. . . . . . .

Skelskør Banegård. -- Udat. postkort.

Arkiv. Henning Petersen.

Skælskør: Politiken: Danmark rundt - 1944.

Skjelskør / Skælskør.

Skjelskør st. ca. 1920.

. . . .

Trafikelev P. Dahl. Traf.elev P. Dahl, traf.medhj. Petersen Vognmandens hest, der også benyttedes

og ukendt portør. som rangerhest.

. . . .

Overportør Hansen Personale - navne ukendte. DSB J 8, som var stationeret i Skælskør

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . i perioden marts-december 1920.

Alle fotos: Skjelskør / Skælskør ca. 1920. Navne som jeg fik dem oplyst af fotografen, daværende trafikkontrollør Rask, København Gb.

Skjelskør - 1894,

Arkiv: Henning Petersen,

Den 1. september 1957 havde Dansk ModelJernbane Klub -DMJK- i samarbejde med en engelsk veteranjernbane forening, "RAILWAY CORRESPONDENCE AND TRAVEL SOCIETY" -RCTS-, der i de dage gæstede København,- arrangeret en længere særtogstur . Til at trække toget, havde man lejet DSB G 611, der ankom til København H. i virkelig flot, strampudset tilstand.

Turen gik fra København H, "rundt om husene" til Lersøen, videre over Vigerslev-Roskilde-Næstved til Dalmose. Derfra til Skælskør og tilbage til Dalmose. Videre over Slagelse til Roskilde. Her endte turen for os den dag, --lidt pludseligt på grund af maskinnedbrud - desværre.

Her er særtoget kommet til Skælskør, der er løbet om, og . . .

. . . 611 er på vej er på vej tilbage til vognstammen.

En god del af byens befolkning gæstede stationen i den tid toget var på stationen, og mon ikke det er den lokale presse, der her gør sine notater ???

Klar til afgang på tilbageturen mod Dalmose.

Juni 1974.

Skælskør station.

Den lille to-sporede remise, som allerede på dette tidspunt må have indeholdt den første af "Omstigningsklubben"s sporvogne - Lunding-vognen KS nr. 598. ^---v

Egentlig stammer billederne fra en "Signalpost-udflugt" med viste trolje.

Både den dag vi var der med SP, men også 14 dage senere, da jeg var der med familien (vi havde lånt tre skinnecykler), gik der en ældre, sur mand inde i en lille "kolonihave" / medarbejderhave til venstre for troljen. Han skældte ud, rigtig surt, når vi / man ankom. Hvad han var sur over, husker jeg ikke, men sur var han godtnok..

Ved nedenstående foto er det ikke stationsbygningen, der er det egentlige motiv, men skinneopbygningen i forgrunden - et såkaldt "profilmål".

Et såkaldt profilmål / læsseprofil(-mål). Her skal en læsset godsvogn (det kunne f. eks. være en vogn med hø/halm og overdækket med presenninger) kunne køre igennem uden at berøre de nedhængende eller sideophængte profilskabeloner.

Når en åben godsvogn var læsset med gods, der fyldte meget, var det en betingelse for befordring, at godset ikke ragede for meget ud over vognen. Ved banerne har man internationalt vedtaget nogle forskellige "profiler" -tænk på en meget stor stålplade med et hul svarende til de aktuelle mål for pågældende profil, --konstruktionsprofil, fritrumsprofil eller som her, læsseprofil.

Billedlig talt skal en jernbanevogn kunne køre gennem dette "hul", et mindre hul -konstruktionsprofilet- som vognen skal kunne komme igennem uden problemer ved "udkørselen fra vognfabrikken.

Ude "på banen" træder det såkaldte fritrumsprofil i kraft: Det er noget større end konstruktions profilet, og her skal alle vogne kunne køre gennem, idet der dog er forskellige variationer for f. eks. forskellige kurveradier, for elektriske motorvogne og lokomotiver med strømaftagere osv.

Stationens enderampe, --ikke den oprindelige ved pakhuset, men den flyttede nyopførte (ved rutebilværkstedets opførelse), for enden af spor 3.

Læsse- /lossekran.

Sporskiftetrækbuk af -unægtelig- noget ældre udgave. v--->

Forlængst hedengangne tidsskrift "Jernbanebladet" bragte en række fotos under titlen "Mærkelige Sporforbindelser". Her kunne dette og det næste foto vist godt -også- have fundet plads. ^---v

Iht. "bane bøger" "Toget går via Dalmose" (se Klide-fortegnelse på indledningssiden), drejer det sig om sidespor til bl. a. svineslagteriet, og beskrives således: "I 1897 anlagdes der sidespor fra pakhussporet til svineslagteriet, og i 1915/16 anlagdes herfra desuden et par sidespor ind til A/S Fælles Oliemøllen. I forbindelse med disse spor anlagdes en vogndrejeskive på fabriksområdet. Fra 1924 overtog A/S Skelskør Oliemølle de nævnte spor. Fabrikken blev i 1940 solgt til A/S Dapko, og brugen ophørte efter krigen. I 1956 overtog brødrene Justesen fabriksbygningerne, og sporene blev fortsat benyttet, mens vogndrejeskiven blev opgivet. Ti år senere opgav de nye ejere at få sporene renoveret til fortsat brug."

. . .

Havnesporet og et af de lidt specielle én-tungede sporskifter. ^---v

Signalpost-redaktionen for enden af havnebanen -- dens ene gren. ^---v

Flere fotos fra 1974 - her i farver.

Fotos: Henning Pedersen.

Posthuset (tv) og stationsbygningen - set mod Dalmose. I baggrunden ses, at man er igang med byggerier af rutebilværkstederne. 24. august 1974. ^---v

24. august 1974.

21. maj 1971.

Varehuset. --- 24. august 1974.

Remisen og fyrgraven. -- 24. august 1974.

Alle ovenstående farvefotos: Henning Petersen.

Efterår 2011.

Nedenfor en stribe fotos fra efteråret 2011 - optaget af UTJ.

UTJ har tidligere været i Skælskør, og nogle billeder hherfra ligger på hjemmesiden: http://nanjing.dk/skalskor/skaelskor.htm Nævnte dag var vejret bedre. Med de billedlige mørke skyer lå her den allerede lidende veteranbane, der i et sidste forsøg kørte et Y-tog til Dalmose og tilbage.

---

Tilbage til den nedenillustrerede tur. Vejret var efterårsagtigt, og det passede meget godt til det næsten ryddede stationstærræn. Sporoptagnings-klipperen havde været der og klippet næsten alt. Selv meget tæt på den sporvognslinje som strækningen mellem remisen og havnen jo også var. Var det Skælskør stations endeligt, at der aldrig skete en fusion mellem sporvognene og "det rigtige tog"?

Målet med turen var bygningerne, inden området blev "developed", som det vist hedder på nudansk.

Stationen havde, som nok den eneste, stadig en stald til rangerhestene - havde/har overlevet alle DSB's saneringer af mindre bygninger. Der lå et varehus som siden længe havde været veteranbanens "hus". Endelig lå der både typisk remise, hovedbygning og posthus. Lige den typiske købstadsstation, der havde rødder 120 år tilbage. Hvis man skulle fotografere nogenlunde uspolerede bygninger, inkl de ofte utilgængelige bagsider og gemte gavle, så var det tid:

Hovedbygningens facade mod det tidligere sportærræn - siden 1975 busholdeplads.

Hovedbygningens gavl mod posthuset.

Hovedbygningens vejfacade. Vejfacaden var på alle stationsbygninger den mest ornamenterede, da det var herfra, jernbanen rigtig skulle præsentere sig overfor den rejsende.

Hovedbygningens gavl ud til gården - udhuset er revet ned for længe siden. Den svære gavl, der oftest er overset, da den er dækket af plankeværker.