Småfærger til modeljernbanen.

.

Færgen M/F "NÆSSUND" i lejet ved Næssund Vest, 5. august 1999.

 

VENØSUND ll

 

 

En af de mange små færger, der daglig ”pisker vandet tyndt” 
mellem en ø og ”fastlandet” eller som forbindelse mellem to ”landsdele”.

 

Og hvad har denne færge så at gøre på min ”Kalvehavebane” ?Læs evt. herom nedenfor.

 

---

.

Lad det være skrevet med det samme: Nedenstående indeholder IKKE en beskrivelse af bygningen af en sådan lille færge. Den er ganske vist lavet, men fylder 14 A4-sider, uden illustrationer, og det er vis lige lovlig meget for en sådan mindre hjemmeside. Det skrevne er derimod lidt om, hvordan jeg fik tanken om færgebyggeri.  Efter opbygningen af det meste af det beskrevne modelbaneanlæg, opstod -der i et par af vore ”fagblage”, dvs. ”banen” og ”LOKOMOTIVET”-, en debat om industriel fremstilling af f. eks. jernbanefærger. Her opstod så tanken hos mig: ”Hvorfor har jeg egentlig ikke selv en færge” ? Den virkelige Kalvehavebane endte jo ved Ulvsund. Herfra var der oprindelig overfart til Stege og senere også til Koster. Dette varede til 1943, hvor man indviede Dr. Alexandrines bro mellem Kalvehave og Koster på Møn. Herefter flyttedes færgerne til den nyåbnede rute: Bogø – Stubbekøbing. .  

Forbindelsen til Møn.

Banemærker fra hhv. Præstø Amts Færgevæsen og Kalvehavebanen.

 

 

Færgen "GUDRUN" sejlede oprindelig på overfarten Kalvehave - Koster på Møn, indtil denne overfart blev indstillet ved indvielsen af Dron. Alexandrines Bro i 1943.

Efter 1943 overførtes "Gudrun" til overfarten Bogø - Stubbekøbing.

---

.

Én af færgerne ”MØN” blev dog tilbage, idet den blev købt af ”Statens Institut for Virusforskning” på øen Lindholm i Ulvsund. Herfra sejlede den flere gange dagligt personale til og fra øen. Dette varede indtil 1999, omend den de sidste år kun var afløserfærge for den ny, moderne og større færge ”ULVSUND”.

 

 

Færgeoverfarten i model.

 Hvad var vel mere naturligt end, at jeg også havde en sådan færge. ”Vandet” havde jeg allerede, sporet lå der også, om end blot som udtræksspor fra Kalvehave station, -der manglede kun færgen og lejet. Og hvad ville vel være mere naturligt end, at det blev den tilbageværende færge ”MØN”, jeg evt. kastede mig over som ”min” færge, idet der netop kunne blive plads til den og det tilhørende færgeleje. Nu gjaldt det blot om at fremskaffe en tegning af færgen !!

 

.

Færgen "MØN" blev solgt til Landbrugsministeriet,  

v/ Statens Institut for Virusforskning beliggende på øen Lindholm i Ulvsund.

 

Her er færgen fotograferet i sit færgeleje i 1974. Den kom til at benytte sit "gamle" færgeleje igen indtil 1999. Pt. (2002) afventer den sin videre skæbne i Stege havn, idet der er planer om at gøre den til veteranfærge.

---

.

Forespørgsler afsendtes til de lokalhistoriske arkiver i området, men var dog i første omgang negative. Det ene af arkiverne blev imidlertid selv interesseret i emnet, idet de fandt det naturligt, at også de interesserede sig lidt for emnet.

Alt medens dette foregik, og der ikke syntes at være udsigt til, at der fremkom en tegning af ”MØN”, forsøgte jeg mig med et byggesæt af færgen ”WITTOW” fra firmaet Artitec. Denne færge –der i virkeligheden er beregnet til overførsel af smalsporsmateriel til Rügen– viste sig dog at være lige lovlig smal, men i mangel af bedre måtte jeg så evt. klare mig med den. Færgen kan i øvrigt anbefales uøvede modelbyggere, til antydning af en mindre overfart. Den er nydelig i sin udformning med meget fine, skarpe støbninger, blot skal den evt. –efter temperement– ændres/fordanskes, som man nu ønsker den. I mit tilfælde blev den ombygget til en anden lille dansk færge ”GUDRUN”, også fra Kalvehave – Koster / Bogø - Stubbekøbing overfarterne, idet modellens anlæg for jernbanespor dog blev tildækket.

.

 

M/F "GUDRUN"

Denne færge er en ombygning / fordanskning af den daværende østtyske smalsporsfærge ”WITTOW”.

 

Færgen blev bygget medens jeg håbede på, at det skulle lykkes at fremskaffe en byggetegning til færgen ”MØN”.

Det lykkedes, og denne model ses på næste fotografi.

.

Pludselig en lørdag formiddag dumpede et stort, tykt (dejligt) brev ned i postkassen, -tegningen til ”MØN”. I løbet af de efterfølgende måneder begyndte færgen at tage form, og med den et lille færgeleje, bygget efter dels fotografier, dels en plantegning af virkelighedens Kalvehave Havn.

.

 

M/F "MØN"

Ligesom min anden færge ”VENØSUND II” er denne færgemodel helt hjemmebygget af alskens genbrugsmaterialer, f. eks. spånplade, appelsinkasse-krydsfinér , dåseblik, kuglepennepatroner og krydstråd (telefonledning) o. m. a.

.

Som det fremgår af de bragte fotos, er denne færge af typen med styrehuset stående ovenpå det ene vingehus. Imidlertid har jeg altid drømt om en model af en lille færge af typen med styrehuset ”svævende” over dækket, mellem de to vingehuse. De aktuelle pladsforhold satte dog en grænse for, hvor stor denne færge kunne blive. Et blik rundt i landet gav til resultat, at det måtte blive færgen ”VENØSUND II” (opr. ”FUURØ”). Denne er kun ganske lidt længere end ”MØN”, og kan derfor også –efter lidt bearbejdning af stævnformen– ligge i lejet. Det er så min agt, at ”VENØSUND II” skal ligge i færgelejet, hvor den ses bedre end ”MØN”, idet den rager lidt mere op over havnens småskure. ”MØN” skal så ligge på ”vandet” et stykke fra havnen, på vej ind mod, eller bort fra denne.

.

 

M/F "VENØSUND II"

Denne færger sejler -på mit anlæg- som ”supplements-færge” for overfartens egen færge M/F "MØN".

 

Færgen er fremstillet af et stykke spånplade (skroget), nogle trælister, konservesdåseblik (styrehuset/"Broen"), kuglepennepatroner,telefonledning, (krydstråd), karton (fra smørebrøds- og kageæsker) samt f. eks. små klare og farvede glasperler som færgens lanterner.

Samlet pris for dele købt direkte til færgens bygning, overstiger næppe kr. 25,-.

.

Herefter er den første færge ”GUDRUN” endt som ”afløserfærge”, og midlertidig oplagt ved kajen foran Vordingborg Slotsstation. Her, hvor der ikke er så meget plads på anlægget, blev det pludselig en fordel, at færgen er lidt smallere end en tilsvarende lille almindelig dansk færge. Det skal dog bemærkes, at den som ”bilfærge” ikke er påfaldende smal, og ser egentlig ganske fornuftig ud i sine dimensioner. En sådan lille overfart virker efter min mening meget dekorativ, og optager kun meget lidt plads, ikke ret meget mere end færge + klap (ca 35-40 x 20 cm), da der ikke er tale om sporforbindelser, og opmarch-banerne kan næsten klares af tilkørselsvejen. Selv om der ikke er tale om jernbanefærger, kan der sagtens foretages rangering til færgen med persontog til havneperronen eller evt. måske en vognladning til omlæsning til færgen, alt efter forholdene. Det er ikke nær så pladskrævende som en jernbanefærge med tilhørende sporareal, og så er der aldrig afsporinger ved passage af færgeklappen.

.

 

M/F "VENØSUND II", i "Kalvehave".

Færgen ses her på vej ind i færgelejet i Kalvehave havn.

Havnefyret og galgen for broklappen er midlertidige.

 

De to færger ”MØN” og ”VENØSUND II” er begge helt hjemmebyggede, efter samme principper som jeg normalt benytter ved bygning af jernbanemateriel. Dette indebærer, at de er fremstillet af alskens gamle materialer, f. eks. et stykke spånplade som skibsskrog, medens alt fra dækket og opefter består af appelsinkassetræ, dåseblik, karton, klare og farvede, gennemsigtige små perler som del af lanternerne, ”masser” af o,5 – o,7 mm kobbertråd (krydstråd) o. m. a. Endvidere nogle enkelte til formålet indkøbte træslister (yderbeklædning på ”VENØSUND II”).

Det har været en herlig afveksling i jernbane-byggearbejdet, og det synes at være noget, der kan anbefales enhver, der evt. kan klemme et sådant lille færgeleje / havnemiljø ind på sit anlæg. Når man ret betænker, så har der været adskillige af disse kombinationer af en endestation på en jernbane og en sådan mindre overfart uden mulighed for overførsel af jernbanevogne. Her kan f.eks. nævnes: Hundested, HFHJ (til Rørvig eller Grenå), Stubbekøbing, SNNB (til Bogø), Bandholm, MBJ (til Askø) og den særdeles velegnede: Kragenæs, NKJ (til Femø eller Fejø), med en herlig lille (flot) stationsbygning, en lille enkeltsporet remise med ”indbygget” vandtårn, og kun ganske kort afstand hen til færgelejet. Her var der anlagt en lille primitiv jordperron til persontrafikken, ligesom der vist ofte henstod en ældre Q-vogn el. lign. (henstillet ? eller skulle det være stykgodsvognen til færgerne ?)

 

NKJ Q 36 i Kragenæs.

Den henstående ”glemte” Q-vogn på Kragenæs havn. (Glemt var den nu nok ikke, men sporforbindelsen til resten af Nakskov-Kragenæsbanen var dog fjernet.

.

Hertil kommer så også nogle tilsvarende små-overfarter, der udgår fra havneområdet i en (oftest større) provinsby eller købstad, f. eks. Holbæk (til Orø), Esbjerg (til Fanø). Når jeg så også tænker på de herlige ture jeg har haft rundt i sommerlandet, under arbejdet med at indsamle synsindtryk og fotomateriale til byggearbejdet. Her fandt man pludselig et område, der næsten erstatter tidligere tiders ture til landets mange små herlige privatbaner, før disse blev ”ensrettet” i en sådan grad, at der nu knap nok er anden forskel end materiellets bomærke og farver.

Sluttelig

 

 

 

 

et fotografi af een af vore (pt) flotteste småfærger:

 

M/F "NÆSSUND"

Lige til modelbanen.

 M/F "NÆSSUND" sejler på Næssund-overfarten mellem byerne Hurup i Thy og Karby (Nykøbing Mors).

 

 . . . og i model !

 

"Model"   --  "model" ! ! ! ???   ----    Hvad ligger der egentlig i dette ord ?

Når jeg søger efter billeder på "nettet" af model-færger / færgemodeller, ser man mange forskellige udførelser af disse, lige fra helt store, nydeligt udførte modeller til "småfærger" i  -måske også-  langt mindre størrelsesforhold / skala.   

Hvad så med model-rigtigheden ???

 

Først må jeg erkende, at jeg har heller ikke selv noget at lade andre høre.  Også mine modeller kan være langt tilbage, hvad modelrigtighed angår, men jeg synes ofte jeg falder over modeller, hvor der er taget meget let på model-rigtyigheden.  Hertil kommer måske, i hvor høj grad, der er benyttet købte dele, som er gamnske flotte i udførelsen, men ikke overholder målene !   Men flot ser det ud !

 

 

Efterfølgende vil jeg prøve at vise / gennemgå opbygningen af en sådan lille Limfjords-træfærge, som jeg bygger den -næstn- 100% af diverse genbrugsmaterialer.

Dette sker ikke af sparehensyn, men fordi jeg i sin tid begyndte modelbygning på denne måde  ---  man kunne simpelthen ikke købe noget (i det mindste kun nogle ganske få ting -- det var lige efter 2. verdenskrig, og det var småt med alt.  

Ville man have noget, måtte man bygge selv.

 

Det skal bemærkes, at det her drejer sig om fire "små" næsten ens færger, VENØSUND II (25,xx m lang) og NÆSSUND,  HANNÆS  samt  HVALPSUND, alle 30,xx m lange.

M/F  VENØSUND  --   kopi af org.tegning.

 

Færgerne er alle --sammen med ca. 15-20 andre småfærger--  bygget på samme værft, Søren Larsen & Søn, Nykøbing Mors,  og derfor bygget over samme læst / samme principper.

Der er derfor ikke skelnet mellem de enkelte byggerier og hvilken færge (kort/lange)  --  byggeriet er "bare en Limfjordsfærge" og kun, hvis der er specielle forhold, vil jeg nævne den enkelte færges navn.

Jeg har ikke tegninger til de enkelte færger -også derfor må bygningen af den ene færge mere eller mindre støtte sig til bygningen af den anden / de andre færger.  Fotografier er baggrunden for det meste af byggerierne.

 

 

I nogle tilfælde, er der på forhånd udarbejdet en lille tegningsskitse, for at sikre, at de enkelte "smådele" er husket, og at der er plads til dem på modellen.

"Kølen" er lagt til en ny model.

En begyndelse til M/F NÆSSUND, en af den stribe næsten ens, større færger, der blev bygget på værftet Søren Larsen & Søn, Nykøbing Mors, indenfor en ganske kort årrække.   Hvor VENØSUND II repræsenterer en mindre type, hører NÆSSUND til den større type, og sådan en, bør "man" vel næsten også have på sin modeljernbane ! 

Netop derfor skal den måske bygges nu, samtidig med "VENØSUND II", så udførelserne (ret forstået) bliver "rimelig ens".

 

 

Dækket består af appelsinkasse-krydsfinér ridset som planker på langs ad træets årer.  Det er ikke muligt på denne måde, at lave hele dækket i eet stykke - desværre.   Havde plankerne skulle ligge på langs / i skrogets længderetning, --men nej  --  de skal ligge på tværs.   Finérstykkerne "fordeles" (lægges) derefter på spånpladebunden med "plankerne" på tværs og bedst / pænest muligt.  Herefter vendes det hele forsigtigt rundt (pas på delene ikke forskubber sig), så spånpladen ligger øverst, og der streges af på langs randen af spånpladen med f. eks en blyant.   Når dette er gjort kan man enten lime finérstykkerne på allerede nu, eller man kan "grov-udsave / -afsave" stykkerne ca. 10 mm udenfor stregen  --  se efterfølgende:

 

 

. . . krydsfinér fra kasserede appelsinkasser som dæk . . . 

Inden man limer finérstykkerne fast skal (bør) finerén hæves et par millimeter i enderne af bunden  --  f. eks ved pålimning af en tændstik i på tværs i begge ender.

Under det overdækkede stykke af dækket, skal dette limes fast direkte på spånpladen, men herfra og ud til tændstikkerne bør man nok understøtte finérstukkerne således, at der fremkommer en jævn stigning ud mod enderne.  Når limen er tør, kan man "fin-afsave / -afkorte" finerstykkerne ca. 3-4 mm fra spånpladekanten.  Enderne af dækket afsaves dog helt ind til spånpladen.

Nået hertil fylder jeg mellemrummet mellem spånpladebund og finérstykker op med limvand-vædet savsmuld der trykkes godt ind, uden at beskadige dækkets runding.     Kanterne / "fenderlisten" affiles / -slibes pænt, og man er klar til at farve / male dækket til dettes kommende / blivende udseende.  Allerede her skl man --efter min mening-- træffe en "stor" / vigtig beslutning:  Skal færgen "se godt ud" (skinne af lak og maling), når den er færdigbygget, eller skal den ligne en færge i drift (med "ar" efter daglig drift i mange år ???   

 

Et færgedæk som del af en husbåd   -   dagligdagen skinner igennem.  VENØSUND II  -  2019.

 

Mine færger skal være mærket af dagligdagens drift.

 

Mine færger indfarves derfor med, hvad der haves på lager, tynd træbeskyttelse, tynd maling -måske lidt af hver- men således, at det suges ned i træet.  Er det for lyst eller farven ikke god nok, får det "en tur til", men træets årer skal kunne ses  --  ikke udfyldes med malingslag.

I mange tilfælde, når jeg har malet med grå-sorte farver, "renser" jeg den lille pensel ved at stryge de sidste malingrester af på dækket i hjulspor-lihgnende striber fra indkørslerne i færgens ender og ud i "vifteform", som en (last-)vogn, der ikke har tørret "fødderne" af ved ombordkørselen.

 . . . ridset som tværliggende dæksplanker . . . 

Det er helt bevidst, at plankerne er forsøgt gengivet med et noget medtaget udseende  --  det er vist lidt af hvert disse planker har været udsat for i årenes løb.  Jeg har jo været så heldig at se den -til husbåd- ombyggede færge, hvor plankerne nu er gennemrensede ved højtryksspuling over flere omgange, afhøvlede og lakerede.   Deres hårde "arbejdstilværelse" ses dog stadig flere steder. 

 

Anlægskonsol for "klappen".

 

Når "fenderlisten" er tilpasset i bredden (ca. 3-4 mm fra skibsside, afhængig af at der skal være spånplade nedenunder til at holde "spamderne"  --  det næste punkt), skal der bores et antal huller for færgens spander, 27 i hver sideca. 4-5 mm fra fenderliste-kanten (8 lave - 11 høje - 8 lave ved de lange færger).

Spanderne saver jeg ud af de "moderne" kafferørepinde (ca. 20 x 6 x 1,2 mm - lidt forskellig fra fabrikat til fabrikat).  Rørepindene tredeles på langs med en løvsav.

Ovenfor gælder det -øverst- en kaffe/sukker-rørepind og -nederst- to ispinde.  Det er fortrinsvis den nederste, ældre type jeg "holder af".  Ca. 11 x 1,5 mm.  Ispinden kan tre-deles med en løvsav og er fine til at illudere spanter.

En lille primitiv borelære har sikret, at alle spantehuller sidder i samme afstand fra dækket/fenderlistekanten.  Nøjagtige mål må tages på egen færge.

Bemærk:  De fire hjørnestolper er tilsyneladende forskellige fra færge til færge (se foto af egen færge)  --  dette skydes formentlig senere ombygninger / tilføjelser af moderne, motoriserede halvbomme af forskellige fabrikater / værfters udførelse.

Skibssiderne.

Skibssiderne er udklippet / udskåret af hvidt kageæskekarton  --  to ens stykker i hver side af færgen.  Mine sider er 10 mm i de to lave ender og 32 mm høje i den høje midterdel.  Overgangene mellem høj og lav klippes kun "groft" ud i første omgang.

Siderne skal nu "plankeridses" for at opnå indtrykket af en træfærge.  Jeg ridser med en afstand af 2 millimeter hele vejen op (som nævnt: På den glatte side af den ene og den ujævne side af den anden.     Afstanden er "godtnok" for stor, men jeg foretrækker en pæn ridsning med for stor afstand  frem for mindre afstand (f. eks. 1 mm), der så måske ikke er ridset pænt.

De to stk. karton fra den ene side limes nu sammen, men kun på de underste 10 mm  --  de høje dele af siderne skal ikke limes sammen.  Den "blanke", glatte side skal vende udad mod vandet, og den matte / let ujævne side indad mod dækket.

Dette sker for begge skibssiders vedkommende.

 

At siderne kun limes sammen på de nederste 10 mm, mens det øverste, over relingen, ikke loimes, er for at man senere kan stikke et stykke klar plast med mellem siderne som glas i koøjer / vinduer  --  det kommer vi til.

M/F "HVALPSUND" (2).   De to (fire) sider er plankeridset (2 mm) og limet på de respektive spanter  --  men ikke limet fast til bunden  --  det skal skilles ad 100 gange endnu.

 

De havlrunde overgange fra lav reling til det høje midterstykke kan nu markeres og skæres / klippes pænt til.  

 

Kahytterne på styrbord side og da små "klædeskabe" på bagbord side kan nu fremstilles -også- af kageæske-karton.  Ridsning:  1 mm.  Foretag en "hurtig" opmåling  --  hvor meget karton bør ridses til den aktuelle færge.  Hertil 12-15 mm til et evt. teak-styrehus.   Jeg opnår teak-farven / -udseendet ved at overmale med teak-farvet træbeskyllelse.  Her er måske et punkt, hvor man evt. skal gøre sig gode venner med en husejer med teak-farvet træbeklædning på huset ! ! !     

Jeg har altid selv haft tealk-farvet træbeskyttelse i nærheden, så jeg har ikke prøvet at mane med teak-farvet maling,  men det må vel kunne lade sig gøre.   Enkelte færger (f. eks. HANNÆS er i årenes løb blevet malet brunlige (godt vejrvidt), men det må jo afhænge af navnevalget. 

M/F  "HANNÆS", Fur.   --   13. september 1998.   ---^  

Bemærk at alle kahyt- og "skabs-gavle" samt tværvægge inde under styrehusdækket  skal have en svag hældning nedad/bagid mod skibssiderne.

 

Nået sålangt er det ved at være tid for udskæring af koøjer / "vinduer".   Husk at bebynde markeringen "indefra",  fra dækssiden.  Koøjer m.v. skal naturligvis markeres -ikke alene mellem- de rette spanter, men også centreret rigtigt midt mellem de to tilstødende spanter.  

Kahyt-opbygningen i den ene (styrbord) side er på plads, og et par spanter yderst holder skibssiden "i spænd".  Nu kan de øvrige, små spanter limes fast til skibssiden.  Spanterne anbringes løst i hullerne (uden lim) men limes fast til skibssidens inderside. Når de sidder lodret, kan et lille krokodillenæb eller en klemme holde dem på plads under tørringen.  Det kan evt. være en fordel kun at lime hveranden spante i første omgang, tage skibssiden forsigtigt af / op og sikre sig at alt er ok, inden de resterende spanter også limes fast på slibssiden  --  endelig ikke i hullerne  --  skibssiderne skal af 100 gange endnu.

Bemærk iøvrigt:  

Jeg har -som nævnt- ikke tegninger af de enkelte færger, og kan af og til give anledning til nogle spørgsmål:  Hvorfor er afatanden mellem de høje spnter ikke ens alle steder ?   Det kan der sikkert være nogle tekniske forklaringer på, men det giver mig -som modelbygger- et problem:    Øverst på spanteenderne er disse "forlænget" ind over dækket -næsten vandret- som underlag for de to små mellemdæk.  Disse tagplanker går gennem de små kahytters plankevægge og er først afskåret ca 5-10 cm udenfor væggene (formentlig af delorationsmæssige årsager ???).

Mon ikke man lige kan ane, at der er kortere afstand mellem de tre spanteender yderst til venstre, end der er mellem de næste 5 midterste spanter.  Der kunne også se ud til at være kortere afstand mellem de tre yderste til højre ! ! !

 

Det ser nydeligt ud på den virkelrge, 1:1-færge,  men . . .    Da der ikke er lige langt mellem spanterne, kommer disse "spanteender" til at sidde med forskellig afstand på modellenn.   Det ser ikke nydeligt ud !  Man kan næsten høde det:  "Den er han ikke sluppet heldigt fra  --  forskellig afstand ! ! !   Sætter jeg dem med samme afstand  -pæog nydeligt- vil den næste iagttager side:  "Ups" - den er gal, der skal ikke være samme afstand mellem de spanter, fordi . . . . . . . "

På min HVALPSUND-model sidder de med samme afstand  --  helt bevidst ! ! !

Også her:   I baggrunden:  Begyndelsen til kahytter, trappenedgang til "maskinen"

 

 

I baggrunden:  Teak-beklædte "skabe" til diverse redskaber.  Derimidten:  To rødmalede "kosteskabe".  I begge tilfælde er "grundmaterialerne" et par raketpinde af forskellig dimension.   Endnu er der ikke lavet "døre" / "skabslåger", og de er ikke tilpasset i højden.

  og toilet.

 

 

Nu skal der gang i fotografierne  

Alt "det løse" skal fremstilles og monteres. 

 

 

 

Enkeltdele. 

 

Jeg agter ikke at skrive arbejdsanvisninger på alle disse smådele, som mange måske endog slet ikke agter at sætte på sine småfærger.  Måske bare lige, hvad de hedder og hvad de er lavet af.

 

 

Lige -til højre for- nedenfor trappen til/fra broen og styrehuset, hang / hænger en lille rebstige til brug for ombordstigning i redningsmæssig øjemed.   ^---v

(Materialer: The-posesnor og lidt enkeltlagsfiér.  Ser det lidt "groft" ud ?  HUSK:  På en pc-skærm er de enkelte smådele forstørret maaaange gange  -  modellens stigetrin er kun ca.  13 x 2 x 1).

 

 

Installationsledning skrællet for isolering. Stykker á 40 mm, bukket ca. 24-25 cm oppe.  Et par "beslag" til ankerkædens ophængning er fremstillet af fyrfadslys-underbakke-aluminium.  Her kan diverse vinflaskehals-beklædning (bly eller aluminium) også anvendes.

 

. . . og i 1:87-model:

Små-kraner til betjening af færgens redningsydstyr ("Mand overbord").   ^---v

Næsten klar til montering.

VENØSUND  II.

 

Installationsledning skrællet for isolering. Stykker á 40 mm, bukket ca. 24-25 cm oppe.  Et par "beslag" til ankerkædens ophængning er fremstillet af fyrfadslys-underbakke-aluminium.  Her kan diverse vinflaskehals-beklædning (bly eller aluminium) også anvendes.

NÆSSYND.       . . . med beskiyttelses-"hætte" over "hovedet".   ^---v

HANNÆS.

Til denne model  -HANNÆS- skal det dog lige bemærkes, at det er den model, som jeg "mødte" ved kajen i Fur havn, oplagt, afventende en højestbydende,  --  husbådkøber eller ophugger ! ! !

Færgen var (sikkert derfor) "rimelig lidt" vedligeholdt i den seneste tid og under tømning / tømt for alt af værdi eller anden form for interesse.

Som model skal den derfor bygges med et "passende misligholdt" udseende, men helst uden at være dårligt bygget ! ! !   Om det lykkes ?

(Færgen blev solgt til ombygning til husbåd, og ligger nu i Københavns havn (Holmen) ).

 

Endnu en gang må jeg gentage, at er der et modelarbejde, man er glad for, --skal man bare tage et nærfoto af det ! ! !   Så er man nede på jorden igen.   (Måske skal man også have et par stærkere briller ? !

Redningsflåder og trapper.   ^---v

Trapper af tyndt emballagekarton, malet een gang med træbeskyttelsesmiddel.  Skal have to gange, men skal ikke se ud som om, de blev nyfremstillede i sidste uge.

 

 

 

 

VENØSUND  II  med "striben" af diverse udrustning

Også her er alt kun "stillet op" på dækket til ære for fotografen mens de enkelte smådele tildannes, men dette punkt nærmer sig.  I det tomme rum, næsten lige i midten, mengler endnu et par "udstødningsrør", men de må foreløbig afvente, at overbygningen med styrehuset er opstillet.

Atter er alt genbrugsdele:  Raketpinde i forskellige størrelser, hvid kageæskekarton (tavlen med opslag samt bænkene - dog malet røde), installationsledning (redningskransene) (telefon-)krydstråd (diverse tynde rør) og sytråd (linerne til redningskransene).

. . . og atter må jeg konstatere: Hvis man synes, at de enkelte dele ser "rimeligt godt ud" ved almindelig betragtning, skal man bare tage et foto  --  så kommer man ned på jorden igen !  

 

 

 

 

 

 

 

 

VENØSUND II.   --   1999.

 

 

 

 

 

 

 

.

M/F NÆSSUND.  1:87-model i størrelse H0.   --   13. februar 2020.

Indvendige sider af de næsten færdige skibssider.  Der mangler endnu "en kasse et eller andet" samt en masse små papiropslag: Ordensregler, vejledninger, lokale køreplaner eller reklamer for dit og dat.

Status over det nuværende stade.  Alt mellem underdel og overdel er dog stadig kun samlet "løst".

I modellens "åbne side" mangler stadig en del småting.  En enkelt "stor" rød kasse "et eller andet", en papirkurd, et par ildslukkere og en masse paporopslag, vejledninger og lokale turistreklamer.

 

Mon ikke, at jeg om en uges tid, er så langt, at færgens underdel kan samles helt og siges at være "færdig" ?   Når dette er tilfældet vil den være lige så langt fremme som min tidligere påbegyndte model af VENØSUND II.   

Herefter er det planen, at de to modeller skal følges ad i fremstillingen, og helst være nogenlunde færdigbuggede inden min lille udestue igen er så (sol-)opvarmet, at jeg kan fortsætte byggeriet af min Nørrebro station, der kræver et lidt større "arbejdsbord".

 

-  -

 

 

1:87-model af M/F NÆSSUND.  Opbygning af broen.   --   5. marts 2020.

 

1:87-model af M/F NÆSSUND.   --   14. marts 2020.   ^---v

 

1:87-model af M/F NÆSSUND.  Indledende arbejder for styrehuset.   --   19. marts 2020.

NB:   Billedet ser lidt "groft" ud, men husk:  Areal-mæssigt er billedet 4 gange så stort som på modellen.

 

1/87-model af M/F NÆSSUND på hjørne af "arbejdsbordet".   --   20. marts 2020.

 

-  -

 

 

Se evt. omtalen af den lille statsbane- / DSB-isbryderfærge "VALDEMAR" på  Statsisbryderen D/F ”VALDEMAR”  eller om færgen i model:  D/F "VALDEMAR" --- som model. 

Denne lille færge - der allerede fra søsættelsen var beregnet til at kunne bryde is for sig selv eller dens tilsvarende små kolleger på sin rute- endte rent faktisk sine dage som isbryder for Statens Istjeneste med hjemsted i den vestlige del af Limfjorden.

 

Se også afsnittet om tre færger på Limfjorden.    Tre færger på Limfjorden.

 

- o 0 o -

 

 

 

 

 

 

 

 

 

M/F  "VENØSUND"

Færgen  "VENØSUND".   --   Model i størrelse 1:87.   ^---v

 

To biler af gangen kan den lille færge bringe til eller fra Venø (ved Struer), men som jeg er orienteret sejler den endnu (i dagens sene timer).

 

 

 

 -  -

 

 

 

 

 

 

 

http://evp.dk/admin/index.php?_sx_=d3d979e3

19. januar 2021.

Mine tre (nu fire) små "corona-færger". M/F HVALPSUND (2)

 

Diverse "småting" trænger sig på.Et lille "nytårs-status over byggeriet af min seneste/sidste "corona-færge", HVALPSUND (2), "Co4" :-).

Byggeriet nærrmer sig langsomt sin afslutning

 

"Djævlen ligger i detaljen", siger man, men sandelig også tidsforbruget.

Man kan gøre sig mange tanker om, hvordan en eller anden detalje skal udføres. -- Selvfølgelig, det er lige til -- sådan skal det gøres. Ja, det er ligetil -- lige til man sidder ved arbejdsbordet og skal omsætte tankerne til 1:87. Alene spidsen af loddekolben giver det første prpblem - der er ikke plads, og får man endelig spidsen "møvet ind"til det rigtige sted, varmer den for meget og smelter noget andte, der allerede er loddet, eller "brænder/smelter" noget ikke-metal af.

Når man (jeg) så tænker på hobbi´ens begyndelse med hhv. en gammel 65w loddekolbe (loddespids = ca. 12 x 6 mm) til de mindre dele, og en 120 W kolbe (loddespids 16 x 10 mm) ! ! !

 

Her er der ved at blive bygget styrehus. Dåseblik, som vanligt, og senere diverse "tagidrustning" af 0,7 mm kobbertråd og emballageplast.

 ---------------------------------------

30. oktober 2020.

Mine tre (nu fire) små "corona-færger". 

M/F  HVALPSUND (2)

Som tidligere nævnt:  Mine -nu- fire små "Corona-færger"  --  er ikke benævnt således, fordi de eller jeg har sygdommen, men fordi de er blevet / bliver bygget -stort set- i løbet af nedlukningsperioden og efterfølgende 2. bølge.

Skibssiderne er nu ved at tage form og det indre trænger sig på.

Flere steder -på den virkelige færge- er der lagt dørkplader /    som forstærkning af underlaget eller evt. for at undgå udskridning i tilfælde af glat vejr.

I "de gode gamle dage" var et herligt materiale hertil, det beskyttelsesfolie, der sad på cykellapper, for at hindre udtørring af klæbemidlet. 

Desværre:  Den slags ser man aldrig mere, så der må findes noget andet:  Hals-etiketter fra enkelte ølflasker  --  her Wibroe porter.  Når de bliver "glattet" lidt kan de såmænd godt bruges  --  i mangel af bedre.

Ovenfor viste ølflaske-folie benyttet som dørkplader over maskinrummet.

Normalt er den kun een plade -stort set- midt over maskinrummet, men på HVALPSUND var der tre, anbragt i "H"-facon.  Her var pladerne også rødmalede, passende afslidt af de mange køretøjers dæk.

 

 

-  -

 

12. oktober 2020.

Mine tre (nu fire) små "corona-færger". 

M/F  HVALPSUND (2)

Som tidligere nævnt:  Mine -nu- fire små "Corona-færger"  --  er ikke benævnt således, fordi de eller jeg har sygdommen, men fordi de er blevet / bliver bygget -stort set- i løbet af nedlukningsperioden og efterfølgende 2. bølge.

Skibssiderne er nu ved at tage form og det indre trænger sig på.

 

 

 

Det andet sidelæ   ---^                                                                                                   Interiør (bag "gavldøren"). 

 

 

"Teak-beklædningen" til kahytter og "småskabe" (lidt af en kageæske og teak-farvet træbeskyttelse).

Skibssiderne (de høje midter-dele) med de to lave rælinger på hver side, er lavet af to stykker karton i hver side.  De lave rælinger bliver stærkere derved, og de høje midterdele giver derved mulighed for, at "vinduesglassene" i koøjerne, kan sættes ned mellem de to karton-sider og sidde godt dér.

 

 

-  -

 

 

1. oktober 2020.

Mine tre (nu fire) små "corona-færger". 

M/F  HVALPSUND.

Som tidligere nævnt:  Mine -nu- fire små "Corona-færger"  --  er ikke benævnt således, fordi de eller jeg har sygdommen, men fordi de er blevet / bliver bygget -stort set- i løbet af nedlukningsperioden og efterfølgende 2. bølge.

  --  1:87-model.   ^---v

Skibssiderne under opbygning (kageæske-karton med løvsavs-gennemsavede, nymodens, kafferørepinde som spander og tømmer i siderne.

 

 

 

-  -

 

30. september 2020.

Mine tre (nu fire) små "corona-færger". 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  VENØSUND II.   --   2010.       

 

-  -

 

 

23. september 2020

Mine tre små

Mine tre små "Corona-færger"  --  ikke fordi de eller jeg har sygdommen, men fordi de er blevet bygget -stort set- i løbet af nedlukningsperioden.

Forrest: VENØSUND II - NÆSSUND (i et lidt "yngre" udseende) og HANNÆS (udtaget af drift og på vej til salg som husbåd eller . . . ).

 

Friskluft-ventilatorer.

Fremstillet af the-posepapir rullet op omkring en kuglepennepatron.  The-posepapiret (midterbanen, ca 4 mm bred, 50-60 mm lang) rulles op omkring en Ø 3,5 mm kuglepennepatron -let indfedtet i lidt fedt / smør / vaseline eller lign. for at undgå sammenlimning med patronen). Under oprulningen påføres lidt "hvid trælim" og vand.  Lad limen tørre, men skub den lille rulle (ventilatorrøret) lidt frem og tilbage en gang imellem for at undgå fastlimning.  Når rullen / røret er næsten tørt, skifter jeg patronen ud med en lidt tyndere (Ø 3,0 mm).

 

 

"Ventilatortragten" er fremstillet af samme materiale.  Den opsprættede the-poses to smalle yderbaner (ca 20 mm brede) klippes i små kvadratiske stykker (ca. 20 x 20 mm) for at blive "limet" på spidsen af en afrundet raketpind / blomsterpind (Ø 6 mm), dog med et lille stykker plastfolie mellem pinden og papiret.  Igen limes med hvid trælim og vand, her i 5-6 lag. For hvert lag papir "foldes" papiret ned over pinden, inden det næste stykke papir limes på.   Sluttelig "beklædes" det hele med endnu et stykke plastfolie og fastholdes med en elastik.  Når det har siddet sådan ca. en times tid, kan elastik og yderste stykke folie fjernes, mens papiret bliver siddende for endelig tørring.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

M/F VENØSUND.   --   1999.

 

Helt tørt, kan papir-tragten nu fjernes og limes på det tilhørende rør, afklippet ca 45 grader skråt i den ene ende.  Efter denne tørring klippes det yderste af "tragten" fri for det yderste / overflødige papir af.

Hvis der ønskes "kantforstærkninger" og "samlingsbånd" på ventilatoren, jan disse antydes med the-posesnoren.

Lanterner / markeringslanterner.

Tykt papir / tyndt katton "klippet" i små runde "skiver" med den lille viste "tang" (en gammel billettang til runde huller kunne evt. også anvendes).

Ca 0,7 mm krydstråd er klippet i ca. 10 mm lange stykker, og påsættes et lille styykke af sin egen isolering. Herunder en lille perle (rød / grøn / klat-hvid) og en eller flere kartonskiver (efter ønske) illuderende brændstofbeholderen nederst.

Sluttelig kan det hele limes fast (evt. ved at den nederste del af ledningsstykket stikkes gennem et dertil boret hul).

Lanternekassen er klippet ud i tyndt karton og bukket / limet sammen.

 

 

18./19./20. august 2020.

Tre (fire) små færger som 1:87-model,  her M/F HANNÆS.

Jeg skal lige erindre om, at denne model er tiltænkt bygget som en model af den noget afpillede M/F HANNÆS jeg "mødte" i Fur havn, hvor den lå og afventede en evt. husbådkøber eller -måske - i værste fald- en ophugger.

 

 

Ventilatorer.

Den første begyndelse på noget, der gerne skulle ende som "nogenlunde pæne" ventilatorer.   

 

Ventilator-"tragte".

En (rød) raketpind  ---^  (Ø 5,5 mm) er tilfilet i begge ender som ventilatorens øverste "tragt".   Først "lægges" / trækkes et lille stykke plastfolie (til køkkenbrug) stramt ned over den ene ende af raketpinden, og det holdes fast med en elastik.

Herover formes nu "tragten" ved hjælp af 5-6 små stykker the-pose-papir (se næste foto).  Lidt hvid trælim (som hovedet på en lille nipsenål) afsættes på spidsen af raketpinden/plastfolien, og det første stykke the-pose-papir "trækkes ned over raketpinden.  Et lille "stænk" vand og der fortsættes med det næste stykke papir.  En lille klat lim sættes på hveranden gang og en lille dråbe vand hveranden gang  --  en  LILLE  klat / dråbe ! ! !

For hvert nyt stykke papir, presses / glattes papiret ned langs raketpinden.

Når alle 5-6 stykker papir er lagt på og trykket fast / glattet lidt ud, sluttes af med et stykke plastfolie yderst og en elastik til at stramme det hele godt til.  Lad det sidde en times tid, til limen er begyndt at afbinde. Herefter tages elastikken og yderste lag plastfolie forsigtigt af, og resten lægges til tørre endnu en time eller to.   

Når det er tørt, kan det evt. glattes lidt med en rørepind anvendt som "fil".  Efter evt. udglatning, kan den lille "tragt" trækkes forsigtigt af pinden.  Skulle der være problemer, må den inderste elastik evt. fjernes, og trækkes af også.  Det har jeg dog ikke oplevet.

 

Ventilator-rør.   

Egentlig er fremgangsmåden ret magen til.  På en 3,0 mm kuglepennepatron smøres en anelse fedtet "et eller andet" (smør/fedt/nivea-creme/vaseline eller lign.)  i samme bredde som den brede strimmel the-pose-papir, man vil anvende til rørene. 

En lille smule hvid trælim smøres på enden af kuglepennepatronen (med "fedtelse") og læg den ene ende af papiret ned derpå.  The-pose-papiret rulles nu stramt /STRAMT op omkring kuglepennepatronen med en anelse vand og lim "midtvejs" og når oprulningen afsluttes. 

Her skal man HUSKE at tage det lille papir-rør af kort tid efter (mens lim og fedtelse stadig kan slippe kuglepennepatronen  --  ellers kommer den ALDRIG af, i "levende live").

Når røret er kommet velbeholdent af, stikke jeg en af de "små" 2,5 mm kuglepennepatroner gennem røret i stedet for.  Nu er der "luft" mellem rør og patron, og papiret kan trække sig lidt sammen, uden at sætte sig fast.  Kontrollér evt. de første par gange  --  for en sikkerheds skyld.

Efter et par timer er det tørt, og kan limes sammen med "ventilatortragten".   Se på et par billeder, hvor lidt eller meget Du ønsker, at "nakken" skal stikke bagud. Det synes at være lidt forskelligt.  Forstærk evt. samlingen / overgangen med lidt ekstra lim  --  lidt lim.

Når det hele er tørt, kan man forsigtigt klippe tragt-forkanten til med en lille saks  --  se evt. på et par "virkelige" billeder.

ALT tørt og klippet til, kan der evt glattes lidt med den allerede omtalte rørepind.  Den glatter, men river ikke papiret i stykker - især ikke i samlingen mellem  "tragt" og rør.   ^---v

Nu mangler der "bare" et par små "gevirer" øverst på de to ventilatorer i færgens "lukkede side" (udstødningsrør (?), der er trukket op, inde i ventilatorrørene).

Når the-posen er lukket op, foldet ud, renset og glattet lidt ud, "vil den gerne" skille ad i tre strimler  --  to af 1/4-del bredde (yderst) og én ("midterbane") i halv bredde.  Det passer fint, at lade den selv dele sig her, eller "hjælpe den lidt" med en saks.  

Midterbanen deles på midten, til to brede stykker i halv længde.  Disse to halve længder rulles op omkring et par 3,0 mm kuglepennepatroner, mens de to halve baner klippes op i små (cirka) kvadratiske stykker, der klippes halvt ind fra de fire hjørner (diagonalt).  Det letter foldningen omkring raketpinden.

De første fire ventilatorer er prøveopsat på M/F HANNÆS.   Denne er -som tidligere nævnt- en færge under afvikling (husbåd eller skrotning), så den er fin at benytte som prøve-eksemplar. 

Går det  --  eller går det ikke ?   Er der én, der "smutter", lægges den blot ned på dækket, som en allerede aftaget ventilator (se foto fra virkeligheden), eller delen kan ende i "skrotbunken".

1:87-model af færgen M/F HANNÆS.   --   August 2020.

De færdige ventilatorer -næsten- klar til montering på modellen.  Man skal altid passe på  --  netop som limen er tør, kommer man i tanker om et eller andet, man har glemt !   Derfor skal alt kunne skilles ad, lige til det er absolut nødvendigt at lime, for at komme videre.  

Til venstre:  To ventilatorer med "gevir":  Diverse udstødningsrør (?), der er trukket gennem de større ventilatorrør.   Befæstigelse:  De indvendige / tynde rør er trukket ned under ventilatorrøret og sættes fast i et hul i dækket over de små lukkede rum.    Til højre:  To "almindelige" ventilatorer uden ekstra-udstyr. Befæstigelsen her, er et par tændstikker, som ventilatorerne lige kan sættes ned over.

 

 

 

 
-  -

 

 

 

 

Også Broen nærmer sig sin endelige montering.  Igen skal man have husket ALT, inden man limer/lodder enkeltdelene fast.  Det kan være håbløst, at komme ind bag nogle af delene, for at montere/reparere noget man har glemt.

 

Redningsflåderne er fremstillet af en rund fyrværkeripind - filet ned til den -forhpåbentlig- nogenlunde rigtige diameter (efter fotos).  Diverse forstærkninger i enderne og samling rundt om midten, er thepose-garn.

 

 1:87-model af M/F VENØSUND II.   --   Augist 2020.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VENØSUND II.   --   1999.

 

De tre (nu fire) "corona-færger":  M/f VENØSUND II (øverst), NÆSSUND, HANNÆS og den nytilkomne HVALPSUND (2) (nederst).

"Corona-tiden" er blevet forlænget, så det er rækken af færger derfor også.

De tre førster færger er bygget "på samlebånd", lidt på den ene, lidt på den anden / de andre. Lidt på den anden/de andre og lidt på den ene.   Der skulle således ikke være tale om een færge, der er den første (forsøgseksemplar), men tre færger, der er "rimelig ens" byggede, med de forskelle, der nu engang er på tre (forskellige) færger.   Her er det så "kun" et spørgsmål om at udvælge de bedste resultater fra de tre første færger, og kombinere disse resultater på den -formentlig- sidste færge.

Noget andet er så, at det ikke er nemt at finde tegningsmateriale (helt anderledes end omring jernbanemateriel).  Her er det ofte "tilfældige" billeder fra forskellige tidspunkter, der skal kombineres med billeder og sandsynligheder fra andre tilsvarende færger fra samme værft, "Søren Larsen & Sønners Skibsværft, Nykøbing Mors".

 

-  -

 

 

14. maj 2020.

Tre små færger som 1:87-model,  her M/F HANNÆS.

Efter løs opsætning af skibssiden, limes "mellemdækket" / taget over "den åbne side" fast til skibssiden.

(Alle fotos: Maj 2020).

 

De næsten færdige indersider af skibssiderne klare til montering.

Nogle af delene har "drillet" ganske meget, bygget -som de er- uden egentlig tegning, men efter "skæv-vinklede" fotogratier, der ofte giver et helt forkert indtryk af de rigtige inbyrdes mål.

 

"Kahyt-siden" . . . 

 

. . . og "den åbne side".

(Det skal huskes, at der er tale om en model af den "oplagte" / "udrangerede" færge, der ligger "afpillet" og "tømt" for alt af færgemæssig værdi, mens den afventer en evt. køber, der kan se mulighederne i den som husbåd.)

 

Skibssiderne er "sat løst på plads" (løst monteret) for afprøvning. "Taget" / mellemdækkene er stadig alt for lyse og "pæne"  --  de skal "aldres" / patineres som gamle og udslidte, inden modellen er færdig.

 

M/F HANNÆS (1:87-model) set oppefra.  Den rektangulære "plet" i midten, er stålpladerne over maskinrummet i "kælder-etagen".

 

 

 

-  -

 

 

 

3. maj 2020.

Tre små færger.

Tre små færger ! ! !    Egentlig ville jeg blot bygge een færgemodel, den lille VENØSUND  II, en "genfortolkning" af samme færge, som jeg allerede havde bygget een gang tidligere, i xxxx, men som jeg nu ville forsøge mig med endnu en gang, efter at have fået lidt mere "erfaring" på dette byggeområde.

VENØSUND  II  er en slags "lille" udgave, af en type, som senere skulle blive en slags "standard-færge" i den vestlige del af Limfjorden, samt enkelte ekspl. andre steder i landet.

Lidt inde i byggeriet, opstod en tanke / et ønske om, også at bygge en model af en af de større udgaver af typen.  Valget faldt på færgen NÆSSUND (tidligere LEGIND  BJERGE), som nu er endt som "sejelnde" museumsfærge (museums-/veteranfærge i ordinær drift).  De mange lighedspunkter gjorde, at man (jeg) måske kunne drage lidt fordel af, at bygge to færger samtidig - det man lærte på den første, kunne måske blive lidt bedre på den anden.  Hvis man (jeg) så skiftede med at lade enten den ene eller den anden færge, være den første  --  så ville den ene ikke alene være "prøveeksemplar" for den anden.

"Broen" til modellen af MF LEGIND BJERGE / NÆSSUND.

 

(Atter) Lidt inde i byggeriet, opstod tanken om at bygge endnu en af de større færger, HANNÆS, som jeg havde nået at tage nogle billeder af, da den i september 1998 lå oplagt i havnen på Fur, hvor den afventede salg som husbåd.  I den "anledning" var den tilsyneladende "ribbet for alt af værdi", og dermed tilsvarende nemmere at bygge i model.  

Som tænkt, således forsøgt udført.  HANNÆS nærmer sig samme stade som de to første modeller.

 

 

 

"Status" over de tre igangværende færgemodeller.

1:87-modeller af "smaafærgerne" VENØSUND II (forrest), NÆSSUND og HANNÆS (bagest).

3. maj 2020.   ^---v

HANNÆS  --  NÆSSUND  --  VENØSUND II,  --men der er laaaaang vej endnu. 

 

 

På en rejse fra et familiebesøg på Fur, lå færgen HANNÆS i Fur havn, oplagt og forladt og så meget "trist" ud.  Tanken er nu, at jeg vil prøve at bygge den (størrelse 1:87) i en lige så "trist" udgave (det var den jo desværre), men i et forsøg på "VIRKELIG" at få den til at se "trist" ud, ---ikke bare en dårligt bygget model, som derved er kommet til at se trist ud.   Modellen skulle gerne se virkelig oplagt og forladt ud, uden brug af overdrevne kneb.  Pæn og nydelig i sit fremskredne forfald (jeg har nydelige billeder af den genopbyggede færge i Københavns havn, efter ombygningen til husbåd).

 

Jeg har holdt af billederne af færgen, lige fra jeg hjemkommet til Kbh, så de fremkaldte fotos - som den lå dér i september 1998.  

 

Det lyder som "en let opgave"  --  spørgsmålet er, om det er så let  --  forfaldet skal være "ægte"  --  ikke overdrevent  --  ikke bare en dårligt udført model, som derved kommer til at se "trist" ud ! ! !

 

 

 

-  -

 

 

 

 

22. februar 2020.

M/F NÆSSUND  som model  -  størrelse 1:87 / H0.

1:87-model af M/F NÆSSUND.  Opbygning af broen.   --   5. marts 2020.

 

1:87-model af M/F NÆSSUND.   --   14. marts 2020.   ^---v

 

1:87-model af M/F NÆSSUND.  Indledende arbejder for styrehuset.   --   19. marts 2020.

NB:   Billedet ser lidt "groft" ud, men husk:  Areal-mæssigt er billedet 4 gange så stort som på modellen.

 

1/87-model af M/F NÆSSUND på hjørne af "arbejdsbordet".   --   20. marts 2020.

 

-  -

 

 

13. februar 2020.

M/F NÆSSUND  som model  -  størrelse 1:87 / H0.

M/F NÆSSUND.  1:87-model i størrelse H0.   --   13. februar 2020.

Indvendige sider af de næsten færdige skibssider.  Der mangler endnu "en kasse et eller andet" samt en masse små papiropslag: Ordensregler, vejledninger, lokale køreplaner eller reklamer for dit og dat.

Status over det nuværende stade.  Alt mellem underdel og overdel er dog stadig kun samlet "løst".

I modellens "åbne side" mangler stadig en del småting.  En enkelt "stor" rød kasse "et eller andet", en papirkurd, et par ildslukkere og en masse paporopslag, vejledninger og lokale turistreklamer.

 

Mon ikke, at jeg om en uges tid, er så langt, at færgens underdel kan samles helt og siges at være "færdig" ?   Når dette er tilfældet vil den være lige så langt fremme som min tidligere påbegyndte model af VENØSUND II.   

Herefter er det planen, at de to modeller skal følges ad i fremstillingen, og helst være nogenlunde færdigbuggede inden min lille udestue igen er så (sol-)opvarmet, at jeg kan fortsætte byggeriet af min Nørrebro station, der kræver et lidt større "arbejdsbord".

 

 

-  -

 

 

 VENØSUND II samlet og (næsten) klar til overbygningen.

 

 

-  -

 

 

 

12. januar 2020.

 

-  -

 

 

 

 

-  -

 

 

23. december 2019.

M/F VENØSUND  II  som model  -  størrelse 1:87 / H0.

Enkeltdele af -hovedsagelig- appelsinkasse-krydsfinér- indstreget med en gammeldags passerstift for at give udseende af teak-beklædte lister til sidehusene.   ^---v

Kageæske-karton bemalet som teaktræ (træbeskyttelse).  Indstreget i begge retninger for at se, om der var en synlif forskel med hensyn til det endelige udseende.

Lidt forskel var der, men den var ikke stor.

Dæksplankerne (og skibssiderne) er indstreget med en plankebredde på 2 mm, medens sidehusenes listebeklædning er streget med 1,5 mm afstand.  Det ikke indstregede er beregnet til andre, pladebeklædte, "småting".

 

Begyndelsen til sidehusene.

 

Tænk  --  hvis / når den engang kommer til at se sådan ud.  ---v

Nederst:  Begyndelsen til den midterste del af skibssiden.  To stykker hhv. "blok-bagside-karton" og hvid kageæske-karton limet sammen  --  i begge tilfælde med de lidt ru, matte bagsider udad.

 

Se flere billeder af færgen her:  VENØSUND II

 

 

 

 

M/F  VENØSUND  II,   --   26. juli 2001.

 

 

 

Ja, --jeg har allerede tidligere bygget en model af VENØSUND II men af forskellige årsager, har jeg "brug" for endnu en model, så "på den igen".

Selvom det nu er ca   år siden den første model blev til, må jeg se, om jeg kan gøre det een gang til, og om jeg evt. har lært lidt af det første byggeri, som kan komme mig tilgode nu !

Som det i årenes løb er blevet min "stil", skal også denne model -stort set- udelukkende bygges af "genbrugsmaterialer", overskuds- og/eller kassable materialer fra dagligdagen . . . 

-------------------------------------------------

 

Eksempel / Et tilbageblik::

 

En lastbil ? eller måske et landbrugskøretøj ? har været forbi her og sat et blivende aftryk i "VENØSUND II"s dæksplanker..

-------------------------------------------------

 

 

 . . . Et stykke overskuds-spånplade, og . . . 

 

 . . . "bunden er nået."

 

Se flere billeder af færgen her:  VENØSUND II

 

 

 

 

 

.

 

 

 

 

 "corona-færger". 

1:87-model af færgen M/F HVALPSUND.

 

Lige -til højre for- nedenfor trappen til/fra broen og styrehuset, hang en lille rebstige til brug for ombordstigning i refningsmæssig øjemed.   ^---v

(Materialer: The-posesnor og lidt enkeltlagsfiér fra en smøreost-emballage.)

 

 

---