EVP.DK

EVP logo

Troldhede - Kolding - Vejen Jernbane

Troldhedebanen - TKVJ

Indhold


Løst og fast om Troldhedebanen

Troldhede - Kolding åbnede den 25. august 1917 og lukkede den 31. marts 1968.
Vejen - Gesten åbnede den 25. august 1917 og lukkede den 31. marts 1951.

Læs også historien om Troldhedebanen på Jernbanen.dk




Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane

Af. Ole L. Nielsen

Forhistorien

I den første store jernbanelov, som blev endelig stadfæstet den 8. maj 1894, var egnen nordvest for Kolding blevet tilgodeset med to jernbaner. Dels den smalsporede Kolding-Egtved Jernbane, som blev åbnet i 1898, og den normalsporede Vejle-Vandel Jernbane, som åbnede i 1897 og som i 1914 blev forlænget til Grindsted.

Samtidig med den første jernbanelov startede debatten om yderligere en jernbane til Koldings nordvestegn. Den 6. marts 1894 forelagde lokale beboere Rigsdagen et forslag om en jernbane fra Lunderskov til Vorbasse uden der kom mere ud af det. I rigsdagssamlingen 1898-99 og i de efterfølgende samlinger talte man om en jernbane fra Lunderskov til Grindsted. Da egnen var meget tyndt befolket var en smalsporsbane i lighed med KEJ oppe at vende, men dette forslag blev forkastet, da man ønskede en sammenhæng med de normalsporede baner i området.

I 1900 kom et forslag om en bane fra Kolding til Grindsted frem efter et møde på et af byens hoteller. Man gik herefter i gang med at påvirke sognekommunerne nordvest for byen, for at flytte banens endepunkt fra Lunderskov til Kolding. Allerede året efter - i 1901 - begyndte kræfter i Vejen at arbejde for at trække banen til deres by. Vejen havde landstingsmanden Johannes Lauridsen, som senere blev nationalbankdirektør. Det lykkedes som bekendt at få en sidebane til Vejen, som fik kælenavnet "Lille Johannes" efter nationalbankdirektøren.

I de efterfølgende år fortsatte diskussionen. I februar 1907 kunne Folketinget nedsætte et jernbaneudvalg, som den 27. maj 1907 fik den anden store jernbanelov vedtaget. Her var bane nr. 43 en normalsporet bane mellem Troldhede og Kolding med sidebane til Vejen.

Den 11. juni 1913 fik et udvalg, hvor blandt andet Johannes Lauridsen var medlem, koncession på banen, som hurtigt blev udstukket således at bygningen kunne gå i gang i sommeren 1914. Staten ville bidrage med to tredjedele af anlægskapitalen, der oprindelig var skønnet til 3.850.000 kr. Banen blev næsten dobbelt så dyr, da inflationen var meget høj under Første Verdenskrig, idet de endelig anlægsudgifter løb op i 8.519.005 kr.

Banen fik fuld optagelse på Kolding Statsbanegård, hvor man havde sin egen perron. Umiddelbart udenfor statsbaneterrænet havde TKVJ sit omfattende værkstedskompleks, som var klemt inde i den trekant, der var dannet mellem TKVJ mod sydøst, KEJ mod sydvest og Ndr. Ringgade mod nord. Banen løb herfra i en stor bue mod nord gennem Kolding skov og under Vejlevej i Bramdrupdam. Herefter gik banen mere eller mindre stik vest forbi stationerne Dybvadbro, Ferup, Korsvang, Jordrup og Veerst, hvor der kun var betydelig bebyggelse ved de to sidste. Fra Veerst slog banen en bue mod syd over Gesten, som var forgreningsstation mod Vejen. Fra Vejen gik sidebanen stort set direkte mod Vejen over Gamst. Fra Gesten buede banen op mod Bække. Fra Bække gik banen i en ret linie mod Troldhede med stationer i Fitting (åbnet 1918), Vorbasse, Hejnsvig, Grindsted, Sdr. Omme, Stakroge, Sandet (åbnet 1918) og Sdr. Felding.

Ved banens åbning havde man 4 nye 1C T2 lokomotiver og 2 1Bt lokomotiver til rådighed. De to små lokomotiver var købt af Vandelbanen, og de skulle betjene sidebanen Gesten-Vejen. På vognsiden havde man 5 litra B vogne med både II og III klasse, 7 rene III klasses vogne, 2 person- og postvogne, 3 bagagevogne, 3 stykgodsvogne, 30 lukkede godsvogne, 30 åbne godsvogne, 10 grusvogne og en sneplov til sin rådighed.

Det begyndte godt

Driften på banen startede faktisk før den officielle åbning den 25. august 1917. Allerede den 16. januar kunne man begynde at køre godstog på strækningen Troldhede-Vejen og da banen fra Gesten til Kolding var klar den 19. juni begyndte man også her at køre godstog på dispensation.

Allerede i nytåret 1917/18 måtte man anskaffe en ekstra maskine - forhenværende DSB litra P121 - til sidebanen Gesten-Vejen, da man ud over driften af den ene togstamme havde betydelige rangerarbejder for DSB på Vejen stations mange sidespor. I juli 1918 fik man to forhenværende DSB litra S, da man skulle bruge fire maskiner til at klare den daglige drift og således ikke have nogen reservemaskiner til rådighed. Man valgte således at anskaffe 2 ekstra lokomotiver, således at man havde en reserve til særkørsel og en værkstedsreserve.

I banens første år havde TKVJ enorme transporter af gods, som især bestod af tørv, da der var knaphed på normale brændselskilder pga. Første Verdenskrig. I den første regnskabsperiode 1917/19 transporteredes 160.732 tons tørv på 15.590 vogne. I regnskabsåret 1920/21 var man helt oppe på 175.587 tons tørv. De 100 godsvogne, man havde til rådighed ved banens åbning kunne således slet ikke dække behovet. Derfor anskaffede man i 1919 30 nye åbne vogne fra Scandia. Dette hjalp ikke meget, hvorfor banens ledelse kontaktede grosserer Albert Svendsen, der importerede godsvogne fra Tyskland. I første omgang lejede man 149 åbne vogne af forskellige typer, hvorefter banen i perioden 1919-21 købte ikke færre end 200 af disse tyske vogne fra Albert Svendsen.

I 1918 byggede man Fitting og Sandet station, som var af en mindre type end de to typer stationsbygninger, der blev bygget til banens åbning. Fitting station blev bygget, fordi en stor kartoffelproducent havde slået sig ned ved banen. Sandet station var ved banens åbning et trinbræt. Sandet station blev sammen med Stakroge, Hejnsvig og Vorbasse store tørvestationer. De første 4-5 år var meget lønsomme for banen. Ud over de betydelige godstransporter, så kastede tørveproduktionen også en stor persontrafik af sig, da der skulle transporteres arbejdere til og fra tørvegravene i Midtjylland. Banen gav således overskud frem til regnskabsåret 1923/24.

Gassen går af ballonen

Kort efter anskaffelsen af vognene faldt behovet ganske hurtigt, så man stod med en stor mænge arbejdsløse vogne. Mønsteret var det samme på mange af landets andre baner, men ikke så udtalt som hos TKVJ, der havde haft meget store tørvetransporter. I perioden 1925-31 lykkedes det at sælge 71 åbne vogne til andre privatbaner, som åbnede i denne periode. I kortere perioder lejede banen vogne ud til andre baner samt DSB, men i 1931 var der kun 229 godsvogne tilbage, hvor kun en mindre del var i brug. Umiddelbart før 2. Verdenskrigs udbrud hamstrede DSB godsvogne hos privatbanerne, og Statsbanerne overtog således 112 godsvogne fra TKVJ.

Mens godstrafikken svandt kraftigt ind i starten af tyverne var faldet i persontrafikken ikke så stort, da man efter at have anskaffet den første motorvogn havde indført flere personførende tog. Motoriseringen havde også en væsentlig indflydelse på driftsresultaterne, idet motordriften var langt mere økonomisk end dampdrift. Endelig kunne man efter anskaffelsen af de i alt 5 motorvogne afhænde et antal personvogne. Samlet set var mellemkrigsårene præget af faldende gods- og persontrafik og deraf følgende underskud. Motoriseringen afbød dog i et vist omfang den økonomiske deroute. I mellemkrigsårene var de første banenedlæggelser begyndt at vise sig. Det var især gået ud over smalsporsbanerne, men også nogle af normalsporsbaner var nedlagt eller planlagt nedlagt. Banen gav således underskud fra 1924/25-1938/39.

Remiserne i Kolding

"Banen har desuden et større Værksted og endvidere baade Remise i Vejen, Gjesten og Troldhede, saa Banen har 4 Remiser med tilsammen 13 Lokomotiv- og Motorvognspladser. --- Banen har inkl. Tilslutningsstationerne: Troldhede, Grindsted, Kolding og Vejen, ialt 19 betjente stationer og 15 ubetjente Holdepladser. Paa Banens egne Stationer findes 15 Bygninger med Bolig, endvidere ejer banen 3 andre Bygninger, ligeledes med Bolig, hvoraf den ene benyttes som Administrationsbygning. Den samlede Brandforsikringssum for Banens Bygninger udgjorde i 1939 ca. 680.000 Kr. Banens Hovedspor er anlagt med 24.39 Kg Skinner. En Strækning paa 1,3 km er dog forsynet med 32 kg Skinner og 0,3 km Spor har 22,5 kg Skinner."

2. Verdenskrig – 2. storhedstid

Ved 2. Verdenskrigs udbrud blev TKVJ tillagt stor vigtighed, idet banen nemt kunne bringe store mængder indenlandsk brændsel frem til de store byer, som den med stor succes havde gjort det under Første Verdenskrig. Under 2. Verdenskrig var det især brunkul, som var den store artikel. I krigsårene transporterede TKVJ således ca. 350.000 tons gods, som især bestod af brunkul i driftsåret 1942/43. Banen havde derfor overskud fra driftsåret 1940/41 til 1948/49.

Manglen på benzin og diesel betød, at man hurtigt måtte komme motorvognene i mølposen, men banen havde heldigvis de 4 store damplokomotiver i driftsklar stand, mens to af motorvognene kunne udstyres med gasgenerator. Banens egen trækkraft var ikke nok til at køre de mange brunkulstog. Derfor lejede man G og J-maskiner fra DSB, hvilket kunne lade sig gøre pga. de vigtige brændselstransporter.

Som nævnt havde DSB umiddelbart før krigsudbruddet købt en stor mængde af de godsvogne, der havde været arbejdsløse i mellemkrigsårene, så banen kun havde 105 i sin vognpark. Til brug for de store brunkulstransporter lejede man 100 åbne vogne fra forskellige privatbaner og herunder især Sydfynske Jernbaner, som ikke havde brug for sin vognpark, da der ikke fandtes tørv eller brunkul på Fyn eller for den sags skyld var store tyske fæstningsarbejder. Vognene fik litra L501 - L600.

Afslutningen

Som nævnt var det sidste år med overskud 1948/49. Herefter steg underskuddene år for år, således at man i 1967/68 var helt oppe på et underskud på 1.087.000 kr. Årsagen var naturligvis den stærkt faldende godstrafik, der faldt fra de nævnte 350.000 tons i 1942/43 til et niveau under 25.000 tons om året efter 1952/53. Passagertrafikken blev samtidig halveret.

TKVJ fik - som en lang række andre privatbaner - udsat sin nedlæggelse efter anskaffelsen af skinnebusserne, hvor man fik 2 af serie 1 allerede i 1947, hvorefter fulgte endnu en serie 1 i 1949 og en serie 2 i 1952. Hertil købte man tre lange bivogne og en "rumpeged".

Lille Johannes

Efter den første store jernbanelov i 1894 diskuterede man i flere år en bane til Grindsted fra sydøst. Allerede i rigsdagssamlingen 1898-99 diskuterede man en jernbane fra Lunderskov til Grindsted. I 1900 blandede Kolding By sig i debatten, da byen gerne ville have en direkte baneforbindelse til Grindsted. I 1901 meldte Vejen sig som udgangspunkt for en bane til Grindsted. Det var især landstingsmand Johannes Lauridsen - som i øvrig senere blev nationalbankdirektør - der var foregangsmand for Vejens projekt. Da der i 1913 blev givet koncession til banen sad Johannes Lauridsen da også i det udvalg, der fik koncessionen.

TKVJ blev som bekendt først åbnet i 1917 og det var da med en sidebane fra Gesten til Vejen, og den fik kælenavnet Lille Johannes efter Johannes Lauridsen. I de første år blev sidebanen betjent med de 1BT lokomotiver, TKVJ havde købt fra Vandelbanen ved dens forlængelse til Grindsted. De små lokomotiver kørte i princippet en togstamme frem og tilbage mellem Vejen og Gesten, men der var især i de første år en stor godstransport på strækningen ligesom maskinerne udførte et stort rangerarbejde på Vejen station.

Kælenavnet - "Lille Johannes" blev også den motorvogn til del, der i mange år befarede banen. I 1935 ombyggede man D61, som var en kombineret person- og postvogn, om til TKVJ M5. Det skete hos De Forenede Automobilfabrikker i Odense (Triangel). Da sidebanen blev nedlagt den 31. marts 1951, blev M5 solgt til Hørve-Værslev Jernbane (HVJ M 5).

Ole L. Nielsen


Køreplan / køreplanseksempler

TKVJ "kom til verden" samtidig med 1. verdenskrig, og der var ikke mulighed for "fest" i køreplanen. Tre daglige togpar, morgen, middag og aften og en befordringstid på 4 timer. Delstrækningen Gjesten-Vejen havde tilsvarende 3 daglige togpar.

I maj 1928 kørte der statig kuntre togpar over hele strækningen, men herudover også to togpar over strækningen Kolding-Grindsted. Befordringstiden for den samlede strækning var stadig 4 timer mod 2½ for togene Kolding-Grindsted. Der var nu fire tog på strækningen Gjesten-Vejen.

Fremme i maj 1938: Stadig tre togpar over hele strækningen, men nu 1 togpar fra Kolding til Grindsted og et til Sdr. Omme. Køretiden nu ca. 3 timer. Gjesten-Vejen: fire togpar.

Efter 2. verdenskrig, nu med skinnebusser: Fire togpar over hele strækningen, og et til hver af stationerne Grindsted og Sdr. Omme. Køretid 2½ time (skinnebus) og 3 timer (Motortog). GjestenVejen: Stadig fire togpar.

I maj 1958 var antallet af tog over hele strækningen steget til fem samt eet til GrindstedAlle tog var nu skinnebusser med en køretid på godt 2 timer. Gesten-Vejen: Nedlagt 1951.

Maj 1968: Ingen tog - Banen nedlagt pr. 31. marts 1968, men inden da: Se køreplan nedenfor.

April 1944.

TKVJ´s sidste køreplan - Se bemærkning om banens ophør i øverste højre hjørne,


Banemærker

Det var ikke den store variation, der prægede banens valg af motiver til deres banemærker - vel stort set kun to typer, den oprindelige med "store" mærker (40x50 mm +/-) eller de små mærker fra 1934/35 (30x40 mm +/-). Ialt 84 forskellige "værdier" af mærker blev udgivet gennem banens 51 år.


Omkring / efter nedlæggelsen

TKVJ´s underskud steg i 1961 med 83.000 kr til 416.172 kr. En del af dette forøgede underskud skyldtes, at betalingen for tilslutningen til statsbanestationerne var steget og betød en forøgelse af betalingen fra 53.000 kr til 101.000 kr. Banens overkørselssignaler var i årets løb i stor udstrækning blevet suppleret med lyssignaler i også venstre vejside samt med klokker ( . . . og banen var besluttet nedlagt ! ! !).

En ganske anden udgift af dimensioner var banens pensionsforpligtelser overfor tidligere ansatte: Banen havde kun 32 ansatte mod 66 pensionister ! ! !

Allerede kort efter nedlæggelsen kunne man konstatere prisstigninger i det gamle TKVJ-område. En returbillet med banen, Kolding-Jordrup kostede kr. 6, 20, --med rutebilen efter nedlæggelsen kr. 10,60. Et ugekort Kolding-Gesten kostede kr. 17,40 med banen, mens et 10-turskort med rutebilen -efter nedlæggelsen- kostede kr. 33,-. Ganske pæne prisstigninger som befolkningen var meget utilfredse med.

Også befordringstiderne beklagede man sig over, idet rutebilerne "slet ikke kan holde den gamle køreplans tider": Rutebilen Kolding-Grindsted bruger 70-80 minutter for at køre de 60 km ! ! ! (Et blik på TKVJ-køreplanen ovenfor viser dog, at TKVJ-skinnebusserne brugte lige så lang tid ! ! ! - evp-bem.) (Ak ja, --hvis man nu havde benyttet banen, mens tid var ! ! ! Det nytter ikke at græde over spildt mælk.)


Stationer

Næsten alle stationsbilleder på denne side er optaget af EVP den 8. august 1967. Alle sporplaner er udarbejdet af Hans Gram Alkjær for tidsskriftet Signalposten.


Troldhede station (DSB) - km. 0,0

TKVJ-remisen i Troldhede, uden . . .

. . . og med skinnebus (TKVJ Sm 8). "Storm-P-figuren" foran skinnebussen er en -i vore dage af og af mange ret ukendt- trådstrammer til opstramning af trådtrækket til hhv. DSB-indkørselssignalet og det tilhørende fremskudte signal for tog fra Herning, der ses på et nedenstående foto.

Drejeskiven foran remisen.

Stationsterrainet, set mod Herning. Bemærk perron-belægningen: Ellers udtjente sveller


Overby trinbræt - km. 3,5

Overby trinbræt. I baggrunden, men tilbagetrukket i forhold til banelinien og på tilsyneladende privat jord, en trinbrætskur-lignende bygning i forfald. Evt. har bygningen på et tidspunkt været fælles venteskur for banen og en lokal rutebil, idet passagererne så evt. kunne dreje trinbrætskiltet på perronen -og derved sikre sig at komme med toget-, eller man fra bygningen ved vejen kunne holde øje med rutebilen . . .

. . . set mod hhv. Troldhede ---^ og mod Kolding ---v


Sdr. Felding station - km. 6,4

http://www.mjk-h0.dk/evp_TKVJ/249-TKVJ.KKHansen-1..jpg

Fotografiet er fra en inspektionstur på den helt nyanlagte bane, og viser en motordræsine på broen syd for Sdr. Felding. På dræsinen ses formand Karl Kristian Konstantin-Hansen og en del børn, hvoraf et par stykker nok er hans egne. Karl Kristian Konstantin-Hansen var en af de mest aktive i Kolding ved banens anlæggelse. Han var senere formand for banens bestyrelse indtil 1928. Arkiv: Torsten L. Vig.

Sdr. Felding station, set mod Troldhede . . .

. . . og mod Kolding . . .

. . . med varehus.

Stationsterrain, set mod Kolding. Til venstre privat pakhus.

"Under et tordenvejr, der -d. 22. april 1963 ved 18-tiden- trak over egnen omkring Sdr. Felding, slog lynet ned i en transformator, hvorved strømmen til blinklysene til den lokale vejoverskæring blev afbrudt. En el-installatør blev tilkaldt, men da denne i sin varebil ville passere overskæringen ved stationen, blev hans vogn ramt af skinnebussen. Føreren af skinnebussen havde set, at blinklysene ikke virkede, men i det fugtige vejr var det ham ikke muligt at standse skinnebussen før overskæringen. Bilen slæbtes med ey stykke hen ad banelegemet, og føreren af den slyngedes ud og pådrog sig en hjernerystelse."

"Jernbanebladet" nr. 5, maj 1963.


Kærhede trinbræt - km. 9,4

Kærhede trinbræt set mod Troldhede ---^og mod Kolding ---v


Sandet J. trinbræt - km. 11,6


Stakroge station - km. 14,2

Stakroge station, set mod Troldhede . . .

. . . og mod Kolding . . .

. . . . og med varehus.

Stationsterrain, set mod Kolding.


Skersig trinbræt - km. 11,6


Sdr. Omme station - km. 20,9

Banemærker annuleret på Sdr. Omme station hhv. 22. juli 1922 og 14. marts 1932.

D. 17. december 1957 skete et ret stort uheld i vejoverskæringen ved Vejlevej. En stor brunkulslastbil med påhængsvogn kørte om formiddagen ind på overskæringen i Sdr. Omme og blev påkørt af et skinnebustog. Skinnebussen blev afsporet og skubbet på tværs af sporet. Påhængsvognen blev slynget om mod siden af skinnebussen, der fik knust flere ruder. De ca. ti passagerer var alle -ved den hårde opbremsning- blevet væltet ned på gulvet, hvorved de undgik at blive ramt af de mange glasskår, og efterfølgende strømmede brunkul ind gennem de ituslåede vinduer. Skinnebussen blev så medtaget at den måtte sendes til reparation på Vognfabrikken Scandia i Randers. Her blev skaden opgjort til 30.000 kr.


Birkebæk trinbræt - km. 21,9

Birkebæk trinbræt. . . .

. . . set mod Troldhede ---^ og mod Kolding ---v.


Hjortlund trinbræt - km. 25,3

Hjortlund trinbræt. set mod Troldhede ---^ og mod Kolding ---v

. . . og ved Hjortlund trinbræt, TKVJ Sm ?


Simmelbæk trinbræt - km. 26,1

Simmelbæk trinbræt. . . .

. . . set mod Troldhede ---^ og mod Kolding ---v


Grindsted station (DSB) - km. 30,7

Nord for Grindsted passerede TKVJ først over DSB strækningen Grindsted - Brande og derefter over Grindsted - Grene mergelbane.

Grindsted stations sydlige del med ind-og udkørsel mod syd.

Grindsted station (DSB) - en ganske flot station . . .

med perroner til tog i "alle" retninger, her til TKVJ-togene (set mod Troldhede).


Fugdal trinbræt - km. 35,3

Fugdal trinbræt. set mod hhv. Troldhede ---^ og mod Kolding. ---v

Tænk hvis det havde været i farver -- Lige til modeljernbanen !

Mellem Fugdal og Heinsvig lå Katrinebjerg teglværk, som dog ikke "generede" TKVJ på nogen måde.


Heinsvig station - km. 38,5

.

Heinsvig station, set mod Kolding . . .

. . . og mod Troldhede.


Lyngsminde trinbræt - km. 41,7

Lyngsminde trinbræt, set mod Troldhede . . .

. . . og mod Kolding.


Gildbjerg trinbræt - km. 43,1

Gildbjerg trinbræt, set mod Troldhede . . .

. . . og mod Kolding.

Gildbjerg trinbræt, stationsbygningen :-)


Vorbasse station - km. 47,7

Vorbasse station, set mod Troldhede. 8. august 1967.

Set mod Kolding . . .

. . . set mod Troldhede.


Dagens godstog

Dagens godstog mod Kolding er nået til Vorbasse (TKVJ M2,C21, xxx og QB 218) . . .

. . . og i mangel af bedre kunne en passager evt. køre med godstoget, hvis vedkommende havde tid . . . :-)

. . . for godset skulle jo lige læsses ud eller ind først ! ! !


Højmose trinbræt - km. 49,7

Højmose trinbræt, set mod Troldhede . . .

. . . . og set mod Kolding.

TKVJ Sm , ved Højmose trinbræt, på vej mod Kolding.

Banelinien ved Skødebjerg, set mod Troldhede.


Fitting station - km. 52,1

Fitting station set mod Troldhede . . . .

. . . og set mod Kolding.

Vejfacaden.


Klebæk trinbræt - km. 55,2


Bække station - km. 57,1

Fra TKVJ´s indvielse: Bække station. Udat. postkort.

Bække station, set mod Troldhede . . .

. . . og mod Kolding - endnu en gang med "den evindelige postbil".

. . . med varehus.

Terrain set mod Troldhede . . .

. . . og mod Kolding.

Samme motiv, dog lidt tættere på læssesporet.


Staushede trinbræt - km. 60,1

Staushede trinbræt, set mod Troldhede. Skabet indeholder det tekniske udstyr til blinklysanlæget (type LK), som fandtes rundt omkring på alle privat- og DSB sidebaner i mange år. Den lille kasse under skabet indeholder div. betjeningsudstyr til anlæget.


Gesten station - km. 63,4

Sporplan fra tiden før 1951, hvor stationen var forgreningsstation til den lille sidebane til Vejen.

Sporplanen efter 1951.

Gesten station, -- set mod Troldhede . . .

. . . og mod Kolding . . .

Samme, men her med varehus.

Vejfacaden.

Remisen, omend set lidt på afstand. Bemærk den krummende sti i billedets højre side -lige over den lyse personbil. Denne sti er det gamle tracé efter den nedlagte bane mod Vejen.

. . . Samme, men set fra stationsbygningen.

Set fra remisen, ind mod stationsbygningen.

Stationsterrainet, set mod Troldhede.

Terrain set mod Troldhede . . .

. . . og ind mod stationsbygningen.


Øster Gesten trinbræt - km. 65,0

Øster Gesten trb. ^---v


Verst station - km. 67,9

Verst station, set mod Troldhede . . .

. . . og mod Kolding . . .

. . . Samme, -med varehuset.

Vejfacaden.

Perronen, --set mod Troldhede . . .

. . . og tilbage mod Kolding.

D. 8. juni 1963 ved 19-tiden kørte en varebil mod skinnebussen fra Troldhede. Varebilens førerhus blev revet af og de to personer i bilen blev slynget ud på banen. Skinnebussen blev ramt med så stor kraft, at den afsporedes og endte med fronten i banegrøften. Ingen af passagererne kom noget til, hvorimod bilens fører blev dræbt og passageren pådrog sig svære kvæstelser. Der var blinklys ved overskæringen, men et øjenvidne forklarede, at varebilen kørte med stor fart uden at bremse.


Hundsholt trinbræt - km. 70,5

Hundsholt trb. set mod Troldhede . . .

. . . og mod Kolding.

"Terrain" set mod Troldhede . . .

. . . her med skinnebus-tog ved perronen i baggrunden . . .

. . . Sm 9 og Sp 32 på vej mod Kolding.


Jordrup station - km. 72,4

Jordrup station, set mod Troldhede . . .

. . . og mod Kolding.

Jordrup station med varehus.

Stationsbygning og varehus, vejfacaderne.

Svinefolden

Stationsterrain, set mod Troldhede - - -^ og mod Kolding ---v


Korsvang station - km. 74,9

.

Korsvang station, set mod Troldhede . . .

. . . og mod Kolding.

Vejfacaden.

Stationen med varehus . . .

. . . og varehuset set fra vejen.


Ferup station - km. 77,2

.

Ferup station, set mod Troldhede . . .

. . . og mod Kolding.

Varehuset, banefacaden . . .

. . . vejfacaden.


Dybvadbro station - km. 79,9

Dybvadbro station, set mod Troldhede . . .

. . . og mod Kolding.

Samme synsretning, men med stationens varehus i forgrunden.

Gavl og vejfacade, samt stationsbestyrerfamiliens biler ! ! !

I banens "halvtolvte time", i vinteren 1968, fik TKVJ et nyt trinbræt ! ! ! Ekspeditricen her på Dybvadbro station sagde sin stilling op pr. 1. februar, og banen måtte lukke stationen pr. denne dato. Stationens hovedsignaler måtte derfor ugyldiggøres (stationen fandtes ikke længere i sikkerhedsmæssig forstand), og på perronen blev opstillet et trinbrætsignal af almindelig type til "passagerernes venlige selvbetjening". I det hele taget, var det --allerede næsten et år før nedlæggelsen--, et problem at holde på personalet og dermed holde banen i drift. Således havde 8 af banens 32 ansatte allerede opsagt deres stillinger pr. 1. juli 1967. Dette medførte bl. a. at banen måtte omskole rutebilchauffører til at kunne køre skinnebusserne i den sidste tid ! ! !


Bramdrupdam trinbræt - km. 83,3

Bramdrupdam trb, set mod Troldhede ---^ og set mod Kolding ---v

"Stationsterrain"/sporet, set mod Kolding og den gamle dæmning for overføring af den her nedlagte Kolding-Egtved Jernbane.

Den gamle dæmning for overføring af den her nedlagte Kolding-Egtved Jernbane, set mod Kolding . . .


Kolding Skov trinbræt - km. 88,6

TKVJ´s forløb gennem Kolding Skov, ^---v -dvs ikke selve trinbrættet.

Havde fotografierne været i farver, ville en stor kopi i

guldramme være lige til at hænge op over den gamle sofa ! ! ! :-)



Kolding station (DSB) - km. 87,9

Remiserne i Kolding. Udover dette anlæg havde TKVJ et større værksted samt remise i både Vejen, Gesten og Troldhede, således

at banen havde 4 remiser med tilsammen 13 lokomotiv- og motorvognspladser. TKVJ´s jubilæumsskrift 1942.


Litteratur / kilder:

Udarbejdet af Ole L. Nielsen

Alkjær, H.: "Sporplaner for Troldhedebanen", Signalposten No. 4, 1987, s. 147-163.

Alkjær, H.: "TKVJ's rullende materiel", Signalposten No. 3, 1988, s. 107-123 og 140-146.

Alkjær, H. "TKVJ's rullende materiel, 2. og sidste del", Signalposten No. 4, 1988, S 155-172 og 182-185.

Andersen, Ib V.: "Troldhede banen 40 år", Jernbanebladet No. 10, 1957, s. 256-7.

Bay, William: "Danmarks Damplokomotiver", Herluf Andersens Forlag, 1977.

Danske Statsbaner, De: "Skematisk Fortegnelse over Privatbanevogne, der kan indlemmes i Statsbanernes Tog, samt Privatbane-Motorvogne, der kan befare Statsbanernes Strækninger", DSB 1925.

Danske Statsbaner, De: "Tillæg II til Skematisk Fortegnelse over Privatbanevogne, der kan indlemmes i Statsbanernes Tog, samt Privatbane-Motorvogne, der kan befare Statsbanernes Strækninger", DSB 1927.

Danske Statsbaner, De: "Tillæg III til Skematisk Fortegnelse over Privatbanevogne, der kan indlemmes i Statsbanernes Tog, samt Privatbane-Motorvogne, der kan befare Statsbanernes Strækninger", DSB 1928.

Danske Statsbaner, De: "Tillæg IV til Skematisk Fortegnelse over Privatbanevogne, der kan indlemmes i Statsbanernes Tog, samt Privatbane-Motorvogne, der kan befare Statsbanernes Strækninger", DSB 1929.

Groth, J.: "Turbeskrivelse Troldhede-Kolding-Vejen banen (TKVJ)", Signalposten No. 2, 1987,s. 51-66.

Groth, J.: "Turbeskrivelse Troldhede-Kolding-Vejen banen (TKVJ) 2. del", Signalposten No. 3, 1987, s. 99-116.

Groth, J.: "Løst og fast om Troldhedebanen", Signalposten No. 1, 1988, s.3-12.

Groth, J.: "Løst og fast om Troldhedebanen 2. del", Signalposten No.2, 1988, s. 79-94.

Guldbæk: "Ideer derudefra, Sønder Omme Station", Signalposten No. 3, 1988, s. 147-150.

Jensen, Niels: "Midtjyske jernbaner", Clausens Jernbanebibliotek, 1979.

Kjerside, Helge og Christensen, Finn & Steen: "Troldhedebanen", Kolding Lokomotiv-klub, 2002.

Lauritsen, Tom: "Danske Privatbaners Motormateriel 1921-2001", bane-bøger, 2002.

N. N.: "Troldhede-Kolding-Vejen jernbane 50 år 25. august 1967", Jernbanebladet No. 7, 1957, s. 196-198.

N. N.: "TKVJ", Togfløjten No. 3, 1970.

N. N.: "Erindringer fra Troldhedebanen", Jernbanebladet No. 2, 1968, s. 35-36.

N. N.: "På tur med TKVJ", Jernbanebladet No. 2, 1968, s. 36.

N. N.: "Farvel til Troldhede-banen", Jernbanebladet No. 2, 1968, s. 44-47.

Poulsen, John: "Motormateriel 3: Skinnebusser", bane-bøger, 1989.

Rasmussen, Poul Skebye: "Med arbejdstog på Troldhedebanen", Jernbanebladet No. 6, 1961, s. 154.

Skov, Olaf: "På sporet af TKVJ", TogfløjtenNo. 2, 1974, s. 7-9.

"Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane 1917-1942". H.C. Larsen, 1942.

Foto-eksempler på ovenstående litteratur- og kildemateriale:

(Format A5 eller lign.)

. . . . . .

(Format A4 eller lign.)

. . . .

- Smiley -