Indledningsvis skal det måske lige bemærkes, at denne om Godsekspeditionen nok er for jernbaneinteresserede, men også i høj grad tiltænkt de mange kolleger, jeg i sin tid -gennem 20 år- arbejdede sammen med, og som jeg kun kan håbe, evt. finder frem til siden.

 

 

Hovedbygningen: Fragtgodsekspeditionen / Stationen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DSB´s overarkitekt Heinr. Wencks tegninger til hovedbygningen på Københavns Godsbanegård.

 

 

 

 

Godsbanegårdens første flotte, statelige hovedbygning, der i sin tid blev tegnet

af DSBs overarkitekt Heinrich Wenck og opført i årene 1895-1901.

 

Et herligt fotografi af den flotte bygning, --desværre udateret.

Bemærk læsset på hestevognen -der er ved at svinge ind gennem midterporten-, man skulle da næsten tro, at kudsken havde en aftale med "Vor Herre" om ophævelse af tyngdekraften for dette læs.

Foto: Arkiv. S. Arnbo.

( Bag det lille, åbenstående vindue på 1. sal var "Kassen",

som var mit arbejdssted det første år til halvandet på Gb.)

 

Egentlig burde denne "fortælling" måske begynde med en beskrivelse af bygningens indretning. Desværre har jeg ikke en tegning af bygningen og dens indretning, --det kunne måske have lettet forståelsen, men jeg kan jo håbe på, at der --ved synet af disse sider-- kommer noget frem fra skrivebordsskufferne.

 

Indtil videre er det kun blevet til nedenstående to tegninger, der desværre begge bærer en del præg af tidens tand.  Noget vil der måske kunne rettes op på, med vore dages teknik, men foreløbig vil jeg lige afvente og se, om andet og bedre skulle dukke op.

 

Loftsetagen.

 

Her var der både indrettet arkivlokaler og lokaler til bolig-formål (med tilhørende toiletter/køkken-faciliteter), men også bygningens to tårn-ure havde deres plads her i midten af bygningen, i hver deres "værelse" markeret med "Uhr".

Desværre er der næsten ingen sværtning tilbage på tegningen (gl. lystryk), så et bedre forlæg kunne være ønskeligt.

 

Det kan i øvrigt tilføjes, at tårn-uret mod gaden (med værk) ved nedrivningen af bygningen, blev købt af een af de ansatte. Både den ansatte og uret eksisterer endnu (uret som dekotation i dagligstuen  --  2021) i bedste velgående.

 

Kælderetagen.

Også denne gamle tegning har kendt bedre dage, men har dog være hevet frem af skufferne i 1940, hvor den har været anvendt i forbindelse med indretning af "Tilflugtsrum for Personale og Publikum m.v. samt Placering af Vagthold i Tilfælde af Flyverangreb".

 

 

Ekspedition "I" (indgået gods) i 1950-60´erne.

 

Hvis vi ser på bygningen og begynder med at gå ind gennem døren i det venstre tårn, var der lige til venstre -naturligvis- en trappe i tårnet, højresnoet (med uret), vindeltrappe af granit. Flot, men man slog sig, hvis man faldt ! ! !  Gik man lige ud, var der på højre hånd af en lille gang, et Reklamationskontor (det enlige vindue) og bagved -mod pakhusgaden et kontor for DSB-vognmanden, Knud Madsen. På venstre side af gangen var der -som jeg husker det- et par toiletter.

Gik man op ad trappen og til venstre, gennem en personaleindgang, ind i bygningen, mødte man igen en lille gang gennem bygningen:  Til venstre et par toiletter og et spiselokale og garderobe med skabe og håndvaske. Ligefremme indgang til overtrafikkontrollørens kontor og til højre var der indgang til et enormt ekspeditionslokale over de tre første vinduesfag, i hele bygningens dybde og med vel 7-8 meter til loftet.  Gik man dog lige frem ovenfor trappen, kom man ind i et et-fags Ekspeditions-afsnit, hvor kunderne henvendte sig for indløsning (betaling) af fragtbreve. Dette "lokale" var afskildret fra det store ekspeditionslokale ved ca. 2-2,5 m høje mørkegrønne skillevægge med fire ekspeditionsluger.

Midt mellem dette store ekspeditionslokale og det tilsvarende lokale i "U", lå der tre rum: Mod gaden: Et rum, der benyttedes til "Gården"s bogføringsmaskiner. Mod pakhusgaden: Godsekspeditørens kontor, og midt herimellem, og midt i hele bygningen, en smal, men meget høj, mellemgang *).

Fortsatte man op ad trappen, og gik ind til venstre på afsatsen øverst, kom man ind til en lang gang på langs gennem bygningen, en gang med døre på begge sider ind til et antal mindre værelser, der i de år jeg var stationeret dér, udlejedes til -som regel- yngre ansatte, der endnu ikke havde stiftet større familie. Her var naturligvis også nogle toiletter, og vist også et eller to køkkener, --jeg husker det ikke,  jeg har kun været deroppe een gang i 1960´erne.  Det kommer der sikkert snart en forklaring på, --jeg kender stadig flere, der har boet deroppe.

Kom man ind i bygningen via telefonledningerne --Central 5421, som det hed dengang-- kom man først ind til et trykknap-omstillings- apparat ophængt på væggen (murpillen mellem de to vinduer) mod gaden i Ekspedition I på 1. sal. Herfra blev man så omstillet til den medarbejder/afdeling i godsekspeditionen, som man ønskede at tale med.

 

 

 

Ekspedition "U" (udgået gods) i 1950-60´erne.

 

Her gik man tilsvarende ind i det højre tårn, og bygningen var nøjagtig spejlvendt.  Indtil ca. 1963 gik man i stueetagen ind i den lille, højre gang, var der bag det enlige vindue til venstre, et "Inspektionskontor" som det hed på DSB´sk, en slags personale- og administrationskontor.  På højre side af gangen toiletter.

Gik man op ad trappen mødtes man nøjagtig tilsvarende som i "I", ligefremme en dør (vist en karussel) ind til et tilsvarende lille afskildret ekspeditionsafsnit med mørkegrønne skillevægge og fire ekspeditionsluger.  Gik man ind til højre, var der den samme lille gang, med dør ind til venstre til et lige så enormt Ekspeditionslokale for udgående gods. Lige fremme en dør ind til et lille lokale for vagthavende trafikkontrollør. Til højre indgang til toiletter, et spiselokale og et garderobelokale med skabe og håndvaske på stribe.

Fortsatte man op ad trappen og gik ind til højre, kom man ind til den modsatte ende af tidligere nævnte langsgående værelses-gang med 6 værelser på hver side af gangen.  Midt på denne gang var der forøvrigt endnu  et rum -formentlig ét på hver side af gangen. Heri stod -i det mindste mod gaden- et stort urværk for tårnuret mod gaden. Om det også trak uret mod pakhusgaden, eller om der var to viser-drev på samme værk, ved jeg ikke, men det kommer der en løsning på.  Urværket (eller mindst det ene af dem) findes den dag i dag i privateje, hvor det stadig "hakker tiden i småstykker".

 

*)   I omtalte mellemgang (ca. 3 x 7-8 meter med lige så højt til loftet, og uden meget andet lys, end det der vist kom fra en nedhængende 60 w pære samt evt. lidt lys fra en åbentstående dør), i dette rum havde "man" anbragt en medarbejder, der ved hjælp af en "rimeligt højt-larmende" stempelmaskine, skulle afgangs-(indgangs-)stemple alle de modtagne fragtbreve for gods til afsendelse.  Som medarbejderen selv udtrykte det ! ! !  "Ofte kommer der mennesker her i gennem"  (mennesker der ikke var beskæftiget på Gb) "og udtrykker deres store forbavselse: "Sidder De hér" ".

"Ja", svarede medarbejderen, "tidligere stod der køer herinde, --men så kom veterinærmyndighederne på "besøg" og sagde, at her må der sandelig ikke stå køer, ---og så blev jeg sat herind" ! ! !

 

 

 

"Gården" -- arbejdsmæssigt.

 

Denne side skulle måske snarere hedde "Hovedbygningen", for der var også andre funktioner, der styredes her fra bygningen, idet Godsbanegården egentlig var delt i to selvstændige afdelinger: Stationen og Godsekspeditionen,  Der foregik naturligvis et nært samarbejde mellem de to afdelinger, og somme tider kunne det måske synes vanskeligt at afgøre, hvad der rent administrativt hørte ind under hhv. stationen eller godsekspeditionen.

 

Lad mig dog begynde med det, der nok --her i bygningen-- "lugter" mest af jernbane:

 

 

 

Godsekspeditionen.

 

Ligesom "Stationen"s stationsforstander var foresat for alt personale på "Stationen Københavns Godsbanegård" (det kommer vi tilbage til), var godsekspeditøren foresat for personalet på Godsekspeditionen. Den daglige tjeneste på ekspeditioner og pakhuse lededes dog af en overtrafikkontrollør, som også varetog tjenestefordelingen for kontorpersonalet.

Indtil ca. 1963, var Godsekspeditionen i øvrigt meget tydeligt adskilt i to afdelinger:  "I" (indgående gods) og "U" (udgående gods), hver med sine funktioner. I de to ekspeditionskontorer, "I" og "U", foregik arbejdet med behandling af alle de mange fragtbreve til og fra Godsbanegården. Fragtbreve på forsendelser fra udlandet, behandledes dog på Toldpakhuset, medens fragtbreve på forsendelser til udlandet ekspederedes her i bygningen.

 

 

Godsekspeditionen, 1. sal, stueetage og kælderplan.

(Midlertidige planer - ikke målfaste.   --   Jeg håber, at det efterfølgende vil lykkes at skaffe

rigtige tegninger af bygningen.)

 

Stfst.   =  Stationsforstander.

Godseksp. =  Godsekspeditør.

Otktl    =  Overtrafikkontrollør.

Tktl.     =  Trafikkontrollør.

Eksp.  =  Ekspeditionsluger.

Spise  =  Spisestue.

Omkl.  =  Omklædning/skabe.

 

----------

 

 

Indgående / ankommet gods.

 

Fragtbrevsbehandlingen af indgående gods, har allerede været lidt omtalt  under "Pakhusområdet", men for at "siderne" kan læses selvstændigt, vil jeg tillade mig, at gentage det her:

Pakhuset modtog i stykgodsvognene ilgods og fragtgods til godsmodtagere under Godsbanegårdens kørselsområde, samt ilgods til øvrige københavnske stationer til viderebefordring med lastbil. En stor del af det indgåede gods var transit-gods til stationer på Nord- og Kystbanen, Frederikssundsbanen samt Hareskovbanen, og videresendtes med lastbiler. Udkørslen af gods med lastbiler til omegnsstationerne udvidedes til stadighed, idet der herved sparedes mellemstations-godstog. Roskilde og senest Køge var ydergrænserne mod vest og syd for denne transportform.

Udlæsningen (i pakhuset) foregik i en lukket hal med to spor på langs i pakhuset. Mellem de to spor, som med en betegnelse fra gamle dage kaldtes "Kam 1" og "Kam 2", lå en bred perron, "Øen". Omtrent midt i vognrækken i Kam 1 anbragtes en helt flad vogn, en såkaldt "brovogn", og over denne kunne gods fra vognene i Kam 2 føres til selve opbevaringsdelen af pakhuset. Denne transport foregik hovedsagelig ved hjælp af gaffeltrucks, idet en stor del af godset indgik på lastpaller. Udlæsningen fra vognene foregik ved hjælp af håndløftevogne og sækkevogne, ligesom også paller anvendtes i stor udstrækning ved den interne transport i pakhusområdet.

Fragtbrevene på det ankomne gods i stykgodsvognene var samlet i såkaldte "Stykgodsomslag", dvs. ca. 60-70 cm lange "papirbaner" med påtrykte rubrikker om. bl. a. bestemmelsesstation. Disse "omslag" foldedes rundt om alle fragtbreve svarende til indholdet i den enkelte stykgodsvogn. Hurtigst muligt efter vognenes ankomst bragtes fragtbrevene til Godsekspeditionen i hovedbygningen, hvor en medarbejder, "Fordeleren", gennemgik hvert enkelt omslags indhold. Herunder påførte han påførte han alle fragtbrevene et "luge-nummer", hvor godset skulle anbringes på pakhuset, eventuelt med hvilken vognmandstur, godset skulle udkøres. Pakhuset var opdelt i "luger", som betegnede et område udfor hver port (luge) i udlæsningssiden.. For at lette sorteringen og udleveringen, blev de forskellige godsarter hensat i bestemte luger, således at f. eks. letfordærvelige varer altid fandtes i luge 8 og 10, møbler i luge 20 og 22, jernvarer i luge 42 og 44  o.s.v.

Vognmandens gods anbragtes også i bestemte luger for de forskellige køreture. På denne måde kunne kunder, som måske ikke kom så ofte, let finde frem til deres gods efter det påførte luge-nummer på fragtbrevet.

Efter lugenumrene var påført fragtbrevene, sendtes omslag og tilhørende fragtbreve tilbage til pakhuset, hvor udlæsningen nu  kunne begynde. Efterhånden som godset blev udlæsset, afkonfereredes det af udlæsningsfolkene med fragtbrevene, og godset kørtes på plads i de anførte luger. Når vognene var tømt sendtes fragtbrevene tilbage til godsekspeditionen, hvor fragterne blev revideret og bogført.

På en sådan godsekspedition (og måske især de større), sker der allerede i begyndelsen af fragtbrevsbehandlingen mange forskellige behandlinger af fragtbrevene: Nogle kunder har fragtkonto, hvortil man indbetaler et beløb med passende mellemrum, hvorfor firmaernes chauffører ikke skal betale for deres fragtbreve, men blot får dem udleveret. De øvrige firmaer og private kunder, må derimod betale for deres fragtbreve, med mindre fragten allerede er forudbetalt af afsenderen.

Herefter er der endnu to muligheder:  Enten ønsker de faste modtagere (gennem aftaler derom) selv at afhente deres gods eller få det kørt ud med DSB´s vognmand, hvilket normalt også sker med gods til private modtagere.  Ud over disse "rimeligt få" større grupper af muligheder, var der så adskillige "mellemting"/særaftaler med enkeltfirmaer, og af næsten lige så mange forskellige grunde.

Alt dette skulle den ovennævnte "Fordeler" have styr på, hvilket han havde gennem store "kartoteker", oplistet på tavler foran eller ved siden af sig.

 

Gods-(ud-)kørsel med DSB-lastbiler.  Ingen kan vist være i tvivl om, at der er tale om et reklamefoto for Statsbanernes lastbilkørsel, men jeg fornemmer dog, at det ikke kun er lastbilerne, man er glad for på dette foto.

Udover lastbilerne og "Gården", aner man lige tegltaget af det store vandtårn på København H over lastbil nr. 2, samt hhv. Postvæsenets store bygning ved Tietgensbroen/Bernstorfsgade og lidt af Ilgodspakhuset til højre for første lastbil.

 

Gods og fragtbreve til udkørsel overleveredes til vognmanden, medens fragtbreve til indløsning (betaling) på "Gården" sendtes til underretning og derefter henlagdes "på 1. sal til venstre" i Eksp. "I"s Kasseekspedition til afhentning. Efter betalingen skete udleveringen af godset i den pågældende luge, som tidligere omtalt.

 

---

 

 

 

 

København Gb samt trappetårn og indgangsparti for Ekspeditionen for udgået / afsendt gods.

Tegninger:  Vagn Myngholt, med tilladelse fra OHKS.

 

 

 

Udgående / afsendt gods.

 

Ekspedition U,  ca. 1909.

Ved sammenligning med plan-skitsen ovenfor ses det, at fotografiet er optaget fra døren ind til "Godseren" og ud i lokalet med afskærmningen for publikumsekspeditionen yderst til højre.  Da "Kasse-delen" af ekspeditionen omkring 1963 flyttede ned i stueetagen, flyttede pengeskabet med, og her stod det til bygningens nedrivning.

Lokalet bevarede stort set sit udseende indtil nævnte omrokering omkring ´63, men i de seneste år var bordene til venstre forlænget ca. ind til søjlerne, og opstillet to og to mod hinanden. Personerne ved disse "dobbeltborde" kunne dog ikke se hinanden, for der var opstillet store taksttavler mellem dem, således at man blot kunne se op fra sin plads, og finde de ønskede oplysninger i stedet for at skulle slå det op i takster og reglementer.

Lige bag fotografen hang helt til det sidste en af de gamle vægtelefoner på træplade, her dog forsynet med nummerskive til brug som ekspeditionens øvrige telefoner.

 

Også her var der indtil ca. 1963 en den tydelige adskillelse mellem "I" og "U".  Ved afsendelse af gods afleveredes godset ved pakhus "U"s indleveringsekspedition, og alt efter om firmaet havde fragtkonto, og betalt fragterne på denne konto, eller ikke havde det, måtte chaufførerne op i Ekspeditionskontoret på 1. sal i bygningens højre side for et betale. Det samme gjaldt private kunder, der skulle forudbetale fragten.

Efter ca. 1963, sammenlagdes kassefunktionerne i de to afdelinger til eet "Kassererkontor" i stueetagen --også i bygningens højre side, hvorefter alle betalinger kunne ske her.  Der var dog også en lille, såkaldt "Frankokiosk" ude i pladslæsningsanlægget, så chaufførerne også kunne klare betalingen for afsendt gods dér.

Til kassererkontoret foregik også andre betalinger, f. eks. firmaernes indbetalinger på deres fragtkonti samt Godsbanegården´s egne mindre "satelit-ekspeditioner"s køb af f. eks. fragtbreve og banemærker.

 

 

 

Indtil 1969 kunne kunderne oprette fragtafviklingskonti, dvs. at kunderne indbetalte et á contobeløb til dækning af forventede fragtudgifter m.v.  Godsekspeditionens regnskabskontor førte så løbende kontrol med, at der altid var dækning for de nævnte udgifter.

En ganske "pudsig ting" ved dette var: Da der ikke var kontanter inde i billedet, --kun rene tal-overførsler-- skulle der derfor ikke kunne forekomme differencer, men . . .   Alligevel / derfor sad der hver eneste dag een medarbejder, somme dage to, og op til månedsafslutningen op til flere medarbejdere og afkonfererede de bogførte fragter på fragtkontiene.  100 kr. ind, SKULLE modsvares af 100 kr ud.  Der burde ikke opstå differencer, og måtte ikke være det.  Det var derfor godsekspeditøren MEGET magtpåliggende, at Fragtafviklingen stemte "på øre".  Bare 10 øre galt, og hele regnskabet blev afkrydset een gang til.  Der  MÅTTE  IKKE  være fejl i det.  Var der 10 øre galt, kunne det lige så godt være kr.1000,10 øre den ene vej og kr. 1000,00 den anden. Det måtte ikke ske - forfra.

Jeg husker tydeligt den dag, da min leder af Toldpakhuset ringede til "Godseren" for at fortælle, at der kunne ventes et erstatningskrav på mange tusinde kroner.  Efter samtalen vendte han sig mod os, og med forbavselse "malet" i ansigtet udbrød han:  "Ved I, hvad han svarede ???" :   "Det er meget værre hér, vi har 10 øre galt i fragtafviklingen".

DET  MÅTTE  IKKE  FINDE  STED ! ! !

 

Herudover var der -langsomt, og i årenes løb- skabt tradition for, at enkelte kunder fik en begrænset, kortvarig kredit. Naturligvis ville denne form for kreditgivning antage større dimensioner på et ekspeditionssted som Gb, men i det lange løb, kunne man ikke acceptere disse udestående beløb, der ofte kunne nå op på ret høje beløb. Inddrivningen af beløbene bagefter kunne ofte være meget personalekrævende (læs: dyr), og ofte måtte kunderne rykkes mange gange, inden de skyldige beløb indgik. Alle gode kræfter blev sat ind, for at finde en løsning, der kunne reducere kreditbeløbet, men mange kunder tog kreditten som noget, de havde vundet hævd på, og ville ikke oprette en af de ellers normale fragtkonti.

 

--------

 

Fra foråret 1950 blev fragtstykgods, som indleveredes til afsendelse fra Godsbanegården den ene dag inden kl. 17, fremskyndet således, at det allerede var fremme den følgende dags morgen- eller formiddagstimer i de større jyske byer, f. eks. Hjørring, Herning, Silkeborg og Århus. Fra 1957-58 blev forsendelserne ekspederet i et nyt Pladslæsnings-anlæg, et anlæg hvor man havde brudt med de gamle arbejdsmetoder.  På det gamle "Pakhus U" indleverede kunderne godset i en luge, hvorefter pakhuspersonalet  transporterede godset gennem pakhuset ud til stykgodsvognene, som stod opstillet i "kamme", d.v.s. korte "skæve" spor langs pakhuset, og som alle udgik fra samme langspor.

---

I det nye pladslæsningsanlæg opstilledes alle stykgodsvognene hver dag efter samme plan, tilrettelagt under hensyn til hurtig oprangering af stykgodstogene her, og disse togs ekspedition ud over landet.  Forsenderne indleverede selv godset direkte i de respektive godsvogne, og man sparede på den måde megen intern transport. Straks efter indleveringens slutning om eftermiddagen, lukkedes og plomberedes vognene. Pakhusmaskinerne var klar til at indrangere eventuelle supplementsvogne (se under Pakhusområdet) på deres plads og samle trækkene(vognene) fra sporene i pladslæsningsanlægget på spor 85.  Kort tid efter ankom en togmaskine, for at afhente godset (uden de relevante fragtbreve, som løbende -ret forstået- blev sendt til Godsekspeditionen). Der foretoges bremseprøve, og toget kørtes ad "Afgangen" mod Kommandoposten, der passeredes uden standsning (for "gennemkørsel").

 

 

 

 

Reklamebrochure fra 1957, medens indleverings-sluttidspunktet stadig var kl. 17.00 om eftermiddagen.

 

Se vi her på arbejdet med fragtbrevene for udgående (afsendt) gods --- ja, som allerede nævnt:

De kunder der ønskede at betale fragten forud i Kassererkontoret gjorde det, og herefter var disse fragtbreve "bogførings-mæssigt" klar til afgang, og sendtes til det store ekspeditionslokale i "U".   Hertil kom også alle de fragtbreve på forsendelser med såkaldt "henvist fragt" (fragt til betaling hos modtageren), og alle de fragtbreve, hvor fragten betaltes over firmaernes fragtkonti. Alle disse sidste fragtbreve fordeltes i "U" til fragtberegnerne for hhv. fragtkonti, ikke-fragtkonti og Privatbaner.

Fragtbrevene blev "sat i fragt" og bogført på hver deres måde, og efter deres art.  Alt dette skete i løbet af eftermiddagen, med stigende intensitet alt efter tidspunktet på eftermiddagen, og naturligvis med højst intensitet lige efter lukketid kl. 16.00 (tidligere kl.17.00, men det var nu kun for ilgods). Der var derfor en meget hektisk atmosfære i "U"s ekspeditionslokale i timerne derefter, for ALT skulle være klart kl. ca. 19.30.

På dette tidspunkt stillede en taxachauffør i ekspeditionslokalet (efter en fast daglig aftale), for at afhente alle dagens Jyllands/ Fyns-fragtbreve, der nu var blevet fordelt og pakket i fragtbrevomslag (på samme måde som beskrevet ved ankommet gods) og til sidst lagt i en eller et par store fletkurve  ("cykelkurve" i stor overstørrelse). Kurvene blev slæbt ned ad den stejle sten-vindeltrappe, anbragt i taxaen, og afsted gik det til Københavns Hovedbanegård, hvor alle fragtbrevene til Jylland/Fyn skulle med et persontog (Eksperstog 85) kl. 20.35, med påfølgende distribution til hele jylland/Fyn.  Sjællandsfragtbrevene skulle også være færdige på dette tidspunkt, men blev dog behandlet på anden vis.

Nu kunne man så tro, at roen sænkede sig over ekspeditonen, men nej: Ved siden af fragtberegnerne lå allerede nogle fragtbreve på vognladningsvise forsendelser, og nu ventedes der på "slut-vogne" (de seneste/sidste af dagens fragtbreve på vognladningsvise forsendelser), således at man kunne få beregnet og tilsvarende bogført også alle disse fragtbreve. Vognladningsfragtbrevene blev efterfølgende afhentet af et af "Gården" s cykelbude og bragt til Togekspeditionen.

 

Underretninger til godsforsenderne, ofte to-tre gange om året pga. højtiderne, udsendtes som disse trykte meddelelser.

 

---

 

Efter 1963, skete der nogle omrokeringer i bygningen.  De to ekspeditioner for indgået og udgået gods blev slået sammen i det ene lokale, det venstre, set fra gaden, i erkendelse af, at de to personalegrupper næsten aldrig var der samtidig. Personalet med indgået gods arbejdede jo især om natten, nogle enkelte om formiddagen, medens "U"-personalets arbejdstid var i tidsrummet kl. 14-22, senere dog 13-21.

Det gamle "U"-lokale blev herefter inddelt i et antal mindre kontorer og indrettet for Inspektionskontoret, der flyttede op fra stueetagen til 1. sal.

Lokalet i stueetagen (til højre for portene - set fra gaden) indrettedes herefter til et fælles kassererkontor for både ind- og udgående gods. Dette betød samtidig en aflastning for de mange chauffører, der ikke længere skulle "okse" helt op på 1. sal efter eller med fragtbreve til betaling.

 

 

 

Udover ovennævnte ekspeditionskontorer indeholdt bygningen også:

 

I stueetagen, venstre side: Reklamationskontor og vognmandskontor, indtil overflytningen til den nye bygning, og -som en del af både Ekspedition "I" og "U"-, en såkaldt "Pallekontrol", --kontrol med last- og bokspaller.

For reklamationskontorets vedkommende bestod arbejdet i både at tage sig af reklamationer over beskadiget gods, men også behandling af meddelelser om hhv. overtalligt og manglende gods. Til dette sidste formål benyttedes hhv. lys-violette og gule meldesedler, hvorpå det tilstedeværende, overtallige gods eller det manglende gods var beskrevet. (Overtalligt gods = gods, hvor fragtbrevet mangler / manglende gods = forsendelser, hvor kun fragtbrevet haves.) Her var det kontorets opgave, at virke som et bedre "ægteskabsbureau", og ud fra de -desværre- ofte ret forskellige beskrivelser af samme varesending på meldesedlerne, alligevel at forsøge at føre hhv. fragtbrev og gods sammen.

 

 

 

Det lakker mod enden.

 

Udviklingen indhentede imidlertid den gamle hovedbygning, og først i 1960´erne begyndte der at tegne sig et bygningsmæssigt "billede" af en helt ny Godsbanegård.  En ny og større/længere hovedbygning på den gamle bygnings plads og en stor, flereetagers kontor og pakhusbygning langs Kalvebod Brygge, på pladsen efter det gamle toldpakhus:

 

I 1963 begynder tankerne at tage fart . . .

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

^

4. september 1966.

>  

 

 

Bemærk i øvrigt træet midt mellem Ekspeditionsbygningen og Hovedbanegårdens vandtårn:

 

UPS.  --  Det var tæt på, men det holdt  --  eller var det måske endda træet, der standsede de løbske vogne ???

 

. . . det gamle Toldpakhus er revet ned og der arbejdes på "tomten". Det nye pakhus I ses til højre for tomten, og den gamle hovedbygning begynder at ligge noget indeklemt.

Til højre i billedet -midt i "roderiet" herover- lå tidligere Ilgodspakhuset ! ! !

 

Nu går det rigtig stærkt.  Det nye pakhus skyder op, den gamle hovedbygning "synger på sidste vers" og til højre

skyder den nye postbygning op.        ^ .

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er ikke langt igen . . .

 

 

I 1968 blev den gamle, flotte  bygning revet ned, og en ny gods- terminal, med Ole Hagen som arkitekt, blev opført oven på tomten.

Her er man ved at "gnave" sig ind i den gamle bygning.

Efter nedrivningen af den gamle bygning, fortsatte byggeriet af den nye terminal helt hen til det (også) nye postbyggeri.

14. sept. 1968.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

. . til højre for hovedbygningen lå -i årene før- en ganske lille tank- station.  Denne er forlængst revet ned, og den ældre tankpasser "Benzin-Ras" endte sine dage som kontormand på Københavns Godsbanegård ! ! !

 

 

 

Så er det sket ! ! !

 

 

 

. . . skammeligt.

 

11. oktober 1968.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

. . . og hvad fik vi så

i stedet ???

 

 

"Fra jeg i november 1919 for første gang gjorde min entre på Gb - altså for mere end 49 år siden - og til 14. september 1968, har jeg altid betragtet vor gamle hovedbygning med de tre porte og de to tårne som noget fundamentalt for Københavns Godsbanegård. Jeg antager, at det går mange gamle Gb-folk, som det er gået mig. Med vemod har vi set den gamle statelige bygning blive jævnet med jorden for at give plads til noget nyt, som bedre svarer til tidens krav."

Således begyndte banegårdens(stationens) daværende stationsforstander, Gallus Kristiansen, sin nytårshilsen til stationens ansatte i bladet "Gården" i januar 1969.

 

Som en af de nævnte "Gb-folk" kunne / kan jeg ( og mange med mig) kun give ham ret.  Måske fik vi en anden, og større bygning, der på mange områder var bedre egnet til datidens udfordringer, og hvori mange flere opgaver kunne blive løst, alene pga. bygningens større dimensioner, men det blev aldrig det samme, for "os", der havde oplevet den gamle bygning.

 

Det skulle da også hurtigt vise sig, at det nye ikke stod mål med hensigterne, og den dengang nye bygning er nu også . .

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

. . . forlængst væk.  (Februar 2006.)

 

 

... men inden det kom så langt:

 

 

 

Den nye (anden) Godsbanegaard.

 

Den nye Godsbanegård og det store Lagerhus langs Kalvebod Brygge. På den modsatte side af bryggen ses hotelskibet "St. Lawrence", der ankom til København d. 24. april 1968, i anledning af byens 800-års jubilæum, og som med sit indhold af 500 sengepladser, skulle være et tilskud til byens hotelkapacitet ved festlighederne.  Skibet blev liggende i flere år -jeg husker ikke lige hvormange.

 

Pladsen foran Godsekspeditionen er ved at blive anlagt, og man ser nu ekspeditionsbygningen i dens fulde og endelige længde. Den lyse streg mellem de to elevatorhuse til venstre på taget viser skillelinien mellem ekspeditionens første del, der blev bygget inden nedrivningen af den gamle banegård, og den efterfølgende del med kontorer for både Gb og andre DSB-afdelinger, med kantine for hele bygningen og med en bankfilial ("Låne og Sparekassen for Embeds- og Bestillingsmænd, fra 1976  "... for offentligt ansatte", og fra 1990:  "Lån og Spar").

Bag ekspeditionsbygningen ses det bølgede tag over den indre del af pakhusgaden og sjællands-delen af pladslæsnings-anlægget.

Den tre-sporede, højre kørebane på Bryggen, er anlagt på den oprindelige Kalvebod Brygge, medens den tilsvarende kørebane i modsat retning -hovedsagelig- er anlagt oven på de gamle kuloplagspladser.  Den lyse stribe, der adskiller de to kørebaner, er DSB-sporet til Langebro, Islands Brygge og Amagerbanen.

I øvrigt er det fantastisk, hvad man kan se på et sådant foto, "När man ser det lite grann så här från ovan".

 

 

Den anden Københavns Godsbanegård, set fra hjørnet af Kalvebod Brygge/Bernstorffsgade.

 

Under påskriften  "DSB  GODS" var der indkørsel til alle udleveringslugerne for Pakhus I, medens man via den lange rampe kunne køre op til et stort område i dette forhøjede plan, og som strakte sig hele vejen rundt om bygningen og udfyldte en stor del af området bag Godsekspeditionsbygningen i hele lagerhusets længde.  Herfra var der adgang til de lagerlokaler, der var etableret for nogle af (helst) DSB´s kunder, der var påregnet at skulle få tilsendt gods eller evt. afsende gods fra lokalerne. Der var også  til opgangene op til bygningens kontorlokaler for såvel private firmaer, som for DSB´s egne afdelinger. Nedkørsel fandt kun sted i den anden ende.

Man kørte således ind på anlægget som en "udfletning" fra Kalvebod Brygges højre kørebane (ved tegnerens ståsted) og kørte tilsvarende ned og gled -reguleret af en lyskurv- ind i trafikken igen i den anden ende.

 

 

Indretning af Godsekspeditionen.

 

Plan af 2. sal, der var kontorer for "Stationen"s personale (beskrevet under den gamle banegård).

 

Plan af 1. sal med kontorerne for Godsbanegårdens regnskab/bogholderi samt spiselokale for

godsekspeditionens personale.

 

Plan af stueetagen med de publikumshenvendte ekspeditionslokaler samt vognmanden (Dragerforeningen).

 

Bemærk: Lokale "S-o24 overtall. gods". 

Ved et sådant større byggeri finder der -i planlægningsfasen- mange byggemøder sted for både at få medtaget og indrettet de rigtige lokaler -og anvendelsen af disse.  Ved et sådant møde drøftede man anvendelsen af de lokaler/rum, der skulle være til rådighed for det daglige arbejde. Ved gennemgangen af disse lokaler kom man til ovennævnte lokale: "S-o24 overtall. gods" (lokale til overtalligt gods , dvs. lokale til godsforsendelser, der kom frem uden det tilhørende fragtbrev).  Alle hørte naturligvis efter -stærkt engagerede- og en kvik medarbejder opdagede straks, at der manglede noget: "Skal der ikke også være et lokale til "manglende gods"" ???

Dyb tavshed.

UPS: Det gik op for vedkommende, at her havde han vist dummet sig.  Et rum til manglende gods ! ! !

 --

 

Bogholderiet på 1. sal.

 

 

Kassekontoret i stueetagen før ibrugtagningen . . .

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

. . . og efter.

 

 

 

"Indleveringen" for gods til udlandet.

Bemærk det skraverede bag lastbilen, der var en rampe, der kunne indstilles efter højden på lastbilen, så godset kunne køres direkte fra bilen til den bevægelige rampe, der herefter kunne hæves til højden for pakhusgulvet.

 

 

Her ligger Københavns Godsbanegård m. m:

hvis nogen ikke skulle vide det ! ! !

Foto: Allan Støvring-Nielsen.

 

Udsigt over stationsforpladsen og havneområdet set fra netop det hjørne, som er under nedrivning

på fotografiet ovenfor.             >

 

November 1978.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

.

..

.

.

Og sådan ser det ud i efteråret 2010:

 

.

..

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

 

.

.

..

 

Egentlig burde der vel også være sørgerand uden om et billede som dette, men her på grund af resultatet  ! ! !

 

 

DSB pressemeddelelse d. 16. oktober 2017 kl. 11:10

"DSB sælger central bygning i København for over en halv milliard

Flere investorer har vist interesse for DSB's ejendom på Kalvebod Brygge. Nu er den solgt for over en halv milliard kroner til Genesta

Siden DSB's tidligere kontorejendom på Kalvebod Brygge 32 blev sat til salg i august 2016, har både nationale og internationale investorer vist stor interesse for den unikke ejendom i det centrale København.

Det har nu udmøntet sig i et salg til den internationale ejendomsinvesteringsfond Genesta, der har fokus på investeringer i Norden, og som har købt ejendommen for 520 millioner kroner.

Om salget siger underdirektør i DSB Ejendomme Jes Transbøl:

"Det glæder mig, at DSB har fået solgt denne 28.000 m2 store og markante ejendom centralt i København. Vi har nu solgt DSB's sidste udviklingsejendom på Kalvebod Brygge, og dermed afsluttes en DSB-æra i området," siger han og uddyber:

"DSB Ejendomme har således gennem et årti arbejdet på udviklingen af de tidligere godsbanearealer, hvilket blandt andet har resulteret i opførelsen af SEB-banks hovedsæde samt Arp-Hansens hotelkompleks Tivoli Hotel & Congress, Wakeup Copenhagen og senest med salget til IKEA, som opfører et stort varehus overfor Fisketorvet."

Genesta vil omdanne bygningen til et moderne kontorhus. Detaljerede planer for projektets karaktertræk forventes offentliggjort i starten af 2018.

Det er en betinget købsaftale, der blandt andet afventer et enkelt myndighedsforhold, samt en større omlægning af Banedanmarks ledninger i ejendommen. Salget forventes endeligt afsluttet sidst på året."

 

 - o - 

 

 

Ilgodspakhuset, Pakhus "Z".    --  Ilgods- og banepakkeekspeditionen.

 

Ilgodspakhuset lå ved Ilgodspladsen (Polititorvet) og Postbanegården, som også -dengang- stod foran ombygning, og i den sidste ende blev Ilgodspakhusets død (se beliggenhedsplan og fotos ovenfor).

 

<   Ilgodspakhusets kam-spor.

Ca. 1930.

 

Foto. Holger G. Hansen.

 

 

 

 

Fra gammel tid var Ilgodspakhuset et selvstændigt arbejdende pakhus, og oprindelig havde man på Godsbanegården en selvstændig Ilgodsekspedition med tilhørende pakhuse for indgående og udgående ilgods. Den hurtige befordring af fragtgods, der indledtes først i 1950´erne medførte imidlertid en kraftig nedgang i mængden af gods, der indleveredes som ilgods.

 

 

Ilgodsekspeditionen var -allerede på det her beskrevne tidspunkt- forlængst nedlagt, og 2/3 - 3/4-del af bygningerne var udlejet til firmaet A.W. Kirkebye / Fyffes Bananer. v

 

 

Bemærk på begge fotos, hvordan der hele vejen rundt på bygningerne er reklameret med A.W.Kirkebye´s navn.

 

 

3.sept. 1964.

 

Tilsyneladende er man allerede i gang med at tage jordprøver for det forestående post-byggeri.     >

v

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ilgods indleveredes herefter til pakhuset sammen med fragtgodset.

Tilbage af det oprindelige Pakhus Z var derfor -dengang- kun den vestlige del, som dog var blevet moderniseret og udvidet med en midlertidig rampe.

Efter ombygningen af pakhusområdet skulle indleveringen af det tilbageværende ilgods finde sted i et pladslæsningsanlæg i lighed med det ibrugtagne for fragtstykgods.

 

 

Tv:  Det skulle gå rigtigt til:  Et 27  A4-sider stort regelement for befordringen af banepakker (indrømmes skal det dog: De 22 sider er hhv. en stationsfortegnelse over de aktuelle stationer, og på hvilken banestrækning de ligger, samt en kilometertavle over afstanden til/fra nærmeste DSB-overgangsstation).

Th:  Eksempler på banemærker.

 

Kort beskrevet var banepakker småpakker under 25 kg, hvor fragten (pr pakke) blev betalt af afsenderen. Til gengæld blev pakkerne befordret som ilgods, og ved ankomsten blev de bragt ud til modtageren uden yderligere betaling.

Betalingen var vægtmæssigt inddelt i 5 grupper med spring på 5 kg og afstandsmæssigt i en gruppe på under 120 km samt en gruppe for alt over 120 km (dog regnedes alle stationsforbindelser indenfor Sjælland, Lolland, Falster, Møn, Femø, Fejø, Askø og Amager som værende under 120 km).

Skulle det gå ekstra stærkt, kunne pakkerne befordres som Ekspresgods mod betaling af kr. 1,- pr 5 kr.

 

-------

 

 

Stationen.

 

Inspektionskontoret.

 

Som tidligere nævnt er et "Inspektionskontor" den DSB´ske benævnelse for et hhv. administrations- og personalekontor.

På en station af Godsbanegårdens størrelse er ("er" = nutid, fordi mange af de efterfølgende eksempler stadig er gældende) det nødvendigt at have et kontor, som "samler trådene". Inspektionskontoret fordeler indgået post til de forskellige afdelinger (ekspeditioner), og fører personalekartotek for alt personale under (dengang) trafiktjenesten på Gården, samt holder regnskab med bl. a. feriedage / sygedage, fører regnskab over de af personalets indtægter, der skal indberettes til skattevæsenet (Skat), -dog kun beløb, der ikke udbetales gennem lønningskontoret i Generaldirektoratet. Kontoret tager sig også af de mange andre ting, som administrationen af et stort personale medfører.

Plads- pakhus- og kontorpersonalet udgjorde i 1960´erne ca. 700 medarbejdere.

I Inspektionskontoret var en trafikkontrollør dengang beskæftiget med bl. a. antagelse af ekstraarbejdere til pakhus- og kontrolarbejde. Afløsningen af de faste billetkontroller (dem der sad i de små "kontrol-hytter ved/på perronerne) på stationer på Bybanen (daværende [S-togs-]strækninger indenfor Hellerup/Husum/Hvidovre), sker herfra ved udsendelse af kontrol-uddannede ekstraarbejdere, som var stationeret på Godsbanegården. Inspektionskontoret førte skatte- og ferieregnskab for samtlige timelønnede ekstraarbejdere i Storkøbenhavn på grundlag af afskrifter af lønningslister fra de mange stationer.

Tjenestudsættelsen (bemandingen) for personalet på pakhuset, blev som det første flyttet til Inspektionskontoret, som et første led i oprettelsen af et personalekontor for hele Godsbanegården.

 

-----------

 

Egentlig er det vel den bygning, jeg skulle kende nok så meget, men det er desværre ikke ensbetydende med, at jeg tog mange fotos af, og især inde i den. Blitz havde jeg ikke dengang, og det var ikke indbygget som en fast bestanddel af alle kameraer.

 

Mit første bekendtskab med "Gamle Gb" går tilbage til efteråret 1958, hvor jeg blev stationeret dér efter bestået trafikmedhjælpereksamen på Jernbaneskolen. Ikke således at forstå, at det var drømme-jobbet, der her gik i opfyldelse, men det var det bedst mulige i situationen. Blandt de muligheder, der var skrevet op på tavlen i klasseværelset, var der kun stationer/godsekspeditioner rundt i landet og een i København, Københavns Godsbanegård. Ingen andre ville have den, og da jeg gerne ville blive i hjembyen og dermed "hjemme" ved modeljerbane-vennerne i Dansk Modeljernbane Klub på Nørrebro, ja så var valget jo "rimelig let".

Det var dog ikke lang tid, jeg skulle være dér i første omgang, således at forstå, at jeg (og en del af de øvrige medhjælpere) var indkaldt til militærtjeneste allerede fra 1. marts 1959, kl 12.00. På dette tidspunkt "smækkede lågen" og det forblev den at være i to år, indtil 28. februar 1961, hvor vi igen slap ud i friheden.

I mellemtiden havde jeg talt med overkontrolløren på Gb, der ventede mig tilbage og havde fundet en plads til mig: Kassen for Udgået gods, hvor jeg skulle gå i skift formiddag/eftermiddag-aften sammen med en (dengang) ung assistent.

Og således blev det med skiftende tjenesteture i -stort set- alle årene til 1980, hvor jeg søgte en ledig stilling i Maskinafdelingen i Generaldirektoratet i Sølvgade.

 

Dette skal jo imidlertid ikke være mine erindringer, så de må vist slutte her, eller vente til en anden gang.

 

- - -

 

Det skal bemærkes, at der flere steder vil kunne observeres et sammenfald mellem billeder og/eller tekst fra andre Gb-sider. Dette skyldes de mange "overlappende" emner eller at områderne griber ind på hinandens områder. Hertil kommer, at alle "undersider" helst skulle kunne læses selvstændigt, uden for mange henvisninger til "dit og dat".

 

Det skal også bemærkes, at en del af disse artikler (sider) -efter aftale med og TAK til forfatteren "Søren"/"OHKS"- mange steder er næsten direkte afskrift af tilsvarende artikler i Københavns Godsbanegård´s personaleblad "GÅRDEN" (det kan næppe gøres bedre, og hvorfor så selv forsøge at opfinde "den dybe tallerken" een gang til ??? ).  Evt. er teksten suppleret med egne eller andre kollegers oplevelser/erindringer/erfaringer.

 

 

 

Litteratur / Kilder.

 

 

DSB: "GÅRDEN" - København Gb´s personaleblad i 1960´erne / tktl. O.H.Kræmmer Sørensen, Gb.

De danske Statsbaner, 1847 - 1947. DSB´s jubilæumsskrift, 1947.

Jernbanestationer. P. H. Bendtsen.  Akademisk Forlag, 1963.

Københavns banegårde.  København H.  1. december 1911-1986. bane bøger 1986.  ISBN 87 88632 14-8.

 

 

- o 0 o -

 

 

 

---