Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:
Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! ! Skulle man alligevel "falde over" evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".
Jeg finder det ganske utroligt, at nogle ikke kan holde "nallerne" væk fra andres private hjemmesider (uden at spørge først - uden at angive hvem / hvor man har dem fra). Går de også sådan og "smårapser" i grønthandlerens fortovsudstilling, bare fordi det er muligt, og mens grønthandleren ekspederer en anden kunde og dermed ser den anden vej ? ? ? ! ! ! *)
Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning. Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn). Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere. Spørg, -hvis der er tvivl.
Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde. Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.
Ved kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.
Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid.
Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 
Dagens foto(s).
Marts 2013.
Dagens foto(s) må forventes at stamme fra hele landet.
(Skulle et foto eller to en dag have været vist før ! ! ! -- Beklager, så må det være "Et tilbageblik", som de skriver i TV-programmerne ved genudsendelser )
( Prøv og se, ...på evp )
.
- - o 0 o - -
Påske-ekstra.
31. marts 2013.
Københavns Sporveje - linie 3 kort før nedlæggelsen. -- April 1968.
KS 617-1526. Skt. Hans Torv. -- April 1968.
KS 575 -15xx. Blegdamsvej. -- April 1968.
KS 587-15xx ved Frimurerlogen, "DEN DANSKE FRIMURERORDEN". Blegdamsvej. -- April 1968.
Vi har "mødt" motorvogn 587 tidligere i fotoserien, men det har ikke været bemærket, at også denne vogn senere er overtaget af Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvor den er i daglig drift (ret forstået). For et par år siden, blev dens to motorbogier sendt til den tyske by Gera til renovering. Ved tilfælde -det må man vist have lov at sige(skrive)- blev "sporvejshistorisk" (SHS) opmærksom på, at byens sporvejsselskab på deres værksted også reparerede/renoverede andre sporvejes materiel. Det førte til en aftale, og 587´s bogier blev det første, der blev sendt derned. Arbejdet blev godt udført, og medførte at en "hel" motorvogn blev afsendt (Flensburg-motorvogn nr. 36). Også renoveringen af denne vogn blev udført til stor tilfredshed, og endnu en vogn -nu en københavnsk motorvogn- nr. 327 blev sendt derned og er modtaget tilbage i fin stand ! ! !
KS 588. Blegdamsvej. -- April 1968.
KS 1512-5xx. Triangelen, med Nordre Frihavnsgade i baggrunden. -- April 1968.
KS 576 -1514, Melchiors Pl, -på vej de sidste 100 m. ad Marstalgade til endestationen i Ndr. Frihavnsgade.
April 1968.
Igen ses det, at de store linieskilte mangler på flere, ---gad vide hvorfor ???
Vi nærmer os liniens nedlæggelse . . .
. . . og hvad fik vi så i stedet for: Dieselos i massevis. 
- -
Husk også at følge de to gamle Frederiksberg-motorvognes renovering/genopbygning på Bornholm: http://www.shsbornholm.dk/side1.html
- -
Helligdags-ekstra-ekstra.
30. marts 2013.
Rislev kirke nord for Næstved.
Rislev kirke. -- Model. Størrelse 1:87
Et par af de sidste gange, der er vist fotos fra Rislev kirke, har også været vist et foto af en model af kirken, opstillet i Modeljernbaneklubben H0, Albertslund.
I dette tilfælde ses så den anden af mine "parallelbyggede" kirker fra Rislev, opstillet på eget anlæg.
1-87-model af Rislev kirke. ^---vv
Kirkegårdslågen er dog ikke model fra Rislev, men min egen version af netop den type låge, jeg holder af.
En "kæmpekran" har lige løftet kirkebygningen væk og kirken er forvandlet til friluftskirke. I forgrunden t.v.
ses orglet, som i virkeligheden er opstillet i tårnrummet.
- - -
Kirkegårdslågen med portal. Hvis nogle føler, at portalen er "sjusket" fremstillet, må jeg nok give de pågældende ret.
Til genældt kan jeg tilføje, at det er fuldt bevidst. Den har stået ude i mange år, og tidens tand har gnavet kraftigt i den.
Hvis man betragter vinduernes blyindfattede ruder, er der tale om nedfotograferede gengi-velser af de rigtige ruder, som efterfølgende er fotokopieret over på et stykke ca. 0,5 mm klarst plast.
De små eller -under tårnet- store sten, er fremstillet ved påføring af lidt hvid trælim svarende til stenenes størrelse. Limen påføres uden på den "hvidkalkede" mur, men -i første omgang kun ved hveranden sten. Når disse "sten" er tørre, påføres lim ved de mellemliggend, manglende sten. Man skal endelig ikke påføre lim ved alle sten samtidig - så løber limen samme i eet.
HUSK at spare på limen -ikke for økonimien, men for udseendet. Når limen tørrer op, sker det på en sådan måde, at der fremkommer en glat, men let bulet overflade, der sandsynligvis er for "tynd". Det klares med "en tur til", og om nødvendigt endnu en omgang.
Sluttelig males stenene som man ønsker dem.
Et sæt billige tuber oliefarver (for kunstmalere) kan anbefales - de er udmærkede til dette formål (og mange andre formål) og er nemme at blande til den rette farve.
- -
31. marts 2013.
DSB E 999 "på skiven". -- 1966.
DSB E 999 ved ---^ og på ---v drejeskiven. Maskidepot København Gb. Otto Busses Vej. -- Februar 1966.
. . . . . . . 
DSB E 999 på drejeskiven. Maskidepot København Gb. Otto Busses Vej. -- Februar 1966.
- -
30. marts 2013.
Københavns Sommer-Tivoli -- Rutschbanen. -- 1969.
Rutschbanen betjenes udelukkende af fem enmandsbetjente "personvogns-togsæt", nr. 1-5, hvert bestående tre fast sammenkoblede bogievogne med bogie under første vogns forende, sidste vogns bagende og fællesbogier under de to midterste -mod hinanden vendende vognender- samme system som på DSB´s tre-vogns lyntog (FRICHS / SCANDIA, 1935).
Vognene blev i sin tid opgivet mig som bygget af et lille værksted på "Djævleøen" (Refshaleøen) til en udstilling i Malmö, og leveredes -sammen med en del andre materialer- til åbningen i 1914.
Dette kan jeg se, strider mod de oplysninger, der gives på TIVOLI´s egen hjemmeside, men nærmere om rigtigheden af det ene eller det andet - vil jeg nødigt udtale mig om.
Vogntog. Rutschbanen. Tivoli. -- 1969.
Da der ikke er motor i togene, er alle bogier således "løbebogier" med togets "førerplads" anbragt på togets første fællesbogie mellem 1. og 2. vogn - se tegning. Alle vogne er bygget af træ.
Vognene er åbne vogne med hhv. 4, 3 og 4 to-personers polstrede lædersæder, og har således plads til hhv. 8, 6 og 8 personer, ialt 22 pladser/togsæt.
Vognenes farve er grønne eller røde, alle med gule stafferinger.
September 1969.
. . 
Tog nr. 3 samme sted. -- September 1969. . . . . . . .Angivelser på den gamle tegning, hvorfra der her vises uddrag.
Tog nr. 4. Front med det, der på tysk benævnes "Kletterschutz" > < klatrebeskyttelse / -beskytter. Dansk ord ???
September 1969.
(Kletterschutz: Bortset fra, at disse -for og bag- virker som "puffer", medvirker den grove rifling til -i påkørselstilfælde- at rillerne går i indgreb, og derved forhindrer, at den ene vogn evt. løftes ("klatrer) op over den anden, til fare for passagererne.)
Tog nr. 4. Sidste vogn. -- September 1969.
Første bogie er forsynet med den i begyndelsen omtalte gribeanordning / gribeklo. Ved hjælp af en lille "klods" i sporet løftes et lille hjul op og åbner derved togets gribeklo forrest på bogien. Når hjulet igen kører ned fra "klodsen", smækker gribekloen sammen om trækkablet og toget trækkes op til "Toppen". Heroppe er anbragt en tilsvarende "klods", der atter åbner kloen, som derved slipper kablet, og toget fortsætter ved egen hjælp - på afløbet.
.. 
"Føreren" har allerede grebet ud efter håndtaget før afgang. . . . . . . . . . Bogien med førerpladsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
September 1969.
Den på tegningen viste bogie med førerplads, var oprindelig forsynet med en skinnebremse, der ved hjælp af bremsehåndtaget mekanisk trykkes ned mod skinnernes overside. Bogierne er senere ombygget således, at de nu bremser mod siderne af gangbroen langs sporet. Ligeledes er hvert togsæt forsynet med en skraldeanordning, der -sammen med den almindelige bremse- forhindrer, at toget løber baglæns ned ad en bakke, hvis det af en eller anden grund skulle gå i stå på vej op ad bakken.
Ved træk i håndgrebet trykkes de to "bremse-vinger" i siden ud på bremsefladerne ved siden af sporet.
Køreplan.
Køreplan findes ikke udover, at første afgang er alle driftshalvårets hverdage kl. 16.00, søn-og helligdage kl. 15.00. Herefter køres efter behov med intervaller fra 1-3 minutter indtil sidste afgang kl 23.45.
Medens driften tidligere afvikledes med indtil alle fem tog i drift samtidig, når der var travlt, køres nu kun med højst fire tog, hvilket er nok til at klare behovet, idet af- og påstigning alligevel altid foregår i nogenlunde samme tempo, og næppe kan fremskyndes. Det ene tog ville derfor alligevel komme til at holde og vente på enten af-eller påstigning. Det ene tog er derfor nu udtaget, og holdes i "nedbrudsreserve".
Herefter køres i travle perioder med fire tog, to under hhv. af- og påstigning, et tog på "optrækket" og et på banen. I mindre travle perioder køres med tre tog, dvs. to under af- og påstigning og et på banen. I de helt stille perioder køres med kun to tog: Eet under af- og påstigning og eet på banen.
Personale.
Personalet består af:
1 driftsleder,
1 "starter"
11 kontrollører / førere og
3 billetdamer.
Driftslederen har sit kontor ved banens afgangsperron, på den modsatte side af sporet. Her findes også personalets spise- og opholdslokaler.
"Starteren" har -som tidligere nævnt" sin plads i "fungerkiosken" på perronen. De elleve kontrollører/førere er delt i fem hold på hver to mand, og arbejder -i grove træk- således, at den ene mand fra hvert hold kontrollerer billetter m.v, mens den anden kører. Hver halve time bytter de så roller. Dette gælder de fire hold, medens det femte holder fri.
Øvrige forhold.
Som et lille uddrag af de reglementer og bestemmelser, der gælder for denne særegne "jernbane", kan nævnes, at hvis en passager, trods forbudet derimod, rejser sig eller i øvrigt ikke vil rette sig efter personalets anvisninger under kørselen, skal føreren bringe toget til standsning foran det første signal, i den første kurve, der nås. Ved hjælp af en fløjte underrettes starteren, der sætter en alarmklokke igang. Herefter skal alle tog omgående bringes til standsning foran det første signal, der mødes, -uanset dettes stilling-, og blive holdende. Når det, der var skyld i alarmen, er i orden, kaldes togene derefter ned til stationen - et af gangen - af starteren.
Det skal huskes: Teksten stammer fra 1969, og forholdene kan være ganske anderledes i dag.
- -
Påske-ekstra.
29. marts 2013.
Københavns Sporveje - linie 3 kort før nedlæggelsen. -- April 1968.
Hov ! ! ! -- der kom en KS-bus 983. Aaboulevarden / H C Ørstedsvej. -- April 1968.
. . . og hvorfor så lige et foto af den ? --der er så mange busser i København. Måske fordi det var mit soldaternummer ?
KS 5xx - 15xx. Aaboulevarden / H C Ørstedsvej. -- April 1968.
KS 575 -15xx. Aaboulevarden. -- April 1968. ^---v
Det er ikke alle der ved ! ! ! ---- at vognen blev bevaret af Københavns Sporveje ved sporvejenes nedlæggelse i 1972, og at den i 2003 overgik til Sporvejsmuseet Skjoldenæsjolm, hvor den har været i drift i flere år. --- Vognen er dog pt. under renovering.
Ups -- det er ikke altid de bedste kår, der bydes en sporvognsentusiast -- København dengang -andre byer i vore dage.
KS 575 -15xx. Aaboulevarden -- April 1968.
En aften på vejen fra Brønshøj til Amager kunne det nemt være gået galt. De fleste københavnere kender det forsatte kryds Nørrebrogade-Blågårdsgade/Fælledvej. Her støder Blågårdsgade og Fælledvej til Nørrebrogade ikke som et regulært kryds, men forsat med ca. 25-30 meters afstand. På dette lille stykke havde sporvejene -for at undgå indlægning af et par sporskifter- ladet den krydsende linie 3´s spor flette ind mellem de to dobbeltspor på Nørrebrogade (linie 5, 7 og 16). Dette bevirkede, at under linie 3´s passage af Nørrebrogade, var det umuligt at benytte de to Nørrebrogade-spor, og det skulle vognstyrerne gensidigt være opmærksomme på, men …
KS 470. Plads til venstre for vognstyrer. --- Nørrebrogade / Blågårdsgade / Fælledvej-krydset.
Ikke en 500-vogn, men næsten magen til.
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 6. august 2005.
Efter at have holdt ved stoppestedet ved krydset (på vej mod Amager), begyndte ”vores” linie 5 så småt at køre frem mod krydset, men var åbenbart kommet lige lovlig langt frem. Da den modkørende, krydsende linie 3 svingede væk fra Nørrebrogade, bankede Lunding-bivognens bagperron ind i ”vores” motorvogns forperron med et ordentligt brag, lige netop dér, hvor jeg stod til venstre for vognstyreren. Hvor meget der skete med vognene, så jeg ikke (kunne ikke lide at være for nysgerrig og gå ud for at se på, mens personalet talte meget højt), kun "oplevede" jeg, at personalet på de to vogntog talte meget (højt) sammen, men også at de -efter samtalen- besluttede at fortsætte kørselen.
Måske een eller to har skullet "til the" hos er overordnet dagen efter ???
(Desværre kan jeg ikke se, at jeg har optaget billeder i netop dette kryds - ærgerligt.)
KS 579-15xx. Blegdamsvej. -- April 1968.
Man kan sige, hvad man vil --det gør man sikkert også-- men disse Lunding-vogne er nu noget af det flotteste, der -sporvognsmæssigt- er frembragt. OK - "Düsseldorferne" kan bestemt også være med, og begge vogntyper ville have pyntet i det københavnske gadebillede "i dag".
Tænk, at man er bosiddende i en af Europas mest sporvognsfjendske byer: (...) thi de vide ikke, hvad de gøre (Lukas 23.34).
. . . og een gang til. Et er, at biler kører / holder i vejen, men hvorfor altid lige foran vognnumrene ???
KS 579 -15xx. Skt. Hans Torv. -- April 1968.
Igen ses det, at de store linieskilte mangler, ---gad vide hvorfor ???
Vi nærmer os liniens nedlæggelse . . .
. . . og hvad fik vi så i stedet for: Dieselos i massevis.
- -
Husk også at følge de to gamle Frederiksberg-motorvognes renovering/genopbygning på Bornholm: http://www.shsbornholm.dk/side1.html
- -
Helligdags-ekstra-ekstra.
29. marts 2013.
Rislev kirke nord for Næstved.
. . . Rislev kirke. -- 29. september 1997.
. . . . . . . . . 
Prædikestol og døbefont.
. . . . . . . . 
Kirkens indre, set mod alteret . . . . . . . . . . . og kirkebænke. ---^
Kirkens indre, set bagud (vest) og dermed mod tårnets underste del. - Kirkens orgel anes bagest til højre.
Kirkens orgel, opstillet i tårnets underste del.
"Lige til modeljernbanen."
Nu må der vist snart være vist tegninger / fotos af det meste af det, der skulle være nødvendigt for bygning af en 1:87-model med interieur.
For den ikke-øvede er der jo den fordel, at der næsten ikke er to rette vinkler på en sådan gammel landsbykirke, ofte murene "lidt skæve står", og væggene "buler" både her og der. En kalket kirke som denne skal males, --ja, men ikke sprøjtemales. Her kan man i ro og mag "lege" med en pensel uden udgift til sprøjtepistol og trykluftkompressor.
. . . og resultatet bliver kun pænere af det.
Så er det bare med at komme igang.
Nogle fotos af byggearbejde og den færdige kirke vil blive tilføjet, ligesom de fremstillede tegninger er optaget, på den allerede eksisterende "kirke-side": Dansk landsbykirke i model.
- -
29. marts 2013.
Københavns Sommer-Tivoli -- Rutschbanen. -- 1969.
Når et tog skal tages ud af drift og køres i remise, fjernes et par mindre, lige stykker af de to langsveller med tilhørende spor, og erstattes af to tilsvarende krumme stykker svelle og spor. Over det således fremkomne "sporskifte" køres toget nu i remise, og de lige skinnestykker kan atter lægges på plads.
Remisen ("Carshoppen", som den i daglig tale har været benævnt lige siden den irske ing. Queensland indførte ordet) er forsynet med to spor, der hver kan rumme to tog. Til daglig optages det ene spor af det af togene, der er udtaget som "reservetog" (se senere). Det andet spor benyttes som depotspor for de to tog, der kun er i drift i de travle perioder, medens de sidste to tog "overnatter" i den sidst på strækningen liggende, mørke tunnel umiddelbart før ankomstperronen. Herved undgår man den besværlige sporskiftning om natten, når man ellers skulle køre i remise, og næste dag, når togene skulle køre ud over et tilsvarende skifte i remisens udkørselsende.
. . . . . . . 
"Sporskiftet" ved indkørselen til remisen. ---> . . . Sept.1969. . . . <--- Remisen set fra indkørselsenden.
Remisen set "bagfra" med togene 5 og 1. ---^ og forfra ---v -- September 1969.
- - -
Vedligeholdelse.
Den daglige drift foregår med 2-4 tog, men de tog, der ikke er i drift henstilles i remisen, der desuden tjener som værksted. Her bliver på hver af ugens første fire hverdage adskilt og efterset et tog pr. dag. Det femte tog -reservetoget, som i øvrigt er det samme i hele driftshalvåret igennem- holder også her og efterses, når det har kørt et tilsvarende antal kilometer.
I løbet af vinterhalvåret sker en fuldstændig adskillelse og mere omfattende reparation af alle tog.
Trafikken.
Trafikken på banen har været god og i næsten jævn stigning i antallet af passagerer fra år til år, dog med -i modsætning til andre baner- en nedgangsperiode under 2. verdenskrig (1940-45), og med total indstilling af driften efter den tidligere omtalte "Schalburgtage" natten mellem d. 24. og 25. juni 1944, hvor et stort stykke af banen blev bortsprængt. Det varede dog ikke længe, førend man igen var i stand til at genoptage driften.
Som nævnt har passagerantallet været jævnt stigende og var i 1968 ca. 900.000.
Takster.
I banens første år kostede en billet kun nogle få ører, men siden har der her, som på alle andre baner, været de uundgåelige takstforhøjelser, og turen kostede i 1969 kr. 2,50 for voksne og kr. 1,25 for børn under 12 år.
Udkørselen, set "tilbage" mod remisesporene . . .
September 1969.
. . . . . . . 
. . . og fremad mod udkørselen. -- September 1969.
Udkørselen: "Strækningssporet" anes nederst i forgrunden, det krumme remisespor ovenfor med indløb mod venstre, og de krumme, løse tunger ligger afventende på gangarealet bagved. -- September 1969.
- -
Påske-helligdags-ekstra.
24. marts 2013.
Københavns Sporveje - linie 3 kort før nedlæggelsen. -- April 1968.
KS 575-15xx. Frederiksberg Alle - Alhambravej. -- April 1968.
KS 575 -15xx. Frederiksberg Alle / Alhambravej. -- April 1968.
KS 587-1506. Gl.Kongevej / H.C.Ørstedsvej. -- April 1968.
KS 522 -15xx. Gl.Kongevej / H.C. Ørstedsvej. -- April 1968.
KS 571 -15xx. Alhambravej. -- April 1968.
Bemærk her, som på mange af de øvrige fotos i serien, manglen af de store linieskilte. Hvis ikke Københavns Sporveje selv havde taget dem af, er(var) det allerede gjort af souvenirjægere ! ! !
KS 588 -15xx. Rosenørns Alle. -- April 1968.
Vi nærmer os liniens nedlæggelse . . .
. . . og hvad fik vi så i stedet for: Dieselos i massevis.
- -
Påske-helligdags-ekstra-ekstra.
28. marts 2013.
. . . og nu til noget helt andet:
Rislev kirke nord for Næstved.
. . . . . . . . 
Rislev kirke. Vindue, set udefra . . . ---^ . . . . . . September 1997. - - - - - - - - - - ---^
. . . . . . 
. . . og indefra. ---^ - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - September 1997. . . . . . . . ---^
. . . . . . . 
Rislev kirke. Alter. ---> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .September 1997. . . . . . . . . . . . <--- Vaabenhusdør.
"Lige til modeljernbanen."
1:87-model af Rislev kirke i Modeljernbaneklubben H0, Albertslund.
Det fremskudte hovedsignal, der ses stikke op i "Guds himmel" over kirkegården, er en del af anlæggets sikringsanlæg. Alle strækningernes signaler er opstillet iht. de i virkeligheden gældende regler (med forbehold for de forkortede afstande). Lokoførerne -der skal følge og styre deres tog efter signalerne- kan derfor ofte ikke se signalerne langs sporet -dækket af træer, skråninger eller bygninger. Derfor bliver signalerne repeteret på lokalets bagvæg ovenfor, hvor de står-fysisk- på banen.
Nogle fotos af byggearbejde og den færdige kirke vil blive tilføjet, ligesom de fremstillede tegninger er optaget, på den allerede eksisterende "kirke-side": Dansk landsbykirke i model.
- -
28. marts 2013.
Københavns Sommer-Tivoli -- Rutschbanen. -- 1969.
Rutschbanen er(var) opbygget som et træskelet, principielt som vedstående skitse, tegnet efter en tegning, jeg dengang fik forelagt, men som ikke egnede sig til gengivelse (for svag i trykket) .
Kraftige, lodrette træstolper, der to og to sammen med vandretliggende (ride-)planker, danner grundlag for det egentlige banelegeme. Sporet herpå består af to langsveller, hvorpå selve "skinnerne" er lagt. På rideplangerne ligger også -udenfor og imellem skinnerne- en gangbro, bl. a. af hensyn til det daglige sporeftersyn, der i modsætning til andre baner, ikke kan ske fra en skinnecykel.
Langsvellerne består af en fem-lags lámineret planke (fem stk. 1½" x 91/4" brædder), der er boltet til rideplankerne. På langsvellerne ligger skinnerne, der består af forskellige trælister, hvorpå øverst er påskruet et 5 x 50 mm fladjern, der danner skinnernes køreflade. På grund af togenes høje hastighed gennem kurverne er, udover banens almindelige overhøjde, der kan være op ¨til 100 mm, vognene forsynet med en lille bøgetræsklods på vognsiden, der i kurverne presses mod en ledeskinne i kurvernes ydersider,.og derved hindrer krængning og sporafløb.
Sporvidden er 705 mm, i kurverne dog 710 mm. Største kurveradius er 7500 mm, mindste 4500 mm.
Tværsnit af banens opbygning (1969).
<-- Kurve ved indkørselen til remisen. Bemærk ledeskinnen udenfor
det egentlige spor og bremsefladen nede, øverst i "sporkassen".
Også herses et sæt kontaktskinner.
Sikringsanlægget.
Banen er sikret ved et relæsikringsanlæg og en slags daglyssignaler med både hoved- og fremskudte signaler. Hovedsignalerne ------>
består af to røde og to grønne elektriske lamper. De to lamper af samme farve lyser samtidig således, at mindst én lampe lyser, selvom den anden evt. brænder over. De fremskudte signaler består af en lampe, det giver gult lys, og den lyser kun, når det tilsvarende hovedsignal viser "Stop".
. . . . . . . . . . . . . . .Hovedsignalet på "TOPPEN". -- September1969.
<--- Kontaktskinne på "Toppen". -- September 1969.
Når et tog passerer et signal, der viser "Kør", skaber en "stålbørste på toget, kontakt mellem to kintaktskinner i sporet og et relæ trækker og skifter signalets stilling til "Stop". Når toget har passeret det næste signal og på samme måde sat dette på "Stop", passeres et tilsvarende sæt kontaktskinner, der får det første relæ til at trække igen (tilbage) og sætter derved atter det første signal på "Kør", og så fremdeles.
Signalerne er anbragt i kurverne således, at et tog, der er bragt til standsning foran signalet. kan holde på den (næsten) vandrette bane i kurven, og derfra, og derfra fortsætte, når der gives "Kør".
På perronen ved banens afgangs- og ankomstperron findes en lille kommandopost i hvilken "den fungerende", på banen benævnt "starteren", har sin plads. Foran sig har han en lille (spor-)tavle, der repeterer signalernes stilling.
Ved hvert hovedsignal -i hver kurve- findes en alarmklokke, der ringer, hvis det tilhørende signal passeres i stilling "Stop". Umiddelbart før hver dags første ordinære togs afgang, køres et prøvetog, hvor samtlige signaler passeres i stilling "Stop", for at afprøve alarmklokkerne.
Alarmklokke --->
Relærummet.
Relæ nr. 2. "TOPPEN". -- September 1969.
Relæ nr. 6, "TALLERKENEN" (jeg ved dog ikke, hvad "TALLERKENEN" dækker over) -- September 1969.
"Stærke sager." 220 volts relæ-arrangementet. Alene ledningernes rød/gul/grønne farver antyder anvendelsen.
Rutschbanen. Tivoli. ^---v September 1969.
- - -
(Nogle vil sikkert undre sig: Alle de udendørs optagelser er/har været i sort/hvid og de "stakkels" fire indendørs optagelser er i farve ! ! ! Det er nævnt tidligere i andre sammenhænge, --men alligevel: "SIGNALPOSTEN"s redaktør ønskede billederne leveret i sort/hvid, da bladet blev udgivet således. Der kunne laves sort/hvide aftryk efter farveoptagelser, men den "rigtige vare" var det bedste. I tiden mellem de første udendørs sort/hvide optagelser og disse indendørs, var der kommet en farvefilm i apparatet, og de få optagelser måtte så konverteres til sort/hvid i bladet.
Nu -med de moderne muligheder- gives der så lejlighed til, at bringe optagelserne i farve.)
Det skal i øvrigt huskes: Vi skriver 1969. Alt kan være konverteret til det fineste moderne sikringsanlæg med de nyeste teknikker.
Se evt. artiklen via dette link: http://www.signalposten.dk/download/SP_1969_6.pdf og de efterfølgende, yderligere fotos i første nummer i 1970: http://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1970&nr=1
- -
27. marts 2013.
Københavns Sommer-Tivoli -- Rutschbanen. -- 1944 / 1969.
Rutschbanen - sprængt - Tivoli. November 1944. - - - - - - - - - - - - - - - - - - Samme sted 25 år senere: September 1969.
"Tivolis Ødelægggelse er Brøndum- Bandens værk, og Idéen er undfanget af Hr. Scorzeny.
Gestapo-Chefen Hr. Bovensiepen har dog uden tvivl ogsaa haft et Ord at sige i denne Sag, idet man fra tysk Side gerne ønsker at provokere Modstandsbevægelsen frem for at kunne slaa den ned."
- - -
Udover Rutschbanen, blev også Koncertsalen og andre forlystelser sprængt denne nat, natten mellem den 24. og 25. juni 1944 af den såkaldte "Petergruppe", som hovedsagelig var medlemmer af Schalburgkorpset.
. . . og endnu et sted. --->
September 1969.
Fjerde sving / femte nedløb, lige hen over billetkontoret. September 1969.
. . . . . 
Femte nedløb, efter fjerde sving. Rutschbanen. . . September 1969. - -Det sidste, femte, laaaange, mørke S-sving, . . . . . . . . . . . . . "Kærlighedssvinget / -tunnellen", inden turen er slut. - - - - -- - -
Ankomstperronen, -- tog nr. 4 er kørt frem til endnu en afgang.
Se evt. artiklen via dette link: http://www.signalposten.dk/download/SP_1969_6.pdf og de efterfølgende, yderligere fotos i første nummer i 1970: http://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1970&nr=1
- -
26. marts 2013.
Københavns Sommer-Tivoli -- Rutschbanen. -- 1969.
"På Toppen".
Toppen" ---^ . Første sving, set mod land-brugets hovedsæde "Axelborg" i baggrunden.
. . . . . . . 
Bygningen med det flade tag og vinduerne ---^ , - - - - - - - Samme sted, men set i modsat retning. Se også
tag- som sidevinduer under rækværket, er banens - - - - - næste højkantstående foto, samme motiv, men
værksted. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . "en etage lavere".
Selvom banen er lille - kun 620/720 m ? har den unægtelig en "kringlet" linieføring, og det er ikke altid lige nemt, at følge med i stedfæstelsen.
Som modelbanemand må jeg nok udbryde:
"Lige til modeljernbanen".
Nej, --ikke sporet med optræk og derefter kørsel op og ned. Her har vort materiel slet ikke tilstrækkelig vægt og dermed afløb, men . . .
Opbygningen af "klippen" / "klippelandskabet" er jo fantaskisk, når man betragter det fra toget, men bemærk også alt det, der ser ganske normalt ud, set fra andre -normalt utilgængelige vinkler.
Som vi plejer at sige i klubben ("H0"-Alb.): "Det hele er jo kun en illusion".
Rutschbanen. -- andet sving / tredie nedløb. -- Tagvinduerne herover ses i baggrunden midt i øverste foto.
. . . . . . . 
"Et par steder . . . " -- Rutschbanen. Tivoli. -- Sept.1969.
- -
25. marts 2013.
Kjøbenhavns Sommer-Tivoli.
Rutschbanen. -- 1969.
Tog på "optrækket" --->
og endnu trukket via optrækskablet. ---v
- - -
Principskitse over "optrækket"s kabelforløb.
Maskinrummet: Motor/gear -beklageligvis et dårligt foto. I venstre side ses den 75 HK el-motor, gearet og drivhjulet med kabel i højre side. Mon ikke også man kan fornemme, at der skal kræfter til.
Et vogntog nærmer sig "Toppen" og dermed stedet, hvor kablet slippes . . .
. . . . . . ..
Udløserarrangement til højre for kablet. "Klodsen" udløser gribekloen. -- Kontaktskinne til signalanlægget.
Næste tog paa "Toppen". Rutschbanen, Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. -- September 1969.
I en kort periode under 2. verdenskrig, da det kneb med elektricitet til el-motoren, blev kablet -som også nævnt i indledningen- trukket af 6-8 mand via et ganghjul. Vognene blev dengang trukket op i tom tilstand, mens passagererne selv måtte gå til "Toppen", hvorfra turen så udgik.
Afstigning skete på den sædvanlige ankomstperron, og vogntoget blev atter trukket op -- tomt.
- - -
Se evt. "SIGNALPOSTEN"-artiklen via dette link: http://www.signalposten.dk/download/SP_1969_6.pdf og de efterfølgende, yderligere fotos i første nummer i 1970: http://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1970&nr=1
- -
Søndags-ekstra.
24. marts 2013.
Københavns Sporveje - linie 3 kort før nedlæggelsen. -- April 1968.
Først lige et lille "tilbageblik" til området ud for Københavns Sporveje´s hovedværksted, hvor nr. 574 blev "tabt" d. 17.3.13.)
KS 574-15xx. Enghavevej v. KS-hovedværksted. -- April 1968.
KS 570-15xx. Enghavevej v. Frederiksstadsgade og Sundevedsgade i baggr. til venstre. -- April 1968.
KS 570-15xx. Enghavevej. -- April 1968.
KS 522-15xx. Enghavevej. -- April 1968.
Kingosgade v. Vesterbrogade. KS 617 i baggrunden. -- April 1968.
KS 5xx-15xx. Frederiksberg Allé / Alhambravej. -- April 1968.
Vi nærmer os liniens nedlæggelse . . .
. . . og hvad fik vi så i stedet for: Dieselos i massevis.
- -
Søndags-ekstra-ekstra.
24. marts 2013.
. . . og nu til noget helt andet:
Rislev kirke nord for Næstved.
Rislev kirke´s kirkegaardsmur. -- September 1997. ^---v
"Den hælder fælt til siden, og malingen er slet ! ! !" -- Nå, --nej, malingen (kalkningen) kan der ikke klages på - top fin.
- - -
Kom indenfor ! ! ! -- Rislev kirkegaardslaage. -- September 1997. ^---v
- - - (set indefra)
Rislev kirke. Kapel. -- September 1997.
"Lige til modeljernbanen."
1:87-model af Rislev kirke (bygningen) i Modeljernbaneklubben H0, Albertslund.
Kirkegård, -låge og kapel er dog tilpasset hhv. anlægsmulighederne og egne ønsker om udseende. Hele kirkegården er egentlig en løs enhed, der kan løftes op for at give mulighed for vedligehold af anlægget. Marken til højre -udenfor foto- er derfor "udyrket", så man kan afsætte hele kirkegården der, under vedligeholds- eller reparationsarbejdet.
Det fremskudte hovedsignal, der ses stikke op i "Guds himmel" over kirkegården, er en del af anlæggets sikringsanlæg. Alle strækningernes signaler er opstillet iht. de i virkeligheden gældende regler (med forbehold for de forkortede afstande). Lokoførerne -der skal følge og styre deres tog efter signalerne- kan derfor ofte ikke se signalerne langs sporet -dækket af træer, skråninger eller bygninger. Derfor bliver signalerne repeteret på lokalets bagvæg ovenfor, hvor de står-fysisk- på banen.
Se evt. flere fotos fra Modeljernbaneklubben H0. Albertslund: http://www.mjk-h0.dk/galleri.htm sidst i billedgalleriet, eller kirken direkte:
Foto: Tommy Nilsson - www.jernbanen.dk
Nogle fotos af byggearbejde og den færdige kirke vil blive tilføjet, ligesom de fremstillede tegninger er optaget, på den allerede eksisterende "kirke-side": Dansk landsbykirke i model.
- -
24. marts 2013.
Kjøbenhavns Sommer-Tivoli -- Rutschbanen. -- 1969.
"Bjærgbanen" i Tivoli. 1926.
Ser man på ovenstående sporplan og sammenligner med 1969-planen nedenfor, er der en tydelig forskel: Den "-.-.-stiplede" linie for remisesporet på ´69-planen.
Jeg ved ikke, hvornår remisesporet blev etableret - måske kommer det frem, ved/efter offentliggørelsen af denne "side" - men hhv. Schalburtagen i 1944 og mangelen af et remisespor, kunne måske være årsagen til denne ændring i banens løb, ved genopbygningen. Se evt. de to ovenstående fotos fra hhv. 1926 og 1969.
Som man kan se i den indledende beskrivelse af banen (23. marts 2013) overnatter to tog i den sidste mørke tunnel -kærlighedstunnellen" om natten. Her kunne man måske også have vedligeholdt/repareret i hine tider ??? (Der kunne vel tændes noget lys, og de nuværende remise- og værkstedsforhold foregår jo også i kunstigt lys.)
. September 1969.. 
Det tre lange lige spor i bunden af tegningerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . "Starteren" i sit glasbur.
Sporplan i 1969.
De fire flade strækninger er kurverne. Bemærk ovenstående (23.3.13) om forskellen i banens længdeangivelser.
(evp-skitse.)
. September 1969. . 
Afgangsperronen, -- der er ved at være klar til afgang. - - - - - - - - - - - - -"Hvad venter vi på ???"
Se evt. "SIGNALPOSTEN"-artiklen via dette link: http://www.signalposten.dk/download/SP_1969_6.pdf og de efterfølgende, yderligere fotos i første nummer i 1970: http://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1970&nr=1
- -
23. marts 2013.
Kjøbenhavns Sommer-Tivoli -- Rutschbanen. -- 1969.
September 1969.
Den første rutschbane (som den benævntes her ved Københavns Sommertivoli, uden "e" midt i ordet) åbnedes allerede i 1843. Det står vist ikke ganske klart, hvorlænge den var i drift, men den afløstes af en anden (se foto nedenfor), der var i drift til 1913.
På dette tidspunkt påbegyndtes opførelsen af den næste, den 3. bane, der var klar til drift året efter, i 1914. Denne bane (der er den stadig eksisterende) er tegnet af en irsk ingeniør ved navn Queensland, der også ledede bygningen, og bagefter blev banens første direktør og driftsleder.
Jeg vil tillade mig, her at gengive Wikipedia´s tilsvarende tekst, der på flere punkter --men ikke overalt-- svarer til de oplysninger jeg i sin tid fik opgivet:
"Rutschebanen i Tivoli i København, er en rutsjebane bygget i 1914, den er en af verdens ældste rutsjebaner.
Den består af en bane af træ belagt med stålbeslag, hvorpå der kører rutsjebanevogne, der bliver trukket op til startpunktet af en stålwire. Den har en længde på 720 meter og en højde på 18 meter, fra laveste til højeste sted, hastigheden er 50–60 km/h. Banen og stilladset er bygget af træ, skallen som ligner et bjerg er dog bygget af glasfiber. En specialitet for netop denne rutsjebane er, at der er en bremsemand på hvert tog. På grund af de anstrengende arbejdsforhold for bremsemanden er der strenge regler for arbejdstider og pauser.
Rutschebanen i Tivoli er bygget af ingeniøren Walther Queenland fra Irland, samme mand der også byggede Rutchebanen på Dyrehavsbakken i 1932.
Der florerer en myte om, at Rutschebanen blev bygget til Den baltiske Udstilling i Malmø 1914. Denne historie er ikke korrekt. Rutschebanen i Tivoli kørte sin første tur med gæster midt i juni 1914, mens udstillingen i Malmö varede fra maj til oktober."
Dels skriver man her -alle steder- "rutschebanen" med "e" (eller "rutsjebanen" - på nydansk), hvilket må være forkert -jfr. de afbillede billetter og lys-teksten over indgangen. (Det skal bemærkes, at "banen" på Bakken benævnes "rutschebane" (med "e" -- der er ingen, der har lovet os, at det skulle være nemt), dels opgiver de banens længde til 720 m, hvor jeg i sin tid fik den opgivet som 620 m. Hertil opgiver man højden til 18 m, hvor jeg fik oplyst 10 m ??? En forklaring kunne måske være, at selve banens højdeforskel er 10 m (11 m med faldet lige efter start ?), hvortil evt. skal lægges højden fra jordoverfladen (asfalten) til den forhøjede perron (se indledningsfoto).
Tivolis egen hjemmeside giver disse oplysninger:
"Tivolis trærutschebane fra 1914 er en af verdens ældste trærutschebaner, der stadig er i drift.
Banen er 720m lang og vognene opnår en tophastighed på ca. 50 km/t. Banen er konstrueret sådan, at der ikke tilføres energi til vognene, efter at de er trukket op på den første bakketop; det er m.a.o. tyngdekraften, der driver vogntogene.
Et vogntog med passagerer vejer ca. 2000 kg. Vognene bremses af vognstyreren i alle sving, så hastigheden ikke skal blive alt for høj. Bremsen består af to metalvinger, der presses mod banens sider, så der skal lægges kræfter bag opbremsningen.
Tivoli har haft rutschebane siden 1843. Den første Rutschbane (uden 'e') vakte både glæde og forargelse. Glæde blandt gæsterne, der nød de syv sekunders gys, som turen var. Og forargelse i pressen, der fandt at folk hellere skulle bruge deres energi på politiske forhold og deres penge på mere nyttige indkøb.
Al vedligeholdelse af Rutschebanen udføres på stedet af Tivolis egne specialister. De skifter planker og skinner ud efter behov og om vinteren males og smøres vognene, og kablet til optrækket skiftes ud.
På turen i Rutschebanen kan man kigge ind i Skærsilden, der er indrettet inde i Rutschebanebjerget ligesom Minen og Smøgens boder er det.
Under 2. verdenskrig var der energirationering. Rutschebanevognene blev derfor trukket op på første bakketop ved at stærke mænd drejede på et spil, der var indrettet på banens tag."
Her opgives banens længde også til 720 m, så det må vel så være det rigtige.
Rutschbanen blev (sammen med andre af Tivoli´s etablissementer) "Schalburteret" (bombesprængt) natten mellem den 24. og 25. juni 1944 af den såkaldte "Petergruppe", som hovedsagelig var medlemmer af Schalburgkorpset.
Københavns 1. rutschbane i Tivoli. -- "Model" 1843.
Den øverst viste bane i Tivoli efterfulgtes af denne 2. rutschbane ---^ og --->
(årstal haves ikke). - Den var i drift til 1913.
. . . . . . . 
I 1914 åbnedes så den 3. rutschbane, her fotograferet ca.1917. - - - - - Samme motivvinkel i september 1969.
Billetter til "Rutschbanen" --> September 1969.
I efteråret 1969 bad tidsskriftet "SIGNAL-POSTEN"s redaktør, Ulf Holtrup, redak-tionsmedlemmerne om en lille spøgefuld artikel, som kunne være årets sidste nummers overgang til næste årgang.
Hvis den begyndte i sidste nummer i 1969, skulle læserne jo formentlig også have slutningen med i næste årgangs nr. 1 ! ! !
Mit forslag var dette om "Rutschbanen" i Københavns Sommertivoli. Forslaget blev godtaget, og min henvendelse til Rutschbanen blev tilsvarende venligt modtaget. Hvis jeg kom derind på en aftalt dag, så . . . Det gjorde jeg, og fik fortalt både stort og småt om banen drift og vedligehold.
Det var ganske interessant/morsomt at opleve banen fra en vinkel, man normalt ikke -som "passager"- har lejlighed til at bese.
Med i købet kom, at jeg -uden billet- kunne køre alt det jeg havde behov for. Det blev brugt, --men ikke misbrugt.
Se evt. artiklen via dette link: http://www.signalposten.dk/download/SP_1969_6.pdf og de efterfølgende, yderligere fotos i første nummer i 1970: http://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1970&nr=1
"SKÆRSILDEN" v. rutschbanen. -- September 1969.--- Der en ganske flot udsigt fra toppen af rutschbanen.
- -
22. marts 2013.
Min sidste (jernbane-)færgerejse over Storebælt. -- 1997
Hejseværk og klap. Nyborg. 29. maj 1997.
Lige til modeljernbanen.
Hejseværk. Modeljernbaneklubben H0-Albertslund.
Det flot udførte hejseværk (elektrisk) virker nøjagtigt som i virkeligheden (det er ikke evp, der har bygget det -
det kunne man ellers godt være bekendt at lægge navn til).
.29.5.1997,.jpg)
Storebælts-biksemad. M/F Prins Joachim. (liggende i Nyborg). -- 29. maj 1997.
Det er ike en fejltagelse - jeg ved det - dette foto har været bragt på "siden" tidligere: I øvrigt mener jeg . . .
.29.5.1997,.jpg)
Restauranten. M/F Prins Joachim. -- 29. maj 1997.
29. maj 1997.
M/F Kronprins Frederik set fra M/F Prins Joachim. Storebælt. -- 29. maj 1997.
Østbroen under opførelse. -- 29. maj 1997.
- -
21. marts 2013.
Min sidste (jernbane-)færgerejse over Storebælt. -- 1997
DSB ER 2028 og M/F Kronprins Frederik. Korsør. 29. maj 1997.
M/F Kronprins Frederik anløber Nyborg. -- 29. maj 1997.
M/F Prins Joachim anløber Nyborg. -- 29. maj 1997. ^---v
En port går op, og hvem kommer ud . . .
. . . DSB IC3 5063 og 5007 forlader M/F Prins Joachim. Nyborg. -- 29. maj 1997. ^---v
IC3 5007 og 5063 forlader M/F Prins Joachim og her Nyborg. -- 29. maj 1997.
Fortsættes.
- -
20. marts 2013.
Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen -- HHGB -- 1997.
Med tog til Skibstrup trb.
HHGB Ys 95. Helsingør. -- 18. april 1997.
HHGB Ym 52. -- 18. april 1997.
HHGB Ym 52. Skibstrup. -- 18. april 1997.
HHGB. Skibstrup trb.
Skibstrup trb, set i køreretning mod Gilleleje ---^ og tilbage mod Helsingør. ---v -- 18. april 1997.
- - -
Skibstrup trb. -- 18. april 1997. To-vejs standsningssignal-betjening -- for de "let øvede".
- -
19. marts 2013.
Vodskov - Østervrå -- 1965, -- 15 år efter nedlæggelsen ! ! !
Klokkerholm. -- km. 17,5 fra Vodskov.
Man kan ikke få alt, hvad man vi ha´ i denne verden -- således heller ikke i evp´s "Dagens fotos" ! ! !
Også "i dag" må I nøjes med 5 (6 ?) fotos ! ! !
Klokkerholm station, set i køreretning mod Østervraa . . . -- 24. august 1965.
. . . og set tilbage mod Vodskov.
Klokkerholm, vejfacaden, også set i køreretning mod Vodskov. -- 24. august 1965.
Banen er nedlagt, men der er stadig åbent
i ventesalen -- for rutebilpassagererne ! ! !
Hellevad kirke.
Den anselige kirke består af et romansk kor og skib, sengotisk tårn i vest og våbenhus i syd.
Den romanske bygning -kor og skib- er opført af granitkvadre på en profileret sokkel, mens det sengotiske tårn forneden er bygget af kvadre og foroven af munkesten.
Tårnets jernankerbogstaver (PSF - DGT 1759) står for Peder Stenfeldt til Klavsholm (den nær-liggende herregård) og Dorthea Gundersdatter Thorup.
Kirkens klokke stammer fra 1552, og er støbt af Las Klokkestøber.
Hellevad kirke. Der er flere byer i Danmark med navnet "Hellevad". Formentlig derfor har stationen fået navnet Klokkerholm.
24. august 1965.
Her er det desværre slut.
Resten cykelturen til Østervraa bestod af yderligere 19 km (langs banen - noget længere ad landevejene), og familien ventede hjemme hos den familie vi gæstede.
Røgelhede. -- km. 20,3 fra Vodskov.
Fotos haves desværre ikke.
Hellum. -- km. 24,6 fra Vodskov.
Hellum station formentlig fotograferet omkring indvielsen. (Danmarks Jernbaner - Alex Kappels Forlag - 1935).
Andre fotos af stationen haves desværre ikke.
Mylund. -- km. 30,1 fra Vodskov.
Fotos haves desværre ikke.
Østervraa. -- km. 36,5 fra Vodskov.
Fotos haves desværre ikke.
Hvis der blandt læserne af denne "side" skulle være nogle, der har sådanne -helst ældre- fotos i "skrivebordsskuffen", modtages scanninger meget gerne.
Se i øvrigt meget mere på: Nordjyllands jernbaner - Stationer - Vodskov - Klavsholm eller http://baner-omkring-aalborg.dk/?Hj%F8rring_Privatbaner:Vodskov_-_%D8stervraa_banen
- -
18. marts 2013.
Set fra min stol, har www.evp.dk været nede et par timer eller tre netop her i nogle af de travle eftermiddagstimer. Tilsyneladende er den nu oppe igen, --hvis nogle -i forbindelse med mit spørgsmål: "Hvad er det ???"- skal (skulle) ind på siden om Amagerbanens rullende materiel: http://evp.dk/index.php?page=rullende-materiel-3
18. marts 2013.
Vodskov - Østervrå -- 1965, -- 15 år efter nedlæggelsen ! ! !
Bjørnholm. -- km. 13,8 fra Vodskov.
Man kan ikke få alt, hvad man vi ha´ i denne verden -- således heller ikke i evp´s "Dagens fotos" ! ! !
"I dag" må I nøjes med fem (5) fotos ! ! !
Bjørnholm station, perronfacaden, set i køreretning mod Østervraa. -- 24. august 1965. ^---vv
. . . og tilbage mod Vodskov.
En og anden kan måske få den tanke: Hvad er det for to små "knopper", der er på facaden mellem stueetagen og første sal på alle disse nedlagte stationer ! ! !
Det er et par mursten (eller tre), der er trukket frem, som konsoller for / understøttelse af "fortidens" stationsskilte,
her f. eks: "BJØRNHOLM".
Vejfacaden - set mod Vodskov . . .
(Det er ikke rigtig til at se, om bygningen på dette tidspunkt er tom og forladt ! ! ! ???)
. . . og set i køreretning mod Østervraa. Bjørnholm station. -- 24. august 1965.
Se i øvrigt meget mere på: Nordjyllands jernbaner - Stationer - Vodskov - Klavsholm eller http://baner-omkring-aalborg.dk/?Hj%F8rring_Privatbaner:Vodskov_-_%D8stervraa_banen
- -
Søndags-ekstra.
17. marts 2013.
Københavns Sporveje - linie 3 kort før nedlæggelsen. -- April 1968.
KS 571-15xx. Enghavevej, -- udfor Sporvejenes hovedværksted, hvor vognene i øvrigt er bygget i 1930´erne.
April 1968.
KS 574-15xx. Enghave Plads. -- April 1968.
KS 588-15xx. Enghave Plads. -- April 1968.
KS 617-1526. Enghave Plads. -- April 1968.
Den "berømte" nr. 617, "født" som KS 548, men som -vist allerede under byggearbejdet i 1934- solgtes (sammen med 9 andre tilsvarende vogne, 547-556) til NESA, hvor den fik nummret 929. Ved NESA´s nedlæggelse af sporvognsdriften tilbagekøbte Københavns Sporveje de 10 vogne i 1952-53, hvorefter den fik nummeret KS 617. I 1952 blev den udtaget til ombygning til enmandsbetjent, solokørende, motorvogn på den "lille" linie 20, hvor vognstyreren både skulle køre vognen (som hidtil), men nu også være "fast konduktør" med indstigning og billettering på forperronen.
I denne anledning blev vognens kørekontroller flyttet ud i førerpladsens venstre side, så der blev bedre plads til opstigende passagerer og billettering. Selv på denne "stille" linie 20, tabte den køretid, og sinkede trafikken, og forsøget blev derfor opgivet, og linien blev nedlagt i februar 1958 (erstattet af DIESEL-busser). Vognen blev herefter benyttet til natkørsel på natlinierne B og E.
At det ikke var vognens køreegenskaber, der var noget i vejen med, har jeg allerede antydet andetsteds. Aldrig har jeg kørt så stærkt i københavnsk sporvogn, som i denne. På Amager Boulevard, i eget tracé, en tur som natsporvogn, fra Rådhuspladsen mod Formosavej. Den fik vist alt, hvad den kunne trække (af strøm), og det gik stærkt.
Vognen overlevede nedlæggelsen af Københavns Sporveje i april 1972, idet den var overtaget Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Her besluttede man, at den skulle tilbagerestaureres som NESA 929 (jeg synes nu nok desværre), men det er sket, og vognen er nu atter i drift som et virkelig flot stykke restaureringsarbejde. Min fulde respekt for det udførte arbejde, hvor man -med store restaureringsmæssige problemer i forbindelse med anskaffelse af de rigtige materialer- har fået genskabt den, som da den rullede ud af Hovedværkstedet (7-800 meter bag den ovenfor).
Hvis alt går som planlagt, skal den i maj måned -og måske et lille år frem- til Tyskland, hvor den bl. a. skal køre 100-års jubilæumskørsel i Woltersdorf (ved Berlin) i maj måned (jeg skal selv med SHS derned og opleve det ! ! !).
I ( ) bemærket:
NESA 929. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. 16. august 2008 ved genindsættelsen efter restaureringen.
Den er da bare flot - Flot arbejde ! ! !
) afsluttet
KS 1526-617. Enghave Plads. -- April 1968.
KS 576-15xx. Enghavevej. -- April 1968. ^---v
- - -
Vi nærmer os liniens nedlæggelse . . .
. . . og hvad fik vi så i stedet for: Dieselos i massevis.
- -
Søndags-ekstra-ekstra.
17. marts 2013.
. . . og nu til noget helt andet:
Rislev kirke nord for Næstved.
Rislev kirke. -- 29. september 1997. ^---v
Som man ser Rislev kirke fra den nærliggende sjællandske Sydbane (mellem Ringsted og Næstved), det var fra den lidt længere væk liggende restaurant "Gulerodshuset", jeg allerede i 1984 "opdagede" kirken første gang, og besluttede, at skulle jeg bygge en kirke i model, så skulle det være denne ! ! !
- - -
Når man ser kirken her -på rimelig lang afstand- kunne man godt opfatte den som symmetrisk over midten, --men billederne blev taget inden jeg vidste, at den ikke var det, så jeg fandt netop det sted, hvor den så mest symmetrisk ud.
Bemærk kirkegårdsmuren - der er mindst tre forskellige udførelser, måske fire, alt afhængig af, hvor nøjeregnende man ser på det ! ! !
Kirken set mod nord - vinkelret på sydfacaden. ^---v I venstre side en redskabsbygning og et lille kapel ?
Samme synsvinkel, men bestemt ikke noget konkurrencefoto. Det er dog heller ikke meningen.
Selv hader jeg "zoomede" fotos - alt perspektiv er væk, men her er der en bestemt mening med galskaben: Billedet viser med god tydelighed forholdet mellem kirkens længde og højde. Mine opmålinger (og grundplanen fra "Danmarks kirker") viser kirkens samlede længde - nu er det en nem sag at finde højderne til tagryggene.
. . . og mens jeg fotograferer, passerer et IC3-tog på Sydbanen i baggrunden. Læg nu mærke til kirken, næste gang Du kører forbi, 2-4 minutter inden man kommer til Næstved på turen fra Ringsted.
- - -
Nogle fotos af byggearbejde og den færdige kirke vil blive tilføjet, ligesom de fremstillede tegninger er optaget, på den allerede eksisterende "kirke-side": Dansk landsbykirke i model.
"Lige til modeljernbanen."
- -
17. marts 2013.
Vodskov - Østervrå -- 1965, -- 15 år efter nedlæggelsen ! ! !
Hjallerup station fotograferet -som nævnt- omkring indvielsen i 1924 (Danmarks Jernbaner - Alex Kappels Forlag - 1935).
Hjallerup. -- km. 10,7 fra Vodskov.
"Landsby i Vendsyssel, ca. 15 km NØ for Nørresundby; 1573 indb.
I Hjallerup afholdes Danmarks største hestemarkeder."
(Lademann, 1974.)
I vore dage (2013) koster en overnatning kr. 500, en varm ret 100-150 kr. og kaffen hertil kr. 32 .
Bemærk telefonnummer: "Tlf. 11" og vore dages 45 9828 1011
Der er automatiseret, men det oprindelige nummer "11" er bevaret.
. . . ^--- POLITIKEN, "Danmark rundt" 1943.
Hjallerup station - perronfacaden / sporarealet, set i køreretning mod Østervraa . . . ^---v 24. august 1965.
Bemærk --^-- den lille bygning herover, i fotografiets venstre side.
. . . og set i køreretning mod Vodskov.
Vejfacaden - også set mod Vodskov. -- 24. august 1965.
Den ovennævnte "lille bygning", --et forhenværende ledvogterhus, idet banens forløb -mod Østervraa- var over vejen her, og langs ad og på venstre side af den nuværende indkørsel. -- 24. august 1965.
De to bygninger, stationsbygningen og ledvogterhuset, eksisterer stadig i vore dage, men området er ombygget til ukendelighed, bl. a. fordi bane og stationsareal er ombygget til en forsænket omkørselsvej. Et "klik" på f. eks. nutidens Google-luftfotos kan anbefales.
Se i øvrigt meget mere på: Nordjyllands jernbaner - Stationer - Vodskov - Klavsholm eller http://baner-omkring-aalborg.dk/?Hj%F8rring_Privatbaner:Vodskov_-_%D8stervraa_banen
- -
16. marts 2013.
Vodskov - Østervrå -- 1965, -- 15 år efter nedlæggelsen ! ! !
Uggerhaldne. -- km. 4,5 fra Vodskov.
Uggerhaldne station (med eller uden "d") fotograferet omkring indvielsen i 1924, eller årene kort derefter. (Danmarks Jernbaner - Alex Kappels Forlag - 1935)
Køreplan fra april 1944 - under 2. verdenskrig.
Banens sidste køreplan i 1950.
Det er dog den rene ynk.
På den først viste køreplan, kører der næsten ingen tog på grund af manglende kul- og olietildelinger, og "nu" -i 1965- hvor billederne er optaget, har banen være nedlagt i 15 år, så her er der slet ingen tog - ikke engang skinner/spor ! ! !
Uggerhaldne station. -- 24. august 1965. ^---vv (perronfacaden)
- - -
(Vejfacaden)
Uggerhalne -tidligere stavet Uggerhaldne- er en by i Vendsyssel med 285 indbyggere (2012), beliggende 14 km NØ for Aalborg og 5 km NØ for Vodskov. Byen hører til Aalborg Kommune og ligger i Region Nordjylland.
Motorvej E45 (Frederikshavnmotorvejen) ligger ½ km fra byen, hvilket giver hurtig og direkte forbindelse til Aalborg eller andre egne af landet. Byens offentlige transport udgøres af Aalborg Bybussers linje 1 hver halve time.
Uggerhalne ligger tæt op ad Hammer Bakker, der rummer mange fredede områder.
Byen var stationsby på Vodskov-Østervrå Jernbane i årene 1924-50, og stationsbygningen er bevaret på Ledvej 7.
Se meget mere på: Nordjyllands jernbaner - Stationer - Vodskov - Klavsholm eller http://baner-omkring-aalborg.dk/?Hj%F8rring_Privatbaner:Vodskov_-_%D8stervraa_banen
- -
15. marts 2013.
Vodskov - Østervrå -- 1965, -- 15 år efter nedlæggelsen ! ! !
Vodskov.
FFJ. VODSKOV. -- 24. august 1965.
FFJ-billet Aalborg - Vodskov
. .
. . . . . . . . . . . . . . . . . .
FFJ Vodskov. -- Udat. postkort, men inden stationen blev udvidet til den endelige udførelse - se nedenfor.
Vodskov station -- 25. august 1965. Bemærk perronbelysningen: Een enlig lampe over det samlede perron-område . . .
. . . nåhh, jahh, der er da også lige en lampe over stationsskiltet, men så har stationen også været "badet i lys".
At dømme efter masten, løfter den en særdeles tung opgave.
FFJ. Vodskov. Svinefolden. -- 25. august 1965.
VØ´s -nu forhenværende- remise i Vodskov. -- 25. august 1965.
Nu er verden imidlertid ikke lutter jernbane:
Lademans forlag: "Danmark - Seværdigheder", 1976, omtaler Vodskov således: --->
Der burde dog have stået 1924 for banens start.
(POLITIKEN, "Danmark Rundt", 1944, nævner desværre ikke Vodskov.)
VØ-banemærke.
At holde styr på Vodskov-Østervraa Jernbane´s banemærker, er en "rimelig nem" sag: 6 mærker blev det til i de 15 år (fra åbningen i 1924 - 1939), der gik til banen blev optaget i Hjørring Privatbaner i 1939.
Vodskov kirke. -- 25. august 1965. ^---v
Flot er den unægtelig -- for en modelbygger nok kun for "den let øvede".
- - -
- -
14. marts 2013.
En blød overgang fra en i drift værende vestsjællandsk privatbane til en nedlagt do i Nordjylland: 1989 --> 1965.
Høng/Lemvig - Vodskov, via Aalborg.
Afsked med Høng: VLTJ SM 16. Høng. -- 21. maj 1989. ^---v
- - -
VLTJ SM 16. Havrebjerg, med Høng bagude (t.v.) og Slagelse forude (t.h.). -- 21. maj 1989.
AHJ ML 5206 ankommet fra Aalborg til Vodskov. "Tog mod Frederikshavn" -- 24. august 1965. ^---v
- - -
Jeg stod af for overnatning, og for at fortsætte --på cykel-, næste dag- langs den forlængst nedlagte Vodskov-Øster Vraa Jernbane (VØ).
FFJ. VODSKOV. -- 24. august 1965.
- -
13. marts 2013.
Høng - Tølløse Jernbane -- 1989.
Høng.
HTJ-remisen. Den gamle remise med ny "knopskydning" og nye porte. Høng. -- 21. maj 1989. ^---vv
- - -
- - -
VLTJ Sm 16 som særtog ved HTJ-remisen i Høng i anledning af forlaget "bane bøger"s 5-årsdag.
21. maj 1989.
Y-tog mod Tølløse passerer HTJ-remisen. Høng. -- 21. maj 1989. ^---v
- - -
Den 22. december 2001 fyldte Høng-Tølløse Jernbane 100 år, og Dansk Jernbane-Klub udgav i forbindelse med jubilæet en bog om banen. Forfatter til bogen er Ole-Chr. M. Plum, der tidligere har skrevet bøger om privatbanerne i Vestsjælland.
I bogen finder man kapitler om banens spændende forhistorie, anlæg og åbning. Dertil kommer afsnit, der beskriver banens opland og dens stationer samt det rullende materiel. Siden åbningen i 1901 har der i forbindelse med driften af den vestsjællandske privatbane været mange begivenheder, der er specielle for netop HTJ.
Bl.a. kan nævnes tiden under 2. Verdenskrig med de enorme tørvetransporter fra Aamosen, og hvorledes banen overtog trafikken mellem Slagelse og Høng fra DSB i 1971, for endelig at overtage hele banen i 1997. Om dette, sporfornyelsen i 1986-90, nyt materiel og meget mere vil man kunne læse i denne jubilæumsbog om HTJ, - der i dag fremstår som en moderne lokalbane med en tidssvarende infrastruktur og nyt materiel.
Ole-Chr. Munk Plum. Udgivet af Dansk Jernbane-Klub. 256 sider, format 24x23 cm, ca. 400 ill., fuld farvetryk, stift omslag.
Pris Kr. 369,- DJK-bestillings nr. 0052 .
- -
12. marts 2013.
Høng - Tølløse Jernbane -- 1989.
Lidt rullende OHJ-materiel i Høng.
DSB Cp 2872. Høng. -- 21. maj 1989.
Cp 2872 blev købt fra DSB i 1975 og var i årene 1978 - 81 i drift i D-maskinegruppens tog.
Vognen kom til Høng i 1983 og siden er der blevet arbejdet på den i de perioder, hvor der ikke har været andre vigtigere opgaver.
Vognens nuværende bogier stammer fra endnu ældre vogne, der blev skrottede samtidigt med ombygningerne. Vognens oprindelige bogier blev anvendt ved bygningen af CL nærtrafikvogne. (http://www.vsvt.dk/).
OHJ QA 301. -- 21. maj 1989. ^---v
Bygget hos Vognfabrikken Scandia, Randers, 1900. Litreret QA 9 indtil 1906. Bænkevogn med 32 pladser. 1953-64 fisketransportvogn med skinnebuskobling. Solgt 1968 til DJK. Vig 1981, og -altså-. Høng 1989. (www.jernbanen.dk)
- - -
HTJ Ph 157. Høng. -- 21. maj 1989. ^---v
Hensat Kul og vandvogn (oprindelig DSB Pb 11603). (http://www.vsvt.dk/)
- - -
.Hong.21.5.1989,.jpg)
HTJ Ph 157 og OHJ 38. Høng. -- 21. maj 1989.
- -
11. marts 2013.
Høng - Tølløse Jernbane -- 1989.
Lidt rullende OHJ-materiel i Høng.
OHJ 38. Høng. -- 21. maj 1989. ^---vv
- - -
- - -
- - -
OHJ C 204-205. Høng -- 21. maj 1989. ^---vv
- - -
- - -
- -
Søndags-ekstra.
10. marts 2013.
Københavns Sporveje - linie 3 kort før nedlæggelsen. -- April 1968 . . .
KS 577-1508. Borgbjergvej. -- April 1968.
KS 572-1579. Borgbjergvej. -- April 1968.
KS 572-1579. Borgbjergvej. -- April 1968.
KS 587-1506. Borgbjergvej. -- April 1968.
KS 571 og 1506. Enghavevej-Borgbjergvej. -- April 1968.
KS 617-15xx. Enghavevej. -- April 1968.
KS 617-15xx. Enghavevej. -- April 1968.
Den 27. april 1968 blev linie 3 nedlagt som sporvogn ! ! !
. . . og hvad fik vi så i stedet for: Dieselos i massevis.
- -
Søndags-ekstra-ekstra.
10. marts 2013.
. . . og nu til noget helt andet:
Rislev kirke nord for Næstved.
Rislev kirke. September 1997.
. . . . 
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bemærk uglen ? på næstøverste højre kamtak.
Rislev kirke. September 1997
Se flere fotos på: Dansk landsbykirke i model.
- -
10. marts 2013.
Høng - Tølløse Jernbane -- 1987.
Lidt rullende materiel m.v.
Jeg lovede i går, at oplyse anledningen til det lille særtogsarrangement: Forlaget "bane bøger" s 5 års-dag.
I dagens anledning, var der arrangeret kørsel med det nedenviste "dadelæske-tog", OHJ S 49 og 50 samt en nyrestaureret VLTJ Sm 16 fra FDSB, Skælskør.
Arrangementet gjaldt kørsel fra Slagelse over Høng til Dianalund og retur, med ophold ("fotostop") i Høng på begge kørsler.
Samtidig var der også en lille "fejring" af udgivelsen af forlagets 3. motor ma-teriel-bog, "mm3" - SKINNEBUSSER,
-- derfor kørselen med VLTJ Sm 16.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .VLTJ Sm 16. Høng. -- 21. maj 1989.
VLTJ Sm 16. Høng. -- 21. maj 1989.
VLTJ Sm 16 ved Conradineclyst trb. -- 21. maj 1989.
Conradineslyst trb. set mod Høng. -- 21. maj 1989. Transformatortårn v. Conradineslyst trb. -- 21. maj 1989.
Oplåsning af sporskifte. Dianalund. -- 21. maj 1989.
VLTJ Sm 16 -- OHJ S 49 -- OHJ-HTJ-Y-tog. Dianalund. -- 21. maj 1989.
OHJ S 49 v. Conradinelyst trb. -- 21. maj 1989.
OHJ S 49 og S 50 v. Conradinelyst trb. -- 21. maj 1989.
OHJ S 50 v. Conradinelyst trb. -- 21. maj 1989.
- -
9. marts 2013.
Høng - Tølløse Jernbane -- 1987.
Lidt rullende materiel - Høng.
HØNG. -- 21. maj 1989.
OHJ 38. Høng. -- 21. maj 1989.
Som jeg husker det, var maskinen kun "prøve-opfyret" (eller hvad man kalder det). Den havde vist ikke andre opgaver den dag, og da vi (et mindre "privat" HTJ-særtogsarrangement) kom tilbage lidt senere på dagen, kørte den lige nogle få meter med den tilkoblede PH-vogn - vist i høj grad til ære for fotograferne.
OHJ S 49 - S 50. Høng. -- 21. maj 1989.
De fem mand for enden af tilkørselsvejen / stationsvejen er ikke passagerer til toget, men jb.entusiaster, der fotograferer "dadel-æskerne". Anledningen til særtogs-arrangementet: Følger snarest.
OHJ´s dobbeltvogn C 204-205 og HTJ PH 157. Høng. -- 21. maj 1989.
Dobbeltvognen OHJ C 204-205. Høng . . . -- 21. maj 1989. ^---v
. . . og den ene "spinkelværks-bogie" fra samme dobbeltvogn. Høng. -- 21. maj 1989.
Jeg har faktisk en gang bygget fire af disse herlige bogier med fungerende bladfjedre over akselkasserne og herefter fungerende saksfjedre (de tvær-gående fjedre) i størrelse 1:87. Bogierne sidder under mine to modeller af AB-vogne (AB A 1 og 2), der i øvrigt også -i virkeligheden- endte deres dage på OHJ.
I model får man ikke megen glæde af bogiernes fjedrende egenskaber. Der er så lidt spillerum mellem bogie og langsgående undervognsdragere, at dette spillerup i praksis er lig 0 (nul).
Den 22. december 2001 fyldte Høng-Tølløse Jernbane 100 år, og Dansk Jernbane-Klub udgav i forbindelse med jubilæet en bog om banen. Forfatter til bogen er Ole-Chr. M. Plum, der tidligere har skrevet bøger om privatbanerne i Vestsjælland.
I bogen finder man kapitler om banens spændende forhistorie, anlæg og åbning. Dertil kommer afsnit, der beskriver banens opland og dens stationer samt det rullende materiel. Siden åbningen i 1901 har der i forbindelse med driften af den vestsjællandske privatbane været mange begivenheder, der er specielle for netop HTJ.
Bl.a. kan nævnes tiden under 2. Verdenskrig med de enorme tørvetransporter fra Aamosen, og hvorledes banen overtog trafikken mellem Slagelse og Høng fra DSB i 1971, for endelig at overtage hele banen i 1997. Om dette, sporfornyelsen i 1986-90, nyt materiel og meget mere vil man kunne læse i denne jubilæumsbog om HTJ, - der i dag fremstår som en moderne lokalbane med en tidssvarende infrastruktur og nyt materiel.
Ole-Chr. Munk Plum. Udgivet af Dansk Jernbane-Klub. 256 sider, format 24x23 cm, ca. 400 ill., fuld farvetryk, stift omslag.
Pris Kr. 369,- DJK-bestillings nr. 0052 .
- -
8. marts 2013.
Høng - Tølløse Jernbane -- 1987.
Lidt rullende materiel.
HTJ CLE 71. Tølløse. -- 1. september 1987.
Cle 71 - Bygget af Vognfabrikken Scandia 1959. Købt 1979 fra DSB (ex. Cll 496). Ombygget 1984 med rejsegodsrum. Solgt 1993 til ØSJK. ( www.jernbanen.dk )
HTJ PBH 70. Tølløse. -- 1. september 1987.
Pbh 70 Bygget af Vognfabrikken Scandia 1961. Købt 1985 fra DSB Pbh 90-68 110. I drift 1986. Oml. 1991 til OHJ 84 86 93-50 204 (Kulturtoget). 1996 til Odsherreds Trafikmuseum. Solgt 2011 til ophugning til Stena, Køge havn.
(www.jernbanen.dk) ^---v
- - -
Mandskabsvogn HTJ 11. Tølløse. -- 1. september 1987. ^---v
Tj-vogn 11 Bygget af Vognfabrikken Scandia 1963. Købt 1985 fra DSB som Dh 92-68 032. I drift 1986. Udr. 2004.
- - - Bogie ---^ og detaille ---v
Mandskabsvogn HTJ 11. Tølløse. -- 1. september 1987.
OHJ-materiel med jævnlig kørsel også på HTJ:
OHJ S 49. Holbæk. ---^ og med yderligere materiel ---v --- 1. september 1987.
- - -
Den 22. december 2001 fyldte Høng-Tølløse Jernbane 100 år, og Dansk Jernbane-Klub udgav i forbindelse med jubilæet en bog om banen. Forfatter til bogen er Ole-Chr. M. Plum, der tidligere har skrevet bøger om privatbanerne i Vestsjælland.
I bogen finder man kapitler om banens spændende forhistorie, anlæg og åbning. Dertil kommer afsnit, der beskriver banens opland og dens stationer samt det rullende materiel. Siden åbningen i 1901 har der i forbindelse med driften af den vestsjællandske privatbane været mange begivenheder, der er specielle for netop HTJ.
Bl.a. kan nævnes tiden under 2. Verdenskrig med de enorme tørvetransporter fra Aamosen, og hvorledes banen overtog trafikken mellem Slagelse og Høng fra DSB i 1971, for endelig at overtage hele banen i 1997. Om dette, sporfornyelsen i 1986-90, nyt materiel og meget mere vil man kunne læse i denne jubilæumsbog om HTJ, - der i dag fremstår som en moderne lokalbane med en tidssvarende infrastruktur og nyt materiel.
Ole-Chr. Munk Plum. Udgivet af Dansk Jernbane-Klub. 256 sider, format 24x23 cm, ca. 400 ill., fuld farvetryk, stift omslag.
Pris Kr. 369,- DJK-bestillings nr. 0052 .
- -
7. marts 2013.
Høng - Tølløse Jernbane -- 1987.
Tølløse.
1. september 1987.
Tølløse. -- 1. september 1987.
HTJ - Tølløse. -- 1. september 1987.
HTJ-remisen. Tølløse, set mod syd, med DSB-sporet mod København til venstre og sporet mod Høng til højre.
1. september 1987. ^---v
I november 2011 blev remisen revet ned efter 110 års virke, til trods for, at lokale kræfter prøvede at redde den.
Læs Erik My 1 2 67´s indlæg om remisen og nedrivningen på: Tølløse remise eller Hæftet 'Remisen Tølløse'
OHJ/HTJ YM 51. Tølløse. "Tog mod Holbæk perron 1". -- 1. september 1987.
Den 22. december 2001 fyldte Høng-Tølløse Jernbane 100 år, og Dansk Jernbane-Klub udgav i forbindelse med jubilæet en bog om banen. Forfatter til bogen er Ole-Chr. M. Plum, der tidligere har skrevet bøger om privatbanerne i Vestsjælland.
I bogen finder man kapitler om banens spændende forhistorie, anlæg og åbning. Dertil kommer afsnit, der beskriver banens opland og dens stationer samt det rullende materiel. Siden åbningen i 1901 har der i forbindelse med driften af den vestsjællandske privatbane været mange begivenheder, der er specielle for netop HTJ.
Bl.a. kan nævnes tiden under 2. Verdenskrig med de enorme tørvetransporter fra Aamosen, og hvorledes banen overtog trafikken mellem Slagelse og Høng fra DSB i 1971, for endelig at overtage hele banen i 1997. Om dette, sporfornyelsen i 1986-90, nyt materiel og meget mere vil man kunne læse i denne jubilæumsbog om HTJ, - der i dag fremstår som en moderne lokalbane med en tidssvarende infrastruktur og nyt materiel.
Ole-Chr. Munk Plum. Udgivet af Dansk Jernbane-Klub. 256 sider, format 24x23 cm, ca. 400 ill., fuld farvetryk, stift omslag.
Pris Kr. 369,- DJK-bestillings nr. 0052 .
- -
6. marts 2013.
Høng - Tølløse Jernbane -- 1987.
St. Merløse - Tølløse.
Inden afgang fra St. Merløse - lige et par helt andre fotos:
St. Merløse -- Bygaden overfor Tværvej. Forretningen og huset ^---v synes tomt, men der er stadig autoværksted på grunden til højre. -- 1. september 1987. 
1940: Erhvervsfordeling: 114 levede af landbrug, 157 af håndværk / industri, 51 af handel og omsætning, 12 af administration / liberale erhverv og 45 af aldersrente ( = folkepension i vore dage), formue, andre pensioner m.v.
I byen var der: Tekn.skole, sognebibliotek, missionshus, kommunekontor, alderdomshjem, bankfilial, kro, afholdshotel, andelsmejeri, jernbanestation, telegr.- og postekspedition samt telefoncentral.
1950: 500 indb, i 153 husstande. (TRAP, 1954.)
Man kan få den tanke, om dette herlige by-miljø stadig eksisterer i 2013.
"Vor mand" på stedet fortæller, at der i vore dage -udover et par dagligvarer-forretninger- kun er ganske få forretninger tilbage. Alt andet må købes i de omkringliggende større byer, og penge til den daglige overlevelse må vel tilsvarende tjenes sammesteds ! ! !
Wikipedia skriver: "I byen ligger et vandværk, skole, bager, autolakering, købmand, brugs, planteskole, frisør, tandlæge, læge og grill.
Der har også været: Kiosk, to pizzariaer, motionscenter, ungdomsklub, skobutik og blomsterbutik."
"Godtnok" en trist udvikling. . . . . . . . . . . . .
Bygningen synes i dag at huse "St. Merløse Radio & TV" og Vz Consulting (i "STRIKKE-NYT").
Man behøver ikke at drage afsted med papir og målebånd. Bygningen herover -hjørnet af Tværvej / Banevej- er revet ned. Den var ellers
"Lige til modeljernbanen"
. . . og så til HTJ:
OHJ-HTJ Ym 56 mod Tølløse. St. Merløse station. ^--- v 1. september 1987.
OHJ-HTJ Ys 256. Interiør, set mod førerrum.
1. september 1987.
"Skarp krydsning" krydsning i Kirke Eskildstrup. -- 1. september 1987.
(For de ikke jernbaneindviede: En "skarp krydsning" er betegnelsen (officiel) for en krydsning mellem to tog på enkeltsporet bane, hvor det ene tog ankommer til stationen, og det andet tog straks afgår i modsat retning - over samme banestrækning.
Der var derfor --desværre-- ikke tid til yderligere fotografering på Kirke Eskildstrup station.)
OHJ-HTJ Ym 56-Ys 256 ankommet til Tølløse. -- 1. september 1987.
Her fra Tølløse fortsatte toget til Holbæk efter få minutters ophold. ^---v
OHJ-HTJ Ys 256. Tølløse. -- 1. september 1987.
Den 22. december 2001 fyldte Høng-Tølløse Jernbane 100 år, og Dansk Jernbane-Klub udgav i forbindelse med jubilæet en bog om banen. Forfatter til bogen er Ole-Chr. M. Plum, der tidligere har skrevet bøger om privatbanerne i Vestsjælland.
I bogen finder man kapitler om banens spændende forhistorie, anlæg og åbning. Dertil kommer afsnit, der beskriver banens opland og dens stationer samt det rullende materiel. Siden åbningen i 1901 har der i forbindelse med driften af den vestsjællandske privatbane været mange begivenheder, der er specielle for netop HTJ.
Bl.a. kan nævnes tiden under 2. Verdenskrig med de enorme tørvetransporter fra Aamosen, og hvorledes banen overtog trafikken mellem Slagelse og Høng fra DSB i 1971, for endelig at overtage hele banen i 1997. Om dette, sporfornyelsen i 1986-90, nyt materiel og meget mere vil man kunne læse i denne jubilæumsbog om HTJ, - der i dag fremstår som en moderne lokalbane med en tidssvarende infrastruktur og nyt materiel.
Ole-Chr. Munk Plum. Udgivet af Dansk Jernbane-Klub. 256 sider, format 24x23 cm, ca. 400 ill., fuld farvetryk, stift omslag.
Pris Kr. 369,- DJK-bestillings nr. 0052 .
- -
5. marts 2013.
Østsjællandske Jernbaneselskab -- ØSJS -- Slutningen af 1960´erne.
Skinnebusmateriel.
Fra Jens Bruun-Petersen har jeg modtaget en "foto-sending" af ØSJS-Scandia-skinnebusser optaget af Jens B-P. selv og Niels Krøyer. De næste seks fotos bringes nedenfor.
ØSJS SM 11, Klippinge. -- 10. april 1968. Foto: Jens Bruun-Petersen.
ØSJS M 2. Rødvig. -- 25. februar 1967. Foto: Niels Krøyer.
ØSJS SB 3 og M 2 (i baggrunden). Rødvig. -- 25. februar 1967. Foto: Niels Krøyer.
ØSJS SM 11 + SB 3. Fakse Ladeplads. -- 6. august 1962. Foto: Jens Bruun-Petersen.
ØSJS SM 13, SP 6 og SB 5. Haarlev. -- 10. april 1968. Foto: Jens Bruun-Petersen.
ØSJS-skinnebustog ved Haarlev. -- Her han man da "godtnok" slæbt noget materiel ud af stalden ! ! !
SM-SP-SP-SM (til Fakse Lp.) + SM-SM (til Rødvig) ! ! ! -- 30. marts 1961. Foto: Jens Bruun-Petersen.
Desværre, --så nåede vi "enden" på disse herlige JBP / NK-skinnebus-motiver fra ØSJS. Billederne vil snarest blive lagt ind under ØSJS-siderne.
Tak for "ini´tivet" til: Jens Bruun-Petersen og Niels Krøyer.
- -
4. marts 2013.
Høng - Tølløse Jernbane -- 1987.
St. Merløse station.
. . . . . . . 
Indgangssporskiftet fra Høng. St. Merløse. -- 1. september 1987. -- St.Merløse (resten taler vist for sig selv).
OHJ-HTJ Ys 256 ---^ + Ym 56 ---v St. Merløse. -- 1. september 1987.
- - -
HTJ 24. St.Merløse. -- 1. september 1987. ^---v
- - -
- -
Søndags-ekstra
3. marts 2013.
Københavns Sporveje - linie 3 kort før nedlæggelsen. -- April 1968 . . .
KS 579. Mozarts Plads. -- April 1968. ^---v
- - -
KS 579 + 81X. Mozarts Plads. -- April 1968.
Det næste vogntog ankommer. KS 577. Mozarts Plads . . . -- April 1968.
. . . og KS 579 afgår. Mozarts Plads. -- April 1968.
KS 577 er kørt frem, klar til afgang. Mozarts Plads . . . -- April 1968.
. . . og endnu et vogntog ankommer: KS 5XX. Mozarts Plads. -- April 1968.
Den 27. april 1968 blev linie 3 nedlagt som sporvogn ! ! !
. . . og hvad fik vi så i stedet for: Dieselos i massevis.
- -
"Søndags-højmesse"-ekstra.
24. februar 2013.
. . . og nu til noget helt andet:
Rislev kirke nord for Næstved.
Denne lille fotoserie fra Rislev kirke (der netop her i vinteren 2012/2013 er genåbnet efter en renovering) er tænkt som en opfølgning af tegningerne (skitserne) af kirken, som blev bragt her på siden sidste søndag.
Fotografierne er samtidig tiltænkt at skulle indgå i den lille byggeanvisning på en dansk landsbykirke i model (1:87), som kan ses her:
(en side under opbygning)
Rislev kirke, set mod vest / mod tårnet med orgelet i baggrunden til højre. -- 29. september 1997.
. . . . . . . . . 
. . . . . . . . . . 
. . . . . . . . 
Kirken er netop blevet moderniseret, ---vist ikke lige i min smag ! ! !
- -
3. marts 2013.
Østsjællandske Jernbaneselskab -- ØSJS -- Slutningen af 1960´erne.
Skinnebusmateriel.
Fra Jens Bruun-Petersen har jeg modtaget en "foto-sending" af ØSJS-Scandia-skinnebusser optaget af Jens B-P. selv og Niels Krøyer. De næste seks fotos bringes nedenfor.
ØSJS SM 16. Haarlev. -- 14. april 1965. Foto: Jens Bruun-Petersen.
ØSJS SM17-SM14. Haarlev. -- 20. juni 1977. Foto: Jens Bruun-Petersen. ^---v
Skinnebussernes rolle er ved at være udspillet, --hensat på et sidespor, dørene står åbne og den første vinduesrude har fået en sten ! ! !
- - -
ØSJS SP 5-SP 1. Haarlev. -- 24. marts 1964. Foto: Jens Bruun-Petersen.
ØSJS SM13. Stubberup. -- 26. november 1966. Foto: Niels Krøyer.
ØSJS SM 11-SP 1. Haarlev. -- 14. april 1965. Foto: Jens Bruun-Petersen.
Vi nærmer os "enden" på disse herlige JBP / NK-skinnebus-motiver fra ØSJS (endnu kan der nok blive et par/tre stk). Billederne vil snarest blive lagt ind under ØSJS-siderne.
Tak for "ini´tivet" til: Jens Bruun-Petersen og Niels Krøyer.
- -
2. marts 2013.
Høng - Tølløse Jernbane -- 1987.
St. Merløse station.
Et par fotos af østsiden af St. Merløse station, dvs. set i køreretning mod Høng, fotos som ikke kom med i første omgang. ^---v
1. september 1987.
. . . . . . . 
St. Merløse station, loggiaen. -- 1. september 1987. .-- Ventesalen. St. Merløse. -- Kl. 13.44 d. 1. september 1987.
St. Merløse station, Varehuset. -- 1. september 1987.
Bemærk profilmålet, der hænger på varehusets gavl, -- en trækonstruktion til kontrol af det såkaldte "læsseprofil"s overholdelse.
OHJ S 49 under udkørsel mod Tølløse. -- St. Merløse. -- 1. september 1987.
- -
1. marts 2013.
Østsjællandske Jernbaneselskab -- ØSJS -- Slutningen af 1960´erne.
Skinnebusmateriel.
Fra Jens Bruun-Petersen har jeg modtaget en "foto-sending" af ØSJS-Scandia-skinnebusser optaget af Jens B-P. selv og Niels Krøyer. De næste seks fotos bringes nedenfor.
ØSJS-skinnebustog. Roskilde -- 20. december 1967. Foto: Jens Bruun-Petersen.
Grafitti var ikke "opfundet" dengang, så det må vel være i duggen på glasset, nogen har tegnet -- i det mindste ligger tågen tæt på stationsområdet.
ØSJS SM 13-SB 3-SM 16. Køge. -- 23. decemper 1968. Jens Bruun-Petersen.
Når man ser på billederne i STOR gengivelse -som jeg har gjort det under redaktionen af billederne- kan man se, at der er tændte elektriske "julelys" i det lille juletræ på taget af "fungérkiosken" for enden af perronen.
ØSJS-skinnebustog ankommer til Haarlev fra Køge. ^---v 6 august 1962. Foto: Jens Bruun-Petersen.
længst væk kører til Fakse Ladeplads.
26. november 1966. Foto: Niels Krøyer.
ØSJS SM 12-SP2-SP 1-SM 13. Haarlev. -- 26. november 1966. Foto: Niels Krøyer.
Tak for "ini´tivet" til: Jens Bruun-Petersen og Niels Krøyer.
- -
Forrige side: April 2013.
Næste side: Februar 2013.