EVP

.

Privatbaner

.

.

I Danmark er vi i vore dage vant til at nævne og tænke de statsdrevne jernbaner som de(t) første, ”grundstammen”, i det danske jernbanenet, men faktisk var ”det egentlige Danmark”s første jernbane, København-Roskilde (1847, efter 1856 til Korsør) en privatbane ejet af aktieselskabet Det Sjællandske Jernbaneselskab, hvori staten oprindelig ikke ejede aktier.

Fra 1870'erne til 1920'erne blev der anlagt mange jernbaner af lokal betydning af selskaber, hvori staten, amter, sognekommuner og købstæder langs banerne samt normalt kun få private var aktionærer. Da disse baner juridisk set var private aktieselskaber, blev de betegnet som privatbaner, selvom de offentligt ejet.

Utallige er de årsager/grunde, der i tidens løb er anført for at ville støtte et baneanlæg. Herremænd eller virksomhedsejere, der har kunnet se økonomiske fordele i et sådant anlæg, eller som nævnt bystyrer(kommunalbestyrelser/sogneråd), der kunne se en fordel i at en bane kørte gennem netop deres by, så man både kunne trække nogle af de nærmeste beboere ind til byen, men også gerne (meget gerne) nogle indbyggere fra mere fjerntliggende byer i oplandet.  Nævnes skal det vel også, at man af og til har set bidragydere, der har givet penge til en bestemt linieføring, hovedsagelig for at blive fri for, at få banen til at køre lige nede i den pågældendes ”baghave”.

Mange kender måske dette humoristiske "forslag" til en privatbane i det

område, der senere blev til Stubbekøbing-Nykøbing F-Nysted Jernbane.

Selvom ovennævnte forslag er en humoristisk fremstilling, giver det et udmærket indtryk af det/de "hundeslagsmål", der ofte kunne opstå i et område, når mange mennesker og forskellige interesser skulle tilgodeses i eet baneprojekt.

Ak, ja, --der er ingen, der har lovet os, at det skulle være nemt.

"Skønhed som De ikke aner, findes langs de private baner", var et af privatbanernes

mottoer.  Måske er det ikke lige "skønhed", der præger dette fotografi, men ...

... privatbaneidyl.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

 

Amagerbanen,    Store Magleby station,    1957.

 

 

Da det gik ”hedest” til, var der ca. 50-60 privatbaner i Danmark (det kan tælles på mange måder, da flere af vore privatbaner egentlig bestod af flere ”småbaner”[delstrækninger], med hver sin ejerkreds.) men i vore dage er kun 13 af ”de gamle” baner tilbage, –alle overtaget af det offentlige under en eller anden form.

På de efterfølgende "sider" vil jeg forsøge at give et indtryk af nogle af disee baner, som jeg så dem, hovedsageligt i årene omkring 1960-70, der var utrolig  præget af en landsdækkende "privatbanedød".

-o-

---