EVP.DK

EVP logo

Øresundsvej station til Frilandsmuseet

Amagerbanens stationer

Da det stod klart, at den gamle stationsbygning på Øresundvej station på Amagerbanen måtte vige pladsen for det kommende metrobyggeri, var det Frilandsmuseet´s ønske, at kunne erhverve og genopbygge stationen i den nye Andelsby på museet i Sorgenfri. I 2002 begyndte bestræbelserne på at få Øresundsvej station "nedtaget", som det hedder i museumssprog i modsætning til "nedrevet", og overført til genopførelse på Frilandsmuseet.

Plan over Frilandsmuseet. Desværre er museets tegning ikke tegnet "retvendt" med nord opad, men mod venstre, som så man ser museet fra Kongevejen eller omfartsvejen i Lyngby. Indrammet med rødt ses arealet for den kommende Andelsby, og med blåt er markeret de ca. 200-300 meter banestrækning, som skal medvirke til at skabe den rette stemning af rigtig jernbane. På det lille område der omkranses af både den røde og den blå indramning, er det meningen, at Øresundsvej station skal genopføres. Detailplan over den kommende Andelsby.

Her er tegningen drejet, så nord er opad. Øverst, langs museets nordgrænse, er det ønsket, at den kommende station skal genopføres. Som man kan se, vil stationen få en ganske flot placering for enden af den lille Stationsvej(?). Ønskesedlen omfatter også et passende varehus, og en svinefold.

Stationen skitseret på et kort over den fremtidige Stationsby. Tegning: Morten Kvist Jensen, Frilandsmuseet.

Bygningstegning af stationen pr. 1941. Ved denne lejlighed blev der indlagt et toilet midt i underste etage, til erstatning for familiens gamle toilet i den lille bygning ved siden af stationsbygningen.

Indgangsdøren i gavlen, indvendig.

Når man kommer ind i den gamle stationsbygning, kommer man ind i en -stadig- ganske nydelig lille ventesal. Efter persontrafikkens nedlæggelse i 1947, blev de dertil knyttede funktioner, billetsalg og bænke, formentlig fjernet kort tid efter. Den dengang beboende ekspeditrice og hendes mand, fik lov til at indrette stationskontoret i midterlokalet -mod banen- til stue, medens kontoret / ekspeditionen, blev flyttet ud i den gamle ventesal.

Formentlig ved samme lejlighed er billetlugen blevet fjernet og hullet i muren muret til. Det nuværende hul i muren skyldes en senere klub af jernbaneentusiaster, der ville prøve at retablere udseendet af gammel station. Dette lykkedes dog ikke, så nu er der kun hullet tilbage, og det iøvrigt nydeligt restaurerede loft.

Et nydeligt plankeloft åbenbarer sig.

Desværre mangler ventesalens gamle bænke og den gamle billetluge.


Så lykkedes det!

Onsdag d. 26. oktober blev dagen, hvor Ørestadsselskabet officielt overdrog varetægten af Øresundsvej station til Nationalmuseets Andelsby. Ved en lille højtidelighed i den gamle stationsbygning blev overdragelsesdokumenterne –efter en velkomsttale af Østamagerbaneselskabets adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, underskrevet af Ørestadsselskabets bestyrelsesformand Henning Christophersen og museumschef Per Madsen, Nationalmuseet.

Den lille overdragelsesceremoni.

Samtidig med underskrivelserne overrakte Henning Christophersen stationens gamle stationsskilt og stationsklokken fra nabostationen -Syrevej station- til museet samt, på en fin rød pude, stationens gamle nøgle. Effekterne er nu bragt til Frilandsmuseet, hvor man i forvejen har ”resterne" af den gamle signalvinge fra indkørselssignalet på Kastrup station.

Nøglen til stationen og klokken fra Syrevej.

Henning Christophersen udtrykte -som ”gammel Ama´rkaner”- sin glæde over at stationen nu var kommet i gode hænder. Det viste sig samtidig, at han -som den eneste- kunne ”prale” af, at have kørt med Amagerbanen inden persontrafikken blev indstillet i 1947.


26. oktober 2005

Frialndsmuseets folk er allerede gået i gang med arbejdet, og der bliver ”gået til den” med en grundighed, der nærmest leder tanken hen på ”Rejseholdet”.

Farveprøver fra ventesalen -- 9 gange er den blevet malet.

I loftet ses stadig lidt af den ældste el-installation bevaret.

Under nedtagningen i ventesalen dukkede et lille stykke af en sammenkrøllet avisside op med årstallet 1936 ! ! ! Papiret var stoppet ind i hullet omkring kablerne for at danne bund og efterfølgende spare på den gibs, der var blevet anvendt til at udfylde resten af hullet.

Som det ses på fotografiet, går det ene kabel ud gennem væggen på et sted, der kunne svare til stedet, hvor der -i tidens løb- uden på muren har været ophængt forskellige kasser for betjening af advarselslysene på Øresundsvej. Var det strømtilførsel til disse kasser ? Det andet kabel forsvinder ned i gulvet i hjørnet af ventesalen. Hvorfor går det/de op langs spærene på 1. sal ? Har der -udenfor ventesalen- været en kontakt for (publikums-) betjening af lyset i masten for togenes stop på stationen på tidspunkter, hvor denne var ubetjent ?

Ved det pågældende hjørne af stationsbygningen, over taget på den gamle rejsegodsvogn E2, ses endnu i 1959 dels den gamle rød/hvid-malede indkørselssignalmast, dels lampehuset på trinbrætsignalet, for togenes eventuelle standsning på en ubetjent station. At lampen er anbragt så højt, skyldes at den skulle kunne ses over taget på det yderste af stationsbygningen. Er der sket noget hér i 1936, eller har man benyttet en 2 år gammel avis ?



Konservatoren, Søren, i arbejde i køkkenet. Her har maleren været i arbejde 12 gange.

Andre "farveprøver": fra kakkelovnspladsen i ventesalen, fra trappen til 1. sal og fra en af væggene på 1. sal.

Her, som flere andre steder, er simpelthen skåret et stykke ud af væggen, til nærmere undersøgelse "hjemme" på museet. Desværre har ivrige tapetserere, på et tidspunkt, dampet alt tapet af i flere rum. Hermed har museet intet tilbage, der kan give et fingerpeg om tidligere tiders udseende.


Opmålingerne er begyndt

I og omkring den lille toiletbygning er en anden medarbejder i fuld gang med nøjagtige opmålinger. Retirade- eller lokumsbygning er nok et rigtigere udtryk, for der var aldrig kommet træk og slip i bygningen. Så "fornemt" udstyret blev selve stationsbygningen først i 1941, hvor man fjernede bygningens store gamle komfur i køkkenet, og benyttede pladsen til indbygning af et lille toilet.

Intet overlades til tilfældighederne.

Nøjagtige opmålinger skal give nøjagtige og bedre 3-dimentionelle tegninger til brug ved genopførelsen i Andelsbyen på Frilandsmuseet. Opmålingen med totalstation foretages af landinspektør Klaus Støttrup Jensen (tv) og museets arkitekt Morten Kvist Jensen (th, på taget).

"Rimeligt forvirrende" ser det ud, fordi man ser alle bygningens hovedlinier på een gang, men på en computer, hvor tegningerne vises på sort eller hvid baggrund, forsvinder -med et par tryk på tastaturet- alle de farvede streger -lag for lag-, som man ikke har brug for til den enkelte opgave. Hertil kommer, at man tilsvarende kan endevende bygningen(erne), som man vil, set ovenfra, nedefra, fra den ene side eller fra den anden ende. Tegning: Morten Kvist Jensen, Nationalmuseet.

I de seneste år har Frilandsmuseet opmålt bygninger digitalt med en såkaldt totalstation. Resultaterne kommer ud som en tre-dimensional tegning, der kan behandles i en computer. Nøjagtigheden af en digital opmåling er uhyre præcis. Opmålingen tjener flere formål. Den er bygningsforskningens dokumentation, og samtidigt et særdeles vigtigt og uundværligt værktøj i forbindelse med genopførelsen af stationen på Frilandsmuseet.

"For Damer" og "For Herrer", stort og småt.

Tv: Lyskasse til oplysning af herretoilet og pissoir. Th: Hullet efter "kassen."

Formentlig har man ved aftenstide stillet en flagermuslygte eller lignende ind i "kassen" mellem de to kyllingenet-beklædte lågerammer. Der har den så kunnet stå og sende sine lysstråler ned på d´ Herrer. Senere blev kassen -som det kan ses af aftrykket fra kablet- forsynet med elektrisk lys. Det var andre tider dengang. . .


2. november 2005

Nedtagningen af tagplader er begyndt.

"pandekagerne" pakkes og klargøres til forsendelse til Frilandsmuseet.

Det går stærkt, . . det skal gå stærkt, hvis tidsfristerne skal overholdes. Når alle tagpladerne er taget ned fra begge tagflader, forestår -også her- nøjagtige opmålinger, inden hele tagkonstruktionen skal skilles ad og sendes til Sorgenfri.


8. november 2005

Tagbeklædningen på stationsbygningens vestside er nu også taget ned.

Telegramjournal anno 1911.

Under arbejdet med at nedtage tagbeklædningen, kom man frem til et skunkrum, der var totalt aflukket for adgang inde fra bygningen. I dette rum lå den her viste "Journal over Tjenestetelegrammer", og her -lige under skiferpladerne- har den måske ligget i snart 100 år. Det kan ganske vist ses, at den har ligget der længe, --men næsten 100 år ! ! !

Journalen var ikke det eneste, der lå i rummet. Også en utrolig masse små stykker papir, rester / dele af datidens fragtbreve og (måske) følgesedler på vognladningsgods. Måske -med banernes dengang fremherskende spareiver- tænkt som kladdepapir (dengang blev papiret brugt på begge sider), men aldrig benyttet som sådant? Alt er nu sendt til Frilandsmuseet til nærmere gennemgang.

Tv: Del af ældre fragtbrev(?) over en vognladning kul(?), 12500 kg. Forsendelsen er afgangsstemplet på "Kjøbenhavn Ø, Godsekspeditionen, 29. Jun. 1909" og modtagelsesstemplet på "Øresundsvej, AB, 1- Jul. 1909".

Th: "Kupon" (= følgeseddel/kvitteringskupon ?) over kul-forsendelse til "Sundby Gasværk", overleveret til Amagerbro st 23. Sep. 1910 og "Udleveret" xx. Sep. 1910.

Nu er der ikke langt igen, førend tagkonstruktionen bliver løftet af den lille bygning. Forberedelserne er tilendebragt, og kranen, der skal løfte træværket af, ventes i morgen.


9. november 2005

En virkelig flot november-morgen (9/11-05), allerede førend "en vis herre fik sko på", holdt en stor transportvogn klar til at løfte taget af toiletbygningens sydlige halvdel ...

...og kl. 8.47 "går det løs" i ordets bogstaveligste forstand, ...

... Kl. 9.30 er også den nordlige tagflade lagt på plads på transportvognen, klar til afgang til Frilandsmuseet. Tilbage står kun de ruinagtige rester af bygningen.


Murværket flyttes

Tiden er nu kommet, hvor man vil fortsætte med at "lyne" bygningens mure op (d.v.s. at væggene bliver delt op i sektioner ved at tage en enkelt murstensfuge ud). Denne proces efterlader regulære stykker mur, som alligevel er så små, at man kan manøvrere med dem. Murstykkerne "beklædes" med et kraftigt stykke "skumplast" og krydsfiner, og spændes herefter sammen med nogle specielle beslag, som skal holde sammen på murstykkerne under transporten.

Væggene kan herefter løftes op på en lastbil med en kran, og transporteres til Frilandsmuseet. Denne proces sikrer også, at selv de gamle fuger mellem væggenes mursten bliver bevarede, når huset genrejses på museet. På museet bliver bygningsdelene muret sammen igen til hele vægge, hvorefter løfte- og transportbeslagene på murene kan fjernes, når murstykkerne er helt stabile på deres plads på det nye fundament.

Nu skal alle murene "lynes op", som museet kalder det, dvs. at man deler murværket op i passende store flader, "kradser" nogle fuger ud, og flytter murstykkerne hele -naturligvis behørigt "indpakket" (sammenspændt mellem kraftig "skumplast" (inderst) og tilsvarende kraftige krydsfinérplader).


14. november 2005

"Indpakningen" af murerne er nu begyndt, foreløbig med skillevæggene i toiletbygningen, hvor murerne -som det vist også kan ses- er ved at blive "lynet op". Langs murenes underkant (under de røde sten), er den underste fuge mod betonfundamentet skåret op, således at murerne står "rimelig løst" og derved er nemmere at løfte fri.

Over vinduet mod banen er hele murbuen, og under vinduet murstykket allerede fjernet og kørt væk, som en del af bygningens adskillelse. Denne adskillelse sker i høj grad på steder, der i forvejen egner sig til at være "naturlige" skillesteder.


17. november 2005

"Hokus pokus". --Som ved et "trylle-løft" er de indvendige skillevægge væk, og er nu kommet på museum. Her anskues også, hvorfor museet taler om "at lyne murene op".

Murbuen over indgangen til herretoilettet er nu (næsten) klar til at blive løftet af, så vidt muligt i eet stykke. Aller helst ville man -når buen snart er væk- have flyttet hele hjørnepartiet i eet stykke, men desværre !!! På grund af cementstenenes porøsitet tør man ikke, og bliver derfor nødt til også at "lyne" murene op i hjørnerne.


21. november 2005

Indvendig i toiletbygningen er "For Herrer" blevet "lynet op", og udvendig er flyttebeslagene monteret.

Toiletbygningens ydermure mod vest, dvs. "dengang" mod sporet, er nu klar til flytning. I forgrunden ses en rulle af det kraftige skumplast der lægges inderst mod murene, medens krydsfinérplader til "indpakningen" ses bagved.

Inde i stationsbygningen er museets medarbejder John Kunze nu gået i gang med det egentlige nedtagningsarbejde. Samtlige dele der kan / skal genanvendes mærkes med en stedbetegnelse. Her "AA1Ø" gælder det bygningens 1. sals gavlværelse, dvs. sydværelset, der har fået værelsesnummer "1", øst-væggen. Ikke alt træ, f. eks. beklædningsbrædder, kan genanvendes efter nedtagning. Her saves imidlertid mindre stykker ud som prøver, således at man senere kan bestemme såvel profiler som tage eventuelle farveprøver.

Pudset, der ikke kan genanvendes, fjernes her af Anders L. Madsen, inden også samtlige bagvedliggende brædder/planker mærkes på lignende måde. Samtidig er Stefan Preusche igang med nedtagningen af karme i kvistværelset.


28. november 2005

Nu er der godt med "frisk luft" på herretoilettet. I løbet af en dag eller to, er hele toiletbygningen væk.

Tv: Nordværelset på 1. sal "befriet" for pudset på væggene. Ved nedtagningen af karmen omkring vinduet, var vinduet tætnet med et stykke avispapir fra 1907, så her er næppe tvivl om, hvornår det sidst har været berørt af menneskehånd.

Midten: Kvistværelset.

Th. I den oprindelige nordvæg mellem kvistværelset og det gamle tørreloft, er der på et tidligt tidspunkt lavet en døråbning, hvorefter man har benyttet de fremkomne mursten til at udfylde dørhullet i den oprindelige østvæg.

Tv. Sikringskasse fra de gamle oprindelige jævnstrømsinstallationer (ca. 1915).

Th: En del af de gamle jævnstrømsinstallationer i rummet under tagryggen.

Her har museets folk i øjeblikket "svære problemer" med at finde ud af alle de gamle ledninger, der i tidens løb er trukket ind i og gennem bygningen. Alt er naturligvis Amagerbanens installationer, men en del omfatter de "tjenstlige" installationer (trukket gennem een el-måler), en del omfatterer "boligens" installationer, trukket gennem en anden måler -en såkaldt "bi-måler"- og nogle installationer går tilsyneladende helt uden om målerne.

Dette er ikke ensbetydende med, at man har "fiflet" med målerne, men drejer sig tilsyneladende om tjenstlige installationer, der efter at have været gennem målerne, er trukket gennem bygningen til og fra stationskontoret (ventesalen i de seneste år) til forskellige af tidens formål, udendørs belysning, belysning til toiletbygning og varehuset samt ikke mindst til overkørselsanlægget for Øresundsvej. Senere fotografier viser de "moderne" betjeningskasser for overkørselsanlægget og deres placering, men hvordan og hvorfra blev de første anlæg betjent ved deres etablering.

Såvel ældre tilgængelige fotografier som tilbageværende huller i -især- gavlene viser tilstedeværelsen af et utal af elektriske porcelænsisolatorer. Hvilke har være brugt til hvad, og på hvilke tidspunkter. Tilsyneladende er de repræsenteret i et noget større antal end umiddelbart logisk.

Hertil kommer installationer i forbindelse med stationens "kommunikation med omverden", telefonforbindelsen. Her er der både tale om banens tjenestetelefon / linietelefon fra "stangrækken" langs banen, men også bytelefonen. Denne forbindelse kom oprindelig fra KTAS´s luftledningsnet, der kom ind i bygningen et sted og senere fra et jordkabel, der kom ind et andet sted. Sluttelig er der installationer udført efter at bygningen kom på mere "private hænder".

Alt ses endnu i eller på væggene, hvor de uaktuelle ledninger/kabler i tidens løb blot er kappet, når de ikke længere skulle anvendes. Og hvad betyder så det ??? kan man spørge. Alt dette har stor betydning for museet, der snart skal tage en beslutning om det, der i deres sprog hedder "et tidssnit", den dag, den måned, det år, der bliver tidspunktet, til hvilken stationens udseende skal bringes tilbage.

Hertil kunne man måske indvende, at dette har vel lange udsigter. Der er længe til man når så langt med bygningens genopførelse, --men nej. Allerede nu -inden støbningen af grunden- skal der træffes beslutninger om, hvilke installationer der skal være i den færdige bygning. Hertil kommer, at man -inden man skal støbe- også skal have afklaret både det kommende spors placering, men også højden for skinneoverkant, et forhold der har betydning for den kommende perronhøjde og dermed den kommende bygnings sokkelhøjde.


7. december 2005

Så er toiletbygningen væk ...

... og udenfor fortsætter Morten Kvist-Jensen 3D-opmålingerne af stationsbygningen.

Atter må man prøve at forestille sig tegningerne vist på en skærm, hvor alle streger er farvede, alt efter deres betydning, og hvor man kan fjerne de streger, som man ikke aktuelt har brug for. Tegninger: Morten Kvist Jensen, Nationalmuseet.

Inde i bygningen går det stærkt, men sikkert, fremad med nedtagningen. Alle el-kabler er nu fjernet, men man har stadig "problemer" med funktionen af disse. Alt er dog optegnet, så man til stadighed ved, hvilke installationer, der var, og hvor de var ! ! ! Til gengæld har man nu fået en vis sikkerhed for installationstidspunktet. Dette fremgår lidt usikkert af arkivmaterialet, men var anslået til ca. 1917. Datidens håndværkere havde imidlertid været så venlige at efterlade et "Søndagsblad" i væggen ved en af installationerne. Bladet er udgivet i oktober 1917 af -formentlig- datidens sognekirke, Filipskirken, på Kastrupvej.

Filipkirkens "Søndagsblad", 20. Søndag efter Trinitatis, 1917 - 21. Oktober - Nr. 42.

Det var imidlertid ikke kun et "Søndagsblad", der kom frem til "overfladen", også et "Rettelsesblad" lå i skunken blandt endnu nogle følgesedler, som de allerede tidligere fundne.

Et rettelsesblad er en intern DSB-formular til rettelse af fragter. Fragten beregnes normalt af afsendelsesstationen, men i tilfælde, hvor modtagelsesstationen ikke er enig i resultatet, sendes et rettelsesblad (tv.) tilbage til afsendelsesstationen, med en forklaring på det, man mener er den rigtige fragt.

I dette tilfælde drejer det sig om en vognladning kul (vognnummer 6325), afsendt fra Kjøbenhavns Godsbanegaard d. 25. 11. 1909, til Sundby Gasværk. Vognladningens vægt er angivet til 10.000 Kgr.(kg), og fragten er udregnet til kr. 16.70 (seksten kroner og halvfjerds øre, --man fik noget for pengene dengang). Fejlen er i dette tilfælde, at Kjøbenhavns Godsbanegaard opkræver kr. 1,00 i havnebanefragt (Hbf), hvilket man åbenbart ikke skulle have gjort. Tilsyneladende har Kjøbenhavns Godsbanegaard opdaget fejlen dagen efter, hvorfor man ved hjælp af rettelsesbladet gør Øresundsvej station opmærksom på, at man har begået og opdaget/berigtiget fejlen.

Følgesedlen (th.) derjer sig også om en vognladning kul 10.000 kg. Denne vognladning er afsendt af Kjøbenhavns Belysningsvæsen, Vestre Gasværk til Sundby Gasværk, Øresundsvej Station. Afsendelsen skete fra "KJØBENHAVN H.G, 30. NOV - 1909 - VOGNBESTILLINGSKONTORET" i vogn 6005. Den blev stemplet "OVERTAGET - 30 NOV. 1909 II - Amagerbro St." og stemples modtaget på "Øresundsvej - 1 DEC. 1909 - A B " , (selvom de har sparet på sværten).

Hvis vi et øjeblik ser på de to ovennævnte vognnumre 6325 og 6005 er der tale om et par 2-akslede åbne vogne hhv. litra PB og KK (her må det huskes, at der er tale om de gamle litreringer, der var gældende mellem 1893 og 1941). Nærmere om vognene kan ses ved et klik på tegningen.

Åben vogn litra PB og litra KK samt AB-lokomotiv nr. 1 (Tegninger fra Jernbanen.dk)

På 1. sal er der nu masser af muligheder for frisk luft til lungerne, hvilket også kan være virkelig tiltrængt efter nedtagningen af alt det 100 år gamle puds fra væggene. Her ses de sidste rester af taget over bygningens 1.sals værelse i sydgavlen.

Ved optagelsen af gulvbrædderne i dette værelse fremkom flere -måske ubetydelige- men morsomme småting. Tre korkpropper med tilhørende ståltråd til lukning af datidens ølflasker (desværre var flaskerne væk). Propperne var mærket "Carlsberg". Hertil en del af en avis, "Social-Demokraten", maj 1907 og noget sammenkrøllet madpapir indeholdende nogle æggeskaller.

Alt dette er nu samlet og gemt på Frilandsmuseet. Ved bygningens genopførelse vil det atter blive anbragt på samme sted under gulvbrædderne. Også de to skorstene er væk. Desværre var murstenene ikke meget værd, så man har måttet nøjes med at tage nogle af de bedste fra, for at kunne købe nogle tilsvarende "ude i byen".

I kvistlokalet er al vægbeklædnng nu også væk, og gulvet er taget op. Museets medarbejder, John Kunze, er her ved at bundte og mærke nogle af de sidste brædder, medens den sidste vægbeklædning er under nedtagelse bagved, i nordvestværelset.

I stueetagen ligger gulvbrædderne bundtet med mærkesedler på alt. Her som andre steder er der styr på det hele. Intet overlades til tilfældighederne.


12. december 2005

Kvistværelset og nordvest-værelset: Den indre beklædning af taget er væk og etageadskillelsernes indskudsler er ved at blive fjernet.

Mere indskudsler i etageadskillelserne fjernes. Billedet er ikke fotomæssig uskarpt, --det er støv. Udenfor ligger usorterede sten fra skillevæggene. Disse sten skal nu renses og genbruges i de nye skillevægge, men bliver dog ikke mærkede og genopført nøjagtigt, som de sad i den gamle bygning.


20. december 2005

Så er skillevæggene væk. Tilbage står kun den ”indpakkede” skillevæg mellem nordvestværelset og trapperummet, der er støbt i beton og derfor skal flyttes i eet stykke, når tagspærene er væk. 20. december 2005.

TV: I stueetagen et John Kunze i gang med at mærke dørkarmene inden de tages ned. Midten: Stationskontoret i forgrunden og stuen i baggrunden er klargjort til nedtagning. Th: UPS. En eller anden har trådt ”rimelig tungt” på de blottede loftsbrædder ovenpå.


4. januar 2006

Som noget af de sidste i 2005 nedtog museet hele loftet i stueetagen og fjernet gulvbrædderne. Til gengæld er der blevet lagt plader ud over loftsplankerne på 1. sal, således at man kan gå der, medens man begynder nedtagningen af det øverste af murene. Stenene fra murene lægges i transportkasser, alle mærket med stedet, hvorfra stenene stammer. Disse store kasser skal nu hejses ned, men foreløbig er spærene i vejen. Efter nytåret er man derfor gået i gang med at nedtage de første to sæt spær, således at man med en kran på gaden (Krimsvej), kan komme til at hejse kasserne ned.

De første to sæt spær frigøres og nedtages så vidt muligt i hele stykker uden at skille den underste del af spær-konstruktionen ad. Th. ses de frigjorte hanebånd. I tappene ses huller efter de trædyvler, der holdt det hele sammen. Dyvlerne blev banket ud, og til trods for 100 års ophold helt oppe i tagryggen, var træet så pænt og ”friskt”, som var de sat op for en måned siden.

Kasserne med murstenene fra det øverste af væggene. De ”tennisbolde” der ses i luften på dette og de andre billeder, er naturligvis ikke bolde, men derimod støv i luften, som belyses af kameraets blitzlys. Th. Når de to spær på østsiden også er væk, er der helt klar til nedhejsningen.

I stueetagen, her stationskontoret og beboernes stue, er hele loftet fjernet og bjælkerne er afdækket med plast for at beskytte mod fugt (regn) i tiden, indtil man er kommet så langt, at bjælkerne skal fjernes. Den i tidens løb, og flere gange, ændrede væg mellem kontoret og stuen er også fjernet, og skal på museet genopføres, som den så ud, på det tidspunkt man vælger som ”tidssnittet”. Th. Samme rum. Her er det gulvet, der er taget op og ligger klar til bortkørsel.

Væggen mellem køkkenet og entreen/trapperummet er nu væk, og de sidste pudsrester er ved at blive banket ned (igen er det støv, der ses som pletter i billederne). I stationskontoret ses det tydeligere og tydeligere, at billetlugen og døren til/fra ventesalen, på et tidspunkt har ”byttet plads”.

Også i ventesalen er loftet nu taget ned, og dermed også de flotte ”kunstige” grønmalede planker, der, med al deres udsmykning, gav rummet et hyggeligt, lidt gammelt, udseende. På væggen ses, hvor plankerne har været.

I øverste sydvestlige hjørne, kom endnu et stykke avis til syne. Avissidens dato mangler desværre, men også her er årstallet formentlig 1936. Her reklameres for udlejning af radioer årgang 1937, og dette er nok sket i slutningen af året 1936, --netop på det tidspunkt, hvor der kommer nye signaliseringsregler i det ny fælles privatbanesignalreglement pr. 1. oktober 1936. Det må her huskes, at stationens indkørselssignal og standsningssignal for ”Rejsende eller gods at optage” på ubetjente stationer stod lige her udenfor.


9. januar 2006

Den hastigt svindende Øresundsvej station i den sidste eftermiddagssols varme farver (dér,hvor den skinner).

Stefan Preusche og John Kunze forbereder nedtagningen af "3.spær,øst". Spær´et vrikkes løs... og bæres væk.

De "sørgelige" rester af sydlige gavltrekant, transportkasser med de enkelte nedtagne sten og mærkning af stenene fra trekantens "bagmur". Som nævnt før: Intet overlades til tilfældighederne.

Arbejde med, og afmærkninger på tagkonstruktionen, medens månen "nysgerrigt kikker på".

Egentlig er det dejlig "beroligende" at gå her. Til trods for, at bygningen er under hastig nedbrydning, foregår det med en forsigtighed, så man knap nok bøjer de gamle søm, uagtet at disse --trods alt-- ikke skal genanvendes. I det hele taget er det vist kun det gamle puds på væggene, mørtelen mellem murstenene og de gamle søm, der ikke genanvendes. .... og i stueetagen sidder Anders -som vanligt- og "hakker i det".

Bemærk de udtagne og rensede cementmursten i baggrunden. På grund af skader på nogle af stenene i bygningens ydermure, kan denne type sten gå hen og blive en mangelvare ! ! ! Og, hvor får man lige nogle tilsvarende, --sådan 100 år efter. Disse sten blev fundet i muren under den gamle billetluge, der -på et tidspunkt i de første år- byttede plads med døren mellem ventesalen og stationskontoret.


12. januar 2006

Taget er væk, kun gavlene mangler.

Tilbage står de to gavles "tandstumper", som en af de første dage vil blive "pakket ind" og transporteret til museet som hele stykker. Th. lige et "sidste blik" ud over Metroen inden stilladset snart fjernes. I forgrunden ses station "Øresund" s elevatortårn, og i baggrunden anes Metroens udgravning kantet af de kraftige gråmalede spunsvægge.

Fodremmen viste sig desværre at være totalt rådnet over, og de flot udskårne ender (der i øvrigt heller ikke "havde det for godt"), viste sig kun at være attrapper. Dog, -når man ser, hvor flot museet har restaureret andre tilsvarende bygninger, skal de også nok få klaret denne opgave.

Indendørs er trappen til første sal, næsten blevet til en udendørstrappe, og når jeg kommer forbi næste gang, er den måske væk ??? I ventesalen er vægpanelerne taget ned og indfatninger til døre og vinduer er væk. En vinduesramme fra 1. sal står alene tilbage.

Til trods for, at så meget er nedtaget og kørt væk, gemmer bygningen dog stadig på flere interessante spørgsmål, f. eks. hvornår og hvorfor blev der byttet rundt på døren stationskontoret/ventesalen og billetlugen. Og hvis man antager, at billetlugen blev fjernet allerede ved første indstilling af persontrafikken i 1938, kom den så overhovedet igen ? eller blev den måske erstattet af en billetluge monteret i døren til stationskontoret, således som det er set mange andre steder ???

Også et par skillevægge i ventesalen, som de aktuelle beboere havde fået banens tilladelse til at opføre i årene, hvor der ikke var personbefordring, dvs. een væg mellem 1938 og ca. 1944, hvor den blev forlangt fjernet, og en anden væg fra ca. 1947 til ca. 1991, har tilsyneladende ingen spor efterladt ! ! !


18. januar 2006

Døre vinduer er pillet ud og kørt til Museet

Under udtagningen af vinduerne i stueetagen, viste det sig, at alle vinduer var tætnet med sider af "Familiejournalen" årgang 1939, (reparations-)arbejder der vel her har kunnet lade sig udføre, efter indstillingen af personbefordringen i 1938. Herved blev der mulighed for at flytte stationskontoret ud i ventesalen, således at det gamle kontor kunne omdannes til stue for den beboende familie. Herefter indrettedes i ventesalens syd/vest-hjørne en lille ekspeditionsplads, hvorfra stationens daglige ekspeditioner kunne foretages.

Ventesalens støbte gulv -der tilsyneladende består det af et olieagtigt produkt blandet med savsmuld- kan ikke flyttes med til Frilandsmuseet. Et stykke af gulvet er derfor skåret ud af gulvfladen og er sendt til museet til nærmere undersøgelse.

Brudstykke af gulvbelægningen, tv: Overfladen og en brudplade, th: Undersiden + brudfladen.

"tandstumperne" på nordgavlen er gjort klar til nedtagning og bortkørsel.

Sydvestlige hjørne, i detail og mærkning.

"Køkkenindgangen" og udsnit af østfacaden mod Krimsvej.


24. januar 2006

Det var et stort håb, at trappen til 1. sal kunne løsnes og løftes ud i eet stykke. Indtil videre ser det ud til at det lykkes. Fotos: Morten Kvist Jensen, Nationalmuseet.


26. januar 2006

Der er blevet "højt til loftet" på Øresundsvej station.

De sidste sten, der skal fjernes inden murene bliver "lynet op", er ved at blive fjernet og lagt i "æsker" til transport og opbevaring på museet.

Bjælkelaget i etageadskillelsen er væk, trappen til 1. sal er væk, skillevæggene er væk...lige stedet for et "åbent hus"-arrangement.


1. februar 2006

Stationsbygningens murbuer er her "pakket ind" og skåret fri af resten af bygningen, klar til at blive løftet væk. Når det atter bliver lyst, vil en kran være på plads på Krimsvej.

Her ses de indpakkede buer over ventesalens to vinduer,(tv) det sydvestlige - mod banen, den tilhørende mærkning på buen, og den sydøstlige bue (th). Denne bue har en meget kraftig sætningsrevne, og et mindre stykke af muren under buen måtte fjernes, -derfor den ekstra kraftige "indpakning".

Tv: Også buen over indgangen til ventesalen har en kraftig sætningsrevne, men håbet er dog, at det alligevel kan lade sig gøre at flytte det hele i eet stykke (ret forstået).

Th: Indgangspartiet set indefra, --det er dog ikke kranen, der skal løfte buen væk, der ses bagved muren. Denne kran arbejder for Ørestadsselskabet / Metroen, der -som bekendt- holder til på "nabogrunden".

Tv: Entre-/køkkendøren og (th) ventesalsvinduet mod banen med afstivningerne, der skal hjælpe med til at holde det hele på plads til kranen kommer. Som det næste forestår nu arbejdet med at pille murstenene under vinduerne ud, hvorefter bygningen skal "lynes op" i hjørnerne. En lidt ubehagelig overraskelse har været opdagelsen af, at murene var halvanden-stens massiv mur. Måske gør det indpakningen og flytningen lettere på en måde, men det bliver tungt arbejde.


10. februar 2006

Det lakker mod enden på stationens flytning. "Kunze & Co" er færdige med deres del af arbejdet, og tilbage er nu kun den tungeste del af flytningen. Her har MT Højgaard´s tre medarbejdere endnu nogle få ugers arbejde.

Stationsbygningens nordvesthjørne, stationsmesterens stue er "lynet op" inderst i hjørnet og er klar til indpakningen.

Detail-foto af indpakningen. Formentlig det største og tungeste murstykke, muren ud for den sydlige del af køkkenet og fadeburet.


21. februar 2006

Illustrationsmæssigt er der nok ikke sket så meget siden sidste besøg. Torsdag d. 16. februar kom lastbilen efter de første af de store underste murstykker, og som ovenfor nævnt blev flytningen af det store midterstykke mod Krimsvej(østfacaden) en tung opgave. Lastbilen og kranen våndede sig efter sigende slemt under åget, mæææeeen tilsidst gik det.

Her -i det sydøstlige hjørne- pakkes der stadig ind. Også dette hjørnestykke bliver en tung opgave, men her kan lastbilen dog komme "rimelig tæt" på arbejdsstedet. Det bliver nok værre med det andet hjørne -mod banen- hvor lastbilen og kranen ikke kan komme så tæt på, på grund af fundamentet.

Det store, næsten færdigindpakkede, hjørnestykke mod Krimsvej.


27. februar 2006

H.Nielsen og Sønner, ---når det er tungt. . . . . Og tungt er det, -ca. 7 tons pr. hjørnestykke. Her rykkes de to sydlige hjørnestykker rykkes op "ved rode".

Også den store underste del af den nordlige gavl skal flyttes til Frilandsmuseet i dag.

Tilbage i "ensom majestæt" står nu kun de to små murstykker ind mod det gamle spor.

Dagens læs er ankommet til Andelsbyen og bliver nu læsset af og stillet op ved siden af alle de tidligere ankomne murstykker. I baggrunden lyder en sagte brummen af en "gummiged", der er ved at foretage de indledende rydningsopgaver i forbindelse med det kommende stationsareal.

Del af det kommende stationsareal set mod øst. Til højre ses et hjørne af Sdr. Sejerslevgården.


10. marts 2006

De to sidste tilbageværende mure, indpakkede og klar til hjemtagelse, en flot, solrig, men bidende kold tidlig martsdag.

I anledning af, at det i dag drejede sig om de to sidste murstykker, havde Frilandsmuseet og Øst-amagerbaneselskabet inviteret "de nærmeste" til et lille nedtagningsgilde. På små runde bar-borde, pyntet med påskeliljer, serveredes rosinboller og varm chokolade. Lidt varme til de kolde hænder kom fra et par små varmebækner. Ikke mindst dette sidste var absolut velkomment denne dag med iskold sydøstenvind.

Klokken lidt over 12 var der klar til løft af det sidste murstykke, og leder af Andelsbyen, museumsinspektør Niels Erik Jensen holdt en lille tale, hvori han takkede de implicerede personer, såvel som firmaer for det gode og rettidige arbejde, der var udført.

En synligt glad leder af Andelsbyen, museumsinspektør Niels Erik Jensen, slår to slag på den gamle stationsklokke fra nabostationen Syrevej (eller måske snarere Kastrup) som tegn til, at man kunne løfte det sidste murstykke op på kranvognen.

I "dagens anledning" havde Frilandsmuseet bedt undertegnede om at give "Afgang", når sidste vognlæs var klar til at køre. Foto: Lene Skytthe, Ørestadsselskabet.

Øresundsvej station er væk . . .

På Frilandsmuseet ligger stationen nu som puslespil, små og store "brikker", og langt flere end 1000 af dem. I sandhed et puslespil for øvede.


20. februar 2007

Stationsforstanderens træ står her endnu og har endda fået selskab af en ny postkasse.

Og så blev den fundet: "Stubben" af den gamle signalmast. Den måtte være dér, men ingen kunne finde den ved flytningen af stationsbygningen. Nu er der blevet foretaget begyndende gravearbejder til Metrostationens forplads, --og hér er den:

29-30 cm i diameter og ca. 100 cm i omkreds.

Bemærk på fotografiet til højre: Under udgravningen har en gravemaskine været lidt hård ved den gamle mast, men bemærk hvor frisk træet stadig er. På mit første foto af stationen, fra maj 1957, stod masten uden vinger, som var taget ned efter persontrafikkens ophør i 1947, men hvor langt tilbage vi skal, for at være sikker på, at det er denne mast, tør jeg ikke udtale mig om. Måske helt ned omkring 1908 !


27. februar 2006

Endnu medens sneen dækker mark og mose (visse steder), og medens Frilandsmuseet stadig er lukket for besøgende, er der liv i Andelsbyens nordvestlige hjørne. I baggrunden lyder en brummen fra en gummiged, der er igang med nogle af de første afretninger af overfladen for det kommende stationsareal.

Når frosten går af jorden, er det forhåbentlig også ved at være tiden, hvor udgravningen til og støbningen af fundamentet for stationsbygningen her kan tage sin begyndelse.

Tæt bagved, på et ubebygget område, afventer de indpakkede murstykker og i en til formålet opført lagerbygning afventer massevis af kasser med stationens andre "løse genstande" som et enormt puslespil med tusindvis af store og små brikker.


21. juni 2006

I dag begyndte støbningen af fundamentet til den "nye" Øresundsvej station. Holdet der udfører arbejdet, er i det store og hele de samme MTHøjgård-medarbejdere, som også stod for "oplynningen" og "indpakningen" af stationen på Øresundsvej, og dermed folk, der både har et godt kendskab til bygningen, som den så ud inden hjemtagelsen til museet, men er også medarbejdere, der tidligere har været beskæftiget med sådanne opgaver, for nogles vedkommende endda også ved andre af Andelsbyens bygninger.

Galger er opsat i behørig afstand fra selve byggestedet. På fotografiet til højre ses i baggrunden dels underlaget for det kommende spor, dels en ca. 1,5 m høj skråning , der skal danne afslutning ind mod hegnet omkring museet.

I det ene hjørne af stationsbygningen, under trappen til 1. sal (i det lille oprindelige "kælderrum"), bliver der plads til et mindre "teknikrum".

Lars og Claus igang med forberedelser til støbning af fundament.

Et lille kik fra den bagvedliggende skråning ned over byggepladsen. I baggrunden ses Stadager Brugsforening. Tillad mig den personlige bemærkning, at jeg tror, at det bliver et herligt og flot område, når det er helt udbygget. Lad det ikke vare for længe, og lad os håbe, at diverse bevilgende fonde og institutioner får øje på det.

Så hældes der beton i renderne ...

... som underlag for opbygningen af det resterende fundament, der udføres med fundament-blokke, og som --hvor utroligt, det end ser ud nu-- skal være ca. så højt, som stålstængerne antyder (helt nøjagtigt 28 cm over galgerne). Dette skyldes i høj grad hensynet til sporets beliggenhed og højde, der tager hensyn til muligheden for at kunne fortsætte videre til Brede-indgangen.


29. juni 2006

Fundamentet til stationsbygningen: Tv. ses ventesalen og -th.- fundament under trappen til 1.sal i forgrunden og stationsmesterens stue i baggrunden. I begge tilfælde set fra traceen for det kommende spor.


5. juli 2006

Fundamentet for stationsbygningen. Havde bygningen haft et så kraftigt fundament på Øresundsvej, havde den vist aldrig fået den store sætningsrevne i det sydøstlige hjørne, som allerede ses på mine tidligste fotos fra 1957, men som man givet vis har måttet begynde at slås med allerede mange år tidligere.


13. juli 2006

Tv: Toiletbygningen, den oprindelige østfacade, med diverse gennemføringer for de kommende forsynings- og afløbsledninger. Midten: Soklen er netop rettet af / klargjort til den kommende opstilling af murstykkerne. Th: Den færdige sokkel for stationsbygningen, -her udfor ventesalen.

Indenfor er der fyldt op med de småsten, der skal danne underlag for det kommende støbte gulv. Her -som andre steder, hvor der foretages sådanne støbninger, f. eks. ved grundvandsdrænene-, afdækkes først med et stykke fiberdug, for at forhindre, at betonen løber ned mellem stenene.

Et kik langs det kommende spor, forbi stationen. Nu begynder man at kunne ane linierne i det forestående projekt. Ved synet af denne "kompasrose" vil mangen spejderdreng -med orden i sin opfattelse af verdenshjørnerne og deres beliggenhed- vist undre sig. Verdenshjørnerne er angivet 90 grader "forkert". Dette er dog helt bevidst, idet "kompasrosen"s angivelser skal henvise til de betegnelser af verdenshjønerne, der fremgår af såvel gamle, som nyere arbejdstegninger med de rigtige betegnelser fra tiden på Amager.


18. august 2006

Så er ferietiden forbi, og sommeren går på hæld, men desværre ser det ud til, at stilheden også har sænket sig over stationens genopførelse. Selvom det ser dekorativt ud, må man ikke håbe, at ukrudtsplanterne får alt for meget lejlighed til at brede sig ind over Øresundsvej stations mure ! ! !


3. december 2006

En efter årstiden meget varm, men lidt grå og trist decemberdag. I anledning af den tilstundende jul har Frilandsmuseet juleåbent med udvalgte, julepyntede huse og gårde.

Et skilt med oplysninger om det forestående arbejde er kommet op. Vist ikke den endelige sporplan, men den giver da -sammen med teksten nedenunder- et overblik over fremidsprojektet.

En ørentvist søgte en udvej, --men desværre. Også museet søger "en udvej" hos forskellige fonde, --men desværre. Ikke desto mindre skulle stationen være det næste museet tager fat på, når det igen bliver forår. Rynkeby Smedie er færdig, så om ikke andet må vel de almindelige bevillinger holde for.


15. april 2007

Alting grønnes, --tilsyneladende bare ikke lyset for videreførelsen af genopbygningen af Øresundsvej station.


Juni 2007

Øresundsvej Stations genrejsning på sin udvalgte plads i Frilandsmuseets Andelsby afventer pt, at der tilgår museet fondsmidler. Der søges fondsmidler specifikt på selve sagen, men parallelt hermed vil budgettet for Øresundsvej Station også indgå i en samlet ansøgning på færdiggørelsen af hele Andelsbyen.

Opstalt der viser, hvordan den kommende stationsbygning vil komme til at tage sig ud efter genopførelsen. Tegning: Morten Kvist Jensen, Frilandsmuseet.

Ovenstående er dog ikke ensbetydende med, at der overhovedet ikke sker noget i sagen, –det gør der dog. I mellemtiden modtager museet løbende mindre genstande til indretningen af stationsbygningen og et kommende varehus, såvel som større genstande til skinne- og signalanlægget. Af sådanne større ting har museet f. eks. senest modtaget det første sporskifte og en el-gittermast til el-forsyning af stationen m. v. ligesom der fra et par privatpersoner er givet tilsagn om mindre genstande til det kommende stationskontor.



November 2007

I "Frilandsmuseets Venner´s medlemsblad, november 2007, skriver museets overinspektør Inger Tolstrup lidt om bl. a. Øresundsvej station under overskriften: 2008

(...) og fortsætter


Marts 2008

”Ønskeseddel”

Selvom opførelsen af Øresundsvej station endnu kun er på projektstadiet, er det alligevel ved at være aktuelt at se på anskaffelse af alle de mange ”småting”, der skal til for at opbygge udseendet at et rigtigt stationskontor, en hyggelig ventesal eller et tilpas travlt (måske stille) varehus. Til indretning af stationslokalerne og varehuset i den fremtidige stationsbygning, ønsker Nationalmuseet derfor at anskaffe / har Nationalmuseet f. eks. behov for nedenstående artikler.

Til stationskontoret:

Til ventesalen:

Til varehuset:

Skulle nogen blandt læserne have ovennævnte eller måske andre -i denne forbindelse interessante- effekter, som ikke er nævnt her, bedes henvendelse rettet til: Nationalmuseet / Frilandsmuseet.


Marts 2012

Nationalmuseet, Frilandsmuseet har modtaget lidt penge, som man har valgt at investere i at få reddet Øresundsvej Stations mur-elementer op på det fundament, der allerede blev støbt i 2006. Et skridt på vejen, et lille men nødvendigt skridt eftersom bunden af elementerne var begyndt at miste stabilitet. Noget måtte der gøres. Fotos: Niels Erik Jensen, Frilandsmuseet.

Det er endnu tidligt på dagen (d. 9. marts 2012), skyggerne er lange. Det er byggekranen i baggrunden også, . . .

. . . eller måske snarere høj, for at kunne nå at løfte de tunge elementer fra opbevaringspladsen til byggepladsen . . .

. . . i et løft. -- De tre første elementer til stationsbygningens oprindelige sporfacade er på plads.

Gavlen mod varehuset (på Amagerbanen var det facaden mod syd / Dragør).

Alle elementer -undtaget eet, der ikke klarede flytningen- er på plads. Her ses den oprindelige Krimsvej-facade, nu den kommende facade mod sporet. Til venstre stationsbygningen, til højre udhusbygningen/toiletbygningen.

Et kik ned mellem stationsbygningen (tv.) og udhusbygningen (th.). Synsretningen er nøjagtig modsat af første foto, -- da stod murelementerne bare ikke her ! ! !

Her et kik ind i stationsbygningen fra indgangsdøren til ventesalen (i forgrunden - hen til forhøjningen i fundamentet). Bagved denne forhøjning, til venstre, skal man tænke sig stationskontoret (den blå "kasse" står midt i rummet) og bagved de hvide plastsække lå stationsforstanderens dagligstue.

I højre side skal man tænke sig køkkenet med "spisekammer" lige bag forhøjningen i fundamentet (udfor det lille vindue på foto fra 1957 ovenfor) og i bageste højre hjørne, trapen til 1. sal. Endvideres anes døråbningen for udgang til den lille gårdsplads og udhus- /toiletbygningen.

Elementerne er nu flyttet på plads, minus det ene, hvor bæringen kollapsede, netop som det skulle placeres på fundamentet. Museets håndværkere vil dog, i det omfang man kan få tid, begynde en sammenmuring af elementerne. Herudover mangler naturligvis gavlelementerne, som dog er flyttet tættere på pladsen og afstillet mere stabilt end tidligere.

Tak til: Niels Erik Jensen, Nationalmuseet/Frilandsmuseet.


4. juli 2012

Som mange jernbaneentusiaster allerede ved, er det således den "gamle" bane-facade, der her vender ned mod resten af "Stationsbyen". Dette har sine helt praktiske årsager, for at få hele arrangementet til at "gå op" i det samlede projekt. I øvrigt tror jeg stationsforstanderne på stationen, da den lå på Amager, på mange områder, måske langt ville have foretrukket denne placering, som dog ikke var mulig derude.

Som bygningen opføres her, får "Stander" den flotteste udsigt fra sit stuevindue ned langs byens hovedgade, mens boligens køkken kommer til ligge mod nord (koldt), samt at have vinduer ud mod sporet. Stationskontoret -der lå midt i bygningen- får her -stort set-samme adgang til perronen, --og det mistede udsyn til sporet er nok uden betydning, --man kunne alligevel intet se heller på Amagerbanen. Skulle stationsforstanderen se noget, måtte han hen i dør åbningen i gavlen mod perronen. Der bliver stadig let adgang til et evt kommende varehus, der kan få facade mod, og naturlig adgang til, vejen til/fra byen.

... og det er jo ikke en nøjagtig kopi af Øresundsvej station, men et genskabt eksempel på en mindre dansk landstation, og dens tilknytning til "sin by".



Stationsbygningen som den ville have set ud fra Øresundsvej . . .

. . . og udhusbygningen, som den så ud set fra hjørnet Øresundsvej / Krimsvej - stationsbygningen ses til venstre.

. . . og set den anden vej, men stadig "set fra Krimsvej".

Teori ---^ . . . og praksis ---v. Stadager Brugsforenings gavl ses i baggrunden. Mon ikke det var uddelerens stuepige, der havde et af de to små værelser på 1. sal i gavlen. Hun får en flot hvis/når stationen bliver færdigopført.

Stationsbygningen til højre og man aner den kommende banelinie mod Frilandsmuseets Brede-indgang.

Frilandsmuseet har i august 2012 udsendt dette kort, der viser stationens placering på museet ( --- den punkterede (jernbane-)linie skyldes dog evp). Her ses (antydes) sporets fremtidige placering i landskabet, følgende hegnet skråt op mod højre (øst), og herefter drejende mod venstre (nord) til Brede-indgangen. Den røde punkterede linie antyder en lille, kommende sporforbindelse fra Brede-indgangen øverst til venstre til Øresundsvej station nederst mod venstre hjørne.

Den (nedennævnte) lille remise opføres ved det lille blå-punkterede stikspor, og er en lille traktorremise fra Vordingborg station, der er blevet foræret til Frilandsmuseet af en privatperson. Tænk at komme til Brede med Nærumbanen, stå af og gå gennem det spændende område Brede Værk / Brede Hovedbygning for ca. 500-700 meter længere mod vest at møde Frilandsmuseet´s hovedindgang, hvor et lille motortog / en skinnebus holder og venter på at køre til Øresundsvej station.


Oktober 2013

I forbindelse med stationens genopførelse, har Frilandsmuseet -som også tidligere anført- planer om at etablere en ganske lille (kort) museumsbane fra museets Brede-indgang til det nye museumsafsnit, Andelslandsbyen (Stationsbyen, --mange steder benævnt). Med henblik på denne lille jernbane har en lille remise været ønskelig, og man har erhvervet en lille rangertraktor-remise fra Vordingborg station (DSB).

Tømmer til Vordingborg´s lille traktorremise, der her ses i baggrunden. -- Oktober 2013. Foto: Stig Jensen.

Nedtagning af Vordingborg stations traktorremise. -- Foto: Frilandsmuseet. ^---vv

Traktorremisen under genopførelse. Der er kommet tag på og i løbet af vinteren ventes remisen indklædt. Remisen er placeret for enden af et vigespor, som kan ses på nedenstående sporplan opmålt, koteret og planlagt af COWI. Remisesagen blev akut da man skulle flytte de adskilte dele endnu en gang, hvorfor man besluttede at få den ind i "Stationsbyen"s interne arbejdsplan, og få den opført. Hertil kommer, at man har brug for pladsen i remisen til opbevaring af diverse, eftersom udenoms arealerne er blevet indskrænket fra årsskiftet.

"Øresundsvej stations" påtænkte sporplan indtegnet i et luftfoto. Bygningernes endelige placering fremgår af nedenstående illustration. Foto/tegning: Frilandsmuseet.

Frilandsmuseet, Lyngby. Vordingborgs lille traktor-remise under genopførelse. -- 8. december 2013. Foto: Stig Jensen. ^---vv

Sakset fra tidsskriftet LOKOMOTIVET nr. 35, februar 1994:

Frilandsmuseet har lånt en godsvogn - OHj Glm 350 - og påtænker at restaurere den kosmetisk til udstillingsbrug. Foto: Stig Jensen


November 2013

En nyhed der nok kan bære fuld spaltebredde: I Frilandsmuseets Venners medlemsblad (Nov. 2013) meddeler museets overinspektør Peter Hemmingsen:

Lige nu kan det næsten være svært at få hænderne ned!

Museet får frigivet et større beløb i 2014. Dette beløb er blevet øremærket til at få Øresundsvej-murværket muret sammen og få bjælkelag og tag over huset. Frilandsmuseet går selv ind med 4 årsværk i jernbaneprojektet i 2014. Så mon ikke man får samlet lidt op på det visuelle udtryk omkring Øresundsvej i løbet af 2014 ??? Vi håber på det bedste.


4. juni 2014

ENDELIG! Så oprandt dagen, hvor den første, egentlige genopførelse af Øresundsvej station, Amagerbanen, begyndte. Seks år er gået, siden stationsbygningen blev nedtaget på Øresundsvej og fragtet -stykvis- til sin nye plads på Frilandsmuseet.

Øresundsvej station. Frilandsmuseet. -- 3. juni 2014. ^---vv Endnu er der ikke meget at se, men om en god uges tid falder formentlig de første beskyttelsesplader på facaden (de nærmeste afbillede) ind mod resten af "Stationsbyen", og det vil jo her sige bane-/sporfacaden på Amagerbanen. Til min store glæde, er det en af de MT-Højgaard-medarbejdere, Claus, der i 2006 var med ved nedtagningen på Amager, der sammen med -en i denne forbindelse ny medarbejder- Ib, skal forestå genopførelsen.

Som man kan se, er de først beskyttelsesplader (over / mellem vinduerne) fjernet. Nu skal murstykkerne endelig fæstnes til fundamentet, hvorefter museets personale skal foretage "oplynningen" (opmuringen) af murene under vinduerne.

Retiradebygningen (bane- / sporgavlen).

Nærmest retirade-bygningen med stationsbygningen bagved (til venstre).

Øresundsvej station. - "Interiør". Skulle nogen få den tanke, at sammenligne med datidens stationsbygning på Amagerbanen, er dette foto set mod "bryggers-døren" mod den lille gårdsplads og trappen til 1. sal.

Her ses "stationsforstanderen"s stue (i hjørnet i baggrunden) og stationskontoret (midtervinduet med traktoren). Det sidste vindue (til venstre) er vinduet for ventesalen, -mod banen på Amager, her mod "Stationsbyen".

Nu er projektet nok en genopførelse af stationsbygningen, men ikke absolut en "nøjagtig" genopførelse. Laaaaaangt det meste bliver helt korrekt, men enkelte steder har man -mere eller mindre nødtvunget- måttet foretage afvigelser --således her. Allerede på Amagerbanen, kunne man nok gøre sig sine tanker om "rigtigheden" i stationsbygningens indretning og placering på Krimsvej, men overflyttet til museet, ville dette nok blive endnu mere udpræget. Derfor "omvendelsen" som de fleste nok vil lære at leve med efterhånden, som arbejdet skrider frem, og bygningerne kommer til at indgå i det endelige, færdige stationsby-miljø.

Vordingborg traktorremise. Frilandsmuseet. -- 3. juni 2014. ^---vv Remisen er nu genopført -og samtidig restaureret- beliggende ca. 100 m østligere end stationsbygningen i en kommende køreretning mod Brede.

- - - Her er det facaden mod det engang kommende spor, der ses, med den nedenomtalte OHJ Qh 350 i baggrunden og stationsbygningen endnu længere bagude. ^---vv

OHJ Glm 350. Frilandsmuseet. -- 3. juni 2014.


19. juni 2014

Når man betragter er der måske ikke den store forskel fra for 14 dage siden. Solen skinner dog, og det ser lysere ud. Der er dog sket noget. Foreløbig er byggeriet i en fase, hvor det ikke rigtig kan ses på fotografier. De store "tandstumper", der først "bare" blev sat på plads og afstivet, er i mellemtiden blevet "afklædt" for den øverste del af inddækningen, som et led i tilpasningen til det endelige, nøjagtige ståsted. Murstykkerne bliver meget nøjagtigt tilpasset i højden, så ikke fugerne mellem stenene senere kommer til at se ud, som var der bygget oven på kraftigt "bølgepap".

Øresundsvej station -facaden mod stationsbyen / Andelsbyen- på Frilandsmuseet. -- 17. juni 2014. Eksempelvis skal hjørnestykket herover i morgen (18. juni) løftes 1,5 mm inde ved vinduesafsnittet --- 1,5 mm ! ! ! Samtidig tilpasses murstykkerne naturligvis også således, at muren -set på langs ad facaden- også kommer til at være lige, og heller ikke bugte sig, når man ser ned langs den fra et hjørne. Kort sagt: Det må ikke være til at se bagefter, at muren er samlet af mindre stykker, og ikke opbygget på stedet.

Her ses lidt af princippet:

Nu skal muren "lynes op" som man kalder det, men det må ikke kunne ses bagefter, at der har været en adskillelse her ! ! !

Jeg har set andre bygninger på museet, hvor dette arbejde er udført. Hvis man ikke vidste bedre, var det ikke til at se. Det skal blive spændende at iagttage.



Facaden langs den kommende bane (Krimsvej-facaden på Amager).

Som sidst: Et kik ind i bygningen, med stationsforstanderens stue til venstre, døren ud til gårdspladsen og retiraderne (oprindelig) i midten. I hjørnet trappen til 1. sal, foran denne køkkenet og lige foran fotografen (evp), ventesalen.


24. juni 2014

"Afklædningen" er påbegyndt: De finérplader, som murstykkerne har været pakket ind i, i otte år, er nu ved at blive fjernet, samtidei med, at murstykkerne bliver forankret til fundamentet under dem.

Øresundsvej st. på Frilandsmuseet. -- 24. juni 2014. På museet er man -som jeg har forstået det- ganske "trat" (lige om alle andre med problemet) af den grafitti bygningen blev udsat for på Amager inden flytningen. De pt. kendte, aktuelle afrensningsformer vil samtidig ørelægge overfladen eller udseendet af de meget "følsomme" betonsten, i værste tilfælde begge dele.

For at fæstne / forankre murstykkerne til fundamentet, bliver der fremstillet nogle små "støbekasser" rundt om det nederste af fundamentet. Når disse kasser er tætnet nedad mod fundamentet, hældes der en tynd betonblanding i støbe-kasserne (såkaldt "ankerbeton").

Nu skal de så stå i et par dage eller tre, hvorefter museets murere er tilkaldt, for at mure mellemrummene mellem murstyk-kerne op. I løbet af en uges tid, skulle dette arbejde gerne være igang.



Langs undersiden af murstykkerne anes "støbekasserne", netop påfyldt "ankerbeton" til befæstelsen.


8. juli 2014

Øresundsvej st. Frilandsmuseet. -- 8. juli 2014.

Med lidt kunstig "patina", skal de -desværre nødvendige- nye sten nok komme til at se gamle ud, mener de på museet.

Som det vist er nævnt tidligere: Der er ingen, der har lovet, at det skal være nemt: Mange års påvirkning af vand, regnvand udefra og kondensvand indefra, har gjort de nederste 5-6 skifter (rækker mursten) porøse, hvorfor museet desværre har været nødt til at "kradse" dem ud, og erstatte dem af nye sten. Den "øvelse" bliver så ikke nemmere af, at teglindustrien har skiftet standard for murstensformater i mellemtiden.

De i 1907-08 anvendte sten har målene 23 x 11 x 5,5 cm, men på et tidspunkt -vist omkring 1960/70- ændrede man disse formater med -2 mm i længden og bredden samt -1 mm i højden, til 22,8 x 10,8 x 5,4 cm. Dette bevirker, at fugerne nu skal være 1-2 mm højere, men helst uden at det bagefter kan ses bagefter ! ! ! Hertil kommer, at de nye sten nu engang er nye, og dermed mangler 100 års patina.

Brystning under stationsforstanderens stuevindue, set udefra og indefra. Endnu trækker det fælt fra hjørnet.

(Gyldendals Store Danske ordbog: Brystning, et lavt, egentlig "brysthøjt", gerne muret parti under et vindue eller som rækværk på en altan, et fladt tag e.l.).

Indvendig er opbygningen sket med "almindelige" bagmurssten. ^---^ Vinduerne i stationskontoret / ventesalen.


11. juli 2014

Øresundsvej station. -- 11. juli 2014. Nej, --stikkene (buerne over vinduerne) er ikke på plads endnu, --de er kun stillet op på stilladset, hvor de afventer ankomsten af en kran, der kan løfte op og sænke tilstrækkelig forsigtigt ned ! ! !

Her afventer stikkene . . .

. . . at blive sat forsigtigt på plads ved hjælp af en kran.

"Udsigt" mod stationskontoret (th) og ventesalen bagved.

"Bagsiden" af Øresundsvej st, -facaden mod det kommende spor. Frilandsmuseet. ^---v 11. juli 2014.

Det første (af de mindre) stik (murbuer) er på plads over indgangsdøren fra gårdspladsen til den lille forstue og køkkenet.

Den gamle spor-facade, her -fremefter- den fine facade mod "Stationsbyen".

Da jeg d. 8. juli var på museet, kom jeg lige på det rigtige tidspunkt. Ved ankomsten var der "rimeligt mange" materialer foran bygningen, men pludselig blev alt fjernet. Jeg troede i min naivitet, at det var fordi, der skulle se pænt ud, gennem de kommende ferieuger, ---men nej. Der blev ryddet for at gøre plads til et stillads, der skal benyttes ved opsætningen af stikkene ("murbuerne") over vinduerne og færdiggørelsen af muren i det hele taget, til den kommende oplægning af plankerne for etageadskillelsen. Der kom lige et par billeder i "kassen" af den nydeligt "ryddede" station, inden stillads-opstillingen begyndte.

Udsigten fra "Stationsbyen"(omkring Stadager Brugsforening), set ned ad / hen ad "Stationsvej". Efter sommerferien MTH-folkene med "afklædningen" og fastgørelsen af den lille retirade-bygning.

Som omtalt under d. 8.-11. juli, er der en del mursten som enten allerede er kraftigt forvitrede pga. fugt, eller de er godt på vej til at blive det. Her ses den allerede restaurerede kommende vejfacade, men ned langs begge gavle venter nogle slemme overraskelser --- de er dog pt. skjult under den resterende beklædning af murstykkerne ! ! !

Som ovenfor, men set mod den gamle vejfacade -kommende sporfacade. Retiradebygningens inddækning anes th. Mellem bygningerne ses nedad Andelsbyens / Stationsbyens "Stationsvej", hvor man netop aner nogle af vejens andre bygninger, med bl. a. et smedeværksted fra Borre (bag gavlen af den hvide bygning) og Stadager Brugs (lige udenfor billedets højre kant).

>Det nederste af gavlen er endnu dækket, men det kan allerede her konstateres, at denne gavl er slemt medtaget af gamle fugtskader, idet det efter "afklædningen" er tydeligt, at muren allerede har været ommuret -måske op til flere gange- omkring dørpartiet, mens stationen stod på Amager.


8. august 2014

Museets tilsynsførende arkitekt har været forbi med "målebåndet" og godkendt arbejdet. Eet er, at mur-stykkerne står i water og lod, men afstanden mellem dem, skal også være korrekt, så stikkene (murbuerne) over vinduer og døre passer nøjagtigt, som de sad på Amager.

. . . og set indefra. Endnu en gang er man inde i en yderst vigtig fase bl. a. med opretning (få, men vigtige millimeter) og fastgøring til fundamentet. Det tager tid, men ses næsten ikke på billeder.

Retiradebygningen er blevet yderligere støttet inden "afklædningen" rigtig går i gang (d. 8. august). ^---v

. . . til en begyndelse er toppen savet af.

Ca. 500 m fra byggepladsen ligger "magasinet" / oplagspladsen med flere stik (murbuer), nærmest den store bue over indgangsdøren i gavlen. Midt i billedet ses kvisten, der på Amager sad ud mod sporet (fremover ud mod stationsbyen).


18. august 2014

Retiradebygningen, set fra "Øresundsvej" (på den oprindelige plads) . . .

. . . og set diagonalt modsat (den oprindelige vestgavl med lille vindue).

. . . set sådan lidt fra oven.

Som sikkert bekendt arbejdes der med meget stor grundighed og akuratesse. Den første bygning, selve stationsbygningen, var -til alt held- forholdvis nem at rette til og fastgøre til fundamentet. Man kunne begynde i det ene hjørne og bare fortsætte bygningen rundt. Anderledes stiller det sig med den lille retiradebygning. Her er unøjagtighederne større, og man føler sig nødsaget til at begynde med at rette alle mur-elementerne op (water/ lod og afstande), hele vejen rundt, således at dette er helt afklaret og godkendt, inden man fortsætter med at fastgøre murene til fundamentet.

Facaden mod syd, virkelighed og tegning. Bag muren: Indgang til beboer-toilet og for "Mænd"(om hjørnet).

. . . og som arbejdstegning.


26. august 2014

Over stikkene på by-facaden er der nu muret op og gjort klar til at fodremmen kan blive lagt op, når man er nået hele vejen rundt.

Stationsforstanderens stuehjørne er muret op, så nu får han ikke længere træk i nakken, når han sidder derinde i lænestolen.

I den anden side er der muret op over døren til gårdspladsen, og i hjørnet er trappen (i det mindste pladsen til den) kommet til syne.

Samme hjørne - udvendigt. ^---v Når div. graffiti er renset af, og muren har fået lidt "1:1-patina", skal det nok komme til at ligne en "urørt" 100 år gammel bygning. (Se bare de andre genopførte bygninger.)

Set den modsatte vej.

Ventesalen

Når man ser ned mod fundamentet, bag de to stabler mursten, murerbaljen og trillebøren, ^---v ser man en lille forhøjning, der er fundamentet for den kommende skillevæg mellem ventasalen og stationskontoret ---^ (tv) og spisekammeret/viktualierummet ---v (th).

Museets skitse for den daværende indretning og (delvis) den forestående genopbygning. Tegning. Morten Kv. Jensen, Nationalmuseet.

Øverst til venstre ses hhv. billetluge og dør til stationskontoret. Ved nedtagningen af stationen, viste murværket synlige tegn på, at billetlugen oprindelig har været placeret yderst til venstre, døren længere inde og kakkelovnen i midten af ventesalen. Ved nedtagningen havde døren og billetlugen skiftet plads, -eller ??? At døren havde byttet plads med den gamle billetluge, var ganske tydeligt, men om der nogensinde har været en billetluge dér, hvor der nu var et synligt hul til en billetluge, er måske et spørgsmål.

Det er uvist, hvornår denne ombytning er foregået, men er den sket samtidig med nedlægningen af persontogstrafikken (den første eller den anden), og det er vel ganske sandsynligt, er det nok et spørgsmål, om der atter blev genopsat en billetluge. Formentlig er hullet efter den flyttede dør muret helt op, da bygningen nu hovedsagelig var til beboelse, med en smule godsekspedition, der blev klaret fra en skranke i ventesalen.

Ved samme lejlighed fik stationsbestyreren lov til at dele ventesalen ved opsætning af en skillevæg midt i lokalet, således at den østre side af salen (mod Krimsvej) nu blev til familiens soveværelse. Dette vides, da bl. a. det sidste bestyrerpar omtalte dette under samtaler med museets personale.

Det pudsige er, at det ikke ved nedtagningen lykkedes museet at finde så meget som eet eneste søm- eller skruehul endsige andre tegn/mærker efter en sådan skillevæg. Formentlig ved denne lejlighed blev indgangsdøren til ventesalen også ændret til en dobbeltdør, evt. med mulighed for adgang/udgang til/fra begge rum.

Da Amagerbanen (DSB) "opgav" stationen, og det sidste stationsbestyrerpar flyttede ud, blev stationsbygningen kortvarigt overtaget af bl.a. en mindre jernbaneklub, der havde et ønske om, at genindrette bygningen som station. Ved denne lejlighed kunne man måske forestille sig, at man har forsøgt at genskabe en billetluge - hvem ved; måske både genskabt, men også atter medtaget ved fraflytningen, så kun hullet var tilbage.

Som jeg husker det, var der vist en slags "station" i bygningen i kulturåret i 1996. Nogle blandt de deltagende i dette arrangement må vel kunne huske noget derom - vi / museet hører gerne derom.

Længere ude i lokalet ses til venstre hhv. en lille rektangulær firkant og et "L", der står på hovedet. Dette er hhv. placeringen for en lille røverisikret kasse, hvori stationspersonalet kunne lægge diverse værdisager / pengebeløb, der skulle afhentes af togpersonalet under et togophold. "L"-et dækker over den ovenfor omtalte godsekspeditions-skranke. Jeg kan faktisk huske, at jeg selv en gang (formentlig i 1970-erne) er blevet ekspederet dér.

Yderst langs væggene var der -i sin tid- faste bænke (mærker kunne ses i væggene). "Vinkel-bænke", langs væggen mod hhv. Krimsvej / sydvæggen mod Dragør til indgangsdøren, samt på den anden side, langs sydvæggen / væggen mod sporene. Ved denne sidste bænk, er det dog -lige nu- et spørgsmål, om bænken nåede helt frem til skillevæggen mod stationskontoret, eller den var afskåret ca. en meter inden, for at give plads til rejsende ved billetlugen. Gik bænken helt ind, må billetlugen flyttes nogle cm længere ind i lokalet. Dette spørgsmål forsøges afklaret inden den snarlige genopbygning af skillevæggen.

(Bænken langs / på skillevæggen mod spisekammeret / viktualierummet er Frilandsmuseets "opfindelse" af hensyn til lokalets fremtidige anvendelse.)

Sluttelig bliver der fremstillet en ny enkelt indgangsdør med udgangspunkt i den gamle dobbeltdør samt div. tegnings- og fotomateriale. Tegning. Morten Kv. Jensen, Nationalmuseet.

Klik på tegningen for større tegning.

Retiradebygningen

Den delvis "afklædte" retiradebygning, --Øresundsvej station på Frilandsmuseet. -- 26. august 2014.

Endnu mangler der stadig "noget" inden bygningen er helt fri for sin idklædning og den endelige opretning af bygningsdelene.


4. september 2014

Den lille retiradebygning er nu helt frigjort og rettet op, watter, lod og med de rigtige indbyrdes afstandsmål.

"Oplynningen" er i gang. -- Nordfacaden / facaden mod Øresundsvej på Amager.

Perronfacaden på Amager.

Øresundsvej st. Frilandsmuseet. -- 4. september 2014.


14. september 2014

Så gælder det den lille retiradebygning: "Støttepædagogerne" indvendig er fjernet.

Nu skal materialerne sorteres, kassable eller genanvendelige, og køres væk.

Muren i gavlen -også over stikket for "køkkendøren"- er ved at være klar til at der snart kan komme gavle op.

Indvendig gøres der mere og mere klar til opmuring af skillevægge, der -om alt går vel- skulle blive påbegyndt i kommende uge.


28. september 2014

Øresundsvej station, retiradebygningen / udhuset. Frilandsmuseet. -- 23. september 2014.

. . . set fra stationspersonalets brændselsrum / vaskerum mod de offentlige retirader, senere toiletter.

Her ser vi ind i dametoilettet - nej, nej, ikke gennem nøglehullet, men gennem den åbne døråbning . . .

. . . samme udsnit. Stationspersonalets toilet anes til højre for toilettet "For mænd". Nedenfor ses skorsten og vaskekedel. I rummet yderst til højre opbevaredes stationens brændsel til såvel passagerfaciliteter som for personalet.

. . . set udefra.

. . . og set sådan lidt fra oven. De gule sten retirader / toiletter - vaskerum anes lige.


30. september 2014

Øresundsvej station, "brikker" til puslespillet. Frilandsmuseet. -- 23. september 2014. Dejligt at se, at nu er næsten alle materialekasserne væk - kørt ned til byggepladsen, hvor de fleste endda er tømt. Tilbage ligger alt tømmeret, og som man kan se, er stedet ved at blive/at være omdannet til værksted for de sidste forberedelser til genopsætningen. Indtil for få dage siden stod den komplette kvist (nedtaget som eet stykke) midt i teltet, men den er væk nu - overført til museets værksted for renovering.

Træværket til det to halvvalmede gavle.

Når jeg taler med museets leder af projektet, og somme tider forsigtigt siger: "Må jeg spørge om noget", er svaret næsten hvergang: "Du må spørge om alt, --bare ikke hvornår vi er færdige", og ordene afsluttes med den sigende håndbevægelse, der betyder: Penge.


8. oktober 2014

AB. Øresundsvej st. Frilandsmuseet. -- 8. oktober 2014.

"Set fra Øresundsvej", hvor "træet" stod i det lille haveareal ("Træet", der fik lov at overleve på stedet, og stadig -i det mindste for et halvt år siden- stod på stedet ved cykelparkeringspladsen). ^---v

Set lidt fra oven.

Anvendelsen af alle de mange nye sten, skyldes bl. a. at de bedste af de oprindelige sten skal anvendes til udskiftning af synlige beskadigede cementsten.


12. oktober 2014

Den kommende perronfacade. I baggrunden sveller til den -engang- kommende bane til Indgang Nord (Brede).

Set fra stilladset ned over køkkenet (tv), entre/trapperum (mf) og stationsforstanderens stue (bagest).

Som ovenfor, --en etage lavere. ^---v

Samme område, dog set fra døren til gårdspladsen.

De første sten til væggen mod ventesalen er lagt.


28. oktober 2014

Dette må da vist være "Breaking news".

Af det lokale blad "Amager Bladet" for tirsdag d. 21. oktober 2014 fremgår det, at der skulle være planlagt en stor udvidelser af den tidligere påtænkte lille bane- strækning fra -oprindelig- Frilandsmuseets Øresundsvej station til museets nordlige indgang ved Brede, nu til en udvidelse der skulle (skal ?) føre rundt om hele Frilandsmuseets areal ! ! !

Endog med en spisevogn ! ! ! ???

Det kunne være spændende, om man kunne få lov til lige at låne dette par langsigtede briller et par minutter.

OK - projektet kunne måske løse et problem med idelige vendinger af en motorvogn på en drejeskive (hvis skinnebus ikke kan skaffes), men med et par realistiske briller på næsen, kunne det også være interessant at se/høre lidt om nogle kurve- og andre praktiske forhold - ikke mindst omkring spisevognen.




3. november 2014

Udhuset / retiradebygningen. -- 30. oktober 2014. ^---vv

. . . og nu begynder kasserne med tagbeklædningen at dukke op på byggepladsen ! ! !


19. november 2014

stationsbygningen - indpakket for vinteren. 19. november 2014.

"Omgangen" i 1. sals højde ---så "jeg giver en omgang". Det er næsten som at stå på en balkon i Forum, med den udsigt, --nåhh, jahh, måske ikke lige så festligt...

Trapperum ---^ køkken ---^ og spisekammer/fadebur ---^ (med det lille vindue). Yderst: Ventesal.

180 grader modsat: ^---Stort vindue i køkken. ^---Det lille vindue i spisekammer/fadebur. Bagest: Ventesal.

Stationskontoret ---^ og -til højre- halvt fyldt op med murerartikler: Stationsforstanderens stue. Man må håbe, at hans familie ikke har været stor. En stue på ca. 2,75 x 3,00. Med lidt held, er der lige plads til et rundt/let ovalt spisebord og fire stole. Gæsterne må man have dækket op til i stationskontoret, eller --udenfor togtid-- i ventesalen.

Et sidste "overblik" mod gårdspladsen. I forgrunden et "mellemdæk" for opmuring af skillevæggen mod ventesalen. Som nævnt "i går": Nu fortsættes der i vinterens løb her inde med opmuring af skillevægge, oplægning af bjælkelag til etageadskillelsen, og rejsning af spær (derfor højden). En af de ting jeg glæder mig til, er at gense loftet i ventesalen. Der var jo ganske tydeligt gjort meget for at publikumsarealerne skulle se "rimelig godt" ud. Til gengæld var der ikke ofret mange kroner på personalet.

Døråbningen mellem stationskontoret og spise-/dagligstuen i baggrunden.

Udhuset / retiradebygningen, Øresundsvej st. Frilandsmuseet. -- 19. november 2014. ^---v


11. december 2014

Endnu en gang "giver jeg en omgang", og igen i 1. sals højde. Hele ydermuren er nu ført op til etageadskillelsen og ved at være klar til bjælkelaget.

Der mangler stadig lidt skillevæg her.

. . .og her en hel væg.

Når bjælkelaget er lagt -og måske også tagspærene rejst- er det tid at pakke gavlstykkerne ud, fordi de i begyndelsen skal kunne afstives til noget fast.


27. januar 2015

Øresundsvej stations lille retiradebygning. Perronfacaden.


11. april 2015

"Paraplyen" (som plastoverdækningen kaldtes lokalt) er nu kommet af, stilladset er fjernet og skillevæggene er ført op til etageadskillelsen. Nu murene dækket til på de øverste flader, og der ventes "bare" på bevilling(er) til det fortsatte arbejde. Desværre ser det -nu igen- ud til at have lange udsigter. En anden bygning, Stenstrup-huset, har fået bevillinger og skal bygges færdig først, så det bliver -efter det senest oplyste- slut september inden der synes at ske noget.

Øresundsvej station. Frilandsmuseet. -- 9. april 2015. ^---vv

Et vue ud over de færdigopførte skillevægge med ventesalen i forgrunden . . . ^---v

. . . stationsforstanderens stue (der er næsten højere til loftet, end stuen er lang / bred) . . .

. . . og stationskontoret . . . Herefter forventer man at opstille tagets spær, der --i første omgang-- vil blive beklædt med (tag-)blikplader, da "manden med papkassen under armen", desværre endnu ikke har vist sig.


12. oktober 2015

Øresundsvej station. Frilandsmuseet. -- 12. oktober 2015. ^---vv Som stationen så ud i dag, . . .

. . . men det forlyder, at indenfor de kommende uger (uge 42-43) skulle oplægningen af etageadskillelse og opstilling af spær blive påbegyndt, for at man kan få stationsbygningen under tag (desværre -foreløbig- kun bliktag som retiradebygningen) inden den tilstundende vinter. ^---v

>"Et tilbageblik" -- hvis man vender sig om: Indgangsdøren fra perronen. Overliggeren havde et par svære sætningsskader på Øresundsvej. De er rettet op nu, men det anes, hvor de var.

De klargjorte skillevægge - nu venter vi bare på bjælkerne og senere spærene. Frilandsmuseet. -- 12. oktober 2015.


26. oktober 2015

Som det ses: Kvisten er ikke klar endnu -- den mangler endnu en "kærlig hånd", . . .

Desværre er det ikke for at lægge spor, at der ryddes. Alligevel er der "lys forude", idet der ryddes for plantevækst for at man kan komme til med den kran, der om kort tid skal komme med stationens trappe, der i sin tid blev udtaget som een enhed, og nu -tilsvarende- skal sænkes ned på plads.


29. oktober 2015

Så kom der etageadskillelsesbjælker op over ventesalen. -- Frilandsmuseet. -- 29. oktober 2015. ^---vv

Her er alle de med rødt markerede bjælkeender -ved stationens sydgavl- på den i går viste tegning.

Tv: Ventesalen og udsigt mod resten af Stationsbyen. Over stationen -til højre- Stadager Brugsforening.

. . . og nej, der er ikke (også) brugt "Knold-og-Tot-lim" i samlingerne - alene "blad- og boltsamlinger" som den slags kaldes i fagkredse. I "hullet" bag fodremmen skal trappen til 1. sal sænkes ned. ^---vv

Etageadskillelsen over stationsforstanderens stue.


11. november 2015

Trappen er kommet på plads ! ! ! . . . Øresundsvej st. -- 11. november 2015.

Stueetagen, -set indefra og udefra.

. . . og dette er ikke "krybekælderen", men trappen set fra stationskontoret med div. stilladser i brug.

Trppen ses i øverste venstre hjørne.

Murene er nu ført helt op til etageadskillelsens overkant, og det har dækket alle bjælkeenderne.


8. december 2015

De første tagspær på Øresundsvej station. Frilandsmuseet. -- 8. december 2015. Bulen til højre (under presenningen) er trappen til stueetagen, og de "røde" plader i venstre side, er -når de er lagt på plads- afdækningsplader for murene, indtil der kommer (midlertidige) tagplader på.

. .

Højre foto: Her skal kvisten monteres -- den giver "stationsforstanderen" en flot udsigt ned gennem stationsbyens hovedgade.

Arbejdstegning for opbygningen af tagkonstruktionen for Øresundsvej station. Frilandsmuseet. -- 5. december 2005. Tegning: Morten Kvist Jensen, Nationalmuseet.


10. december 2015

Alle tagspær er rejst. -- 10. december 2015.

Her ses spærene fra enden mod retiradebygningen, men pga. de midlertidige foranstaltninger (den midlertidige tagbeklædning m.v. / årsag: Det sene tidspunkt på året / vinterens komme) må man vinteren over tilføje et ekstra spær for at holde en midlertidig forlængelse af tagryggen ud over det stykke tag, der egentlig skulle være halvvalmet.

Det sidste egentlige spær - om "et par minutter" tilføjes det midlertidige spær . . .

. . . som her er på vej.

Fredag morgen (11. december 2015) rejses det tilsvarende ekstra spær i tagets anden ende, hvorefter man begynder at "lægte taget" (påsømning af taglægter). Det var egentlig også meningen, at de sidste murstykker for det øverste af gavlene, skulle opsættes inden vinteren, men pga. faren for frost, tør man ikke på dette tidspunkt sætte murene op i våd mørtel, så også dette punkt må udsættes til næste år. Endnu er der således noget at se frem til ! ! !


13. december 2015

Den ene af de to valm-trekanter, der først kommer op på plads til foråret. Øresundsvej station, Frilandsmuseet. -- 8. december 2015.

Konsol-atrapper.. . . og der er stadig masser af andre "brikker til puslespillet" i opbevaringsteltet. ^---vv

Fodrems-ender mod nord på den oprindelige Øresundsvej station. Frilandsmuseet. ^---v 8. december 2015. Af en eller anden grund (måske naturlig årsag ???) var begge de to fodrems-ender (ved den sydlige gavl) så angrebne af fugt, at de måtte udskiftes . . .

. . . mens de to nordlige -efter 100 år- stadig var bevaringsværdige.

Skaring (ældre form for sammenføjning af træbjælker uden nogen form for bindemidler) i fineste udførelse (de har vist prøvet det før på museet). To ens udskæringer, der hver især passer ind i hinanden, omend et par cm længere end nødvendigt. Når de er samlet bankes en "kile" ind i det lille "hul" i midten (den lille lyse firkant), ---og det giver sig "aldrig" mere.

Den nye, fhv. sydlige fodrems-ende. Nydeligt ser det ud nu -- lad os se om 100 år -- nu vender den (de) mod øst. (Den anden anes i baggrunden.)


16. december 2015

Øresundsvej station med tagspær og midlertidige lægtere Frilandsmuseet. -- 16. december 2015.

Øresundsvej station med tagspær og -lægter. I bagenden er man begyndt at sætte de midlertidige finérplader op som erstatning for de murede gavle. Frilandsmuseet. -- 16. december 2015.


16. februar 2016

Tag på Øresundsvej station. -- 2016. Stationsbygningen nåede lige netop at få lagt dette midlertidige pladetag på inden jul/jule- og nytårsferien, så man kunne gå denne og den kommende tids regn, sne og storm i møde med sindsro.

Nu er stationen lukket opad, undtaget de to gavltrekanter øverst ved tagryggen, der skaffer masser af træk / frisk luft.

Øresundsvej st. Frilandsmuseet. -- 16. februar 2016.

Indgangen til ventesalen. Der er sat en plade for, men gik man indenfor, ville der se sådant ud.

Billetlugen og indgangen til stationskontoret, i baggrunden stationsforstanderens stue.


November 2016

Desværre, ---det er ikke en "forglemmelse", at siden ikke er blevet opdateret: Selvom det i vinter (2015-16) forlød, at byggeriet ville blive fortsat, så snart det atter blev varmt og tørt i vejret, så . . .

Meldingen dengang var, at der skete ikke noget før efter sommerferiperioden 2016 (for mange andre gøremål / manglende bevillinger ??? Man fristes til at tro det sidste). Efter sommerferien skete der heller ikke noget. Ingen håndværkere - og/eller de blev sat til andet arbejde ! ! !


Maj 2017

Vinteren igennem har jeg "holdt mig underrettet" hos Frilandsmuseet / Nationalmuseet og fik den besked, at til maj, så . . . . .

I maj spurgte jeg så atter på museet: "Efter sommerferien", lød svaret nu. Mere hastende opgaver havde endnu en gang udskydt genopførelsen. Vel vidende, at denne hjemmeside om emnet ser noget "død" ud, så er der desværre ikke meget (noget) nyt at tilføje.


Juni 2017

Øresundsvej station. Vejfacaden ---^ / perronfacaden ---v . Frilandsmuseet. -- 21. juni 2017.


April 2019

Øresundsvej station på Frilandsmuseet. -- 30. april 2019. ^---vv Gråvejr -- grå og triste billeder.

- Smiley -