30. september 2014.

Ugens Øresundsvej station.   --   23. september  2014.

Øresundsvej station, "brikker" til puslespillet.  Frilandsmuseet.   --   23. september 2014.   ^---v

 - - -

Opbevaringsteltet.  Dejligt at se, at nu er næsten alle materialekasserne væk - kørt ned til byggepladsen, hvor de fleste endda er tømt.  Tilbage ligger alt tømmeret, og som man kan se, er stedet ved at blive/at være omdannet til værksted for de sidste forberedelser til genopsætningen.

Indtil for få dage siden stod den komplette kvist (nedtaget som eet stykke) midt i teltet, men den er væk nu - overført til museets værksted for renovering.

Vindskeder . . .

 

 . . . med isolatorer for telefonledningerne.

 

Træværket til det to halvvalmede gavle.

 

Når jeg taler med museets leder af projektet, og somme tider forsigtigt siger: "Må jeg spørge om noget", er svaret næsten hvergang: "Du må spørge om alt, --bare ikke hvornår vi er færdige",  og ordene afsluttes med den sigende håndbevægelse, der betyder: Penge.

 

Ikke alt er lige fredeligt. En gang i sommer --vist slutningen af juli-- måtte brandvæsnet tilkaldes til en brand i en af Frilandsmuseets gamle bygninger, --ikke en af museumsbygningerne indenfor hegnet, men alligevel fredet:

Frilandsmuseets venner´s blad.  September  2014.

Så meget mere glædeligt var det i dag at læse i museumsvennernes blad, at der -i det mindste nu- skulle være penge til "at færdiggøre bygningen i det ydre" (altså med tag -sådan må jeg læse det. Dette havde jeg ellers lidt svært ved at få besvaret, når jeg spurgte - kun håndbevægelsen).

Ligeledes tillader jeg mig at "læse" en færdiggørelse af det ydre -om ikke før, så- i foråret 2015.  Stedet hvor ovennævnte Marstal-trælastlade skal rejses, er netop dér, hvor opbevaringsmagasinet nu står, --og det gælder vel om, ikke at skulle flytte mere rundt med materialerne end højst nødvendigt (at undgå nød-opbevaring).

"Det glæder vi os til",  som de ofte siger i TV (DR).

   -  -

 

 

evp´s lange "sommerferie" nærmer sig sin afslutning, --alligevel:

I dagene  29. september - 3. oktober 2014 må der ikke forventes indlæg . . .

 

Nat: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dag:

 
 . . . mens evp får sin nattesøvn, hhv. indtager pladsen i hængekøjen i den jævnligt lovede sol.

 

   -  -

 

 

 

29. september 2014.

Ugens Øresundsvej station.   --   23. september  2014.

Øresundsvej station.  Den gamle Krimsvej-facade, nu den kommende perronfacade.   ^--vv   23. september 2014.

 Stikkene (murbuerne) til den kommende perronfacade er klar til at blive sat på plads.   ^---v

 - - -

 

På "by-siden" af stationen er stikkene og murene klar til, at der kan blive lagt bjælker op.

 

Egentlig var det meningen, at man her skulle have opført skillevæggen mellem ventesal og stationskontor / spisekammer, men af praktiske årsager man at begynde med skillevæggene i udhuset (omtalt under 28. september).

 

Det er rart at have nogle reserver at trække på.

 

 

  -  -

 

28. september 2014.

Askø kirke, Askø (Smålandshavet)   --   2004.

"Kirken, en gotisk murstensbygning med tilbygget sengotisk tårn. Den er ganske ypperlig i stilen, udvendig et henrivende lille bygningsværk lige til dets mindste detaljer; især dette de bedst bevarede dele, tårnet og koret. Begge disse bærer endnu de gamle tækning med ”munke og nonner”, forvitrede gennem hundreder af år i de skønneste farver. Våbenhuset, som tidligere har været bindingsværk, er nu desværre erstattet med et grimt monstrum af røde mursten, forsynet med typiske staldvinduer med jernsprosser og en indgangsdør med tremmer som til en retirade. En unødig grim tagrende er anbragt under tagskægget og vansirer yderligere den lille bygning.

Kirkegården er et vidunder. Tjørne, større og pragtfuldere end jeg nogensinde før har set, gror indenfor stendiget hele vejen rundt og indhegner stedet, eller de vokser inde mellem gravens tuer. Udsynet mellem de mægtige tjørnestammer over de flade marker i det af regnen drivende landskab og ud mod havet er herligt. En højtidsfuldere ”dødens have” har jeg vist aldrig betrådt, der er noget af ”vi´et”s stemning over den, et helligt steds ro og fred. Folk, der har en sådan kirkegård, man kunne lade sig jorde med fuld fortrøstning til det hinsidige.

Det beskedne rum inde i kirken står i skønhed ikke målmed dens ydre. Dens lille altertavle eller rettere alterskaber en seværdighed; Det er et trefløjet træskærerarbejde fra katolsk tid, midterfeltet bærer en bisp i ornat, sandsynligvis Sct. Nicolaus, søfolkenes skytshelgen. Sidefløjene rummer figurer, som vistnok forestiller apostlene. Det er et mindre godt træskærerarbejde og er desværre i den seneste tid blevet malet op, ved hvilken lejlighed figurens baggrund er blevet ”ådret” som egetræ ! Om alterskabet går det sagn, at det oprindelig er stjålet af femøboerne fra et skib, og senere af askøboerne stjålet fra Femø kirke og ført herhen. Det må være stærkt beundret.

Om kirkens alder har jeg ikke kunnet få nøjagtig besked. Men den er altså yngre end Femø kirke, til hvilken beboerne søgte, inden denne blev opført."

Således skriver forfatteren Acton Friis om kirken på sin store Danmarksrejse i 1922.

 

Askø kirke.   --   22. juni 2004.   ^---vv

 

 - - -

. .

 

. .

Udsigten fra tårnet mod Bandholm på Lolland.  Midt i billederne ses købmandsfirmaet  A.C. Quades store kornsilo på Bandholm havn.

Lige til modeljernbanen.

  -  -

 

28. september 2014.

Ugens Øresundsvej station.   --   23. september  2014.

Øresundsvej station, retiradebygningen / udhuset.  Frilandsmuseet.   --   23. september 2014.   ^---vv

 . . . set fra stationspersonalets brændselsrum / vaskerum mod de offentlige retirader, senere toiletter.  ^---v

 

 - - -

 

Her ser vi ind i dametoilettet - nej, nej, ikke gennem nøglehullet, men gennem den åbne døråbning . . .

 . . . samme udsnit.  

Stationspersonalets toilet anes til højre for toilettet "For mænd".  Nedenfor ses skorsten og vaskekedel.  I rummet yderst til højre opbevaredes stationens brændsel til såvel passagerfaciliteter som for personalet.

 . . . set udefra.

 

 . . . og set sådan lidt fra oven.  De gule sten retirader / toiletter - vaskerum anes lige.

 

En af de mange brugte, nu tomme transportkasser for sten til den lille byg- ning.

 

 

Det tynder til gengæld ud i det til lejligheden opførte depotrum (-telt) længere nede i stationsgaden.

 

 

 

 

 

 

 

   -  -

 

27. september 2014.

Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane  --  HBS Sm 210.   --   2014.

Der kom en mail:  

HBS Sm 210.   --   21. september 2014.   Foto: Hans Stückler.   ^---vv  (Den røde plet i "panden" på Sm 210, skyldes en fejl fra evp - foto skiftes snarest.)

 

 

HBS Sm 210´s adskilte bogie.

"Denne arbejdssøndag gik ud på at få skilt så meget ad på bogierne, at der kunne dannes et overblik over, hvad der skulle laves. Der var en del pakninger, der var lidt/meget utætte, så nogle af bremserne nærmest var indsmurt i fedt eller olie, men jeg havde ikke fingrene deri. Det blev besluttet at de 2 drivaksler skulle med til Mariager og renoveres der, så de var klar til at blive monteret på bogien, når den tid kommer. Det meste var ret nemt at adskille, men en bolt kunne vi ikke få ud, så den må vente til senere, men der kunne også kun være en aksel i traileren, så det gjorde ikke så meget. Bremsecylindre blev også afmonteret. MHVJ har heldigvis et lager af forskellige skinnebus dele, så der må bare ledes, til man finder de rette stumper."

 

Herligt, --sådan en lille skinnebusbogie.  Der er ikke mange "dikkedarer" - end ikke en centertap.

HBS Sm 210.   --   21. september 2014.   Foto: Hans Stückler.

"Det var godt nok lidt deprimerende at se de tomme fabrikshaller, hvor der normalt ville stå en masse, også på en søndag.
Nu er der ryddet pænt op, ingen ting der ligger på et arbejdsbord i venten på den videre bearbejdning"

Tak til Hans Stückler.

 

 

  -  -

 

 

 

 

Nat: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dag:

 
 . . . mens evp får sin nattesøvn, hhv. indtager pladsen i hængekøjen i den jævnligt lovede sol.

 

   -  -

 

 

25. september 2014

Der kom en mail med nogle HHJ-fotos  (Hads-Ning Herreders jernbane - HHJ)

Skiftestationen der blev væk.   --   23. marts 2010.    Foto:  Per Hauberg.

HHJ.  Krydsning i Malling.   --   8. oktober 2009.    Foto:  Per Hauberg.

Nordud af Malling.   --   23. marts 2010.    Foto:  Per Hauberg.

 

HHJ ved  Vilhelmsborg trb.   Lidt af et vild-t-skud - der er præcis 1 km i luftlinie derned iflg. Krak.

25. marts 2010.    Foto:  Per Hauberg.

 

HHJ.  Stor rejsedag i (fra) Odder.     Foto:  Per Hauberg.

 

NOSTALGI  --   Tre MZ på Aarhus H.   --   1970.      Foto:  Per Hauberg.

Tak til  Per Hauberg.

 

  -  -

 

 

 

24. september 2014

Hvor der er en . . .     . . . kirke, er der også en kro:  Herlev Kro.

Herlev 1962.     Øverst til venstre ses kirken og lige til højre derfor ses kroen. 

Dengang kørte rutebilerne fra Herlev Hovedgade ad Herlev Torv, altså foran kroen. Senere blev Herlev Torv omdannet til gågade, og (nu) busserne blev omlagt til den nordlige del af Engløbet / Herlev Bygade og mod nord ad Herlev Gårdsvej (lige overfor kirken).  Ligeledes blev Herlev Bygade "trukket ned" mellem kirkegården og bagsiden af kroen, hvor der blev etableret parkeringsplads - formentlig- i den gamle, nu nedlagte, krohave.

 

Datidig avisannonce (ca. 1985-86).---> 

 

Bemærk telefonnummeret: 02-94 00 03.

Mange vil huske, at vore telefonnumre i en årrække havde nogle såkaldte "område-numre" foran det egentlige nummer.  Herefter fulgte nummeret på den aktuelle telefoncentral, 94 = Herlev.  De sidste fire cifre -og det er dem, man især skal bemærke- er det egentlige nummer: 0003.  

"0003" var i sin tid den lille central Herlev´s nummer 3, så kroejeren har enten været tidligt ude, eller måske "købt" et godt nummer.

I vore dage har Herlev station stadig telefonnum- merret 44-94 00 10, så de har tilsyneladende ikke været helt så hurtige på stationen / eller i DSB, så de måtte nøjes med nummer 10.

 

 

 

Dengang trafikeredes "min / vor" linie 152 af Herlev-Ruterne A/S, der i 1969 blev sammenlagt med A/S Forenede Rutebiler i Gladsaxe.

 

Linien -152- havde i øvrigt en ualmindelig "krøllet" linieføring, og drejede ved -stort set- ethvert gadehjørne den kom forbi - formentlig for "at få alle med".  En dag, da mine forældre var med, kom en ældre dame op i rutebilen, og bad chaufføren om "at blive sat af, dér hvor rutebilen drejer" ! ! !     Mine forældre så ikke, hvor hun blev sat af, -der har været 20-25 muligheder-, men gættede på, at det var nok ved "Købmand Knudsen", der var et af liniens største (læs: mest benyttede) stoppesteder, ca. halvvejs og hvor den også drejede.

 

Billetter / kort fra dengang.   Herlev-Ruterne A/S

 

 

 

 

Herlev-Ruterne Linie 152 på Egebjergvej i det nordlige Ballerup.

Intet er som dengang - udover at rutebilen er på vej mod Ballerup.  I dag ville det være en bus, og alt er forandret.

Er det kolonihave-folket, der skal hjem til byen efter en travl søndag i haven ???

Egebjergvej 1954.     Fotos: Privateje.  ---^^

De første villaer er bygget.
Villaen til højre og den moderne murede transformatorstation foran er som dengang - ellers er intet til at kende igen.

 

A/S Forenede Rutebiler / Herlev-Ruterne.

Billet og kort.

 

---------------------

 

En fantasierne over P.W. Skadhauges tegninger er dette "Hotelkompleks 9005" er dette Hotel Phønix:

Bygget og "løst opstillet" til fotografering til SIGNALPOSTEN  ---^  og på anlægget i Mjk-H0  ---v

Her ses hotellet på mjk-h0´s anlæg omgivet af en stribe bygninger, der også er bygget efter ark. P.W. Skadhauges tegninger i SIGNALPOSTEN.

Foto: Tommy Nilsson.

  -  -

 

 

 

 

23. september 2014.

Hvor der er en . . . 

Herlev kirke. 12. september 2014.

 

 . . . er der også en kro:

Herløv Kro med rejsestald.   Postkort ca. 1925.  

Kirken ligger kun ca. 75 meter bag kroen, kun adskilt af en smal Herlev Bygade og en parkeringsplads, formentlig den gamle krohave.

 

Herløv Kro,  September 2014.   ^---vv

 - - -

 - - -

Ikke en model, men en fantasi over denne.    SIGNALPOSTEN, nr 3, 1986.  ^---vv

Samme model som ovenviste, men skiltet "Herlev Kro" er taget af pga. bygningens nuværende anvendelse.

I  tidsskriftet SIGNALPOSTEN bragtes i 1980-erne en række artikler om forskellige danske hus- og ejendomstyper, varieret efter typer eller årstal.  Artiklerne var ledsaget af arkitekt P.W. Skadhauges flotte modelbyggetegninger, der var -simpelthen:

Lige til modeljernbanen.

Mange af tegningerne kunne varieres på forskellig vis -efter forslag i artiklerne-, men der kunne evt. også fantaseres lidt over bygningerne med hjælp af en fotokopieringsmaskine og en saks.  For mit vedkommende blev det til de her viste "fantasier".

Som skrevet står:  Ikke model af Herlev kro, men en fantasi over den.   Fantasien gælder også den lille rejsestald.

 

(Fortsættes.)

 

  -  -

 

22. september 2014.

SFJ PC 744 / DSB  Ph 7424   --   1970.

 

 . .  . .. . DSB Ph 7424, ex. SFJ Pc 744 ved/på Emballagepladsen på København Gb.

 . . . . . . Bemærk den lille stump skinne under vognens venstre puffe:  En lille rest af det gamle sidespor til
  . . . . . .Valby Gasværk.     ^^---vv

 - - -

Alle fotos ---^:   13. august 1970.

PH 7424.  Arlöf 1906.  Overtaget 1949 fra SFJ som PC 744.  Fra 1952 kun til specielle transporter. På Gb som udrangeret i 1970 (se påskrifter). Officielt udrangeret  1973. 

 . . . og i farver:  August 1970.

SFJ Pc 744 / DSB PH 7424.

Pludselig en dag stod den der  --  frem med papir og blyant.

Se mere på:  http://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?aar=1941&vognid=21219

Lige til modeljernbanen  

    Så det er bare med at komme igang 

 

  -  -

Søndags-ekstra.

13. september  2014.

Herlev kirke.   --   2014.

Herlev kirke.   --   12 september 2014.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kirken set hen over det nydelige, men noget "friserede" gadekær. 

Siden ca. 1950 har jeg jævnligt passeret gadekæret med -dengang- rutebilen mod Egebjerg-området i "Ballerup nord".
Dengang så det "godtnok" noget mere landligt ud - langtfra så "flot", som i vore dage, men måske lidt mere "ærligt". Sidenhen blev det "bussen", linie 152, der trafikerede ruten i mange år, indtil . . .

Set lidt på afstand, ser man, hvordan kirken nu er beliggende midt i bytrafikken.  De sidste biler er lige forsvumdet ud af billedet - der er frit, og så er det med at være der hurtigt.   "Om nogle få sekunder" -når der bliver grønt i den anden retning-  kommer bussen -i vore dage linie 165- frem fra billedets højre kant og svinger til venstre, hen mod fotografen (evp).

 . . . Sidst i årtusindet gik der "inflaton" i linienumrene. Ruten var den samme eller ruten ændredes - det var spændende ved hvert køreplansskifte at se, hvilken bus der var til rådighed fremover. 

Lige nu hedder den 42 og udgår fra Nørreport station i København -- noget slemt rod.

I myldretiden giver københavns myldretidstrafik ofte store forsinkelser på turen mod Ballerup, og turen fra vort område, det sidste stykke mod Ballerup station gør kun problemerne værre.

Nå, --det har ikke meget med Herlev kirke at gøre.  Den ser vi aldrig mere --- fra bussen.

 

I gamle dage, der var engang . . .

Illustrationer:  Danmarks Kirker,  Nationalmuseet.

Se mere om kirken på:   http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/kob_amt_373-389.pdf

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lige til modeljernbanen  

 

 

  -  -

 

 NBNBNBNB    Der kommer kun denne ene Søndags-ekstra her i sommersæsonen.

 

 

 

 

 

21. september 2014.

Askø-færgen   --   2004.

(Askø-Bandholm   --   i Smålandshavet nord for Lolland.)

Færgen "ASKØ" (fra 1993) i Askø havn.   --   22. juni  2004.   ^---v

 

Vogndækket og "skorstenen".   ^---v

 

 

Askø havn.   ^---vv

 . . . der svajes . . .

 . . . og lægges til.

 

Efter besøget på øen går turen atter tilbage mod . . .

 . . . Bandholm havn.  Den store silo tilhørte (tilhører ?) købmandsfirmaet  A.C. Quade, som påbegyndte en omfattede handel med korn og benyttede Bandholm som udskibningshavn.

 

 

   -  -

 

20. september 2014.

Først en lille "reklame":  Sommerens "ferie" er blevet benyttet/benyttes stadig til en gennemgang af "Dagens fotos" for de sidste 2½ år.  Meget af indholdet af disse sider ligger allerede på de tilsvarende "emnesider", men  stort set alt andet kopieres nu over til et antal nye emnesider, der vil blive åbnet lidt ad gangen.

I dag har jeg f. eks. lagt nogle fotos fra Malmö Stads Spårvägar på en sådan side: Malmö Stads Spårvägar.

Malmö Stads Spårvägar.

Malmö-sporvogne på vej over Östra Hamnkanalen med den store Centralstationen i baggrunden.   Udateret postkort, men købt i 1956.

Malmö spårvägar släpvagn (bivogn) nr. 183.   --   December 1956.   (MSS 180-189 - Bygget af Hägglund 1955-56, så vognen har sikkert været ganske ny og tiltrukket sig opmærksomhed.)  Bemærk, hvordan vognen synes "spejlvendt" i forhold til en tilsvarende, datidig dansk vogn: To udgangsdøre hhv. til venstre og i midten og en dobbelt indgangsdør til højre. Årsag: Svenskernes venstrekørsel. Også i Malmø gik man ind bagest i vognen og fremad mod udgangsdørene, men her kører vogntoget bare venstre-ud af billedet pga. venstrekørselen.

Dengang var Malmö stadig en "rigtig" by med sporvogne, men desværre stod der ikke fotografering af sporvogne på budgetskemaet.  Eet foto og et postkort (ovenstående) blev det til. 

Det var stadig de tider, hvor københavnerne valfartede til Malmö for at købe lidt af alt det, man stadig ikke kunne købe i Danmark pga. krigens (2. verdenskrig´s) restriktioner. Ikke mindst efter pas-tvangens ophævelse indenfor de nordiske lande i 1950.

I april 1973 nedlagdes Malmö´s sidste sporvognslinie, men man har siden 1987 haft en mindre museumssporvej i drift på søndage og enkelte lørdage i sommerhalvåret.

Hälsingborg Spårvägar.

Også Helsingborg havde en mindre sporvej fra 1903 til 1967, hvor den blev nedlagt i forbindelse med overgangen til højretrafik.   Denne sporvej har jeg dog ikke selv noget fra. Desværre.

 

Hälsingborg Spårvägar nr. 29  kort før sporvejens nedlæggelse. I baggrunden ses Centralstationen.

Fotograf: ???   Fotografiet har jeg for nogle år siden fået stillet til rådighed, men på en eller anden måde er fotografnavnet "smuttet".  -- Beklager. 

Hvis fotografen ser dette, er han meget velkommen til at skrive og blive anført.

 

 

1:45 model af københavnsk Lunding-sporvogn.

     

Nejjjj, --sidens seere "undgår ikke deres skæbne".  Også i dag er der et par fotos af min Lunding-model - nu med det gomtalte "skæve" sidespejl.  Mon ikke det kom til at sidde nogenlunde. 

Håndbøjlerne/håndgrebene sidder stadig lidt "ubestemmeligt.  Hertil må det tilføjes, at disse kun er bøjet og anbragt i de huller, der skal bores inden vognens bemaling. Her skal de sidde til malings-dagen, for ikke at blive byttet rundt i ventetiden.

Det er i øvrigt noget besynderligt noget at beskætige sig med. 

Så mange "ens" vogne, og så alligevel.  Når man først kommer til at arbejde med et sådant projekt, er det utroligt så mange forskelligheder, der er på vognene.  De samme store, men især mindre genstande, til samme formål, kan sidde på forskellige steder på vognene - måske senere vognserier, men ofte flyttet ved ombygninger - dog ikke på alle vogne.
Hertil kommer, at også det foreliggende tegningsmateriale ofte er lige så forskelligt og -ofte- direkte misvisende.
Det vil nok føre for vidt, og ikke tjene noget formål her, at forsøge (helt bestemt: FORSØGE) at remse disse forskelligheder op - jeg tror ikke endikke, at jeg kender dem alle.
Nu forsøger jeg mig med et enkelt vognnummer, 533 (533 II  ), men også den afviger på flere punkter fra "vennerne", -selv de "nærtstående".  Fotos af vognen fra "alle" sider er lidt af en forudsætning, --men er billederne ikke fra -næsten- samme dag, er det svært at afgøre, hvilke "dimser", der skal medtages og sidde hvor ! ! ! ???

 

   -  -

 

 

19. september 2014.

1:45 model af københavnsk Lunding-sporvogn.

 

Ret beset er det stadie vel nået, hvor der ikke er den store forskel at se fra gang til gang, og dog ...

Indvendig er der forberedt for isætning af vindues-glas/-ruder, og udvendig: Sideplanker, sporskifte- stang og begyndelsen til vognstyrerens sidespejl.

Dette sidste med den "pudsighed", at det skal være "skævt" for at opnå den rette stilling for det område vognstyreren skal kunne overse.  Spejlet skal ikke bare være skævt, men helst skævt i de rette vinkler.  Normalt bliver emner, der skal være lige, ofte lidt skæve på den ene eller anden måde, meget mod ens vilje.  Nu skal emnet være skævt, men lykkes det så at få det til at se rigtigt ud ???

Efter at have fået oplyst diameteren på "puffer-pladen" på koblingshovedet, er der "høvlet" lidt af pladerne i begge ender.  Det blev de vist ikke ringere af.

 

. . . og hvorfor så alle disse fotos af denne "brand- tomt" ?   Ofte giver det en god mulighed for at se og opdage diverse fejl.  Sålænge øjet betragter den fysiske genstand, ser det åhhh så pænt ud, men set gennem kameraets linse, får man ofte et helt andet billede af sit "mesterværk".

 

 

Destiantionsskiltene på taget, trænger "godtnok" også til en "ansigtsløftning", men hvordan . . . ? 
Kasserne er loddet sammen, og jeg begynder ikke at skille kasserne ad !

 . . . i den nedgående sol´s sidste stråler ! ! !  (Faktisk står vognkassen på de to stykker træliste under trin- kasserne. Bogierne er bare "trillet" ind under vognkassen, -der er slet ikke er sat bund i til fotograferingen.

 

 

   -  -

 

I dagene  17. - 19. september må der ellers ikke forventes indlæg . . .

 

Nat: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dag:

 
 . . . mens evp får sin nattesøvn, hhv. indtager pladsen i hængekøjen i den jævnligt lovede sol.

 

   -  -

 

 

16. september 2014.

Diverse "opfej" fra  Illustreret Tidende, 1905.

Den første nordiske Automobiluge. Et større bil-optog er klar til afgang mod København.

Aalborg´s gamle station.  Illustreret Tidende.    --   Juli 1905.   Foto: Gebuhr.

 

Fra Aalborg kørtes ned gennem Jylland via Aarhus og videre over Fyn . . .

Afgang fra Aarhus (Sct. Clements Torv / Store Torv).

(Sporvognsskinner, men ingen køretråde / køreledningsophæng ?  Sporvogne i Aarhus fra 7. juli 1904 ! )

Illustreret Tidende.  Juli 1905.

 

 . . .  På vejen krydsedes to bælter med færger.

Xxx-færge.   Illustreret Tidende.   --   Juli 1905.

Den daværende "Dyrskueplads" på Københavns Fælled ved Øster Allé.  Illustreret Tidende.   --   Juli 1905.

"For Sporvognene har Dagene været ualmindelig travle - der har været ca. 1/4 Million flere Passagerer end sædvanligt i samme Tidsrum, - men Funktionærerne har klaret Situationerne, der ofte krævede megen Paapasselighed og Aandsnærværelse, med stor Dygtighed og Elskværdighed.  Specielt udfor Trianglen gjaldt det om at vise Forsigtighed, da adskillige af Byens Gæster ikke fuldtud syntes at have Forstaaelsen af, at elektriske Sporvogne ikke er helt saa farefri at omgaas, men alt er heldigvis gaaet for sig paa en Maade der tjener Personalet til Ære."

Øster Allé-Linien fra Trianglen til Haraldsgade, åbnet kun et lille halvt år tidligere, d. 30. december 1904.

 

------

 

Hadsund.

Hadsundbroen indvies.  Illustreret Tidende,  15. januar 1905.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  -  -

 

 

 

 

15. september 2014.

Herlev kirke.

Tillad mig at fortsætte og derved blive ved emnet for dagens "Søndags-ekstra" - når vi nu er igang:

Herlev kirke.   --   11. september  2014.

 

 

Våbenhuset, der her ligger på kirkens nordside.

 

Det senere tilbyggede sakristi -også bygget på nordsiden af kirken- men bygget af "almindelige mursten".

 

Kirkens lille kapel.

 

 

Munkesten i målene:  Ca. 250 x 80 mm.

Disse sten-mål kan synes "ligegyldige", men hvis nogen begynder at "tælle mursten" og regner med målene for almindelige mursten, så "får de et problem" ! ! !

 

Lige til modeljernbanen  

 

(Fortsættes)

 

  -  -

 

 

Søndags-ekstra.

13. september  2014.

Søndagenes "tårn-serie" (transformatortårne, kirketårne, fyrtårne m.v.) fortsættes her med...

 

Herlev kirke.

Herlev var engang en lille landsby -som nævnt andetsteds- ca. 10 km NV for København.  I vore dage vel nærmest en såkaldt "soveby" med alle former for bebyggelse, gamle landsbyhuse, villaer, små og store ejendomme samt små og store virksomheder.
Næsten midt i alt dette ligger stadig -side om side- det gamle gadekær ("friseret" ganskevist) og Herlev kirke.

Kirken er opført af røde munkesten på et fundament (syld) af kampesten.  Et rektangulærrt langhus med tårn i vest, våbenhus i nord og et -nærmest- kapel i syd. Hertil er i 1961-62 bygget et sakristi ved korets nordside.  Ved samme "istandsættelse" af kirken i 1961-62 blev de gamle kirkebænke fjernet og erstattet af datidige stolerader, ligesom alterbordet blev erstattet af et nyt af mursten. Prædikestolen er et rennæssance-arbejde, formentlig fremstillet i København, og synes nært beslægtet med prædikestolen i den nærliggende Gladsaxe kirke. 

Herlev kirke, ca. 10 km nordvest for København.  . . . .  . . . . . . . .

 

 

 

 

 - - -

Se evt. meget mere om kirken: 

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/kob_amt_373-389.pdf

 

 

Lige til modeljernbanen  

 

(Fortsættes)

 

  -  -

 

 

 NBNBNBNB    Der kommer kun denne ene Søndags-ekstra her i sommersæsonen.

 

 

 

 

 

 

 

14. september 2014.

Ugens Øresundsvej station.   --   11. august 2014.

 

Så gælder det den lille retiradebygning:  "Støttepædagogerne" indvendig er fjernet . . .

  . . . og hjørnerne er ved at være "lynet op".

 - - -

 

 . . . og det samme gælder udvendig.   ^---vv

Nu skal materialerne sorteres, kassable eller genanvendelige, og køres væk.   ^---v

 - - -

 

Muren i gavlen -også over stikket for "køkkendøren"-  er ved at være klar til at der snart kan komme gavle op.

 

 

Indvendig gøres der mere og mere klar til opmuring af skillevægge, der -om alt går vel- skulle blive på- begyndt i kommende uge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- -

 

 

13. september 2014.

Sorgenfri S-togsstation.   --   2014.

(Fortsat.)

Sorgenfri S-station   --   26. august 2014.

Adgangen til stationen med "billetsalget" midt i billedet.

Alt dette var engang forsiden af betjente ekspeditioner/ekspeditionslokaler ! ! !

Udkørselen mod Holte/Hillerød ---^  og tog  ---v  i samme retning.

 

Strækningen set mod Holte/Hillerød.

Mon ikke en god del af stationens passagerer kommer fra de tre "sovesiloer", der ses bagved (Grønnevej).

 

Stationsbygningen set i køreretning mod København.   ^---vv

 

 . . . og så kommer toget.

 

- -

 

12. september 2014.

Diverse.

I torsdagens løb kom der en forespørgsel, om jeg havde(har) et foto af søjlerne i lokomotivremisen på Otto Busses Vej.

Desværre har jeg kun eet, som jeg dristede mig ind og tog dengang.  En dør ud mod O.B.V. stod åben, der var ingen at spørge, så jeg trykkede jeg "knappen", og så ud igen.

Som jeg forstår forespørgselen, drejer det sig om et foto, hvor man kan se søjlernes (trækonstruktionens) udførelse. Det kan man da sådan nogenlunde.   Der spørges også om søjlerne/konstruktionen var svenskrøde eller gråmalede, men det fremgår desværre ikke af billedet.  Udover, at de sikkert har været kraftigt røg-/sodfarvede, ved jeg ikke, hvilken kulør de oprindelig har haft.

Hvis nogen blandt sidens læsere, har farvebilleder fra remisen, vil spørgeren her blive glad for et par billeder deraf.

(Send venligst en scanning til evp)

Lokomotivremisen,  Otto Busses Vej,   --   Oktober 1959.

 

 

Apropos gårsdagens små modelfotos:

KS 569. Husum Endestation   --   Februar 1957.  Den ekstra lanterne, der dækker vognnummeret, blev tændt og viste med et blåt lys, at vognen evt. kørte som natsporvogn til forhøjede takster.

Der er da nogen lighed.  -  Det bliver spændende -for mig- når modellen bliver malet.  Man kan ødelægge en fantastisk flot model ved en dårlig bemaling, --jeg håber på, at "den omvendte sætning" gælder her. 

 

 

KS 569.  UPS. Gitteret har fået et tryk,  --åbenbart en rystende oplevelse ! ! ! ---^ 

 - - -

 

KS 569 ved Husumvej´s udmunding i Frederikssundsvej.  --  Februar  1957. 
Kendere af stedet, vil næppe genkende noget som helst på dette foto.  Formentlig er selv asfalten ikke den samme.

Midt under motorvognen ses ovenviste gitterværk og den ene sandkasse, man bevarede efter ombygningen til "enkeltrettede" vogne ved indførelsen af "fast konduktør".  Sammenlign med KS-tegningen, der blev vist d. 8. september.

 

Linie 2.  Brønshøj Torv.   --   April 1959.

Det var "godtnok" tider dengang.  Nu har vi dieselos allevegne - selv inde i jernbanevognene.

Lunding-vogntog på linie 2´s endestation på Brønshøj Torv.    Maleri formentlig fra 1950-60-erne.

Til trods for, at jeg havde familie boende på Brønshøj Torv, 4. sal, med udsigt over "Torvet", fik jeg aldrig taget ret mange fotografier derfra, og kun et par stykker fra lejligheden.  Til gengæld malede lejlighedens indehaver engang dette maleri, som jeg på et tidspunkt fik overdraget.

Her er det pudsigt: Vandtårnet i baggrunden er også tegnet af sporvognenes tegner, arkitekt Ib Lunding.

Den stråtækte, hvide bygning, der ses lige over sporvognen er en del af Brønshøj Museum.

 

Brønshøj Vandtårn er i stilen funktionalisme og ejedes af Københavns Energi. Det blev i 2000 fredet – det er dermed et af de i alt elleve fredede vandtårne i Danmark.

Tårnet er et vartegn for området og benyttes hyppigt som pejlemærke eller mødested.  Faktisk kan jeg selv -i godt vejr og fra tagryggen på mit hus i Ballerup- se tårnet ude i horisonten.

 

- -

 

10. september 2014.

1:45 model af københavnsk Lunding-sporvogn.

  . . . nu med koblinger. 

 

 

Koblingsophænget er ikke "lige efter bogen" (endnu).  Her -som andre steder på vognen- gælder det, at jo flere småting, der kommer på under byggeriet - jo mere risikerer at blive revet af igen inden afslutningen.  Bl. a. derfor er ophænget endnu ikke det rigtige, --men dette falder ikke af under byggearbejdet. I mellemtiden må jeg overveje, hvorledes jeg kommer videre med det ! ! !

Min gamle læremester -farvehandler P. Adamsen, Gentofte- sagde ofte, at den bedste måde at at lave sine modeller på, er at lave det som i virkeligheden, -bare mindre.  Johhhh, --men det kan være svært at få sine byggematerialer til at føje sig så nøjagtigt ved disse små modeller, størrelse "0", men især "H0"

 . . . men ak, --den ligner stadig noget, der er afbrændt for enden af Pumpehusvej.

 

- -

 

8. september  2014.

1:45 model af københavnsk Lunding-sporvogn.

I gårsdagens "Dagens fotos" om københavnske Lunding-sporvogne nævner jeg (også) lidt om de problemer man (jeg), som modelbygger, kan have med manglende tegninger eller tegninger, der måske ikke rigtig viser virkeligheden, bl. a. fordi der -også indenfor sporvogne- kan være flere undertyper af en hovedtype eller ændringer på senere serier evt. ændringer udført i tidens løb.

Nu er der et sporvejsforum på nettet:  Danmarks Sporvejsforum - sporvejsforum.dk  /  Modelsporveje   så hvorfor ikke stille spørgsmålet dér. 

Som skrevet, -så gjort.

 

Udsnit af KS-tegning H 4323, der tilsyneladende er udført på tidspunktet for indførelse af fast konduktør, men som på flere punkter ikke stemmer overens med de vogne, der kørte i gaderne.

 

Bl. a. har man som sporvogns-modelbygger ofte det problem, at der ikke altid tegnes / vises tegninger af tagudrustningen, set oppefra.  Her kunne man ønske sig en "tilføjelse" til de tegninger Sporvejshistorisk Selskab udgiver i forbindelse med deres storværk "Sporveje i Danmark".  Netop et selskab / en forening som SHS har meget fine muligheder for at tegne/udgive sådanne tegninger -i det mindste- på de bevarede vogntyper, hvor der ofte vil være 1:1-forlæg for tegningen. Hertil kommer de oplysninger, der må kunne hentes i det store arkivmateriale, man råder over.

Indrømmet, det er et ekstra-arbejde, men kunne måske også hæve interessen for værket eller udgives parallelt for nogle "hovedtyper" af vogne, uden forlangende om køb af hele værket / dele af værket.

 

 

 

- -

 

 

I dagene  2. - 5. september må der ellers ikke forventes indlæg . . .

 

Nat: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dag:

 
 . . . mens evp får sin nattesøvn, hhv. indtager pladsen i hængekøjen i den jævnligt lovede sol.

 

- -

 

8. september 2014.

Sorgenfri S-togs-station.

Sorgenfri S-togs-station, set mod københavn.   --   26. august 2014.   ^---v

 - - - 

 

Set mod Holte / Hillerød.   ^---vv

 - - -

 . . . og under tag:

 - - -

  . . . og igen mod København   ^---v

 . . . her også med de nye rejsekort-standere.

 

 

  -  -

 

 

Søndags-ekstra.

7. september  2014.

1:45 model af københavnsk Lunding-sporvogn.

Nogle fotos af den 60 år gamle model har været vist før ("Dagens fotos": 24. august 2014). Nu skal det forsøges at færdiggøre den - med alle de fejl, der desværre blev begået i 1955, da modellen blev påbegyndt, --og derefter sat tilside af samme årsag.

Konservesdåseblik og ca. 0,5 og 0,7 mm kobbertråd var hovedparten af materialerne.  Det var jo en af mine første modeller, så desværre...   Alt blev loddet sammen og i dag -næsten 60 år efter, skal jeg ikke have skilt noget ad.  Det bliver aldrig pænt, hvis det skal samles igen, og skal der laves nye erstatningsdele, er det nemmere at bygge en helt ny.   Det bliver ikke tilfældet   

Egentlig kan jeg end ikke bygge en bivogn til motorvognen.  Den skal enten bygges med alle de samme fejl, som motorvognen har, eller de to arkitektonisk ens vogne kommer til at se alt for forskellige ud ! ! !

Københavns Sporveje  --  KS,  1:45-model.   ^---vv

Siden sidst er der kommet mere tagudstyr på . . .

. . . ligesom nogle af de gamle enkeltdele har måtte flyttes, da de ikke var anbragt rigtigt iht. de tegninger, der er til rådighed i vore dage.

De første mindre modeltegninger dukkede først op i bladet Modelbane-nyt i foråret 1956. Det var næsten samtidig med, at jeg begyndte at bygge, men ikke ensbetydende med, at jeg kendte til disse tegninger. 

Da jeg blev klar over deres eksistens, var fejlene begået.

"Desværre" er der tilsyneladende også store forskelle på vognene af forskellige serier.  Naturligvis har KS rettet senere leverede vognserier til, så de indhøstede erfaringer blev udnyttet, men det bliver ret uoverskueligt for modelbyggeren, når man kun kan se noget fra den ene side på den ene vogn og andet fra den anden side på andre vogne.

Det "eneste rigtige" er derfor nok, at se på netop den vogn, man (jeg) bestemmer sig for at kopiere - KS 533.
Problemet (udfordringen - på nu-dansk) er så bare, at jeg kun har billeder af den fra dørsiden, forfra og bagfra. Ser jeg på andre vogne, er der flere forskellige udførelsesformer på vognenes anden side - hvilken vælger jeg ???

SHS har ganske vist udgivet nydelige tegninger i forbindelse med storværket "Sporvogne i Danmark", men detailleringsgraden går desværre ikke så langt ned, og er flere steder i modstrid med fotos (der som nævnt også kan være forskellig fra vogn til vogn).

En dag må jeg tage en dyb indånding, og sige: "Sådan", og så bliver det ikke anderledes.

Der er også i tidens løb udgivet flere kopier af "virkelige" KS-tegninger - men de synes også ofte at afvige fra det, der kørte i gaderne.

Der synes f. eks. at være forskelle på udformningen af beskyttelsesskærmene for bremsemodstandene på taget.  Fotos siger eet, tegninger eller andre fotos noget andet ! ! !   

Eet er, at man -generelt- evt. har ændret noget i forbindelse med nye serier af vognene, noget andet er, at man senere -ved overgangen til fast konduktør- dels har ombygget vognene til to forskellige versioner, med enkelt og med dobbelt bagdør. Ombygningerne i sig selv medfører ændringer, men tilsyneladende ofte ikke samme udførelse(r).  

 

 

Kontroller med sidebekl.

På "bagsiden" sad (sidder)
tre såkaldte "Märklinpærer", de pærer, der var det mind- ste, man kunne købe den- gang.  En pære til forntlys og to til hver sides afviserlys.

 

Ved siden af kontrolleren ses trolleystangen (strømaftageren) med kontaktrulle (der blev lavet, så den lille rulle kører rundt, og ville kunne følge en køretråd ??? ).  "Stangen", der i virkeligheden er ret / lige, når den ikke er i brug, er her bukket en anelse for at illudere den bøjning, der fremkommer, når der er kontakt med køreledningen.

Som nævnt:  Det er en 1:45-model (spor "0").  5-kronen viser lidt af størrelsesforholdet, der dog er dobbelt så stort som det vanlige størrelsesforhold (1:87) for mig i vore dage.

Selvfølgelig bliver mange ting meget nemmere, men der kræves til gengæld også flere detailler.

 

Fremstillingsværktøjet har været nævnt.

Dette er værktøjet (minus de to store file), der dengang for 60 år siden blev anvendt til fremstillingen. 

Hertil kom en stor løvsav og en tilsvarende stor, gammel håndboremaskine.  Det er imidlertid det samme værktøj, der anvendes i dag, samt -indrømmet- en mindre elektrisk loddekolbe og en Proxon miniboremaskine.

(Nej, --der står ikke "DSB" indhugget i hammerhovedet, men "DSI", som dog ikke står for "Dansk Signal Industri"    

Den lille fladtang(spidstang) og skydelæren stammer fra dengang, der blev fabrikeret sporrammer i massevis i DMJK i 1950´erne. Skydelæren kunne indstilles til 32 mm -sporvidden- og tangen blev filet ned, således at man kunne slå et søm ned i svellen til sømmet ikke kunne komme længere. Så passede det lige, at skinnestrengen kunne bankes på plads, og sømmene fik det sidste slag. )

 

Lige til modeljernbanen.

 

NBNBNBNB    Der kommer kun denne ene Søndags-ekstra her i sommersæsonen.

 

  -  -

 

 

7. september 2014.

 

"Ugens Øresundsvej st."

Øresundsvej st. på Frilandsmuseet.   --   4. september 2014.

 

Vi sluttede med retiradebygningen i sidste uge, og derfor fortsættes der også her i denne uge:

Den lille bygning -stumperne af den- er nu helt frigjorte og rettet op, watter, lod og med de rigtige indbyrdes afstandsmål.

 

6 år som mærkeseddel -- nu er vægstykket stillet op og klar til at blive muret sammen med de andre stykker.

"Oplynningen" er i gang.  --  Nordfacaden / facaden mod Øresundsvej på Amager.

 

Perronfacaden på Amager   ^---v

 . . . og "gårdspladsen" til højre (med stilladset).

 

Øresundsvej st.  Frilandsmuseet.   --   4. september  2014.

Det kraftige beskyttelses-skumplast efter sammenspænding med et murstykke i 6½ år.  Havde det været 1:87,
var det lige til at støbe en murstensoverflade efter.

Lige til modeljernbanen  

 

(Fortsættes)

 

 

- -

6. september 2014.

Hørve-Værslev Jernbane - HVJ.   ---   Diverse.

Alleshave Mejeri.  Vinter 1943.   Arkiv:  Søren Pedersen.

Man aner lige HVJ, der skærer hen over vejen.   ^---v

Alleshave Mejeri.  Sommer 1944.  Arkiv:  Søren Pedersen.

 

Broen v. Eskebjerg.   --   Sommer 2014.  Foto:  Søren Pedersen.

Det fremgår af Eskebjerg by´s hjemmeside på facebook, at man vil foretage en fældning af træerne på et tidspunkt, som endnu ikke er nærmere bestemt.

 

. . . . .

Hørve-Værslev Jernbane-aktie,  side 1 og 3.  ---  Gl. Bjergsted Lokalarkiv.

 

Tak til Søren Pedersen og  Gl. Bjergsted Lokalarkiv.

 

 

 - -

3. september 2014.

Bygning af Skagen havn,   --   1904-1907.

Gennem lange tider diskuteredes det, at / om man skulle foretage nogle havnebyggerier i Jylland, og der fremkom bl.a. et  forslag til en stor dobbelthavn ved Skagen. Lovforslag om bygning af Skagen Havn vedtoges derefter i 1903.  Arbejdet med havnebyggeriet blev påbegyndt i foråret 1904, og blev udført på Sønderstrand lige ud for byen.  

To moler gik fra kysten ud over revlerne med en afstand på knap 500 meter, hvor de løb sammen og dannede en 60 meter bred indsejling som indramning af det store havneareal.

Havnen blev taget i brug i løbet af 1907, omend den først blev officielt indviet sidst på året.

Skagen.  Stentog fra Nordstranden.  1904.   ^---vv
I baggrunden Skagen by,   Th: Den nye havnebygning.

"I marts 1904 tog Entreprenørerne fat. Der blev lagt Spor dels ud til Nordstranden, hvor Ralen (Sten, der er rundslidte i Brændingen og paa Størrelse med en knyttet Haand) hentedes, dels fra Rimmer Station *) lidt nord for Frederikshavn til Strandby, hvor de mellemstore Sten - Håndstenene - hentedes.

Klitterne paa Strækningen foran Havnen blev jævnede med Jorden og Spor ført ned til Stranden fra Skagens Station."

"Efter disse forberedende Øvelser begyndte saa Arbejdet paa selve Havnen. En dobbelt Række Pæle blev rammet ned i Stranden og i Havstokken, derover lagdes Spor, hvorpaa de smaa Tipvogne førte Stenene ud, og væltede dem i Havet."

Udsnit af ovenstående foto.  --  Det er dog ikke alle sten, der kun er "håndstore".

 

*)  Rimmen station (Skagensbanen - SB) i vore dage.

Fotos + tekst i kursiv:  Illustreret Tidende august 1905.

 

 - o -

 

 

I dagene  2. - 5. september må der ellers ikke forventes indlæg . . .

 

Nat: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dag:

 
 . . . mens evp får sin nattesøvn, hhv. indtager pladsen i hængekøjen i den jævnligt lovede sol.

 

- -

 

 

2. september 2014.

Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane  -  HFHJ  --   1947.

Der har mandag d. 1. september 2014 været en del skriveri om HFHJ´s personvogn B 52, også benævnt Kuhlmann-car, hvilken vogn, der egentlig fik dette navn og hvornår. ( http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=17879 )

Allerede i 1947 bringer HFHJ et foto af vognen og omtaler den under nævnte øgenavn / "kælenavn" i et 50 års jubilæumsskrift for Hillerød-Frederiksværk Jernbane.  Omend navnet skulle være opstået efter en vittig bemærkning fra en journalist, kan det første tidspunkt måske være lidt svævende. Efter teksten i banens jubilæumsskrift kunne det lyde som om, at "navngivningen" kunne være sket allerede ved præsentationen af den nye vogn i 1932.

HFHJ B 52  --"Kuhlmann-car"--  ved præsentationen i 1932.

HFHJ B 52 - Kuhlmann-car - sammenkoblet med HFHJ M 3, 1932. (Fotografiet er så hårdt beskåret i flere forlæg.)

 

HFHJ´s nyanskaffede skinnebustog Sm 1 og Sp 1 i Hillerød.   --   1947.

Alle tre ovenstående fotos stammer fra nævnte jubilæumsskrift, 1947.

Tegning af HFHJ Sm 1 + Sp 1 i hobbybladet "Modeljernbanen", 1950. (Tegning.  W. Bay ? - her dog ikke i 1/87.)

HFHJ-lokomotiv-skitser.  Hobbybladet "Modeljernbanen", 1950.  (Tegning.  W. Bay)

HFHJ´s Maybachmotorvogn M 7.

 

 

- -

 

 

1. september 2014.

"Ugens Øresundsvej st."

Øresundsvej st. på Frilandsmuseet.   --   26. august 2014.

 

Ventesalen.

Når man ser ned mod fundamentet, bag de to stabler mursten, murerbaljen og trillebøren,  ^---v   ser man en lille forhøjning, der er fundamentet for den kommende skillevæg mellem ventesalen og stationskontoret ---^ (tv)
og spisekammeret/viktualierummet ---v (th).

 - - -

Museets skitse for den daværende indretning og (delvis) den forestående genopbygning.
Tegning. Morten Kv. Jensen, Nationalmuseet.

Øverst til venstre ses hhv. billetluge og dør til stationskontoret.  Ved nedtagningen af stationen, viste murværket synlige tegn på, at billetlugen oprindelig har været placeret yderst til venstre, døren længere inde og kakkelovnen i midten af ventesalen.

Ved nedtagningen havde døren og billetlugen skiftet plads, -eller ???   At døren havde byttet plads med den gamle billetluge, var ganske tydeligt, men om der nogensinde har været en billetluge dér, hvor der nu var et synligt hul til en billetluge, er måske et spørgsmål.

Det er uvist, hvornår denne ombytning er foregået, men er den sket samtidig med nedlægningen af persontogstrafikken (den første eller den anden), og det er vel ganske sandsynligt, er det nok et spørgsmål, om der atter blev genopsat en billetluge. Formentlig er hullet efter den flyttede dør muret helt op, da bygningen nu hovedsagelig var til beboelse, med en smule godsekspedition, der blev klaret fra en skranke i ventesalen.

Ved samme lejlighed fik stationsbestyreren lov til at dele ventesalen ved opsætning af en skillevæg midt i lokalet, således at den østre side af salen (mod Krimsvej) nu blev til familiens soveværelse.  Dette vides, da bl. a. det sidste bestyrerpar omtalte dette under samtaler med museets personale.

Det pudsige er, at det ikke ved nedtagningen lykkedes museet at finde så meget som eet eneste søm- eller skruehul endsige andre tegn/mærker efter en sådan skillevæg.

Formentlig ved denne lejlighed blev indgangsdøren til ventesalen også ændret til en dobbeltdør, evt. med mulighed for adgang/udgang til/fra begge rum.

 

Da Amagerbanen (DSB) "opgav" stationen, og det sidste stationsbestyrerpar flyttede ud, blev stationsbygningen kortvarigt overtaget af bl.a. en mindre jernbaneklub, der havde et ønske om, at genindrette bygningen som station. Ved denne lejlighed kunne man måske forestille sig, at man har forsøgt at genskabe en billetluge - hvem ved; måske både genskabt, men også atter medtaget ved fraflytningen, så kun hullet var tilbage.

Som jeg husker det, var der vist en slags "station" i bygningen i kulturåret i 1996.  Nogle blandt de deltagende i dette arrangement må vel kunne huske noget derom - vi / museet hører gerne derom.

 

Længere ude i lokalet ses til venstre hhv. en lille rektangulær firkant og et "L", der står på hovedet.  Dette er hhv. placeringen for en lille røverisikret kasse, hvori stationspersonalet kunne lægge diverse værdisager / pengebeløb, der skulle afhentes af togpersonalet under et togophold.  "L"-et dækker over den ovenfor omtalte godsekspeditions-skranke.  Jeg kan faktisk huske, at jeg selv en gang (formentlig i 1970-erne) er blevet ekspederet dér.

Yderst langs væggene var der -i sin tid- faste bænke (mærker kunne ses i væggene).  "Vinkel-bænke", langs væggen mod hhv. Krimsvej / sydvæggen mod Dragør til indgangsdøren, samt på den anden side, langs sydvæggen / væggen mod sporene. Ved denne sidste bænk, er det dog -lige nu- et spørgsmål, om bænken nåede helt frem til skillevæggen mod stationskontoret, eller den var afskåret ca. en meter inden, for at give plads til rejsende ved billetlugen.  Gik bænken helt ind, må billetlugen flyttes nogle cm længere ind i lokalet.

Dette spørgsmål forsøges afklaret inden den snarlige genopbygning af skillevæggen.

(Bænken langs / på skillevæggen mod spisekammeret / viktualierummet er Frilandsmuseets "opfindelse" af hensyn til lokalets fremtidige anvendelse.)

Sluttelig bliver der fremstillet en ny enkelt indgangsdør med udgangspunkt i den gamle dobbeltdør samt div. tegnings- og fotomateriale.

Tegning. Morten Kv. Jensen, Nationalmuseet.

Klik på tegningen for større tegning.

 

 

Retiradebygningen.

Den delvis "afklædte" retiradebygning, --Øresundsvej station på Frilandsmuseet.   --   26. august 2014.

 - - -

Endnu mangler der stadig "noget" inden bygningen er helt fri for sin idklædning og den endelige
opretning af bygningsdelene.

 

Set fra "enden" af stationsgaden . . .

 . . . og fra stationsgaden ved Stadager Brugsforening.   --   26. august 2014.

Det bliver en flot afslutning på stationsgaden, når den tid kommer ! ! !

 

Tak til:   Morten Kvist Jensen, Frilandsmuseet / Nationalmuseet for illustrationstegninger.

 

 

 

 

 

 

---