Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:
Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! ! Skulle man alligevel "falde over" evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".
Jeg finder det ganske utroligt, at nogle ikke kan holde "nallerne" væk fra andres private hjemmesider (uden at spørge først - uden at angive hvem / hvor man har dem fra). Går de også sådan og "smårapser" i grønthandlerens fortovsudstilling, bare fordi det er muligt, og mens grønthandleren ekspederer en anden kunde og dermed ser den anden vej ? ? ? ! ! ! *)
Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning. Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn). Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere. Spørg, -hvis der er tvivl.
Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde. Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.
Ved kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.
Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid.
Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 
Dagens foto(s).
Marts 2012.
Dagens foto(s) må forventes at stamme fra hele landet.
- - o 0 o - -
31.3.
Fakse Kalkbrud. -- Februar 1960.
FJ nr. IV: . . .
. . . kommer bakkende hjem fra graven med læs . . .
. . . og trænger til lidt både fast og flydende ved depotet/remisen . . .
. . . bemærk kulskovl-bladet, der lige er kommet med i højre billedkant ---^ - - - - - - - - - - - - - - -
. . . og mere kul . . .
. . . inden der atter køres . . .
. . . ud til graven efter et nyt læs. -- Februar 1960.
- o -
30.3.
Fakse Kalkbrud -- 1960.
Først lige et par indledende ord fra et Rich´s-album, ca. 1938: "Vort flittige Folk".
. . 
- - -
FJ IV og I. -- Fakse Kalkbrud. Februar 1960.
FJ IV. -- Fakse Kalkbrud. Februar 1960. ^---v
Pålæsning af kul ved "ægte håndkraft".
- - -
- - -
Der er nu noget særligt over sådan noget gangtøj på et damplokomotiv ! ! !
- o -
29.3.
Bornholmske stationer: Rø, Humledal og Tejn -- 1960.
Rø -- km 19,1 fra Rønne.
Sporplan: DBJ. . .
Nedlagt Rø station. -- 15. april 1960. ^---v
- - -
Nedlagt Rø station, vejfacaden. -- 15. april 1960.
Humledal -- km 23,2 fra Rønne.
.
Sporplan: DBJ. . .
Humledal station. -- 15. april 1960. ^---v
- - -
Tejn -- km 25,0 fra Rønne.
Sporplan: DBJ. . .
Nedlagt Tejn station. -- 15. april 1960. ^---v
Nedlagt Tejn station. Vejfacaden. -- 15. april 1960.
Lad mig i øvrigt minde om bøgerne:
...med en masse gode gamle og nye fotos og tegninger af alt på DBJ. Skal jeg være helt ærlig, er der nok desværre meget, man ikke finder omtalt i bogen. Lidt trist, for hvornår tør andre udgive en bog i den "vægtklasse" igen om DBJ (m.fl.), og sålænge må vi savne, det vi mangler ! ! !
Til gengæld må det nok også erkendes, at der er utrolig mange gode ting, som man slet ikke ville vente, men som er med til at hævet bogens kvalitet væsentligt ! ! !
De Bornholmske Jernbaner --- 1900 - 1968. Ludvig Mahler, 1993. ISBN: 87-88134-03-2
Denne bog giver egentlig svar på mange af de spørgsmål, man (jeg) savner svar på i bogen ovenover. A4, 208 sider, sort/hvid, mange illustrationer.
- o -
28.3.
Bornholmske stationer: Rønne N og Rønne Ø -- 1960.
Rønne H, Rønne N og Rønne Ø -- så var der vist . . . . . .heller ikke plads til flere stationer i Rønne.
Kort fra POLITIKEN´s bog "DANMARK RUNDT", 1944.
Rønne N - km 1,5
Sporplan: DBJ. . .
Som det fremgår af sporplanen, var stationen skillepunktet for banen RAJ (Rønne-Allinge Jernbane) indtil denne bane blev nedlagt.
Efter DBJ´s nedlæggelse i 1969 blev stationsbygningen nedrevet.
Rønne Ø - km. 2,9.
Sporplan: DBJ. . .
Rønne Ø. -- 15. april 1960. ^---v
- - -
Lad mig i øvrigt minde om bogen/bøgerne:
...med en masse gode gamle og nye fotos og tegninger af alt på DBJ. Skal jeg være helt ærlig, er der nok desværre meget, man ikke finder omtalt i bogen. Lidt trist, for hvornår tør andre udgive en bog i den "vægtklasse" igen om DBJ (m.fl.), og sålænge må vi savne, det vi mangler ! ! !
Til gengæld må det nok også erkendes, at der er utrolig mange gode ting, som man slet ikke ville vente, men som er med til at hævet bogens kvalitet væsentligt ! ! !
De Bornholmske Jernbaner --- 1900 - 1968. Ludvig Mahler, 1993. ISBN: 87-88134-03-2
Denne bog giver egentlig svar på mange af de spørgsmål, man (jeg) savner svar på i bogen ovenover. A4, 208 sider, sort/hvid, mange illustrationer.
- o -
27.3.
Bornholmske godsvogne, 1960.
En lukket godsvogn.
Nedenstående oplysninger om vognene i ( ) er aflæst på vognene ved mit næste besøg på øen i 1968, --derfor revisionsdatoer, der kan ligge / ligger senere end foto-tidspunkterne.
DBJ 445
DBJ 445. Rønne. -- 15. april 1960.
(Byg: Beuchelt & Co, Grünberg/Schlesien, 1917. - Tara: 5.710 t - Last: 10.000 t - Aks.afst: 3.500 mm. Sidst rev: 4.5.1955. - Rødmalet. Benyttet til bl. a. transporter af svin til Rønne Slagteri.)
Tankvogn T 200.
T 200. Det danske Petroleums Aktieselskab, DDPA, senere Esso.
DBJ T 200. Rønne. -- 15. april 1960. ^---v
(Byg: ? - Tara: ? t - Last: 3.000 t - Aks.afst: 3.500 mm. Sidst rev: ? . - Gråmalet.)
"Lige til modeljernbanen".
- - -
. . . Og så til noget helt andet:
DSB-siden "Kystbanen" / (Klampenborg) - Rungsted. er blevet udvidet med 22 nye, gamle fotos fra Rungsted Kyst.
Indkørsel til Rungsted, mod nord. -- 1967.
Foto: Per Bjørn Pedersen.
Per Bjørn Pedersen har stillet 22 af sine fotos fra stationen til rådighed for www.evp.dk
- - -
DSB -- Lille Skensved.
Skematisk sporplan over Lille Skensved station med tilhørende betjeningsskema for stationens daværende mekaniske Siemens-Halske-apparat.
Arkiv: Ole Edv. Mogensen.
Sporplan og skema vil blive optaget på Lille Skensved-siden.
- - -
Hvad der dette ?
De fleste vil nok ikke være i tvivl: Det underste af en vinduesviskerarm.
Arkiv/foto: Erik Kjærgaard.
Det er da heller ikke selve armen, der er det "interessante", men farven: Den stammer fra en af Hjørring Privatbaners skinnebusser, hvis farve har været diskuteret på div. hjemmesider ved flere lejligheder. Her kan farven så ses. OK, --farven kan være mere eller mindre forvansket efter lyset såvel på optagelsestidspunktet, i fotografiapparatet, i PC´erne eller på den skærm, der benyttes ved læsningen her.
Ja, --men det er dog langt bedre end en beskrivelse i "sort/hvide ord".
Dette foto vil også efterfølgende være at finde i forbindelse med materiel-omtalen på HP-siderne (Hjørring-Løkken-Aabybro og Hjørring-Hirtshals).
Tak til:
Erik Kjærgaard.
- - -
Øresundsvej -- AB
Medlemsbladet "Frilandsmuseets Venner" meddeler i sit martsnummer, at
---nå, ja, læs selv:
Det vil blive spændende at se/høre i den nærmeste tid, helt nøjagtigt, hvad dette indebærer.
Mon ikke vi er mange der vil glæde os ??? ! ! !
- o -
26.3.
Lidt FFJ (ved Aabybro) m. v. -- 1963.
FFJ. Knøsgaard trb. set mod nordøst. -- 17. august 1963. ^---v
- - - og mod øst/sydøst / Aalborg.
FFJ. Biersted station, set mod nordøst/Aalborg. 17. august 1963.
APB M1. Aalborg.18. august 1963.
------ Og nu til noget helt andet ! ! ! -------
"Hvorfor tager du aldrig billeder med mennesker ???"
De, der kender mig -godt- ved, at jeg sjældent tager billeder med mennesker. Ofte er jeg blevet spurgt om netop det:
"Hvorfor tager du aldrig billeder med mennesker på ???".
En slags svar ser man nedenfor.
Ofte har jeg tænkt på - og en skønne dag bliver det måske til noget: En "underside" med teksten: "Hvorfor tager du aldrig billeder med mennesker".
På denne "side" skulle den eneste tekst til hvert foto være:
Derfor ! ! !
- o -
25.3.
Søndags-ekstra.
Gribskovbanen -- GDS 10. -- 1960.
Bygget: Henschel & Sohn, Kassel, 1924, som byggenr. 20231. Ophugget 1964.
GDS 10. Gilleleje. -- 23. maj 1963. Bagved ses: GDS C 31. ^---v
- - -
- - -
- - -
GDS 10. Gilleleje. -- 23. maj 1963. ---^
GRIBSKOVBANEN. Ole-Chr. M. Plum og Lars Viinholt-Nielsen.
Dansk Jernbane-Klub nr. 57, 2009. -- ISBN 978-87-87050-61-6.
- o -
25.3.
Bornholmske stationer: Rønne Allinge Jernbane - RAJ. 1960.
DBJ. Nedlagt Nyker station. -- 15. april 1960.
DBJ. Nedlagt Klemensker station. -- 15. april 1960. ^---v
Uddrag af:
POLITIKEN´s turistfører "Danmark Rundt", 1944.
Utroligt, hvad ting kostede dengang, og hvad man
reklamerede med som trækplaster ! ! !
"Billard, Radio,Have". Den går vist ikke i 2012 ! ! !
.
- - - den gamle vejfacade.
Kleven mellem Klemensker og Rø.
Kleven - Postkort. Toget mod Rønne ventes . . .
. . . kommer, . . .
Udat. postkort.
. . . og er kørt. 15. april 1960.
Tog kommer den modsatte vej - mod Allinge/Sandvig . . .
Udat. postkort.
. . . og er kørt. --- Den nedlagte strækning Klemensker-Rø.15. april 1960.
Lad mig i øvrigt minde om bogen(bøgerne):
...med en masse gode gamle og nye fotos og tegninger af alt på DBJ. Skal jeg være helt ærlig, er der nok desværre meget, man ikke finder omtalt i bogen. Lidt trist, for hvornår tør andre udgive en bog i den "vægtklasse" igen om DBJ (m.fl.), og sålænge må vi savne, det vi mangler ! ! !
Til gengæld må det nok også erkendes, at der er utrolig mange gode ting, som man slet ikke ville vente, men som er med til at hævet bogens kvalitet væsentligt ! ! !
De Bornholmske Jernbaner --- 1900 - 1968. Ludvig Mahler, 1993. ISBN: 87-88134-03-2 . Denne bog giver egentlig svar på mange af de spørgsmål, man (jeg) savner svar på i bogen ovenover. A4, 208 sider, sort/hvid, mange illustrationer.
- o -
24.3.
Bornholmske godsvogne, 1960.
Lukkede godsvogne.
Nedenstående oplysninger om vognene i ( ) er aflæst på vognene ved mit næste besøg på øen i 1968, --derfor revisionsdatoer, der ligger senere end foto-tidspunkterne. Aflæsningen gælder også akselafst. 3.500 / 3.800 mm, der vel burde have været den samme for alle vogne i serien ???)
DBJ 173, Neksø. -- 15. april 1960. (I baggrunden en fhv. godsvogn ombygget til Sb-skinnebus-bivogn.)
(Byg: Bornholms Maskinfabrik. Rønne - Tara: 4.480 t - Last: 5.000 t - Aks.afst: 3.500 mm. Sidst rev: 30.10.1961. - Rødmalet.)
DBJ 174, Rønne. -- 15. april 1960.
(Byg: Bornholms Maskinfabrik. Rønne - Tara: 4.440 t - Last: 5.000 t - Aks.afst: 3.500 mm. Sidst rev: 1.5.1962. - Rødmalet.)
DBJ 175, Rønne. ^---v
(Byg: Bornholms Maskinfabrik. Rønne - Tara: 4.460 t - Last: 5.000 t - Aks.afst: 3.800 mm. Sidst rev: 20.11.1961. - Rødmalet.)
. . .
"Lige til modeljernbanen" ! ! !
DBJ 175 Rønne.
DBJ 176, Rønne. 15. april 1960.
(Byg: Bornholms Maskinfabrik. Rønne - Tara: 4.490 t - Last: 5.000 t - Aks.afst: 3.500 mm. Sidst rev: 24.2.1961. - Gråmalet.)
"Den "glemte" godsvogn i Allinge:"
Foto: P.E. Clausen. DMJK.
Nævnte overskrift siger næppe nogen noget i dag, men dengang, omkring 1970 kendte næsten alle -med lidt interesse for bornholmske jernbaner- "Den "glemte" godsvogn i Allinge".
Stationsbygningen i Allinge blev straks efter nedlæggelsen af banen overtaget af Civilforsvarsstyrelsen, som også overtog / fik overdraget DBJ 188 til "øvelsesformål". Vognen stod der i mange år herefter på det gamle stationsareal, medens skinnerne på resten af banen forlængst var taget op. Den fik derfor efterhånden den nævnte betegnelse, men jeg er ikke klar over, hvornår den "gik til de evige jagtmarker".
Da jeg selv var der i 1960, kendte jeg ikke dens eksistens, men den skal såmænd nok have stået et sted derinde bag hegnet.
Mere om stationen kan læses her: Allinge station
DBJ i vore dage:
Arkiverne findes dels på Bornholms Museum, dels på Lokal- historisk arkiv på Bornholms bibliotek og endelig findes der en del materiale hos foreningen De Bornholmske Jernbaner.
Foreningen holder til i en tidligere skibsværftsbygning på Nexø Havn.
Det er på adressen:
Ndr. Strandvej 8, 3730 Nexø,
hvor medlemmerne vedligeholder en mindre udstilling om jernbanerne på Bornholm.
Udstillingen har kun åbent i sommermånederne.
- o -
23.3.
Gilleleje -- GDS, fortsat.
Gilleleje st, sydenden, dvs. indkørselsenden for tog fra Hillerød.
Alle fotos: 23. maj 1963.
Midt i billedet ses indkørselssignalet på "Stop" og i højre side ses HHGB-sporene sydvest for drejeskiven . . .
. . . næsten samme synsvinkel, men lidt nordligere, og her er det GDS-sporene, der ses.
Set den modsatte vej, --mod nord: HHGB-perronen med et par af deres skinnebusbivogne, HHGB Sp 3 og Sb 1,
på opstillingssporet . . .
. . . stadig HHGB-sporene, --lidt længere mod nord . . .
. . . og GDS-sporene . . .
. . . med skinnebusmotorvogn, GDS S 2 under omløb.
Svinefolden, remisen m. vandtårn og kulgården.
Centralstationen -- HHGB-sporet med tog mod Helsingør. Det kurvede spor til højre er havnebanen til Gilleleje havn.
Postkort stemplet i Gilleleje d. 16 september 1927.
Litteratur:
GRIBSKOVBANEN. Ole-Chr. M. Plum og Lars Viinholt-Nielsen.
Dansk Jernbane-Klub nr. 57, 2009. ISBN nr. 978-87-87050-61-6.
- o -
.
22.3.
Indrømmet, --det begyndet lidt "bagvendt" - med stationens drejeskive, men det er gjort for at vise fotografierne i korrekt geografisk / placeringsmæssig rækkefølge - fra øst mod vest:
Gillelejes stationsbygning med Gribskovbanens drejeskive foran. 23. maj 1963.
Herefter: Gillelejes stationsbygning. -- 23. maj 1963. ^---v
. . . og set diagonalt mod nordøst, med Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banens spor i forgrunden. -- 23. maj 1963.
Gilleleje station med stationsforpladsen bag det hvide stakit. -- Sporet til højre -Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banens indkørselsspor- og samtidig det spor, der forsvinder ind bag stationsbygningen, er perronsporet fra fotografiet oven over, medens det andet spor -længst til højre- er HHGB´s opstillingsspor.
23. maj 1963.
Varehuset, på venstre side af stationsforpladsen. 23. maj 1963. ^---v
. . .
- o -
21.3.
Lidt GDS (Gribskovbanen) -- 1963.
GDS U 1, "Hatteæske", Gilleleje. -- 23. maj 1963. ^---v
. . .
GDS Qa 105 "afhjulet" / "mavelandet" ??? og benyttet som skur.
GDS. Remisen, Gilleleje. -- 23. maj 1963.
GDS. Kulgården, Gilleleje. -- 23. maj 1963.
- o -
20.3.
Hjørring Privatbaner. -- 1963.
Langholm trb. -- 4,1 km fra Hjørring.
Langholm trb. -- 17. august 1963, set mod syd, hhv. sydøst / Hjørring. ^---v
(Den hvide "plet" ved standsningssignalet er ikke en fejl i billedet, men "gavlen" af en mindre henstillet trækasse med en hvid mærkeseddel .)
. . . og mod nordvest / Hirtshals.
Tog til tiden eller ! ! !
- o -
19.3.
Hjørring Privatbaner -- 1963.
Vellingshøj st / trb. -- 4,1 km fra Hjørring.
Oprindelig var banen tænkt som en privatbane fra Hjørring til Aalbæk på Skagensbanen, med sidebane fra Vellingshøj til Hirtshals.
Imidlertid blev det "sidebanen" til Hirtshals, der først blev gennemført og åbnet i december 1925. Senere - i 1933 - blev den oprindelige linieføring til Aalbæk opgivet ! ! !
Det var dog ikke anderledes end, at mange forskellige ting -i mange år efter åbningen af "sidebanen" til Hirtshals- stadig vidnede om det oprindelige projekt.
Banens banemærker blev fra åbningen udgivet med påskriften "H A", og så sent
som i 1927 stemplede/annullerede Hirtshals station stadig deres banemærker med et stempel lydende på "Hjørring-Aalbæk JB", til trods for, at banen aldrig blev anlagt.
På kortskitsen til højre er den oprinde-lige linieføring vist med en punkteret linie, -men interessant nok: Ser man på nutidens satelit-fotos, er afgreningen stadig ganske synlig i landskabet.
--og banen har aldrig eksisteret ! ! !
Se: http://map.krak.dk/m/9F9XR
Banemærke fra 1925, annulleret i 1927
med stempel: Hjørring-Aalbæk JB.
Vellingshøj st. -- 17. august 1963. ^---v
. . . set mod syd / Hjørring . . .
. . .
. . . og mod nordøst / Hirtshals.
En af denne "side"s læsere kom forbi Vellingshøj i slutningen af 70´erne:
"Ren idyl. I ventesalen et nydeligt teaktræsspisebord med en lille løber og billeder på væggen a la "den brølende kronhjort". Desuden et lysskilt på væggen med "Toget kommer", --der formentlig tændtes, når toget så kom. En fin service på en regnvåd dag i en forblæst egn."
Ja, men nu kommet toget:
"Tog fra Hirtshals." -- 17. august 1963.
Til højre for motorvognen skulle strækningen mod Aalbæk rent faktisk have afgrenet. Det ses ikke så nemt på dette foto, men forsøg med et kik på f. eks. Google Earth / KRAK-Eniro. http://map.krak.dk/m/9F9XR Prøv f. eks. forstørr.-trin 14 og se lidt nord for stationen, mellem "Start" og "Slut" --- Utroligt, men sandt ! ! !
Bemærk i øvrigt toget -til venstre, på Hirtshalsbanen- under ind- eller udkørsel. Her skulle der lige have stået vognnummer på taget, som det ofte er moderne i vore dage
Foto: Ole Gold.
Tak til:
Ole Gold.
- o -
18.3.
Søndags-ekstra.
DSB E 981 - 1971.
Den sidste kilometer er kørt - bortset fra den forsmædelige tur på slæb til ophuggeren.
DSB E 981. Maskindepot København Gb (Mdt.Gb.) 15. marts 1971. ^---v
Desværre lidt uskarpe, --men . . . ^---v
. . .
. . .
. . .
. . . . . 
. . .
DSB E 981. Mdt.Gb. 15. marts 1971 . . .
. . . og herefter gik turen formentlig videre til ophugningsfirmaet Petersen & Albeck næsten lige "på den anden side af gaden" (Vasbygade), eller måske Joseph Levin og Co. på Islands Brygge.
- o -
Hjørring Privatbaner -- 1963.
Vidstrup station -- 6,9 km fra Hjørring.
HP. Vidstrup. -- 17. august 1963. ^---v
Vidstrup station, set mod nord / Hirtshals . . .
. . . mod nordvest . . .
. . . mod sydvest / Hjørring . . .
. . . Vejfacaden, set mod sydøst . . .
HP. Vidstrup. -- 17. august 1963.
. . . og mod nordøst.
Samme motiv
. . . næsten 50 år senere:
Vidstrup station, "vejfacaden". -- 21. oktober 2005.
Foto. Ole L. Nielsen.
Banesiden, set mod Hirtshals -- 21. oktober 2005. . . . . .
Foto. Ole L. Nielsen.
. . . og set mod Hjørring -- 21. oktober 2005.
Foto. Ole L. Nielsen.
Varehuset, "vejfacaden". -- 21. oktober 2005.
Foto. Ole L. Nielsen.
Der er nu "stil" over Hjørring-banernes stationer ! ! ! . . .
-----
. . . og når vi nu er på de kanter, og billederne blev taget, skal vi så ikke lige se . . .
. . . om ikke andet, så af hensyn til lokalbefolkningen: Vidstrup kirke. -- 17. august 1963. ^---v
Når man i vore dage ser kirkens hjemmeside http://www.tornby-vidstrup-sogne.dk/vidstrupkirke.htm er det stadig som at se kirken dengang - der er bare kommet farver på.
. . .
Tak til:
Ole L. Nielsen.
- o -
17.3.
Bornholm -- Rønne, 1960.
De Bornhlmske Jernbaner - DBJ.
Dette "landkort" over Bornholm hang i et glas-inddækket udhængsskab på stationsbygningen sammen med opslag om togtider, ankomst og afgang, men også andre oplysninger.
Det tre-dimensionelle "landkort" var lokalt frem-stillet, medens to små passagerskibe var "Viking" blyskibe. Udhængsskabene hørte til rejse-bureauet, og "kortet" var måske bygget af bestyreren af bureauet. Han var meget kreativ, så der var meget stor variation i, hvad der blev vist i disse udhængsskabe.
Foto af stationsbygningen viser stadig kortet d. 1. juli 1972, men et andet foto optaget omkring 1972/73 viser, at det på dette tidspunkt er fjernet.
Endnu vides det ikke, hvad der blev af "kortet", eller hvor det evt. blev af ! ! !
Vinkelret på sporet, ved indkørselen til Rønne station - fra Neksø, sad dette stationsskilt på remisebygningens gavl.
15. april 1960.
Skematisk sporplan over Rønne H.
Oprangeringen af "Posttoget", øverst til venstre, vil blive beskrevet i en senere "Dagens foto(s)", men kan allerede ses på: www.jernbanen.dk, "Signalposten", nr. 4, 1968.
En tur rundt om Rønne H.
DBJ. Rønne H. -- 15. april 1960. ^---v
På perronen den blå -vist sjældent fotograferede- stykgods-lastbil fra DBJ. Hvorfor man valgte den blå farve til lastbilen,
er uvidst.
Det er måske ikke så mærkeligt, at den blå lastbil var sjældent fotograferet -- den er allerede væk ! ! !
Det må have været et af de sidste år med dette perron-ur. Det hang vinkelret på bygningen, i et meget flot
støbejerns ophæng. Fra engang først i 1960´erne blev uret erstattet af et noget mere kedeligt, almindeligt fladt ur ophængt på selve stationsbygningen.
Nexø Station beholdt sit perron-ur med støbejernsophæng mv. helt til lukningen af stationen og banen
i 1968. Betænksomme mennesker bevarede både ur og ophæng, og det kan nu ses på DBJ-museet i Nexø.
Bemærk i øvrigt: Der er gang i pakkeposten, sikkert både banens, rutebilernes og naboen, postvæsenets.
. . . Vejfacaden, med DSB - Rejsebureau.
. . .
. . . DBJ. Rønne H. -- 15. april 1960 -- i baggrunden banens administrationsbygning / -kontorer.
Foto: Niels Gold.
Foto: Georg Schmidt.
.-Stedet-%20hedder%20nu%20-Jernstangen-.jpg)
Rønne H. perronfacaden. -- 30. juli 1983. "Stedet" hedder nu "Jernstangen"
Foto: (nm).
Rønne H set fra Snellemark. -- Marts 2012. ^---v Nu er Rejsebureau´et også væk og erstattet af et reklameskilt for "den lokale".
Fotos: Peter M. Thomsen.
Da jeg senest var i Rønne (5-6 år siden) --sammen med nogle DSB-pensionister -- besøgte vi en lille café/restaurant i Rønne. Vi var 8-10 mand (m/k), der gerne ville spise lidt frokost på stedet.
"S´gerne".
Vi fik / tog plads, og fik den vanlige øl, mens vi ventede.
Straks efter bemærkede vi også en ung mand, der "pludselig" fik meget travlt med at komme ud af døren. Han kom også hurtigt tilbage, -- med "noget" under armen.
Senere blev vi klar over, at han var blevet sendt i byen efter brød og lidt "div. pålæg". Hele 8-10 gæster til frokost kom bag på "den fungerende".
Det var ikke denne restaurant - den har jeg tilgode til næste gang ! ! !
. . .
Rønne H set fra Snellemark. -- Marts 2012.
Fotos: Peter M. Thomsen.
Lad mig i øvrigt minde om bøgerne:
. . . med en masse gode gamle og nye fotos og tegninger af alt på DBJ. Skal jeg være helt ærlig, er der nok desværre meget, man ikke finder omtalt i bogen. Lidt trist, for hvornår tør andre udgive en bog i den "vægtklasse" igen om DBJ (m.fl.), og sålænge må vi savne, det vi mangler ! ! !
Til gengæld må det nok også erkendes, at der er utrolig mange gode ting, som man slet ikke ville vente, men som er med til at hæve bogens kvalitet væsentligt ! ! !
De Bornholmske Jernbaner --- 1900 - 1968. Ludvig Mahler, 1993. 87-88134-03-2
Denne bog giver egentlig svar på mange af de spørgsmål, man (jeg) savner svar på i bogen ovenover. A4, 208 sider, sort/hvid, mange illustrationer.
Tak til:
Georg Schmidt, Niels Munch, Ole Gold, Peter M. Thomsen og Sten Møller.
- o -
16.3.
Bornholmske godsvogne, 1960.
Åbne godsvogne.
Vognene, litra Rb 701-711, blev bygget til Almindingen-Gudhjem Banen (AGJ) af Bornholms Maskinfabrik, Rønne i 1915-16.
Lasteevne 5 t. Bundflade 9,3 m2 og kun med håndbremse - som det også ses på fotos.
DBJ 704. Rønne. 15. april 1960.
DBJ 705. Rønne. --- 15. april 1960. ^---v
"Lige til modeljernbanen"
( Kopier af billedet på et Word-ark og "træk" kopien af selve vognkassen (4710 mm) diagonalt til størrelsen 10,5 cm (størr. 0) eller 5,4 cm (størr H0) opnås. Udskriv foto på et stykke papir. Juster evt. lidt op/ned og Du har en arbejdstegning - lige til modeljernbanen ! ! ! )
DBJ 706. Aakirkeby. -- 15. april 1960.
DBJ 707. Aakirkeby. -- 15. april 1960.
DBJ 708. Rønne. -- 15. april 1960.
Lige til modeljernbanen ! ! ! --- Kun 10,5 cm lang i spor 0 eller 5,4 cm i H0 ! ! ! . . . . . . . . .
Tegnet efter egne opmålinger i 1960. . . . . . . . .
PS. DBJ-tegning opgiver længde- og breddemål til: 4760 x 2100 mm ! ! !
Et er tilsyneladende tegning, --noget andet målebånd.
Lad mig i øvrigt minde om bogen:
. . . med en masse gode gamle og nye fotos og tegninger af alt på DBJ.
Skal jeg være helt ærlig, er der nok desværre meget, man ikke finder omtalt i bogen. Lidt trist, for hvornår tør andre igen, udgive en bog i den "vægtklasse" om DBJ (m.fl.), og så længe må vi savne, det vi mangler ! ! !
Til gengæld må det nok også erkendes, at der er utrolig mange gode ting, som man slet ikke ville vente, at finde i bogen, men som er med til at hæve bogens kvalitet væsentligt ! ! !
- o -
15.3.
Bornholmske bænke- og bagagevogne, DBJ 663 og 664.
DBJ 663, Rønne. -- 15. april 1960. ^---v
. . .
Vognene DBJ 663 og 664 er bygget på Bornholms Maskinfabrik som nummer 91 og 92 i 1916.
Vognene -fire ialt- blev bygget til Gudhjem-strækningen med numrene, Qa 661-664, og havde -med løse bænke- 32 siddepladser.
Taravægt: 7,070 t. Akselafst: 4,2 m.
Set vinkelret mod siden, set diagonalt og set vinkelret mod gavlen --
. . . lige til modeljernbanen.
DBJ 664 (+ 322), Rønne. -- 15. april 1960. ^---v
- o -
14.3.
En entusiast-udflugt på ØSJS.
. . . . . . . . 
ØSJS nr 7, Stubberup. -- 26. juni 1960. ^---v Hvad er nu det ! ! !???. Kører de på Märklinspor ???
Nej, --det er ØSJS´s og Fakse Kalkbrud´s sammenflettede spor.. .. . . .
. . .
. . .
. . . i øvrigt en herlig udflugt ! ! !
Sol, sommer og "kogende vand" på Østsjællandsbanen - hvad kan (kunne) man ønske mere ???
- o -
13.3.
Hjørring Privatbaner.
Tre trinbrætter.
Terpet trb, eller Emmersbæk trb, som det hedder i vore dage.
Trinbrættet set mod Hirtshals.
"Et hul i jorden."
Ravndrup trb.
Ravndrup trb, set mod Hjørring . . .
. . . og mod Hirtshals.
Sønderby trb, der egentlig også kunne have heddet "Tornby Syd".
Sønderby trb, set mod Hirtshals.
"Stationsbygningen", der nærmest ligger ved den krydsende vej -- en løsning der ofte anvendtes ved privatbanerne af hensyn til banernes rutebiler ("Gummitog"), der evt. kørte de "små" ture.
Tog mod Hirtshals. ^---v
Som man kan fornemme på det lidt bevægelses-uskarpe foto, var der ingen rejsende at optage.
. . .
Alle fotos: 17. august 1963.
- o -
12.3.
Hjørring Privatbaner.
Tornby -- km 10,4 fra Hjørring.
- - - - - - - - - - - - - - - - "Danmark rundt" Politiken 1944.
. . . . . . . . . . . . . . . . . Tænk, om det var priserne i dag ! ! !
Tornby station, set mod nord / Hirtshals. . . .
. . .
. . . og set mod sydvest / Hjørring.
Foto.Ole L. Nielsen.
. . .
Tak til:
Ole L. Nielsen.
- o -
11.3. -- "Søndags-ekstra"
Slagelse station, 1957.
Alting har en ende også:
. . . Slagelse-Næstvedbanen. Slagelse station.
Jaeger-sporstopper. -- 1. september 1957. ^---v
Nogen undrer sig måske over den stålwire, der ligger i sporet foran stopperen: Den er beregnet til at trække stopperen tilbage på plads, hvis det skulle gå galt ! ! !
"Sporskiftelygten" oven på stopperen er tegnet på/ signalet for, at sporet ender her og er (var) natbelyst på samme måde som almindelige sporskiftelygter.
- o -
11.3.
Privatbane-"CL-vogne".
GDS C 42, Gilleleje. -- 23. maj 1963. ^---v
De to vogne, GDS C 41 og C 42 blev bygget og leveret af Vognfabrikken Scandia, Randers, i 1953.
I forhold til HFHJ-"CL"erne er de to GDS-vogne "et sædeafsnit" kortere, ligesom de gennem fremstilling af tyndere og dermed lettere pladematerialer selv er blevet lettere. Denne formindskelse i pladetykkelsen medførte til gengæld, at man måtte forsyne vognsiderne med sikker. Vognenes sædeopstilling var 2+3 (i modsætning til HFHJ-vognene 2½+2½).
Ligesom HFHJ-vognene sås GDS-vognene ofte i sommersæsonen som gennemgående vogne i formiddags-Nordbanetog fra København H til de to baners endestationer og retur ved aftenstide, endda ofte med særlige "Badebilletter" gældende for hele turen til stranden.
Vognene blev i 1965 udlejet til HFHJ, og efter de to baners sammenslutning ommalet i HFHJ-farver. De blev hensat i Hundested 1979-80 og ophugget i 1984.
Tegning: Allan Hansen.
Hvor Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane have flere motorlokomotiver til rådighed for kørsel med deres to bogievogne, benyttede GDS deres to motorvogne, GDS M 3 og 4 som trækkraft i deres tog.
GDS M 3, Gilleleje. -- 23. maj 1965.
Leveret af Triangel, 1932. Oprindelig MAN 6 cyl. benzinmotor. 36 pladser plus 8 klapsæder. Wc. Førerrum i begge vognender. Fra 1950 Frichs 8 cyl. dieselmotor på 160 hk. Hensat 1965 og udrangeret og ophugget 1971.
Når vi således ser dette materiel, kan man nok formode, at en af de øvrige to motorvogne, M 4 eller 5, har holdt tilsvarende i Tisvilde med C 41.
Her ses GDS M 3 og C 42 i Gilleleje en virkelig pragtfuld forsommersøndag i maj (dels husker jeg det tydeligt, dels blev alle billeder den pågældende dag kraftigt overbelyst - ses desværre).
Køreplansuddrag fra sommerkøreplanen 1960 (29. maj - 1. oktober 1960).
Indrammet ses et sådant "Badetog" til Gilleleje. Et tilsvarende badetog kørte til Tisvildeleje, også her med ankomst kl. 12.10.
Ved aftenstide afgik de to hjemrejsetog begge fra hhv, Gilleleje og Tisvildeleje kl. 18.38 og mødtes i Kagerup med afgang kl. 18.59. Ankomsten til København H var --som nævnt i reklamen for badebilletterne: 19.52.
Vandtempereturen en sådan lidt tidlig forsommerdag har nok ikke været overvældende høj, men egentlig kunne det lille vogntog vel sagtens være et bade-særtog, som man ofte benyttede sig af i sommerperioden - man kommer til at tænke på den herlige gamle vise: "Luften var 15, og vandet var 16 og pigen var 17½". (Aage Stentoft / Sigfred Johansen, Hornbækrevyen 1935.)
Denne vise kunne tegneren af banens her viste banemærker måske også have haft i tankerne .
GDS-banemærker fra -netop- dette år, 1963. . . . .
Tegningen af pigen er dog langt tidligere, . . . . . .
formentlig fra en gang i 1940´erne. . . . . . . . . .
Indtil for nylig kunne man finde sangen sunget -i sin oprindelige udgave- på nettet, men al den slags er fjernet nu (ophavsretsproblemer - som vi jo også kender), men skulle man have lyst til at læse teksten, kan det lade sig gøre her:
http://www.festabc.dk/frontpage.aspx?id=0&type=1&dbid=c88d7bbb-64f9-44dc-96da-fe135d04edbd
OMB C 19 / OHJ C 19 / OHJ B 236.
Endnu en vogn slutter sig til denne række af privatbane-CL-vogne, den lille OMB C 19, senere OHJ C 19 og B 236.
Oprindelig tiltænkt en tilværeslse som DSB-motorbivogne udarbejdede Vognfabrikken Scandia tegninger til en lille bogievogn. Projektet blev imidlertid ikke til noget, og først nogle år senere blev tegningerne tilrettet et vognprojekt for OMB. Dette blev i 1953 til bogievognen OMB C 19, en lille "8-fags-vogn", med et temmeligt afvigende udseende fra de øvrige af slagsen. Kun enkelt-indstigningsdøre og vinkelrette afslutninger af vognkassen ved overgangen til de smalle indstigningsperroner. Hertil afrundede tagender.
Ved OMB´s nedlæggelse blev vognen i 1966/67 solgt til OHJ, hvor den dog beholdt sit gamle nummer en kortere tid.
Øverst OMB C 19, derunder OHJ C 19 og B 236.
Tegning: (nm)
Skitse: evp.
Som nævnt beholdt vognen sit gamle nummer, C 19, efter salget til OHJ, men blev i 1971 omlitreret fra "C 19" til "B 236", men stadig med de "klassiske" OHJ-påskrifter med "skygger".
På OHJ brugtes den ofte i gennemgående løb helt til København. I 1975-77 gennemgår vognen "den store ombygning" / gennem-modernisering med ny vognindretning og forlængede endeperroner og gummivulster på gavlene.
.jpg)
OHJ B 236 i Nykøbing S. -- 28. august 1971 (nm).
Vognen, som her er færdigmalet og -monteret, står opklodset på de gamle HTJ C 35 kielervognsbogier, idet den afventer færdigrenovering af dens egne 2,0 m stålbogier.
.jpg)
OHJ B 236 ved vaækstedet i Holbæk. -- 7. januar 1978 (nm).
Efter et rangeruheld i 1981 blev den henstillet og udrangeret.
Ophugget blev vognen derimod ikke, men solgt til Audebo-skolen (specialarbejderskole i det sydlige Odsherred), hvor den blev brugt som undervisningslokale.
OHJ B 236. Audebo-skolen. Den lærer der underviste hed Ole Hansen, hvorfor "J et" i ”OHJ” malet over.
Foto. Uffe B. Pedersen, 1997. ^---v
. . .
Herfra blev den senere solgt som havehus/sommerhus, og blev opstillet i Ny Hagested:
Foto. Hans Andersen.
-----
Flere oplysninger om de enkelte stykker jernbanemateriel / -vogne: Se www.jernbanen.dk
Personvognsmateriellets historie, Jens Bruun-Petersen, bane bøger, ISBN 87 88632 10-5
TEMAHÆFTE 3 - DSB´s litra CL, CLS og CLE samt tilsvarende vogne ved danske privatbaner, Jens Bruun-Petersen, Niels Munch og Per Topp Nielsen. UK-modellers forlag. ISBN87-88485-02-1
Fremtiden:
Nyudgave af Personvognsmateriellets historie: http://www.baneboger.dk/nyheder.htm
Tak til:
Christian Hansen, Hans Andersen, Niels Munch (nm) og Uffe B. Pedersen.
- o -
10.3.
Privatbane-"CL-vogne".
HFHJ C 61. Gørløse. -- August 1960.
De to "CL-vogne" C 60 og C 61 blev leveret brun-malede fra Vognfabrikken Scandia, Randers, i 1949. I 1958 blev de malet creme/rød ( = karmoisinrød eller lign betegnelse, --ikke "postrød"), medens C 61 blev malet i lynettedesign (lynette-orange) i 1975.
Tegning: (nm)
Skitse: evp.
Til forskel fra DSB-CL´erne, der var midtgangsvogne med lidt sideforskudt midtergang og sædeopstilling 3 pladser i den ene side og 2 pladser i den anden side, havde de to HFHJ-CL´er en "rigtig" midtergang med sædeopstilling "ca." 2½ plads på hver side af midtergangen. HFHJ opgiver selv, at der var lidt mere end 2½ plads pr. sæde(sofa). Tanken bag var, at der ved mindre belægning ville være god plads på sæderne til to passagerer, men ved spidsbelastning kunne der blive plads til tre passagerer, når de klemte sig lidt sammen (en opstillingsform vi genfinder i vore dages københavnske S-tog).
her ombygget til personvogn. Foran ses en af de tre rejsegodsvogne, HFHJ DK 76-78, og helt i front M 8.
Gørløse. -- August 1960.
HP CL 30. Hjørring. -- 17. august 1963.
Leveret af Vognfabrikken Scandia, Randers. Byggeåret opgives forskelligt -1946/1948- af forskellige kilder.
De noget kraftige, tungt-udseende bogier på CL 30 stammer fra Maribo-Torrig Jerrnbane´s MTJ M 2 og MTJ M 3.
Tegning: (nm)
Skitse: evp.
Hjørring-Løkken-Aabybro: Loko-trukket tog med HP-"CL-vogn", v. Alstrup. ^---v 17. august 1963. 
. . . på vej syd-over, mod Aabybro.
Flere oplysninger om de enkelte stykker materiel: Se www.jernbanen.dk
Tak til
Niels Munch (nm)
- o -
9.3. - "ekstra".
Vodskov-Østervrå Jernbane
Klokkerholm station.
Klokkerholm station. -- 24. august 1965. ^---v
Klokkerholm station. -- 24. august 1965.
- o -
9.3.
Maskindepot Nyborg, fortsat samt Ringe station.
DSB F 651 på "skiven". Maskindepot Nyborg. -- 28. maj 1961.
JFJ F 2804.
Scandia, Randers. 1865.
Omlitr. 1893 fra JFJ F 2804 til DSB QA 2804.
Fra 1924 kun til lokale transporter mellem Tinglev og Padborg.
Fra 1929 kun til lokale transporter på Nyborg station.
Fra 1934 kun til lokale transporter på Vejle station.
Oml. 1941 til QA 22804.
Oml. 1949 fra QA 22804 til QA 23019.
Udr. 1954 og overdraget til Jernbanemuseet som JFJ F 2804.
(Se mere på www.jernbanen.dk)
JFJ F 2804. Nyborg. -- 28. maj 1961.
Signaltrækbuk. Ringe. -- 28. maj 1961.
DSB. Sporskiftelås, en såkaldt "Rhombe-lås". Ringe. 28. maj 1961.
Personlig har jeg altid været meget imponeret af denne type sporskiftelås. Utrolig enkel, og alligevel opfylder den vist alle de krav man kan stille til en sådan lås.
Når man betragter låsen (begyndende i nederste venstre hjørne) er det åbenbart, at den lille tryk-/trækstang på bedste måde fastholder sporskiftetungen så effektivt mod sideskinnen, at tungen ikke "har en chance" for at flytte sig under et togs kørsel (især)modgående/mod tungespidsen. Til gengæld er det lige så åbenbart, at skiftet -hvis ikke andet var gjort- ville være håbløst i en opskærings-situation. Hele skiftet ville blive "splittet ad", hvis ikke ! ! ! Her er det arrangeret/indrettet så praktisk (smart), at i en opskærings-situation vil flangen ved den fraliggende tunge (i billedets øverste højre hjørne) først påvirke denne tunge, og derved tvinge den ind mod "sin" sideskinne. Herved trækkes rhomben med af den anden tryk-/trækstang, og når hjulsættet når frem til "det kriminelle sted" ved tungespidsen, hvor det ellers ville have ødelagt skiftet, er skiftet "låst op" og der er fri passage for dette hjuls flange.
Trækstangen fra sporskiftets trækbuk er fæstnet i rhombens hul modsat omdrejningspunktet, og er derved i stand til at skifte sporskiftet på ganske normal ved hjælp af den vanlige trækbuk ved siden af sporet (bemærk trækstangen fra trækbukken, der kommer ind i billedet skråt over / til venste for træk-/trykstangen for den tilliggende tunge).
- o -
8.3.
Maskindepot Nyborg.
DSB F 662. Mdt. Nyborg. -- 28. maj 1961.
DSB R 936. Mdt. Nyborg. -- 28. maj 1961. ^---v
DSB Za 503811. Nyborg. -- 28. maj 1961.
- o -
7.3.
Aalborg Privatbaner.
ANSJ = Aars - Nibe - Svendstrup Jernbane
AHB = Aalborg - Hvalpsund Banen (Hvalpsundbanen).
AHJ = Aalborg - Hadsund Jernbane (Hadsundbanen).
APB = Aalborg Privat Baner.
FFJ = Fjerritslev - Frederikshavn Jernbane.
FFJ M 1210. Aalborg. -- 18. august 1963. ^---v
- - -
APB Hjælpevogn. Aalborg. -- 18. august 1963.
FFJ EM 39. Aalborg. -- 18. august 1963.
Flere oplysninger om de enkelte stykker materiel: Se www.jernbanen.dk
- o -
6.3.
Aalborg Privatbaner.
FFJ Nr. 31. Aalborg. -- 18. august 1963.
AHB M 3203. Aalborg. -- 18. august 1963.
FFJ Qs 443 "MALERVOGN". Aalborg. -- 18. august 1963.
Flere oplysninger om de enkelte stykker materiel: Se www.jernbanen.dk
- o -
5.3.
Haderslev Amtsbanegård, 1960.
Medens Haderslev statsbanegård havde et noget trist udseende, var Haderslev Amtsbanegårds arkitektur mere festlig og præget af den preussisk arkitektur, som også prægede flere af de andre amtsbanestationer.
Den blev opført i 1899 som hovedstation for Haderslev Amts Jernbaner. Da et par af disse baner var blevet nedlagt, førte Statsbanerne fra 1934 sine persontog til Amtsbanegården, der således blev endestation for for strækningen Vojens-Haderslev.
Stationen var dog stadig hovedstation for amtsbanerne og disses rutebiler frem til nedlæggelsen af de sidste amtsbaner i 1939.
Først i 1940’erne skiftede amtsbanegården hos statsbanerne navn til ”Haderslev Bystation”.
Haderslev Amtsbanegaard ca. 19xx.
To HAJ-motorvogne, M 81 og 82 på Haderslev Amtsbanegård, ca. 1938. ---^
Foto: J. Steffensen.
Sammenlign foto med nedenstående foto. Samme billedvinkel, men 22 år senere. Stationsterrainet er bebygget og tilbage er kun et godsspor mod havnen ! ! ! ---v
Den gamle stationsbygning og sporet, set mod vest / Vojens.
26. september 1960.
Da man -af trafikale grunde- ønskede et nyt holdested, indrettedes i 1950 et billetsalgssted ved den stærkt trafikerede Nørregade, og billetsalgsstedet overtog navnet ”Haderslev Bystation”.
Amtsbanegården som den så ud d. 26. september 1960. ^---v
Da Statsbanerne/DSB havde forladt Amtsbanegården i 1950, fortsatte den som rutebilstation.
D. 1. november 1961 indviedes Haderslevs nye rutebilstation ved Nørregade som erstatning for den gamle amtsbanegård på Jomfrustien. Herefter blev banegården i 1962 nedrevet –med meget besvær.
To år senere, i 1962, var det hele forbi ! ! !
- o -
5.3.
Sønderborg 1960.
I efteråret 1960 afholdt forsvaret efterårsmanøvren "Hold fast" i Sønderjylland (omkring Sønderborg og Haderslev). Undertegnede var med dengang, og med var også fotografiapparatet. Desværre blev det til mere efterårsmanøvre end til fotografering, men nogle fotos blev det da til.
Her lige en foreløbig smagsprøve taget på havnen - vist optaget nogenlunde nedenfor / i nærheden af Sønderborg Kaserne ("Slottet").
Gamle meterspor i Sønderborg havn. -->
- - - - - - - - - - - - - - v
. . . en brandsprøjte kom forbi . . .
<-- . . . DSB-traktor 76. Sønderborg. Ca. 20. september 1960.
v
. . .
DSB-traktor 76. Sønderborg. --- ca. 20. september 1960. ^---v
. . .
Flere oplysninger om traktoren og den "kolleger" (dog med førerhus fra 1935/37) : 
(www.jernbanen.dk)
- o -
4.3.
Hjørring Privatbaner.
"Skinnebusser".
HJJ ISF 348 / HP IF 94.
HJJ ISF 348, Juelsminde - desværre med åbentstående døre, så fiskelugten kan komme ud, men vi mister synet af de flotte torsk (ses dog på foto via nedenstående link).
Foto: P.E: Clausen, DMJK.
HJJ ISF 348. -- Tegning: Hans Gr. Alkjær / Signalposten.
HP IF 194, Hjørring -- 17. august 1963. Oprangering af tog -- (når man nu ikke lige har en traktor til rådighed) . . .
Apropos skinnebusser: Her et par fotos af den lille "berømte" HP IF 194, ex. Horsens-Juelsminde Jernbane (HJJ) ISF 348, der efter HJJ´s nedlæggelse, i 1957, blev solgt til HP. Den lille, forholdsvis lette, vogn var på HJJ blevet forsynet med skinnebuskoblinger for --i hvidmalet udgave og med en stor påmalet torsk-- at kunne medtages i banens skinnebustog. Dette var et ønske, fordi vognen benyttedes til befordring af fisk, ("Juelsminde Fisk"), og derfor skulle kunne medtages af "først afgående" tog.
Flere oplysninger om HJJ / HP IF 194: 
( www.jernbanen.dk )
. . . mod "bunden af sporet" . . .
HP M 23 er på vej, og toget er klar til afgang mod Løkken/Aabybro.
Efter turen til Aabybro, er toget nået tilbage til Løkken, da vi (Holtrup, "Signalposten" og jeg), atter mødte den.
Her på HP optræder den dog "kun" som almindelig stykgodsvogn (befordring af små stykgodsforsendelser og banepakker), og behøver derfor ikke længere at være hvidmalet.
Bemærk "den evindelige postbil" på perronen.
17. august 1963.
Flere oplysninger om Hirtshalsbanen: http://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=34
HJJ ISF 348 som 1:87-byggesæt: 
HJJ Juelsminde Fisk, Byggesæt: http://epokemodeller-online.dk/index.php?page=shop.product_details&product_id=219&flypage=flypage.tpl&pop=0&option=com_virtuemart&Itemid=3
- o -
2.3. + 3.3.
Hjørring Privatbaner.
Skinnebusser.
RHJ. Randers Privatbanestations terrain. HP Ms 30 solgt til RHJ. -- 29. marts 1969.
HP Ms 31, HLA, Kaas station. -- 17. august 1963. ^---v Farvefotos haves desværre ikke,
men farven var gul/brun - orange 
(se evt: HP motorlokomotiver ).
Vinduesvisker-arm fra HP-skinnebus. Selvom der kan være problemer med farvegengivelsen, vises det vist her ganske godt, hvordan farvenuancen var.
Arkiv/foto: Erik Kjærgaard.
. . .
HP Ds 64, HLA, Kaas station, -- 17. august 1963. ^---v
. . .
HP Ds 64. Hjørring. -- 17. august 1963. ^---v
. . .
HP Ds 65. Hjørring. -- 17. august 1963.
Flere oplysninger: Se: HP motorlokomotiver m. fl. (www.jernbanen.dk )
(PS: Flere af viste fotos ses allerede andetsteds på "siderne", men vises her i en større gengivelse, og ender vel en dag på en mere "normal" "HP-side".)
Tak til:
Erik Kjærgaard.
- o -
1.3.
Aaløse station / Christanshøj trb. / Almindingen station.
Almindingen-Gudhjem Jernbane - AGJ.
Aaløse station.
Har man ikke tidligere set, at de to arkitekter Kay Fisker og Aage Rafn, der vandt arkitektkonkurrencen om bygningerne til banen, havde til opgave, at få bygningerne til at falde ind i landskabet på lige fod med områdets øvrige bygninger, ja --så må man da kunne se det her. Var det ikke for indgangen i gavlen og stationsnavnet ovenover, kunne det vel ligne enhver almindelig bondegård.
Faktisk var jeg selv i tvivl dengang. I følge kortet skulle stationen ligge her, men . . . . . . nå, --det gjorde den så også ! ! !
Det nedlagte tracé otte år efter nedlæggelsen. Er skinnerne ikke kommet længere ???
Hvis ikke Danmarks største trinbrætbygning, så i det mindste een af dem. Når banen en hel søndag igennem havde kørt glade passagerer til skov og (nej ikke strand, men) sø, så skulle der en stor bygning til, for at rumme dem alle, i tilfælde af pludselig regn, og de alle ville hjem.
Se også Erik, My 1287´s hjemmeside om Christianshøj trinbræt
Almindingen.
Almindingen er ikke alene landets trediestørste skov, godt 2.400 hektar, den er også en af Danmarks smukkeste og mest afvekslende skove, anlagt som den er i et klippefyldt højland med bl. a. damme og småsøer. Blandt de kendte steder i området kan nævnes: Lilleborg, Gamleborg Voldsted, Ekkodalen med 22 meter høje, stejle klippesider og Bornholms højeste punkt, samt den 162 m høje Rytterknægten med et højt udsigtstårn på toppen (med udsigtsplateau i 184 m højde).
Almindingen station. -- 15. april 1960. ^---v
. . .
- o -
Forrige side: Februar 2012
Næste side: April 2012