Dagens foto(s).



(Januar 2013)


 

 

 

 

 

 

 

 

Dagens foto(s) må forventes at stamme fra hele landet.

 

(Skulle et foto eller to en dag have været vist før ! ! !  --  Beklager, så må det være "Et tilbageblik", som de skriver i TV-programmerne ved genudsendelser   ) 

 

 

( Prøv og se, ...på evp )

- - o 0 o - -

 

 

31. januar 2013.

 

Hareskov station i 1:87-model.

 

Kopi af "officiel" sporplan over Hareskov station.  

Kopien af sporplanen er dog viderebearbejdet på forskellig vis, og den blev benyttet til bygning af vort udstillings- anlæg i Modeljernbaneklubben H0, Albertslund, --et anlæg som Klubben havde stor glæde af i et par år eller tre.

 

Anlægget består af tre "moduler" af daværende eget klubkonstruktion (før Fremo-moduler kom på mode). Disse tre moduler, der skilles ved de to punkterede linier, er nøje tilpasset hinanden og sammenspændes, --opstillet på bukke. 

Som tidligere nævnt er anlægget alene beregnet til udstillingsformål, hvor tanken i sin tid var, at der f. eks. kunne holde et KSB-tog (person-, gods- eller blandet tog) i det ene perronspor og et repræsentativt DSB-tog i det andet spor.  Hertil kunne diverse andre vogne, KSB / DSB opstilles på sidesporene, -måske en åben svensk trælast-vogn eller to på savværkssporet.

"Luftfoto" af Hareskov station i størrelse 1:87.

 

DSB-personvogn (styrevogn) foran en motorvogn, Mo.   Som tidligere skrevet: Der var alene tale om et udstillingsanlæg, derfor behøvede der ikke at være fuldstændig skinnesamling over de to "modul-samlinger",
selvom det ville se bedre ud.   Jeg har udskudt problemet til afgørelse når, hvis . . .

 

HARESKOV  SAVVÆRK  &  TØMMERHANDEL  A/S   ^---vv

Fotos:  10 februar 1967.

Ved overgangen til S-togsdrift måtte savværket lukke, bl. a. som følge af tilkørselsforholdene, hvor der skulle en forholdsvis MEGET stor underføring til, for at give plads til de store køretøjer, der skulle køre til og fra værket.

Savværket flyttede ca. 1,5 km væk til et sted syd for byen, hvor det lå i flere år, nu også som byggemarked.

 

 . . . . 

Samme motiv -stort set- i model og virkelighed.   ^---v

 

Stationens svinefold.  --  Den har næppe været meget benyttet til sit formål i tidens løb, og endte da også sine dage udbygget som tilholdssted for den stedlige banekolonne.   ^---v

Den lille grønne Q-vogn ser noget nedslidt ud, men er bevidst bygget med dette udseende, -netop til henstand i et hjørne.

Baggrundsbemalingen stammer egentlig fra et tidligere anlæg, men genbrugt her - derfor ikke lang nok, hvilket ses på et par fotos ovenfor.

Især den store "bule" i højre side har altid ærgret mig. Den er rigtig i h. t. forlægget (i en bog), men gør sig ikke rigtig her. Desværre er den til gengæld ikke nem at få fjernet, som den er malet på væggen.

 

 

-  -

 

 

30. januar 2013.

 

Hareskov station i 1:87-model.

 

Kopi af "officiel" sporplan over Hareskov station.  

Kopien af sporplanen er dog viderebearbejdet på forskellig vis, og den blev benyttet til bygning af vort udstillings- anlæg i Modeljernbaneklubben H0, Albertslund, --et anlæg som Klubben havde stor glæde af i et par år eller tre.

 

Hareskov stationsbygning var en af banens små typer som  f. eks. Emdrup.  I stuetagen var der -i enden mod København- plads til et stationskontor mod banen og et lille postlokale mod vejen. Disse lokaler stødte op til en -også- lille gennemgående ventesal i bygningens bredde. Hertil udgang til gårdspladsen og trappe til første sal, hvor der oprindelig var en lille beboelse for stationspersonalet.

På nedlægningstidspunktet var lejligheden nedlagt og pladsen benyttedes blot til en blanding af opbevaring/arkiv samt beboelse og opholdslokale for en af de tjenestegørende på stationen.

 

(Nedenstående billeder kunne have været bedre, men -desværre- lyset var ikke til modelfotografering, og opretningen bagefter var heller ikke nogen succes.)

Det for en så lille station, store venteskur.  Dette skyldtes den store tilstrømning, der pludselig kunne blive, når en hel søndags udflugts-/skovgæster pludselig ville hjem -helst med samme tog-, hvis en flot sommersøndag slog over i regn.

 

Stationsbygningen og lidt af en af banens grønne personvogne.

 

Det ganske lille varehus, --det var Hareskov station dog ikke ene om at have, og der var ikke meget gods til / fra stationen.

Vejfacaden. 
Banen / stationen ligger faktisk meget højt her, på kanten af Hareskoven (til venstre, kote 44,7 m) og Hareskov By (til højre, kote 29,7 m) ca. 12-15 m lavere, lidt afhængig af de nøjagtige målepunkter.

 

 

På kanten af skråningen var der bygget en lille kiosk.

Denne kiosk var kendt af utroligt mange mennesker, der i årenes løb havde købt is og slik under familie- eller spejderudflugter til stationen.

Det var det stationens "stationsforstander", fru Christensen, der passede kiosken (i sommersæsonen og ind mellem togene), og den var -som nævnt- i sin tid kendt af utroligt mange københavnere.


Da "Modeljernbaneklubben H0, Albertslund" i sin tid deltog i en modeljernbaneudstilling på Jernbaneskolen på Østerport station, oplevede vi, der stod på udstillingsstanden, at utroligt mange besøgende, i samme øjeblik de kom ind i lokalet og fik øje på modellen udbrød: "Jamen, --det er jo Hareskov station", eller ord i den retning.  Virkelig mange havde været pige- eller drengespejdere og været på udflugt med Slangerupbanen til Hareskoven.  Havde de ikke handlet i iskageboden på vejen ud, så havde de været dér, medens de ventede på toget på hjemturen.


"Højdepunktet" var nok, da en midaldrende dame kom og fortalte om den tid, hvor hun som ung pige havde stået og solgt is m.v. i boden, som medhjælp for fru Christensen. Hun var ganske tydelig meget berørt over, og glad ved "gensynet".

 

 

Jeg har også selv købt diverse is/slik her som "ulveunge".

Mine forældre havde en lejlighed på Amager (Sundby), og jeg var med i Det danske Spejderkorps,  3. Sønderbro trop, hvor den "overordnede, samlede", Sønderbro Division havde en større grund sydvest for Hareskov By og station.  Faktisk er det således, at jeg nu -her fra "mit værelse" på 1. sal-, har udsigt over en god del af Hareskov-dalen, og dermed også kan se det sted, hvor Sønderbro Division havde grund, såvel som Hareskov S-togsstation.

Lige nu -hvor dette skrives- er det vinter (jan. 2013) og mørkt, så kun lysene på perronen kan ses, samt hvert tyvende minut et S-tog i hver retning.  Mellem boligen og stationen er der vel et par kilometer (luftlinie), men Hareskovdalen adskiller, så der er fri udsigt.  Hvor Hareskov station -som nævnt- ligger i kote 44.7 m.o.h, bor jeg i kote 40,4.   --  Mellem "os", ligger Hareskovdalen i kote 20 m (+/- et par meter - alt efter det aktuelle målepunkt) med den gennemløbende Værebro å i kote 18 m.

Der er således en ganske god udsigt, --nåhhh ja, --hvis ikke lige naboen store grantræer . . .

 

Både her og der, er der en "sørgelig mangel" på modeltræer - beklager, men de fulgte ikke med ved købet.

Træerne på udstillingen var "kanibaliseret" fra klubanlægget, og der står de nu igen.  Jeg kan så overveje at købe en halv Hareskov i model --  eller lave træerne selv.  --  Jeg overvejer stadig.

 

Se evt. også:  Strækningen  Hareskov - Farum.   eller   Hareskov station i model


 

-  -

 

 

29. januar 2013.

 

DSB.  De sidste Frichs/Scandia-lyntog.  --  1973. 

 

 

(fortsat)

 

Godt en måned er gået siden de sidste tre lyntog kom hjem fra deres sidste ture til Berlin. Der er truffet afgørelse: Tre-vognslyntoget  Ms 401-Aa 431-Ms 402 skal bevares til jernbanemuseet, medens de to andre tog er bestemt for afbrænding.  De er nu afmonteret deres bogier og stillet på specielle afbrændingsbogier.

Enkelte dele er udtaget/aftaget og herefter er de kørt ud på et par spor tæt op mod containerterminalen for afbrænding.  Denne afbrænding skal ske "i morgen", hvis vindretningen er den rigtige (sydøst) dvs. hen over Containerterminalen.

En måned senere, d. 5. december 1973, er "turen kommet" til det "uheldige" 3-vogns lyntog:  Ms 403 - Aa 432 - Ms 404.    

 

I går gjaldt afbrændingen motorvognene Ms 403 og 404.   I dag fortsættes "festen" med ophugningen af Ms 404, men så er det vist også ved at være slut. (Besøgstallene kunne måske også tyde på, at læserne har fået nok af Ms / Mb-lyntogs-ophugning. )

 

 

Ildslukker, men lidt sent . . .  

 

Siden i går "blussede" ilden lidt op, men der var ikke meget at komme efter --  Disse to sidste fotos "uden beregning".

DSB Ms 403,   Centralværksted Kh.  --  5. december 1973.   ^---v

 

 

 . . . og så er det tid for skærebrænderen:

Resterne af Ms 404 (forrest) + Ms 403, Centralværksted Kh.  --  December 1973.   ^---vv   

 - - -

 - - -

Resterne af Ms 404 (til venstre) + Ms 403,  Centralværksted Kh.  --  December 1973.   ^---vv   

 - - -

Ms 403-trykluftfløjte efter afbrænding, -- 1973 . . .

 . . . og 40 år efter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ms 403,  Centralværksted Kh.  --  December 1973.

 

. . . . 

Diverse manometre.---^    ---> Del af "start-funktionen": I midten skulle sidde et lille håndtag til start og stop af dieselmotor.

 

 

 . . . og her kan jeg så sidde med et glas rødvin og se på gamle effekter og en mindre model-opstilling (Hareskov station).

 

Opstillingen er den model af Hareskov station, der i flere år var Modeljernbaneklubben H0, Albertslund´s udstillingsanlæg.

. . . . . . . . Hareskov station - KSB-projekttegning - Det er nederste, venstre hjørne, der ses på ovenstående foto.

 

Da jeg nok, %-vis, havde en rimelig stor andel i projektet -og plads til den-, blev det mig, der købte den (for en rimelig penge), og dermed bevarede den. Desværre kan der ikke køres på den.  Den var alene beregnet til udstillingsformål --det var før tiden med kørende (ret forstået) udstillingesanlæg.

Alle skinner/spor er lagt som de skal (synsmæssigt), men modellen er helt uden isoleringer m.v. i sporskifterne. 110% kortslutning, hvis man skulle finde på, at sætte strøm til den.  Tanken ved købet (fra min side) var nok, at ændre dette, og gerne kombinere den med den sportavle, jeg i sin tid -også- købte, men af DSB, fra Hareskov station.  Havde man så også plads til lidt tilsluttende anlæg, og mulighed for at slutte sportavlen "rimelig korrekt" til modellen ! ! !   --   "Drømmesyn".

I så fald skulle "Dagens fotos" nok være noget af det første, der skulle fravælges. Tiden er begrænset, --  24 timer i døgnet, --men også på anden vis ! ! !

 

Se evt. http://www.mjk-h0.dk/ / "Udstillinger"

 

-  -

 

 

28. januar 2013.

  

DSB.  De sidste Frichs/Scandia-lyntog.  --  1973. 

 

(fortsat)

 

Godt en måned er gået siden de sidste tre lyntog kom hjem fra deres sidste ture til Berlin. Der er truffet afgørelse: Tre-vognslyntoget  Ms 401-Aa 431-Ms 402 skal bevares til jernbanemuseet, medens de to andre tog er bestemt for afbrænding.  De er nu afmonteret deres bogier og stillet på specielle afbrændingsbogier.

Enkelte dele er udtaget/aftaget og herefter er de kørt ud på et par spor tæt op mod containerterminalen for afbrænding.  Denne afbrænding skal ske "i morgen", hvis vindretningen er den rigtige (sydøst) dvs. hen over Containerterminalen.

En måned senere, d. 5. december 1973, er "turen kommet" til det "uheldige" 3-vogns lyntog:  Ms 403 - Aa 432 - Ms 404.    

 

I går gjaldt afbrændingen motorvognen Ms 403 og 404.   I dag fortsættes "festen" med Ms 403, men så er der vist heller ikke mere der kan brænde på de tog:

DSB Ms 403  (+404),  Centralværksted Kh.  --  6. november 1973.   ^---vv

 - - -

 - - -

 - - -

 - - -

 

DSB Ms 403 + 404,  Centralværksted Kh.  --  6. november 1973.   

 

-  -

 

 

 

 

Søndags-ekstra.

27. januar 2013

 

Lidt:  Sporvogne, diverse.

 

Søndag d. 13. januar d. å. omhandlede "Søngags-ekstra"  Frederiksberg Sporveie - her et lille "tillæg".

Som stor dreng fik jeg dette foto af en midaldrende mand i ejendommen på Amager, hvor jeg boede.  Hvem "min bror" er, var ikke det, jeg tænkte mest på dengang - alene den herlige gamle Frederiksberg-sporvogn optog mig.  Konduktøren kunne hedde Christoffersen, som navnet på manden, jeg modtog billedet fra, --men hvem "siger", at det var hans broder ???

Frederiksberg Sporveie-motorvogn.  Som vanligt har man stillet en person op lige foran nummeret på vognen. 
De mest sporvejskyndige har måske et bud på nummeret ???

 

Tænk:  I denne tid er to af disse vogne under restaurering / genopbygning på Bornholm, men tænk også: Den ene af dem kunne måske være denne ?  

Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm (v. Jesper Reinfeldt) står for restaureringen - det borger for kvaliteten.

(Vognen ovenfor er nu identificeret - det er FS nr. 27 og således ikke en af de to "Bornholmer-vogne", FS nr. 22 og 31.)

 

Skinneslibevogn KS S 1, Vindebrogade (ved Christiansborg og Thorvaldsens Museum), april 1967 . . .


Vognen er bevaret som skinneslibevogn og i dette udseende på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

 

 . . . og den tilsvarende KS S 2,  Vester Fælledvej-broen,  Enghave.   --   Oktober 1961.

Vognen er i totalt ombygget (tilbageført) tilstand bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, dvs. som den oprindelig blev bygget (1900), men ombygget til luftledningsdrift (1902) og med perronskærme (1913).

Bemærk i øvrigt det kraftige beton-autoværn i højre side, -- måske er det snarere et "sporvognsværn" eller "jernbaneværn" (hvem værner det ???).  Det var her KS nr. 191 kørte i banegraven i marts 1958:   ---v   ( Se evt:  Afsporinger på linie 8 og 10.  )

Hullet efter KS 191 afsporet.   --   28. marts 1958.   ^---v

KS 533.  Vigerslev Alle.   --   28. marts 1958.    533  --den vogn jeg engang drømte om, at den skulle stå i min have. 
Desværre: "Den" gik ikke, men 533 gik -- gik op i luer på afbrændingspladsen ved Pumpehusvej, SV.

 

KS R 3 (Rensevogn),  Enghave Plads.   --   April  1968.   ^---v

Københavns Sporveje havde tre af disse rensevogne, R 1 - 3.  Af disse blev R 2 og denne R3 "eksporteret" til Egypten (Alexandria) sammen med "Düsseldorf´erne" efter sporvejenes nedlæggelse i København (22. april 1972).  

Her blev de desværre -til vor store ærgrelse- hugget op "i et ubevogtet øjeblik" -- i det mindste een af dem havde været velset  tilbage i Danmark.

R 1 afbrændtes og ophuggedes på afbrændingspladsen ved Pumpehusvej.

 

 

  -  -

 

 

 

27. januar 2013.

 

DSB.  De sidste Frichs/Scandia-lyntog.  --  1973. 

 

 

(fortsat)

 

Godt en måned er gået siden de sidste tre lyntog kom hjem fra deres sidste ture til Berlin. Der er truffet afgørelse: Tre-vognslyntoget  Ms 401-Aa 431-Ms 402 skal bevares til jernbanemuseet, medens de to andre tog er bestemt for afbrænding.  De er nu afmonteret deres bogier og stillet på specielle afbrændingsbogier.

Enkelte dele er udtaget/aftaget og herefter er de kørt ud på et par spor tæt op mod containerterminalen for afbrænding.  Denne afbrænding skal ske "i morgen", hvis vindretningen er den rigtige (sydøst) dvs. hen over Containerterminalen.

En måned senere, d. 5. december 1973, er "turen kommet" til det "uheldige" 3-vogns lyntog:  Ms 403 - Aa 432 - Ms 404.    

 

I går gjaldt afbrændingen motorvognen Ms 404 og mellemvognen Aa 432. I dag afsluttes "festen" så med Ms 403:

DSB Ms 404,  Centralværksted Kh.  --  6. november 1973.    ^---v

 Så er der snart ikke mere at komme efter her.     ^---v 

Ikke bare er det -i almindelighed- trist at overvære hvordan sådanne tog som man har beundret i så mange år her bliver ødelagt på en så voldsom måde, men det bringer samtidig nogle erindringer op til "overfladen".

Under 2. verdenskrig (1940-45) var alle lyntogene "opstaldede" på / i værkstedet Helgoland ved Svanemøllen S-togsstation (ældre læsere eller yngre "arvinger" efter sådanne kunne måske have fotos af dem dengang ?) og da jeg interesserede mig for den slags, syntes min moder, at jeg skulle ud og se dem.

En dag -det har vel været i slutningen af besættelsen, måske kort tid efter afslutningen- blev det derfor til en sporvognstur derud.

Det er begrænset hvor meget jeg direkte husker, men har da siden hørt om det ved passende lejligheder, at jeg var meget imponeret over synet, der helt sikkert har været overvældende.  Har det været kort efter besættelsens afslutning, har de vel været mere eller mindre "trukket af stald" til diverse klargøring, og så har de givetvis strålet omkap med forsommersolen.

 . . . og nu er det slut ! ! !

Centralværksted Kh.  --  6. november 1973. 

 

Som den sidste vogn er man nået til Ms 403, hvor ophuggerne har samlet alt løst brændbart midt i vognen, overhældt det hele med petroleum, og netop sat en tændstik til.  Et par vinduer i hver side er åbnet, for give luft og sætte ekstra fart i foretagendet:

 

Afbrændingen af Ms 403 er netop påbegyndt med antændelse i bunken af løse sæder samlet midt i vognen.    
Centralværksted Kh.  --  6. november 1973.  

 

Som vanligt begynder det med en masse røg indtil temperaturen er steget passende . . .  (bagved Ms 404)

. . . og det er den ved at være nu . . .     DSB Ms 403.    Centralværksted Kh.  --  6. november 1973.  

 

Havde man ikke fået reddet det, der havde interessen var det nu uigenkaldelig slut.

 

Egentlig købte jeg de første effekter af DSB.  Selv om toget skulle afbrændes "i morgen" måtte de ikke forære noget væk, men man måtte gerne sælge effekterne til f. eks. 1 krone pr. stk. Det blev så aftalen, hvis jeg selv skruede delene af. Således aftalt, således blev det.  Jeg gik toget igennem og fandt 10 ting, som jeg kunne få skruet af og transportere hjem uden brug af andet end de alm. offentlige transportmidler.

Tilbage på kontoret, --nej, de kunne ikke modtage penge, det skulle afregnes i administrationsbygningen, så der blev skrevet en liste over de ti dele jeg havde fundet.  Herefter afsted til den modsatte ende af Centralværkstedet, til Kassekontoret.  Her belv en kontordame sat til at "tegne" det ind i en kassebog, mindst 60 cm høj med massevis af tykke og tynde blå og røde linier, og "kontorchefen" kontrollerede rigtigheden.  En mindrehøjt rangerende kontordame blev sat til at skrive en maskinskrevet kvittering.

Ti effekter á 1 kr,- + 15% oms (som det hed dengang i modsætning til vore dages "moms").  11 kr og 50 øre.  Tilbage til værkstedet, hvor effekterne nu lunne udleveres.

Imidlertid havde jeg nu set, at der var "plader" udvendigt på toget, hvilket man havde lovet, ikke ville ske ! ! !    Et spørgsmål om køb, blev besvarer med et "Nej":  Det var ophuggerens tog, og han havde bemærket, at der var plader på toget, så dem kunne jeg ikke købe nu (hvordan kunne de så sælge de netop købte effekter ???).

Nå, --skidt med det - nu var der kun at håbe, at pladerne blev siddende på stederne natten over - det var sket før, at sådanne var væk sammen med nattemørket.  Pladerne var dog ikke væk næste morgen, og således lærte jeg ophuggerne at kende.

 

Hvis man nu tænker sig, at det var gratis at redde disse ting hos opkøberne, --så er det en forkert tanke. 

Alting koster -- også gamle jernbaneting.

Allerede inden togene blev overdraget til ophuggerne, havde jeg fået lovning på, at der ikke gik tog afsted med plader på, da jeg meget gerne ville købe et par stykker.  Alligevel holdt det ene sæt en dag med de røde "FRICHS"-plader på.  Ærgerligt. 

Der var ikke andet at gøre, end at spørge ophuggerne, og de var -det har man hørt flere gange- fuldt ud klar over hvad tingene var værd !

 . . . . . . . . . . FRICHS-fabrikationsskilt og kontrollerhåndtag, --dette er dog fra en Mo.

 

Svaret på spørgsmålet faldt da også omgående:  "Uff, --det er jo bronce, --så det bliver dyrt".  Det var der desværre ikke noget at gøre ved, men et nyt spørgsmål:  "Jamen, hvad er prisen så ?".   Svar: "Dobbelt takst."

"Normaltaksten" var en øl pr. ophugger = to øl,  --så prisen her blev  fire øl ! ! !   De faldt naturligvis omgående.  Hertil kom så indkøb af en stor kraftig skruetrækker til hjørneskruerne.  Den slags havde ophuggerne ikke - de havde normalt kun eet, måske tre stk. værktøj, --hvis vi tæller det hele med:   Et skærebrændersæt samt en kraftig hammer og et brækjern.  

 

Udvendig lyntogs-fabriksplade.

 

Fabriksplade,  "No 207".  Det pudsige er måske, at den egentlig tilhører den stadig eksisterende Ms 402,
men motorombytninger er vel årsagen ?

 

 

-  -

 

 

26. januar 2013.

 

DSB.  De sidste Frichs/Scandia-lyntog.  --  1973. 

 

 

(fortsat)

 

Godt en måned er gået siden de sidste tre lyntog kom hjem fra deres sidste ture til Berlin. Der er truffet afgørelse: Tre-vognslyntoget  Ms 401-Aa 431-Ms 402 skal bevares til jernbanemuseet, medens de to andre tog er bestemt for afbrænding.  De er nu afmonteret deres bogier og stillet på specielle afbrændingsbogier.

Enkelte dele er udtaget/aftaget og herefter er de kørt ud på et par spor tæt op mod containerterminalen for afbrænding.  Denne afbrænding skal ske "i morgen", hvis vindretningen er den rigtige (sydøst) dvs. hen over Containerterminalen.

En måned senere, d. 5. december 1973, er "turen kommet" til det "uheldige" 3-vogns lyntog:  Ms 403 - Aa 432 - Ms 404.    

. . . . . . 

DSB Ms 404, ---^ . . . . . .  Centralværksted Kh.  --  5. december 1973. . . . . .  DSB Aa 432.  ---^

DSB Aa 432,   Centralværksted Kh.  --  5. december 1973.    ^---v  

 - - -

 

DSB Aa 432.  Centralværksted Kh.  --  5. december 1973.   At vognkassen på et tidspunkt har været "blød som smør", ses tydeligt på tagryggens "svejryg".  

I baggrunden ses S-togs-styrevogn Fs 7205  --  "baggrundsbillederne" vender jeg tilbage til  --  "der kommer en god løsning", måske ikke i morgen, men så en anden dag . . .

 

Den gamle emballageplads, set mod Containerterminalen og Centralværksted Kh.  --  5. december 1973.   

Det ses tydeligt, at der denne dag fandt afbrænding -af gammelt rullende materiel- sted på Centralværkstedets afbrændingsplads.  Afbrændingerne måtte kun foretages ved bestemte afgrænsede vindretninger, --uheldigvis lige over mod den stakkels fører af containerkranen på Containerterminalen (Toppen af containerkranen anes lige midt i billedet, stort set over lastbilen, og det ses tydeligt, hvordan røgfanen går lige hen over kranen).  *)

 

( Emballagepladsen.

Mellem Toldpakhuset og Centralværkstedet lå Emballagepladsen, som var beregnet til oplagring af ankommet brugt emballage under åben himmel.  Mange firmaer gik imidlertid mere og mere over til engangsemballage, og dette medførte, at arbejdsmængden på Emballagepladsen gik stærkt tilbage først i 1960´erne. Indtil ca. 1965 indleveredes også returgående, brugt emballage på Emballagepladsen, emballage til afsendelse i særlige emballagevogne (billigere fragt, ---langsommere befordring), men nedgangen i forsendelsernes antal og omfang medførte, at også brugt emballage overførtes til indlevering og afsendelse fra Pladslæsningsanlægget i de ordinære stykgodsvogne.  

Se evt.:  Gb, -- "det sydvestlige hjørne".  )

 

*)   Bemærk i øvrigt den 108 m høje Gasbeholder i Valbyparken, den der (tømt for gas) blev "nedlagt" ved flot og veludført, kontrolleret sprængning i efteråret 2012.

 

Efter katastrofen ved eksplosionen af Valby Gasværks to gasbeholdere i 1964, blev der brug for nye forsyningsanlæg, hvorfor gasbeholderen i Valbyparken (Køgevejens Gasbeholder også kaldet) blev opført i årene fra 1965 og taget i brug med indvielse d. 21. december 1967.

Beholderen var 108 meter høj og udnævnt til Københavns højeste bygning (Rådnustårnet 105 m). Den indeholdt -indtil sommeren 2007- op til 200.000 m3 bygas.

Allerede i 2007 forsøgtes gasbeholderen fredet, men desværre, --fredningen blev ikke gennemført. Et arkitektfirma fremlagde i 2008 deres tanker om  en helt ny anvendelse: "Valby Gassilo" som en bæredygtig, lodret bydel. Det lykkedes dog -desværre- ikke at finde en køber, hvorefter det besluttedes at rive gasbeholderen ned, hvilket derefter skete i 2012.

Den 4. november 2012 kl 12:01 blev gasbeholderen væltet ved en sprængning og brug af 50 kg sprængstof.  Ved en flot kontrolleret sprængning blev beholderen lagt ned således, beholderen kunne skæres op og delene genanvendes.

Gasbeholderen i Valbyparken.   v---^   12. oktober 2012  og ved sprængningen d. 4. november 2012. ---v

 

 

 

 -  -

 

 

25. januar 2013.

 

DSB  --  1973. 

 

(fortsat)

 

Godt en måned er gået siden de sidste tre lyntog kom hjem fra deres sidste ture til Berlin. Der er truffet afgørelse: Tre-vognslyntoget  Ms 401-Aa 431-Ms 402 skal bevares til jernbanemuseet, medens de to andre tog er bestemt for afbrænding.  De er nu afmonteret deres bogier og stillet på specielle afbrændingsbogier. Enkelte dele er udtaget/aftaget og herefter er de kørt ud på et par spor tæt op mod containerterminalen for afbrænding.  Denne afbrænding skal ske "i morgen", hvis vindretningen er den rigtige (sydøst) dvs. hen over containerterminalen.

 

Det er blevet d. 6. november 1973, og for lyntoget er der tale om en skæbnedag. Da jeg kommer til stede, har ophuggerne allerede spredt en dunk/spand petroleum eller to i de aktuelle vogne, og sat en tændstik til.

Det er således, at den ene vogn ikke skal afbrændes "i dag" - den skal de benytte som tilholdssted og frokostlokale mens de hugger/skærer de andre vogne op (den var nok ikke gået i vore dage - 2013). 

 

 

DSB Fj  447.   --   Centralværksted Kh.   6. november 1973.   ^---v

 

DSB (Fj 447) og Mb 410,  Centralværksted Kh.   6. november 1973.

 - - -

En sådan afbrænding med ild "på det højeste" tog ca. ½ time.  Her er vi omkring kulminationen, og det tager af . . .

 ^---v

 . . . til gængæld svider røgen meget mere her hen mod afslutningen, og den har en ganske modbydelig lugt, der nærmest "rev" i hals og lunger, hvis man kom for tæt på røgfanen.   --  Stakkels kranfører i containerkranen. 

Som nævnt kørte han på et parallelspor få meter fra afbrændingssporet, men her var der ikke noget med at krybe i skjul.  De private lastbiler, der skulle afhente containere, kom i en jævn strøm, afbrænding eller ej.

Centralværksted Kh.  --  6. november 1973.   

   

Med hensyn til min lille redningsaktion gik det -som nævnt- således, at jeg fik reddet mine effekter ud og opbevaret dem for natten.  Næste dag måtte jeg starte Mascot´en og køre dem hjem.  De har siden fundet plads i et hjørne i kælderen, hvor der er indrettet en lille fire-personers kupé med vægbord, askebægre, lysrørsarmatur og et antydet vindue.

Også tre af de "metre" (volt- og ampéremeter), der var så karakteristiske i førerrummet, fandt vej til kælderen sammen med nogle af de andre "interessante" dele på førerbordet, der var til at skrue ud, inden situationen i bogstavelig forstand blev for hed.

Fotografi af en "lommeurholder", dog i lidt urigtige omgivelser. . . . .

 

 

 -  -

 


 

 

 

24. januar 2013.

 

DSB  --  1973. 

 

Så er det lige før:  November 1973.

Godt en måned er gået siden de sidste tre lyntog kom hjem fra deres sidste ture til Berlin. Der er truffet afgørelse: Tre-vognslyntoget  Ms 401-Aa 431-Ms 402 skal bevares til jernbanemuseet, medens de to andre tog er bestemt for afbrænding.  De er nu afmonteret deres bogier og stillet på specielle afbrændingsbogier. Enkelte dele er udtaget/aftaget og herefter er de kørt ud på et par spor tæt op mod containerterminalen for afbrænding.  Denne afbrænding skal ske "i morgen", hvis vindretningen er den rigtige (sydøst) dvs. hen over containerterminalen.

(fortsat . . . )

 

Natten er gået,  det er blevet d. 6. november 1973 - "en ny dag truer".  For lyntoget er der tale om en meget bogstavelig trussel. Da jeg kommer til stede, har ophuggerne allerede spredt en dunk/spand petroleum eller to i de aktuelle vogne, og sat en tændstik til.

Det er således, at den ene vogn ikke skal afbrændes "i dag" - den skal de benytte som tilholdssted og frokostlokale mens de hugger/skærer de andre vogne op (den var nok ikke gået i vore dage - 2013). 

 

DSB (FJ 447) og MB 410,  Centralværksted Kh.   6. november 1973.

Jeg må erkende, --jeg græd lidt indvendig, i dagene inden havde jeg gået rundt i vognene og set, hvor pæne de trods alt var, især når solen skinnede ind gennem vinduerne på de blå kunstlædersæder (plastprodukt).  Det var før grafittiens tidsalder, og selvom der hverken var vasket gulv eller pudset vinduer, så . . .  --  og nu var det slut. 

Ganske langsomt begyndte en tanke at "spire frem" . . .

 

DSB (FJ 447) og MB 410,  Centralværksted Kh.   --   6. november 1973.  Nu begynder ilden at få rigtig fat - den første maling/rustbeskyttelse er begyndt at smelte, slå fra vognsiden og glide ned ad denne.

På den anden side er der rigtig gang i den . . .

 . . . føreren af kranen på Containerterminalen lige ved siden af, er sikkert allerede ved at få åndenød og tårer i øjnene - det sidste ikke af interesse for vognene, men af røgen.

 

Mine tanker gik stadig til vognene og deres indhold --- jeg måtte spørge:  Var det muligt, at få lov til at skrue et par "souvenirs" ud af den/de vogne, der endnu ikke var ild i ???

Ork ja, --alt det du vil, --det bliver jo brændt af alligevel.  

Ophuggerne udlånte beredvilligt lidt fornødent værktøj, og så var det med at være hurtig . . .

"Læn dem ikke ud"-skiltene havde været væk i mange år (andre souvenir-jægere), men emailleskilte med "Bagage under Sofaen", var der i rigt mål.  I gang med den lille skruetrækker.

Det var fristende med to af de pæneste/nyeste blå sofaer med stel.

"Må jeg ???" - "Alt det du vil": 

I en fart kom en større skruetrækker i brug, for at befri dem fra vægge og gulv i den ikke-brændende vogn. Der var dog nu så meget ild i vognene, at de måtte begynde at oversprøjte den sidste vogn med vand, for at der ikke skulle gå ild i den.  --  Ikke for min skyld, men der skulle de jo spise deres frokost ! ! !

Det lykkedes at nå det - to komplette sofaer og nogle lysarmaturer med lysrør (+ reserver) kom ud i tide og kunne opbevares for natten i den sidste vogn.

 

Emailleskilte fra sofastellene, --i gammel retskrivning med "sørgerand" og i ny retskrivning uden rand.

 

DSB (FJ 447) og Mb 410.  Brændende maling falder ned på jorden.  Centralværksted Kh.  --  6. november 1973.   

   

(Fortsættes)

 

 -  -

 

 

 

23. januar 2013.

 

"Dagens fotos" 1 år.

 

DANNEBROG og mindre udgaver af Dannebrog.

 

Kongeskibet  "DANNEBROG".  Rudkøbing.   --    5. juni 1960 (Grundlovsdag).

 

Undskyld, at jeg bryder af midt i rækken af afbrændingsfotos, men når det nu er 1 år siden "Dagens fotos" begyndte på www.evp.dk
I "Dagens" anledning har jeg fundet nogle fotos med flag (Dannebrog) til markering af dagen.   

 

 

Kong Baudouin af Belgien.   --   1966.

DSB.  Københavns Hovedbanegaard.  Bernstorffsgade.   --   8. februar 1966.   ^---vv

 - - -

 

Anledningen til denne særlige flagdag var, at den belgiske Kong Baudouin var på officielt besøg i Danmark og skulle ankomme til Københavns Hovedbanegård med tog.  Herfra skulle kongen med følge køres videre i biler til Amalienborg.

Hjemme i Belgien indgav den belgiske regering (for anden gang) sin afskedsbegæring på grund af en truende lægestrejke, og Kong Baudouin må afkorte sit ophold i Danmark og haste hjemad, hvor han imødekommer regeringens afskedsbegæring.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- - -

 

DSB  Jyllingevej S-togs-station.   --   8. februar 1966.  Flaget er i øvrigt hejst i samme anledning som ovenfor -den særlige flagdag for Kong Baudouin.

 

Langelandsbanen, LB.  Bagenkop st.   --   5. juni 1960,  Grundlovsdag.

 

Randers - Hadsund Jernbane. RHJ. Spentrup.   --   29. marts 1969.
(Det er ikke stationens flag / flagstang, så det må være en privat anledning  --  men flager gør de dog.  Tak for det !)

 

   Københavns Sporveje, KS 549, linie "Buh", den særlige
   dyrskuelinie fra København H til Dyrskuepladsen på Bellahøj. 

   Juli 1960.

 

   (Se også gamle museumssporvogne på Dyrskuepladsen d. 6. og
   13. januar 2013.)

 

 

 

   Man kan mene / sige, hvad man vil:  Det er en af verdens kønneste
   -nej, flotteste sporvogne:  De skulle aldrig have været nedlagt  ! ! !

 

- - - . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . KS 598. Dronning Louises Bro.   --   22. april 1972.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vognen er bevaret til vore dage, og befinder sig /

  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  kan genses på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. 

 

 

("Afbrændingen" af lyntog fortsættes i morgen onsdag ! ! !)

 

 -  -

 

 

22. januar 2013. 

 

DSB  --  1973. 

 

Så er det lige før:  "SIDSTE  TUR  OPHUG  --  FARVEL   OG  TAK"   --  November 1973.

Godt en måned er gået siden de sidste tre lyntog kom hjem fra deres sidste ture til Berlin. Der er truffet afgørelse: Tre-vognslyntoget  Ms 401-Aa 431-Ms 402 skal bevares til jernbanemuseet, medens de to andre tog er bestemt for afbrænding.  De er nu afmonteret deres bogier og stillet på specielle afbrændingsbogier. Enkelte dele er udtaget/aftaget og herefter er de kørt ud på et par spor tæt op mod containerterminalen for afbrænding.  Denne afbrænding skal ske "i morgen", hvis vindretningen er den rigtige (sydøst) dvs. hen over containerterminalen.

(fortsat . . . )

 . . . . . . .

DSB FJ 447.   Centralværksted Kh.   --   5. november 1973, --dagen før afbrænding.

 

DSB MB 410, Centralværksted Kh.   --   5. november 1973, --dagen før afbrænding.   ^---v

 . . . . .

Til højre: Jydsk Teknologisk Institut-Mp ???  --  Centralværksted Kh.   --   5. november 1973, --dagen før afbrænding.

(jfr. www.jernbanen.dk / http://www.jernbanen.dk/motor.php?s=8&litra=MP&typenr=  skulle Mp 545 være udrangeret 1963 og ophugget 1973, mens  Mp 548 blev ombygget 1970 til Jydsk Teknologisk Institut 095 0 983, men her er ikke opgivet ophugningsår.   Vælg selv.

(Af en eller anden grund fik jeg ikke taget foto af vognen -- meget desværre ! ! !)

 

 

DSB MB 410, Centralværksted Kh.   --   5. november 1973, --dagen før afbrænding.

 

- - -

 

Næste dag, --d. 6. november 1973,-- var det så sket:  Vindretningen var OK.

  Spanden til afbrændingspetroleum ? 

  Der blev i det mindste hverken pudset 
  vinduer eller vasket gulve inden afbrændingen.  

 

  Centralværksted Kh.   6. november 1973.

 

 (Fortsættes)

 

 -  -

 

 

21. januar 2013. 

 

DSB  --  1973. 

 

November 1973:  Så er det lige før:

Godt en måned er gået siden de sidste tre lyntog kom hjem fra deres sidste ture til Berlin. Der er truffet afgørelse: Tre-vognslyntoget  Ms 401-Aa 431-Ms 402 skal bevares til jernbanemuseet, medens de to andre tog er bestemt for afbrænding.  De er nu afmonteret deres bogier og stillet på specielle afbrændingsbogier. Enkelte dele er udtaget/aftaget og herefter er de kørt ud på et par spor tæt op mod containerterminalen for afbrænding.  Denne afbrænding skal ske "i morgen", hvis vindretningen er den rigtige (sydøst) dvs. hen over containerterminalen.

DSB Mb 409, Centralværksted Kh.   --   5. november 1973, --dagen før afbrænding.   ^---v

 

 . . . . . . . . 

DSB Mb 409 ---^,  Centralværksted Kh.   --   5. november 1973, --dagen før afbrænding.  ^---v  DSB AB 435.

 


DSB Ab 435. Centralværksted Kh.   --   5. november 1973, --dagen før afbrænding.
Her ses de specielle "bogier", der benyttedes ved afbrændingerne og den efterfølgende opskæring.

 

DSB FJ 447.   Centralværksted Kh.   --   5. november 1973, --dagen før afbrænding.

 

 -  -

 

20. januar 2013.

Søndags-ekstra. 

 

En tur gennem byen:   Københavns Sporveje  1967.

KS 597, linie 3.  H.C. Ørstedsvej.    --   April. 1967.

 

KS 597,  linie 3. H.C. Ørstedsvej/Gammel Kongevej.   --   April 1967.

 

KS 583, linie 1, Gl. Kongevej.   --   April 1967.

 

KS 583 - 15xx, Gl. Kongevej.   --    April 1967.

 

KS 874, linie 1, v. endestationen Svanemøllen.    --   April 1967.

  KS 874, linie 1. Endestationen  Svanemøllen.   --    April 1967.

 

 

 -  -

 

20. januar 2013.  

 

DSB  --  1973. 

 

Gedser - København d. 30. september 1973.

Sidste lyntog  MS 401-Aa 431-Ms 402.  Gedser.   --   30. september 1973.   ^---v  

 - - -

Til ære for "den samlede danske verdenspresse"  --  vi andre var med på "en kikker".

 

 

 

For "STOP" udenfor Nykøbing F. -->

 

Faktisk var toget fyldt til bristepunktet allerede ved ankomsten til Gedser.  En stor del af passagererne var udenlandske gæstearbejdere, der havde været hjemme på weekend / ferie.

Det kneb derfor gevaldigt med plads til de omkring 15-20 entusiaster, der var taget til Gedser for at modtage toget. 

Personalet fandt dog på råd: Vi blev "installeret" i den gamle bar, der ikke var i brug.  Her kunne de heldigste ride på en af de gamle, høje barstole -uden servering- mens resten måtte stå.

Glade var vi alligevel - vi kom da med toget.

----

Ved ankomsten til København H, var perronen fyldt med modtagende / fotograferende mennesker. Da toget var tømt for passagerer, var vi et par stykker, der fik lov til at køre med til Maskindepot Helgoland. Her opstod vist en misforståelse. Nogle fik det indtryk, at tilladelsen gjaldt alle, og i løbet af et par minutter var toget fyldt igen. At begynde at "smide" folk ud, opgav personalet hurtigt, og toget afgik til Helgoland med hele sit indhold.

 

 

Ankommet til Maskindepot Helgoland   ^---v

Det tynder lidt ud, --måske er nogle allerede gået hjem, måske er de bare begyndt at stille op til sidste foto  . . .

 . . . vi er efterhånden langt henne på dagen, nattemørket "lister sig frem", neonreklamen i baggrunden bliver mere og mere synlig, og det var efterhånden ikke længere muligt at tage et "præmiefoto" -- i det mindste ikke med mit kamera.

 

 

  

 

 -  -

 

 

 

19. januar 2013. 

 

DSB  --  1973. 

Gedser d. 30. september 1973.

 

Datoen, --d. 30. september--  er lidt speciel.

 

Færgen WARNEMÜNDE ankommer fra / lægger til  i Warnemünde.

 

Færgen sejler tilsyneladende lidt skævt ind i lejet, men det er ikke det, der er det specielle ! ! !

 

Egentlig begyndte det hele "i går", dvs. d. 29. september, hvor et tog afgik fra København H mod Berlin. 

Med i toget var flere repræsentanter fra pressen, inviteret af DSB ! ! ! De skulle -i skrift og fotos- forevige begivenheden.

 

 

 

 

 

 

Færgen  WARNEMÜNDE,  Gedser.
30. september 1973.

 

 

 . . . og her kommer toget retur:

 

Det første og nu også det sidste FRICHS / SCANDIA-lyntog, årg. 1935.

 

Færgen  WARNEMÜNDE med sidste FRICHS/SCANDIA-lyntog, Ms 401- Aa 431 - Ms 402. Gedser.  -  30. september 1973.

 . . . . . . . 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . nu med "galionsfigur".

 - - -

DSB  Ms 401- Aa 431 - Ms 402. Gedser.  --  30. september 1973.

 

 

 -  -

 

18. januar 2013. 

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  --  ØSJS. 

 

Vallø station og trb  --  1991.   

 

Vallø trinbræt, med den gamle stationsbygning i baggrunden.  --  Set i køreretning mod Haarlev.   --   29. juni 1991.

 . . . og mod Køge.   ^---v

 - - -

ØSJS-Y-tog,  Vallø.   --   29. juni 1991.    ^---v

 . . . her er toget dog kørt ! ! !

 

 

 -  -

 

 

17. januar 2013. 

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  --  ØSJS. 

Diverse motormateriel. 

ØSJS M 1. Fakse Ladeplads.   --   12. august 1954.  Foto: Hans de Herder.

 

ØSJS 8, Haarlev. 1969(?).  Foto: Hans Gr. Alkjær. ^----------v

 

De to fotos er måske ikke ligefrem egnet til en fotokonkurrence, men synes snarere optaget som dokumentation for nogle detailler, --til modelbygning ???

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ØSJS M 1,  ex RGGJ M 4 ---> NFJ MG 7.  Haarlev.   --   27. juli 1968.  Foto. Hans Gr. Alkjær.

 

ØSJS M 2, ex. DSB Mc 655. Haarlev.   --   1968 (?).   Foto: Hans Gr. Alkjær.

 

ØSJS M 2, ex DSB Mc 655, Haarlev.   --   1969.  Foto: Hans Gr. Alkjær.

 

 

Tak til Mette Alkjær og Niels Munch for tilladelse til brug af fotos. 

 

 

 -  -

 

 

 

16. januar 2013. 

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  --  ØSJS. 

En af sidens læsere, Nicolai Pulkkinen, har været så venlig at sende nogle supplerende nye fotos fra ØSJS: 

Et nedlagt spor til Faxe Kalkværk  --  2013.

Nedlagt spor til Faxe Kalk, set mod værket.  Stubberup.  ^---vv   2. januar 2013.  Foto: Nicolai Pulkkinen.

 - - -

 - - -

Nedlagt spor til Faxe Kalk, -set mod Fakse Lp.  Stubberup. ^---v  Det er den nedlagte Stubberup remise-bagbygning, der ses til venstre.  

2. januar 2013.  Foto: Nicolai Pulkkinen.

Faxe Kalkværk.  Stubberup.  ØSJS mod Køge ses til højre.   --   2. januar  2013.  Foto:  Nicolai Pulkkinen.

 

Tak til Nicolai Pulkkinen. 

 

15. januar 2013. 

(Skulle et foto eller to en dag have været vist før ! ! !  --  Beklager, så må det være "Et tilbageblik", som de skriver i TV-programmerne ved genudsendelser   ) 

 

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  --  ØSJS. 

 ( Suppl. )

 

ØSJS Sm-Sp-Sm.  Køge.   --   26. marts 1963.

 

En af sidens læsere, Nicolai Pulkkinen, har været så venlig at sende nogle supplerende nye fotos fra ØSJS: 

Indkørsel til Stubberup fra Køge.   --   28. december 2012.  Foto: Nicolai Pulkkinen.   ^---vv

 

 

Stubberup trb. set mod Fakse Ladeplads, --men tog mod Køge.  --  28. december 2012. Fotos: Nicolai Pulkkinen.

 

 

 

  Læsse- /lossekranen i Fakse Lp.

Foto: Nicolai Pulkkinen.   --   28. december 2012.

 

Tak til Nicolai Pulkkinen.

 

(Fortsættes)

 

Samtlige ØSJS-fotos forventes optaget på "siden" som selvstændig bane tirsdag ved middagstid (12.00 ? !)

 

 -  -

 

 

 

14. januar 2013. 

(Skulle et foto eller to en dag have været vist før ! ! !  --  Beklager, så må det være "Et tilbageblik", som de skriver i TV-programmerne ved genudsendelser   ) 

 

Lidt DSB-diverse:  "Spritny" B 2300  --  1964.

 

DSB B 2300.  Kommandoposten, København Gb.17. juli 1964.   ^---vv

 

 

DSB B 2300.  Påskrifter.   Bemærk "Revisionsdato":  REV / K / 17. 7. 1964.  "K" = København.

Den nye Minden-Deutz-bogie.    --   17. juli 1954.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   .  

DSB B 2300.  Interieur:  Sidegang og kupé.  17. juli 1964.

 

 

Litteratur:

   

   . . . Forlagets egen præsentation: -->

Danske Personvogne.

Jens Bruun-Petersen & Ulrik Tarp Jensen - bane bøger

264 sider, utallige illustrationer i sort/hvid og farve.

ISBN  978-87-91434-34-1

 . . . og naturligvis omtales disse B-vogne også i bogen  ! ! !

 

 

 -  -

 

 

 

Sønndags-ekstra.

13. januar 2013.

I anledning af  "Den internationale Lokaltrafikunion"s 34. kongres i København afholdtes i maj 1961 en udstilling af noget af sporvejenes museumsmateriel på Dyrskuepladsens forplads ved Borups Allé.

( 2. del.  Se også 1. del under søndag d. 6. januar.) 

 


Frederiksberg Sporveis- og Elektricitets Aktieselskab  

Frederiksberg Sporveie.  

 

Frederiksberg Sporveje (FS) begynder med elektrisk drift via overledning i september 1899, og driver herefter sporvognsdrift på Frederiksberg (!) indtil driften i juli 1919 overtages af Københavns Sporveje.

 

Søndre Fasanvej udfor Frederiksvej (til venstre), set mod Smallegade, 1913.

Fasanvejen, hhv. Søndre - og Nordre Fasanvej, forbinder Valby med Nørrebro. Den har navn efter "Fasanhaven", der i sin tid oprettedes ved Prinsens Gaard, og senere indgik i Frederiksberg Have.

Sporvognene vendte her i et såkaldt "trekantspor", dvs. at man ved ankomst kørte retvendt ned i en sidegade (her Frederiksvej). Herefter bakkede man gennem trekantsporet (ovenfor ses en vogn bakke ud i "Fasanvejen") til en forlængelse af det oprindelige ankomstspor. Endnu en gang skiftedes køreretning, og man kunne køre retvendt tilbage ad det spor (eller et parallelt dobbeltspor), som man lige var ankommet af.

Denne form for vending har ikke været meget benyttet i København, --alligevel benyttedes den så sent som til d. 1. juli 1951 på linie 9 (Pile Allé, med bakning til vestlige del af Roskildevej og returkørsel ad Pile Allé), kun ca. et par kilometer herfra, indtil denne linie forlængedes til en "rigtig" sløjfe rundt om en husblok på / ved Kammasvej.

 

Frederiksberg Sporveie nr. 50. Dyrskuepladsen, Hulgårdsvej / BorupsAlle.   --   14. maj 1961.   ^---vv

 

 

Vognen er bygget  i 1915.  

Længde:   8,4 m, bredde:   2,1 m. 
Siddepladser:  49, ståpladser:   6.

Normalspor / 1435 mm. 

Vognen er for tiden løftet af undervognen, og såvel undervogn, som motorer, får en lettere renovering. Samtidig bruges undervognen som model for fremstilling af fire tilsvarende undervogne til andre kommende restaureringsprojekter. Forhåbentlig vil vognen kunne være i trafik igen i 2013 eller 2014.  Når de overtagne Frederiksberg-sporvogne, KS 376 og 383 (Københavns Sporveje) er færdigrestaureret som Frederiksberg-motorvogne, vil FS 50 blive ført tilbage til KS-udgaven som KS 419. 

 

Frederiksberg Sporveje nr.78. Dyrskuepladsen.   --   14. maj 1961.

Vognen er bygget i 1913. 

Længde:   6,9 m,  bredde:  2,1 m 
Siddepladser:  18, ståpladser:   20.

Normalspor.

Vognen skal gennem en lettere renovering, før den igen er klar til kørsel. Der vil samtidig blive udført en række arbejder for at gøre den mere korrekt.

 

Frederiksberg Sporveie nr. 1, Dyrskuepladsen, Borups Alle.   --   14. maj 1961.

Frederiksberg Sporveje fik i foråret 1913 en bus fra den franske fabrik De Dion Bouton. Efterfølgende blev det til en ordre på yderligere ni busser af typen, så man ialt havde 10 stk inden årets udgang. I alt anskaffedes 13 busser.

Bussen er tilbageført til sit oprindelige udseende. Den blev bevaret som museumsvogn på HT museet i Rødovre, indtil alle dette museums vogne blev overdraget til Sporvejshistorisk Selskab efteråret 2003.

 

 

Kjøbenhavns Omnibuskompagni nr. 17.  Dyrskuepladsen.  Borups Alle.   --   14. maj. 1961.

Kjøbenhavns Omnibuskompagni begynder kørsel med hesteomnibusser i december 1895 med en linie fra Ahlefeldtsgade, og kører ad Nansensgade, Frederiksborggade, Købmagergade til Ved Stranden, Holbergsgade til Nyhavn (Kongens Nytorv). Linien ændres dog hurtigt et par gange, og får endestation ved Søtorvet i stedet for Nyhavn.

 

( 2. del.  Se også 1. del under søndag d. 6. januar.) 

 

 

 -  -

 

 

13. januar 2013.

Lidt DSB-diverse.

 

(Skulle et foto eller to en dag have været vist før ! ! !  --  Beklager, så må det være "Et tilbageblik", som de skriver i TV-programmerne ved genudsendelser   ) 
  

DSB F 489.  København Gb.   --   Maj 1968.   ^---v    Litra F med "halskrave" omkring skorstenen  ! ! !

Desværre var hegnet "rimelig nyt" og ikke til at vride så meget, som det kunne ønskes i den fotovinkel. og dér, hvor man kunne få linsen igennem hegnet, var man for tæt på maskinen, --så:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  <-- Bemærk den lille mærkeseddel.  Sidste kilometer er kørt.  ---

  Afgang til ophugning hos ???

 

 

 

 

DSB lyntog, forrest MB 412, under ombordkørsel på Storebæltsfærge i Korsør.   ^---v   20. marts 1966.

 

Nyborg  færgehavn med M/F Sjælland i lejet.   --   20. marts 1966.

 

 

 -  -

 

 

 

12. januar 2013.

 

Lidt DSB-rull. matr,  E 989, 999 og "ukendt".

(Skulle et foto eller to en dag have været vist før ! ! !  --  Beklager, --så må det være "Et tilbageblik", som de skriver i TV-programmerne ved genudsendelser  

 

E 989 ved drejeskiven på Maskindepot Gb (Mdt. Gb.).   --   12. februar 1967.

 

DSB. Mdt. Gb. Drejeskiven. Otto Busses Vej + E 999.   --   Marts 1966.   ^---vv  

Bemærk bogstavskiltene, der -overfor lokopersonalet- angav, hvor de skulle holde med maskinerne, for at være klar til drejning.

 

 

 

E-maskine med tog, set fra Tietgensbroen.  København H.    --    Februar 1967.

 

E-maskine + CL ... passerer Vestvolden mellem Glostrup og Brøndbyøster på vej mod København.  
Maj 1968.

 

 

 

 -  -

 

 

 

11. januar 2013.

Horsens - Odder Jernbane.

31. marts 1967, banens sidste driftsdag.

 

(Husk: Billederne bør ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane. ) 

 

Som det fremgik af "Dagens ... " d. 10. januar:   Holtrup og jeg nåede Odder i så god tid, at vi kunne nå de -i første omgang- to udskudte trinbrætter, Haldrup Strand og Strandskoven. Til gengæld  begyndte det at knibe med film til de resterende fotos. 

Det blev derfor kun til eet foto af:

 

Odder.

HHJ / HOJ.  Odder station.   --   31. marts 1967.

 

 

Horsens - Odder Jernbane --  "Den sidste rejse"

Horsens,  kl. 20.25 - Sidste afgang mod Odder.

Sidste tog mod Odder.   --   31. marts 1967.

Som ved Horsens - Juelsminde Jernbane´s (HJJ´s) nedlæggelse ti år tidligere, var mange mennesker mødt frem på perronen for at deltage i "den sidste rejse", eller blot tage afsked med sidste HOJ-tog fredag d. 31. marts 1967 kl. 20.25  --  med ankomst til Odder kl. 21.15.

 

Odder.

Kl. 21.25 var der afgang for sidste tog mod Horsens:

(Her må jeg beklage - det fik jeg ikke billeder af - så var jeg ikke kommet med toget. Mange havde taget toget for en sidste rejse fra de mindre stationer til Odder og tilbage.)

Banens direktør, N. Damgaard Andersen (med hat og blåt prikket halstørklæde overrækker sammen med (formanden for banens bestyrelse ???) blomster til ekspeditricerne på de enkelte stationer.  Trods den sørgelige anledning, er der alligevel plads til et smil.

 

Ørting . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  Falling

 . . . . .

HOJ. Ekspeditrice  xxx, Ørting.   --   31. marts 1967. . . . . HOJ. Eksp. xxx, Falling.   --   31. marts 1967.

 

Desværre har jeg ikke navnene på ekspeditricerne, -men . . .  Jeg er overbevist om, at dette også vil blive set / læst lokalt, og jeg ville blive meget glad, om man evt. ville skrive navnene til mig, hvis man kender disse navne ( erikvpedersen[snabela]mail.dk ), så "beretningen" kan blive komplet. Navneønsket gælder naturligvis også "bestyrelsesformanden" ??? og de øvrige ansatte, (tog- og stationspersonale) her eller nedenfor (Skulle man også -lokalt- være i besiddelse af fotos, billetter eller lign. fra dagen eller banen (stationer eller rullende materiel), ville det også glæde mig --og sikkert også læserne) om man ville sende en scanning til ovennævnte adresse.

 

Oldrup trinbræt.

 

Sidste tog. Oldrup trb.  
31. marts 1967.

 

 

Oldrup trb. var -som det sikkert vil være bekendt fra gennemgangen af billederne- kun et trinbræt med et forlængst nedlagt varehus og en træ-trinbrætbygning til læ for passagererne.

Alligevel var en mindre deputation for de lokale beboere kommet til stede for at sige farvel til banen og dens personale.

 

 

Hundslund / Søvind ???  . . . . . . . . . . Haldrup

 . . . . . . .

HOJ. Eksp. xxx. Hundslund/Søvind ? -- 31. marts 1967.  . . . HOJ. Eksp. Lis Christensen, Haldrup.  --  31. marts 1967.

 

Perronbænk.  Hundslund.   --   Aug. 1997.
Foto: Ole Gold

Ole Gold kom i august 1997 forbi Hundslund fhv. station og spottede straks denne bænk ved indgangen.  Tilsyneladende stod den stadig samme sted, som man kan skimte den på fotografierne fra 1967.

Bænkens tidligere ejerforhold fremgik endnu af dens ryglæn, omend "slemme drenge" havde gjort sit til at få fjernet navnet.

I betragtning af at bænken dengang havde stået der i 30 år, er det vel egentlig meget godt gået ! 

Solen gjorde dog desværre at billedet ikke blev så godt - men lige frem begynde at flytte rundt på den, ville nok vække for meget opsigt !
 

Een af sidens læsere har allerede (11. januar, tidlig formiddag) skrevet:

"Da jeg boede i Hundslund (1969 - 80) hed Stationsforstanderen/ Postmesteren Madsen (Kaldet "Post-Madsen"). Om det er fru Madsen der optræder på et af dine billeder, kan jeg dog ikke afgøre.

Og bænken på Hundslund station har jeg tit siddet på og ventet på bussen på vej til til skole i Odder.  Iøvrigt mener jeg at kunne huske, at bænken foran stationen blev flyttet ind i venteværelset om vinteren. Måske derfor, at den har holdt så længe?

Mvh Christian."

 . . . og det er jo herligt med den slags små tilføjelser - gør gerne ligeså ! ! !

 

 - - -
 
Tak til Ole Gold for lån/brug af foto.
 
 
Husk: Billederne bør ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane. ) 

 

 

 -  -

 

10. januar 2013.

Horsens - Odder Jernbane.

31. marts 1967, banens sidste driftsdag.

(Husk: Billederne bør ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane. ) 

 

HOJ´s grusgrav ved Odder. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HOJ´s grusgrav syd for Odder.  v--->

 

HOJs grusgrav ved Odder.   Grusgraven er set fra "bunden", mod syd / Horsens.  Det er banens stangrække man ser til højre i fotografierne.   --   31. marts 1967.

 - - -

 

 . . . og så et lille "tilbageblik" !

På grund af den lidt afsides beliggenhed, var de to trinbrætter Haldrup Strand og Strandskoven gemt til sidst. Hvis vejret blev for mørkt inden, kunne de undværes.  Det var da også nær gået galt på vejen ned til Haldrup Strand. På sine steder var grusvejen til Haldrup Strand kun et hjulspor, og et sted helt dækket af smeltevand.  For at undgå at køre fast, måtte vi køre op på hhv. banketten i den ene side af hjulsporet og den højere beliggende vejmidte. Det gik godt --lige til vi gled ned i den opblødte markjord med højre forhjul og højre hjulspor med venstre forhjul.  Så sad vi der.  Bilen stod urokkelig fast, og hjulene snurrede lystigt under den.

Var der ikke kommet en flink mand --i store gummistøvler-- forbi på sin cykel, var vi blevet hængende til det blev forår.  Han vadede imidlertid ind i mudder og pløre, og fik hjulpet så meget, at bilen fik fat igen, og vi kunne bakke ud. 

Enhver tanke om at fortsætte til Haldrup Strand trb. blev straks opgivet, og kørselen -bakning til asfaltvejen- fortsatte mod Strandskoven trb.

 

 

Strandskoven (ved Horsens).

 
Strandskoven trinbræt.   --   31. marts 1967.   ^---vv
 
 
 
Bemærk den lille gule tavle ca. 75 m længere fremme (gul trekant og hvid kant, med spidsen nedad og -set tættere på- med en påmalet hastighed i sorte tal).  Angivelse af hastighedsnedsættelse på grund af sporets langsomme udskriden mod Horsens Fjord (pga. plastisk ler under sporet).  Se nærmere på den omtalte første gennemgang af:  Horsens - Odder Jernbane.
 
 
 
 
 - - -
 
 
 
 
 
Husk: Billederne bør ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane. ) 

 

 

 

 

 

 

 -  -

 


 

 

 

9. januar 2013.

Horsens - Odder Jernbane.

31. marts 1967, banens sidste driftsdag.

 

(Husk: Billederne bør ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane. ) 

 

Ørting. 

 

HOJ Sm 411.  Ørting,  fotograferet i køreretning mod Odder.   --   31. marts 1967.   ^---vv

( HOJ Sm 411 + Sp 422.   ^---v )

 - - -

 

Toget er kørt ! ! !   (Det huer mig ikke rigtig, at der stadig vises indkørsel fra Odder.  OK,  personalet ved naturligvis,
at der kun er eet tog på strækningen, og det er lige kørt forbi på denne "indkørsel", men alligevel  ! ! !

Ørting - Vejfacaden.
 
 
 

Drammelsbæk trinbræt.

Drammelsbæk trinbræt.   --   31. marts 1967.   ^---v
 - - -
 
 
Husk: Billederne bør ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane. ) 

 

 

 -  -

 

 

 

8. januar 2013.

 

Horsens - Odder Jernbane.

31. marts 1967, banens sidste driftsdag.

(Husk: Billederne bør ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane. ) 

 

Falling.

Falling station set i køreretning mod Odder  ---^  og mod Horsens  ---v.   --   31. marts 1967.

(Som man kan ane på skyggen ved flagstangens fod: Desværre i næsten direkte modlys.)

Stationsarealet / læssesporet set i retning mod Horsens.

 

Trekanten trb.

Trekanten trinbræt set i køreretning mod Odder.   --   31. marts 1967.

 

. . . og nu til noget "helt andet".

Ligesom i går / 7. januar, var det ikke billeder nok til en hel "dagsration", uden at skulle tage hul på næste station ! ! !

 . . . som "en frelsende engel" landede Thomas Boberg Nielsen en mail med nedenstående to fotos fra foregående dages stationer.  Hvor heldig kan man være  .

 

Tak til Thomas Boberg Nielsen.

 

Hundslund station,  vejfacaden, set fra sydøst    --   1. maj 2010.  Foto: Thomas Boberg Nielsen.

 

Tammebjerg Skov, indkørsel mod Oldrup fra Odder.   --   1. maj 2010.  Foto:Thomas Boberg Nielsen.

 

(Husk: Billederne bør ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane. ) 

 

 -  -

 

 

7. januar 2013.

 

Horsens - Odder Jernbane.

31. marts 1967, banens sidste driftsdag.

(Husk: Billederne bør ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane. ) 

 

Oldrup trinbræt.


Oldrup trb, set i køreretning mod Odder.   --   31. marts 1967.   ^---v

Nyd dette / disse motiver --ikke mine fotografier, men-- hele synsindtrykket.  Det lille, gamle murede varehus, den -ligeledes- lille træbygning som ventesal- jordperronen og privatbeboelsen bagved. --  Lige til modeljernbanen.

. . . og når dagen er gået, --er det hele forbi.  --  (Man kommer til at tænke på Kim Larsen: "Om lidt bli´r her stille".)

"En sidste hilsen."

"Nu standser Banens travle Færd med Gods og Passager,
. . . . . . . . . . .  .og det aldrig mere sker -
. . . . . . . . . . . Romantik i dens Kupéer -.
og Mødet paa Stationen med min "Pakke" Kl. ti - -
naar det sidste Tog er gaaet, er det hele jo forbi ! "

 

 

Bilsbæk station / trinbræt.

Bilsbæk station, senere kun trinbræt, set i køreretning mod Odder.   --   31. marts 1967.

Den gamle, forhenværende stationsbygning  --  tilsyneladende nydeligt vedligeholdt  --  dejligt at se.

(Fotomæssigt burde telefonmasten -yderst til venstre- nok være beskåret, men som dokumentation må den da med.)

 

 . . . og nu til noget helt andet ! 

For at holde løftet om 6 fotos hver dag, og for ikke at tage hul på en ny station med et enkelt foto, "snupper" vi lige en lukket godsvogn.

HO  IB 440.  Horsens.   --   31. marts 1967.

 

(Husk: Billederne bør ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane. ) 

 

 -  -

 

Søndags-ekstra.

6. januar 2013.

 

Københavns Sporveje  --  1961.

 

I anledning af  "Den internationale Lokaltrafikunion´s 34. kongres i København afholdtes i maj 1961 en udstilling af noget af sporvejenes museumsmateriel på Dyrskuepladsens forplads ved Borups Allé.

Som det lige antydes på de ene foto, var der også udstilling af nogle af driftsvognene, --men der var ikke film/penge til disse også, så det måtte blive ved museumsmateriellet.

 

Kjøbenhavns Sporvei - KS 69, "Hønen", Dyrskuepladsen, Borups Alle.   ^---v   14. maj 1961.

 

. . . om lidt kommer hesten . . .

 

Vognen er i nu omnummereret:  KSS 51,  Københavns Sporvejs-selskab.

 

Vognen er bygget i 1876.
 
Længde:   5,3 m,  bredde:   2,1 m. 
Siddepladser:  14, ståpladser:   8.

Normalsporet / 1435 mm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 - - -

 

DKS 17  De Kjøbenhavnske Sporveie, forhenværende akkumulatorvogn (nedladende også kaldet "Syrevogn"), Dyrskuepladsen, Borups Allé,
14. maj 1961.   ^---v

Vognene var oprindeligt udstyret med akkumulatorer til fremdriften, og fik på grund af den udprægede syrelugt tilnavnet "syrevognene".   De blev efterfølgende ombygget til luftledningsdrift, ved denne driftsforms fremkomst.

Bygget  i 1897. 

Længde:   9,0 m,  bredde:   2,1 m. 
Siddepladser:   20,  ståpladser:   25.

Normalsporet. 

 

 - - -

 

DKS 283,  De Kjøbenhavnske Sporveie, Dyrskuepladsen, Borups Allé.   --   14. maj 1961.

 

Vognen er bygget i 1883.

Længde:   7,0 m,  bredde:   2,1 m. 
Siddepladser:   16,  ståpladser:   21.

Normalsporet. 

 

 

KS 100  Københavns Sporveje.  Dyrskuepladsen, Borups Allé.   --   14. maj 1961.

 

Vognen er bygget i 1901.

Længde:   9,5 m,  bredde:   2,1 m.
Siddepladser:   20,  ståpladser:   32. 

 

Normalsporet.

Vognen er ved at være gennem en større renovering, hvor den også bliver ført tilbage til udseendet umiddelbart efter ombygningen til enetages vogn i 1924. Vognen forventes at være i trafik igen sent i 2012 eller i 2013.

 

 

Åben bivogn  KS 389,  Københavns Sporveje.  Dyrskuepladsen, Borups Allé.   14. maj 1961.

Vognen er bygget i  1909.

Længde:   8,5 m,  bredde:   2,1 m. 
Siddepladser:   38,  ståpladser:   9.

Normalsporet. 

 

I baggrunden anes lige fronten af en af driftsvognene, KS bogievogn nr. 518 med dens daværende linienummer "5", hvor den kørte til daglig.

 

I vore dage er vognene overdraget til Sporvejshistorisk Selskab, og udstillet på Sporvejshistorisk Museum, Skjoldenæsholm   http://www.sporvejsmuseet.dk/ .

 

(fortsættes)

 -  -

 

 

6. januar 2013.

 

Horsens - Odder Jernbane.

31. marts 1967, banens sidste driftsdag.

 

(Husk: Billederne bør ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane. ) 

 

Kronholmvejen trb.

Kronholmvejen.   --   August 1965.  Foto. Ulf Holtrup.   ^---v

 

Af en eller anden grund har jeg ikke et foto fra Kronholmvejen trb.  Ulf Holtrup og jeg var der begge på nedlæggelsesdagen, d. 31. marts 1967, og jeg har tegnet en sporplanskitse på mit papir. Alligevel "mangler" der ikke nogle billeder i negativrækken på den farve-negativfilm jeg optog den dag ! ! !  

Jeg har derfor -for fuldstændighedens skyld- benyttet et par af Holtrups fotos fra en af hans tidligere ture, i 1965, og som indgår i "Signalposten"s artikel om HOJ. (nr. 4, december 1982 --  Signalposten 1982/4)

 

 

 

Hundslund. 

Hundslund station, set i køreretning mod Odder.   --   31. marts 1967.   ^---v
 - - -
 
 
Hundslund, cyklernes by , set i køreretning mod Horsens.   --   31. marts 1967.   ^---v
 
 - - -
 
Hundslund st, vejfacaden.     Hads herreds Sparekasse er i byen med sparekasse-bussen.
 
 
Hundslund. Stationsarealet øst for stationen / mod Odder.   --   31. marts 1967.
 
 
 
Husk: Billederne bør ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane. ) 

 

 

 -  -

 

 

5. januar 2013.

 

Horsens - Odder Jernbane.

31. marts 1967, banens sidste driftsdag.

 

(Husk: Billederne bør ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane. ) 

 

Torupvolde st/trb.

 


Torupvolde trb. med den nedlagte stationsbygning i baggrunden, set i køreretning mod Odder.    ^---v  
31. marts 1967.

Torupvolde nedlagte stationsbygning, set i retning af en flok høns og duer, der "græsser" til højre for bygningen . . .

 . . . med hønsehus og dueslag i den lille retiradebygning.

 

Terndrupvejen trb.

Terndrupvejen trb. set i køreretning mod Horsens ---^  og Odder ---v    ---   31. marts 1967.

 - - -   (Lige til modeljernbanen.)

 

Husk: Billederne bør ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane. ) 

 

 

 -  -

 

 

4. januar 2013.

Horsens - Odder Jernbane.

(Husk: Billederne bør ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane. ) 

 

Søvind

 

Søvind station,  set i køreretning mod Odder.   --   31. marts 1967.   ^---v

 - - -

 

Søvind station, set i køreretning mod Horsens.   --   31. marts 1967.

 

Søvind,  vejfacaden.   --   31. marts 1967.

 

Søvind, --stationsareal set mod Horsens.   --   31. marts 1967.

 

Husk: Billederne bør ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane. ) 

 

 

 -  -

 

 

 

 

 

 

3. januar 2013.

Horsens - Odder Jernbane.

(fortsat fra 2. januar. -- Husk: Billederne skal ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane. )

Haldrup station, set mod Horsens.    --    31. marts 1967, banens sidste driftsdag.   ^---v

 - - -

 

Indkørselssignalet på "Kør ind", set mod Odder, hvorfra skinnebussen er ankommet.

 

31. marts 1967,  ---  der var banens sidste driftsdag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sm 411,  Haldrup.   --   31. marts 1967.

 

Toftumvejen trb.

Toftumvejen trb.  set i køreretning mod Odder.   ^---v   31. marts 1967, banens sidste driftsdag.

 . . .  Der skulle ikke meget til anlæg af en perron ! ! !

Toftumvejen trb.  

Bemærk via Havmark-Tyrrestrup(?)-vejens forløb på modsatte side af banen, hvorledes den lille, nydelige sø, slet ikke er en sø, men alene smeltevand fra vinterens sne.

31. marts 1967.

 

 

Husk:  Billederne skal ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane.

 

 

 -  -

 

 

 

 

2. januar 2013.

Horsens - Odder Jernbane.

Husk:  Billederne skal ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane.


 

Lindeallé trb.

Lindeallé trb, v. Strandpromenaden.   --   31. marts 1967, --  banens sidste driftsdag.   ^---v

 - - -

 

Husodde trb.

Husodde trb.   --   31. marts  1967  --  banens sidste driftsdag.   ^---v    (set i køreretning mod Horsens ---^)

 - - -   (Set i køreretning mod Odder)

 

Haldrup

Haldrup.   --   31. marts 1967,  --  banens sidste driftsdag.   ^---v     (set i køreretning mod Odder ---^)

 - - - (Læssesporet, til nød vigesporet, set i køreretning mod Odder  ---^)

 

Husk:  Billederne skal ses i sammenhæng med de tidligere fotos fra:   Horsens - Odder Jernbane.


 

 

 - o -

 

 

1. januar 2013.  

Helligdags-ekstra.

WL 4023+1423-D.  Statsoperaen, Opernring. Wien.   --   9. august 2008.    ( WL = Wiener Linien. )

Samme operabygning, "by night" og uden sporvogn.

 

WL 4853 + 1356-2.  Schubertring-Weisskirchenstrasse.  Wien.   --   11. august  2008.

 

WL 4074 + 1474-71.  Ved Schwartzenberg Platz.  Wien.   --   9. august  2008.

 

WL 4074-71 + 1505-71.  Schwartzenberg Platz.  Wien.   --   9. august  2008.

 

WL 4468 - 1187-62.  Kärntner Strasse.  Wien.   --   11. august 2008.

 

WL 4659 + 1369-J.  Burg Ring-Schmerlingsplatz.  Wien.  11. august  2008.

 

WL 4009 + 1409-D (bi-vogn).   Schwartzenberg Platz.  Wien.   9. august  2008.

 

WL 78-62. Kärntner Strasse.  Wien.   --   11. august  2008.

 

WL 666-2. Burg Ring-Schmerlings Platz.  Rigsdagsbygningen i baggrunden.  Wien.  11.august  2008.

 

 . . . . .  

Wiener Liniens bomærke, som vognnummerering (6. august 2008) og påstoppestedsstander Wien Westbhf.(10.8.2008).

 

Advarselsskilt.  Dr.Karl Lueger Ring.  Wien.  10. august  2008.

 

Wiener Lokalbahn.  -  Ubevogtet jernbaneoverskæring, set fra sporvognen/toget ???  Wien 7. august 2008

 

Der kører ikke sporvogne umiddelbart forbi koncertsalen, men der skal da vises et foto af bygningen:

Danskeren Theophil Hansens Musikverein.  Wien.   --   9. august  2008.

 

Selv nåede jeg ikke længere end til en låset indgangsdør, -- resten må jeg så se ved nytårstid.

 

 

Kan der næsten tænkes flottere by ??? 

 

 

 

 

De, der kender mig, vil næppe være i tvivl om, hvad mit foretrukne "hovedmåltid" skulle være: Selvfølgelig Wienerschnitsel.

Når man nu er i Wien, må man da prøve retten dér, hvor de må formodes at være aller bedst til det ! ! !

 

Jeg mener dog stadig, --at de bedste jeg har fået, var på færgen Tycho Brahe, på Helsingør-Helsingborg-overfarten, i de år, der var servering (restaurant).

Sørgelig at man nedlagde denne restaurant.

Wienerschnitzel.  Café Weimar.  Wien.6. august  2008.

 

. . . og så har de (ligesom Danmark) et af verdens flotteste sporvejsmuseer, med kørsel i byen med museumsmateriel i sommerhalvåret.

WL 244.  Sporvejsmuseet.  Wien.   --   9. august  2008,

-- det / dem vender vi tilbage til 1. januar 2014.

 

 

- o -

 

1. januar 2013.   --   Godt nytår.

Horsens - Odder Jernbane.

HOJ.  Horsens.   --   31. marts 1967.

 

HOJ. Horsens.31. marts 1967.   ^---v

 

HOJ.  Horsens. 31. marts 1967.

 

 

HOJ.  Varehuset.  Horsens.   --   31. marts 1967.

HOJ.  Remisen. Horsens.   --   31. marts 1967.

 

HOJ.  Horsens Havn trb.   --   31. marts 1967.

 

 


Forrige side: Februar 2013.
Næste side: Dagens foto(s) 2012.