Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:
Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! ! Skulle man alligevel "falde over" evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".
Jeg finder det ganske utroligt, at nogle ikke kan holde "nallerne" væk fra andres private hjemmesider (uden at spørge først - uden at angive hvem / hvor man har dem fra). Går de også sådan og "smårapser" i grønthandlerens fortovsudstilling, bare fordi det er muligt, og mens grønthandleren ekspederer en anden kunde og dermed ser den anden vej ? ? ? ! ! ! *)
Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning. Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn). Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere. Spørg, -hvis der er tvivl.
Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde. Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.
Ved kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.
Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid.
Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 
Den første jernbane i det egentlige Danmark var strækningen København - Roskilde fra 1847 (se nedenfor), men: ...
De Danske Statsbaner begyndte egentlig allerede med anlægget af jernbanen mellem Aarhus og Randers, (åbnet 3. september 1862) under ledelse af det engelske entreprenørfirma Peto, Brassey and Betts, men for statens regning, medens driften var bortforpagtet til det private Det Danske Jernbanedriftsselskab, DJDS.
Aarhus 1. banegård Tegnet i 1870´erne af den senere stationsforstander Kofoed, Borup.
Staten overtog Det Danske Jernbanedriftsselskab i 1867 under navnet De jydsk-fyenske Jernbaner, JFJ, som i 1874 ændrede navn til De Danske Statsbaner i Jylland-Fyn.
Herefter gik det slag i slag med baneanlæg på kryds og tværs i Jylland og på Fyn, hvor f. eks. den fynske hovedbane: Nyborg-Odense-Middelfart blev åbnet 8. september 1865.
Modsætningen hertil har vi på Sjælland, hvor den første jernbane (SJS - Sjællandske Jernbane Selskab) København-Roskilde (1847) og forlænget til Korsør (1856) blev anlagt som privatbane (for privat kapital), og herefter anlagde en række baner i perioden 1847-1880.
Københavns 1. banegård ca. 1847.
Det Sjællandske Jernbaneselskab blev overtaget af staten i 1880.
De Danske Statsbaner
I året 1885 fusioneredes de jysk-fynske og de sjællandske statsbaner til De Danske Statsbaner, DSB, som udbyggede hovedbanerne mellem landsdelene og anlagde en række sidebaner.
Færgefarten over Lillebælt –mellem Fredericia og Strib– blev indviet i 1872. Den første færge fik navnet Lillebelt, og var bygget i England. I 1883 åbnedes jernbanefærgeoverfarter på Storebælt og på Oddesund i Limfjorden, og i 1884 på Storstrømmen, medens Gedser og Warnemünde-overfarten åbnedes i 1903.
DSB Rutebiler oprettedes i 1932.
DSB blev i 1997 opdelt i baneinfrastrukturforvaltningen, Banestyrelsen (fra 2004 Banedanmark) og den selvstændige offentlige operatørvirksomhed DSB samt DSB Busser, DSB Rederi og DSB Gods.
- o 0 o -
Forrige side: Skinnebusser, Interiør, ophug og overlevende.
Næste side: Persontogslokomotiver.