EVP

 

Bloustrød Teglværk.

-----------------------------------

Apropos Nordsjællandske teglværker.

Bloustød Teglværk.   --   1950-60´erne.

Som nævnt i indlægget om Farum Sten & Grus / Farum Teglværk, -- havde der bare været tre cm mere med på det dér viste kort, havde der været endnu tre interessante teglværksbaner mere med. 

Herunder ses imidlertid de to af dem: Allerød Teglværks bane v og Bloustrød´s. v

Begge baner kommer ind i kortet fra nord og drejer mod vest.  Her følges de -side om side- gennem skovområdet, indtil de atter deles, hver til sin lergrav.

 

Imidlertid har "Bloustød-banen" en lille afgrening allerede inde i skoven, inden de to baners adskillelse (ved den røde ring). Her drejer en gren af Bloustrød-banen tværs ind over Allerød-sporet, og fortsætter kort mod nord til området Høveltsvang, hvor der også var konstateret lerforekomster:

Et par "bjergbestigere" forsøger at bestige skrænten ved Høveltsvang med Bloustrød teglværks spor i forgrunden.

"Ræk mig lige Sporreglerne"     Man må da håbe, at hastigheden har været tilpasset sporets beliggenhed ! ! !

 

De to teglværksbaner gennem Ravnsholt Skov, - Allerød-sporet til venstre og Bloustrød-sporet til højre.

Billedet er set mod øst, mod værkerne, og man aner den begyndende højdeforskel mellem banerne, idet Allerød-sporet skal dreje til venstre og krydse under Frederiksborgvej, medens Bloustrød-sporet skal fortsætte ret fremad og krydse vejen i niveau (se dette under Bloustrød Teglværk).     

Ca. 500 m bagude i forhold til fotografen var stedet, hvor sidegrenen af Bloustrød-sporet krydsede over Allerød-sporet på vej mod Høveltsvang.     Foto:  EVP 1955-56.

 

----------------------------------------

 

Bloustrød Teglværk (A) -med satellit-bane og -grav (D--E) i Tokkekøb Hegn, 1956.jpg
Kort: Geodætisk Institut-kort, 1:40 000, 1956.

 

Bloustrød Teglværk i 1930-erne.

Teglværket stammer fra 1860-erne og blev opført af en fabrikant Kähler. Leret til værkets drift blev i de første år gravet op nord for teglværket, dér hvor Allerød Sø nu ligger. Herfra blev det kørt op til værket med tipvognstog. Da leret her efterhånden slap op, måtte man finde andre steder at grave, og det blev så langt væk som i Vassingerød Old. 

I de første år benyttedes damplokomotiver som trækkraft, men omkring 1950 blev de efterhånden erstattet af motorlokomotiver. Transporterne pr. tipvognstog blev efterhånden mindre og mindre, og ophørte helt omkring 1966. Da var transporterne overtaget af lastbiler.

I 1982 var det helt slut.

 

Værket fik et spinkelt sidespor fra 1873, og foretog selv rangeringen med heste.  Fra 1914 måtte DSB-lokomotiverne ikke længere befare sidesporene !

I hine tider var der i nogle år ekspedition (salg) af bl. a. billetter til III kl, men kun til nabostationerne. Det var kun godstogene, der standsede på stationen, og de få passagerer befordredes på lokomotiverne !

I 1921 forsøgte Blovstrød sogneråd at formå DSB til at lane nogle enkelte persontog standse ved værket, men forgæves. Et nyt forsøg i 1928 endte på samme måde.

Sporvidde:  820 mm.  

Endvidere havde man en mindre 600 mm.-bane i forbindelse med en lergrav i Tokkekøb Hegn, hvorfra leret kørtes med lastbil til teglværket (se nedenfor).

Det er ikke mange oplysninger, der findes om materiellet på disse små og gamle industribaner, men af og til kan der dukke en oplysning op, f. eks. i form af gamle indkøbslister eller lign:

 

Damplokomotiver:  

Jung 17 havde sporvidden 810 mm,  Jung 617 var 820 mm og Krauss 6932 var bygget som 785 mm, og blev købt brugt 

 

 

 

 

 

 

Bloustrød Teglværk -  1936. 

 

Det er omkring 50 år siden jeg fik dette foto, og man fortalte mig, at billedet stammede fra et nordsjællandsk teglværk, hvor jeg fik opfattelsen, at det skulle være Bloustrød Teglværk.

Dette er senere blevet bekræftet af andre, men måske findes der lokalt  nogle oplysninger derom ?   

I så fald hører jeg gerne derom.

Samme (loko)- motiv, dog fotograferet (filmet) spejlvendt ! ! !

Det øverste foto er et af de udstillingsbilleder, der dengang hang i området ved billetsalget, mens det andet foto er en scanning fra en filmstrimmel.

---

Carl Schenstrøm, Fyrtaarnet og Harald Madsen, Bivognen som lokomotivførere i Palladiumfilmen "Tordenstenene" fra 1927.

Hør i øvrigt her et par Fy og Bi-melodier spillet på det store, gamle kino-orgel i den daværende biograf "PALLADIUM" på Vesterbrogade, lige ved Rådhuspladsen (2 min. 28 sek.): https://soundcloud.com/druedahl/1980-fy-og-bi-melodier-del-2

DSB-sidesporet var dog forlængst nedlagt på tidspunktet for billedernes optagelse i maj 1958.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærk Nordbanens (København-Hillerød) kraftige spor i baggrunden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bloustrød-"tipvogn".

 

Fyldte vogne skubbes op til ælteriet.

Foto: Palle Klitgaard.

 

Sporet i baghaven.   --  Bloustrød Teglværk. 
Sporet ligger på selve teglværket og går rundt bag om buskadset, bag remisen, og op til laderne sydfra.

Foto: Palle Klitgaard.

 

Lige efter lukningen stod der vogne de mærkeligste steder, her lige inden Bloustrød Teglværk.
Foto: Palle Klitgaard.

(Det er da vist den bedst klædte teglværksarbejder jeg har set på gamle fotos ! ! !   (evp-bem.) )

 

 

 

Strækningen.

Første afdeling af et ankommet tog (halv-tog / 4 vogne) trækker op mod teglværket under broen med sporet 
til ælteriet.

Foto: Palle Klitgaard.

 

Et halv-tog på vej op til teglværket.

Foto: Palle Klitgaard.

 

 

 

 

Overskæring ved Kattehalevej, 1959 . . .

Strækningen gennem Sønderskoven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Foto: Palle Klitgaard. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Kort over Sønderskov og Kattehalevej.

  Den røde pil angiver retningen, hvori billederne er   taget.

  

Lige over pilen ligger stedet betegnet "Tivolihuse". ---^   Det var
opr. teglværksarbejderboliger.   Hvorfor dette navn ???

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er "Tivolihusene" blot benævnt "Tivoli". -->

 

 

 

 

Her anes lige "olmshytten", af navnet på ---> kunstnerfristedet "Frederiksholmshytten", se evt:  http://www.cobramuseum.dk/.

Der har i øvrigt også været lergrav   --->
lige syd for svinget - som en direkte fortsættelse af sporet mod syd. 

  

"Tivoli" eller "Tivolihuse" er to huse som ligger lige øst for banen, hvor den kommer ud fra sydenden af Sønderskov.

Jeg kender ikke årsagen til det lidt underlige navn. Måske nogle lokale kan hjælpe med årsagen, og eventuelt vil skrive om det ! ! ! ???    

Fra Lillerød Lokalarkiv har jeg modtaget følgende:

"Med hensyn til Tivolihusene, så er den nyeste teori, at der vistnok på et tidspunkt har været vinterkvarter for et lille cirkus/omrejsende tivoli.

Ellers har vi altid sagt, at navnet skyldtes bakkernes lighed med ruchebanen i Tivoli."

 

Toget på vej gennem Sønderskoven med en cyklist lige i hælene.    --   Bloustrød.      Foto: Palle Klitgaard.

 

. . . Samme sted i 2002.

 

De to teglværksbaner mødtes i Ravnsholt Skov, og fortsatte mod vest gennem skoven til lergravene i Vassingerød Old og eller (i nogle år) til en "grav" i Høveltsvang ca. 100 m nord for "dobbeltsporet", og hvor Bloustrød-sporet måtte krydse over Allerød-sporet.

Allerød teglværks bane ses øverst og Bloustrød teglværks bane nederst. 

 

 

 

Den sikrede overskæring med daværende Frederiksborgvej, nuværende Hyrebakken.  Gården/stedet "Rolighed" ses i baggrunden til venstre.

.. Overskæringen set mod vest, Vassingerød Old.  De tre fotos er fra 1955-56.

 

 

Dæmningen op mod Farumvejen, med tog på vej mod Bloustrød.  -  Det må være tæt på den forsvundne kunstnerhytte "Frederiksholmshytten":  http://www.cobramuseum.dk/page6.html   .

Foto:  Palle Klitgaard.

 

 

 

Mystik  --  hvad er dette ???.

Her ved adskillelsen af de to baneforløb ses en mystisk "skinne-collage", 6 stykker skinne gravet ned på højkant i en sekskant.

Mellem to modstående skinner ses en låsebøjle, som om der engang -mellem skinne-enderne- har været en beholder eller lign, der har skullet holdes aflåset ! ! !  Beholder for tørt sand, hvis traktorens hjul skulle fedte i efterårstiden, når skovens blade falder af træerne og gør skinnerne glatte som grøn sæbe ?  eller en beholder for en reservebeholdning af brændstof, hvis man skulle komme i bekneb ???   Nok mest det første.

 

De to teglværksbaner gennem Ravnsholt Skov, - Allerød-sporet til venstre og Bloustrød-sporet til højre.

Billedet er set mod øst, mod værkerne, og man aner den begyndende højdeforskel mellem banerne, idet Allerødbanen skal dreje til venstre og krydse under Frederiksborgvej, medens Bloustrød-banen skal fortsætte ret fremad og krydse vejen i niveau (se dette under Bloustrød Teglværk).      1955-56.

 

Næsten samme motiv, Allerød-sporet, set fra et sted ca. 100 m længere mod vest.

 

Høveltsvang.

 

Dog ingen tvivl om, at det i de sidste år er Bloustrød-banen, der krydser over, og fortsætter til Høveltsvang.

 

Krydsningen i Ravnsholt Skov, hvor Broustrød-sporet krydser Allerød do. mod Høveltsvang.  Det etbenede hjertestykke antyder, hvor sporet gik mod Vassingerød Old. Det må være forsvundet omkring sidst i 50´erne.

Foto:  Palle Klitgaard.

 

Vassingerød Old med tidernes sporforløb indtegnet.  Violet = Allerød Teglværk / grøn = Bloustrød Teglværk, og så synes jeg endda, at jeg ser endnu et sporforløb, som ikke er markeret, stort set lige over forgreningen.

En nyere version af kort over området (rettet 1958, enkelte rettelser 1963). 
Den lille røde markering i kortets højre side viser placeringen af den omtalte, nedrevne, "Frederiksholmshytten".

 

 

På Geodætisk Instituts meget fine kort fra 1928-40 kan man se dette "syn på sagen".   Her er det Allerød-banen, der kører "direkte" til Høveltsvang, mens Bloustrød-banen kører "direkte" mod syd til Vassingerød Old ! ! !

Er dette i overensstemmelse med sandheden, må det være Allerød-banen, der senere er forlænget (også) til Vassingerød Old (måske et par hundrede meter vestligere), mens Bloustrød-banen er omlagt til at krydse Allerød-sporet og fortsætte mod Høveltsvang. 

Min (øverste) røde punkterede streg følger nogenlunde de skovstier, der måske senere kunne være kommet til at danne tracé for teglværksbanen ??? ! ! !

NBNBNB:  Det var så ikke i overensstemmelse med sandheden. Se Ulrik T Jensens tydeliggørelse d. 18. januar.

Kortet igen - men uden mine "fantasier".  

 

 

 

Det skal bemærkes, at der er lidt tvivl om Allerød-banens afgrening mod Høvelts-vang.  Jeg mener selv at have set den på et kort engang, andre er af anden mening.

Her antydes begge afgreninger, men eet er sikkert:  Bloustrød-afgreningen - den kan vi se både på billedet herunder, men også på flere andre fotos, f. eks i industribanernes "bibel":

 

 

Foto 4 >

Herover ^-- spor langs lergrav og spor under Oldvej - fotos nedenfor. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . .. . . . . . . . . 

De to lidt "tyndt/gråt" tegnede baneforløb mod nord til Høveltsvang er spor til en tidligere lergrav dér.

Foto 1  >

Underføringen set under Oldvej mod nord . . .

. < 2  -- foto nr. -- 3 >

 

Der synes desværre, at være sket noget "voldsomt" i denne ende af "siden" - jeg må se, om jeg kan genskabe/genopbygge det igen.  

Beklager.

Erik V. 

 

---------------------------

"Satellit-lergraven" i Tokkekøb Hegn.

Der har været to forskellige baner og to lergrave ved Dæmpegård.

Den første bane gik fra en lergrav vest for vejen ved Dæmpegård gennem skoven sydpå til landevejen. Banen havde en sporvidde på kun 600 mm og var ca. 1 km lang.  Fra denne bane ---v  stammer billederne med Pedershaab-traktoren.

 

Geodæt. Inst.-kort, 1:40.000, 1956. . . . . . . . . . . . . . .  Udsnit med banen samt remise og omløb midtvejs.

Bloustrød Teglværks første satellit-lergravsbane fra Dæmpegaard Lergrav gennem Tokkekøb Hegn, mod syd, til en læsserampe ved Stumpedyssevej.

I forlaget "bane bøger"s industribane-bibel, "Danske smalsporede industribaner" skriver forfatteren, S.A. Guldvang, om denne bane.

Allerede i begyndelsen af 1970'erne var banen dog væk, og lergraven var på dette tidspunkt blevet til en fin lille sø.

Til gengæld lå der nu en ny lergrav på østsiden af vejen udstyret med en kort 900 mm bane med læsserampe og remise. Efter sigende var der to motorlokomotiver i remisen. Det ene var Hammersholt Teglværks hjemmelavede nr. 9, det andet et Plymouth-lokomotiv, formentlig Blovstrød Teglværks nr. 2.  Desværre var der lukket og slukket ved besøget, så der blev ingen billeder ud af turen.

Den anden bane forsvandt omkring 1975. 

Hvis man ser på Historisk Atlas kan man på målebordsbladet fra 1976 se den gamle bane, mens man på de nyere kort kan se beliggenheden af den nye lergrav, hvor banen lå ved vejen på sydsiden af graven.

Området Dæmpegaard,Tokkekøb Hegn, Kongevejen og Stumpedyssevej på nutidigt KRAKs-kort.
Man aner stadig en / den gamle banes forløb fra Stumpedyssevej til Lergraven. Nu er de to lergrave blevet til søer, den første -vest for vejen- er ikke navngivet, den seneste -øst for vejen- betegnet "Lergraven".

Bloustrød teglværk.
Rampen for den første "Satelit-lergrav" i  Tokkekøb Hegn nord for Bloustrød.    ^---v   August 1958.

 - - - 

 

Bloustrød Teglværk, "satelit"-graven i Tokkekøb.  Her er banen set fra rampen ned mod skoven.
Foto:  Palle Klitgaard.

Som det ses kørte den også om vinteren, her langs skovvejen, senere afdrejningen mod rampen, begge set mod øst.

 

 

 

En af "siden"s læsere, Palle Klitgaard, har tilbudt en fin serie af fotos fra de tre Nordsjællandske teglværker, Allerød, Bloustrød og Hammersholt (se disse) og Peter Andersen, Hedehusene, har bidraget med supplerende tekst.

STOR  TAK til Palle Klitgaard, Peter Andersen, Ole Kræmmer samt  "UTJ"  fotos, oplysninger og for interessen for "siden".

"Danmarks smalsporede Industribaner", S.A. Guldvang,  bane bøger, 1998.  

ISBN 87 88632 76-8,smalspors-"Biblen".

 

 

---