EVP

 

Rullende Materiel:

 

Nedenstående tekst er "sakset" fra tidsskriftet "Signalposten", 1. årg. nr 9, 1963, og er skrevet af  vort daværende redaktionemedlem maskinmester A. Gregersen, med enkelte tilføjelser (tiden efter artiklens fremkomst)/ændringer af evp til denne brug  (ca. 90/10 %  :-) .

 

Damplokomotiver:

 

KSB nr. 1-4.  

0-C-0T  1905 Cockerill nr. 2484-87, solgt 1909 til DSB som T 357-60. Udrangeret 1935, 37, 34, 35.

DSB T 358. Masnedsund.  -  5. april 1936.  Ex. KSB nr. 2.

Foto. J. Steffensen.

  

Lokomotiverne 1-4 viste sig straks at være for små, og man led ofte under dampmangel. Da DSB omkring 1908-10 manglede rangerlokomotiver solgtes de til DSB i 1909 som T 357-60. De blev brugt som rangerlokomotiver på mange forskellige stationer, bl. a. Nørrebro, Kvægtorvet, Helsingør, Roskilde, Ringsted, Korsør, Masnedsund, Orehoved og Gedser. I Jylland blev et af dem først i 1920´erne brugt som togmaskine på Løgumklosterbanen. Et andet var i flere år stationeret i Aalestrup, hvor det var reservelokomotiv for Himmerland og samtidig rangerede og kørte særgodstog til Hobro.

 

 

Nr. 5-6.  

0-B-2T   1883 Esslingen /1882 Hohenzollern (P 122 / 125) til DSB.  Købt 1906 hos DSB. Nr. 122/5 udrang. 1937.

Lokomotiverne  benyttedes fortrinsvis til rangering og til lokale Bagsværdtog.

Nr. 125/6 overgik i 1948 til DSB ved Statsbanernes overtagelse af KSB. Efter DSB´s hurtige udrangering af maskinen overgik den til Jernbanemuseet, nu igen som P 125.

 

 

KSB nr. 6. København L.   -  27. september 1938.

Foto: J.Steffensen.

  

------

 

Ved den store Jernbaneudstilling - 1959. på Østerport station, skrev DSB / Jernbanemuseet således om den lille P-maskine:

 

 

Som ovenfor nævnt er køreretningen fremad for denne maskine med tenderen forrest.   Hvad fløjtede en rangist for denne maskine på en station, der også betjentes af andre "almindelige rangermaskiner" ???

Den slags er der fastsat regler for:

"Frem" er med skorstenen forrest -gælder også ved motorkøretøjer. Ved motorkørertøjer med to førerrum kan der være fastsat regler om, at "Frem" er med førerrum "1" eller "A" forrest, men hvordan ser en rangist lige det, når han står 75 meter fra lokomotivet.

"Frem" kan være modsat de vogne man "har på krogen", men når der nu er vogne på begge ender af ´trækkraften ! ! !  Her kan det være bestemt lokalt, at "Frem" altid er i den ene retning på den aktuelle station, og "Tilbage" altid den anden, uanset skorstene og førerrumsbetegnelser.

 

Hvor kommer "lille P" lige ind hér ???

 

---------

 

 

Nr. 7-10.

1-C-1T Bygget 1907, 1908, 1909, 1909 hos Henschel. Nr. 7 og 8 udrangeret 1934, nr. 9 og 10 til DSB i 1948, hvor nr. 9 blev litreret B 301 og udrangeret 1952 medens nr. blev 10 hensat og udrangeret 1950, ophugget 1952.

KSB  8 eller  9. København L.

Arkiv: DJK/evp.

  

KSB 10 efterfulgt af M 4.  --  Det var vist et normalt forspand i slutningen af 30'erne. Måske ikke helt efter reglerne, men det virkede.  --  København L.  -  19. februar 1939.

Foto:  J. Steffensen.

  

Nr. 7-10 var enkle, robuste og kraftige lokomotiver. Nr. 7-8 blev udrangerede i 1934, fordi de trængte til nye fyrkasser, og man mente at kunne undvære dem, da man nu havde 4 diesellokomotiver. Det varede dog ikke længe, førend man måtte leje fremmede lokomotiver. Nr. 9 blev istandsat af DSB i 1948 og forsynet med trykluftbremse. Den rangerede på Nøl (København L) et par år som B 301, førend den blev udrangeret i 1952. Nr. 10 var ved overtagelsen i 1948 i en meget dårlig stand og blev hensat. ETJ (Ebeltoft-Trustrup Jernbane) så på den, men ville ikke have den med en så dårlig kedel. Den udrangeredes i 1950.

KSB B 301. København L.  -  Juni 1950 ???   - - - - - -   ^---v

Foto: P.E.Clausen, DMJK.

 

 

Diesellokomotiver.

 

M 1-2. B&W, 1930. 200 HK.

M 3-4.   –”–  , 1932. 330 HK.

 

M 1-2. Original B&W-tegning. Det er desværre ikke lykkedes mig at finde frem til en tilsvarende for nr. M 3-4

Lokomotiverne indsattes i driften, dels for at billiggøre den, dels for at få en tættere toggang, og planen lå så stramt, at alle fire var i brug til stadighed, dvs. at der måtte afløses med damplokomotiver, selvom det kun var småting, der skulle rettes ved dem. Var M 1 ude af drift en hel dag, måtte to damplokomotiver sættes ind, medens tre damplokomotiver kunne afløse to diesellokomotiver. De har i tidens løb gjort et godt stykke arbejde på KSB, og var slet ikke så ringe, som deres rygte, --og så blev der jo hængt meget på dem. M 1 og 2 kørte med tog, man ikke ville drømme om at lade en Mo trække, eller forsøge derpå, for den kunne ikke. De var for små. For at bøde lidt på det, delte man søndagstogene i Farum, og kørte så med et af de små nord for Farum. Ved DSB beholdt de numrene 1-4. M 1-2 blev fra 1948 anvendt i lokaltogene Farum-Slangerup sammen med en styrevogn. M3-4 brugtes kun lidt. En tid kørte det ene et morgen- og et eftermiddagstog i hver retning, Nøl-Farum-Nøl. Og midt på dagen et godstog til Slangerup. Alle fire blev udrangeret i 1957. M 1-2 kom til Stålvalseværket i Frederiksværk, hvor de en tid rangerede.

 

M 1 er ankommet sammen med styrevognene S 1 og S 2, de ombyggede personvogne A 1 og A 3 / Ac 1+2.

Ankommet er også en modtagelseskomité:

"Go´ dag, --go´ dag", -- medens andre synes at tænke: Skal vi så se at komme videre.

"Nå, --endelig", --men ellers ser det jo tilsyneladende godt ud, altsammen.

 (Hvem er det nu lige, at manden i midten/forgrunden ligner ???  --men "han" var vel næppe inviteret :-)  )

To år senere, i 1932, er også de to store lokomotiver, M 3 og M4 ankommet.  Skal vi lige se, hvad de duer til ! ! ! 

 

Tilsyneladende klarede de prøven, for nu er der tale om ordinær drift:

Mon ikke vi her taler om et søndagstog, der er ved at være klar til afgang fra København L.

M 3.  -  25. september 1938.   Foto: J. Steffensen.

 

Det store tog (søndagstog) har nok næppe kørt længere end til Farum, hvor de små lokos "tog over".

S 1 + M 1, Slangerup, --også 25. september 1938.

Foto. J. Steffensen.

 

M1 + S2 på det lille vendespor i Farum i 1954. (De to styrevogne kørte altid således, at S 1 vendte mod Farum,  S 2 mod Slangerup.

Arkiv: EVP.

 

Sidste dag, Farum - Slangerup.  -   22. maj 1954:

M 1 i Slangerup.   ^---v   Efter en brand blev M 1 genopbygget og malet i DSB-vinrød med alm. gul litrering.

Fotos: J. Steffensen.

 

 

KSB M 2 til højre, men som jeg ser/tæller det, synes det som om alle fire diesellokomotiver her er kommet med på samme foto ! ! !

Arkiv:  evp.

 

KSB M 3  -  Leveringsfoto.  --   I modsætning til M 1 og 2, der blev sejlet via havnen, så kørte M 3 og 4 hele vejen fra fabrikken til KSB på egne hjul. 

Et ofte gengivet foto, men hvor er det optaget ?  Jeg synes, at jeg kender ejendommen bagved, eller er det bare fordi den ligner så mange andre københavnske ejendomme ???

 

KSB M 3, Slangerup, 22. maj 1954 . . .

 . . .

. . . den sidste driftsdag i Slangerup.

Fotos:  3 x P.E. Clausen, DMJK.

KSB M 4, København L.   -  25. september 1938.

Bogievognen bagved er den ene af de to Amagerbane-vogne AB A 1 og 2, som KSB lejede, da Amagerbanen nedlagde persontrafikken i 1933. Efter den tyske besættelse af Danmark i 1940, fik Amagerbanen hurtigt selv brug for vognene, hvilket ikke just vagte begejstring hos KSB.

Foto: J. Steffensen.

 

KSB M 4 i Lynge, med persontog mod København. 1947.

Arkiv:  DJK/evp.

 

M 4, Farum.

Arkiv: Sv. Br. Jensen.

 

Fra tid til anden har KSB måttet leje lokomotiver. I 1908 DSB Bs 288, i mellemkrigsårene ofte ØSJS nr. 3 og 7 (0-C-0 og 1-C-0T) samt N 186 (til rangering). Under sidste krig (1940-45) havde man ØSJS nr. 4, i 1940/41 også nr. 3 og 7, samt kortvarigt NPMB nr. 3.  1941-48 lejede man KRB nr. 1 (den så aldrig KRB igen), og i samme periode ofte også en G-maskine.

 

 

 

Personvogne.

 

A 1 og A 3,  senere Ac 1-2. Bygget 1906 som II + III kl. bogievogne med åbne endeperroner og tagrytter Ved anskaffelsen af de to små diesellokomotiver, blev vognene ombygget til Danmarks første styrevogne, idet man overdækkede den ene endeperron og indrettede førerrummet her. Samtidig byggedes et tøndetag op over det oprindelige tag med tagrytter, således, at denne stadig var synlig indvendig ! ! ! Man kan just ikke sige, at de nydelige gamle vogne blev kønnere af denne ombygning. Det var tanken at lade et loko køre mellem de to styrevogne eller et loko + en styrevogn.

  

KSB S 1, her som DSB FG 4991, Vassingerød.  -  Juli 1954.

Foto: evp.

 

Interiør.

 

Bemærk varmeovnene under sæderne.  Også her var KSB hurtige, med elektrisk opvarmning.

 

Læg også mærke til tagrytteren, der nok er dækket udefra, men stadig synlig indefra. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A 2 og A 4, senere Bc 11-12. Bygget 1906 som II+III kl. to-akslede vogne med åbne endeperroner og tagrytter.

 

A 6.  Bygget 1908. II.kl, to-akslet tagryttervogn

 

B 1 – 8, senere C 21-24 + 26-29. Bygget 1906.  To-akslede III kl. tagryttervogne.

 

?   senere C 20, 25, 30, 35, 40 og 45. Bygget 1908. To-akslede III kl. tagryttervogne.

 

C 1-2, senere 51-52. Bygget 1906. To-akslede III kl. vogne ( u. tagrytter).

 

?   senere Cc 50, 55, 60 og 65. Bygget 1922. To-akslede III kl. bænkevogne med løse bænke. Det var tanken at anvende dem som mælkevogne på hverdage og som personvogne om søndagen.

 

I 1941 indkøbtes fire midtgangsvogne fra TKVJ (Troldhede-Kolding/Vejen Jernbane). De litreredes KSB 5, 10, 15  og ?   I 1930´erne blev nogle vogne forsynet med trykluftbremse og under krigen (1940-45) blev ni vogne forsynede med polstrede sæder.

 

 

 

Ved DSB´s overtagelse i 1948 blev:

 

S 1-2 til FG 4991-92

C 23, 24 og 26 til CÆP 4596-98

C 51-52 til CÆP 4599-4600

C 20 til CYP 4556

C 5, 10, 15 til CYP 4653-55.

 

Øvrige personvogne enten udrangeredes eller omdannede til specialvogne.

 

 

Post-og rejsegodsvogne. 

D 1, senere Dc 75 kombineret III kl. og post.

E 1-3, senere E 85, 95, 100, rejsegodsvogne, oprindelig forsynet med varmekedel.

 

I 1908 anskaffedes en tre-akslet rejsegodsvogn med kedel. Den blev senere litreret E 90.

 

 

 

Godsvogne.

Godsvognene var alle -fra begyndelsen- af almindelig type og lastede 12,5 t (oprindelig kun 10 t), bygget 1906-09.

I 1906 havde vognene numrene: Q 1-8, 11-16, K 1-6, P 1-10, og  PL 1-6; heraf havde vognene Q 1-8 skruebremse.

Søndagsudflugtstog med bænkevogne.

 

 

Efter 1941 (?):

Q 121-27, 130, 135, 140, 145, 150, 155 og 160 = 16,3 m2.

K 1-6, oprindelig åbne , højsidede vogne, ombygget 1910 til QA 171-74, 176 og 177 =  15,0 m2.

P 201-04, 206-09 og 211-12 = 16,3 m2.

PL 301-55 og 360 = 17,9 m2.

T 401-44 og 446 = 17,7 m2.

Alle vogne hvis numre endte på 0 eller 5 havde skruebremse.

 

 

 

 

 

Ved nedlæggelsen af strækningen Farum-Slangerup henstod f. eks. i Slangerup nogle gamle KSB-vogne, som efter DSB´s overtagelse var blevet omlitreret.

I sin bog "KSB - DSB, Slangerupbanen - Hareskovbanen" bringer Per Thomassen dette foto:

Noget stemmer imidlertid ikke:  Nedenstående bringes fotos af de enkelte vogne, optaget af DMJK´s daværende formand P.E. Clausen:

P.E. Clausen angiver:  DSB CÆP 4599, og dette er vel rigtigt, selvom det kan være svært at se på nedenstående gengivelse af nummeret. 

"4599" kunne såmænd også se ud som "4500", men ikke som "4600", som Peer Thomassen angiver.

 

P.T. angiver, at vognen i 1954 ombyggedes til bygningsvogn 41 / specialvogn 291.

 

 

 

 

CÆP 4598.  P.T. angiver: Ombygget 1955 til bygningsvogn 12 / Specialvogn 262 *). Udrangeret 1968. Ex. KSB C 26.

 

CYP 4655. -  P.T. angiver: Ex. TKVJ C 25 / KSB C 15.

  

 *) På vognen kan aflæses: "Specialvogn 262, 5´bygningsstrækning. Hjemsted Aarhus".

  

Værkstedsvogn nr.5(Spec.795), ex Cyp 4653, ex KSB C 5, ex TKVJ C 23.  -  Vordingborg  1959

Foto: JB-P.arkiv (nm).

 

Specialvogn 699 (Hjemsted Horsens), men her i Svendborg.  Ex Cyp 4654, ex KSB C 10, ex TKVJ C 24.

25. juli 1962. (nm).

 

Nedenfor nogle fotos af Specialvogn 513 (1955 = vkv. f. Signaltj. nr. 13), ex CYP 4655,  ex TKVJ C 25, ex. KSB C 15. Holbæk:

Specialvogn 513.  Holbæk  --  Paaskedag 1970. (nm). 

Specialvogn 513, Holbæk.  --  24. oktober 1981 (nm).

 

Specialvogn 513 (Hjemsted Kalundborg), her fotograferet i Holbæk.

Foto: Ole-Jørn Koch.

 

Nærmere (v. Michael Julsrud):

1916 TKVJ C27
1926 Oml. til TKVJ C25
1934 Til KSB C 15
1948 Til DSB Cyp 4655
1955 Værkstedsvogn for signaltjenesten nr. 13
1958 DSB specialvogn 513
1984 DSB tjenestevogn 950 0 513
1999 Til DSB Museumstog

 

Nogle må have skældt ud (over den godsvognsbrune farve) - det var jo mens designkrigen rasede - for da Jernbanemuseet overtog vognen var den på forunderlig vis grå igen. Dog er endeperronskærmene stadig i denne afskyelige olivenbrun-brune farve.  

Kradser man lidt i skærmene kommer KSB's grønne farve frem, som skærmene havde helt frem til DSB-tiden. Om de nåede at blive sorte inden DSB overmalede de lakerede vogne er lidt uklart, for da DSB malede vognene røde, fik endeperronerne også en gang rød maling (altså den mørkerødbrunlige farve, fra før 1971). Den ene af de tre tidligere TKVJ-vogne var i øvrigt forsøgsvogn for overmaling af lakeret teaktræ og havde to forskellige behandlinger, som tydeligt kan ses på s/h-fotos, men det er jo lidt en anden historie. (UTJ)

 

----

 

Ovenstående gennemgang er meget kortfattet, men se en meget fin af slagsen på:      Jernbanen.dk

 

 

Tak til:  Michael Julsrud, Niels Munch (nm), Ole-Jørn Koch og UTJ for fotos og/eller oplysninger.

 

Se i øvrigt indlednigssiden  København - Slangerup Banen - KSB  for oplysninger om "Litteratur / kilder".

---