EVP

 

NS 2 og 5

 

Nakskov Sukkerfabrik opførtes i 1882-83, og var allerede ved indvielsen i 1883 en af Europas største sukkerfabrikker, og omkring århundredeskiftet beskæftigede fabrikken næsten 500 arbejdere, hvilket gjorde den til landets største sukkerfabrik.

Fra sukkerfabrikkens side havde man ønske om anlæg af roebaner i oplandet, men den daværende regering var imod disse baner, og i stedet måtte man anlægge et antal såkaldte ”saftstationer” --Horslunde, Majbølle, Græshave, Vesterborg og Stokkemarke--,hvor roerne blev førstebehandlet. Til disse saftstationer måtte roedyrkerne selv levere deres roer, og senere afhente roeaffaldet, hvis de ønskede at anvende det til foder for deres dyr. Den ved saftudvindingen fremkomne sukkersaft blev herefter sendt via rørledninger til sukkerfabrikken i Nakskov.

Med årene frafaldtes regeringens krav om saftstationer, og man kunne påbegynde anlæg af de ønskede baner.  Det flade lollandske landskab bød ikke på de store vanskeligheder ved anlægget af banerne, der i begyndelsen var anlagt med henblik på heste som trækkraft, på de forholdsvis mindre, lokale banenet.  Imidlertid voksede disse smånet ganske langsomt og kom efterhånden til at hænge mere og mere sammen, og i 1922 var man helt oppe på 218 km fabriks- og privatejet banestrækning.

I årene efter 1910 gik man over til lokomotivdrift samtidig med, at man af denne grund måtte forstærke de eksisterende baners svage spor med nogle kraftigere, helt op til 22 kg/m. Omkring 1921-22 påbegyndtes de første forsøg med mindre motorlokomotiver, og i 1950´erne fortsattes med anskaffelser af flere og større motorlokomotiver bygget på fabrikkens eget værksted i Nakskov.

I 1956 begyndte nedlæggelsen af saftstationerne og dermed også nogle af de yderste, svage banestrækninger, og år efter år gik det nedad, indtil man efter kampagnen i 1967 helt indstillede banedriften.

 

 

Rullende materiel

 

Nr. -  Type  -  Byggeår  -    Fabr.     -      Udr.  -   Noter

 

1       0C0t         1911         Henschel      

2       0C0t         1911         Henschel

3       0D0t         1911         Henschel      1960      Ex. Sakskøbing Da 3 (?)

4       0C0t         1910         Henschel         ?         Ex. Sakskøbing C1

5       0D0t         1913         Henschel     

6       0C0t         1910         Henschel         ?         Ex. Sakskøbing C 6 (?)

7       0C0t         1910         Henschel      1959

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nakskov Sukkerfabrik nr. 2.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nakskov Sukkerfabrik nr. 5.

Bemærk årstallet, 1931.   Lokomotivet er bygget i 1913, men det kunne se ud som om en "spøgefugl" har byttet rundt på tallene senere -- det kunne ligne nogle "lakskader" rundt om de to aktuelle cifre ! ! !

 

Nakskov Sukkerfabrik nr. 2 og 5.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nakskov Sukkerfabrik nr. 4, det blev ombygget i 1956 med en anden kedel.

 

Nakskov Sukkerfabrik nr. M 05 fra fabrikken Deutz,1921. Udrangeret 1959.

 

Vi fem medlemmer fra DMJK, der gæstede Nakskov Sukkerfabrik den dag, havde desværre kun damplokomotiver i hovedet, og derfor tog vi ingen billeder af motormateriellet, og derfor må vi her nøjes med disse udsnitsforstørrelser fra andre fotos. ---  Det var ikke dette materiel, der stod foran udrangering, ---det ku´ man altid fotografere en anden gang ! ! !

 

Transportvognene havde vi derimod planer om at bygge i model, så de blev foreviget:

Melistransportvognene nr. 410 og 417 . . .

 

 

. . . og nr 417, solo.

 

 

Nr. 72 og 73 (nr. hhv bagest og til venstre).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Remisen.

 

 

---------

 

En "specialitet".

 

Fra Nakskov og ca. 1,5 km frem mod Tårsvej benyttede Nakskov Sukkerfabrik også Nakskov-Kragenæs Jernbanes spor, idet der var indlagt en tredje skinnestreng i Kragenæsbanens spor. Oprindelig forløb sukkerfabrikkens 700-mm smalspor syd om Nakskov by, gennem havnekvarteret, indtil den ”forenedes” med NKJ-sporet nordøst for byen. I 1940 omlagdes den smalsporede sukkerroe-bane til et forløb nord om Nakskov station, hvor banen løb ”langs hegnet” til sukkerfabrikken ved stationsområdets øst-ende.

Roebanens "nye" afgrening
til venstre, nord om Nakskov station.
Foto: Ulf Holtrup.


Atter det tre-strengede spor, her set mod NØ i retning af først Jødevej (fhv. trinbræt) og videre mod Kragenæs.

Jødevej - ca. km 0,8  (Nakskov-Kragenæs Jernbane - NKJ)

Jødevej-overskæringen.
Foto: Arkiv: LASA - Lokalhistoriske arkiver Storstrøms Amt.

 

Taarsvejen (Sandbyvejen) - ca. km 1,5 (NKJ)

Skitse over Sandbyvejen / Tårsvejen.
Som jeg ser det, omtales denne vej også ofte som Sandbyvej, omend jeg kan se på både (land-)kort, men også postkort, at det officielle navn er Taarsvej / Tårsvej.

Banelinien set mod Kragenæs og
roebanesporets afgrening. Bemærk låseanordningen på sporskiftets tungespids. Signalet i baggrunden -gældende for de normalsporede Kragenæs-tog- skal stilles på stop og aflåses i denne stilling, førend tungelåsen kan fjernes og sporskiftet omlægges.

Hertil har der forud været en aftale-procedure med nabo-togfølgestationerne, for at sikre, at der ikke var tog på vej mod stedet og dermed sporskiftet.


Samme motiv, men lidt længere fremme. Bemærk her -og på sidste billede- afløbssporskiftet og -sporet, der forsvinder i græsset i billedets venstre side, op mod læskuret.

Så længe sporskiftet i det tre-strengede spor er stillet til kørsel ad normalsporet, er dette "lille" sporskifte stillet til kørsel ad den lille stump spor mod læskuret, således at et evt. roetog, der kører for langt, ikke kører ud i normalsporet med evt. sammenstød til følge. Dette sporskifte kan først omlægges når signalet -som før beskrevet- er stillet på stop og fastlåst.

Det lille læskur var ikke,
som nogle fejlagtigt troede, et læskur for eventuelle rejsende. Skuret var alene læskur for den "sporskifter", der i roesæsonen skulle være tilstede, når roesporet benyttedes.


Signal og strækning set mod Nakskov. "Adgang forbudt" står der på det lille skilt, men det var der -som nævnt- alligevel nogle der ikke forstod. Måske var dette et levn fra "fortiden", ider der på et tidspunkt skulle have været et uofficielt trinbræt for optagelse og afsættelse af skoleelever ?

Branderslev trb. / Branderslev Ladegårdsvej - ca. km 3,5 (NKJ)

Skitse over sporkrydsningen mellem roebanen og trinbrættet ved Branderslev Ladegårdsvej.

Uofficielt trinbræt, men dog ikke mere uofficielt, end at det er udstyret med trinbrætsignal ! ! !

Perron og bane mod Nakskov.
Trinbræt med hovedsignal ! ! ! - - - Nu har man set det med.

Årsagen til dette er niveauskæringen med roebanesporet til Nakskov Ladegård. - - Også her skal sikkerheden være i orden.




Hovedsignal, perron med trinbrætsignal
og signalpasser-huset i baggrunden. Nydeligt -- Lige til modeljernbanen. Til højre herfor ses overskæringens betjenings-apparatur.

Atter skal sikkerheden være i orden, og inden der har kunnet køre roetog over normalsporet har man skullet stille signalvingen på stop ved hjælp af håndtaget og trækstangen, der ses på signalmasten. Derefter har man formentlig kunnet udtage en stor nøgle, som man så har kunne benytte til at låse trækbukken i forgrunden op med.

Huset var formentlig samtidig bolig for den lokale baneformand.


Gennem overdækkede kanaler, har man ved hjælp af trækstænger, haft mulighed for at bringe de to små "sporskiftetunger", der ses på billederne herover, i kontakt med roebanesporets brudte skinnestrenge, og der har være mulighed for at passere normalsporet.

Billederne viser også ganske tydeligt, hvordan de små "sporskiftetunger" udenfor "roebane-togtid" er stillet og fastlåst, således at et evt. roebanetog vil blive afsporet og gå i stå, inden det nåede frem til normalsporet.

Beskrivelser af anlægget omtaler, at der skulle lægges nogle løse, transportable skinnestykker over normalsporet, medens roe-kørselen stod på ! ! ! - Jeg har lidt svært ved at forestille mig denne anordning, og kunne egentlig bedre forestille mig en ganske almindelig sporkrydsning, måske i forbindelse med lidt nedsat hastighed på normalsporet ???

På optagelsestidspunktet for disse fotos (1967), kan man desværre ikke længere se, hvordan det kunne have været udformet, medens roebane-overkørselen var i brug. Det kunne se ud som om, NKJ´s baneafdeling har været ude og fjerne et og andet, medens de samtidig rettede normalsporet op ???

I øvrigt skulle denne niveauskæring trafikbane / roebane have været den sidste i brug værende af sin slags i Danmark. I roebanernes "bedste år" havde Nakskov-Rødby Jernbane (NRJ) 7-8 stykker, Maribo-Torrig Jernbane (MTJ) 2 stk, og NKJ 2, hvoraf den ene nu er nedlagt, og denne således blev den sidste.

 

(Uddrag af denne "side"s afsnit om Nakskov-Kragenæs Jernbane.)

 

 

Horslunde saftstation.

1883-1959.

 

 

Saftstationen blev bygget og åbnede samtidig med Nakskov Sukkerfabrik i 1883.

Nakskov Sukkerfabrik var ved indvielsen en af Europas største sukkerfabrikker. Allerede i den første kampagne hørte saftstationerne i Horslunde, Majbølle, Græshave, Vesterborg og Stokkemarke ind under sukkerfabrikken.

Horslunde saftstation, der nedlagdes i 1959, beskæftigede ved sidste kampagne ca. 40 mand.

 

Horslunde Saftstation (Postkort ca. 1905).  Bemærk roedyrkernes hestevogne, --der afhentes roeaffald.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nakskov Sukkerfbr. nr. 6  og . . .

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

. . . og nr ?, hensat bagest i remisen i Horslunde.

November 1959.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nakskov Sukkerfbr. (Horslunde saftst.) tendervogn nr. 3. . .

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

klar til optankning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Horslunde

remise.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Side- og læssespor.

 

Fotos:  November 1959.

 

---------

 

Som det tydelig ses:  Dette er ikke "historien" om Nakskov Sukkerfabrik. Der er alene tale om de fotos,

som jeg kan supplere med.

 

Herudover må jeg henvise til f. eks. bøgerne:

 

"Roebanerne", Tom Lauritsen og John Poulsen. bane bøger 1987.    ISBN 87 88632 16-4

 

"Danmarks smalsporede Industribaner", S.A. Guldvang, bane bøger, 1998.   ISBN 87 88632 76-8, smalspors-"Biblen".

 

"Roer på skinner - Jernbanernes rolle i dansk sukkerproduktion", Morten Flindt Larsen, Per Topp Nielsen og John Poulsen, bane bøger, 2008.  ISBN 978-87-91434-174   --  roebane-"Biblen".  Især denne sidste bog indeholder mange interessante fotos fra banen og virksomheden.

 

 

- o 0 o -

 

---