EVP

 

 

 

"Godsbanegårdens sydvestlige hjørne."

 

 

Beliggenhedsplan for ovennævnte ekspeditioner m.v.   Egentlig burde der -under den store remise- være indtegnet Centralværkstedets Administrationsbygning, der også lå imellem, inden de markerede ekspeditioner.

 

 

 

Containerterminalen.

 

(Vi begynder lige i Padborg)

I juni-nummeret 1970 af Gb-avisen "GÅRDEN" rapporteres det, at: "Den i transportkredse så velkendte sygdom Containeritis nu er nået til grænsen."  Her mentes der Danmarks sydgrænse ved Padborg, hvor man havde modtaget ønske om afsendelse af en 20" container læsset på en åben vogn.  Moderne læssegrej til den slags opgaver havde man ikke, så man måtte improvisere sig frem:

 

Containeren (tom) blev -ved hjælp af to gaffeltrucks, een i hver ende- kørt hen til jernbanevognen, hvor den skulle sættes op i forlængelse af en anden container (fra Gb). Udfor vognen blev containeren anbragt på to kraftige bjælker, og de to galleltrucks placerede herefter containeren på vognen, ved at løfte fra siden. Containeren blev herefter fyldt op, medens den stod på jernbanevognen.

 

Idéen stilledes gratis til rådighed for Gb, som det hed i det fremsendte materiale.

 

Ikke et ondt ord om Padborg, men i det lange løb var den nok ikke gået på Gb.

 

 

 

 

København Gb.

 

På Gb var man da også i fuld gang med færdiggørelsen af den kommende/nye containerterminal.  Af samme nummer af "GÅRDEN" fremgår da også, at hvor der i april 1969 var læsset 101 containere, var antallet i april 1970: 1083 ! ! !

I 1969 gik man igang med byggeriet af Containerterminalen på en byggeplads, der lå godt gemt bag Lastbilværkstedet, Toldpakhuset, Speditørsporene og ---Himmelekspressen *), men i håbet om, at der en dag ad åre, ville blive bedre vejforbindelser i form af en såkaldt "semi-motorgade", som skulle danne det videre forløb mod byen af Vestmotorvejens sydlige del ! ! ! ???

Op af dette tidspunkts "månelandskab" skulle gerne rejse sig en portalkran, 13 m høj og med et spænd på 22,5 m, og man forventede det hele færdigt i løbet af et par måneder (til juni 1970).  Et kæmpearbejde med at udskifte den gamle undergrund af fyld (se indledningssiden: København Gb) har måttet udføres, men trods vinter og dårligt vejr så det ud til at arbejdet ville være færdigt til tiden.

Møder mellem Baneafdelingen, Trafikafdelingen og Stationen blev afholdt, planer blev drøftet og endevendt, ja selv allerede fastlagte forhold blev rettet efter ønske fra Stationen (Gb).

Som et eksempel kan nævnes at kørselsretningen på terminalen blev ændret temmelig radikalt efter Stationens ønske, for at opnå en bedre afvikling af trafikken.

 

Tv: Oprindeligt forslag.    Th:  Det ændrede og gennemførte forslag.

Stationen (Planlægningskontoret) fik ændret kørselsretningerne, så man undgik modkørende færdsel midt i den ene læsse-/lossevej.

Oprindelig var det ikke meningen, at der skulle være en egentlig ekspeditionsbygning, men den tiltagende udvikling i containertrafikken medførte, at det alligevel blev besluttet at opføre en kontorbygning på terminalen. Stationen forsøgte at skaffe arbejds- og velfærdslokaler af en standard, som nogenlunde svarede til, hvad man havde opnået ved tilsvarende nybyggerier.

 

Som følge af byggeriets gode konstruktion og forløb, besluttedes det også at overflytte Vagontransporten (kørsel med vognbjørne og tilsvarende store transporter) til denne bygning, som blev forlænget med 3 eller 4 fag á 2,5 m.

Ekspeditionsbygningen under opførelse.     14. maj 1970.    Hele bygningen er ankommet på to jernbanevogne, og en mobilkran er her ved at anbringe en bygningssektion, 2,5 x 10 m, på fundamentet. Bemærk de to skæve "linier" til venstre, under tagfladen.  Det er væggene, der var hængslede under taget, og som under anbringelsen blev frigjort og  "faldt ned" i lodret position. Her blev de stillet på og fastgjort til fundamentet.  Keine hekserei.

 

I maj 1970 var også en stor del af de betonflader, der senere skulle være kørebaner, støbt.

Taler vi jernbaner, plejer jb.entusiasterne at gå ret meget op i sporene og deres konstruktion.

Her ses, hvordan kørebanerne var konstrueret for at kunne klare den virkelig tunge trafik.

Som en "mellemløsning" mellem gaffeltrucks og mobilkraner anskaffedes --under portalkranens opbygning ^ --en såkaldt "sideloader", vel en slags gaffeltruck i overstørrelse, men -som navnet antyder- beregnet til at læsse containerne på eller af vognene sideværts i stedet for som en gaffeltruck, der har læsset "på næsen", og hvor det kan være svært for føreren at se, hvad der foregår.

Desværre viste sideloaderen sig at være meget ustabil i driftsmæssig henseende, og leverandøren, som havde servicepligten havde ikke altid tilstrækkelig forståelse for, at man forventede fuldendt service på et køretøj til omkring en million kroner.   Man var efterhånden blevet meget afhængig af den, og for de beløb, der blev givet ud i ventepenge og kranlejer, kunne der have været købt en god del reservedele hjem, således at man ikke -hver gang- skulle skaffe dem hurtigt hjem fra USA eller England.  Det blev til nogle samtaler med leverandørfirmaet, hvor der blev talt med meget store bogstaver.

Rangerpersonalet på "Bjerget" måtte gang på gang pille containervogne frem fra depotspor eller foretage "lyn-omrangeringer" ved Kranen eller Rampen for at klare opståede nødsituationer.

 

 

Endelig   -   Indvielse.

 

Containerterminalen blev indviet den 23. september 1970, men uofficielt blev den dog allerede taget i brug den 13 juli 1970.

 

Samtidigt klistermærke i anledning af åbningen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den første indvielses-container er behandlet.     --     Nu må fremtiden vise, hvordan det vil gå.

23. september 1970.

 

-----

 

Jeg nåede i min Gb-tid at komme derud på en uges ferieafløsning for lederen.  Jeg må nok erkende, at det var et utrolig hektisk sted fra tidlig morgen til sen aften. Telefoner der ringede -nej kimede- ustandseligt, to fjernskrivere der udspyede ankomstmeldinger lige så ustandseligt, og tilsvarende afsendte afgangsmeldinger. De var meget praktiske i dagligdagen, men også utrolig støjende.

Netop på dette tidspunkt afprøvede man noget nyt. De under "Togekspeditionen" (Tx) omtalte skrivere, der noterede alle numre på vogne til afgang, fandtes naturligvis også her. De skulle til Tx sende afgangslister på de vogne, der var med i trækkene til Tx, og det var tidligere sket på vanlig vis med afgangsnotater og kuglepen. Nu havde man "opfundet" en lille håndterminal til formålet. Skriveren gik på vanlig manér langs vognstammen, men indtastede nu i stedet for alle numre, vægte og bestemmelses- stationer på vognene. Når han var færdig, satte han terminalen i et stik på væggen i ekspeditionsbygningen, og i løbet af et øjeblik var alt overført til Tx.

 

---

 

En lille pudsighed syntes jeg, at jeg oplevede her, og som jeg ikke har set andre steder.   De to ovenfor viste rum, for kunder og Spisestue var blevet slået sammen, og der kom derfor mange chauffører ind i spisestuen for at tage (købe og drikke) en kop kaffe (25 øre, som jeg husker det). Ikke nok med det, --men de var godt opdraget: Alle, personale som kunder, var opdraget til, at dén, der tog den sidste kop kaffe på kaffemaskinen, også satte den næste kande over.  Alle vidste det, alle gjorde det - det var MEGET sjældent, at der var én der "glemte" det, og skete det, skulle der vist ikke meget mere end en stille rømmen til, for at den glemsomme kom på bedre tanker.

 

Containerterminalen, København Gb.   --   1981.

 

København Gb,  Containerterminalen.  ^---v   Januar  1981.   Set mod vest i den nedgående sol´s sidste stråler.

 - - -

 

København Gb.  Containerterminalen ca. begyndelsen af 1970-erne.   ^---v

Her med Centralværkstedet i baggrunden.  

De nærmeste vogne på Centralværkstedets grund (bag græs og buske) venter -stort set- bare på manden med en dunk petroleum og en tændstik.  Send så en venlig tanke til manden i toppen af containerkranen (herfra hvor foto er optaget).  Der måtte kun afbrændes vogne når vinden bar røgen vær fra beboelsesejendommene (Enhghavevej og Ingerslevgade).  Så sad han lige i røgfanen, og var "mere død end levende", når han havde fyraften.

Jeg tør godt skrive under på, at det var en helt speciel "oplevelse" at stå i røgen fra disse afbrændinger.  Mine fotos deraf -på andre sider- viser, at jeg har været der.  

Egentlig ved jeg ikke, hvad der er værst:  Lige når der er antændt, er røgudviklingen stor og voldsomt sortfarvet. Det lugter naturligvis ikke specielt godt, men en halv time senere, når det mest brændbare er gået op i røg, følger en røg, der kun er ganske lidt "farvet", men stinker ganske voldsomt, syreagtigt.  Den røg "river" i både mund, næse og øjne.  

Det blev da -som jeg har forstået det- også forbudt i terminalens sidste år.

-------

 

. . . og så skal det vel lige nævnes, at området for Containerterminalen nu er under forvandling til Kontrol- og vedligeholdelsescenter for den kommende Metro-Cityring.

Metro-Cityringen.  --   2016.

Udsigt fra Metro-Cityringens tag.  --  8. januar 2016.  ^---vv  

Udsigten her er dog mere den gamle Emballageplads, vel med cpntaonerpladsens eksp.bygning ca. lige under fotografen.

 

Den grå silhouet midt i foto er Banedanmarks store, nye kontrolcenter. Den lange, tre-delte, stætkt "sort/røde" bygning derunder er Centralværkstedets administrationsbygning.   Bygningerne i baggrunden, til højre, er de store kontorbygninger og indkøbscenteret "Fisketorvet" opført langs Kalvebod Brygge.

Yderst til venstre, aner man lige det gamle vandtårn på Maskindepot Gb.

"Fortsættelse" af foto ovenfor:   Vandtårnet ses midt i foto, den lille skov, og yderst til venstre anes lidt af lokomotivværkstedet.

Den store røde klods midt i billedet er (var) det såkaldte "Hovedlager 40".  Den høje grå silhouet ---^ herover, er begyndelsen til det første "tårn" ved den nye Carlsberg S-station,  Bohrs tårn.

Udsigten fra Klargøringscenteret´s tag mod vest, men her netop ud over den gamle containerterminal.

 

Se i øvrigt Erik My 1 2 87´s opdaterende side om  Containerterminalen (2010)  eller siden om flere andre krantyper i /til jernbanebrug på siden om:  Kørekraner ).

 

 

 

Emballagepladsen.

 

Mellem Toldpakhuset og Centralværkstedet lå Emballagepladsen, som var beregnet til oplagring af ankommet brugt emballage under åben himmel.  Mange firmaer gik imidlertid mere og mere over til engangsemballage, og dette medførte, at arbejdsmængden på Emballagepladsen gik stærkt tilbage først i 1960´erne. Indtil ca. 1965 indleveredes returgående, brugt emballage på Emballagepladsen til afsendelse i særlige emballagevogne (billigere fragt, ---langsommere befordring), men nedgangen i forsendelsernes antal og omfang, medførte at også brugt emballage overførtes til indlevering i Pladslæsningsanlægget til afsendelse i de ordinære stykgodsvogne.

 

Emballagepladsen 5. december 1973.

 

Det ses tydeligt, at der denne dag fandt en afbrænding af gammelt rullende materiel sted på Centralværk-stedets afbræn-dingsplads.

 

Sådanne afbræn-dinger måtte kun foretages ved bestemte afgræn- sede vindret-ninger, --uheldig- vis lige over mod den stakkels fører af containerkra- nen på Container- terminalen.

 

DSB Ph 7424, ex. SFJ Pc 744. ved/på Emballagepladsen.

Bemærk den lille stump skinne under vognens venstre puffe:  En lille rest af det gamle sidespor til Valby Gasværk.

Foto: 13. august 1970.

Eftertiden:

Udsigt fra Metro-Cityringens tag.  --  8. januar 2016.  ^---vv  

Udsigten her er stort set den gamle Emballageplads, vel med cpntaonerpladsens eksp.bygning ca. lige under fotografen.

 

 

 

Lastbilerne.

 

Som tidligere nævnt var Godsbanegårdens lastbiler blandt leverandørerne af gods til Pakhuset. Statsbanernes godstrafik foregik altså ikke blot ad skinnevejen. I mange tilfælde kunne man have store fordele af at erstatte stykgodsvognene med lastbiler, og lastbilernes arbejdsområde var derfor i stadig udvikling. Fra en spæd begyndelse i 1920´erne, hvor Godsbanegården fik tildelt 2 lastbiler til intern kørsel på Gb og til lidt kørsel til og fra Hovedbanegården og Amagerbro station, var stationens lastbilpark vokset til 48 lastbiler, 42 påhængsvogne og 17 sættevogne.

 

Et DSB-reklamefoto fra midt i 1950´erne, "hele" vognparken forlader Godsbane-gården.

 

 

 

Udsigt fra den nye godsbanegård ned over havneområdet med Langebro i baggrunden og Godsbanegårdens forplads i forgrunden. Skyggerne viser, at det er eftermiddag, klokken er ca. 15, og alle DSB-lastbilerne holder "oprangeret" og klar til eftermiddagens og aftenens opgaver.  Forrest svinger en af Dragerforeningens*) lastbiler rundt langs Kalvebod Brygge.

November 1978.

 

*)  Dragerforeningen, --se forklaring undet "Toldpakhuset".

 

Kørselsopgaverne var meget alsidige: Ilgods og en betydelig mængde fragtgods kørtes til og fra stationer på Nord-, Kyst-, Hareskov- og Frederikssundsbanerne og strækningen til Roskilde kørtes også med Gb´s lastbiler. Rejsegods mellem stationerne i nærtrafikområdet befordredes ligeledes med Godsbanegårdens lastbiler, og gods fra indleveringsstederne i København samt Amagerbro st. kørtes med lastbiler til Gården.

Chaufførpersonalet var tjenestemænd og aspiranter fra plads- og pakhustjenesten, som efter ønske havde gennemgået køreskole til "stor vogn", påhængsvogn og sættevogn. Chaufførstyrken talte midt i 1960´erne ca. 60 mand med en stationsleder som foresat, og som tilrettelagde kørslen på de forskellige ruter og havde tilsynet med den jernbanemæssige side af driften. Under stationslederen ved lastbilerne sorterede endvidere personaleudsættelsen for chaufførpersonalet samt anskaffelsen af materialer og inventar til brug overalt på Gården.

Det tekniske tilsyn med den store bilpark var underlagt en værkmester under Maskintjenesten, som desuden havde motorkøretøjer fra andre tjenester i København under sit værkstedsområde. I august 1965 er et nyt moderne lastbilområde taget i brug. Det lå i Vasbygade nr. 18 (ved siden af Containerterminalen), og bestod af en værkstedshal med plads til 12 køretøjer, vaskehal og serviceanlæg samt velfærdslokaler for chauffør- og værkstedspersonalet.  Et stort indhegnet område gav plads for de mange køretøjer, som her kunne stå i sikkerhed for uvedkommende.

 

 

 

Toldpakhuset.

 

Københavns Godsbanegårds gamle toldpakhus var taget i brug i 1919, og var en lang og smal træbygning, egentlig kun opført som en nødforanstaltning indtil de bevilgende myndigheder gav mulighed for et mere tidssvarende toldkammer.  Næsten 50 år måtte DSB og Toldvæsenet døje med denne ”barak”, men . . .

Byggeriet af et nyt toldpakhus blev påbegyndt i 1960, men på grund af byggerestriktioner, samt nogle rationaliseringer indenfor toldvæsenet, der sinkede opførelsen et års tid, trak byggeriet længere ud end beregnet.  Pakhuset blev opført på Statsbanernes grund, Vasbygade 10, som toldvæsenet havde fået stillet til rådighed. Det blev tegnet af kgl. bygningsinspektør, arkitekt Nils Koppel og hustru, Eva Koppel, assisteret af  bl. a. arkitekt Preben Rasmussen.

Den 1. august 1964 var Godsbanegårdens nye toldpakhus -efter mange forsinkelser- klar til brug. ”Jernbanens Toldkammer” var det officielle navn (ved DSB ???), idet toldvæsenet selv kaldte det for Distriktstoldkammer 6, og internt på Godsbanegården hed det aldrig andet end ”Toldpakhuset” ! ! !   Kært barn har mange navne.

Som navnet giver udtryk for, var Jernbanens Toldkammer kun beregnet for toldgods, ankommet pr. bane, og havde hertil en aflæsningshal. Hallen var indrettet med 2 spor med tilsvarende aflæsningsperroner, heraf den ene placeret mellem de 2 spor. Sporenes længde var henholdsvis 130 og 140 m, som gav plads til mellem 20 og 24 vogne, alt efter vognenes længder. Hertil kom et 3. spor, der var placeret udendørs, langs aflæsningshallens vestre ydermur. For vognomløbet betød det nye toldpakhus også en forbedring, idet aflæsningskapaciteten her var betydeligt større end på det gamle pakhus.

Ved siden af aflæsningshallen fandtes selve pakhuset, der incl. kælderetagen var 13.132 m2.  Mellem aflæsningshallen og pakhuset var 4 porte, hvor der ud for hver port var placeret en boks til toldvæsenets personale. Boksene var forsynet med hver et kontrolpanel, der ved lamper viste, hvor i vedkommende pakhusudsnit, der var plads til de ankommende godssendinger. Anlæggene betjentes manuelt af de vagthavende toldtjenestemænd. Tilsvarende -men plads-frigivende- kontrolpaneler var anbragt ved de 4 udleveringsluger. Næsten alt gods, bortset fra gods i beholdere, blev oplagt på standardpaller, hvoraf det daglige forbrug androg omkring 2.300 stk.

I bygningens nordlige del var kontorlokalerne anbragt omkring en brolagt grønnegård, der udover beplantningen var udstyret med bænke og moderne kunst. Til betjeningen af publikum var indrettet en stor ekspeditionshal i hele bygningens bredde, ca. 15 x 15 m, med næsten hele den ene væg bestående af store glasruder ud mod grønnegården.  Hallens gulv var belagt med sort, kløvet skifer. Utrolig flot, når det var nyvasket og behandlet med den væske, det nu skulle behandles med (det blev det hver dag efter lukketid), men håbløst af gå på, på grund af de mange brudflader med ganske store højdeforskelle.  Hallens vægge var beklædt med lyse træplader, hvori der var ekspeditionsluger for alle de publikums-henvendende funktioner (heraf 2 luger for DSB´s kassekontor). Endvidere var der opstillet sofaer og tilsvarende borde til det ventende publikum.  6 skrivemaskiner var opstillet til publikumsbrug, og der var ophængt telefonautomater.

 

Toldpakhuset set med H.C. Ørsteds-værket som baggrund.

 

 

Det mørke område bag godsvognen, er en overdækning foran portene ind til aflæsnings- hallen med to lange spor med een perron til det yderste spor og perron på begge sider af det inderste spor.

 

Januar 1968.

 

Her var det lyse vindue længst til højre (lige under overgangen mellem høje og lave skorstene på HCØ-værket) DSB´s vindue, sammen med seks vinduer i det mørke område foran portene ind til læsseområdet. De resterende vinduer tilhørte "Distriktstoldkammer 6", Vasbygade 10, som var toldvæsenets officielle navn og adresse. Det officielle navn ved DSB var "Jernbanens Toldkammer" og "Toldpakhuset" på intern DSB´sk.

Kært barn har mange navne.

 

Apropos:  Kært barn:

En dag ringede telefonen, og en stemme bad om at måtte tale med  "Hr. Pedersen" ! ! !

"Hvilken Pedersen" ???

"Hr. E. Pedersen" ! ! !

"Hvilken E. Pedersen, ---vi har fire" ??? ! ! !

I et lokale til 7 personer var vi 4 (fire) personer, der hed E. Pedersen.

E.E. Pedersen: - I daglig tale kaldet "Pjevs", --jeg ved ikke hvorfor.

E.K. Pedersen: - i daglig tale: "Erling" (fornavnet).

E.T. Pedersen: - I daglig tale kaldet: "Uldtrøjen"  (på grund af hans altid hjemmestrikkede uldtrøjer).

E.V. Pedersen: - I daglig tale kaldet:  "Lille-Peter" eller "Sorte-Peter" -- gæt selv hvorfor ! ! ! ???

Hertil kom en mand på pakhuset, P.J. Petersen. ---  P.J. Petersen havde sit helt "specielle" øgenavn: "Mandola". Næsten ingen kendte ham under hans borgerlige navn (P.J. P.), kun "Mandola" (efter sigende havde han og senere hans hustru  -i deres unge dage- spillet mandolin i en politisk forening på Amager - Kastrup).  Der blev ringet fra store dele Europa, og spurgt efter "Herrn Mandola".

 

Udsigten fra DSB´s første ekspeditionsloka- le, der allerede fra begyndelsen var for lille til det antal medarbejdere, der skulle være be- skæftiget med de daglige arbejder med fragtbrevene.

Bunkerne i vindueskarmen er øvrige papirer på forsendelser, der "i øjeblikket" var til behandling hos Toldvæsenet.

Ellers er udsigten set stik mod syns- retningen for billedet ovenfor.

April 1966.

 

(Det skal retfærdigvis tilføjes, at der ikke var så mørkt i rummene, som man kunne tro, ved synet af fotografierne.)

 

Tegningsskitse over Distriktstoldkammer 6 / Jernbanens Toldkammer / Toldpakhuset .  Tegn.skitse:  EVP.

I de første to-tre år havde DSB kontor i lokalet betegnet "DSB 1", herefter i "DSB 2", medens man afsluttede med et kontor i en ombygget udgave af kantinen på 1. sal (i lokalet for pakhuspersonale). 

I alle årene, dvs.1964-76(?), havde DSB et ekspeditions- og kassekontor med tilknytning til forhallen,  "DSB K".

(Skitsen er tegnet efter div. foreliggende fotos og erindringen,  --  den er derfor ikke målfast.)

 

På Toldpakhuset aflæssedes -udover stykgodsvogne med toldgods-  også alle samlegodsvogne *) til speditørerne. Aflæsningen på pakhuset foregik ved hjælp af Dragerforeningen´s **) personale, og DSB havde derfor kun et begrænset personale stationeret dér. Godsekspeditionen havde dog en mindre ekspedition på Toldpakhuset bestående af et ekspeditionskontor, hvor alle de regnskabsmæssige ekspeditioner foretoges, samt ovennævnte Kassekontor, hvor kunderne indløste og/eller afhentede deres fragtbreve. Udleveringen af godset skete også ved Dragerforeningens medvirken.

 

*)  Samlegodsvogne: Hvor almindeligt vognladningsgods er en hel vognladning fra een afsender til een modtager, er Samlegods gods fra mange forskellige afsendere, der afleveres til f. eks. et speditionsfirma i udlandet (som derfor står som afsender) til f. eks. et dansk speditionsfirma, der så står som modtager af vognen og dermed godset i denne.  Ved en sådan vogn har jernbanerne ikke noget ansvar for styktal på godset, sålænge der ikke har været direkte indbrud i vognen, og ikke ansvar for godsets tilstand, sålænge det ikke kan bevises, at banerne er årsag til skaden.

**)  Dragerforeningen: En privat forening af Dragere (bærere), der egentlig "opstod" på København H, hvor man (mod betaling) assisterede de rejsende med tilbringning af bagage til afgående tog og tilsvarende bistod ved afhentning af bagage fra ankomne tog.  Denne forening bød på, og fik, arbejdet med aflæsning af vognladningsgods på Toldpakhuset.

 

Et  foredrag.

DSB´s leder på Toldpakhuset -der ses stående foran den hvide skærm i baggrunden- havde indkaldt til et foredrag (fælles for begge etater) i Distriktstoldkam- mer 6´s kantine om arbejdsgan- gene i hverdagen.

Som det ses, var der stort fremmøde.

Blandt DSB-med- arbejderne ses endda også personale fra omegnsstatio- nerne.

 

^29. marts 1971.>

Skulle en enkelt jernbaneentusiast få den tanke, at dette har da ikke meget med jern- baner at gøre: Husk, --siderne her er også for andre,  f. eks. de tidligere ansatte hos både Toldvæsenet og DSB.

Egentligt kunne det være morsomt/ interessant at høre et par ord fra nogle af de told-ansatte personer, som evt. kan genkende sig selv efter de mange år.

 

e-adressen står under punktet "Links - Kontakt - Ophavsret",
nederst i det grønne panel til venstre.

 

Hovedindgangen til Distriktstoldkammer 6 (Vasbygade 10 - i vore dage Banedanmark) lå -og ligger- godt en meter over jorden og består af et stort overdækket "glasbur" i denne højde og med en trappe op/ned på den ene side.

En dag kom et bud fra et speditørfirma til DSB´s kassekontor for at spørge -som de altid gjorde, pr. rutine eller når deres vej førte forbi- om der var noget til det eller det firma.  Bingo, --det var der, men fragtbrevet kostede et eller andet beløb (fragten). "Jeg drøner lige ud efter en check" var hans svar.  Et øjeblik efter lød der et enormt brag og lyden af splintret glas. Han var "drønet" lige igennem den ene, den største, af "burets" glasflader, og da de tililende kom frem, stod han denne meter nede, og var ved at børste sig fri for glassplinter.

I bedste tegneserie-stil havde han efterladt et hul i ruden, næsten svarende til sin figur ! ! !  og alligevel ville han ikke have nogen form for hjælp bagefter, endsige høre tale om en tur på skadestuen. Jeg samlede et stykke glas op bagefter:  13 mm tyk, i sig selv næsten et kunstværk med alle de mange brudlinier på kryds og tværs.

 

----------------

 

Det skal bemærkes, at der flere steder vil kunne observeres et sammenfald mellem billeder og/eller tekst fra andre Gb-sider. Dette skyldes de mange "overlappende" emner eller at områderne griber ind på hinandens områder. Hertil kommer, at alle "undersider" helst skulle kunne læses selvstændigt, uden for mange henvisninger til "dit og dat".

 

Det skal også bemærkes, at en del af disse artikler (sider) -efter aftale med og TAK til forfatteren "Søren"/"OHKS"- mange steder er næsten direkte afskrift af tilsvarende artikler i Københavns Godsbanegård´s personaleblad "GÅRDEN" (det kan næppe gøres bedre, og hvorfor så selv forsøge at opfinde "den dybe tallerken" een gang til ???).   Evt. er teksten suppleret med egne eller andre kollegers oplevelser/erindringer/erfaringer.

 

 

 

Litteratur / Kilder.

 

 

DSB: "GÅRDEN" - København Gb´s personaleblad i 1960´erne.

De danske Statsbaner, 1847 - 1947. DSB´s jubilæumsskrift, 1947.

Jernbanestationer. P. H. Bendtsen.  Akademisk Forlag, 1963.

Københavns banegårde.  København H.  1. december 1911-1986. bane bøger 1986.  ISBN 87 88632 14-8.

 

 

- o 0 o -

 

---