Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:
Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! ! Skulle man alligevel "falde over" evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".
Jeg finder det ganske utroligt, at nogle ikke kan holde "nallerne" væk fra andres private hjemmesider (uden at spørge først - uden at angive hvem / hvor man har dem fra). Går de også sådan og "smårapser" i grønthandlerens fortovsudstilling, bare fordi det er muligt, og mens grønthandleren ekspederer en anden kunde og dermed ser den anden vej ? ? ? ! ! ! *)
Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning. Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn). Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere. Spørg, -hvis der er tvivl.
Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde. Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.
Ved kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.
Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid.
Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 
Dagens foto(s).
Maj 2012.
Dagens foto(s) må forventes at stamme fra hele landet.
- - o 0 o - -
31.5.
Horsens - Odder Jernbane -- 1965.
Rullende materiel.
HOJ Lm 415 foran HHJ M 2, Odder. -- 23. maj 1965.
HOJ Lm 415 + C 423.Bilsbæk. -- 23. maj 1965.
HOJ Lm 415. Falling. -- 23. maj 1965.
HOJ Sm 411. Falling. -- 23. maj 1965.
HO(J) E 433. Horsens. -- 23. maj 1965.
- o -
30.5.
Sporvejshistorisk Selskab /
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Flensborg-vogn nr. 36.
I Flensburg havde man sporvognskørsel indtil 1973. Allerede i 1974 overtog Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Flensburg-motorvogn nr. 36. I 2010 blev nr. 36 sendt til Gera i Tyskland for at blive istandsat, og den er nu ved at være køreklar. I 2008 overtog man som reservedelsvogn også nr. 33 , som var meget nedslidt. Den kom fra Sporvejsmuseet i Hannover.
- - -
På Sporvejshistorisk Selskabs efterårstur til Tyskland i 2009 besøgte vi -blandt andre tyske byer- også sporvejen i Gera, og herunder sporvejens værksted.
I første omgang var rundvisningen ganske som ved andre værkstedsbesøg, men "pludselig skete der noget". I et hjørne af værkstedet stod en gammel sporvogn, som var under renovering -- men det var ikke en af deres egne ! ! ! Udfører I den slags arbejder for andre, blev der spurgt. Ja, --det gjorde de da.
Den lille samtale/rundvisning satte tanker igang. Det var måske noget at prøve.
Som vel nærmest en slags prøvearbejde blev det overdraget værkstedet at renovere bogierne fra museets KS nr. 587, et arbejde der blev udført både hurtigt og tilfredsstillende.
I løbet af 2010 aftaltes det derfor, at værkstedet skulle have overdraget renoveringen af museets Flensborg-vogn nr. 36, og i begyndelsen af maj 2010 blev vognen sendt til Gera. Her indledte man straks restaureringsarbejdet, og allerede ved udgangen af maj måned var alt på vognens tag afmonteret helt ind til selve trætaget. Vognkassen blev løftet af undervognen, og alt kupéens inventar blev fjernet. Hele vognens trægulv blev tilsvarende fjernet, og bundrammen blev sandblæst. Der var således allerede fra begyndelsen tale om et højt arbejdstempo, der har vist sig at holde gennem hele arbejdets forløb.
--------
I efteråret 2011 var vognen ved at være genopbygget i så høj grad, at det besluttedes, at dette års efterårstur skulle indeholde en afstikker til Gera, hvor vognen kunne blive forevist for "den undrende skare" af SHS-medlemmer. Det var en aftale, at man ville forsøge at gøre vognen "prøve-køreklar" til dagen. Da vognen netop samtidig var klar til lakering, var det dog en forudsætning for udendørs forevisning og prøvekørsel, at det var absolut tørvejr.
Dagen oprandt, og det var højt flot solskinsvejr - kunne det være bedre ?
Og hvilket flot syn mødte os ! ! !
Vognens indre -endnu et stort tomrum, men arbejdets fine kvalitet skinnede frem alle steder.
Et virkelig flot stykke arbejde, og der var "ikke et øje tørt". Efter forevisning i et af værkstederne, blev vognen trukket udenfor.
Flensburg nr. 36. -- 6. september 2011. ^---v
- - -
- - -
Glæden var ikke til at holde skjult - og formandens efterfølgende prøvekørsel "overlevede" vognen også.
Også herude i dagslyset kunne den være sit udseende bekendt, og efter en mindre besigtigelse af foreningens medlemmer, var der prøvekørsel på værkstedsområdet. Endnu en gang gik alt som smurt. Vognen kørte -fyldt med SHS-medlemmer et par gange rundt på området, inden den igen blev stillet ind på plads - klar til lakering.
I den forløbne tid er vognen blevet færdigrenoveret og var i april klar til prøvekørsel på gaden i Gera . . .
Flensburg nr. 36 "på gaden" i Gera. -- 4. april 2012. Foto: Jesper Villadsen. ^---v
. . . og nu er den så på vej til Danmark.
SFV (Stadtwerke Flensburg Verkehrsbetriebe) nr. 36 blev bygget af Hannoversche Waggonfabrik A.G. midt i 20'erne og er en toakslet motorvogn. Foruden nr. 33/36 har museet også nr. 40, som man forventer også skal til Gera, når nr. 36 er færdig. Disse tre sporvogne er de eneste bevarede fra det hedengangne Flensburger Straßenbahn.
Lørdag d. 2. juni vil vognen blive præsenteret i Flensburg. Der håbes på, at vognen kommer til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm lørdag aften, men dette beror på at nogle tilladelser til transporten bliver givet.
I modsat fald kan det blive mandag inden ankomsten. Herefter skal vognen synes og godkendes inden kørsel må finde sted.
Ønsker man at se vognen i drift, skal man således nok lige trække besøget en uges tid.
TILLYKKE med resultatet, ønsker evp og flere med ham.
Se videoklip fra prøvekørslerne i Gera: Flensburg motorvogn nr. 36
Tak til:
Jesper Villadsen.Erik, My 1 2 87.
- o -
29.5.
Horsens - Odder Jernbane -- 1965.
Drammelsbæk trb - Odder.
Drammelsbæk trb. -- km 30,3 fra Horsens.
HOJ. "DRAMMELSBÆK". -- 23. maj 1965. ^---v
- - - (set mod Odder . . . )
- - -
Strækningen Odder - Drammelsbæk trb. -- 23. maj 1965. NBNBNB: Billederne er set "bagud", mod Horsens.
Odder. -- Km. 34,0 fra Horsens.
HHJ. Odder station, hvor togene mod Horsens normalt holdt i dette spor 1. -- 23. maj 1965.
Tog mod Hou anes yderst til højre i billedet / spor 2.
Det skal huskes, at Odder station er en mellemstation på strækningen Aarhus - Odder - Hou, hvorpå HOJ er optaget (som det hedder).
Se nærmere om stationen og Hads-Ning Herreders Jernbaner på f. eks. siderne: HHJ - Indledning. eller HHJ - Stationer.
Turen er til ende (rullende materiel 1965 følger).
- o -
28.5. Helligdags-ekstra.
De foregående dages "Dagens fotos" fra DMKJ-turen til Hads-Ning Herreders Jernbane (HHJ - Aahus-Odder Hou) og Horsens-Odder Jernbane (HOJ) indledtes egentlig med et kort besøg ved Aarhus Sporveje´s remise på Dalgas Avenue:
Aarhus Sporveje -- 1965.
Aarhus åbnede sin første elektriske sporvej, "Aarhus elektriske Sporvej", d. 7. juli 1904, med nogle ganske få vogne. Linien -med sporvidden 1 m (1000 mm)- var enkeltsporet, men med et antal vigespor (krydsningsspor), og kørte fra Kirkegaardsvej -ved Østbanegården i nord- gennem byen og via Dalgas Avenue til Strandvejen, hvor der også opførtes en remise. I årenes løb fremkom flere forslag til nye linier, men det blev dog i mange år ved den ene. Der indkøbtes i årenes løb yderligere både motor- og bivogne til ialt 25 motorvogne og 22 bivogne. Derfor blev det -på grund af bivognskørselen- nødvendigt at overveje anlæggelse af sløjfer. Det blev til anlæggelse af en sløjfe ved remisen på Dalgas Avenue, men der må således have været omløb i den modsatte ende, Kirkegårdsvej/Østbanegården.
AaS nr. 18, Clemens bro, Aarhus. Udateret postkort.
Vognene var -som sporvogne i almindelighed dengang- bygget med åbne endeperroner. Disse åbne perroner blev i årene 1910-12 forsynet med perronskærme.
I 1926 vedtog Aarhus kommune at opsige kontrak- ten med sporvejsselskabet, og pr. 1. januar 1928 var det herefter kommunen, der drev selskabet under navnet Aarhus Sporveje.
D. 1. januar 1930 udvidedes nettet med en dobbelt- sporet linie 2 fra Banegårdspladsen til Harald Jensens Plads, medens linie 1 forlængedes fra Kirkegårdsvej/Trøjborgvej til Marienlund. Bl. a. denne forlængelse krævede mere rullende materiel, hvorfor også remisen måtte udvides.
Linie 2 blev i 1935 forlænget fra Harald Jensens Plads til bygrænsen til Kongsvang, hvorimod planer om kørsel gennem Kongsvang måtte opgives. Der etableredes sløjfe i Marienlund i 1938.
D. 22. august 1944 blev AaS´s remise schalburg- teret, hvorved --stort set-- hele vognparken blev flammernes bytte. Kun to bivogne, en skinne- kørende tårnvogn og en trolje undgik branden.
ÅS nr. 1,
Clemens bro, Aarhus. Postkort, købt 1953.
ÅS 1, Remisen. Dalgas Avenue. -- 23. maj 1965. Vognen, der er bygget af Københavns Sporveje i 1945, er bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm / Sporvejshistorisk Selskab.
ÅS 5, Remisen, Dalgas Avenue. -- 23. maj 1965. Vognen er bygget af Vognfabrikken Scandia, Randers, i samarbejde med Frichs, Aarhus, Thrige, Odense og Titan, København, i 1945.
Vognen, er bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm / Sporvejshistorisk Selskab.
ÅS-efterkrigs-motorvogn ---^ og bivogn ---v i Københavns Sporvejes streg.
12 undervogne fra såvel motor- som bivogne kunne dog reddes i brandtomten, og de benyttedes ved en genopbygning med nye vognkasser. Københavns Sporveje udarbejde straks tegninger og opbyggede det første vogntog ÅS 1 og 41, medens de øvrige 19 motorvogne og 18 bivogne byggedes som samarbejde mellem firmaerne Frichs, Aarhus, Scandia, Randers, Thrige, Odense og Titan, København.
De første to vogntog indsattes d. 18 juli 1945 på linie 1, medens der blev bygget en midlertidig remise på den gamle remises plads ved Dalgas Avenue (den her viste). Remisen blev imidlertid bibeholdt helt til driftens nedlæggelse i 1971. . Ved driftens genoptagelse var der etableret sløjfe ved Kongsvang, og linien førtes fra genoptagelsen gennem byen på fællesstrækningen til Østbanegården eller helt til Marienlund ???
Efter schalburtagen/branden anskaffedes ialt 20 motorvogne og 20 bivogne efter de her viste tegninger, og denne tingenes tilstand varede stort set ved til sporvejens nedlæggelse.
Efter nogle gode år med overskud bragte efterkrigsårene stadigt stigende underskud og en dag trak man "stregen".
Nedlæggelsen fandt sted d. 6 . november 1971.
ÅS 9. Sløjfen v. Dalgas Avenue. -- 23. maj 1965.
ÅS 14. Remisen, Dalgas Avenue. -- 23. maj 1965.
AaS 60. Remisen Dalgas Avenue. -- 23. maj 1965.
Vognen, er bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm / Sporvejshistorisk Selskab.
På nettet:
Se flere billeder fra Århus Sporveje her:
http://www.sporvej.dk/aas.htm (med kort historisk gennemgang).
www.sporvejsdrift.dk
- o -
27.5.
Horsens - Odder Jernbane -- 1965.
Trekanten trb. og Ørting.
Trekanten trb.
HOJ Lm 415. Trekanten trb. -- 23. maj 1965.
Ørting -- km. 27,9 fra Horsens.
HOJ Lm 415. Ørting. -- 23. maj 1967. ^---v v
- - -
- - -
- - -
- o -
27.5. Søndags-ekstra.
På min første foto-rejse til Langelandsbanen i juni 1960, der foregik over Storebælt / Korsør-Nyborg-overfarten, kom der lige et par ekstra fotos "i kassen":
DSB. M/F "KORSØR". -- 15. juni 1960.
DSB Mo 571, storebæltsfærgen ??? -- 15. juni 1960. Måske kan nogen se /f inde ud af, hvilken færge ???
D/F "LANGELAND", Svendborg. I baggrunden M/F "HÄLSINGBORG". -- 15. juni 1960. ^---v
M/F "HÄLSINGBORG". Svendborg. -- 15. juni 1960.
D/F "GLYNGØRE" i dok i Svendborg havn. -- 5. juni 1960.
... og så kom jeg i ugens løb "lige forbi" et foto af:
S/S SKJELSKØR. Roskilde. -- Juni 1974.
- o -
27.5.
Horsens - Odder Jernbane -- 1965.
Bilsbæk og Falling.
Bilsbæk trb. -- km. 23,3 fra Horsens.
HOJ Lm 415. Bilsbæk ny "station" ---^ og gamle station---v -- 23. maj 1965.
Atter en flot, gammel/ældre stationsbygning, og som der tilsyneladende er hæget om.
Falling -- km. 25,3 fra Horsens.
HOJ. Falling. -- 23. maj. 1965. ^---v
- - -
Falling station m. HOJ-bus. -- 23. maj 1965.
- o -
26.5.
Horsens - Odder Jernbane -- 1965.
Hundslund -- km. 18,5 fra Horsens.
HOJ - Hundslund station. Udat. postkort.
"HUNDSLUND" -- .23. maj 1965.
HOJ Lm 415. Hundslund. -- 23. maj 1965.
HOJ C 423, Hundslund. -- 23. maj 1965.
HOJ Lm 415 og C 423 på strækningen Oldrup-Hundslund. -- 23. maj 1965. ^---v
- o -
25.5.
Horsens - Odder Jernbane -- 1965.
Søvind st, overføringen over Tendrupvejen og Oldrup trb.
Søvind -- km. 13,5 fra Horsens.
HOJ. Søvind. -- 23. maj 1965. ^---v
- - -
Søvind by. -- 23. maj 1965. Et kik ind over byen ved ankomsten til stationen.
Tendrupvejen.
HOJ Lm 415 og C 423, Aakjær-Odder-vejen. -- 23. maj 1965.
.... og så "den klassiske": Selvfølgelig er der lige "en klovn", der skal stige ud af motorvognens bagdør, på fotograferingssiden, i samme øjeblik, som hele rækken af fotografer er linet op og parat til / ved at trykke på knapperne ! ! !
Hundslund -- km. 18,5 fra Horsens.
(Fotos følger 26.5.)
Oldrup trb. -- km. 21,0 fra Horsens.
HOJ. Oldrup trb. -- 23. maj 1965.
HOJ Lm 415, Oldrup trb. -- 23. maj 1965. ^---v
Den lokale "trinbrætbestyrer" er ude for at udveksle hilsner / bemærkninger med motorføreren.
- o -
24.5.
Horsens - Odder Jernbane.
HOJ-sporplaner: Haldrup - Tendrupvejen.
Haldrup -- km. 11,3 fra Horsens.
Haldrup. -- 23. maj 1965.
DMJK-særtoget er ankommet til Haldrup, og toget vil herefter blive bakket ind på stationens læssespor, hvor det skal blive holdende til en efterfølgende skinnebus er ankommet.
Skinnebussen -HOJ Sm 411- er ankommet og blevet afmeldt til næste togfølgestation, Horsens.
HOJ. Haldrup, vejfacaden. -- 23. maj 1965.
HOJ. Eksp. Lis Christensen og Sm 411. Haldrup. -- 23. maj 1965. ^---v
Skinnebussen er -som nævnt afmeldt til Horsens- og klar til afgang. Togføreren synes mere interesseret i at blive fotograferet ! ! !
Bag skinnebussen er motorvognen, Lm 415, allerede ved at køre ind i hovedsporet / spor 1, for at være klar til afgang så snart Horsens har meldt skinnebussen ankommet.
(Der blev taget mange fotos under den overhaling ! ! ! (men hvor er de henne ???) )
HOJ. Lm 415. Haldrup. -- 23. maj 1965.
Et noget kunstigt , opstillet foto, optaget i ventetiden medens skinnebussen er på vej mod Horsesns, og "til ære" for en stribe tur-deltagende fotografer. Ekspeditricen giver afgang mod motorføreren, mens togføreren smilende ser til i baggrunden. Ren paradeforestilling, men vi siger det ikke til nogen, --vel ! ! !
I øvrigt holdt ekspeditricen den dag børnefødselsdag i ventesalen, hvor hele familien var bænket til kaffe og blødt brød, men gæsterne måtte undvære værtinden i den ca. halve time, hvor der blev rangeret og fotograferet på stationen.
- o -
23.5.
Horsens - Odder Jernbane.
Øverst gårsdagens, 22.5, fotos fra det indre/ydre Horsens. Det med rødt indrammede svarer til denne dags fotos.
Tegning: Hans Gram Alkjær, Signalposten, 18. årg. 1982, nr. 4: Signalposten 1982/4 , og 19. årg. nr. 2, 3 og 4.
Kørsel gennem strandskoven langs Horsens Fjord.
HOJ Lm 415 og C 423, Strandskoven - Husodde. -- 23. maj 1965. ^---v
Bemærk skiltet med hastighedsnedsættelsen lige til højre for motorvognen: 45 km/t viser tavlen. Som jeg er underrettet, skiftede hastigheden ofte, alt efter den bagved liggende stræknings øjeblikkelige tilstand. Da jeg på et andet tidspunkt -vel et par år efter- gennemkørte strækningen i en skinnebus, var hastigheden nedsat til 10 eller evt. 15 km/t.
Årsagen til dette var, at banen -på en strækning af ca. 100-150 meter bag skiltet- krydsede et stykke af skråningen, som konstant skred langsomt ned mod og ud i fjorden.
Emnet nagede så meget, at jeg for 3-4 år siden ringede til Skov- og Naturstyrelsen, hvor jeg meget hurtigt blev stillet om til en medarbejder, der kendte forholdet ganske nøjagtigt, da han tidligere havde været tilknyttet området. "Plastisk ler" Det har skredet ud altid, det skred ud da banen lå der, og det skrider ud den dag i dag, hvor der er sti på den nedlagte banestrækning. -- Plastisk ler, dvs. Lillebælts-ler eller Brejning-ler, han vidste ikke nøjagtigt -på stedet- om det var det ene eller det andet. Han var dog også klar over, at der var en bakkeskråning på venstre side af banen, når man kører mod Odder, ligesom det falder ned mod Horsens Fjord på højre side. Han henviste også til en anden medarbejder, den stedlige naturvejleder, Jan Kjærgaard, dengang kendt fra radioens P 1, der også straks sagde: "Plastisk ler", samme type som Lillebæltsbroen står på, ---altså "Lillebælts-ler".
Plastisk ler.
Sådan har det altid skredet ud, og det vil det blive ved med til verdens ende. Det ville være stor synd, at beskylde HOJ´s "baneafdeling" for dårligt arbejde. Det er de totalt uden skyld i. Der ville måske have kunnet piloteres mod det, men der skulle være piloteret MEGET dybt. Derfor har man sikkert fra banens anlæg baseret det hele på, at sporet jævnligt skulle rettes op, kombineret med langsom-kørsel for resten.
Hvis man kommer forbi, kan man den dag i dag se, hvor det sker, hvor det skrider ud, og skovvæsenet må også, stadig, rette strandstien op.
Kilde: Lademann.
- - -
HOJ Lm 415 og C 423, Strandskoven. -- 23. maj 1965. ^---v
Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand
nær salten østerstrand.
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
og det er Frejas sal,
og det er Frejas sal.
- - -
HOJ Lm 415, Strandskoven. -- 23. maj 1965. ^---v
Også en ganske køn strækning: "Skønhed, som De ikke aner, findes langs de private baner", som forhen var et af privatbanernes slagord.
- - -
HOJ Lm 415, Haldrup Strand trb. -- 23. maj 1965.
Bemærk trinbrættets fint hvidmalede læskur --Horsens Privatbaners "normal-løsning"-- et aftaget bremsehus fra en -formentlig- udrangeret godsvogn. Man smed ikke om sig med betroede midler ! ! !
- o -
22.5.
Horsens - Odder Jernbane.
Det skal lige nævnes, at fotografierne stammer fra en DMJK-særtogsudflugt på Aarhus-Odder-Hou Jernbane og Horsens-Odder Jernbane. HOJ-strækningen blev dog gennemkørt i retningen Odder-Horsens. Motorvognen, Lm 415, vender derfor "næsen" mod Horsens på alle fotos, hvor den optræder, selvom "siden"/"Dagens" bevæger sig mod Odder.
Horsens (DSB)
HOJ-skinnebus, Horsens.
For 3-4 år siden fik jeg dette foto tilsendt med henblik på en evt. fremtidig HOJ-side. I mellemtiden er mine nærmere oplysninger om såvel fotografi, som fotograf/negativejer imidlertid forsvundet med en nedbrudt extern harddisk. Hvis fotografen/negativejeren ser dette, ellen nogen kender vedkommende, hører jeg meget gerne derom, så vedkommende kan blive krediteret på behørig vis.
HOJ Lm 415 og C 423, Horsens Havn. -- 23. maj 1965.
Horsens Havn trb. -- km. 1,8 fra Horsens.
HOJ Lm 415 og C 423, Horsens Havn trb. 23. maj 1965.
HOJ Lm 415 og C 423, Horsens Fjord-Næsset. -- 23. maj 1965.
Husodde trb. -- km. 5,2 fra Horsens.
HOJ. - "HUSODDE" - -- 23. maj 1965.
HOJ Lm 415 og C 423, Husodde. -- 23. maj 1965. ^---v
- - -
- o -
21.5.
Lyngby - Nærum Jernbane -- 1968.
Sm 11 + et enkelt foto af Sm 14.
LNJ Sm 11. Jægersborg. -- 8. april 1968. ^---v
- - -
LNJ Sm 11. Førerrumsudsigt. Jægersborg. -- 8. april 1968.
LNJ Sm 11. Interieur på "kryds og tværs". -- 8. april 1968.
- - -
LNJ Sm 11. Nærum. -- 8. april 1968. -- Der er næppe meget nyt ved LNJ, --men er der noget nyt i dagens avis ???
På hjemturen et lille afhop på Brede trinbræt, hvor LNJ Sm14 kom forbi. -- 8. april 1968.
Sort/hvide fotos, er udmærkede, men farver er dog nok så godt. Her lige en lille "farveprøve" fra senere på året.
LNJ. Sm ved Brede trb. -- 28. maj 1968.
Litteratur.
NÆRUMBANEN gennem 75 år - 1900 25. August 1975. Peer Thomassen. Historisk-topografisk Selskab for Søllerød Kommune. 1975.
På Nettet:
Lyngby - Nærum Jernbane (Nærumbanen)
. . . og mon så ikke jeg bør lade Nærumbanen få fred nogle dage (p.g.a. det med Erik "Ø". Pedersen).
- o -
20.5. Søndags-ekstra.
Oslo Sporvejer. 2005.
Som nævnt (17.5.) stammer fotografierne fra en rejse med SHS - Sporvejshistorisk Selskab/Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm til Oslo i året 2005. Denne dags "udflugt" begyndte i en af Oslo Sporvejers gamle remiser, "Vognhall 5", midt i Oslo.
Var der ikke så god lejlighed til at fotografere indendørs i remisen, "Vognhall 5" (17.5.), så blev der til gengæld meget bedre mulighed, efter nogle hundrede meters gang til Kirkevejen, hvor dagens særkørsel i "egen vogn" skulle tage sin begyndelse.
Pudsigt nok mødte jeg her den moderne Oslo-sporvogn med nummeret 121.
Oslo Sporvejer nr. 121 v. Majorstua. -- 12. marts 2005.
Det var lige på det sidste, at jeg fik fotograferet den, men den blev klaret.
Ved Kirkevejen kunne vi stige op i de to sporvogne, der indgik i dagens arrangement, en utrolig flot restaureret nr. 70 og en tilsvarende flot ”almindelig” driftsvogn nr. 106, en såkaldt 2-led-trikk SL79, der skulle bringe os rundt i Oslo´s gader.
Oslo Sporveier nr.70. -- 12. marts 2005. Foto: EVP. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Interiør: Foto: Henning Hansen.
Motorvogn nr. 70.
Vogntypen, der er en god, gammel ”Oslotrikk”, blev anskaffet i store antal omkring første verdenskrig af begge de to daværende private sporvejsselskaber i det daværende Kristiania. Vogn 70 blev bygget af Falkenried i Hamburg, med elektrisk udstyr fra Siemens-Schuckert og leveret til ”Grønntrikken” i 1913. Vognen var i ordinær drift til 1968 og blev siden brugt i mange år som arbejdsvogn.
Vognen blev totalrestaureret til 100-årsjubilæet for Oslo´s elektriske sporvejsdrift i 1994. Farver og udstyr svarer til det, som var sporvejens standard i årene omkring 1950.
Hvor vi i Danmark benyttede træsæder eller læderbetræk, er her benyttet ” Rotting" / bast, dvs. det samme som man anvender i kurvestole.
Oslo Sporvejer nr. 106. -- 12. marts 2005.
2-led-trikk SL79 nr. 106:
Forkortelsen SL79 står for ”Sporvogn Ledd, bestilt i 1979”. Oslo Sporveje har 40 stk. af disse, som er leveret i 2 serier. De første 25, (serie 1) nr. 101 - 125, blev sat i drift i 1982 og 1983, de næste 15, (serie 2) nr. 126 - 140 blev sat i drift i 1989 og 1990. De 10 første (101-110) er bygget af Duewag i Düsseldorf, de øvrige på licens hos ABB Strømmen (i dag Bombardier).
Selvom det var lørdag formiddag blev der kørt ”friskt” til i de snævre gader i Oslo´s indre bydel, hvor også ”den gamle” nr. 70 klarede sig fint.
Ikke alene ser (så) de godt ud, sporvognene, men de var også behagelige at køre i, behagelige accelerationer,
"rimelig høj" hastighed i de snævre gader og endelig behagelige opbremsninger. Fra bustrafikken i København er man jo vant til den recept, som vi husker fra Ulf Pilgårds gamle, men stadig aktuelle, monolog: ”Kursus for Københavns Sporvejes buschauffører”, …”Fuld gas og bremsen i, --fuld gas og bremsen i”.
Og så skulle det endda -ifølge nogle avisreferater- fremgå af en dansk- planredegørelse, at sporvognene i Oslo skulle være tre gange så farlige som bilerne, når det gælder færdselsuheld, og at der i Göteborg over en tiårig periode er dræbt lige så mange mennesker i forbindelse med sporvognsulykker, som i den almindelige biltrafik ! ! !
For mig -som gammel københavner- var det imidlertid en herlig tur. Her behøvede man ikke at tænke sig til at køre i sporvogn. Selv en blind kunne føle det med sin stok, og resten kunne han høre sig til. Måske er denne tandhjulsstøj, som vognen frembragte, ikke sød musik i en rigtig sporvognsmands ører -jeg ved det ikke- men for mig bibragte det mange erindringer fra omkring 30 års sporvognskørsel i København.
Oslo Sporvejer, Remisen i Grefsen. Farvel til nr. 70 og nr. 106 og goddag til nr. 158. -- 12. marts 2005.
Ved Grefsen remise skulle vi desværre tage afsked med nr. 70, men ved siden af stod endnu en flot repræsentant for de norske sporvogne i form af en moderne 3-ledvogn type SL 95.
Med dette vogntog fortsatte turen rundt i byens snævre gader, på kanten af Oslo´s omgivende fjeldknolde, og på dele af turen med den flotteste udsigt ud over den indre del af Oslofjorden. ”Vort skib” det enormt store -må man nok sige- ”Pearl of Scandinavia”, lå der nede i havnen, og lignede et af de små modelskibe, som vi -som modeljernbaneentusiaster- ofte har liggende på anlægget derhjemme.
Oslo Sporvejer nr.158 v. Holtet. -- 2. marts 2005.
Ledvogn type SL95 -- nr 158.
Forkortelsen SL95 står for ”Sporvogn Ledd, bestilt i 1995”. Oslo Sporveje har 32 af disse ”trikkene”, som er bygget i Italien af Ansaldo/Firema (nu Ansaldobreda). De nye sporvogne er to-retningsvogne (der har førerplads i begge ender), og er 33 meter lange. Hver vogn er udstyret med fire to-akslede bogier med træk på alle aksler. Motorerne er asynkronmotorer og yder til sammen 840kW (ca. 1120 HK). Tre af fire døre i hver retning har lavgulvs indstigning, og ca. 50% af gulvarelalet er lavgulv. Indstigningshøjden er kun 350 mm. Denne vogntype har væsentlig bedre komfort end de andre ”trikker” i Oslo, og er bl.a. udstyret med aircondition.
Hvor vi i Danmark kun har haft et enkelt forsøg med totalreklame på vore sporvogne -de legendariske IRMA-vogne (omend dette forsøg blev gennemført af to gange og med to forskellige motorvogne)-, har man i Oslo et større antal totalreklamevogne.
SL79-vogne i totalreklame-bemaling.
Oslo Sporvejer nr. 115. -- 12. marts 2005.
Oslo Sporvejer nr. 111 i Grefsen remise. -- 12. marts 2005.
Oslo Sporvejer nr. 134 i Holtet remise. -- 12. marts 2005.
Skulle nogen blandt læserne have lyst til yderligere studier af norske sporvogne, kan jeg henvise til Lokaltrafikkhistorisk forenings hjemmeside: http://www.ltf.no/vognpark/oversikt.htm hvor der er mange andre gode fotografier af / fra Oslos forskellige sporvogne såvel som lokalbaner.
Tak til
Bjørn Andersen og Tom-Arne Nygaard, LTF, Oslo, for bistand ved denne artikel (de blå tekster).
Og skulle nogen have lyst til at komme med på en eventuel næste tur til Oslo, er jeg sikker på, at Sporvejshistorisk Selskab: ( http://www.sporvejsmuseet.dk/ ) gerne modtager dem som medlemmer allerede nu.
- o -
20.5.
Lyngby - Nærum Jernbane -- 1968.
Rull. materiel v. remisen/værkstedet, Firskovvej, Lyngby.
LNJ M 4 
LNJ M 4, Remisen, Firskovvej, Lyngby. -- 8. april 1968. ^---v
Bygget: Triangel, Odense. 1927. Købt 1937 fra DSB -ME 33- og ombygget til 37 pladser uden wc. -- Continental 6 cyl. benzinmotor. 3-trins mekanisk gearkasse. Akselafstand 5,9 m. Elektrisk belysning. Gengasgenerator 1941.
Fra 1958 ikke anvendt til personkørsel. Hensat ca 1960-75 bag remisen i Jægersborg. Solgt 1975 til HgJK for 1.000,- kr. Renoveret 1975. Jægersborg remise 1978. I drift 2000. Jægersborg 2007-10 (hensat). (Kilde: www.jernbanen.dk )
Efter det dengang oplyste, blev vognen kun benyttet til sjældne transporter af godsvogne, --formentlig banens egne transporter ved strækningens vedligehold.
Skinnebus-bivogne.
LNJ Sp 21, Remisen, Firskovvej, Lyngby. -- 8. april 1968. ^---v
- - -
Generelt for alle Sp´er: Bygget: Scandia, Randers. 1952. Varmekedel. Trykluftbremse. Leveret juli/august 1952.
LNJ Sp 22, Remisen, Firskovvej, Lyngby. -- 8. april 1968.
LNJ Sp 23, Remisen, Firskovvej, Lyngby. -- 8. april 1968.
Sp 24, Remisen, Firskovvej, Lyngby. -- 8. april 1968. Aldrig før har man set en skinnebus med så stor en skorsten.
Litteratur.
NÆRUMBANEN gennem 75 år - 1900 25. August 1975. Peer Thomassen. Historisk-topografisk Selskab for Søllerød Kommune. 1975.
På Nettet:
Lyngby - Nærum Jernbane (Nærumbanen)
- o -
19.5. Opdatering af gårsdagens Oslo-fotos.
samt
Både tidligere -på www.jernbanen.dk - og her ved indlægningen af de seneste dages LNJ-fotos, er jeg blevet opfordret til at tage nogle flere med, --når vi nu er i gang.
Derfor:
Lyngby - Nærum Jernbane -- 1968.
UPS.
På filmen før de allerede viste Nærum-fotos var der lige yderligere to fotos aller sidst på strimlen, og jeg havde altså været på perronsiden, -- men det var gået i glemmebogen ! ! !
Nærum gamle station. -- 8. april 1968.
Nærum gamle station, perronfacaden. -- 8. april 1968. Her ses både en række DSB-plakater i loggiaen, men også -på den gamle perron, den så sent som i 1950/51 opførte tilbygning.
Remisen og værkstedet, Firskovvej, Lyngby.
LNJ Sp 21 og 23, Remisen, Firskovvej, Lyngby. -- 8. april 1968.
LNJ Sp 22, v. drejeskiven. Remisen, Firskovvej, Lyngby. -- 8. april 1968. ^---v
- - -
LNJ Sp 23, Remisen, Firskovvej, Lyngby. -- 8. april 1968.
LNJ, Remisen, Firskovvej, Lyngby. -- 8. april 1968.
LNJ, Remisen, Firskovvej, Lyngby. -- 8. april 1968. ^---v
Litteratur.
NÆRUMBANEN gennem 75 år - 1900 25. August 1975. Peer Thomassen. Historisk-topografisk Selskab for Søllerød Kommune. 1975.
- o -
18.5.
Lyngby - Nærum Jernbane -- 1964.
Ørholm trb.
LNJ. Ørholm.
Dette herlige gamle foto fra kort efter banens åbning, er vist kendt af de fleste med interesse for LNJ.
Fotografiet er da også nærmest benyttet som "indgang" til mine tilsvarende fotos fra 1964:
Samme fotovinkel, men i 1964.
På lidt længere afstand.
Bemærk bygningen i baggrunden til venstre, Nymølle. De gamle vandmøller ligger tæt på denne nedre del af Mølleåen.
7 vandmøller bliver det til fra Frederiksdal til Strandmøllen. Idyllisk ser det ud på billede, men det var det ikke altid, da møllerne var virksomme. Idelige trakasserier om det til rådighed værende vand, der ikke altid var tilstrækkeligt af.
Gennemgående hovedspor til højre, krydsningsspor til venstre.
Skinnebussen ankommer fra Nærum . . .
. . . og fortsætter mod Jægersborg.
Ørholm stationsvej,
adgangsvejen til trinbrættet, med mindre man benyttede betontrappen. I baggrunden Ørholm Fabrik.
Litteratur.
NÆRUMBANEN gennem 75 år - 1900 25. August 1975. Peer Thomassen. Historisk-topografisk Selskab for
Søllerød Kommune. 1975.
- o -
17.5. "Helligdags-ekstra-ekstra". Der kommer altid en sporvogn . . .
. . . Denne gang dog i Oslo, hvor udsagnet heldigvis stadig er gældende.
Egentlig var denne "Helligdags-ekstra" tiltænkt gårsdagen, d. 17. maj, som er Norges Nationaldag. En større, hyggelig familiekomsammen satte dog en stopper for projektet. Her kunne jeg så vente et år, til næste 17. maj, men der er længe til, og hvem ved, hvordan verden ser ud til den tid.
Derfor håber jeg, at man kan tilgive mig, at "siden kommer på " en dag for sent.
- - -
Som jeg er underrettet, har denne "side" også læsere/seere i Oslo/Norge. Mon ikke en eller to af disse besøgende kan hjælpe med nøjagtigere stedfæstelser og/eller supplerende oplysninger (og det skete så kun et par timere senere - se nedenfor).
Når vi nu ikke "må" have sporvogne i Danmark, må vi glæde os over de flotte, lyseblå vogne i f. eks. Göteborg eller -som her- Oslo,
hvilken by vi besøgte som et jubilæumsarrangement i anledning Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm´s 40 års jubilæum i 2005.
Gammelt vogntog. Oslo Sporveier. Postkort, ca.1960. --- Et herligt syn.
Oslo Sporveier nr.70. -- 12. marts 2005. Foto: EVP. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Interiør: Foto. Henning Hansen.
Vogntypen, der er en god, gammel ”Oslotrikk”, blev anskaffet i store antal omkring første verdenskrig af begge de to daværende private sporvejsselskaber i det daværende Kristiania. Vogn 70 blev bygget af Falkenried i Hamburg, med elektrisk udstyr fra Siemens-Schuckert og leveret til ”Grønntrikken” i 1913. Vognen var i ordinær drift til 1968 og blev siden brugt i mange år som arbejdsvogn.
Denne vogn er bevaret og nu udstillet på det norske sporvejsmuseum, Vognhall 5, i Majorstua, i Oslo.
Sporvognsmuseet, Vognhall 5, Majorstua, Oslo. 12. marts 2005.
Farvebillederne er optaget på denne 40 års jubilæumsrejse med Sporvejshistorisk Selskab, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Vognene121-137 samt 156 og 157 blev bygget i årene 1922-25 ved at 19 ældre små motorvogne blev ombygget på selskabet Kristiania Sporveisselskab´s (KSS) *) eget værksted i Homansbyen. Vognkasserne blev forlænget med en meter, idet vognene fik helt nye bundrammer, lukkede platforme, nyt understel og nyt elektrisk udstyr således, at det i realiteten drejede sig om helt "nye" vogne. Denne ombygning forøgede siddepladsantallet fra 20 til 24. Vogn 121 var oprindelig nummereret 505, men i 1924 fik den sit blivende nummer, 121, og blev malet i normale Oslo-farver. I 1944 blev vognen beslaglagt af de tyske myndigheder med henblik på kørsel i München, men undervejs strandede den i Köln, hvor den blev indsat i driften dér. Her var den i drift til den blev beskadiget ved et bombeangreb i 1945. Vognen kom tilbage til Oslo i 1946, og blev repareret i 1950. Som eneste Oslo-vogn, fik den seks vinduer i kupéen. Vogntypen generelt blev udrangeret i 1966-67. Efter en årrække med udendørs opmagasinering trænger vognen til en større istandsættelse, inden den igen kan blive køreklar.
Bivogn nr. 634.
De 34 vogne af denne type, nr. 601-34, er af fabrikat HaWa (Hannoversche Waggonfabrik) og bygget i årene 1921-24 for Kristiania Sporveisselskab. Vognene var de sidste, nyeste og største traditionelle bivogne som blev anskaffet af sporvejene i Oslo, heraf nr. 634 i 1924.
Da Oslo Sporveier overtog vognene, blev de ommalet fra KSS' grønne farver til Oslo Sporveiers blå og creme-gule design. Disse bivogne var også de første som blev leveret med skinnebremser. Alle vogne undtaget tre stykker var i drift til 1966-67, og nr. 634 blev udrangeret i 1967. Desværre måtte 634 hensættes under ugunstige forhold i en årrække før den fik plads inde, og må således gennemgå en større revision før den igen kan sættes i drift.
*) Her må det erindres, at Oslo indtil 1925 hed Kristiania, opkaldt efter den danske konge Christian IV.
Oslo Sporveier 67 + 498. Linie mod Briskeby. -- Juni 1959. ^---v
Nr. 67 er leveret af Skabo i 1914 til Kristiania Sporveisselskab som nr. 502 . Elektrisk utstyr fra Siemens - Schuckert. Tilhørte serien 66 -102 (501 - 502, 68 - 100, 503 - 504) som blev leveret dels af Skabo og dels af Falkenried 1913-14. De sidste blev udrangeret i 1968.
Her som ekstravogn til Briskeby, også i Stortingsgata.
Oslo Sporveier 498 + 67. -- Juni 1959.
498 er bivogn til 67 og er også fotograferet i Stortingsgata.
498 blev leveret til Kristiania elektriske Sporvei i 1913 som nr. 348. Serien 487- 505. Vognene nr. 67 og nr. 498 tilhørte de såkaldte SS-vognene.
Oslo Sporveier 148 + 611 mod Sagene. Oslo. -- Juni 1959. ^---v
Bivognene 148 og 611 er begge på Stortorvet i linje 5 Majorstua - Frogner - Sagene. Begge er af type HaWa leveret 1922-24. Motorvognene havde nummer 138 - 154 (522 - 538) og 601 - 634 (samme nummer hos KSS).
Elektrisk utstyr Siemens - Schuckert. Typen udrangeret 1966-67.
Oslo Sporveier 611 + 148. Oslo. Juni 1959.
Oslo Sporvejer biviogn/tilhenger nr. 647. -- 12. marts 2005.
Bivogn nr. 647.
Desværre havde man ikke bevaret en bivogn, der typemæssigt svarede til den bevarede motorvogn nr. 70.
I anledning 100-årsjubilæet i 1994 så Oslo Sporveier sig derfor nødsaget til at rekonstruere en sådan vogn, baseret på en gammel motorvogn, som man havde bevaret flere dubletter af. Rekonstruktionen blev udført i 1993 i sporvejens daværende værksted i Sagene. De "ægte" bivogne af tilsvarende type var nummereret op til nr. 646. Man valgte derfor nummer 647 til denne nyskabning. "Råmaterialet" var motorvogn 71, leveret fra Falkenried til Grønntrikken i 1913.
Oslo Sporveier 187, en såkaldt "Gullfisk" -- .Juni 1959.
Bemærk bagklappen til "bagagerummet" Som danskere, var vi flere på SHS-turen, der undrede os: Bagagerum på en sporvogn, -- til hvad ??? Til passagerernes ski i vinterhalvåret (se foto nedenfor).
Motorvogn nr. 187
Blev leveret til Oslo Sporveier i 1938 og sat i drift i februar 1939 på Østensjø-Bærumsbanen. Serien 184 - 203 blev leveret af Strømmens Værksted og Metropolitan-Vickers med ELIN motorer. Multippelkørbare indbyrdes. Typebetegnelse B1 hos Bærumsbanen. Typen blev udrangeret 1976 - 85. Dette er en af "Gullfiskene". Også denne er i Stortingsgata.
Oslo Sporvejer. Postkort købt 1946-47 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oslo Sporvejer 163,12. marts 2005.
Til venstre ses bagenden af bivogn nr. 513 og til højre ”Gullfisk” nr. 179.
Ekebergbanen 1015. Oslo. -- Juni1959.
1015 er fotograferet på Stortorvet i Oslo. Tilhører Ekebergbanen som dengang kørte mellem Stortorvet og Ljabru.
Nummesreien 1013 - 1016 er leveret af Skabo og Siemens i 1932. Typen blev udrangeret 1974.
Oslo Sporveier 242. Linie 6 mod Etterstad. Oslo. -- Juni 1959.
Nr. 242 ses her på Kirkeveien ved Middelthunsgade ("Frogner stadion") på linje 2/6. Typen kaldes sædvanligvis for "Høkavogn" (nr. serie 204 - 253). Leveret 1952-53 og 1957-58. Udrangeret 1997.
---
Tak til:
Bjørn Andersen / Tom-Arne Nygaard, Oslo, for hurtige supplerende oplysninger (blå tekster)
I øvrigt ser jeg dette lille indlæg som et godt eksempel på nogle fotos, der ikke har nogen sammenhæng med noget af det øvrige indhold på "siden"/"siderne", og som derfor ellers er "uanvendeligt". Billederne er optaget på en kort rejse til Norge/Oslo i en ganske anden anledning, men med kort mulighed for optagelse af enkelte fotos.
- o -
17.5. Helligdags-ekstra. Der kommer altid en sporvogn . . .
. . . og det gjorde der så ikke ! ! !
Lørdag d. 1. november 1963 indstilledes sporvognslinie 15.
KS 251, Hans Knudsens Plads. -- November 1963.
KS 1402, Hans Knudsens Plads. -- November 1963.
Hans Knudsens Plads. -- November 1963. ^---v
. . . nå, ja, --der kom også lige en linie 6 forbi.
KS 251 - 1402. -- November 1963. . . . Om få dage er det slut.
- o -
17.5.
Lyngby - Nærum Jernbane -- 1964.
Ørholm trb.
LNJ. "Ørholm". -- 29. december 1964.
Trinbrættets nærmeste omgivelser.
Ørholm trb. -- 29. december 1964. ^---v . . . . . . . Set mod Nærum ---^ og mod Jægersborg ---v
Bygningen, der normalt er svenskrød, synes nærmest gengivet i "negativ". Det er dog et tyndt lag af nyfaldende sne,
hvilket især ses på steder, hvor træer/buske tager lidt af for vinden.
- - -
Ikke eet ord om børnearbejde - man har vel "folk" til det grove
Michael ta´r slæbet.
Litteratur.
NÆRUMBANEN gennem 75 år - 1900 25. August 1975. Peer Thomassen. Historisk-topografisk Selskab for Søllerød Kommune. 1975.
- o -
16.5.
Lyngby - Nærum Jernbane -- 1968.
Den gamle, oprindelige Nærum stationsbygning.
LNJ. Nærum gamle station, --desværre ( ) kun vejfacaden. -- 8. april 1968. ^---v
Oprindelig beliggende på Stationsvej, i vore dage på Bystykket . . .
. . . for enden af Colbjørnsensvej.
Bygningen forblev i banens eje som tjenestebolig for stationens (nu den nye stations) stationsforstander og den bevarede sin postekspedition, indtil Postvæsenet flyttede til eget nyt postkontor. Herefter blev bygningen overtaget af Søllerød Kommunes biblioteksvæsen.
Hvis man ser godt efter, aner man en lyntogsplakat på tavlen inde i loggiaen. Fortiden var åbenbart ikke gået helt i "glemmebogen".
En typisk og flot Wenck-bygning.
Litteratur.
NÆRUMBANEN gennem 75 år - 1900 25. August 1975. Peer Thomassen. Historisk-topografisk Selskab for Søllerød Kommune. 1975.
LOKOMOTIVET nr. 96, 2009: Brede trinbræt - tegninger, tekst og fotos til en idyl i storbyen.(evp-artikel)
- o -
15.5.
Lyngby - Nærum Jernbane -- 1968.
Brede trb.
LNJ. Brede trb, strækningen set mod Jægersborg. -- 8. april 1968.
Nybygget Brede trb, set mod Nærum og med Brede spisehus i baggrunden. -- 8. april 1968. ^---v
- - -
I de spejlende ruder anes det lille, gamle sprøjtehus, som givet vis har været inspiration for trb.bygningens udseende.
Brede trb.-bygning tegnet efter fotos og egne opmålinger. ^---v
Brede trb. Plan.
Lige til modeljernbanen.
Litteratur.
NÆRUMBANEN gennem 75 år - 1900 25. August 1975. Peer Thomassen. Historisk-topografisk Selskab for Søllerød Kommune. 1975.
100 år langs Mølleåen. Ole-Chr. Munk Plum, DJKs forlag 2000 ISBN 87-87050-44-7.
LOKOMOTIVET nr. 96, 2009: Brede trinbræt - tegninger, tekst og fotos til en idyl i storbyen.(evp-artikel)
- o -
14.5.
Lyngby - Nærum Jernbane -- 1966.
Brede trb.
LNJ-motorvogn på Brede trb. Udat. postkort.
Brede trb. -- 15. november 1966. ^---v
Brede trb.set mod SV. -- 15. november 1966.
. . . og set mod NØ. -- 15. november 1966. -- I baggrunden til venstre ses Brede Klædefabrik (nu Nationalmuseets magasiner) og til højre: Brede Spisehus, --et gammelt spisested for de ansatte på fabrikken. Foran: EVP´s Mascot.
Scandia-skinnebus ankommer fra Nærum, . . .
. . . og fortsætter mod Jægersborg. -- 15. november 1966.
- o -
12.5. -- Søndags-ekstra.
Med SHS i Portugal.
8 dages rejse med medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab/Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
(En hurtig smagsprøve.)
Porto.
Porto. Driftsvogne -- 5. maj 2012. ^---v
- - -
- - -
Den årlige sporvognskavalkade i Porto, den første lørdag i maj:
Porto. -- 5. maj 2012. ^---v
. . . med jazz-musik ved remisen.
Når stigningen bliver for stor --man bruger en Elevador ! ! !
. . . og hvis man kom for sent til elevadoren, var der lige 400 trin op -- eller ned.
Den store bælg skjuler saksemekanismen, der under "vognkassen", hele tiden, sørger for at denne står rigtigt vandret/lodret til trods for de store forskelle, der er på banens hældning -- forholdssvagt når turen begynder nedad, men men fra cirka midten, lige ved "krydsningen", næsten lodret på den sidste halvdel.
Faldet giver noget af et sug i maven, og dette fald kommer ganske uventet.
Den nye bydel på den modsatte side af floden.
- - -
Coimbra.
En mindre by med et forlængst nedlagt sporvejssystem, ---men en del af vognene bevares stadig i den gamle remise:
Coimbra. -- 7. maj 2012. ^---v
- - -
- - -
Sintra.
Også i en anden mindre by, Sintra, har man bevaret en del gamle sporvogne fra et lille sporvejssystem. Det "pudsige" er, at man også i høj grad har bevaret den ca. 13-14 km lange strækning fra lige udenfor byen Sintra til Atlanterhavskysten. Sporet ligger næsten intakt, men tyve har stjålet en del af køretråden efter, at man indstillede kørselen, -midlertidigt ???.
Nu er der så ikke penge til at retablere ! ! !
Cirka midtvejs mellem Sintra og Atlanterhavskysten ligger en lille, gammel remise (?). -- 9. maj 2012.
Amada.
En nyere forstad til Lissabon med et topmoderne sporvejssystem:
Amada. -- 10. maj 2012.
Lissabon.
Lissabon. Alm. ældre, men totalrenoveret motorvogn. -- 9. maj 2012. ^---v
Som ovenfor, men motorvognen er en af de 10-12 vogne, der er udtaget til turistkørsel - derfor den anderledes farve.
Moderne vogntog.
Byens utrolig mange og lange stigninger kan overvindes på mange måder, dels med nye kraftige undervogne på de gamle motorvogne (undervognene er måske ikke kønne -- men jeg mener at kunne garantere for, at de er effektive.)
Skråt bag fotografen (evp ), på hans venstre side, ligger en lille restaurant, hvor vi (i det mindste jeg) fik turens/ rejsens bedste mad og tilhørende betjening. Egentlig skulle vi have spist i en anden lille restaurant lige bag evp, men det var for sent. "Mutter" havde ikke lyst til at lave mere mad den dag. Fem minutter efter bestillingens afgivelse og modtagelse af en øl, beklagede ejeren. Der kunne ikke serveres mere den dag. Vi betalte øl´en og gik.
God betjening bør belønnes.
- - -
Den anden mulighed er tovbaner/kabelbaner eller elevadorer, som de hedder på portugisisk:
Årsagen til den meget gule farve i billedet skyldes, at der ----------- anvendes natriumlamper ved gadebelysningen.
- - -
- - -
Sporvogne kræver som bekendt luftledninger for at kunne køre ! ! ! --- Det lykkedes alligevel -trods alt- sporvognenes kontaktruller at finde vej i virvaret hver gang.
Stor tak
til SHS´, Sporvejshistorisk Selskabs turledelse for denne pragtfulde tur. -- Otte dage med den ene sporvejsoplevelse større end den anden. Også tak til de øvrige turdeltagere for herligt samvær på turen.
Jeg glæder mig allerede til den næste -- til efteråret.
Litteratur:
Portugal på skinner.
Nils Bloch /Skinne bøger. 372 sider A4+ sprængtfyldt med oplysninger om alt, der har kørt eller kører på skinner i Portugal.
ISBN: 87-983192-1-3.
( Dagens indlæg vil i øvrigt snart blive opfulgt af en egentlig "side", når "støvet har lagt sig". Der er lige lidt over 4000 fotos, der skal sorteres i - da jeg næppe bringer dem alle. )
- o -
13.5.
Lyngby - Nærum Jernbane.
Brede trb.
LNJ. Brede trb. -- 15. august 1971. ^---v
- - -
- - -
- - -
(Egentlig skulle fotografiet være optaget vinkelret på bygningens midte (som foto af modsatte side), men
der holdt en bil i vejen.
LNJ. Brede trb. -- 15. august 1971. ^---v
En nydelig lille pergola til de evt. ventende passagerer eller kunder fra den daværende lille kiosk / iskagebod.
- - -
- o -
12.5.
EVP. er atter på "sin pind", men som kortvarigt nævnt inden pausen --det bliver nok søndag, inden der sker noget på
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - "Dagens fotos".
8 dages sporvognsrejse med Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm til Portugal, Porto og Lissabon. 31 grader i skyggen om dagen, lidt mindre om aftenen, siddende udendørs på en lille fortovs restaurant med sporvognen kørende lige forbi, ca. 40-50 cm fra den stol man sidder i --- og så komme hjem til Danmark, Kastrup Lufthavn, fredag aften, ca. 8 grader ! ! !
Johhh, --der var tændt for "det store køleskab".
Skal vi lige indlede med en gang . . .
. . . "Portogal sporveje" i model . . . 
. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . omend noget måske er mere model end andet ! ! !
4.5.
Gribskovbanen -- Rull. materiel. (fortsat)
GDS L1. Hillerød. -- 24. marts 1963. ^---v
- - -
GDS M 5. Hillerød. -- 24. marts 1963. ^---v
- - -
GDS M 5. Hillerød. -- 24. marts 1963.
GDS Qc 121. Hillerød. -- 24. marts 1963.
GDS Qc 126. Hillerød. -- 24. marts 1963.
Husk i øvrigt:
GRIBSKOVBANEN. Ole-Chr. M. Plum og Lars Viinholt-Nielsen.
Dansk Jernbane-Klub nr. 57, 2009 978-87-87050-61-6.
- o -
3.5.
Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane - HFHJ. -- 1963.
FREDERIKSVÆRKBANEN, Hillerød. -- 24. marts 1963.
HFHJ-perronen. Hillerød. -- 24. april 1963.
Det er nævnt før -under en tidligere "Dagens ...." : Det er ikke verdens bedste fotos, men det var vejret altså heller ikke. Om det tvivlsomme resultat så i øvrigt skyldes fotografen, fremkaldelsen af filmen eller scanningen/udlægningen nu ???
HFHJ Sm 1. Hillerød. -- 24. marts 1963.
HFHJ Sp 2. Hillerød. -- 24. marts 1963.
. . . og så var direktørens valg af farver nok ikke det bedste for "sort/hvide fotografer". En dybtrød/karmoisinrød farve på materiellet underst, himmelblåt "mavebælte" og en lys creme overdel, -- en lys farve, der næsten falder ind med den hvide, tågede baggrund. Når hertil føjes et nymalet, sølvfarvet tag, --der på det nærmeste genspejler den lyse himmel - ja, så kan det vel dårligt blive værre ! ! !
(Det skulle da live være LNJ´s "sølvbusser", hvor alt var sølvfarvet ! ! !)
HFHJ Sp 3. Hillerød. -- 24. marts 1963.
HFHJ Sm 1-Sp 3-Sp 2. Hillerød. -- 24. marts 1963.
Apropos farvevalg.
HFHJ 10, ex. DSB G 605. Brødeskov. August 1958.
Farverne på HFHJ-lokomotivernes skorstensbånd: Blå / hvid / rød. Her havde direktøren fundet på en ganske god huskeregel for farvernes placering og rækkefølge. "Den røde ild, der bliver til den hvide damp, der går op i den blå luft".
(Undskyld ! hvis nogen finder, at jeg har ødelagt billedet med farverne. - Det uspolerede billede ses under "Dagens fotos", 2. februar 2012.)
- o -
2.5.
Gribskovbanen -- Rull. materiel. (fortsat)
GDS L1. Hillerød. -- 24. marts 1963.
GDS L1. Hillerød. -- 24. marts 1963.
GDS T1. Hillerød. -- 24. marts 1963.
GDS T4. Hillerød. -- 24. marts 1963.
GDS Sneplov. Hillerød. -- 24. marts 1963.
- o -
1.5.
Gribskovbanen. -- Rull. materiel.
GDS L 2. Hillerød. -- 24. marts 1963. ^---v
- - -
GDS C 31. Hillerød. -- 24. marts 1963.
GDS C 38. Hillerød. -- 24. marts 1963.
GDS D 55. Hillerød. -- 24. marts 1963.
GDS Qc 123. Hillerød. -- 24. marts 1963.
- o -
Forrige side: April 2012
Næste side: Juni 2012.