Brevdueforeninger, stationer og "afhjulede" jernbanevogne.

Her er hjemmesiden næsten uden indhold ! ! !

Vil Du være med til at bidrage med indholdet ?

Denne "side" henvender sig også, ja egentlig endda nok så meget, til måske især ældre medlemmer af De danske Brevdueforeninger, hvis viden kunne være til stor nytte her.

Indtil engang omkring 1960-erne -tror jeg- var der en lille -vel ofte næsten ubemærket ting- at se på mange mindre jernbanestationer.

En brevdueforening.

Hvordan så de ud ???, hvad blev der af dem ???

Allerede for flere år siden "anlagde" vi i Modeljernbaneklubben H0, i Albertslund, vores egen lille brevdueforening i et par gamle "afhjulede" jernbanevogne. Dette blev gjort uden noget større kendskab til virkelighedens forhold, men var da med til -som vi håbede på- at bringe lidt variation ind i landskabet omkring vores Store Magleby station.

"Store Magleby Brevdueforening", "opfundet" til lejligheden, at skulle pynte og "give liv" på modeljernbane-anlægget i klubben "H0" Albertslund.

Det har imidlertid sat nogle tanker igang, ---hvordan så virkelighedens brevdueforeninger ud, --måske også lidt bag facaden.

De fleste ældre jernbaneentusiaster husker nok, at man kunne opleve dette syn på nogle småstationer, men hvem tog billeder af dem, og hvor er billederne ???

.

DAN 0231 - Balle

På stationsarealet ved Balle station, på Ebeltoft Trustrup Jernbane, lå i 1960´erne en sådan brevdueforening: "DAN 0231". Foreningen holdt til i deres egen, til formålet anskaffede- ”afhjulede” jernbanevogn.

Balle Brevdueforening, DAN 0231.
Balle, 11. august 1967.

Vognen blev leveret af Vognfabrikken Scandia i Randers i 1924 til Ryomgaard-Gjerrild-Grenaa Jernbane som en ”let motorbivogn” til banens første, lille motorvogn M 1. Person- post- og rejsegodsvogn var den mere ”officielle” betegnelse for vognen med 24 pladser på træsæder, 4 pl. på klapsæder i midterperronen og 8 reservepladser på klapsæder i post- og rejsegodsrummet. Akselafstanden var kun 4,2 meter og opvarmningen: Kakkelovn. Skruebremse i p/r-kupeen og i de senere år tillige trykluftbremse.

Selv om ”dens” motorvogn allerede udrangeredes i 1942, bevaredes den lille, kun 7,76 m lange (korte) vogn dog helt til banens nedlæggelse i 1956, hvorefter den blev overtaget af brevdueforeningen i Balle.

.

Vejle

Også i Vejle har en brevdueforening haft en jernbanevogn som foreningens hjemsted.

Den gamle motorvogn, HV M 13, Vejle, 1955.
3 af foreningens medlemmer i vognens døråbning.
Avisfoto.

Brevdueforeningen ”Six” erhvervede vognen –en gammel 2-akslet motorvogn– for 1200 kr. Vognen blev anbragt på terrænet bag godsbanegården og rutebilstationen.

I vognens ene ende blev sæderne taget ud med henblik på anbringelse af duernes kurvakasser. I den anden ende holdt foreningens bestyrelse og medlemmer til. Her mærkedes duerne, der foretoges beregninger og her hyggede man sig. Toilettet (nedlagt som sådant ???) benyttedes til opbevaring af kontrolure og bøger.

En stor fordel var også, at der ikke var ret langt til duernes afsendelsessted, når de, i deres fletkurve, skulle afsendes pr. jernbane fra stationen (godsekspeditionen) til mange forskellige steder både indenlands og udenlands.
HV (Horsens Vestbaner) M 13 / HV BM 118 opstillet som hjemsted for brevdueforeningen i Vejle.
Foto: Lars Andersen, 1960.

Efter, hvad der oplyses, blev HV M 13

senere flyttet til et andet sted i Vejle, men stadig som brevdueforeningsvogn.
Her ses en nymalet foreningsvogn efter flytningen.
Foto: Erik D. Eriksen, 19xx.

 

073 Skanderborg

Fra Orla Rohde, Skanderborg, har jeg modtaget nedenstående lille "serie" fotos fra den lokale Brevdueforening 073, Skanderborg.

Billederne stammer fra klubben, men har ikke nødvendigvis alle noget med hinanden at gøre, alene optagelsestidspunkterne forhindrer dette. Alligevel er de indtil videre indsat i en nogenlunde realistisk rækkefølge ("forretningsgang").

Duerne er læsset og køres til banegården først i 1930-erne.

Tv: Duerne køres til transport med DSB, --eller er de evt. på vej fra banegården til "slip" ???
Th: Der gøres klar til "slip".

Klar til at løslade.

De 4 nærmest foranstående fotos er kopieret i forretningen "MIMOSA", Tlf. 411, Aarhus, men bærer i øvrigt ingen årstal.

Klubhuset for Brevdueforeningen 073,
Skanderborg.

Ovenstående 6 fotos er venligst stillet til rådighed af Orla Rohde, Skanderborg.

Her er det ganske vist læsningen af transportbeholderen, der er det væsentlige og årsagen til fotooptagelsen, men se, hvad der "gemmer sig" i venstre side: En stabel brevdue-transportkasser, før eller efter forsendelse ?

Foto, arkiv: J-bog.

.

Emdrup

Ved den lille Emdrup station på København Slangerup Banen (senere Hareskovbanen) lå også en sådan brevdueforening.

Nogen må da have fotos derfra ?????????????????????

 

I juli 2012 foretog Museumsbanen Maribo-Bandholm et lille "forsøg" med rod i "fortiden".

 

Til alle medarbejdere ved Museumsbanen.

Museumsbanen ønsker jo at vise noget om jernbanedrift i tidligere tider, også om godsbefordring.
Derfor kører vi af og til med en godsvogn, og i Bandholm lader vi som om at lidt stykgods skal læsses på eller ud af toget ved pakhuset.

---

Museumsbanen lavede et lille indslag med brevduer den 15. juli. Der var ikke mange MBJ-folk, der deltog i det, og derfor orienterede man "personalet" efterfølgende i form af nedenstående lille artikel,  som www.evp.dk har fået lov til at gengive.

 

Ud med tog  -  hjem på egne vinger,  

eller en specialopgave for jernbanepersonalet.

Der var engang - ja, det er nok 45-50 år siden - da man på en station af og til hørte en livlig kurren af duer. Gik man efter lyden, så man en trækvogn med store pileflet-kurve, hvori der var en masse duer. Det var brevduer på vej ud til en træningsflyvning eller en kapflyvning.

Som bekendt har brevduer en formidabel orienteringsevne - de kan finde hjem til deres dueslag fra et hvilket som helst sted inden for en radius af omkring 800 km! Den evne har menneskene udnyttet i mange hundrede år, bl.a. har militæret sendt informationer fra fronten til over-kommandoen med duer, og det går stærkt -omkring 70- 100 km/t. Nu har man kun brevduer for fornøjelsens/sportens skyld, idet brevduefolk konkurrerer om at have den hurtigste due.

Kurve med brevduer blev sendt med toget til den station, som brevduemanden valgte som startsted for duernes hjemflyvning. Tit skulle kurvene omlæsses fra et tog til et andet og under et eventuelt ophold stod kurvene på en trækvogn og derfra hørtes som nævnt deres kurren.

 

Hvor heldig kan man være.

Netop som ovenviste Brevdueartikel er modtaget, følger et fragtbrev over en sådan brevduetransport og det tilhørende brevkort med "instrukser" til stationsforstanderen.  Kan man være heldigere - man skulle næsten tro, at der var tale om et samarbejde ! ! !

 

Kurvene ankom oftest til deres bestemmelsessted ved aftenstid. På fragtbrevet var anført, at duerne bedes lukket ud næste morgen f.eks. kl. 7, eller også var stationen blevet underrettet derom ved et postkort eller en telefonopringning. I tilfælde af regn eller tåge skulle duerne ikke lukkes ud. Var vejret ugunstigt, kontaktede brevduemanden stationen og aftalte et andet tidspunkt. Kurvene med indhold blev sat i pakhuset og duerne blev forsynet med vand i de dertil indrettede beholdere i kurvene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fragtbrev for befordring af levende duer Faaborg - Korinth.

Arkiv. Lars Viinholt-Nielsen.

 

 

 

 

Løsladelses-kort for ovennævnte brevduer.   ^---v
Arkiv. Lars Viinholt-Nielsen.

 

Det var så stationspersonalets - som regel portørens - opgave at åbne kurvene på det ønskede tidspunkt.

 

 

Brevduer afsendes fra Bandholm d. 15. juli  2012.   

Af:  Ole Jensen.  Alle fotos:  Tommy Hansen.

 

Brevduerne er ankommet . . .

Duernes ejere (2 mand) fulgte med, og inden duerne blev lukket ud, fortalte den ene

om duernes egenskaber, og de glæder og sorger der er ved at være brevduemand.

 

 . . . og venter på at blive lukket ud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er der "afgang" - Brevduer til tiden ! ! !

 
Det var et flot syn, når hundrede, måske flere duer, gik i luften samtidig. Først kredsede de rundt nogle gange - så satte de alle kursen i samme retning - nemlig hjem mod deres dueslag!

 

Nogle brevduefolk ønskede besked om det nøjagtige tidspunkt (time og minut) for duernes start, og den besked gav stationspersonalet pr. telefon.

 

De nu tomme kurve blev forsynet med nye mærkesedler og blev sendt tilbage til ejermanden som tom, brugt emballage (den billigste fragt).
 
Undertegnede var tjenestegørende på Maribo station i 1960-erne. I nogle få år modtog vi af og til brevduer, ja, det var måske kun to gange om året. De ankom lørdag aften og skulle slippes ud søndag morgen på det meddelte tidspunkt. Jeg husker, at der kom duer fra Kalundborg, og vist også fra Roskilde - Køge kanten. Vi talte om, hvor lang tid de mon skulle bruge til at flyve hjem. Det fandt vi aldrig ud af, men vi kunne jo bare have ringet til afsenderen i Kalundborg og spurgt. Vi var klar over, at fugleflugtslinien var meget kortere end jernbanerejsen enten denne så gik over Gørlev - Dalmose eller over Roskilde.

 

- - -

Denne specialopgave med at lukke duerne ud, ringe tilbage og returnere kurvene betalte afsenderen ikke for. I DSB´s reglementer og ordreserier findes ikke noget specielt om brevduer, og der findes ikke nogen gebyrtakst for "åbning af brevduekurve"!  Det var bare en naturlig tjeneste, som banerne ydede. Nå, dertil skal siges, at fragten for de fyldte kurve som il-  eller ekspresgods var høj, så en indtægt fik banerne da.

 

Ole Jensen.

 

Tak til: Lars Viinholt-Nielsen, Ole Jensen og Tommy Hansen.

 

 - o -

 

 

Hvor / på hvilke andre stationer lå der brevdueforeninger ? og hvem har billeder ?

Hvordan så der ud ? Hvad foregik der ? Hvem tog et billede / fik taget et billede af sig selv med yndlingsduen ?

Hvordan foregik arrangementerne i anledning af brevdueløb o.s.v.

----------

Når man ser i DSB´s regelementer og interne "ordreserie" for virksomhedens forskellige kategorier af ansatte, er der ikke megen hjælp at hente. Ikke eet eneste sted, er det lykkedes mig -i mit materiale- at finde ordet "Brevduer".

Der er flere steder omtalt befordring af levende dyr, herunder også fjerkræ, men tilsyneladende intet specifikt om brevduer. Duerne er åbenbart "bare" faldet ind under befordringen af levende fjerkræ i almindelighed.

Hvem afleverede de karakteristiske flade pileflet-kurve til befordring, og hvor blev de sendt hen ?

Hvem hentede dem på modtagelsesstationen, og hvor blev de evt. bragt hen herfra?

Hvem lukkede duerne ud på løbsdage, --var stationspersonalet inddraget (ud over den almindelige udleveringsprocedure og den dertil knyttede venlige behandling af kunder og gods) ???

 

Spørgsmålene er mange, og her må "brevdue-folket" meget gerne kikke med og sende såvel små beretninger, som meget gerne scanninger af billeder.

 

 

Vil eller kan Du hjælpe med materiale eller oplysninger, skriv da venligst til: erikvpedersen(snabel-a)mail.dk

Det kan blive spændende at se, hvad "siden" kan udvikle sig til.

 

- o -

 

---