Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:
Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! ! Skulle man alligevel "falde over" evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".
Jeg finder det ganske utroligt, at nogle ikke kan holde "nallerne" væk fra andres private hjemmesider (uden at spørge først - uden at angive hvem / hvor man har dem fra). Går de også sådan og "smårapser" i grønthandlerens fortovsudstilling, bare fordi det er muligt, og mens grønthandleren ekspederer en anden kunde og dermed ser den anden vej ? ? ? ! ! ! *)
Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning. Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn). Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere. Spørg, -hvis der er tvivl.
Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde. Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.
Ved kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.
Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid.
Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 
Denne side må forventes ikke at have noget egentligt jernbaneindhold, men dækker blot over nogle tanker som opstår / kan opstå hen ad vejen:
.
.
.
.
. . . at det er utroligt, at Scandlines på deres færgeoverfarter ikke serverer / ikke vil servere biksemad i deres færgerestauranter.
Biksemaden på Storebælts-overfarten blev i de sidste år af overfartens epoke et stort tilløbsstykke. Selv købte jeg det på hver eneste overfart i de år man markedsførte retten.
Retten var blevet til efter en konkurrence -vist- udskrevet af et af vore dagblade (POLITIKEN ???), og den udvalgte opskrift blev en stor succes. Retten -efter denne opskrift- kunne dog kun købes på Storebæltsoverfarten.
29. maj 1997..
Alting har en pris, --også biksemad . . .
. . . der kostede kr. 69.50 pr. portion (+ "det løse"). -- Fundet for pengene ! ! !
Et tilsendt avisudklip fra dengang (POLITIKEN ?)
Så stor var succes´en, at man også kunne købe retten i dybfrosne 1-kilo pakninger, --leveret i foliebakke-pakninger, og som man fik behørigt indpakket i avispapir, så de kunne holde frosten så længe som muligt på vejen mod hjemmet. Personlig havde jeg altid to pakker(to kilo) med hjem, efter en Storebæltsoverfart. Min dengang næsten voksne datter, kunne ellers ikke lide biksemad, men efter Storebælt´s: Nu er biksemad noget af hendes bedste ! ! !
Min biksemad blev indtaget på færgen m/f Prins Joachim, men retten var ens fra færge til færge, da maden blev lavet i land og fordelt til de enkelte færger.
.
Efter Storebælts-overfartens nedlæggelse og på mine senere overfarter på Helsingør-Helsingborg-overfarten (m/f Tycho Brahe) forespurgte jeg høfligt, om de ikke havde biksemad her, -evt. kunne tænke sig at videreføre succes´en.
Tjeneren/servitricen så på mig som om vedkommende havde set et spøgelse, og udbrød nærmest fnysende: "Biksemad, ---det er jo en cafetreria-ret".
Mit svar var straks: "Det er op til Jer, at gøre det til en "herre-ret", som på Storebælt".
Dette gjorde dog intet indtryk, og den dag i dag, kan man stadig ikke købe biksemad på Scandlines-overfarterne (Der er overhovedet ikke restaurant på færgen Tycho Brahe (Hg-Hgbg)), men heller ikke på de andre overfarter.
.
Nu er det således, at jeg ikke er den eneste, der gerne så denne ret genindført. Flere af mine rejsefæller har ofte givet udtryk for samme ønske. Det skal da også tilføjes, at jeg forventer ikke, at man genanskaffer hverken stentøjsskåle og/eller træbakker, for at genindføre retten - jeg / vi ville være glade, blot for muligheden for køb. Det må vel også erkendes, at netop en sådan restaurant må have de bedste muligheder for at fremstille en sådan ret ! ! !
Mandag d. 3. oktober 2016 . . .
. . . var jeg (igen) med den svenske færge AURORA, og sandelig om ikke der denne dag -i buffet´en- var en varm biksemad-lignende ret.
Jeg har altid været af den mening, at der var et vist "slægtsskab" mellem dansk biksemad og svensk pytipande. Det er der da også iføge ordbøgerne:
" pytipande substantiv, fælleskøn
UDTALE [pydiˈpanə] tip
OPRINDELSE fra svensk pyttipanna ordret 'put ned i panden'
Betydninger = biksemad "
Omend det åbenbart er samme ret, var der stor forskel på Storebælts-retten "Biksemad" og den tilsvarende nutidige svenske "Pytipande". Man skulle "godtnok" kikke godt efter, for at finde et lille stykke kød i den svenske ret ! ! !
Jeg vil tro, at der er mere kød i de færdigfremstillede retter, man kan købe i plasticposer i NETTO ! ! !
--------
Da jeg -for få måneder siden- fyldte 80 år, besluttede jeg, at mine "gamle" rejsefæller(Gb-kolleger m.v.), på vor følgende månedstur over Helsingør-Helsingborg, skulle have biksemad. Færgerne deroppe vil jo ikke, så jeg spurgte på vort normale samlingssted "BORGERKROEN", 75 m fra stationsbygningen. Det var intet problem --"den klarer vi". Og det gjorde Tina på bedste vis.
Så sent som tirsdag i denne uge (34/2018) lavede vi selv biksemad hjemme i Ballerup -det blev ikke vejet, men mindst 2 kg- af hvad fryseren formåede ("Opskriftfri zone" -- så nærmere tør jeg ikke komme det).
Desværre:
Der er vist ikke skrevet nogle viser/sange om biksemad, men det er der om "Bøf med løg" ( "Mad" Asta Kordt akkompagneret af Kjeld Nørregard og vokal trio 1933 -- Ak, ja, ---det var dengang man kunne skrive (og synge/spille) musik, der var til at holde ud at høre på: https://www.youtube.com/watch?v=SrupForSMmM
"Bøf med løg" fra Jazz Oratoriet "24 timer" Komponeret af Bernhard Christensen og Sven Møller Kristensen-
- men sandelig også: https://www.youtube.com/watch?v=ymfKTsFk4PY
Rhythm Girls - "Skoletimer" København, 1934. Ulla Krause, Grete Hemmershøj-Frederiksen , Grete Kordt (voc) with Kjeld Nørregård (p). Hvem er(var) i stand til at skrive en vise (et vers) over en af de tyske gramatiske remser: An, auf, ausser . . .
Det var Bernhard Christensen og Sven Møller Kristensen i 1933-34. (Sidste vers)
-----
.
Jeg har netop været i Sydtyskland med SHS (Sporvejshistorisk Selskab). Her spiste vi en af dagene i en restauration, hvor man serverede en lille let frokostret: Ristede wienerpølser serveret på en tilsvarende, lidt festlig måde. To pølser flankeret af brassede kartofler, lidt grøn salat og naturligvis sennep/ketchup. Også her serveret som en "herre-ret", --og til en fornuftig pris.
.
Johhh, --man kan meget, når viljen er tilstede . . .
. . . så er spørgsmålet bare, om Scandlines læser hjemmesider ! ! !
Næppe "Sidste", -- snarere "Seneste":
I dag, mandag d. 5. januar 2015, skulle jeg (vi) sejle over Hg-Hgbg-overfarten på en af vore vanlige ture. Til trods for, at det er 5 dage efter nytår, var restauranten på den svenske færge "som støvsuget" for mad. Den vanlige buffet var "lukket" til og med d. 6. januar og åbnede således først d. 7. januar. OK - man havde et spisekort med det man ellers serverer udover buffet´en, men . . . Ikke eet ord om den manglende buffet ved bordbestillingen ! ! !
Vi kunne ikke nå at komme af, inden færgen sejlede, så vi betalte og drak den øl, vi havde nået at bestille, inden sagens gru gik op for os, og så fandt vi et godt sted i Helsingør (Borgerkroen lige ved stationen), og hvor vi normalt mødes inden sejladsen.
Her i Borgerkroen blev "de fortabte sønner" godt modtaget til smørebrød - da de kom retur.
Den afslutning på sejladsen blev dagens tur bestemt ikke ringere af.
. . . så er spørgsmålet bare, om Scandlines læser hjemmesider ! ! !
- o 0 o -
Forrige side: Nye bøger.
Næste side: Nu kan det være nok ! ! !