En beskrivelse af den i 1959 nedlagte KALVEHAVEBANE,

her opbygget i model, størrelse 1:87.

 

 

Fotografier fra banen følger nederst på siden.

De forskellige størrelser på fotografierne på denne "side" beklages, men skyldes bl. a. den første tids manglende plads på min hjemmeside, men også datidens lange oplukningstider.  "Man" ønskede ikke for store og ikke for mange fotos. Det tog tid, og "taxameteret" talte mens man ventede. I stedet henviste "man" mig til evt. til brug af små "klikbare" fotos, der vises i stor størrelse ved klik.  

Denne -finder jeg- forvirrende udgave / mulighed kunne / ville jeg ikke acceptere, men store / større fotos vil formentlig blive indsat / erstattet fremover.

 

Hjemmebygning af modeljernbane.

Gennem de sidste omkring 25 år har jeg arbejdet med bygning af min egen lille KALVEHAVEBANE.

Det lykkedes mig aldrig at komme til at køre med banen. Jeg har kun besøgt den en enkelt gang -efter nedlæggelsen- som "tilskuer" på Nyråd og Viemose stationer i den tid der skal til, for at fotografere et par billeder på 1/60-sekund, samt Kalvehave station, hvor der var lejlighed til at se sig lidt bedre omkring. Tidspunktet var umiddelbart efter nedlæggelsen - dvs. juni 1959.

I 1974 genopsøgte jeg de sidste rester af den for længst nedlagte bane for at opmåle og fotografere de sidste rester med henblik på fremstilling af byggetegninger til såvel rullende materiel som bygninger.

Opmålingerne blev kombineret med oplysninger indhentet hos såvel ligesindede entusiaster som i Landsarkivet f. Sjælland. Der var dengang -i 1970´erne- ikke meget at hente i de offentlige arkiver, men lidt efter lidt er det lykkedes at finde frem til oplysningerne -eller i det mindste de fleste af de mest nødvendige.

Nu er banen under opbygning, og vedstående vil jeg forsøge at vise nogle fotografier derfra, idet jeg håber, at de kan give et indtryk af arbejdet.

Artikler med byggetegninger om ovennævnte projekt blev i sin tid bragt i bladet "SIGNALPOSTEN" 1971, 7. årg. nr. 1 og 2 (rull. materiel) og 1975/1976 11/12. årg. nr 2 og 3 samt nr. 1, 2 og 4 (stationsbygninger).

Disse blade kan ikke længere købes, men kan evt. lånes på biblioteket, men . . . . .

Se evt. vore dages muligheder på nettet:  http://www.signalposten.dk/signalposten.php

 

Endvidere har der været bragt artikler herom i "LOKOMOTIVET" nr. 49/1997 og nr. 62/2000.

Hertil kommer en artikel om mine "Snuderutebiler" i ”LOKOMOTIVET” nr. 66/2001.

 

 

IDÉEN MED ANLÆGGET.

Idéen med bygningen af denne lille modeljernbane er resultatet af en konkurrence, der i 1970 blev udskrevet i bladet "SIGNALPOSTEN". Konkurrencen drejede sig om forslag til opbygning af en bestemt strækning, på et nærmere bestemt tidspunkt med -såvidt muligt- det meste af banens aktuelle rullende materiel og stationer i det pågældende tidsrum.

Den aktuelle tidsepoke er valgt som banens sidste ca. 12 år, dvs. årene 1947 - 1959. Det var de år, hvor banen havde mest rullende materiel, idet de gamle damplokomotiver endnu ikke alle var udrangeret og skrottet, det gamle vognmateriel var endnu nogenlunde intakt, og de dengang nyleverede SCANDIA-skinnebusser var netop blevet leveret i banens 50-års jubilæumsår, 1947.

 

Anlæggets opbygning / sporet.

Anlægget er opbygget på et almindeligt træskellet efter de ”normale regler” indenfor dette område (kan læses i de fleste bøger om modeljernbaner) samt under hensyntagen til lokalet og de forhånden værende materialer.

Banen er bygget som en enkeltsporet ”punkt til punkt-bane" med samme sporplan som den virkelige Kalvehavebane, såvel på strækningen som på stationerne. Dette giver således ikke flere eller bedre køremuligheder, end der var på virkelighedens bane, og der er således ikke mulighed for kørsel i ring. Kun ”DSB – Vordingborg” station er udført med en til lejligheden tilpasset sporplan, ligesom banens lille lokomotivremise på Masnedsund station er flyttet til ”Vordingborg Slotsstation” på dette anlæg.

Sporplanen for Kalvehave station i model er næsten identisk med sporplanen for den virkelige station. Kun et enkelt sporskifte til den oprindelige dampremise (spor 1 og 2) er afvigende til venstre mod til højre i virkeligheden. Endvidere er sporplanen -af gode grunde- tilpasset lokalet i længderetningen.
Stationens drejeskive, ved den lille "remise" for Sm 2 er endnu ikke bygget.

Strømforsyningen er indtil videre ”alm. gammeldags” 12 volt jævnstrøm fra en -ligeledes gammel- HSV-transformator tilkoblet en gammel selén-ensretter. På banen, der er bygget som 2-skinnedrift, er hele strækningssporet fast forbundet -elektrisk- med transformator/ensretter, og kun de enkelte perron-, læsse-, og remisespor kan afbrydes hver for sig. En meget enkel udførelse, men fuldt ud tilstrækkelig til mit kørselsbehov.

Virkelighedens Kalvehavebane kørte normalt kun med ét tog på strækningen af gangen, således også her. Da jeg imidlertid er alene om betjeningen, er det ikke noget stort problem. Skulle det blive aktuelt, kan strømforsyningen ”deles på midten”, således at to mand kan køre hver sin halvdel af banen.

 

Fotografier fra banen.

 

"Vordingborg-DSB"

 

I mangel af byggetegning til den rigtige stationsbygning (men bestemt også manglende plads under husets tag), er Vordingborg DSB-station foreløbig illuderet med en lille karton-model af posthuset i Sindal (P&T-udgivelse). Siden det øverste billede blev taget er den vejoverførsel, der på den virkelige Vordingborg station fører over sporene -lige nord for stationen- illuderet ved en hertil passende vejbro, der ses på nederste foto.

- - - 

 

 

Rullende materiel.

 

Stort set alt det rullende materiel er hjemmebygget i årenes løb. Antallet af materiel-enheder er derfor ikke stort, men også her tilstrækkeligt til mig.

Tegninger til byggeriet er enten ”almindelige standardtegninger” for den store del af materiellets vedkommende, der var fælles med andre stats- som privatbaner. Andre tegninger er hjemmetegnede efter opmålinger og fotografier. I nogle tilfælde kombinationer af begge ovenstående muligheder. I vore dage sælger flere af vore hobbyforretninger imidlertid både byggetegninger og fotografier af rullende materiel til snart sagt enhver stats- som privatbane. (Se evt. literaturhenvisningen ovenfor på siden).

Materiellet er bygget af ”forhåndenværende” materialer, dvs. dåseblik, appelsinkasse-krydsfinér, kuglepennepatroner, gamle og nye søm, runde som firkantede o.m.a. Oftest er det eneste, der er direkte købt til formålet motor/tandhjulsudveksling til de trækkende enheder samt hjulsæt og standardkoblinger til alt materiellet.

 

 

Bygninger.

Også disse er stort set alle hjemmebyggede, og er næsten alle modeller af virkelige huse. Tegninger hertil er ofte hjemmelavede efter opmålinger og fotografier, hvilket gælder alle de banerelaterede bygninger. Dog er Vordingborg Slotsstation og den oprindelige del af remisen i Kalvehave bygget efter originaltegninger lånt af en ligesindet jernbaneentusiast, medens den lille tilbygning for postekspeditionen på Stensved station, var det eneste jeg dengang -først i 70´erne- var i stand til at finde i de offentlige arkiver.

De ikke-banerelaterede bygninger er også hjemmebyggede efter tilsvarende hjemmelavede tegninger, eller tegninger hentet i bøger og blade indenfor stort set alle -i hvert fald mange- forskellige emner. F. eks. kan nævnes nogle årsskrifter udgivet foreningen ”Bedre Byggeskik” i 1920´erne. Lån dem evt. på biblioteket, der er et væld af tegninger 1: 300 eller 1: 400, hvilket ikke er det store problem med vore dages fotokopieringsmuligheder.

Det nu ophørte blad ”SIGNALPOSTEN” bragte over flere år en række gode relevante tegninger af bygninger til modelbane brug, beregnet for hjemmebygning. Her er både banerelaterede bygninger så som ledvogterhuse og funktionærboliger, og der er almindelige by- og stationsbyhuse i et væld af udgaver, idet der også er alternativ-forslag til de fleste huse. Én artikelserie beskriver mange forskellige bygninger, store og små, med eksempler på byggeskikken gennem ca. 50 år. En enkelt mindre stationsby-virksomhed, en lille møbelfabrik, og tegninger til tre forskellige vejoverføringer, er også imellem.

Nationalmuseet har udgivet/udgiver stadig et større bogværk: ”Danmarks Kirker”. Heri kan omtale af den lokale kirke som oftest findes. Endvidere er der billeder fotograferet ind- og udvendig samt altid en grundplan. Med denne plan (opkopieret til 1: 87 eller måske 1:100) og ”en stak” fotografier, kan næsten enhver landsbykirke bygges som hjemmearbejde.

For mit vedkommende gælder det, at Rislev kirke ved Næstved og Lundby kirke ved Vordingborg er bygget, og nu indgår i anlægget.

Det skal lige nævnes, at firmaet ”Trip Trap” også fremstillede et væld af små flotte huse i størrelse 1:87, --lige til modeljernbanen. Det ville blive dyrt at udstyre sin bane med en del af / alle disse huse, men det "problem" har virksom heden så løst for os medelbyggere, ved ikke at fremstille dem længere. Tilbage står så kun køb af et enkelt eller flere -efter pengepungen-, på loppemarkeder eller lign. og evt. bruge dem som inspiration for noget hjemmebyg.

 

 

Færger.

De to af anlæggets færger er bygget dels efter kopier af gamle tegninger, men nok så meget efter fotografier og egne opmålinger på færgerne, idet begge disse endnu eksisterer, --”MØN”, der nu (2014) er blevet museums-færge, og "VENØSUND II", der for kort tid siden er taget ud af drift og (vist) blevet omdannet til husbåd.

En tredie færge ”GUDRUN” er også opbygget efter fotografier, men på en købt underdel til en model af den østtyske smalsporsfærge "WITTOW", her dog uden jernbanespor.

 

 - o - 

 

Vordingborg Slotsstation.

 

Stationen set fra Noret i retning ca. mod nordvest.   I forgrunden et lille motortog  med KB M1 som trækkraft.

 

Vordingborg Slots-station med afløserfærgen M/F "GUDRUN" i forgrunden.

Foto.

Henning Wacher.

 

Stationen er her set fra Noret ca. mod nordøst.

Ved perronen i spor 1 (spor 1 altid nærmest hovedbygningen) holder den oprindeligt svenske skinnebus NPMB Sm 1 og den danskbyggede Scandia-bivogn NPMB Sp 52 på "gæsteoptræden".

Helt i forgrunden ses et par hjemmebyggede småskibe, drivkvasen "De tretten Søskende" (til venstre) og jagten "Castor" (til højre).

----

 

Bagergården ved Vordingborg Slotsstation.

Bagerforretningen er model af den tidligere bagerforretning i Hareskov By.

 

 

Fornæs fyr.

Som nævnt i teksten modtog jeg engang denne TRIP TRAP-model af Fornæs fyr i julegave. 

Der er ganske vist langt fra Fornæs til Vordingborg Slotsstation, men det blev dog alligevel fyrets blivende sted.

Disse fyrtårne er "desværre" kun størrelse 1:125, men ser egentlig -størrelsesmæssigt- ganske fornuftige ud på modeljernbanen, ---efter min mening.

 

Færgehuset Nees, Næssund (Karby, Mors).

Fotografiet viser en model af -hvad der i vore dage- hedder "Færgehuset Nees" ved Næssund Øst (Karby på Mors).

Bygningen er oprindelig opført som dobbelthus, dvs. beboelse for to assistenter ved Næssundoverfarten, medens overfartslederen havde en tilsvarende -men lidt mindre- bolig lige ved siden af.

I vore dage er virkelighedens bygning indrettet med dels ferieboliger (på lejebasis) og som beboelse for ejeren.

Nyraad station.

Virkelighedens Nyråd station var nok den station på Kalvehavebanen, der længst bevarede det gamle udseende som station. Mange år efter nedlæggelsen vidnede kun de manglende skinner / spor om banens nedlæggelse.

 

 

Stensved st.

Stensved station.      Foto: Henning Wacher.

Stationen blev i løbet af få år efter nedlæggelsen atter station -tankstation,- og det var jo noget ganske andet.

Stationen i nærbillede.

 

"Stensved kirke"

 Kirke-modellen er efterhånden er ret gammel.  Den var den første kirke-model jeg i sin tid byggede.  Egentlig er det en karton-udgave fra dengang ugebladet Familie Journalen bragte sådanne i deres julenumre.

De "blyindfattede vinduesruder" blev skåret ud -til senere brug- og kartonstykkerne blev limet på appelsinkassekrydsfinér og savet ud. Herefter blev vinduesåbningerne rettet af med en fil, og malet forsigtigt med rød kunstnerfarve (oliefarver på tube). Herefter blev de udskårne vinduespartier limet på plads, indvendig.

Det medfølgende trykte tag blev erstattet af et hjemmelavet tag af småbølget bølgepap (pizza-karton, ridset som tagsten med 4 mm mellem ridserne).

 

 

Herregården "Petersgaard", v/ Langebæk.

Ejeren af denne herregård, frk. Ida Marie Suhr, var også ejer af det nærliggende Langebæk Savværk.

Ved Kalvehavebanens anlæg, blev frk. Ida Marie Suhr kraftigt medvirkende til banens meget nordlige forløb, idet hun havde stor interesse i, at banen ikke kom for tæt på hendes gård. Derfor er det lidt af en tilsnigelse, at banen her løber næsten lige forbi herregården.

 

 

Arbejderbolig, i baggrunden savværket.

Heljan´s savværk gør det endnu ud for mit "Langebæk Savværk".

Arbejderboligen i forgrunden er hjemmebygget (efter forbillede / tegning) fra den nu udslettede landsby Maglebylille mellem Kastrup og Dragør. Landsbyen Maglebylille måtte bukke under for anlægget af den udvidede Kastrup Lufthavn.

 

 

Langebæk station.  

       

 

 

"Bedre Byggeskik"-hus.

Dette enfamiliehus (der synes at være et typisk Bedre Byggeskik-hus)
er i virkeligheden beliggende i Hareskov by nord for København.

 

 

Søen ved Langebæk, set mod Lundby kirke.

 

Foto: Henn. Wacher.

 

 

 

 

Landarbejderbolig.

 

Landarbejderbolig ved Viemose station.

Bygningen er fremstillet af "appelsinkasse-krydsfinér", "oversmurt" med gibs. Stråtaget er et stykke "kunstpels" indsmurt i gibs og bemalet efter bedste evne.

Forlægget for huset er også en tegning fra Maglebylille (se ovenfor).

 

 

 

Nedlagt teglværks spandekædegravemaskine.

 

og endnu eet foto . . . 

 

Ved Viemose station har jeg "anlagt" et lille, nu nedlagt teglværk. Dette teglværk hentede i sin tid sit ler i en lille lergrav mellem stationerne Viemose og Langebæk.  Nu fyldes "graven" ganske langsomt med grundvand.

 

Ved teglværkets lukning blev graven forladt, og forfaldet "sniger" sig nu ganske langsomt frem. Således står værkets spandekædegravemaskine og ruster op, medens tipvognene står på, eller ligger ved siden af sporet, således som de kom til det, den dag en flok vandaler forlod stedet.

 

 

Tørrelader ved det nedlagte "Viemose Teglværk"

Her ses noget af tørreladerne fra det nedlagte "Viemose Teglværk".

I baggrunden til venstre -bag transformatortårnet og det lille "formandshus"- anes tipvognssporet til lergraven.

 

Rislev kirke.

På dette billede ses en model af Rislev kirke.

I virkeligheden ligger denne kirke et par kilometer nord for Næstved, lige op til Sydbanen (kik ind til den næste gang Du kører forbi  --  ca 2-3 minutter før ankomst til Næstved, på højre side i køreretningen.  Her er den dog anbragt ved Kalvehave station (min kunstneriske frihed).

Indkrsel til Kalvehave station.

Stationsterrænet er her set fra indkørselsenden (mod syd).
I forgrunden ses 5 af de 9 funktionærboliger, der lå ved remisen.

 

Lidt i baggrunden anes både den gamle (oprindelige) 2-sporede remise, såvel som tilbygningerne, med de øvrige 3 remisespor.   Endvidere anes en model af Amagerbanens lille vandtårn i Dragør.

 

 

Kalvehavebanens funktionærboliger...

- - -

 

 

 

Remiseanlægget, Kalvehave.

Remisen set lidt bagfra, på tværs af sporet....

og lidt forfra

-----

Indkørselssignalet, Kalvehave.

NPMB SM 1 - KB Sb 1 + KB Sm 2, Kalvehave.

 

Næstved-Præstø-Mern banen´s svenskbyggede skinnebusmotorvogn på gæsteoptræden på Kalvehavebanen tilkoblet KB´s egen skinnebusbagagevogn (”Rumpeged”) KB Sb 1.

 

Bagved ses den lille ombyggede rutebil KB Sm 2 (tidligere KB M2, "MØNBOEN").

 

 

 

 

Stationsarealet i Kalvehave, set mod færgen.

DSB litra Mo + hjemmebyggede Cp og Cps på gæsteoptræden på Kalvehave st.

 

Nogen husker måske, at jeg i anlægsbeskrivelsen til denne side og i tidsskriftet "LOKOMOTIVET" skrev, at der ikke stod fyrtårne på Kalvehavebanens stationsarealer, og det skulle der heller ikke stå på mine.

 

Hvordan er det, --man har et standpunkt... En dag var jeg en tur på den lille ø Baagø i Lillebælt, og der stod det herligste lille fyrtårn. Lige til den hjemlige modeljernbane.

 

Der var ingen muligheder for anlægsudvidelser og mere vand, --så nu står det altså på kanten af Kalvehave station, og sender sine blink ud over "Ulvsund", med 1 blink hvert tredie sekund.

 

Foto: Henning Wacher

 

 

 

 

Kalvehave station,

Gadefacaden / vejfacaden af Kalvehave station.
"Pilknappen" nederst på anlæggets forkant -  "LUKKET  >>>---->  Åben" (fra dampvarmen i en personvogn)

er sat i forbindelse med stationens indkørselssignal  -- læs:  "Stop"  >>>---->  "Kør ind".

Havenvej.

Udsnit af vejen fra stationen til havnen.

 

 

 

Færgen "MØN"

På vandet, i hvad der ville svare til Ulvsund, ses færgen "MØN", den færge, der oprindeligt sejlede på ruten Kalvehave - Koster. Fra 1943 til 1999 sejlede den dagligt til "Statens Institut for Virusforskning" på øen Lindholm i Ulvsund (de sidste år dog kun som afløserfærge).

 

Færgen ses her meget tæt på land, men rolig; den klarer pynten.

 

 

 

"VENØSUND II", Kalvehave.

 

Færgen er her på vej ind i lejet.

 

Havnefyret og galgen for broklappen er midlertidige og senere udskiftet til mere modelagtige.

 

 

 

 

Småsejlskibe.

Til at udfylde kajpladsen i havnen ved "Vordingborg Slotsstation", har jeg bygget disse småskibe af f. eks. kartonstrimler, lidt krydsfiner, blomsterpinde og tandstikker. Sejlene er fremstillet af papiret fra theposer, medens rigningen er lavet af posernes snore.

 

 

 

- o 0 o -

---