EVP

 

Aastrup - 4,2 km

Aastrup. Sidesporet var fjernet, da jeg fotograferede stationen i 1966, se foto nedenfor.


Tv: Tog mod Nykøbing ventes. 18. oktober 1964. - Th. Udateret enkeltbillet, 3. klasse, til Frejlev. Arkiv: Svend Brandt Jensen.

Stationen set med nordøst-øst ...
...

... og mod sydøst.

Vejfacaden, set mod vest.

Varehuset.

Stationsarealet set mod syd (Nykøbing F).
De seks sidste fotos: 31. marts 1966.

.

”Dagligliv på en lille jernbanestation i trediverne.”

Under denne overskrift bragte STUBBEKØBING LOKALHISTORISKE ARKIV i sit årsskrift i 1991 en fin lille beretning, skrevet af Inga Rasmussen, om en tidligere "pige"s arbejde på Aastrup station.

”Efter min konfirmation kom jeg straks ud at tjene. Skolegangen havde varet i syv år, hvilket var almindeligt den gang.

Min første plads var hos mine forældres naboer, og da jeg havde været dér i 1½ år, ville jeg prøve noget nyt, og søgte pladsen på Aastrup station i nærheden af Stubbekøbing. Det var Stubbekøbing-Nykøbing-Nystedbanen, som desværre blev nedlagt for en del år siden.

Stationen var for lille til, at der kunne ansættes en stationsforstander. Man ansatte derfor et ægtepar, som ikke havde nogen særlig uddannelse, men begge arbejdede på stationen. Da jeg blev fæstet i 1935, var det hos Anna og Christian Hansen, som begge var i tresserne. Stillingsbetegnelsen var ”stationsmester”.

Jeg blev spurgt om jeg kunne udfylde fragtbreve, anvisninger o.l. Det kunne jeg svare ja til, vi havde haft undervisning i skolen. Så blev jeg fæstet. Lønnen var 20 eller 25 kr. om måneden plus kost og logi.

Der var hyggeligt på stationen.

Fra ventesalen kom man ind på et kontor, som også blev brugt som dagligstue. Derfra kom man ind i spisestuen. Derudover var der køkken, spisekammer og kælderrum. På 1. sal var der tre værelser, det ene -meget lille- var ”pigekammeret”. Om formiddagen gjorde jeg rent, der skulle vaskes gulve hver dag, der færdedes mange mennesker. Mange kom med pakker, der skulle sendes til familie og venner, især op mod jul, når der blev sendt ”slagtepakker”.

Anna passede som regel stationsarbejdet om formiddagen, jeg lavede mad, som vi spiste klokken tolv. En gang om måneden vaskede vi storvask, hvor der kom en vaskekone og hjalp til. Tøjet blev skyllet i et stort kar, som stod ude i det fri, og på vinterdage med streng frost, frøs tøjet, inden vi fik det op.

Christian havde en lille fragtbil, og han hentede smørdritler på Aastrup mejeri. De blev stillet i pakhuset og derfra videresendt. Der var mange andre forsendelser, der skulle skrives fragtbreve og lignende. Et kornmagasin havde byen også, og der kom hele ladninger af foderstoffer med toget.

Der var pragtfulde togførere og konduktører, runde gemytlige Madsen, Hansen, Petersen, Kristensen og flere andre. Når de var tørre i halsen, havde vi en aftale om, at de kunne få øl til deres mad. En pilsner kostede 31 øre, de stærke, dem med ”sølvetiketter”, kostede 33 øre. Det var om at være på pletten, når toget standsede. Rakte togføreren venstre hånd i vejret og viste tre fingre, skulle han have tre pilsnere, var det højre hånd, gjaldt det de stærke. Jeg lærte hurtigt at løbe i kælderen efter øl, og så gemte man dem selvfølgelig under forklædet. Hvad øjet ikke så, havde hjertet ikke ondt af.

Togvognen blev kørt ud på et sidespor, og der blev lavet en ”vejbro” over til kornmagasinet. Vi stillede bukke op, og på disse blev der lagt plader. Når denne bro var stillet op, fik vi gang i sækkevognene, og kørte på disse de tunge sække over på magasinet.

Disse to fotos er ganske vist ikke fra Aastrup, men de giver vel -hver især- et udmærket billede (?) af datidens læsning af hhv. smørdritler og den fangede tunfisk. (Man kan måske undre sig over, hvor portøren er på vej hen med smørdritlerne. Der er ingen "bro" udenfor porten, og vognen / vognene står forkert i forhold til portåbningen ! ! ! )

Til højre er det ikke så meget selve læssesituationen, der skal ses, men den "opstabling" der bærer læssebroen. -- Nok lige det artiklens forfatter Inga Rasmussen omtaler.

Fotos: DSB, ca. 1950.

Jeg var meget glad for at hjælpe Christian med alt forefaldende arbejde. Der var liv og glæde, hvor han færdedes. Når kornet så var i hus, kom bønder og arbejdere, og købte det til kreaturer og høns.

Anna og Christian tog ofte i byen for at spille kort sammen med folk, som boede på gårdene i nærheden af stationen. Så passede jeg stationen, og modtog meldinger fra de andre stationer på strækningen. Det skete jo, at et tog skulle ind på et andet spor, hvis togene mødtes i Aastrup. Dengang foregik alt i et roligt tempo, der var tid til at se, om alt fungerede. Når signalet skulle sættes, måtte man ud. I dag er det vel kun et tryk på en knap.

For mig var togrejsen på hele strækningen frirejse, ”et frynsegode”. Ofte sad jeg i første parket og sludrede med føreren.

Eftersom der kun var en tjenestepige til hjælp, var der en del regnskab sidst på måneden. Da Anna ikke var begejstret for dette arbejde, hjalp jeg Christian et par dage, hvor jeg så var fri for de huslige pligter, og maden blev serveret. ”Dejligt at være kontorpige.” Når et arbejde var tilendebragt, brugte Christian altid denne vending: ”Det var det, det andet er til at dippe fisk i”, vist nok en tilkendegivelse af, at arbejdet var i orden. Efter et par dage med regnskab, nød vi at komme i haven for at luge, o.s.v.

Christian havde en hobby, han byggede radioer. Også til dette ville han gerne have hjælp. Vinterdage, når der var blus på kakkelovnen, lå vi begge på knæ, og jeg rakte ham de forskellige ting, der skulle loddes. Det var meget spændende at være med til at se det færdige resultat, at høre tonerne fra æteren.

Gulvet på kontoret skulle lakeres. Det blev gjort sent om aftenen efter sidste togafgang, men jeg var ung, og regnede ikke dette arbejde for særlig besværligt.

Så var der roetiden, hvilken fryd. Da var der liv på stationen. Bønder og karle kom kørende med hestekøretøjer, hvor vognene var fyldt med sukkerroer, som skulle sendes videre til sukkerfabrikken i Nykøbing.

Transport af sukkerroer,
omend fotografiet ikke er fra Aastrup.

Hver gård fik tildelt en togvogn, de blev så mærket, og der fulgte fragtbrev med. En mærkelig stilhed, når roekampagnen midt i december var slut.

Om vinteren gik jeg til madlavning en gang om ugen. Så vidt jeg husker, var vi 16 piger, som var delt i fire hold. Vi skiftedes til at lave forret, efterret, dessert og bagning. Når man var på bageholdet, medbragte man selv ingredienserne til kagen, og vi fik det færdige produkt med hjem. Vi var unge og var selvfølgelig ikke så øvede i at bage fine kager, men stolte var vi, når vi opnåede et fint resultat.

I nærheden af stationen er der en lille skov. En gang hver sommer blev der lagt et dansegulv inde i skoven. Det var jo skønt, når der skete lidt udover det sædvanlige. Man dansede gerne gulvet til, aftenen før det ”store skovbal”, og der var feststemning.

Medens jeg tjente på stationen, købte Anna og Christian et hus i Aastrup, og de talte om, at de snart ville flytte. Derfor rejste jeg efter et dejligt år. Min søster på 14 år overtog pladsen, men det varede ikke længe. Stationsmesteren forlod stationen, men inden da, satte de huset i Aastrup i stand. Det blev hendes opgave at hjælpe med dette. Efter et halvt år søgte hun ny plads, da der ikke var brug for pige i det nye hjem.

Der er gået mange år, og jeg har nu rundet de 70 år.

Inga Rasmussen."

(Her skal det så lige huskes, at artiklen blev skrevet i 1991, men Inga Rasmussen, der lever endnu i 2008, har sagt ”ja” til, at artiklen bringes her på ”siden”.)

Særslev trb. - 6,8 km

Særslev trb. Også her var sidesporet fjernet ved mit besøg i 1966, men på fotografiet af arealet aner man stadig rester af den gamle læsserampe for sukkerroer til sukkerfabrikken i Nykøbing F.

Særslev trinbræt set mod SV, ...

... og mod NV.

"Stationsarealet" med plads til et tidligere sidespor, set mod NNV (Stubbekøbing).
Bemærk resterne af læsserampen.
Alle fotos: 31. marts 1966.

.

Horbelev - 8,5 km

Anlægsplan.


Udgravningsarbejder ved Horbelev.


Horbelev station og hotel kort efter banens åbning ...

... og på et tidspunkt,
hvor alt tilsyneladende så lyst og sommerligt ud. Måske et held, at det næppe var levende fisk i vand, der var i godsvognene.
Så var de måske endt som tørfisk.
Udateret Postkort.
Tre ovenstående fotos: Lokalhistorisk Arkiv, Stubbekøbing.


Horbelev station set mod vest.
18.10.1964 ...

... og 31. marts 1966.

... og set mod nord, ...

Indkørselssignalet for tog mod Stubbekøbing.

Bemærk, at masten var "enarmet", og derfor -som nævnt- kun gjaldt for tog fra Nykøbing mod Stubbekøbing.

Formentlig både på grund af oversigtsforholdene (let kurvet spor nord for stationen), men også på grund af den langstrakte station mod nordøst, og dermed den lange afstand fra signalmasten på perronen til et ankommende tog fra Stubbekøbing, har det været nødvendigt at opsætte en indkørselssignalmast udenfor stationen for denne køreretning.

På det tredie fotografi fra oven -med Horbelev Hotel til venstre for stationsbygningen- ses signalhåndtag for begge indkørselsreninger, men spørg mig ikke, hvorfor der er tre (signal)håndtag til to indkørselssignaler. Kan der evt. også være tale om et håndtag og et trådtræk for kontrolaflåsning og oplåsning af indgangssporskiftet, fra perronen ??? På fotografiet, hvor man ser facaden af det lange private varehus, aner man på banens østside (til højre for det krydsnings- og overhalingsspor, der nu er fjernet), trådtrækket på østsiden af banen ud til det nordlige indkørselssignal (og evt. til indgangssporskiftet).


Vejfacaden ...

og varehuset.
Alle: 31. marts 1966.

Banemærke stemplet i Horbelev (varehuset ?) "-1. Nov. 1933".


Varehuset, set den modsatte vej ...


... og svinefolden.
Begge: 18. oktober 1964.

Privat pakhus.
18. oktober 1964.

Facaden af det private pakhus samt terrænet set mod nordøst (Stubbekøbing)

Bemærk trådtrækket for indkørselssignalet i fotografiets højre side. Man aner også -svagt i baggrunden- indkørselssignalet. Et stykke ude mod Stubbekøbing står en lysmast med udliggeren for lampen ind over sporet og arealet. Endnu længere ude anes noget det ligner yderligere en lysmast. Det er det dog ikke. Det er indkørselssignalet, der på grund af oversigtsforholdene er anbragt på venste ("den forkerte") side af banelinien.

... og mod sydvest (Nykøbing F).

.

Meelse trb. - 10,2 km

Meelse trb. set mod vest ...

og mod nord.
18. oktober 1964.

Samme motiv, men 2 år senere.
31. marts 1966.

"Han nåede toget."

Drengens "sidste" chance for at komme med skinnebussen -Sm 12 og Sp 11- kl. 14.55 mod Nykøbing F. Endnu tre tog ville køre turen, men så var det også slut.

Arealet i forgrunden er "resterne" af det nedlagte roe-læssespor, der ses på anlægssporplanen ovenfor.

31. marts 1966.

Karleby - 11,9 km

Anlægsplan




Særtoget ankommer i røg og damp...

til Karleby.
Begge: 18. oktober 1964.

Samme motiv, men to år senere. Stationen set mod øst 31. marts 1966.

Et kik hen ad perronen, 18. oktober 1964.

Stationen set mod syd.
De nedad hængende signalarme viser, at stationen er ubetjent, men ...

... "pludselig" ankommer den fungerende, og stiller signal for tog mod Stubbekøbing ...

... og skinnebussen ...

... Sm 11 og Sp 10 ankommer ...

... og fortsætter mod Stubbekøbing.
Alle: 31. marts 1966.

St.terræn set mod NØ (Stubbekøbing). Resterne af læsserampen anes til højre i billedet, medens læssesporet var pillet op ved besøget d. 31. marts 1966.

.

Bellinge trb. - 13,7 km

Der var øjensynligt ikke tænkt på et sukkerroe-læssespor, endsige et trinbræt, da SNNB blev anlagt.




Bellinge trb, set mod NV ...


... og mod SV.


"Stationsterrænet" set mod syd (Nykøbing F). Bemærk resterne af læsserampen til venstre.

.

Egebjerg - 15,9 km

Anlægsplan.

Egebjerg st...

...set mod NV.
Begge: 31.3.1966.

Og mod SV ...
18. oktober 1964.

D. 31. marts 1966.

Nordgavl og vejfacade, set mod SØ...

...og vejfacaden, set mod NØ.
Begge: 31. marts 1966.

Varehuset, set mod SV ...
18. oktober 1964.

... og mod NV.
31. marts 1966.

JS/DMJK-særtoget er ankommet til Egebjerg.

Her skal toget krydses af den ordinære skinnebus mod Stubbekøbing. Derfor rangeres særtoget ind på stationens læssespor, medens der stadig vises signal "STOP" fra stationens indkørselssignal.

Når toget er godt "parkeret" derinde, omlægges sporskiftet igen til kørsel ad hovedsporet, og sporskiftet aflåses i denne stilling. Først nu må den fungerende stationsbestyrer sige "Ja" til at skinnebussen må afgå fra den foranliggende betjente station (togfølgestation).

Der er derfor rigelig tid til at gå rundt og studere stationen (Tænk, hvis man dengang havde haft et digital-kamera og bare kunne "skyde løs", uden at skulle tænke på, at man skulle have film nok til hele turen.) ...

Særtoget er "godt parkeret" på stationens læssespor, alt medens vi venter på den ordinære skinnebus ...

...som kommer ind på det stillede indkørselssignal ...

... og efter et kort ophold ...
Sm 12.

... kører videre mod Stubbekøbing.
SP 10 (+Sm 12).

Efter at have sat signalet på stop (når skinnebussen er ankommet, og stationsbestyreren har set togets slutsignal, som tegn på at hele toget er inde, og strækningssporet dermed atter er frit) kan den fungerende nu atter låse sporskiftet til læssesporet op. Særtoget rangeres nu atter ind på hovedsporet, og sporskiftet lægges endnu en gang om, og aflåses for kørsel ad hovedsporet. Nu kan den fungerende "afmelde" særtoget/udflugtstoget (aftale den videre kørsel med den næste betjente station), og herefter svinge "spejlægget" som afgangssignal til togføreren.

 

 

Sdr. Ørslev - 19,2 km

Anlægsplan.

Sidesporet angivet med punkteret linie, var ikke at se ved nedlæggelsen d. 31. marts 1966.


Stationen set mod NØ 18. oktober 1964 ...

...og 31. marts 1966.


Set mod NV, 31. marts 1966. --- Dobbelt-/returbillet 2. kl, Sdr. Ørslev-Nykøbing F. dateret 29.01.66 --- Arkiv.Svend Brandt Jensen.

Endnu nogle timer er banen i drift, men tilsyneladende er man allerede i fuld gang med at flytte inventaret. Det kunne ligne postsorteringsreoler, der er under pålæsning, og at postvæsenet derfor må have fundet et andet sted, at "slå lejr".

Måske kender nogle lokale beboere den rette sammenhæng ??? ... I så fald må man meget gerne skrive til mail-adressen, der er anført i det grønne panel til venstre

.

Idestrup - 20,4 km

Anlægsplan fra den omtalte kortbog. Bemærk, at Idestrup begyndte som kun roelæssespor. Først i xxxx opførtes stationsbygningen, som også er væsentlig anderledes i både byggestil som materiale (og "stationsskilt") i forhold til de øvrige mindre stationer.

Stationen set mod øst ...


...og mod nord.
Begge: 31. marts 1966.

"Skal de med toget .....". Et fornemt emailleret skilt at have siddende på væggen (i forhold til de mange "hjemme-hurtigmalede" skilte, der er set rundt omkring i landet.

Stationsterrænet set mod hhv. NV (Nykøbing F) ...

... og mod SØ (Stubbekøbing).
Begge: 31. marts 1966

.

.

Anlægsplan for et tilsyneladende påtænkt trinbræt syd for Sdr. Vedby by. Dog blev trinbrættet vist ikke til noget, men anlagdes nogle få hundrede meter længere fremme mod Nykøbing F.

.

Sdr. Vedby trb. - 23,8 km

Det er ikke "hverdagskost", at se et "stationsskilt", der er større end den bygning, hvorpå det er opsat.


Anlægsplan over strækningsafsnittet, omend der tilsyneladende endnu ikke er tænkt på et trinbræt her på stedet.


Da trinbrættet så blev anlagt, skete det --som ved mange andre trinbrætter-- således, at det var to-delt med en perron på hver side af den krydsende vej. Meningen er(var), at toget altid kører over den krydsende vej, inden det standser, for derved at slukke for blinklysene og frigive vejen til vejtrafikken.



Sdr. Vedby trinbræt, perronen for tog mod Nykøbing, set mod nord (Nykøbing F)...

... mod øst ...

... og langs sporet mod hhv. NV (Nykøbing F)...


... og øst.

.
Perron for tog mod -------------------------------- og returbillet (dobbeltbillet) til tog mod Stubbekøbing.
Banens sidste driftsdag, d. 31. marts 1966

... tog mod Stubbekøbing.

.

Sdr.Vedby Skovvej trb - ca. 24,3 km

Anlægsplan over strækningen, hvor Sdr. Vedby Skovvej siden skulle blive anlagt.

Trinbrættet fotograferet mod vest d. 18. oktober 1964 under udflugtstogets "hastige" forbikørsel.

.

Nykøbing F - 27,1 km

SNNB M 4 + Mp 1, Nykøbing F, 7. august 1954. Foto.Hans de Herder. -- Enkeltbillet, 2. kl, til Egebjerg. -- Arkiv: Svend Brandt Jensen.

.
Tv: JS/DMJK-udflugtstoget ankommet til Nykøbing Falster.
18. oktober 1964.

Th: Togviserskilt Nykøbing F spor 6. Dette spor var det faste spor for tog til og fra Stubbekøbing. Sporets længde passede til et skinnebustog, og der var ilagt sporskifter, så der kunne omløbes ved perron (med en DSB portør som rangerleder).

Sporet eksisterer endnu, og anvendes nu til ekspedition af DSBs regionaltog.
Foto: Svend Brandt Jensen.

Dobbeltbilletten (returbilletten)
er købt til sidste tog på strækningen, Stubbekøbing afg. kl. 22.30, med tilbagekomst igen kl. 0.10.

 

---