Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:
Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! ! Skulle man alligevel "falde over" evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".
Jeg finder det ganske utroligt, at nogle ikke kan holde "nallerne" væk fra andres private hjemmesider (uden at spørge først - uden at angive hvem / hvor man har dem fra). Går de også sådan og "smårapser" i grønthandlerens fortovsudstilling, bare fordi det er muligt, og mens grønthandleren ekspederer en anden kunde og dermed ser den anden vej ? ? ? ! ! ! *)
Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning. Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn). Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere. Spørg, -hvis der er tvivl.
Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde. Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.
Ved kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.
Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid.
Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 
Dagens foto(s).
Oktober 2012.
Dagens foto(s) må forventes at stamme fra hele landet.
( Prøv og se, ...på evp )
.
- - o 0 o - -
31. oktober 2012.
Gribskovbanen -- 2002.
Gribsø trb. -- km. 7,1 fra Hillerød.
- - -
Gribsø trb. -- 2. oktober 2002. ^---vv
- - -
Opslag og zone-kort.
GDS-HFHJ 1043. Gribsø trb. IC2-tog mod Kagerup. -- 2. oktober 2002.
GDS. Gribsø trb. Y-tog mod Kagerup. -- 2. oktober 2002.
Gribsø trb. set i køreretning mod nord / Kagerup -- 2. oktober 2002.
Husk i øvrigt:
GRIBSKOVBANEN. Ole-Chr. M. Plum og Lars Viinholt-Nielsen.
Dansk Jernbane-Klub nr. 57, 2009 978-87-87050-61-6.
- -
30. oktober 2012.
Et "opsamlingsheat" . . .
. . . uden anden årsag, end at de vist ikke har været med tidligere.
DSB U 39602. Sakskøbing Sukkerfabrik. -- November 1959.
Trådstrammer til opstramning af "fortidens" trådforbindelser mellem f. eks. kommandoposten / centralapparatet i eller ved stationsbygningen og stationens sporskifter eller div. vingesignaler.
Her skulle trådene altid være tilpas stramme, således at sporskifter eller signaler rent faktisk også skiftede / stilledes om, og hele trådens bevægelse ikke bare gik til opstramning af tråden.
DSB. Trådstrammer. Lille Skensved. -- April 1959.
DSB. Storstrømsbroen og Masnedø færgehavn. -- November 1959.
Masnedø færgehavn. -- November 1959.
Storstrømsbroen og Masnedø færgehavn. -- November 1959.
DBJ. Lidt af postvogn nr. 26 samt skinnebusbagagevognen Sb 40. Rønne. -- 21. september 1968.
--
29. oktober 2012.
Drachenfelsbahn, Königswinter. - Rull. materiel. - 6.
Hermed afsluttes denne lille gennemgang af tandhjulsbanen Drachenfelsbahn ved Bonn i Tyskland.
Tak til Erik My, 1 2 87, der rent faktisk har bestyret "siden" den seneste uge, mens "Den gamle Redakteur"
har været på endnu en herlig sporvognsrejse med SHS, Sporvejshistorisk Selskab --- Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Vogn 2 og 3. Remisen/Værkstedet, Königswinter (dalstationen) -- 17. september 1212.
Vogn 2. Førerplads. Königswinter.
Vogn 2. Interiør. Königswinter. ^---v
Vogn 2. "Dåbsattest". Königswinter.
Vogn 3. Dalstationen, Königswinter.
Vogn 4. Dalstationen, Königswinter.
Vogn 5. Station Drachenfels. Königswinter.
Vogn 5 og 6, station "Schloss Drachenburg". Königswinter.
Vogn 5. Interiør, set fremad. Königswinter. ^---vv
- - -
. . . og set bagud.
Vogn 5. Det "aflåste" førerbord. Koenigswinter.
Vogn 5. Pladsantal m. v. Königswinter. En eller et par senere anskaffede vogne (5 ? og 6) har samme pladsantal.
Vogn 6. Dalstationen, Königswinter.
Vogn 6. "Schloss Drachenburg", Königswinter.
Vogn 6. "Dåbsattest", Königswinter. -- 17. september 1212.
- -
Søndags-ekstra.
28. oktober 2012.
Drachenfelsbahn, Königswinter - 5. - Rull. materiel.
Damptog kører fra dalstationen. -- 1930´erne.
Sidste damptog og første motortog. -- 1953.
Damplokomotiv nr. 4 og vogn nr. 7, Petersberg. Ukendt årstal.
Königswinter. -- 17. september 2012. Lokomotivets nummer var ikke synligt (fabriksplader aftaget).
- - -
- - -
- - -
- - -
Alle nye fotos: 17. september 2012.
- -
28. oktober 2012.
Drachenfelsbahn, Königswinter - 4. - Lidt "Diverse".
Sporvidde 1000 mm (+/- ) ---^ , og -som det ses- ligger tandstangen midt i sporet ---^.
Spor og tandstang. ^---v
(Tandstangen er af den såkaldte Riggenbach type: http://da.wikipedia.org/wiki/Tandhjulsbane#Riggenbach)
Billedet her er bevidst indsat skævt, og med hvid "indramning" for at vise hældningen, her ved "Schloss Drachenburg".
Mellem gitterets stænger anes toppen af slottets spir.
Model-tandhjulsbane.
Drachenfelsbahn som model i forbindelse med stationens billetsalg / ventesal.
- - - Ved tryk på en "knap" kører toget . . .
- - -
Værksted / udstilling.
Man aner lige et af tandhjulene, der går i indgreb med sporets tandstang (midt i billedets underkant).
- -
27. oktober 2012.
Drachenfelsbahn, Schloss Drachenburg - Drachenfels, Königswinter - 3.
Schloss Drachenburg, Königswinter. -- 17. september 2012.
Ankomst til Schloss Drachenburg, Königswinter.
Vogn 5 ---^ og vogn 6 ---v, Schloss Drachenburg, Königswinter.
- - -
Vognene 6 og 5, Schloss Drachenburg, Königswinter. Ganske vist skal "man" skynde sig inden toget er kørt, men jordens hældning gør også sit til personernes noget fremadhældende holdning.
Vogn 6, Schloss Drachenburg, Königswinter.
Vogn 5, Schloss Drachenburg, Königswinter.
Øvre strækning mod Drachenfels. Königswinter. ^---vv
- - -
Lige inden Drachenfels nås. Königswinter.
Vogn 5. Drachenfels. Königswinter.
End of the line.
Højt at flyve, --dybt at falde. -- Klippen er ikke for stærk, men forhåbentlig stærk nok ! ! !
- -
26. oktober 2012.
Drachenfelsbahn, Königswinter - 2.
Strækningen Königswinter dalstation - Drachenfels.
Königswinter stationsforplads i 1928 ---^ og i vore dage. ---v
Königswinter dalstation. -- 17. september 2012. ^---v
- - -
Vognene 4, 2 og 3. Afgangshallen, men samtidig remisehallen. I baggrunden værkstedet. ^---v
- - -
Bemærk de bevægelige mellemskinner/tandstænger.
- - -
. . . og set mod dalstationen.
Viadukt på strækningen mod mellemstationen / krydsningsstationen Schloss Drachenburg. Königswinter.
- -
25. oktober 2012.
Drachenfelsbahn, Königswinter - 1.
Cirka 10 km sydøst for Bonn, helt ud til Rhinen, finder man byen / området Königswinter, og endnu ca. en kilometer sydligere overfartsstedet Königswinter Fähre med færgesejlads tværs over floden.
Her finder man også Tandhjulsbanen: Drachenfelsbahn.
Baneforløbet - kortet burde dog stå på hovedet.
På en "klippeknold finder man slotsruinen Drachenburg:
Bemærk de blå containere (?) ved siden af ruinen, --de står faktisk lige for enden af Drachenfelsbanens spor.
Borgruinen Drachenfels er beliggende i en højde af 321 meter over floden. Klippen har vulkansk oprindelse, og blev i ældre tid benyttet som stenbrud, da stenmaterialet er velegnet til bygningsformål. Bl. a. har man leveret stenblokke til Kölner-domen.
Desværre er der ikke bevaret planer over borgen, og der findes derfor kun en rekonstruktion -i form af en model- i Siebengebirgsmuseum Königswinter.
Tårnets dimensioner: Højde: 25 m, grundflade 10,5 x 9,20 m, men ruinen har mistet sin sydvestlige side efter et jordskred langt tilbage i tiden.
Imidlertid er stenmaterialet ustabilt, og i disse år forstærkes "klippeknolden" faktisk med 40 meter lange forspændte stålankre med en diameter på 32 mm (de arbejder, der ses ovenfor og på "stræknings-seriens" sidste fotos).
Oversigtstegning over banen, formentlig tegnet i årene omkring banens åbning.
Stationen ved slottet Drachenburg.
Slottet Drachenburg stammer fra årene 1882 til 1884, og er opført som privat bolig for en Bonn-født, parisisk bankmand, Stephan von Sarter, som dog aldrig flyttede ind i sin borg. Han boede indtil sin død i 1902 i Paris.
Banegården i Königswinther ("Dalstationen").
Drachenfelsbahn -- med slottet og borgruinen i baggrunden. ^---v
Königswinter dalstation. -- 1910.
Königswinter. Drachenburg slot. -- 1912.
Königswinter stationsforplads. -- 1928 (sammenlign med samme motiv i 2012 under "Strækningen").
Damptog kører fra dalstationen. -- 1930´erne.
Sidste damptog og første motortog. -- 1955.
- -
24. oktober 2012.
SFJ/DSB -- DSB -- 1977.
Et lille "SFJ-efterspil": Ringe.
Ringe st.areal, set mod nord. Tv./Th: Ringe Asfalt- og Tjærefabrik, Ringe. -- 20. august 1977. ^---v
- - -
Lidt DSB - Odense.
%20tidligere%20Mf%20643.Odense.21.8.1977.jpg)
DSB-specialvogn (uden nr.) tidligere Mf 643. Odense. ^---v 21. august 1977. Vognen er nu opstillet i Bindeballe.
%20tidligere%20Mf%20643.Odense.21.8.1977.jpg)
- - -
Jydsk Teknologisk Institut. Ex. MP. Faaborg. -- 20. august 1977. ^---v
- - -
DSB Specialvogn 564. Hjemsted Odense. -- 21. august 1977.
- - -
"Lige til modeljernbanen"
Tak til
Lars Viinholt-Nielsen ogErik, My 1 2 87
for oplysninger og korrektioner.
... og husk:
Denne hjemmeside er ikke tænkt som "stedfortræder" for diverse bøger m.v. om emnet, men som et supplement.
På nettet:
Erik, My 1 2 87 om Espe station: http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=185:espe-station&catid=63:stationer&Itemid=147
. . . og om Haagerup station: http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=182:haagerup-trinbraet&catid=63:stationer&Itemid=147
Endvidere kan anbefales: http://www.youtube.com/watch?v=G_LBY46x_B0
Bøger:
Svendborg-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. SFJ-bøger 1995. ISBN 87-984810-1-0.
17 x 25 cm, 96 sider.
Odense-Nr.Broby-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. SFJ-bøger 1993. ISBN 87-984810-0-2. 17 x 25 cm, 128 sider.
Odense-Svendborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen.
Odense Universitetsforlag. 1976. ISBN 87-7492-179-7. 24x17 cm,
278 sider.
Nyborg-Ringe-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. Odense Universitetsforlag. 1981.
ISBN 87 7492 355 2. 24x17 cm, 231 sider.
Assensbanen 1884-1984. Lars Viinholt-Nielsen. Odense Universitetsforlag. 1984. ISBN 87-7492-479-6. 24x17 cm, 161 sider.
Svendborgbanen i 125 år. Lars Viinholt-Nielsen.
SFJ-Bøger, Risskov. 2001. ISBN87-984810-4-5
-- x -- cm, 204 sider.
- -
23. oktober 2012.
SFJ -- Nyborg - Fåborg Banen -- 1977.
Pejrup st, --fortsat.
Endnu en gammel henstillet vognkasse: SFJ C 60 - bygget 1877. Litreret C 60 indtil 1902. Omb. 1916. Udr. 1932. ( http://www.jernbanen.dk/pvognsolo.php?s=170&vognid=1206 )
Pejrup. -- 20. august 2012. ^---vvv
(Som vanligt, var det ikke muligt at aflæse litra og nummer.)
- - -
Bemærk skorstenen eller rettere resterne af den.
Nederst en kasseret svelle, tilsyneladende en glasseret lerskål af den type man sætter (satte) under store urtepotter i ældre tid. Herover "almindelige" kloakrør til en passende højde er nået.
"Lige til modeljernbanen."
Se dog også de næste fotos fra Katterød med endnu en variation over temaet.
Katterød
(Se -indtil videre- fotografier af stationsbygningen samt Faaborg st. på "siden": Svendborg - Faaborg Banen.
Katterød. -- 20. august 1977. ^---vvv
- - -
Er dette den anden halvdel af vognkassen fra Grønderup trb. ??? - og så lige skorstenen.---^
"Lige til modeljernbanen"
- -
22. oktober 2012.
SFJ -- Nyborg - Fåborg Banen -- 1977.
Grønderup trb. lægges bagude. -- 20. august 1977.
Pejrup station, --set mod Faaborg ---^ og mod Ringe ---vvv. -- 20. august 1977.
(Noget af en "naturgrund".)
Retiradebygningen, -- perronfacaden . . .
. . . og vejfacaden.
Stationsbygningen, vejfacaden - set mod Ringe . . .
. . . og mod Faaborg.
... og husk:
Denne hjemmeside er ikke tænkt som "stedfortræder" for diverse bøger m.v. om emnet, men som et supplement.
På nettet:
Erik, My 1 2 87 om Espe station: http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=185:espe-station&catid=63:stationer&Itemid=147
. . . og om Haagerup station: http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=182:haagerup-trinbraet&catid=63:stationer&Itemid=147
Endvidere kan anbefales: http://www.youtube.com/watch?v=G_LBY46x_B0
Bøger:
Svendborg-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. SFJ-bøger 1995. ISBN 87-984810-1-0.
17 x 25 cm, 96 sider.
Odense-Nr.Broby-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. SFJ-bøger 1993. ISBN 87-984810-0-2. 17 x 25 cm, 128 sider.
Odense-Svendborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen.
Odense Universitetsforlag. 1976. ISBN 87-7492-179-7. 24x17 cm,
278 sider.
Nyborg-Ringe-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. Odense Universitetsforlag. 1981.
ISBN 87 7492 355 2. 24x17 cm, 231 sider.
Assensbanen 1884-1984. Lars Viinholt-Nielsen. Odense Universitetsforlag. 1984. ISBN 87-7492-479-6. 24x17 cm, 161 sider.
Svendborgbanen i 125 år. Lars Viinholt-Nielsen.
SFJ-Bøger, Risskov. 2001. ISBN87-984810-4-5
-- x -- cm, 204 sider.
- -
Søndags-ekstra-ekstra.
21. oktober 2012.
I juli 2012 foretog Museumsbanen Maribo-Bandholm et lille "forsøg" med rod i "fortiden".
"Til alle medarbejdere ved Museumsbanen."
"Museumsbanen ønsker jo at vise noget om jernbanedrift i tidligere tider, også om godsbefordring.
Derfor kører vi af og til med en godsvogn, og i Bandholm lader vi som om at lidt stykgods skal læsses på eller ud af toget ved pakhuset."
- - -
Således lød en meddelelse til "personalet" ved banen. Museumsbanen ville lave et lille indslag med brevduer den 15. juli. Det var ikke mange MBJ-folk, der deltog i det, og derfor orienterede man "personalet" efterfølgende i form af nedenstående lille artikel, som www.evp.dk har fået lov til at gengive.
Ud med tog - hjem på egne vinger,
eller en specialopgave for jernbanepersonalet.
Der var engang - ja, det er nok 45-50 år siden - da man på en station af og til hørte en livlig kurren af duer. Gik man efter lyden, så man en trækvogn med store pileflet-kurve, hvori der var en masse duer. Det var brevduer på vej ud til en træningsflyvning eller en kapflyvning.
Som bekendt har brevduer en formidabel orienteringsevne - de kan finde hjem til deres dueslag fra et hvilket som helst sted inden for en radius af omkring 800 km! Den evne har menneskene udnyttet i mange hundrede år, bl.a. har militæret sendt informationer fra fronten til over-kommandoen med duer, og det går stærkt -omkring 70- 100 km/t. Nu har man kun brevduer for fornøjelsens/sportens skyld, idet brevduefolk konkurrerer om at have den hurtigste due.
Kurve med brevduer blev sendt med toget til den station, som brevduemanden valgte som startsted for duernes hjemflyvning. Tit skulle kurvene omlæsses fra et tog til et andet og under et eventuelt ophold stod kurvene på en trækvogn og derfra hørtes som nævnt deres kurren.
Kurvene ankom oftest til deres bestemmelsessted ved aftenstid. På fragtbrevet var anført, at duerne bedes lukket ud næste morgen f.eks. kl. 7, eller også var stationen blevet underrettet derom ved et postkort eller en telefonopringning. I tilfælde af regn eller tåge skulle duerne ikke lukkes ud. Var vejret ugunstigt, kontaktede brevduemanden stationen og aftalte et andet tidspunkt. Kurvene med indhold blev sat i pakhuset og duerne blev forsynet med vand i de dertil indrettede beholdere i kurvene.
Det var så stationspersonalets - som regel portørens - opgave at åbne kurvene på det ønskede tidspunkt.
Brevduer afsendes fra Bandholm d. 15. juli 2012.
Af: Ole Jensen. Alle fotos: Tommy Hansen.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Brevduerne er ankommet . . .
- Duernes ejere (2 mand) fulgte med, og inden duerne blev lukket ud, fortalte den ene
- om duernes egenskaber, og de glæder og sorger der er ved at være brevduemand.
. . . og venter på at blive lukket ud.
Så er der "afgang" - Brevduer til tiden ! ! !
Det var et flot syn, når hundrede, måske flere duer, gik i luften samtidig. Først kredsede de rundt nogle gange - så satte de alle kursen i samme retning - nemlig hjem mod deres dueslag!
Nogle brevduefolk ønskede besked om det nøjagtige tidspunkt (time og minut) for duernes start, og den besked gav stationspersonalet pr. telefon.
De nu tomme kurve blev forsynet med nye mærkesedler og blev sendt tilbage til ejermanden som tom, brugt emballage (den billigste fragt).
Undertegnede var tjenestegørende på Maribo station i 1960-erne. I nogle få år modtog vi af og til brevduer, ja, det var måske kun to gange om året. De ankom lørdag aften og skulle slippes ud søndag morgen på det meddelte tidspunkt. Jeg husker, at der kom duer fra Kalundborg, og vist også fra Roskilde - Køge kanten. Vi talte om, hvor lang tid de mon skulle bruge til at flyve hjem. Det fandt vi aldrig ud af, men vi kunne jo bare have ringet til afsenderen i Kalundborg og spurgt. Vi var klar over, at fugleflugtslinien var meget kortere end jernbanerejsen enten denne så gik over Gørlev - Dalmose eller over Roskilde.
Denne specialopgave med at lukke duerne ud, ringe tilbage og returnere kurvene betalte afsenderen ikke for. I DSB´s reglementer og ordreserier findes ikke noget specielt om brevduer, og der findes ikke nogen gebyrtakst for "åbning af brevduekurve"! Det var bare en naturlig tjeneste, som banerne ydede. Nå, dertil skal siges, at fragten for de fyldte kurve som il- eller ekspresgods var høj, så en indtægt fik banerne da.
Ole Jensen.
Tak til Ole Jensen og Tommy Hansen.
( Se evt. også "siden": Befordring af brevduer. )
Hvor heldig kan man være.
Netop som ovenviste Brevdueartikel er modtaget, følger et fragtbrev over en sådan brevduetransport og det tilhørende brevkort med "instrukser" til stationsforstanderen. Kan man være heldigere - man skulle næsten tro, at der var tale om et samarbejde ! ! !
Arkiv. Lars Viinholt-Nielsen.
Arkiv. Lars Viinholt-Nielsen.
Tak til Lars Viinholt-Nielsen.
- - -
Gamle "VALDE" (DSB-dampfærgen / Statsisbryderen "VALDEMAR").
VALDEMAR i Glyngøre.
Der er allerede et farvefoto på "VALDEMAR"-siden, men udateret.
Dette sort/hvide postkort -Sylvest Jensen- er tydeligvis lavet over/efter samme negativ- og er
poststemplet. d.14. august 1953.
Det giver da en slags datering.
Vedhæftet ovenstående var også dette herlige foto, dateret lille juleaften´s dag, 23. december 1919.
Johh, --"VALDEMAR" er med:
Oddesund Syd. Dateret: 23. december 1919. Yderst til højre ses lige "VALDEMAR" midtskibs, og endda som færge.
Fotos: Arkiv: Jonny Barth.
Tak til Jonny Barth.
- -
Søndags-ekstra.
21. oktober 2012.
Gribskovbanen.
GDS´s officielle liniekort med Kildeport og Gribsø trinbrætter indtegnede.
Kildeport trb.
Kildeport.
I 1930´erne havde Zoneredningskorpset en afdeling i Esbønderup, der formentlig var en "bistation" til redningsstationen i Helsinge. En gang var der slået alarm om en brand i Gadevang, og man var på vej fra Esbønderup gennem Gribskov, da brandbilen -ved Kildeport trb.- blev torpederet af Gribskovbanens tog. Umiddelbart før overskæringen skråner den smalle grusvej ned mod jernbanesporet. Da chaufføren, Thorkild Hansen, så toget, bremsede han, men bremserne var ikke, hvad de er i dag - så bilen standsede først, da forhjulene stod midt mellem skinnerne. Motoren var gået i stå - og skulle startes med et håndsving, hvilket ikke var aktuelt, da toget kun var 20-30 m borte. Det lykkedes Thorkild Hansen og Rasmus Nielsen, som sad ved siden af, at komme ud af bilen, men ikke langt nok væk, hvorfor de blev ramt af brandbilen, som blev slynget rundt af lokomotivet.Rasmus Nielsen mente, at han (til alt held) blev slået bevidstløs, så han lå helt stille på den udragende ende af svellerne, mens toget rullede forbi. Thorkild Hansen røg til den modsatte side, efter et kraftigt skub af den torpederede brandbil.
(Hele beretningen -der også indeholder andet om brandstationen- kan læses i en bog om Zoneredningskorpset eller på nettet:
Kildeport.
Gribsø trb.
Gribsø trb. Udateret postkort.
Gribsø-tegning. Illustreret Tidende ???
Gribsø trb.
Storkevad trb.
GDS. Storkevad trb. Foto: Jesper Reinfeldt.
Storkevad.
Husk i øvrigt:
GRIBSKOVBANEN. Ole-Chr. M. Plum og Lars Viinholt-Nielsen.
Dansk Jernbane-Klub nr. 57, 2009 978-87-87050-61-6.
- -
21. oktober 2012.
Gribskovbanen -- Lidt rullende materiel.
GDS B 13. -- Ca. 1960. Foto: P. Adamsen.
GDS C 33.
C 33 blev i 1965 købt af Jernbanehistorisk Selskab (F. Hermind), efter at den -sammen med andet materiel- havde været udbudt til salg gennem dagspressen.
Vognen, der var bygget af Vognfabrikken Scandia, Randers, i 1916, var ved købet i relativ god stand, men efter købet satte vandaler og jernbanesouvenir-samlere deres præg på vognen bl. a. ved rudeknuseri og ødelæggelse af nogle af vognens lampeskærme. Hertil kom, at man stjal det ene sæt litreringsbogstaver / -tal fra vognsiderne samt diverse skilte og nødbremsedæksker.
Gribskovbanen opbevarede velvilligst vognen for foreningen/selskabet indtil problemet omkring det fremtidige opbevaringssted var løst. DSB viste sig også imødekommende og stillede sporplads til rådighed på Charlottenlund station.
GDS C 33 og DSB-Ardelt-traktor. -- Ca. 1965. Foto: P. Adamsen.
C 33 blev d. 4. februar 1965 kørt til Hellerup i et ellers tomt Mo-vognsløb, og næste dag blev den kørt til Charlottenlund af Hellerup´s Ardelt-traktor (herover).
GDS C 33. -- Ca. 1965. Foto: Ulf Holtrup.
I løbet af foråret gik man i gang med at sætte vognen i stand, --et stort arbejde, som man håbede på hjælp til, blandt foreningens/selskabets medlemmer. ^---v
( SIGNALPOSTEN, 3. årgang, 1965. nr. 1: -- http://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1965&nr=1 )
GDS C 33. Interiør efter hærværk. Foto: Ulf Holtrup.
Desværre brændte den i 1977 (vel også et resultat af hærværk ?), og resterne af undervognen blev overladt til Nordsjællands Jernbaneklub.
GDS C 40. Nakskov. -- Nov.1963.
GDS Pc 222. Hillerød. -- 24. marts 1963.
Husk i øvrigt:
GRIBSKOVBANEN. Ole-Chr. M. Plum og Lars Viinholt-Nielsen.
Dansk Jernbane-Klub nr. 57, 2009 978-87-87050-61-6.
- -
20. oktober 2012.
SFJ -- Nyborg - Fåborg Banen -- 1977.
Strækningen Korinth-Grønderup trb. -- 20. august 1977.
Grønderup trb. -- km. 46,7 fra Nyborg.
Grønderup trb. -- Tidligere var der et mindre træskur som "ventesal". Dette var væk i 1977 og tilbage stod kun denne del af en ældre DSB-ambulancevogn, der tidligere (måske stadig lidt ???) havde tjent som spise- og opholdslokale for den stedlige kolonne. (LV-N)
20. august 1977. ^---vvv
- - -
Her er "snittet" foretaget, og der er indsat en bræddegavl - En eller anden havde allerede været så "venlig" at rive et stykke tagpap af, så man kunne se materialet bagved: Planker.
Et ældre foto viser et vinkelbøjet kakkelovns-aftræksrør stikkende ud gennem hullet foroven. Det er væk her, men har været erstattet af den lodretstillede svelle og de to glaserede lerrør. En lignende opstilling ses også længere fremme ad strækningen.
Måske står den anden "halvdel" et andet sted på strækningen ??? ^---v
- - -
- - -
Grønderup trb. 20. august 1977. --- Lige til modeljernbanen. ---
Et lille "tilbageblik".
Foto: Lars Viinholt-Nielsen.
Billet Korinth-Espe, 18. maj 1908, -- en billet med særdeles interessant historie:
En kasse fisk fra Kerteminde, adresseret til Espe, blev telegrafisk videreekspederet til Korinth. Efter reglerne skulle der udfærdiges nyt fragtbrev, men stationsforstander Danielsen i Korinth var ikke tabt bag en vogn. I stedet for bøvlet med fragtbrevet solgte han blot en 30-øres billet (fragtbeløbet) og tilbagesendte billetten til Espe som kvittering !
Billet: Korinth-Espe. 1908. ..
Arkiv: Lars Viinholt-Nielsen.
Tak til:
Lars Viinholt-Nielsen for såvel fotos og oplysninger som for korrektioner/tilføjelser.
... og husk:
Denne hjemmeside er ikke tænkt som "stedfortræder" for diverse bøger m.v. om emnet, men som et supplement.
På nettet:
Erik, My 1 2 87 om Espe station: http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=185:espe-station&catid=63:stationer&Itemid=147
Bøger:
Svendborg-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. SFJ-bøger 1995. ISBN 87-984810-1-0.
17 x 25 cm, 96 sider.
Odense-Nr.Broby-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. SFJ-bøger 1993. ISBN 87-984810-0-2. 17 x 25 cm, 128 sider.
Odense-Svendborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen.
Odense Universitetsforlag. 1976. ISBN 87-7492-179-7. 24x17 cm,
278 sider.
Nyborg-Ringe-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. Odense Universitetsforlag. 1981.
ISBN 87 7492 355 2. 24x17 cm, 231 sider.
Assensbanen 1884-1984. Lars Viinholt-Nielsen. Odense Universitetsforlag. 1984. ISBN 87-7492-479-6. 24x17 cm, 161 sider.
Svendborgbanen i 125 år. Lars Viinholt-Nielsen.
SFJ-Bøger, Risskov. 2001. ISBN87-984810-4-5
-- x -- cm, 204 sider.
- -
19. oktober 2012.
SFJ -- Nyborg - Fåborg Banen -- 1977.
Sporplan årgang 1949 fra bogen: Nyborg-Ringe-Fåborg Banen - Lars Viinholt-Nielsen. (Se nedenfor).
Korinth. -- Nordlige stationsareal, set mod varehuset og stationsbygningen i køreretning mod Faaborg.
Det er varehusets nordgavl, der ses til højre for sporet.
Samme areal, --men set tilbage mod Ringe. -- 20. august 1977. ^---v
Korinth. Atter samme synsretning som ovenstående, men tættere på. Bemærk Q-vognen næsten midt i billedet. Det indsatte, "svævende" foto viser stedet for siderampen (se næste foto).
20. august 1977.
Korinth. 1949-sporplan for nordenden af stationen. Tegning: Lars Viinholt-Nielsen.
Den tegnede vogndrejeskives eksistens havde jeg ingen anelse om på dagen, og så derfor ikke efter den. Sporet førte ind til savværket, og hvis "skiven" var der, har den formentlig være mere eller mindre dækket af det meget træ/kævler, der ses på billederne.
Indkopieret ses nedenstående siderampe midt i et fint udvalg af den vilde danske flora. ---v
Tallene henviser i øvrigt til nedenstående fotos.
1 ) Korinth. Siderampen. -- 20. august 1977.
2 ) Korinth. Sporskifte-tungeparti. -- 20. august 1977. ^---v
3 ) Korinth. Samme sporskifte, set modsat.
Det er ikke hverdagskost med vognladningsvise forsendelser til/fra savværket. -- 20. august 1977.
Den temmelig derangerede vogndrejeskive til savværket i Korinth. -- Oktober 1962.
Foto: Lars Viinholt-Nielsen.
Q xxxxx, Korinth. Ingen litreringer m.v. var synlige - desværre. -- 20. august 1977. ^---v
- - -
Tak til:
Lars Viinholt-Nielsen for såvel fotos og oplysninger som for korrektioner/tilføjelser.
... og husk:
Denne hjemmeside er ikke tænkt som "stedfortræder" for diverse bøger m.v. om emnet, men som et supplement.
På nettet:
Erik, My 1 2 87 om Espe station: http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=185:espe-station&catid=63:stationer&Itemid=147
Bøger:
Svendborg-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. SFJ-bøger 1995. ISBN 87-984810-1-0.
17 x 25 cm, 96 sider.
Odense-Nr.Broby-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. SFJ-bøger 1993. ISBN 87-984810-0-2. 17 x 25 cm, 128 sider.
Odense-Svendborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen.
Odense Universitetsforlag. 1976. ISBN 87-7492-179-7. 24x17 cm,
278 sider.
Nyborg-Ringe-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. Odense Universitetsforlag. 1981.
ISBN 87 7492 355 2. 24x17 cm, 231 sider.
Assensbanen 1884-1984. Lars Viinholt-Nielsen. Odense Universitetsforlag. 1984. ISBN 87-7492-479-6. 24x17 cm, 161 sider.
Svendborgbanen i 125 år. Lars Viinholt-Nielsen.
SFJ-Bøger, Risskov. 2001. ISBN87-984810-4-5
-- x -- cm, 204 sider.
- -
18. oktober 2012.
SFJ -- Nyborg - Fåborg Banen -- 1977.
Strækningen Haagerup - Korinth.
Foto fra strækningen Haagerup - Korinth. -- 20. august 1977.
Korinth -- km. 43,3 fra Nyborg.
Korinth. -- Nordlige stationsareal, set mod varehuset og stationsbygningen i køreretning mod Faaborg *).
Det er varehusets nordgavl, der ses til højre for sporet.
Korinth station (varehus og stationsbygning), set mod Faaborg ---^ og tilbage mod Ringe ---v
20. august 1977.
- - -
Billet Korinth-Espe, 18. maj 1908, -- en billet med særdeles interessant historie:
En kasse fisk fra Kerteminde, adresseret til Espe, blev telegrafisk videreekspederet til Korinth. Efter reglerne skulle der udfærdiges nyt fragtbrev, men stationsforstander Danielsen i Korinth var ikke tabt bag en vogn. I stedet for bøvlet med fragtbrevet solgte han blot en 30-øres billet (fragtbeløbet) og tilbagesendte billetten til Espe som kvittering !
Billet: Korinth-Espe. 1908. ..
Arkiv: Lars Viinholt-Nielsen. --->
Korinth. Enderampen umiddelbart nord for stationsbygningen og varehuset. 20. august 1977. ^---v
- - -
*) I den nordlige ende af stationsarealet var der også nogle interessante/morsomme sidespor, bl. a. med en mindre siderampe. Fotos fra dette område følger i morgen.
Tak til:
Lars Viinholt-Nielsen for såvel fotos og oplysninger som for korrektioner/tilføjelser.
- -
17. oktober 2012.
I eftermiddagens løb d. 16. oktober passerede Chart-tælleren ganske stille de 300.000 (200.000 d. 7. februar 2012). Desværre havde jeg på tidspunktet ikke mulighed for at følge "det historiske øjeblik", men livet fortsætter, og måske byder lejligheden sig ved 400.000.
Ved et tilfælde blev d. 16. oktober også dagen, hvor der blev taget backup og holdt "mandtal" over sidens fotografier:14.150 er det blevet til.
SFJ -- Nyborg - Fåborg Banen -- 1977.
Først et lille "tilbageblik" på strækningen Boltinggaard - Espe.
Her passerede vi ("Vi" er tidsskriftet "SIGNALPOSTEN"s redaktion) et sted, hvor jeg -formentlig på grund af husets nydelige udseende- tog dette foto, som min negativscanner ikke rigtig ville "tygge sig" igennem i går. Utroligt mange negativer er så sorte/overbelyste, at de næsten ville kunne benyttes som "beskyttelsesbriller" ved en solformørkelse. F. eks. behøvede et af negativerne 23 minutter for at blive scannet ! ! !
Hist hvor banen slår en bugt, . . . Strækningen Boltinggaard - Espe. -- 20. august 1977.
Der er ikke meget jernbane over motivet, men der er også ofte andre end direkte jernbaneentusiaster, der kikker med.
Måske kender nogen den nøjagtige placering - Ligger huset der endnu ???
Højrup -- km. 37,2 fra Nyborg.
Højrup station set mod Faaborg -- 20. august 1977.
Højrup station set mod Ringe, med ---^ og uden ---v retiradebygning. -- 20. august 1977.
- - -
Højrup, vejfacaden. -- 20. august 1977.
Højrup, enderampen. -- 20. august 1977.
Haagerup -- km. 40,0 fra Nyborg.
(Fotos haves desværre ikke.)
- o -
16. oktober 2012.
Nyborg - Fåborg Banen -- 1977.
Boltinggaard trb. -- km. 29,5 fra Nyborg.
Boltinggaard trb. set mod Ringe. -- 20. august 1977.
Espe -- km. 33,0 fra Nyborg.
Stationen havde omløbsspor og læssespor med bl.a. rampe ved det nye pakhuset. Udviddelse af sporene foregik af flere omgange. Fra omløbssporet gik der et sidespor til et grusgravsareal mod nord. Læs mere om sporføringen i"Jernbanen Ringe-Faaborg - Kulturhistorisk kortlægning og anbefalinger" (1), skematisk sporplan s. 43, og i "En landstation og dens arkiv" (2)
Tekst og tegning: Erik,My.
SFJ. Espe station. -- Set mod Faaborg. . . -- 20. august 1977. ^---v
. . . og mod Ringe.
SFJ. Espe station, --set mod Ringe med et noget ombygget / udvidet varehus til højre i foto.
I 1886 blev der bygget et pakhus med retirade (pissoir og lokum) på 26 m2 i gule mursten vest for stationen. Det blev dog hurtigt for småt og i 1924 byggede man dette pakhus på 64 m2 i træ øst for stationen.´
20. august 1977.
SFJ Ca 53 stod fra engang i 1930´erne i grusgraven vest for Espe, opstillet som opholdslokale for personalet ved grusgraven i Espe. Oprindeligt stod den på hjul, men de blev fjernet af DSB efter 1949.
Da grusgraven blev solgt engang i 1960´erne, blev vognkassen flyttet til Espe st.
Iht. Lars Viinholt-Nielsens bog om Nyborg-Ringe-Fåborg Banen (se nedenfor)
- - -
Tak til:
Lars Viinholt-Nielsen for såvel fotos og oplysninger som for korrektioner/tilføjelser.
... og husk:
Denne hjemmeside er ikke tænkt som "stedfortræder" for diverse bøger m.v. om emnet, men som et supplement.
På nettet:
Erik, My 1 2 87 om Espe station: http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=185:espe-station&catid=63:stationer&Itemid=147
Bøger:
Svendborg-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. SFJ-bøger 1995. ISBN 87-984810-1-0.
17 x 25 cm, 96 sider.
Odense-Nr.Broby-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. SFJ-bøger 1993. ISBN 87-984810-0-2. 17 x 25 cm, 128 sider.
Odense-Svendborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen.
Odense Universitetsforlag. 1976. ISBN 87-7492-179-7. 24x17 cm, 278 sider.
Nyborg-Ringe-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. Odense Universitetsforlag. 1981.
ISBN 87 7492 355 2. 24x17 cm, 231 sider.
Assensbanen 1884-1984. Lars Viinholt-Nielsen. Odense Universitetsforlag. 1984. ISBN 87-7492-479-6. 24x17 cm, 161 sider.
Svendborgbanen i 125 år. Lars Viinholt-Nielsen. SFJ-Bøger, Risskov. 2001. ISBN87-984810-4-5
-- x -- cm, 204 sider.
- -
15. oktober 2012.
Gribskovbanen -- Lidt rullende materiel.
GDS. M 3 + M x + CL x + CL x. Gilleleje. -- Juni 1965.
Y-tog. Helsinge. ^---v
- - -
GDS-Y-tog. Hillerød. -- 26. maj 1968. ^---v
Formentlig første tog mod Gilleleje / Tisvildeleje den pågældende søndag morgen. Foto er optaget umiddelbart efter ankomsten af allerførste ordinære S-tog fra København H til Hillerød . . .
. . . inden jeg skulle tilbage igen med dette S-tog. (København H - Hillerød allernederst på siden.)
GDS-Y-tog ved Kildeport trb. -- 2. marts 1969.
- -
Søndags-ekstra.
14. oktober 2012.
SFJ - Ringe.
Km. 21,7 fra Odense og 26,4 fra Nyborg.
^--- SFJ -- Ringe station er beliggende i "krydset" i midten. ---^
Desværre.
Kvaliteten af nedenstående fotos lever til fulde op til stationens navn. En alvorlig funktionsfejl i mit fotografiapparat gjorde, at næsten 50 % af dagens billeder var/er stort set ubrugelige. På den anden side: "Ringe-billeder" er vel bedre end ingen billeder, og som jeg ser det i dag, er der vist ikke andre (eller kun få) ældre billeder af Ringe station på nettet pt.
Ringe. -- 19. august 1977. ^---v - - - Som jeg husker det, var der restaurant bag de to nærmeste vinduer.
På en tidligere rejse -til Langelandsbanen og sammen med 10-12 medlemmer af Dansk Modeljernbane Klub, spiste jeg middagsmad på jernbanerestauranten på stationen. Denne tur foregik pr. jernbane, København–Odense–Ringe med nævnte spisning- og derefter videre til Rudkøbing.
Som jeg husker det, blev restauranten drevet af et ældre ægtepar, hvor hustruen lavede maden og manden serverede. Det vakte en vis bestyrtelse, da vi ankom i samlet flok, og ønskede at spise varm mad. Så mange, så hurtigt, og så på én gang. Imidlertid blev bestillingen accepteret: Hvis vi kunne blive enige om samme ret. Det blev vi. Svinekoteletter m. tilbehør. Maden lavet, den blev spist, og vi kunne fortsætte vor rejse mod Svendborg en oplevelse rigere, –for det var det, --og en af de gode.
Blandt deltagerne blev der ofte siden hen talt om denne middag: ”Kan du huske da vi spiste i Ringe ….” Om man kunne. Det var bare godt, og huskes altså endnu, 50 år efter. Trist, at det er for sent, at fortælle det til værtsparret.
Hvis der blandt "siden"s læsere skulle være en, der er i besiddelse af en tegning over stationsbygningen, ville en scanning have stor interesse.
- - -
Ringe, remisen.
- - -
"Afsked" med Ringe ?
Ringe st. set fra indkørselssignalet mod stationen med Odense-Ringe-Svendborg-sporet til højre.
- o -
14. oktober 2012.
Gribskovbanen --
På og ved Kildeport trb. -- 1969.
Km. 4,2 fra Hillerød.
Illustr. Skov- og Naturstyrelsens brochure nr. 005-0109. Årg. 2000.
Kildeport trb. -->
GDS. Kildeport trb. -- 2. marts 1969. ^---vvvv
- - -
- - -
Set i retning mod Gilleleje. ^---v
Samme dag og næsten samme sted:
En af Gribskovs andre gamle brændepladser, formentlig beliggende ved nærmeste ^---v nordligere overskæring.
Set mod Gilleleje ? ---^ - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - og mod Hillerød (med Kildeport trb. ---v i kurven i baggrunden ?
- - -
Alle fotos: 2. marts 1969.
Som nævnt andetsteds på "siden" ( Øresundsvej station til Frilandsmuseet - 2005. ) er Kildeport trb. "hjemtaget" af Frilandsmuseet med henblik på opstilling i forbindelse med den kommende lille jernbane fra "Øresundsvej station" i Andelsbyen til museets Brede-indgang.
- -
13. oktober 2012.
Lørdags-ekstra.
På en dag som denne må vi da have en lille Lørdags-ekstra, nogle "SF-Jernbanefotos"
Lad det være sagt straks: Motiverne til Dagens fotos er alene udvalgt ud fra, at denne by vel må siges at være SFJ´s geografiske midtpunkt, og har intet at gøre med resultatet af dagens valg. Dette resultat var ukendt, da billederne "gik i scanneren".
Ringe.
Ringe station, set mod Svendborg. -- 20. august 1977. ^---v---v
Vejfacaden. ^---v . . . og det er ikke EVP´s lille Mascot, der er parkeret foran stationen. "Mit" / "vores" køretøj er parkeret på spor 2 på sporsiden af stationen. 
- - -
Perron 2 med "garage" for den lokale perroncar.
. . . og et bybillede. --- Lige til modeljernbanen.
Alle fotos: 20. august 1977.
- -
13. oktober 2012.
Kul-tur.
Fredag d. 12 oktober er (var) det kulturnat i København. OK, --kulturnatten slutter officielt kl. 24.00 / 0.00, men man kan køre hjem på kultur-passet til kl. 05.00, så det er da ikke helt slut på dette tidspunkt.
Herunder en række kul-tur-fotos fra årenes løb. Nogle har været vist tidligere (på undersiderne), andre vil komme der. Sådan er det bare.
GDS. Kildeport trb. -- 2. marts 1969. ----- DSB. P-maskine v. mellemblokposten i Knudstrup v.Sorø. November 1957.
HV 106. -- 14. januar 1962. ^---v
Horsens Vestbaner på vej mod Thyregod -- En DJK-tur i anledning af banens snarlige nedlæggelse . . .
- - -
DSB K 539, Mdt. Gb. -- 1960. --> Mdt Gb. = Maskindepot Gb. -
Sådan hed det dengang, og det skulle der aldrig have været lavet om på ( i stedet for alle de "mode-navne" forskellige rationaliseringsrunder og nye ledere har haft udstyret stedet med i årenes løb.)
DSB DF 131. Odense. -- 23. februar 1958.
Sakskøbing Sukkerfabrik. -- 18. oktober 1964.
DSB. E 999 på drejeskiven, Otto Busses Vej. -- Marts 1966.
DSB K 582. Sorø. -- Marts 1957.
HV L 106, C 128, C 126, C 1xx. xx . -- 14. januar 1962.
Efter ankomsten til Thyregod st. (på ovennævnte DJK-tur) kørtes ad DSB-strækningen til Brande, hvor man spiste frokost på Jernbanerestauranten (dem der var plads til), ved pølsevognen (do ?) eller man gik "ud bagved" og tog nogle fotos på loko-kirkegården.
Efter frokost fortsattes (også ad DSB-strækning) til Ejstrupholm, hvor tilbageturen mod Horsens fortsattes ad privatbanen (HV).
DSB G 611. Skælskør. -- 1. september 1957.
En DMJK-særtogstur (før den slags blev almindeligt) arrangeret sammen med en engelsk jernbaneklub -RCTS- over strækningen: København ("rundt om husene") - Vigerslev - Roskilde - Køge - Næstved - Dalmose - Skælskør - Dalmose - Slagelse - Roskilde. Herfra måtte resten af turen fortsætte med almindeligt, ordinært persontog efter maskinskade.
- -
12. oktober 2012.
Gribskovbanen - GDS.
GDS M 1 ?, læssespor, Gb. -- Oktober 1961.
Formentlig er GDS M 1 og 2 på Gb oprangeret med M 1 forrest - "truthornet" på de to motorvogne var monteret forskelligt, og det på M 2 passer med den bageste. På M 1's anden side havde den en reparation fra et uhend i 1936, hvor M 1's modsatte side blev mast ind. Reparationen på vognens anden side kan kendes på nogle grimme vandrette "pyntelister" mellem vinduerne i passagerafdelingen, som sikkert dækker over genbrugte, men afkortede teaklister.
GDS M 2 ?, læssespor, Gb. -- Oktober 1961.
GDS S 2, Gilleleje. -- 23. maj 1963.
GDS T 1, Gilleleje. -- 23. maj 1963.
GDS T 4, Gilleleje. -- 23. maj 1963.
Tak til UTJ for oplysninger om M1/M2.
-----
Apropos ! ! !
Lige en afsluttende bemærkning / spørgsmål.
Gribskovbanen.
Banen, der "lå (ligger) lige uden for døren", og derfor altid kunne fotograferes. Det blev den bare aldrig - rigtigt. Enkelte sporadiske fotos her og der. Skal der derfor komme en nogenlunde dækkende hjemmeside ud af det, må den tildeles titlen af "Fællesside".
Er der derfor læsere/seere, der ligger inde med gode, ældre GDS-fotos, - rull. materiel, men måske især stationer, vil det være meget velkomment. Om få dage vil det være tydeligt, hvor store "hullerne" er. ( fotos af nm og sv.b.j haves og følger)
- - - - - -
Under den seneste tids forevisning af fotos fra svævebanen i Wuppertal, modtog jeg underretning om, at det var ligesom udenfor det lovede på Dagans fotos: Ældre fotos af danske jernbaner - rull. matr. + stationer ! ! !
Pudsigt: I den tid, disse fotos "var på", var besøgstallene kendeligt højere end nu, hvor der er "ældre danske / 1961-63-fotos" på siden ! ! ! ???
En tilfældighed ??? Skal jeg undlade den -mindre- serie fotos fra en tandhjulsbane ved Köln, jeg ellers -også- havde planlagt ???
- - - - - -
Til dem som fulgte / følger modelbyggeriet af isbryderfærgen "VALDEMAR" som statsovertaget isbryder: Byggeriet er ikke gået i stå, men det er derhenne, hvor der nærmest er tale om mindre bemalinger af enkeltdele, og der er derfor ikke meget at bringe omtale, endsige fotos, af lige i denne tid. Mere følger snarest.
erikvpedersen[snabl a]mail.dk (let fordrejet- men mon ikke det forstås).
- o -
11. oktober 2012.
Gribskovbanen - GDS.
. . . og mere er der vel ikke at sige til det ! ! ! -- (Nåhh, jahh - der er måske nogle omkring Horsens-Bryrup-Silkeborg, der ikke vil skriver under på det.)
Gad vide, om de holder der endnu ? Måske står passagererne og spejder/tænker: "Kommer der ikke snart et lokomotiv".
GRIBSKOVBANEN, Hillerød. -- 24. marts 1963.
GDS Drejeskiven, Hillerød. -- 24. marts 1963.
"Alt vejr er godt vejr," siger man, "man skal bare være klædt på til det." Det gælder dog ikke altid, når man skal ud og fotografere jernbaner, --men der kan blive nogle udmærkede stemningsbilleder ud af det.
GDS-perronen, Hillerød. 24. marts 1963.
GDS, Remise- og værkstedsområdet, Hillerød. -- 24. marts 1963. ^---v
GDS, Hillerød. -- 24. marts 1963.
- -
10. oktober 2012.
Wuppertal Schwebebahn - 13 -Slut-.
Kejservognen (?)
"Kejservognen", det vogntog der oprindelig anvendtes af kejser Wilhelm II under en prøvetur den 24. oktober 1900, er bevaret og anvendes nu til særarrangementer, ligesom det kan lejes til egne særkørsler . . .
. . . for -som jeg hørte det- 250 € for en tur frem og tilbage.
Kejservognen (?) i depotet. Vohwinkel. -- 16. september 2012. 
^---v
Det skal huskes, at nummeret på fronten er togets togløbs-nummer, ikke vognens/vogntogets eget nummer / drifts-nummer, der i dette tilfælde er hhv. 5 og 22.
Forreste vogn "5"- - "Kejservognen" - - Bageste vogn "22"
Ud fra dette må man måske nok tænke, om ikke betegnelsen "Kejservognen" er lidt af en tilsnigelse, der dækker over en vogn af hver type, her bygget sammen til "lejligheden".
Kejservognen. Det moderniserede kontroller- / førerbord. Nu skulle Kejser William II jo ikke selv køre toget i år 1900-- for der er dog lige nogle "knapper" at sætte sig ind i.
- - -
- - -
"Elektrizitäts Aktiengeschellschaft vorm Schuckert & Co Nürnberg." Kejservognen i depotet. Vohwinkel.
16. september 2012.
Kejservognen. Forreste vogn -5-, set fremad ---^ - - - - - - - - - og bagud ---^
Kejservognen. Bageste vogn -22-, set fremad ---^ - - - - - -- - og bagud ---^
16. september 2012.
Kejservognen, --tydeligvis ombygget til / indrettet som "partyvogn".
Kejservognen og den tidligere udførelse af de "små" to-hjulede bogier".
16. september 2012.
Med dette tog afslutter jeg så Wuppertal Schwebebahn (i "Dagens fotos"), ---sikkert til nogles store .
- -
9. oktober 2012.
Wuppertal Schwebebahn - 12.
Lidt historie.
Svævebanen/hængebanen/højbanen (kært barn har mange navne) i Wuppertal og de tilsvarende ”svævende” stationer, er designet af Eugen Langen, og bygget mellem Barmen, Elberfeld og Vohwinkel i årene 1897 til 1903. Den første mindre strækning blev åbnet i 1901. Det er den ældste elektriske højbane i verden med hængende vogne (tog) efter et nærmest enestående system.
Den første vogn er ankommet og under ophejsning på prøvestrækningen i 1898.
I byerne Elberfeld og Barmen dannedes i 1887 en kommission til ”opførelse af en forhøjet jernbane eller højbane”, og i 1894 valgtes en ingeniør Eugen Langen i Köln som planlægger. I 1896 blev ordren på bygning afgivet, og byggeriet på Wuppertal Schwebebahn begyndte i 1898.
Den 24. oktober 1900, deltog den tyske kejser William II i en prøvekørsel - se nedenfor.
Det første 2-vogns-prøvetog, bygget i 1898, og her ophængt på prøvestrækningen. Vogntoget blev aldrig selv indsat i persontrafik, og blev skrottet i 1920.
Banen er bygget over en strækning på 13,3 kilometer, i en højde på omkring 12 meter over hhv. hovedgaden i Wuppertal-Vohwinkel og videre ud over floden Wupper til Oberbarmen. Den 1. marts 1901 åbnedes driften på delstrækningen Kluse - Zoo/Stadion, den vestlige ende mod Vohwinkel åbnedes den 24. maj, mens linjen til den østlige endestation, Oberbarmen, først åbnedes d. 27 juni 1903.
Svævebanen ved Döppersberg. -- 1903. Postkort.
Wuppertal. Döppersberg ?
Foto: Opfindelsernes Bog. 1914.
Svævebanen ved Elberfeld Barmen, ved Thalia Teateret. Postkort 1914.
Wuppertal, men nærmere om tid og sted haves ikke.
Svævebanen ved Döppersberg / Wuppertal Hauptbahnhof. -- 1932.
På grund alvorlige skader fra 2. verdenskrig, måtte banen lukkes, men det lykkedes at åbne igen så tidligt som 1946.
En aften i 1968 påkørte en lastbil et af banens støtteben ved Sonnborner Strasse, hvorved et par af banens fag styrtede ned. Heldigvis var der ikke nogle køretøjer i nærheden, så der skete ingen ulykker, men uheldet var årsag til, at alle relevante støtteben -i større eller minder grad- blev beskyttet af diverse betonafskærmninger (ses på flere fotos).
Betonafskærmninger ved Sonnbornerstrasse - på den anden side af gaden er afskærmningen skjult som stationsskilt / gadenavnsskilt.
Siden 1997 er svævebanen blevet moderniseret, og mange stationer er blevet rekonstrueret og/eller teknisk bragt op til nutidens standard. Kluse station, ved teatret i Elberfeld, var blevet ødelagt under 2. verdenskrig, men er blevet rekonstrueret og moderniseret. Arbejdet var planlagt til at være afsluttet i 2001, men en alvorlig ulykke -med 5 døde og 47 sårede- fandt sted i 1999. Et natligt arbejdshold havde sikret arbejdsstedet med en ”hund” -som man ville sige på DSB´sk- en stopklods/”sko”. Ved arbejdets ophør næste morgen, glemte man at fjerne ”skoen”, og første morgentog -vogntog nr. 4- påkørte denne med en fart á 50 km/t og styrtede i floden. Ulykken, sammen med nogle leveringsproblemer- betød, at færdiggørelsen blev forsinket. Den 15. december 2009 blev svævebanen midlertidigt indstillet pga. betænkeligheder omkring sikkerheden, og flere af de ældre understøtninger måtte fornys. Dette arbejde blev afsluttet i april 2010.
I 1970´erne bestiltes 27 nye vogntog -de, der stadig befarer banen- og som nu selv står overfor udskiftning. Disse vogntog er 24 meter lange med 4 dobbelte skydedøre. Et vogntog har 48 siddepladser og ca. 130 ståpladser. Maks.hastigheden er 60 km / t.
Vogntog nr. 2 / vognløb nr. 15, Wupperfeld. At dømme efter udseendet næsten for flotte til udrangering om et års tid.
19. september 2012.
Wuppertaler Stadtwerke underskrev den 10. november 2011 en kontrakt med firmaet Vossloh Kiepe om levering af 31 nye leddelte vogntog til erstatning for de nuværende. De nye vogntog vil blive bygget i Valencia, Spanien, og samtidig ændres strækningens forsyningsspænding fra 600 til 750 V.
Wuppertal Schwebebahn har i 2012 været lukket flere gange, i kortere eller længere perioder, for opgradering strækningen, hvilket vi ”oplevede” ved selvsyn, under vort besøg i weekenden d. 15./16. september. Her i weekenden var driften indstillet, men genoptoges de påfølgende hverdage. Arbejderne ventes afsluttet i november 2012.
"Kejservognen", det vogntog der oprindelig anvendtes af kejser Wilhelm II under en prøvetur den 24. oktober 1900, er bevaret og anvendes nu til særarrangementer, ligesom det kan lejes til egne særkørsler.
Med dette tog slutter vi med Wuppertal i morgen, sikkert til nogles store .
- -
8. oktober 2012.
Wuppertal Schwebebahn - 11.
Interieur.
Alter Markt, Wuppertal. -- 20. september 2012. -- Vogntog nr. 13 "svæver" til perron . . .
Bageste del af vogntog nr. 13 og -------------------------------------- nr. 20.
Vi går fremad gennem vogntog nr 20 . . . ^---v
- - -
Forreste del af vogntog nr. 20.
Førerplads. Wuppertal Schwebebahn vogntog nr. 20. -- 16. september 2012.
Wuppertal Schwebebahn vogntog nr. 13. -- 20. september 2012 . . .
. . . og her er WSW nr. 13 parat til at "svæve" væk.
- o -
Søndags-ekstra.
7. oktober 2012.
Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane.
Motorlokomotiver m.v.
HFHJ M 9.
HFHJ M 9. Gørløse. -- August 1960. ^---v ---v
- - -
- - -
"Andet."
HFHJ C 7 (+E 75-M 8.) Gørløse. -- August 1960.
HFHJ C 61 (+C 7-E 75-M 8.) Gørløse. -- August 1960.
Harløse station.
Harløse station på den i 1950 omlagte(nedlagte) strækning over Hillerød Lokal-Freerslev Hegn-Harløse-Skævinge. Udateret postkort.
- o -
7. oktober 2012.
Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane.
Damplokomotiver m.v.
HFHJ nr. 9. Frederiksværk. -- 22. oktober 1946.
Foto: Hesselink.
HFHJ nr. 9. Frederiksværk. ^---v
Foto: Ulf Holtrup.
- - -
HFHJ nr. 9.
Foto: Ulf Holtrup.
Hillerød station.
Hillerød station. -- Udateret postkort.
Freerslev Hegn trb.
HFHJ. Freerslev Hegn trb. set mod vest.
Perronforkanten anes stadig, selvom det er over ti år siden banen blev forlagt til kørsel over Brødeskov (Nr. Herlev) og Gørløse. -- Februar 1961.
Foto: evp.
- o -
6. oktober 2012.
Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane.
Damplokomotiver.
HFHJ nr. 6. -- kold og demonteret for alt af værdi. Islands Brygge. --- Juli 1959. ^---v
Foto: Ulf Holtrup.
HFHJ nr.6, Islands Brygge. --- Juli 1959.
Foto: evp.
HFHJ nr.8 + 6, Islands Brygge. --- Juli 1959. ^---v
Foto: evp.
- - -
HFHJ nr. 8, Islands Brygge. --- Juli 1959.
Foto: Ulf Holtrup.
HFHJ nr 8. August 1954.
Foto: P.E. Clausen, DMJK.
HFHJ nr. 8. Hillerød -- Marts 1953.
Foto: P.E. Clausen, DMJK.
. . . og her bag ved denne port, hos firmaet J. Levin *), endte de så deres dage. Kranen står allerede og venter. Hovedbygningen, Islands Brygge. -- Jul.1959.
Foto: evp.
*) Joseph Levin & Co. A/S, Islands Brygge 35-37, Kbhvn. S. -- Grundl. d. 2. marts 1886 af. Joseph Levin (f. 1859, d. 1921). Den 1. jan. 1903 omdannet til et aktieselskab med grundlæggeren som direktør.
Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
- o -
5. oktober 2012.
Wuppertal Schwebebahn - 11.
Vohwinkel depot og værksted -- nogle detailler.
Tidlige udgaver af bogier. ^---v
Eksempler på de oven på I-jernene liggende "jernbaneskinner".
Renoverede/afdrejede kørehjul. ^---v
- - -
Rundt om en "bogie" - Aksellejer: Fabrikat Jaeger -- "Frantz J" ??? 
- - -
- - -
. . . og i drift.
Strømaftager.
Kørekontroller af ældre type (se fotos af nye kontrollere på fotos fra strækningen Vohwinkel-Oberbarmen.
"Første testkørsel af enskinnesystem på forsøgsstrækningen i Köln-Deutz i slutningen af det 19. århundrede."
Til højre: "Skinnecyklen" på det lille museum. -- Bemærk, at cyklen er dobbeltrettet (kan køre både for- og baglæns).
- o -
4. oktober 2012.
Wuppertal Schwebebahn - 10.
Vohwinkel depot og værksted -- Et sporskifte.
Et vogntog -nr. 11- ankommer til Wuppertal Vohwinkel . . .
. . . passagererne stiger ud. -- Toget, der skal tilbage til Oberbarmen, er klar til at vende i "sløjfen", men det tidligere vogntog skulle i depot, så "sporskiftet" står forkert.
Herover ses øverst den lige - ubrudte - skinne (med strømskinne bagved). Nedenunder -til højre ses den kurvede "sløjfe-skinne" og til venstre "sporskiftets" kurvede/afvigende "tunge".
Som ovenstående, blot set i retning mod depotet. Det er tydeligt, at "sporet" / skinnen står til depotet.
Hvis vogntoget fortsatte her, ville det ende i depotet i baggrunden . . . 
. . . dvs. på den anden side af den åbne gårdsplads. "Sporskiftet" skal derfor lægges om:
Dette "sporskifte" består af to skinnestykker (et lige og et buet), der er ophængt under en slags skydebro/portalkran og sideforskydes indtil den rette placering er opnået. Man aner skydebroens løbehjul et par meter over skinnestykkerne.
Bemærk i øvrigt "sporet"s / skinnens konstruktion på disse billeder: Et kraftigt I-jern bærer en -næsten" almindelig jernbaneskinne, hvorpå vogntogenes "bogier" hænger / kører.
Sporskiftet er "lagt om", og det er nu det buede skinnestykke, der udfylder mellemrummet mellem de egentlige køreskinner. -- Øverst til venstre ses det lige skinnestykke (den lige "tunge"), der nu hænger frit.
Yderst til venstre: "Ringen er sluttet", mens skinnen til depotet hænger frit. Øverst til højre ses "den lige tunge".
Vogntoget kan nu passere sporskiftet og fortsætte gennem "sløjfen".
Johhh, --det er tunge sager vi omgås. --- I baggrunden ses depotet med "en blå vogn" klar til afgang, mens de to orange/blå vogntog er de senest ankomne.
Vogntog nr. 11 er kommet gennem "sløjfen" under jammer og hyl, og er nu klar til afgang fra afgangsperronen.
Set fra en lidt anden vinkel. ---> - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - ---^ Signal på "Stop".
"Ankomsthallen / -sporet" - et vogntog er på vej gennem "sløjfen" og formår lige netop af fremvise forperronen hhv. bagperronen på hver sin side af "kommandoposten" midt i kurven.
... og det hele set nedefra.
Den hele kurve/"sløjfe" med kommandoposten i centrum.
Føromtalte sporskifte set nedefra. Sporskiftet står "ret" (til ligeud kørsel - til venstre i foto). Øverst i midten kommer "sløjfe-skinnen" ned oppefra, og til højre herfor hænger det kurvede skinnestykke ("den afvigende tunge").
Kurven / "sløjfen" og det tilsvarende sporskifte i modsatte side.
- o -
3. oktober 2012.
Wuppertal Schwebebahn - 9.
Vohwinkel depot og værksted.
Når man kommer ind i depotets / værkstedets store uoverdækkede gård, . . .
. . . er noget af det første man får øje på -i gadeplan- denne lille miniudgave af svævebanens ophængning.
. . . ligesom man mødes man med denne lille portal foran indgangen. (Tv.) Hjulet -der også ligger i gården-, er en ældre udgave af et af vogntogenes kørehjul . . .
. . . mens der her ses en række nye / nyafdrejede hjul,
- lige til svævebanen.
I "ankomsthallen" - den del af depotet, hvor de ankommende vogntog kommer ind,- "hang" disse vogntog,
numrene 8, 11 og 1. Nr. 1 -til højre- er lige kommet ind, og slutlyset er endnu ikke slukket.
Vogntog nr. 18 - forreste del- adskilt og under et større eftersyn . . .
. . . interiør . . .
. . . mellemled . . .
. . . og bagende.
I depotets "afgangshal"/udkørselsende hang vogntogene (nr. 20 og 27 m. fl. i "kø" bagud) klar til udkørsel næste dags morgen (mandag).
Formentlig på grund af de store ombygninger i Oberbarmen, var driften indstillet i weekenden.
Udkørselsporten med signal visende "Stop". Der er "højt ned", hvis man klemmer sig mellem porten og vognsiden !
Nede fra "gårdspladsen" ser det således ud . . . ^---v
. . . med vogntog nr. 16 klar som "første morgentog" - lige ved "sporskiftet" mod "strækningssporet(-skinnen).
Banens sporskifter -tunge sager- ser vi på i morgen, onsdag.
- o -
2. oktober 2012.
Wuppertal Schwebebahn - 8.
Svævebanen Wuppertal - Oberbarmen.
Oberbarmen.
Endestationen Oberbarmen inden nedenviste ombygning.
Den gamle station / depot ? i Oberbarmen under ombygning/udvidelse. -- 20. september 2012. ^---vvvv
Som man ser, er der et omfattende ombygningsarbejde i gang. Jeg har ikke set ombygningsplanerne, men vort (nogle af de deltagende SHS-medlemmer) blev enige om, at der sikkert var tale om en udbygning af, måske etablering af et depot til de nye køretøjer, der kommer næste år, og pludselig forlanger plads samtidig med de gamle køretøjer.)
Man aner samtidig, at hele taget er skåret af bygningens "forende". Dette skyldes næppe nedrivning, med fjernelse af hensyn til, at man er nødt til at nedskære hele eller dele af det store tunge skinneanlæg og fjerne det med kran (se 1. oktober), ligesom de nye arrangemneter vel tilsvarende skal sænkes ned via kran.
Bemærk spindelen/spiralen -til højre- til "opløftning" af fodgængerne (ses også på kortskitse 1. oktober). Det synes tydeligt, at de har set/læst Erik, My 1 2 87´s side om Helix´er til modeljernbanen: Helix Calculator eller
http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=90&Itemid=132
- - -
At det meste af banen "står på pæle" bliver mere og mere tydeligt . . .
. . . her det sydøstlige hjørne . . .
. . . gavlen og det nordøstlige hjørne.
Nej, --det er ikke gulvet i depotet. Det er et "gulv" i "stue-etagen", lige over flodens vand . . .
. . . der løber lige under bygningen.
Her ses det "rimelig tydeligt", at der "er hul igennem (under)" bygningen . . .
- - -
. . . Taget er væk og kranerne er igang med nye og gamle skinner (se også 1. oktober). Jeg gætter på, at det meste af den gamle "sløjfe" er mere eller mindre uberørt nede i "bagenden" af bygningen, og at de/nogle nye depotspor skal tilføjes og indrettes til div. opgaver i den store/lange "forende", så den måske -principielt- bliver som depotet i Wuppertal Vohwinkel.
- o -
1. oktober 2012.
Wuppertal Schwebebahn - 7.
Efter ankomsten til næstsidste station, Wupperfeld, måtte resten af strækningen -en lille kilometer- tilbagelægges til fods. Årsagen hertil var, at sidste station -Oberbarmen, og strækningen dertil- var lukket for passagertrafik.
Da der -til levering i 2013- er bestilt "et totalt sæt" nye vogntog, er man i færd med at ombygge den gamle stationsbygning.
Ved ankomsten til den midlertidigt optagne stationsforplads, blev man derfor mødt med dette store skilt, om de igangværende byggerier og de deltagende firmaer . . .
. . . suppleret med en kortskitse over det kommende udseende.
Som det ses, kommer banen ind fra venstre -svævende over floden Wupper. "Banen" deles i to og fortsætter ind i stationsbygningen, der fremover skal afsluttes med en sløjfe (ca. i midten) og depotspor i den bageste, højre del af den store hal i den gamle bygning (fotos følger 2. oktober).
Tilfældigvis er jeg i weekenden blevet spurgt -netop- om, hvordan togene blev vendt, så hvor heldigt ! ! !
Det var allerede planlagt til mandag d. 1. oktober.
Vogntog nr. 24 ankommer til "sløjfen" . . .
. . . og fortsætter ind i sløjfen (her ganske vist vogntog nr. 12) . . .
. . . der under jamren og hvinen . . .
. . . kæmper sig gennem den lille kurveradius . . .
. . . men dog kommer helskindet ud.
- - -
Vogntog nr. 13 - Bemærk den store "enkelt-skinnede" bogie. Det er tunge sager, men det er effektivt.
Sløjfen set fra modsatte side. Til venstre anes lidt af den gamle stationsbygning - den ser vi på i morgen.
Nye skinner (de brune) er ved at blive lagt på plads . . .
. . . mens de gamle er under nedtagning. Der er -for en sikkerhedsskyld- allerede sat en kran på dem.
Ende . . .
. . . som der ofte stod på filmene "i gamle dage". Hvis ikke sidste bæring, så en af dem - her er der kun depotet tilbage.
- o -
Forrige side: September 2012
Næste side: November 2012.