EVP.DK

EVP logo

Frederikshavn - Skagen Banen

Skagensbanen - SB

Indhold


Løst og fast om Skagensbanen

Skagensbanen (SB) mellem Frederikshavn og Skagen åbnede den 24. juli 1890 som privatbane. Ved åbningen var banen en metersporet smalsporbane, men "genåbnede den 6. juni 1924 som normalsporet privatbane.

I 2001 blev Skagensbanen sammenlagt med den anden nordjyske privatbane, Hjørring Privatbaner (HP) til Nordjyske Jernbaner (NJ). Den 6. august 2017 overtog Nordjyske Jernbaner driften på den tidligere statsbanestrækning Frederikshavn-Hjørring-Aalborg samt lokaltrafikken syd for Aalborg ned til Skørping.

Læs historien om Skagensbanen på Jernbanen.dk



Kort over Skagensbanen 1892.

Ved overgangen til normalspor blev der, udover en bane- forlægning lokalt i Skagen by, anlagt en helt ny østligere beliggende strækning fra Frederikshavn til Jerup. De viste stationer i Elling og Rimmen blev afløst af to nye stationer på den nye strækning i hhv. Strandby og Rimmen.

Digitaliseret i kort i Det kongelige Bibliotek.



Hulsig station i smalsporsbanetiden. Postkort.

Skagen station, indvielsestoget ved overgangen til normalspor. -- 6. juni 1924.

Fotokort (kort 5 ud af 8) med motiver fra Skagen, heriblandt Skagen station, gadeside. Udateret. Arkiv: T. Rithmester.

Sommermotiv fra Skagensbanen. Stedet og anledningen er ukendt, men fotoet giver et godt indtryk af de små 2-akslede kupévogne. På kupévognen th anes banens ejendomsmærke ”FSJ”, der stod for Frederikshavn-Skagen Jernbane. Det senere ejendomsmærke ”SB” for Skagensbanen, blev først indført i forbindelse med omorganiseringen i forbindelse med omstillingen til normalsporsdrift. Arkiv: Kystmuseet, Bangsbo.

Skagen station. Et tog til Frederikshavn holder klar til afgang. Perronen er præget af sommertravlhed. Toget er oprangeret af et af de tre oprindelige damplokomotiver nr 1-3, en af de oprindelige 2-akslede kupévogne efterfulgt af én og måske flere af de i alt tre 4-akslede gennemgangsvogne, der blev anskaffet årene 1899, 1905 og 1908. Postkort. Arkiv: Kystmuseet, Bangsbo.


Køreplaner

Køreplan for Skagensbanen 1900. Bemærk rejsetiderne Frederikshavn-Skagen på 1:50-2:00 mod 0:36-0:37 i den nyeste viste køreplan.

Særtogskøreplan 1904. Km 36,2 km er den rigtige kilometerangivelse for Højen trb. De 35,0 fremgår alene af disse to gamle køreplaner fra smalsporsbanetiden. Disse køreplaner har også en angivelse i mil. Hvis man omregner angivelsen i mil til km, så kommer man også til de 36,2 km. Vi har simpelthen afsløret en meget gammel regnefejl.

Lille bog: ”A. Petersen – Lomme og Noteringsbog” fra 1907. I bogen er der i øvrigt køreplaner fra det ganske land. Arkiv: Th. Rithmester.

Skagensbanen. Køreplan. Juli 1943.

Skagensbanen. Køreplan. Maj1944.

Skagensbanen. Køreplan. 7. oktober 1951/17. maj 1952. Ark. HE.

Skagensbanen. Køreplan. Vinter 1970-71.

Skagensbanen. Køreplan. Forår 1998.

Nordjyske Jernbaner (Skagensbanen). 2015-16.

Den nye køreplan gældende 6. august 2017-9. december 2017, hvor Nordjyske Jernbaners tog når helt ned til Skørping og man nu kan rejse fra Skagen til Aalborg uden togskift. Pga køreplanens omfang vises kun hverdagskøreplanen for retningen fra Skagen mod Skørping.


Banemærker

SB-banemærke nr. 4. . . . . . SB-banemærke nr. 40. . .SB-banemærke nr. 59. SB-banemærker nr. 62-61, ca. 1965.

Skagensbanen har aldrig haft den store kreativitet over deres valg af motiver til banens banemærker.

1890: Indledningsvis to mærker (motivmæssigt - men i forskellige værdier og dermed farver) og som jeg ikke har i samlingen. Hertil et mærke med 10-punds-angivelse og værdien "20" (øre). Herefter følger (1903) det store, grønne mærke og andre mærker i andre værdier og farver. Forskellige taknings-antal af disse mærker øger antallet af numre af udgivelser, men ikke mærkernes udseende i øvrigt.

I 1933-36 indføres den lille type mærker, der bliver banens standard-mærke i resten af mærkernes "levetid". En undtagelse herfra er det "store" mærke med en idrætspige, balancerende på toppen af Vend-syssel (Skagen/Grenen) fra 1947-49. Tre forskellige værdier indenfor disse år, og senere diverse overtryksværdier. SB-"banemærke" for rutebilpakker R 6. SB-gebyrmærke G 1.

I 1950 indførtes "Rutebilmærker" (samme udseende, men med "Rutebilpk" i sort påtryk) i forskellige værdier og farver. Disse mærker afskaffedes dog igen allerede i 1954, og mærkernes angivelse "Rutebilpk" blev overtrykt. Herefter blev mærkerne benyttet som almindelige banemærker. I 1957 indførtes et "Gebyrmærke" (1,- kr) til brug ved opkrævning af diverse gebyrer, der på denne måde kunne tilsvares på en nem måde.


Fisketransporter

"I november 1948 påbegyndte DSB -i samarbejde med Skagensbanen- transport af fisk fra Skagen til København, læsset i særlige automobiler, der ved befordring via Grenå-Hundested kunne nå rettidigt på Fisketorvet. På hjemrejsen benyttedes bilerne til de tomme fiskekasser og andet gods". Foto: DSB, 1948.


Rutebiler

I 1933 anskaffede Skagensbanen sine første rutebiler og påbegyndte parallelkørsel med banen mellem Frederikshavn og Skagen, således at togafgange med få passagerer blev erstattet af rutebilture. Denne praksis fortsatte helt frem til køreplanskiftet i januar 2005, hvor Desiro-togene blev indsat.

På grund af krigsforholdene var parallelkørslen med rutebiler dog indstillet 1942-1947 bortset fra et par måneder i 1946. I 1949 blev rutebilledelsen flyttet fra Skagen til Ålbæk.

Som nævnt påbegyndte Skagensbanen i 1933 paralleldrift med rutebiler mellem Frederikshavn og Skagen. Samme år etableredes sommerruter til Grenen fra hhv Skagen og Gl. Skagen. Til denne trafik anskaffedes fra De forenede Automobilfabrikker (DfA) i Odense 3 Triangel rutebiler. De benævntes ”Trambusser” og at dømme efter de foreliggende fotos må der være tale 3 søsterbusser til de 10 ”Trambusser”, der året forinden var leveret til Aarhus Sporveje fra samme leverandør. De 3 rutebiler fik nr 1-3 ved Skagensbanen. Fra samme leverandør blev der også anskaffet en påhængsvogn til ”Trambusserne”. Endelig blev der som reserve købt en brugt bus fra Büssing, der fik nr 4 ved Skagensbanen. De 3 ”Trambusser” havde 29 siddepladser, påhængsvognen 22 og reservebussen 20. Nr 1 brændte i 1939, medens nr 3, nr 4 og påhængsvognen brændte ved en garagebrand i 1943, der var resultatet af en sabotagehandling.

I 1938 fik rutebilforbindelsen til Hjørring, der blev drevet sammen med DSB, udgangspunkt i Ålbæk og samtidig udvidedes forbindelsen med en ekstra rute. I 1939 etablerede Skagensbanen endvidere en rutebilforbindelse til Hirtshals fra Skagen hhv Ålbæk. Ruten gav forbindelse til skibsruten til Kristiansand. Til disse ruter anskaffedes i 1938 og 1939 yderligere 2 busser fra Büssing. Busserne, der fik nr 5 og 6 ved Skagensbanen var noget større end de hidtil anskaffede og havde 38 siddepladser hver. Nr 3, 5, 6 og påhængsvognen blev genopbygget efter krigen.

Banegårdspladsen med en af trambusserne. Der er ingen tegn på mørklægningstiltag, så fotoet må være enten fra perioden 1933-1940 eller, at dømme ud fra bl a barnevognsmodellen og bilen i baggrunden, fra det første 10-år efter 2. verdenskrig. Kan nogen forklare formålet med søjlen foran trambussen? Udateret postkort.

I forbindelse med etableringen af sommerruterne til Grenen i 1933 besluttede Skagensbanen at etablere en rutebilstation på Grenen. Det var naturligvis banens arkitekt Ulrik Plesner, der stod for opgaven. Plesners karakteristiske rutebilstation eksisterer stadig, men er senere blevet kraftigt udvidet i samme bjælkehytte-stil som den stil der kendetegner den oprindelige del. 31. juli 2017.


Veteranbussen

Selv om Skagensbanen i 2001 blev sammenlagt med Hirtshalsbanen til Nordjyske Jernbaner og al rutebiltrafik i baneregi ophørte i 2005, kan man stadig møde en rutebil fra Skagensbanen i Skagen.

Der er tale om en Bedford-bus anskaffet af Skagensbanen i 1937, der er blevet bevaret af Skagensbanen som veteranbus. Rutebilen blev anskaffet til en ny rute Jerup-Mosbjerg-Sindal-Hjørring, som Skagensbanen sammen med DSB havde fået koncession på. Rutebilen havde oprindeligt nr 8 hos Skagensbanen, men blev i 1960’erne omnummereret til nr 18. Rutebilen har karosseri fra J. Ørum-Petersen i Herning. Den er formentlig den eneste bevarede privatbanerutebil fra før 2. Verdenskrig. I 2006 blev den af Nordjyske Jernbaner overdraget til Skagen By- og Egnsmuseum, der i dag er en del af Kystmuseet.

Rutebilen køres og vedligeholdes af frivillige. Den kan opleves på rundture hver mandag, onsdag og torsdag i perioden ultimo maj til medio oktober. Der er afgang fra Kystmuseet kl 11..

Rutebil nr. 18 foran Skagen station. Den faste rundtur går ikke forbi stationen, men det lykkedes med Café Skagens mellemkomst at overtale chaufføren til at køre en lille ekstratur, således at rutebilen kunne fotograferes i sit oprindelige jernbanemiljø. 31. juli 2017.

Rutebil nr 18 foran Skagen station. Rutebilen har 21 siddepladser. Den oprindelige ruteangivelse i midterbæltet var Jerup-Mosbjerg-Sindal-Hjørring. 31. juli 2017.

Rutebil nr 18 foran Skagen station. -- 31. juli 2017.

Rutebil nr 18 foran Skagen station. Rutebilens 80 års fødselsdag er markeret på bagruden. Bemærk også at rutebilen har fået sit oprindelige indregistreringsnummer, P 239, tilbage. 31. juli 2017.


Skagen og de kongelige

Skagensbanen er vist den eneste privatbane, der har haft de kongelige som regelmæssige passager over en længere periode. Baggrunden var at Christian X og den kunstinteresserede dronning Alexandrine efter brylluppet i 1898 som kronprinspar var begyndt at besøge Skagen. Som kronprinspar boede de på Brøndums Hotel og hos venner, men da Christian X ved Frederik VIIIs død i 1912 overtog tronen, ønskede det nye kongepar at få en fast sommerbolig på Skagen. Resultatet blev opførelsen af Klitgården med Ulrik Plesner som arkitekt. Da transporten til og fra Skagen i Christian Xs tid primært foregik med Skagensbanen, blev der indrettet et kongeligt venteværelse på stationen.

Klitgården var kongeparrets personlige ejendom. Ved Christian Xs død i 1947 blev det aftalt at Klitgården, med tiden skulle overgå til arveprins Knud og prinsesse Caroline Mathilde. Frederik IX var ikke interesseret. Han havde nok i Marselisborg, Trend og Corselitze. Enkedronningens brug af Klitgården ophørte i 1952, hvorefter Klitgården helt overgik til prins Knud og hans familie. Ved prinsesse Caroline Mathildes død i 1995 valgte familien at afhænde Klitgården, der i dag er indrettet til refugium.

Skagen station i 1920’erne, Christian X i samtale med borgmester Søren Møller. Søren Møller var borgmester i perioden 1925-1942. Herren med bovlerhatten er justitsråd Holst. Arkiv: Lokalhistorisk arkiv Skagen. Kystmuseet.

Kongebesøg i Skagen efteråret 1933. Ifølge ”Skagensbanen 1890-1965” er damen i den blomstrede kjole Helga Ancher. Herren med det mørke hår er forfatteren Harry Solberg og herren med det lyse hår arkitekt Ulrik Plesner. Arkiv: Lokalhistorisk arkiv Skagen.

Skagen station i 1930’erne. Kong Christian X er ankommet med tog til Skagen og er, efter en forfriskning i det kongelige venteværelse, nu på vej ud til sommerboligen ”Klitgården”. Den kongelige bil bærer en ”Store Krone”-lignende nummerplade, men hvilken bil drejer det sig om? Med bistand fra Jernbanehistorisk Forum er det lykkedes at fastslå, at typen er en Humber Snipe årgang 1936, men er der tale om en bil tilhørende kongehuset eller er der tale om en privatejet bil, indlånt til lejligheden og midlertidigt forsynet med en kongehus-nummerplader? Fotoarkiv: Leni og Bent Ravnild, tidl stationsforstanderpar på Skagen station.


Stationer

Den ny normalsporsbane fik i 1924 - udover en lokal forlægning i Skagen by - et helt nyt forløb mellem Frederikshavn og Jerup med nye stationer i Strandby og Rimmen i stedet for de hidtidige stationer i Elling og Rimmen.




Frederikshavn station (DSB) - km 0,0

Frederikshavns-kort. Geodætisk Institut, 1933.

Frederikshavn-kort. KRAK 1964.

Frederikshavn station den 24. juli 1890. Indvielsestoget holder klar til afgang. Toget er oprangeret af damplokomotiv nr 2 og 3 i forspand, den ene af banens 2-akslede post- og rejsegodsvogne og banens i alt fire 2-akslede kupévogne. Den første, særligt flagsmykkede kupévogn er forbeholdt kongen og kronprinsen. Arkiv: Kystmuseet, Bangsbo.

Fra åbningen af Skagensbanen har banen haft endestation på statsbanestationen. I 1979 blev den gamle station afløst af en ny station på havnen i Frederikshavn. Skagensbanen blev samtidigt omlagt så den blev ført ind på den nye station. Ved opdelingen af det ”gamle” DSB i Banedanmark, der ejer jernbaneinfrastrukturen og det ”nye” DSB, der fortsat driver hovedparten af den skinnebårne persontrafik, blev det ”nye” DSB ejer af stationsbygningerne. Selv om Nordjyske jernbaner overtager hovedparten af persontrafikken nord for Aalborg, vil det fortsat være DSB, der ejer stationsbygningerne mellem Aalborg og Frederikshavn, og også driver de publikumsfaciliteter, der endnu er tilbage. DSB vil fortsat køre 6 daglige ture i hver retning mellem Frederikshavn og Aalborg.

Situationsplan visende nuværende og tidligere linjeføringer i Frederikshavn. De enkelte linjeføringer er kort omtalt i tidsplanen nedenfor. Udover hovedstrækningerne er vist et sidespor anlagt af statsbanerne, der i følge ”Skagensbanen gennem 100 år” i perioden 1919-1932, via en niveauskæring med Skagensbanen, gav forbindelse til en stengrav.

Situationsplan visende den nordlige del af Frederikshavn station inklusiv Skagensbanens sporanlæg. Ud fra sporplanen i 1912 er det daværende sporanlæg indtegnet på situationsplanen, statsbanernes spor med stiplet blå og Skagensbanens spor med rødt. For at give sporadgang til havneområdet for Skagensbanens smalsporede godsvogne, var det østligste hovedspor og havnesporet i perioden 1890-1924 trestrenget (på skitsen markeret med røde prikker).


Tidsplan

Efter flytningen af stationen i 1979, er det gamle baneterræn forvandlet til det, der i dag kaldes ”Rådhusøen” mellem Parallelvej og Rådhus Allé. På området er opført et nyt rådhuskompleks. Eneste tilbageværende bygning fra stationstiden er det gamle posthus, der lå lige nord for stationsbygningen.

Parallelvej set mod nord. Tv det tidligere posthus set fra gadesiden. 14. september 2017.

Omtrent samme sted før banegården blev flyttet. -- Udateret postkort”.

Parallelvej set mod nord. Længst tv det tidligere posthus. Skagensbanens spor og perroner lå lige nord for posthuset, dels på det område hvor bygningen midt i billedet, ”Rådhuscentret” er placeret, dels på den del af Parallelvej, der ligger ud for bygningen. 14. september 2017.

Den nye Skagensvej set mod nord. Den nye vej følger det tidligere banetracé, hvor banerne mod Hjørring og Skagen deltes. Banen mod Hjørring fulgte den nye vej, medens det tidligere tracé for Skagensbanen stort set er forsvundet i byområdet th for vejen. 2. november 2017.

Skagensbanens spor- og perronanlæg på Frederikshavn station set mod syd. I baggrunden ses nordgavlen af posthuset. Toget er oprangeret af motorlokomotiv M5 og personvogn F3. Skagensbanen overtog motorlokomotivet fra Aalborg Privatbaner i forbindelse med nedlæggelsen af disse i 1969. Fotoet må derfor være taget i 1970’erne. Toget holder midt i den senere anlagte Parallelvej. Fotograf ukendt. Arkiv: Kystmuseet, Bangsbo.

Havneplan 1894. Den første, inderste del af havnen blev anlagt i 1805 og de følgende år, primært som tilflugtshavn for kanonbåde. I 1830-1835 skete den første udbygning til en egentlig skibshavn. Senere fulgte begrænsede udbygninger, bl a i 1870-1871, hvor der i forbindelse med anlægget af Vendsysselbanen fra Nørresundby til Frederikshavn blev etableret havnesporsadgang. Sidst i 1880’erne påbegyndtes den store udbygning, der afsluttedes i 1891 med det viste havneanlæg som resultat. Som en del af anlægget blev der også etableret havnesporsadgang for den nye smalsporede Skagensbanen, der blev ibrugtaget i 1890. Sammenlignes med KRAK-kortet fra 1933, kan det ses at havneanlægget endnu i 1933 stort set svarer til havneanlægget i 1894.

Kilde: J Olenndorff: ”Frederikshavns Havn”, særtryk af Den Tekniske Forenings Tidsskrift, 1894.

Udsnit af havneplan 1894, hvor havnesporene er vist. Tv sporadgangen fra Frederikshavn station. For at give adgang til havnen for Skagensbanens smalsporede godsvogne, var denne sporadgang i perioden 1890-1924 trestrenget. Ved ankomsten til havneområdet deltes sporene i normalsporede og smalsporede havnespor. De smalsporede havnespor er mærket ”Skagensbanen”. Kilde: J Olenndorff: ”Frederikshavns Havn”, særtryk af Den Tekniske Forenings Tidsskrift, 1894.

Udsnit af sporplan ca. 1917, dvs i Skagensbanen smal-sporsperiode. Udsnittet viser den nordlige del med lidt af Skagensbanens sporanlæg.

Fotografierne herunder er set fra det røde X i midten af kort-udsnittet og opefter. Normalt vil dette være mod nord, men er her -desværre- set mod syd, for bedre at passe til det, der ses på fotografierne.



Frederikshavn station ca 1918. Th den daværende salonvogn *) . Tv en smalsporet personvogn på Skagensbanens spor. I baggrunden posthuset. Ifølge Kystmuseets beskrivelse viser fotografiet Kong Christian X og dronning Alexandrine, antagelig på gennemrejse til Skagen. Fotograf Herluf W. Jensen, Frederikshavn. Arkiv: Kystmuseet, Frederikshavn.

Frederikshavn station ca 1918. Tv en smalsporet rejsegodsvogn og bag den en smalsporet godsvogn på Skagensbanens spor. I baggrunden posthuset.

Ifølge Kystmuseets beskrivelse viser fotografiet dronning Alexandrine på Frederikshavn station, idet det bemærkes, at regentparret, når de skulle til Klitgården i Skagen, typisk sejlede med kongeskibet til Frederikshavn og derfra benyttede tog til Skagen. Flere enkeltheder i de to fotografier kunne dog tyde på, at der reelt er tale om samme begivenhed, som på fotografiet ovenover, f eks dronningens hat, personerne på perrontaget foran posthuset og hvilke vinduer i posthuset, der står åbne. Kystmuseet bekræfter da også at billedbeskrivelserne er gamle og ikke er verificerede i forbindelse med digitaliseringen. Fotograf Herluf W. Jensen, Frederikshavn. Arkiv: Kystmuseet, Frederikshavn.

*) DSB SB 9 / S9 / BR 692 / AZ 371.


Frederikshavn station efter flytningen i 1979.

Frederikshavn station. -- 28. april 2017, - set fra forpladsen.

Frederikshavn station. Toget 10:27 er ankommet fra Skagen. Toget returnerer til Skagen 10:38. I baggrunden ses Frederikshavn Kirke. 28. april 2017.

Frederikshavn station. Nordjyske Jernbaners tog, ankommet fra Skagen 10:27 holder i spor 2. På den modsatte side af perronen holder DSB’s IC-tog til København, afgang kl 10:33. Efter den 6. august 2017 blev Nordjyske Jernbaners karakteristiske blå togfarve den dominerende togfarve på stationen. 28. april 2017.


Apholmen trinbræt - km 2,6

Situationsplan for det tidligere trinbræt Apholmen (Aph). Trinbrættet var placeret ca 100 m nord for overkørslen for Apholmenvej med perron nordøstsiden af sporet og adgang fra Kærbækvej. Nordøst for Kærbækvej ses strandhusbebyggelsen ”Beach House”, der er under opførelse. Følges Apholmenvej mod nordøst nås Frederikshavns berømte Palmestrand. Strandhusbebyggelsen er en del af feriecenterområdet ”Palm City”, der vest for Skagensbanen er planlagt til at rumme 4 boligtårne, ”Seatower”, hvoraf 2 ses på situationsplanen, bag boligtårnene en feriecenterbebyggelse og fjernest, vest for rute 40 Skagensvej en større golfpark. I lokalplanen for området indgår også en genåbning af Apholmen trinbræt i forbindelse med etableringen af en nivaufri stikrydsning af Skagensbanen.


Apholmen trinbræt blev etableret i 1996 og nedlagt igen sammen med trinbrætterne Naptjert og Højen i forbindelse med indsættelsen af Desiro-togene i januar 2005. Begrundelsen var at de 3 trinbrætter var meget lidt benyttede og at man ved nedlæggelsen kunne reducere rejsetiden. Napstjert måtte dog genåbnes året efter pga lokale protester.

Byudviklingen i Frederikshavn har imidlertid gjort en genåbning af trinbrættet aktuelt. I Frederikshavn Kommunes lokalplan FRE.F.10.37.02 ”Feriecenter nord for Frederikshavn”, dateret 13. marts 2014 beskriver således en mulig genåbning af trinbrættet. Baggrunden er den igangværende etablering af feriecenterområdet ”Palm City”. Færdigt udbygget rummer det en større golfpark, en feriecenterbebyggelse, 4 boligtårne navngivet ”Seatower” og strandhusbebyggelsen ”Beach House”. Lokalplanen muliggør også genetablering af Apholmen trinbræt i forbindelse med en niveauifri stikrydsning af Skagensbanen. Stien skal forbinde den vestlige og østlige del af ”Palm City”. Der er ingen dato på en evt genåbning af trinbrættet, men det afhænger givetvis af hvornår byggeplanerne er realiseret så langt at transportbehovet er til stede. Den direkte togforbindelse til Aalborg, der realiseres med køreplanskiftet den 6. august 2017 vil give et ekstra incitament til at benytte trinbrættet.

Skagensbanen set mod nord fra overkørslen for Apholmenvej. Det nedlagte trinbræt lå på banens højre side ca 100 m nord for overkørslen. I baggrunden ses strandhusbebyggelsen ”Beach House under opførelse. Den 30. juni 2017.

Skagensbanen set mod nord, hvor det nedlagte trinbræt lå på banens højre side. Alle spor af perronen er i dag fjernet. -- 30. juni 2017.

Illustration i Frederikshavn Kommunes lokalplan FRE.F.10.37.02 ”Feriecenter nord for Frederikshavn”, dateret 13. marts 2014. Illustrationen viser hvorledes boligtårnene vil tage sig ud fra krydset Apholmenvej/Kærbækvej. Apholmenvej er set mod vest mod overkørslen over Skagensbanen. Boligtårnene er forudsat at være 41 m og 48 m høje for henholdsvis de yderste og de midterste boligtårne. Bag boligtårnene ses den omfattende feriecenterbebyggelse.

Illustrationsplan i Frederikshavn Kommunes lokalplan FRE.F.10.37.02 ”Feriecenter nord for Frederikshavn”, dateret 13. marts 2014. Illustrationsplanen viser hvorledes hele feriecenterområdet ”Palm City” kan komme til at se ud. Sydvest for rute 40 Skagensvej en større golfpark, mellem rute 40 Skagensvej og Skagensbanen selve feriecenterbebyggelsen nærmest rute 40 Skagensvej og de 4 boligtårne, ”Seatower” ud mod Skagensbanen og endelig nordøst for Skagensbanen strandhusbebyggelsen ”Beach House”.

Det første af de 4 boligtårne, ”Sea Towers” er nu under færdiggørelse. Boligtårnets 49 lejligheder er dog næppe nok til at formå Nordjyske Jernbaner til at genåbne trinbrættet. -- 10. maj 2018.


Elling trinbræt - km 5,3

Situationsplan for den tidligere Elling station og banens tidligere skæring med Elling Å. Stationen blev nedlagt i 1924 ved overgangen fra smalsporsdrift til normalsporsdrift, der betød ibrugtagning af en helt ny jernbanestrækning mellem Frederikshavn og Jerup.

Den bevarede tidligere stationsbygning og skæringen med Elling Å er markeret med O. På engen mellem Elling Tømmerhandel og Elling Å ses stadig et stykke af den gamle jernbanedæmning. Den tidligere jernbanebro blev efter 1924 genbrugt som vejbro over Elling Å ved Mariendals Mølle.

Elling station. Stationsbygningen (tv), der er en banemesterbolig med kontor og ventesal, er opført 1918, så fotoet må stamme fra perioden 1918-1924. I midten ses Elling Kirke og th præstegården. Ved banens åbning i 1890 var der kun en ventesal af træ af samme type som på Bunken trinbræt. Træ-ventesalen blev i 1907 afløst af en mindre bygning. Postkort. Elling sogns Lokalhistoriske Arkiv.

Elling station, hovedbygningen set fra tidligere sporside i retning mod Skagen. Foto: Th. Rithmester.

Den gamle stationsbygning d. 26. maj 2007. Bygningen er i dag en del af en privat ejendom på adressen Kingosvej 1 i Elling by. Det karakteristiske store tagudhæng gør den let genkendelig.


Krydsning af Elling å

Ved anlægget af banens nye bro over Elling Å stødte man i 1922 på dele af et klinkbygget skib. Arbejdet blev standset og Nationalmuseet tilkaldt. Dengang var interessen for sådanne skibsvrag ikke så stor, så efter at skibet var delvis frilagt, det var konstateret at der ikke var tale om et vikingeskib og skibet var blevet fotograferet, så lod Nationalmuseet skibet tildække igen.

Med bl a udgravningen af Skuldelevskibene, der i dag er udstillet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, skabtes en ny interesse for de tidligere fund af skibsvrag. Notaterne om hvor skibet lå, har ikke været alt for nøjagtige, for i 1962 gravede man på vestsiden af Skagensbanen før man året efter genfandt skibet på østsiden af banen.

I 1968 gennemførtes så bjærgningen af skibet. Efter frigravning og afstivning af skibet kunne man den 24. oktober 1968 om morgenen ved hjælp af en af DSBs sporkørende kraner løfte skibet op på en jernbanevogn og transportere det pr bane til Frederikshavn, hvorfra den sidste strækning til Bangsbo-museet med Falcks hjælp blev tilbagelagt på en blokvogn.

Situationsplan visende Skagensbanens bro over Elling Å efter forlægningen og over-gangen til normalsporsdrift i 1924.

Fundstedet for Ellingåskibet ved broen er vist med et x .


Politiken havde sagen på forsiden dagen efter med overskriften ”Enestående skib hævet” og skriver bl a: ”Skibet betegnes af eksperter som betydeligt bedre bevaret end Skuldelev-fundene ved Roskilde Fjord.”

Skibet er nu udstillet på Bangsbo–museet. Skibet er tidsbestemt til midt i 1100-tallet. Der er tale om et handelsskib fra den tidlige middelalder, hvor Elling Å var sejlbar helt op til Elling by og udgjorde en naturhavn

Om morgenen den 24. oktober 1968. Efter at Ellingåskibet er gravet fri på sin plads i åbrinken, spulet fri for aflejret materiale og ”indpakket” i en solid afstivning er dagen for selve bjærgningen oprundet. DSBs kran har her fat i skibets afstivning og trækker skibet ud i selve åen. Foto: Baneformand Henrik Poulsen, Strandby, arkiv: Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv.



Om morgenen den 24. oktober 1968. DSBs kran har løftet Ellingåskibet fri af åens vand. Kranen er skinneudlægningskran 156 med hjemsted i Aarhus. Kranen var leveret af Krupp-Ardelt i 1963. Foto: Baneformand Henrik Poulsen, Strandby, arkiv: Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv.

Ellingåskibets fundsted ligger yderst tv i billedet syd for åen og øst for banen. Om morgenen den 24. oktober 1968. Det afstivede Ellingåskib hænger svævende over sporet, før det sættes ned på en jernbanevogn, der skubbes ind under skibet. Foto: Baneformand Henrik Poulsen, Strandby, arkiv: Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv.

Naturområde på østsiden af banen lige nord for krydsningen med Elling å, set mod nord. -- 28. april 2017.

Samme sted, fremskudt signal for indkørselssignalet til Strandby. -- 28. april 2017.

Jernbanebroen over Elling å set mod vest. -- 28. april 2017.


Strandby station - km 6,3

Den nuværende Strandby station er åbnet i 1924, idet Skagensbanen i forbindelse med omstillingen fra smalspor til normalspor blev forlagt mod øst på hele strækningen fra Frederikshavn til Jerup. Man prioriterede at betjene det noget større fiskerleje Strand-by fremfor landsbyen Elling.

Strandby station er beliggende på vestsiden af Strandby. Stationen var ved anlægget forsynet med både krydsnings-spor og læssespor. Sidesporene blev fjernet i 1969, men krydsningssporet blev etableret igen i 1993. Stationsbygningen er frasolgt til privat erhverv. Der er tillige bevaret et muret varehus på stationen. Stationsbygningen er tegnet af Ulrik Plesner.

Tegning: Helge Erlandsen, 2017.



I Strandby blev der 1938-1945 udvundet naturgas. På fotoet ses på arealerne vest for stationen. Th det såkaldte ”Gashus”. I bagrunden ses stationsbygning og varehus. Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv.

Strandby station den 28. april 2017 set mod nord med krydsningsspor og hovedspor i forgrunden og den frasolgte stationsbygning i baggrunden.

Strandby station den 28. april 2017. Den frasolgte stationsbygning set fra Jernbanevej.

Det murede varehus stammer ifølge BBR-registret fra stationens åbning i 1924 og må derfor være tegnet af banens arkitekt, Ulrik Plesner. Arkitektens stationsbygninger og øvrige murede varehuse er alle teglhængte med tagformen halvvalm, se stationsbygningen i baggrunden. Tagformen på varehuset i Strandby er imidlertid helvalm med et stort udhæng. Som det ses på fotoet fra gasudvindingen 1938-1945 eksisterede den nuværende tagform allerede dengang. Der er ikke i det pt anvendte kildemateriale fundet nogen forklaring på den afvigende tagform. Varehuset har tilsyneladende i dag ikke anden funktion end at fungere som lætag over cykelparkeringen.

Varehus set fra syd. -- 28. april 2017.

Syd for Strandby, set mod syd ned mod Elling Å. -- 28. april 2017.

Indkørselssignal fra syd. -- 28. april 2017.


Rimmen station - km 8,5 / 9,5 (før/efter 1924)

Den nuværende Rimmen station er åbnet i 1924, idet Skagensbanen i forbindelse med omstilling fra smalspor til normalspor blev forlagt mod øst på hele strækningen fra Frederikshavn til Jerup. Det betød også at Rimmen station blev flyttet. Den gamle station lå lidt sydligere, hvor den gamle linjeføring krydsede Kvisselvej. Stationsbygningen eksisterer stadig som privat beboelse i noget ombygget tilstand (Kvisselvej 21).

Tegning: Helge Erlandsen, 2017.


Den nye station er beliggende lige nord for overkørslen, hvor banen skærer landevejen mod Skagen (Skagensvej). Stationen var ved anlægget forsynet med et læssespor, men både det og et varehus blev fjernet omkring 1960. Stationen var helt lukket i en periode før og under 2. verdenskrig. Efter at stationen nogle år tidligere var omdannet til trinbræt, blev stationsbygningen solgt til privat beboelse i 1978. Stationsbygningen og et nu nedrevet muret varehus er tegnet af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933.

Rimmen st. Danmarks Jernbaner, 1933.

Rimmen station den 28. april 2017 set mod nord. I baggrunden den frasolgte stationsbygning. I forgrunden den nuværende perron. Ingen af cykelparkeringspladserne er optaget.

Rimmen station den 28. april 2017. Toget mod Frederikshavn 11:17 passerer uden stop, fordi der hverken er passagerer at afsætte eller optage.

Stationen set mod nord. 28. april 2017.

Rimmen trinbræt set mod nord. 28. april 2017.

Strækningen lige syd for Rimmen set mod syd ned mod overkørslen over Skagensvej. 28. april 2017.


Gammel Rimmen station - km 8,5

Situationsplan for den tidligere Rimmen station. Stationen blev nedlagt i 1924 ved overgangen fra smalsporsdrift til normalsporsdrift betød ibrugtagning af en helt ny jernbanestrækning mellem Frederikshavn og Jerup med nye stationer i Strandby og Rimmen.

Den tidligere stationsbygning er beliggende Kvisselvej 21, men med den oprindelige vejfacade ud mod Strandbyhedevej. Den oprindelige bygning er givet en rød indramning. Bygningen er i nyere tid forlænget ud mod Kvisselvej. -- 30 juni 2017.

Den tidligere stationsbygning på Rimmen station før 1924. Her vejfacaden mod Strandbyhedevej. 30 juni 2017. At der faktisk er tale om den gamle stationsbygning bekræftes af at bygningens opførelsesår i BBR-registret er anført som 1888.

Den tidligere stationsbygning på Rimmen station før 1924. Bygningen set fra indkørslen fra Kvisselvej. Den senere forlængelse mod Kvisselvej svarer til den del af bygningen, der har stort tagudhæng. Den oprindelige facade mod perron og spor anes for enden af indkørslen. 30 juni 2017.

Jerup station - km 13

Jerup station er anlagt midt i Jerup by, umiddelbart syd for overkørslen for Sindalvej. Stationen havde oprindeligt kun et læssespor, men efter ombygningen til normalspor i 1924 fik stationen både krydsningsspor og læssespor. Den nuværende stationsbygnings udseende er, som det også gælder næsten alle banens øvrige stationsbygninger, resultatet af en ombygning foretaget af Ulrik Plesner. Undtaget er dog en mindre, nordlig tilbygning fra 1946. Ulrik Plesner har også tegnet et nu nedrevet varehus. Stationsbygningen er frasolgt, men henstår i dag ubenyttet og primitivt aflukket.

Jerup station (Jeu), situationsplan 2017. Tegning: Helge Erlandsen.

Banemærke annulleret i Jerup.



Jerup station. Luftfoto af Søndergård i forgrunden ca. 1962. Gården er set i retning mod nordvest. Bag Søndergård ses stationens nu nedrevne varehus, der er af samme type som det endnu eksisterende varehus på Hulsig station. Længst tv ses stationens fold. Elling sogns Lokalhistoriske Arkiv.

Jerup station den 26. maj 2007. Stationsbygningen inden forfaldet for alvor satte ind. Set fra perronsiden. Foto: Th. Rithmester.

Jerup station den 26. maj 2007. Stationsbygningen inden forfaldet for alvor satte ind. Set fra gadesiden. Foto: Th. Rithmester.

Jerup station den 28. april 2017. Set mod syd fra overkørslen for Sindalvej. Tv den frasolgte og aflukkede stationsbygning, i midten hovedspor og krydsningsspor med perronanlæg og th den tidligere læssevej, der pt anvendes i forbindelse med banevedligehold.

Jerup station den 28. april 2017. Den frasolgte og aflukkede stationsbygning. Tilbygningen længst tv er fra 1946. Efter en konkurs i 2014 er bygningen reelt ejerløs og i forfald. Udsmykningen af de aflukkede vinduer og døre skyldes kunstprojektet ”Forladte Facader”, gennemført i 2016 med støtte af flere fonde herunder Statens Kunstfond. Folketingets kunstudvalg besøgte stationen den 13. juni 2017.

Jerup station den 28. april 2017. Set mod nord mod overkørslen for Sindalvej. I forgrunden overgangen til perronen ved krydsningssporet.

Jerup station 1948, set fra Søndergårdsvej. Kontrasten til den aflukkede og forfaldne stationsbygning i 2017 er markant. (Foto: Helge Finsen i ”Arkitekten Ulrik Plesner” af Helge Finsen, 1951).



Jerup station, den frasolgte og aflukkede stationsbygning. -- 28. april 2017.

Jerup station. 28. april 2017.

Jerup station, strækningen nord for stationen set mod nord fra overkørslen for Sindalvej. -- 28. april 2017.

Jerup station, arbejdskøretøj hensat på den tidligere læssevej. -- 28. april 2017.

Affaldspose fra Nordjyske Jernbaner.

Placering af bus-vente- / læskure. (Tegn. evp).


Napstjert trinbræt - km 15,7

Napstjert station er beliggende ved overkørslen for Napstjertvej. Stationen var oprindeligt et billetsalgssted uden sidespor oprettet ved Skagensbanens åbning i 1890. I en periode har der været et sidespor. Siden 1935 har stationen været et trinbræt.

Den nuværende stationsbygnings udse-ende er som det også gælder næsten alle banens øvrige stationsbygninger, resul-tatet af en ombygning foretaget af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Stationen blev solgt til privat beboelse i 1968, hvor et pakhus samtidigt blev nedrevet.

Napstjert station (Nap), situationsplan 2017. Tegning: Helge Erlandsen.



Napstjert trinbræt 1945 før stationsbygningen blev solgt til privat beboelse. Elling sogns Lokalhistoriske Arkiv.

Napstjert trinbræt 2005 før perronen blev flyttet til den nuværende sydligere placering. Trinbrættet blev lukket i januar 2005 i forbindelse med ind-sættelsen af Desirotogene, men genåbnet 2006 efter lokalt pres. Ventesalens lidt miserable vedligeholdelsestilstand kan sikkert tilskrives, at lukningen havde været planlagt gennem et stykke tid. Elling sogns Lokalhistoriske Arkiv.



Den nuværende perron på Napstjert station den 28. april 2017. Perronen er set mod nord mod overkørslen for Napstjertvej og den gamle stationsbygning.

Den gamle stationsbygning på Napstjert station den 28. april 2017. Bygningen er set fra perronsiden. Stationsbygningen fremstod oprindeligt som nabostationerne i rødstensmurværk, men er efter frasalget blevet hvidmalet.

Den gamle stationsbygning på Napstjert station den 28. april 2017. Bygningen er set fra vejsiden.

Napstjert station den 28. april 2017. Perronen er set mod øst. Bemærk at ingen af de ganske få cykelparkeringspladser er udnyttet.

Napstjert trinbræt, perronen set mod nord med læskærm og rejsekortudstyr. -- 28. april 2017.

Napstjert trinbræt, den tidligere stationsbygning set fra overkørslen for Napstjertvej. -- 28. april 2017.


Ålbæk station - km 19,9

Ålbæk station er anlagt midt i Ålbæk by, umiddelbart syd for overkørslen for Centralvej/Gårdbovej. Stationen havde fra starten både krydsningsspor og læssespor. Skiftende planer om at Ålbæk skulle være udgangspunkt for en ny bane mod Hjørring, udsatte en tiltrængt istandsættelse og udvidelse af stations-bygningen.

I mellemtiden var den gamle stationsbygning endt i så dårlig stand, at man valgte at opføre en helt ny station efter tegninger af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Tegningerne er dateret 1932, så det er tvivlsomt om Ulrik Plesner selv kom til at gennemføre byggeriet.

Ålbæk station (Ålb), situationsplan 2017. Tegning: Helge Erlandsen.



Ålbæk station, overkørslen for Gårdbovej/Centralvej set mod øst umiddelbart nord for stationen i begyndelsen af 1900’tallet, altså i smalsporsbanetiden. Hotel Mygind blev opført omkring år 1900. Bemærk indkørselssignalet på perronenden th og sikringen af overkørslen i form af skiltet med påskriften ”Pas paa Toget” tv.

Aalbæk station. Danmarks Jernbaner, 1933.

Ålbæk station den 28. april 2017. Stationsbygningen set mod nord fra perronsiden. Stationsbygningen er i dag frasolgt til privat beboelse. Fremspringet midt på bygningen er afsluttet i en altan. Iht Ulrik Plesners originale tegninger fra 1932 skulle fremspringet være afsluttet med en karnap. Da Ulrik Plesner døde i 1933, kan forklaringen være at andre har fuldført byggeriet.

Et nu nedrevet, muret varehus havde formentlig overlevet fra smalsporsbane-tiden, fordi Ulrik Plesner simpelthen ikke nåede at ombygge det før sin død. Bygningen var uden ligheder med Ulrik Plesners murede varehuse med teglhængt tag med halvvalm. Et sådant eksisterer stadig i Hulsig. Pakhuse i Ålbæk havde saddeltag og tagpapbeklædning og lignede et standard varehus på mindre statsbanestationer, hvilket harmonerer med at de oprindelige bygningsanlæg fra 1890 var tegnet af statsbanearkitekten Thoma Arboe.

I 1949-1950 opførtes en stadig eksisterende rutebilgarage for 4 af banens rutebiler. Samtidigt flyttede man ledelsen af busdriften til Ålbæk station. Garageanlægget eksisterer stadig (se nedenfor).

Ålbæk station den 28. april 2017. Stationsbygningen set vest fra Stationsvej. Den lille sidebygning tv, der er opført i en skæv vinkel med hovedbygningen, fremgår heller ikke af Ulrik Plesners originale tegninger fra 1932. Som med den manglende karnap kan forklaringen være at Ulrik Plesner døde i 1933, og at andre har fuldført byggeriet.

Ålbæk station den 28. april 2017. Forholdsvist godt udnyttede cykelparkeringspladser nord for stationsbygningen.

Ålbæk station den 28. april 2017. Toget 12:08 mod Skagen er på vej ind på perronen for at afvente toget 12:09 mod Frederikshavn. Signalsystemet, der er uden automatisk togstop (ATC), tillader ikke samtidig indkørsel fra Skagen. Toget mod Frederikshavn 12:09 afventer derfor ved indkørselssignalet nord for stationen.

Ålbæk station den 28. april 2017. Først da toget 12:08 mod Skagen holder ved perronen i spor 1 th, får toget 12:09 mod Frederikshavn tilladelse til at køre ind i spor 2 tv.

Den tidligere rutebilgarage, opført i 1949 -1950. Garagen er opført vest for sporene med østvendte porte og tilkørsel via læssevejen fra Gårdbovej. Garagens beskedne ydre bærer præg af at være opført medens krigstidens rationeringer fortsat var i kraft og ethvert byggeri krævede en særskilt materialebevilling. Ålbæk. -- 30. juni 2017.


Hjørring-Aalbæk Jernbane (Aldrig anlagt)

Skitseagtig angivelse af den østlige del af Hjørring-Aalbæk Jernbane. Geodætisk Institut, 1923.

Skitseagtig angivelse af den vestlige del af Hjørring-Aalbæk Jernbane. Geodætisk Institut, 1923. Bemærk hvordan de to baner, Hjørring-Hirtshals og Hjørring-Ålbæk deles i Vellingshøj, men over en næsten 7-8 km lang strækning følges ad, næsten parallelt, i nordlig retning med kun ca 4-5 km afstand (var tænkt således).

Matrikelskellene for Ålbæk station skitseret med rød streg. ------->

De nuværende spor og bygninger er skitseret med sort streg og med stiplet sort streg er vist et projekt fra 1922 til sporanlæg ved tilslutning af en aldrig anlagt bane fra Hjørring. Denne bane skulle have en sidebane il Hirtshals. Senere ændredes projektet, så der var tale om en bane fra Hjørring til Hirtshals med en sidebane fra Vellingshøj til Ålbæk. Medens Hirtshalsbanen blev anlagt og åbnet i 1925, nåede man ikke ret langt med arbejdet, før sidebanen blev opgivet. Blandt de få aktiviteter, som man faktisk nåede var, at Skagensbanen erhvervede de nødvendige arealer til de sporanlæg, som tilslutningen af banen fra Vellingshøj krævede. Derfor ejer Nordjyske Jernbaner fortsat et helt uforholdsmæssigt stort uudnyttet jernbaneareal ved Ålbæk station.

1922-sporplanen er gengivet efter Ole-Chr. M. Plum og Birger Wilkcke: Skagensbanen gennem 100 år, DJK 1990. Tegning: Helge Erlandsen.

"Hjørring Privatbaner - Jernbanefrimærke".

Man må jo -bortset fra jordarbejderne- have ment det alvorligt med anlægget af Hjør-ring-Aalbæk-banen, siden man havde lavet stempler med banens navn, til trods for, at banen aldrig blev anlagt.



Det uudnyttede jernbaneareal i sydenden af Ålbæk station set mod syd fra en position vest for sporene og på højde med det sydligste, nuværende sporskifte. Arealet henligger i dag som naturområde. Det er indkørselssignalet fra syd, der kan ses på fotoet. Den sydlige afgrænsning ligger ca, hvor Ålbæk Klitplantage begynder i baggrunden. Ålbæk -- 30. juni 2017.


Bunken trinbræt - km 24,5

Bunken station (Buk), situationsplan 2017. Tegning: Helge Erlandsen.

Bunken trinbræt er beliggende i den sydlige del af Bunken Klitplantage ved overskæringen for Råbjergvej. Trinbrættet er svagt benyttet og har primært betydning for turister. Indtil 1975 var der en lille træventesalsbygning, der var etableret mens banen var smalsporsbane.

I forbindelse med omstillingen til normalspor, skete der en mindre udretning af linjeføringen, hvilket resulterede i at ventesalsbygningen siden lå lidt langt fra perronen. Der har i perioder været et sidespor på stedet.

Bunken trb. den 28. april 2017 set mod nord fra overskæringen for Råbjergvej. Bemærk den enlige cykel i cykelparkeringen.

Bunken trinbræt, set mod nord fra overkørslen for Råbjergvej. -- 28. april 2017.

Bunken trinbræt, set mod vest. -- 28. april 2017.


Hulsig station - km 28,0

Hulsig station er anlagt på østsiden af den lille Hulsig by, umiddelbart nord for overkørslen for Tranevej, der fra Hulsig by fører over til det store feriecenter ”Skagen Strand”, der er beliggende øst for banen. Stationen havde både krydsningsspor og læssespor.

I 1967 fjernedes krydsningssporet, stationens status ændredes til trinbræt og stationsbygningen frasolgtes til privat beboelse og købmandshandel. Den nuværende stationsbygnings udseende er, som det også gælder næsten alle banens øvrige stationsbygninger, resultatet af en ombygning foretaget af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Det skal dog tilføjes at stationsbygningen efter frasalget er stærkt præget af senere ombygninger.

Hulsig station (Hul), situationsplan 2017. Tegning: Helge Erlandsen.



Hulsig station den 28. april 2017 set fra Tranevej. Stationsbygningen bagerst og forrest det murede varehus, der i dag er indrettet med ventesal og publikumstoilet. Ulrik Plesners ombygninger omfattede også etableringen af et nyt muret pakhus, der i dag er indrettet med ventesal og publikumstoilet. Hulsig er i dag den eneste station på Skagensbanen, der har sådanne faciliteter. End ikke Skagen station har ventesal og publikumstoilet. Er det, det nærliggende store feriecenter, der er baggrunden for denne luksus?

Hulsig station den 28. april 2017. Stationsbygningen set fra Hulsigvej. Stationsbygningen er stærkt præget af de ombygninger, der er sket siden frasalget, bl a tilføjelsen af en fløj med en nu lukket købmandshandel.

Hulsig station den 28. april 2017. Det murede varehus set fra Hulsigvej. I varehuset er indrettet ventesal og publikumstoilet.

Hulsig station den 28.04.2017. Ventesalen i det murede varehus.

Hulsig station den 28. april 2017. Toget 12:08 mod Frederikshavn er på vej ind på perronen for at afvente toget 15:33 mod Frederikshavn. Signalsystemet, der er uden automatisk togstop (ATC), tillader ikke samtidig indkørsel fra Frederikshavn. Toget mod Skagen 15:32 afventer derfor ved indkørselssignalet syd for stationen.

Hulsig station den 28.04.2017. Først da toget 15:33 mod Frederikshavn holder ved perronen i spor 1 tv, får toget toget 15:32 mod Skagen tilladelse til at køre ind i spor 2 th.

Hulsig station. Strækningen set mod syd, i baggrunden overføringen for Skagensvej, th det murede varehus, der nu er ventesal med publikumstoilet. -- 28. april 2017

Hulsig station, den tidligere stationsbygning set fra Hulsigvej. -- 28. april 2017.

Hulsig station, ø-perronen set mod nord fra perronovergang. -- 28. april 2017.

Hulsig station, ø-perronen set mod nord fra Tranevej. -- 28. april 2017.


Sandmilen trinbræt - km 33,2

Situationsplan for det tidligere trinbræt Sandmilen (Sat). Trinbrættet var placeret mellem de nuværende overkørsler for hhv Natravnevej/Bakkevej og for Sandmilevej O . Den tidligere adgangsvej til trinbrættet er i dag groet helt til og den tilhørende overgang over Skagensbanen er helt sløjfet. Derimod ses den tidligere græsperron fortsat tydeligt tv for sporet i retning mod Skagen. Naturstyrelsen anmoder ved opslag om at man ikke går ind i området ved det tidligere trinbræt i perioden 1. maj-1.august af hensyn til en natravnebestand.

Turforslag omkring Skagensbanen. POLITIKEN. "Danmark rundt". Maj 1943. Skagen og området deromkring har altid været et yndet ferie- og udflugtsmål. Her har Dagbladet POLITIKEN i 1943 vist tre turforslag til den forestående sommer.


Sandmilen trinbræt blev etableret i 1916 og nedlagt igen ved overgangen til vinterkøreplanen i 1967. Trinbrættets infrastruktur omfattede alene en græsperron et stationsnavneskilt og et signal, hvor passagerne kunne signalere til toget, at der var passagerer at optage.

Trinbrættet lå i Skagen Klitplantage uden nævneværdig beboelse i nærheden. Trinbrættet var derfor anlagt alene med udflugtstrafik for øje. Navnet på trinbrættet refererer således til en af egnens seværdigheder, Sandmilen.

Sandmilen er som Råbjerg Mile en vandreklit, men hvor Råbjerg Mile er en ”ung” vandremile, der kun er i starten af vandringen fra Vesterhavet mod Kattegat, så er Sandmilen en ”gammel” vandremile, der næsten har afsluttet vandringen fra Vesterhavet mod Kattegat.

Overkørsel for Natravnevej/Bakkevej set mod Frederikshavnsvej. Tv bag Skagensbanen Skøjteløbersøen. Den 1. august 2017.

Skagensbanen set i retning mod Skagen fra overkørslen for Natravnevej/Bakkevej. Lint-tog afgået fra Hulsig kl 12:15 på vej mod Skagen. I baggrunden th for banen ses et skovklædt bakkedrag/klit, der krydser banen. Det tidligere Sandmilen trinbræt var placeret ved skæringen med bakkedraget/klitten. Afbrydelsen af skovvæksten på bakkedraget/klitten th for banen er forårsaget af anlægget af en naturgasledning parallelt med banen. Den 1. august 2017.

Skagensbanen set i retning mod Skagen fra en position nogenlunde midt mellem overkørslen for Natravnevej / Bakkevej og det tid-ligere Sandmilen trinbræt. Ved foden af det nye kilometermærke ses den gamle kilometersten. Den tidligere græsperron ses i baggrunden som en grøn flade tv for sporet. Den 1. august 2017.



Skagensbanen set i retning mod Frederikshavn. Den tidligere græsperron på Sandmilen trinbræt ses som en grøn flade th for sporet. Den tidligere adgangsvej fulgte grænsen mellem skovvæksten tv og marken th. Den 1. august 2017.

Overkørsel for Sandmilevej set mod Frederikshavnsvej. -- Den 1. august 2017.


Højen station - km 36,2

Højen station er beliggende i Skagen Klitplantage, hvor vejen mellem Højen (Gammel Skagen) og den tilsandede kirke, i dag Flagbakkevej, krydser Skagens-banen. Stationen var oprindeligt et billetsalgssted med sidespor oprettet ved Skagensbanens åbning i 1890.

Senere er stationen forsynet med krydsningsspor og læssespor, der igen er fjernet i begyndelsen af 1960’erne. Den nuværende stations-bygnings udseende er, som det også gælder næsten alle banens øvrige stationsbygninger, resultatet af en ombygning. Stationens bevarede trævarehus er en af de få bygninger, der har overlevet fra smalsporsbanetiden. Tegning: Helge Erlandsen.

Den nedlagte Højen station den 28. april 2017 set mod syd fra overskæringen for Flagbakkevej. I baggrunden det bevarede varehus. Bygningerne rummer siden 1991 det privatejede Naturhistorisk Museum Skagen. Stationens ensomme beliggenhed i en plantage, dens beskedne benyttelse og den senere overgang til museumsformål, er formentlig forklaringen på at stationen i dag fremstår som den bedst bevarede af banens mellemstationer.

Den nedlagte Højen station den 28. april 2017 set mod nord. I baggrunden overskæringen for Flagbakkevej. Fotoet er taget fra en tilplantet vold, der er anlagt på det areal, hvor der tidligere var krydsningsspor og læssespor.

Det bevarede varehus den 28. april 2017. Varehuset er et typisk trævarehus, som de fandtes på mindre privatbanestationer overalt i landet. Kun få af disse varehuse har overlevet til i dag. På Skagensbanen er det det eneste tilbageværende af denne type. ^---v

Tidligere Højen station, trævarehus. -- 28. april 2017.


Frederikshavnsvej trinbræt - km 38,0

Frederikshavnsvej station (fhv), situationsplan 2017. Linjeføringen før 1924 er vist med stiplet linje.

Frederikshavnsvej er et nyt trinbræt i den sydlige ende af Skagen, oprettet så sent som 1992. Oprettelsen er en konsekvens af Skagens fortsatte vækst. I forbindelse med omstillingen fra smalsporsdrift til normalsporsdrift i 1924 ændredes linjeføringen ind til Skagen station fra et sted lige vest for det nuværende trinbræt.

Frederikshavnsvej trinbræt. den 28. april 2017. Trinbrættet er set mod nord fra overkørslen for Frederikshavnsvej.

Frederikshavnsvej trinbræt den 28. april 2017. Trinbrættet er set mod syd mod overkørslen for Frederikshavnsvej.

Frederikshavnsvej trinbræt. den 28. april 2017. Trinbrættet er set mod vest fra Frederikshavnsvej. Bemærk de forholdsvis velbenyttede cykelstativer.


Skagen station - km 39,7

Nordjyske Jernbaner har tilsyneladende lidt problemer med regneriet. Når de på deres hjemmeside angiver at Skagen station ligger i km 38,8, så er der også tale om en fejl, for 39,0 km mærket står lige efter indgangssporskiftet og noget før overføringen for Kirkevej ! Da Hulsig er uændret 28,0 (kilometermærket ses tydeligt på et af denne "side"s fotos) vil vi holde fast i den gamle kilometerangivelse 39,7 km for Skagen !


Skagen i smalsporstiden 1890-1924

Smalsporsbanens linjeføring gennem Skagen by.

Den oprindelige banegårdsbygning i Skagen, tegnet af statsbanearkitekten Thomas Arboe. Postkort afsendt 1906.

Ulrik Plesner har afsluttet første etape*) af ombygningen af hovedbygningen, men th står stadig et udhus fra den oprindelige station. Tv. ses det daværende varehus tydeligt. Det eksisterer stadig, ombygget til beboelse. Arkiv: Lokalhistorisk Arkiv Skagen. Kystmuseet.

*) Tidsplan og etaper for denne ombygning varierer lidt fra kilde til kilde, men hvis han påbegyndte ombygningen i 1914, så er fotoet vel tidligst fra 1916.

Banegården i Skagen efter at Ulrik Plesner havde på begyndt, men endnu ikke fuldført ombygningen. Tv ses som også nævnt ovenfor det oprindelige udhus. Postkort. -- Bilerne på banegårdspladsen indikerer at tiden er omkring 1920.


Anlægget af Skagen Havn og havnebane

Skagensbanen havde en betydelig rolle i anlægget af Skagen Havn. Anlægget begyndte i februar 1904 efter at anlægget var vedtaget ved lov i april 1903.

Skagen Havn tidligt i anlægsprocessen. Den inderste del af vestre ydermole er anlagt ud til den vestre tværmole, der endnu ikke er fuldført. Tværmolen giver læ for skibe, der anvendes under anlægget. Sporet i forgrunden angives at være et tipvognsspor. Postkort. Arkiv: Lokalhistorisk Arkiv, Skagen. Kystmuseet.

Skagen Havn senere i anlægsprocessen. Vestre tværmole ser ud til at være nogenlunde færdig. I baggrunden anes hvad der må være vestre ydermole. Sporene i forgrunden er midlertidige sidespor på den smalsporede Skagensbane. En stamme af åbne godsvogne, tung lastet med kampesten er ankommet fra Rimmen. Arkiv: Lokalhistorisk Arkiv, Skagen. Kystmuseet.

Forstørrelse af stammen af åbne smalsporsgodsvogne. Sliddet på både materiel og bane må have været stort. Arkiv: Lokalhistorisk Arkiv, Skagen. Kystmuseet.


De mange kampesten, der skulle anvendes ved molebyggeriet blev indvundet i en stor stenforekomst ved udløbet af Rugholm Å i Kattegat nord for Strandby. Kampestenene blev transporteret med hestevogn til Rimmen station og herfra med Skagensbanen til Skagen. Ifølge ”Skagensbanen 1890-24. juli-1965” blev der alene i 1905 transporteret 2.877 kubikfavne svarende til knap 20.000 m3.sten til Skagen. For at klare denne store transportopgave blev der indlagt daglige ekstratog mellem Rimmen og Skagen. Se særtogskøreplanerne fra 1904 øverst på denne side. Indsættelsen af særtogene fra Rimmen betød, at man måtte etablere en drejeskive til lokomotiverne på Rimmen station. Drejeskiven blev, efter at havneanlæggene var afsluttet, genanvendt på sidesporet til gasværket i Skagen. Skagen Havn blev indviet den 7. november 1907 af Kong Fredrik VIII.

Udsnit af plan over Skagen Havn ved åbningen i 1907. Kilde: ”Skagens Havn”, særtryk af Ingeniøren Nr. 46 1907.

Udsnit af plan over Skagen Havn ved åbningen 1907 med havnesporet og dets tilslutning til Skagen station. Kilde: ”Skagens Havn”, særtryk af Ingeniøren Nr. 46 1907.



Skagen Havn 1907. Passagen mellem vestre og østre tværmole. I molen ses nogle af de mange kampesten, som Skagensbanen fragtede fra Rimmen til Skagen. I midten af bassinet ses pieren, hvor fiskepakhusene kort efter blev opført. Foto: ”Skagens Havn”, særtryk af Ingeniøren Nr. 46 1907.

Skagen Havn i smalsporstiden dvs 1907-1924. Fotoet er set mod land fra østsiden af pieren med fiskepakhusene. Postkort. Arkiv: Lokalhistorisk Arkiv, Skagen. Kystmuseet.

Skagen Havn i smalsporstiden dvs 1907-1924. Fotoet er set mod øst ved roden af pieren med fiskepakhusene. I forgrunden tv ses smalsporet, der fører ud på pieren. Postkort. Arkiv: Lokalhistorisk Arkiv, Skagen. Kystmuseet.

Rugholm Å’s udløb i Kattegat. Som det ses er ikke alle kampesten endt i Skagen. 16. september 2017.


Udnyttelsen af den store stenforekomst ved udløbet af Rugholm Å afslørede en stor mergelforekomst samme sted, som blev udnyttet i årene 1907-1909. For at fordele mergelen blev der anlagt en mergelbane, der så længe fordelingen var i gang, havde en bevogtet niveaukrydsning med Skagensbanen lige syd for Skagensbanens krydsning af Kragskov Å. Selve krydsningen beskrives som ”et bevægeligt Sporstykke, som let fjernedes hver Gang et Tog passerede Stedet”. Denne mergelbane var den første mergelbane, der anvendte trækkraft med forbrændingsmotor.

Ét af Danmarks 2 første mergelbanelokomotiver med forbrændingsmotor i arbejde på mergelbanen, der udgik fra mergellejet ved udløbet af Rugholm Å. Heste blev kun brugt til transporten af tipvognene op og ned af selve lejet.I alt udbragte de to lokomotiver knap 25.000 m3 mergel fra lejet. Lokomotiverne var lokalt produceret på Frederikshavn Jernstøberi. Ca 1908. Kilde: ”Transport paa flyttelig Sporbane ved Bratten-Jerup”, Hedeselskabets Tidsskrift 1910.

Mergellejet ved udløbet af Rugholm Å. I lejet er der fortsat mange af de kampesten, som i store mængder blev transporteret med Skagensbanen til Skagen Havn. Ca 1908. Kilde: ”Transport paa flyttelig Sporbane ved Bratten-Jerup”, Hedeselskabets Tidsskrift 1910.


Skagen station efter 1924

Skagen-kort. Geodætisk Institut, 1933.

Skagen-kort. KRAK, 1964.

Skagen station. Danmarks Jernbaner, 1933.

Fotokort (kort 5 ud af 8) med motiver fra Skagen, heriblandt Skagen station, gadesiden. Udateret. Arkiv: T. Rithmester.

Skagen by. Ca. 1960-65. Bemærk den ene af Skagenbanens "Røde Orm"-rutebiler og ?? er det en af fisketransport-vognene, der står til udluftning (bag værkstedet / øverste højre hjørne)??? Skråt oppe til venstre -i forhold til stationsbygningen- ses det nye pakhus og yderst th. ses det gamle pakhus.

Skagen station. -- 6. juni 2018. Foto: Helge Erlandsen. ^---v

Skagen station. Udeservering i vin og tapas-baren. 6. juli 2018. Foto: Helge Erlandsen.

Skagen station set fra krydset Sct Laurentii Vej/Chr X’s Vej. Mellem krydset og stationen er der i dag P-plads, på grunden hvor det nu nedrevne Hotel Skagen lå. 28. april 2017.

Skagen station. Cykeludlejningen, der holder til i den sydlige tilbygning til stationsbygningen. 28. april 2017.

Skagen station. Den aflukkede banegårdshal med udgangen til forpladsen. Banegårdshallen er overtaget af værtsparret for vin og tapas-baren i nordfløjen.

Skagen station. Den aflukkede banegårdshal med udgangen til perronerne. 28. april 2017.

Skagen station set fra perronsiden. 28. april 2017.

Skagen station. -- 6. august 2017. Foto: Thomas Boberg Nielsen.

To stk. Dm i spor 2 på Skagen st. -- 28. juni 2016. Foto: Poul Andersen.

Sporstopper, Skagen. Bemærk bagstopperen i form af, først en mindre supplements-klods til stopperen, så en betonklods.

Skagen station, togafgang i spor 3. 28. april 2017.

Det murede pakhus i Skagen set fra sporsiden. Pakhuset er opført i forbindelse med den omlægning af strækningen i Skagen by, der fandt sted i forbindelse med overgangen til normalspor i 1924. Pakhuset fremstod oprindeligt i rødstensmurværk, men er senere blevet pudset og malet skagensgul. Senest er pakhuset blevet malet rødt. 28. april 2017

Skagen station, samme pakhus set fra vejsiden. Pakhuset er tegnet af Ulrik Plesner. Det tidligere godsbaneterræn er i dag udlagt til P-plads. 28. april 2017.

“Fiskemelstoget” i spor 3 i skagen. -- 28. juni 2016. Foto. Poul Andersen.

Standningsmærke for “Fiskemelstoget” når det ankom i spor 3. Toget blev delt og når bagerste del var bortrangeret, blev der trukket frem i spor 3, og linieblokken blev opløst. 28. juni 2016. Foto: Poul Andersen.


Remiser og værksteder

Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933, forestod opførelsen af det centrale værksteds- og remisekompleks. I midten stod en karakteristisk smedje- og kontorbygning kronet af et vandtårn. Mod syd stod en 5-sporet ringremise og mod nord en 3-sporet værkstedsbygning. Ringremisen er tidligere nedrevet, medens værkstedsbygningen er både forlænget og suppleret med to yderligere værkstedshaller mod nord sammenbygget med den oprindelige værkstedshal.

Kommunen har tidligere karakteriseret smedje- og kontorbygningen med vandtårnet samt den oprindelige værkstedshal som bevaringsværdige. Genåbningen af værkstedet betød at Nordjyske Jernbaner ønskede at bruge de nyeste, nordlige værkstedshaller, medens man ingen brug havde for de tidligere nævnte bevaringsværdige bygninger. De overskydende bygninger og arealer blev derfor frasolgt med henblik på en udvidelse af bebyggelsen ”Remisen”.

I 2016 indkøbte Nordjyske Jernbaners 13 Alstom Lint-tog, hvilket medførte genåbning af værkstedet i Skagen. Værkstedet blev ellers lukket i 2007 og de resterende værksteds- og remisearealer sat til salg i 2008, men pga finans-krisen blev salget aldrig gennemført.

Skagen st (Sgb), værksteds- og remiseområdet, situationsplan 2017.

1. Bevaringsværdig 1-sporet remise. 2. Placeringen af den tidligere 5-sporede ringremise. 3. Bevaringsværdig smedje- og kontorbygning med vandtårn. 4. Bevaringsværdig værkstedsbygning. 5. Værkstedsbygninger, genåbnet i 2016. 6. Tre nye private dobbelthuse. Tegning: Helge Erlandsen.



Den bevaringsværdige 1-sporede remise midt i bebyggelsen ”Remisen” omgivet af bebyggelsens små dobbelthuse. 28. april 2017.

Den bevaringsværdige smedje- og kontorbygning med vandtårn. Den lidt underlige udformning af den gulmalede sydgavl skyldes at gavlen oprindelig var en indvendig væg i skellet til den nedrevne 5-sporede ringremise. Nedrivningen af værkstedshallen bag smedje- og kontorbygningen med vandtårnet betød, at bygningen blev fritliggende og langt mere synlig. Bygningen forudsættes indrettet til beboelse. Th dobbelthuse i bebyggelsen ”Remisen”.

Østgavlene af de 3 sammenbyggede værkstedshaller. De to nordligste haller (th) er istandsat , medens den sydligste, bevaringsværdige hal (tv) forudsættes nedrevet. Vandtårnet, der kroner smedje- og kontorbygningen, ses over hallen. Nedrivningen af hallen betyder at smedje- og kontorbygningen med vandtårnet bliver fritliggende og langt mere synlig.

Tv. Istandsatte værkstedshaller med nye sporforbindelser. Th den ældste værkstedshal, der forudsættes nedrevet. Sporforbindelsen er afbrudt.


Havnebanen

Skagen station, havnesporet set mod øst fra det tidligere godsbaneterræn med krydsningen af Chr X’s Vej. 28. april 2017.

Skagen station, havnesporet set mod øst med krydsningen af Sct Laurentii Vej i forgrunden. 28. april 2017.

Skagen station, Skagensbanens nu nedrevne fiskepakhus på havnen, opført 1916 og tegnet af arkitekt Ulrik Plesner. Digitaliseret tegning i Danmarks Kunstbibliotek/Det kongelige Bibliotek.


Kilder og litteratur

Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.

Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.

- Smiley -