Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:
Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! ! Skulle man alligevel "falde over" evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".
Jeg finder det ganske utroligt, at nogle ikke kan holde "nallerne" væk fra andres private hjemmesider (uden at spørge først - uden at angive hvem / hvor man har dem fra). Går de også sådan og "smårapser" i grønthandlerens fortovsudstilling, bare fordi det er muligt, og mens grønthandleren ekspederer en anden kunde og dermed ser den anden vej ? ? ? ! ! ! *)
Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning. Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn). Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere. Spørg, -hvis der er tvivl.
Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde. Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.
Ved kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.
Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid.
Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 
Vandtårne ved DSB.
- Nedenfor følger en række eksempler på fotografier af store og små vandtårne ved DSB.
Fotografierne er kun tænkt som ”smagsprøver” på nogle af de muligheder, der evt. kunne være for den modelbygger der evt. kunne tænke sig et sådant tårn på sit anlæg.
Også på dette område, kan der vist ikke henvises til litteratur, der direkte beskæftiger sig med dette område. Mange modelbaneklubber vil nok ligge inde med DSB´s lærebog ”Vejledning i Kendskab til Banernes Bygning og Udstyrelse”. Denne findes i flere årgange, hvoraf kan nævnes 1916, 1937 og 1965. I disse bøger findes meget fine forklaringer på f. eks. vandtårnes og vandkraners virkemåde.
Tilsvarende er det jydsk/fynske vandtårn af ”Thisted-typen” omtalt i DSBs gamle lærebog ”Damplokomotivet og dets Betjening”, årg. 1925, se nedenfor.
Endelig bragte det gamle modeljernbaneblad ”Modeljernbanen” i 1949-50 en flot tegning (Poul Erik Harby) af et af de høje jydsk/fynske DSB-tårne.
Højt jydsk/fynsk type af DSB-vandtårn.
Tidsskriftet "Modeljernbanen" 1949-50. Tegning: P.E. Harby.I tidsskriftet ”SIGNALPOSTEN” bragtes i 16. årg. nr 1, 1980, en artikel om vandtårne med byggebeskrivelse af en 1:87-model af nedennævnte tårn i Gjerlev (Randers-Hadsund Jernbane), den lave type af de jydsk/fynske tårne.
Originaltegning af Gjerlev-tårnet er endvidere at finde i Jydsk Model Jernbane Klubs tegningshæfte om Randers-Hadsund Jernbane (udgivet 1982).
Tidsskriftet ”LOKOMOTIVET” bragte i deres nummer 18, november 1987, en 1: 87-tegning og byggebeskrivelse af DSBs vandtårn i Assens.
Skulle den/din lokale modeljernbaneklub ikke være i besiddelse af noget af ovennævnte skriftlige materiale, kan man evt. være heldig at ”falde over” sådant på et af de mange jernbane(loppe)markeder der afholdes i vore dage.
Endelig er der måske også en mulighed for lån gennem biblioteket.
Der vil kun i enkelte tilfælde være anden undertekst end sted og dato.
Brande,
14. januar 1962.
"Vandtårnet", Høng,
15. maj 1960.
Lige til modeljernbanen.
Korsør, vandtårn og remise,
sept. 1996.
Bemærk vandstandsviseren -det lange hvide "brædt"- nederst på siden af tårnet -på fotografiet herunder.
Efter Storebæltsbroens indvielse og nedlæggelsen af de gamle Korsør og Nyborg stationer, blev også dette flotte bygningsværk overflødigt.
Måske ville det være blevet dyrt, men man kunne godt have ønsket, at en så flot bygning kunne være blevet bevaret til andet formål.
København H,
febr. 1980.
Det sidste vand er løbet ud af beholderen, og tårnet er under nedbrydning.
Langå.
8. april 2006
Silkeborg
31. marts 1968.
Vestre vandtårn, Sorø,
4. maj 1980.
(Bygningen eksisterer endnu.)
Også i stationens østende fandtes et vandtårn -vist til en gang i 1960´erne (se næste foto).
Østre vandtårn, Sorø,
DSB Ardelt-traktor nr. 105. Sorø. -- Sommer 1970. Foto: Jens Birch.
UPS !!!
16. februar 1957.
En beklagelig misforståelse mellem rangerlederen og lokomotivføreren gav dette resultat.
Det tog adskillige timer, førend lokomotivet igen var på skinnerne med alle hjul. Iøvrigt er hændelsen omtalt i tidsskriftet "SIGNALPOSTEN".
Intet er som bekendt galt for noget, uden at være godt for noget andet.
Ellers var dette fotografi med det bagvedstående vandtårn ikke blevet fotograferet.
Foto: Søren Petersen.
Thisted,
1. april 1969.
. . 
Tv: Vandtårnet i Thisted.
Th: Principskitse for vandrensning, "opbevaring" og påfyldning af vand i vandanlæg af den afbildede type. BEMÆRK varmeanlægget midt i selve tårnet som ved hjælp af røgen, der føres gennem cisternen og ud gennem tagspidsen, holder (holdt) vandet frostfrit i vinterhalvåret
”Damplokomotivet og dets Betjening”, årg. 1925.
Aalestrup,
19. maj 1966.
----
Ryomgaard
1. april 2010.
Vandtårnet i sin helhed . . .
. . . og i detaljer. 
Fotos: O.H.K.Sørensen.
Når "vi nu er" i Ryomgaard:
"Det" kan man også bruge et nedløbsrør til . . . . . når der ikke er en affaldskurv / -spand i syne.
Fotos: O.H.K.Sørensen, 1. april 2010.
"Statsbanernes Vandforsyning af damplokomotiver"
Af Morten Flindt Larsen.-
Jernbanemuseets årsskrift bringer --over tre årgange, 2008, 2009 og 2010-- en stor interessant artikel om såvel Statsbanernes vandtårne, som hele "firmaet"s vandforsyning til datidens damplokomotiver.
Heri fortæller Morten Flindt Larsen ALT, hvad der er værd at vide om dette emne, og skulle der alligevel være noget, der ikke kan læses heri, er det sikkert fordi der --desværre-- ikke var plads.
Der er mange andre spændende artikler i hæftet for år 2010 --- bl.a.
"Hvor kom fællesklassen fra?" af Lars Bjarke Christensen,
"Med lyntog til Paris. Det danske firevognslyntogs besøg på jernbaneudstillingen i Paris i 1937" af "En af besætningen" (L.H. Dybdahl)
"Jernbanens bogstaver" af Ulrik Tarp Jensen ... for bare at nævne nogle enkelte.
Køb årsskriftet på Danmarks Jernbanemuseum ...
Og hvem ved, måske kan Morten Flindt Larsen overtales til også at skrive lidt om de mest interessante privatbane-vandtårne ? ? ?
På "nettet"
Se artikel om de bevarede vandtårne på Erik, My 1 2 87´s hj.side: "Danske vandtårne og vandkraner"
"Vandtagning", Jernbanemuseet, Odense. -- 2018.
I juni 2017 åbnede Jernbanemuséet et stort, udendørs lære- og legeområde. Her er et kæmpe damplokomotiv og et otte meter højt vandtårn. Børnene kan gå på opdagelse i førerhuset og inde i damplokomotivet, hvor de kan udforske, hvordan lokomotivet fungerer med fyrkasse og røgkammer. De kan også kravle op i vandtårnet og få en
rutschetur fra toppen. Lære- og legeområdet er udviklet specielt til Danmarks Jernbanemuseum af legepladsfirmaet Monstrum.
Jernbanemuseet, Odense. --- 26. september 2018.
-
-Vandtagning.
Har man levet længe nok, husker man sikker fra sin skoletid, regnestykkerne: Når syv mand kan grave et hul på X timer, hvorlænge er så eem mand om at grave et lige så stort hul ???
-----------------------
Når det tager en mand xx timer at fylde en F-maskines 3500-liter vandtank med en haveslange, hvorlang tid tager det så en mand at fylde den samme tank med vand fra et vandtårn med et rør med denne dimension ??? ! ! !
Amagerbanen, Kastrup, ---^ september 1967. Jernbanemuseet, Odense. ---^ 26. september 2018.
I øvrigt en fantastisk god idé ! ! !
-
-
-
Forrige side: DSB-drejeskiver.
Næste side: Vandtårne ved privatbanerne.