Langelandsbanen i model.

 

 

Selvom jeg aldrig -modeljernbanemæssigt- har haft Langelandsbanen som egentligt arbejdsområde,
er det dog alligevel i årenes løb blevet til nogle modeller, med mere eller mindre tilknytning til banen.

Nedenfor et uddrag af fotos fra dette interesseområde.

 

Rullende materiel.

Langelandsbane-persontog, dog ikke med banens eget damplokomotiv LB 3 i front, men Amagerbanens
AB 3, "lånt" til lejligheden.   ^---v

(Bemærk den første vogn efter lokomotivet, --en postvogn.   For at skaffe passagererne passage forbi post-
kupéen og skaffe postpersonalet fred og sikkerhed (uden passagerernes gennemgang gennem postkupéen),
var der etableret en "altangang" forbi kupéen i den ene vognside.  For passagerernes sikkerhed, var der
lavet et rækværk, som dog kun var en aftagelig kæde udfor dørene til postkupéen. I vognens modsatte side
(hvor der ikke var "altangang"), var der et sæt "forsænkede" døre til postekspeditionen. )

Vognene er bygget i dåseblik,  lidt kobbertråd samt krydsfinér (vognbunden). Undervognsrammen er H0-
skinne.  Hjulene er købt, mens akselgaflerne og pufferne -begge fjedrene- er hjemmebyggede -- pufferne
af 2 mm messingrør, der er splittet ("løv-savet") op i fire "ben", og loddet fast på pufferplankerne.

AB-lokomotivet er bygget for mig af en modelbygger, der bare kan det dér, som man siger.

 

Scandia-skinnebus-tog på LB-station.   ^---v

Skinnebus-toget er bygget over et par svenske Perl-skinnebusoverdele - derfor de meget bagudhældende gavle.

Vore dages flotte skinnebusser (ætseark til hjemmebyg eller industrifremstillede) var ikke på markedet dengang.

 

Vil man evt. vide mere om Langelandsbanens rullende materiel -eller bygge noget af det i model- så kunne der være hjælp at hente i "SIGNALPOSTEN", der kan downloades her:   http://www.signalposten.dk/signalposten.php

 

Arløf-dampmotorvognen: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 årgang 1972 nr. 6

Benzinmotorvg M 1+2: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .   16. årgang 1980 nr. 1

Personvognene B 11-13: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .   16. årgang 1980 nr. 1

Person- og postvogn D 31-32: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. .   16. årgang 1980 nr. 1

Lukk. godsvogne, bivogne til skinnebusser,  IB 209-212: . . . . .   16. årgang 1980 nr. 1

 

 

 

Langelandsbane-station, her navngivet som Kædeby . . .

 . . . men der var seks andre mellemstationer, der var bygget efter samme tegning:  Longelse, Illebølle, Lindelse, (Kædeby), Tryggelev, Nordenbro og Søndenbro.  (Bemærk dog: Lindelse st, der var opført på den modsatte side af banelinien -på vestsiden- var bygget efter samme tegning, men spejlvendt, således at retiradebygningen stadig lå mod Rudkøbing og varehuset mod Bagenkop.)

 

Langelandsbanen-station, her navngivet som Kædeby.   ^---v

De hvide vindskeder og ... er illuderet med hvidt kageæskekarton.

Bygningens hovedbestanddele er appelsinkasse-krydsfinér, gråt blok-bagsidekarton, hvidt kageæske-karton, murstenspapir og små-bølget bølgepap fra en pizzakarton. Vinduer af plast med hvide selvklæbende strimler.

Løvet på perronens klippede lindetræer, er mos fra min lokale græsplæne, "formstøbt" og tørret i faconen i
en lille -til lejligheden fremstillet- trækasse.  Den fine mos-/græsgrønne farve er desværre falmet i tidens løb,
--nu afventes en gang passende, mat spraymaling.

Stationens vejfacade med adgang til "privaten" gennem den lille plankeværksdør til "gårdspladsen".  ^---v

Kampestensfundamentet under bygningen er illuderet ved "limklatter" af hvid trælim.

Kun hveranden limklat afsættes, hvorefter tørring afventes. Herefter afsættes de øvrige "klatter", der afventer
tørring. Hvis alle limklatter afsættes samtidig, risikerer man, at de løber sammen - det må ikke ske.

Når alle klatter er tørre, evt. gentaget, males de i relevante "kampestens-farver".

Bemærk: Murstenspapiret, --hjemmelavet-- desværre ikke af mig selv.  Det blev forsøgt, men resultatet blev
meget bedrøveligt, og derefter opgivet.  Det flotte resultat blev fremstillet af Skanderborg Modeljernbaneklubs daværende formand - man kunne næsten drømme om, at klubben solgte af det (scannede og mangfoldig-
gjorde et par ark (rød og gul) - evt. til videresalg via en forhandler).

Papiret har ikke det industrielt fremstillede papirs meget "stramme" murstensgengivelse, men passer meget
bedre til en gammel vejrbidt bygning, --ikke mindst til en gammel landsbykirke opført i røde munkesten.

(Se evt. Skanderborg-klubbens hjemmeside  http://www.sdmjk.dk/byggetips/mursten.asp  med gennemgang
af fremstillingsprocessen.)

Kampestensfundamentet under bygningen er fremstillet således:  Stenenes omrids er tegnet på krydsfineren,
og herefter er der påført passende store eller små "klatter" af hvid trælim på KUN hveranden sten.  Med "en
spids genstand" trækkes limen helt ud til stenens kantrids.  Samtidig med, at limen tørrer, trækker den normalt
ind mod midten og tørrer dér tilsidst op i en lille "bule", ofte med en lidt "rynket" overflade.  Efterhånden som 
alle klatter er tørre, OG  IKKE  FØR, påføres lim på de andre markerede sten, der ligeledes får lov at tørre.  At der
kun arbejdes med hveranden sten pr. gang, skyldes, at limen ellers ville løbe sammen til een laaaaanng "klat". 
 
Når alle "klatter" er tørre, overvejes om nogle sten skal have "en tur til" (igen -- ikke to nabo-sten samtidig).
Sluttelig males alle sten med f. eks. lidt oliefarver på tube (kunstnerfarver) i de farver, som man nu selv opfatter kampesten. Husk at variere stenenes farver, så ikke alle bliver ens.

 

Tagsten:  Pizza-karton, hvor den ene sides overfladepapir er gjort vådt og fjernet efter få minutter.
Det tørre bølgepap er herefter ridset med en "halvsløv" hobbykniv i linier med 4 mm afstand.   ^---v

 - - -

 

Varehuset er ligeledes bygget i krydsfiner, men beklædt med 2 mm kartonstrimler, indfarvet med (svensk-)
rød træ-beskyttelsesmiddel inden pålimningen.

 

Bevoksning af islandsk mos - det kan gøres bedre i vore dage med nutidens fine materialer.

 

Det skal måske tilføjes, at det lille "modul" alene er bygget til udstillings- og fotograferingsformål, uden 
egentligt sporplanmæssigt forbillede i virkeligheden.

 

 

Tegning af de 7 mellemstationer - husk, at Lindelse skal spejlvendes.

Alle de fem nedenstående "gamle" tegninger:  Arkitekt Helge Boysen-Møller.

Perronfacaden . . .

Tegningerne gengives her så store som muligt - til gengæld ikke i noget eksakt målestoksforhold.  Jeg skal vende tilbage med nogle model-hovedmål.

 

vejfacaden . . .

 

Gavl mod gårdsplads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gavl perron mellem stationsbygning og varehus.

 

Tværsnit gennem bygningen . . .

 

Retiradebygningen -- Snit . . . . . . . . . . . . . og facade mod stationsbygning.

Alle fem ovenstående "gamle" tegninger:  Arkitekt Helge Boysen-Møller.

 

Varehus,     <--- mod sporet  - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - mod vejen --->

Tegning: EVP.

Varehus,    plan.  --  Nedad mod vejen.

Tegning: EVP.

 

 

 

 

 

Tegninger af trinbrætbygninger.

Møllemose trinbræt.   Bygningen var støbt (?) i beton med indsatte glaspartier i (støbe-?)jernindfatninger.

(SIGNALPOSTEN  10. årgang 1974  nr. 3)   Tegning: EVP.

 

Vindeby trinbræt,  og . . .

Tegning: EVP.

 . . . farveprøve fra trinbrætskuret     April 2005.

Bygningen -opført i træ- var tegnet af Langelandsbanens "husarkitekt", H. Boysen-Møller, og ekisterer endnu

i privateje. Farveprøven er tilsendt af den efterfølgende ejer af bygningen, der i øvrigt har renoveret bygningen.

(SIGNALPOSTEN  8. årgang 1972  nr. 4 )

 

Hennetvedvejen / Røjlevejen trinbrætter.

Bygningerne var opført i træ og træbeskyttet med datidens materialer (tjære, mørk brun maling eller lign.)

(SIGNALPOSTEN  8. årgang 1972  nr. 2 )   Tegning: EVP.

 

Fotos af de fotograferede vogne / bygninger, kan ses på siden:  http://evp.dk/index.php?page=langelandsbanen

 

 

 - o 0 o -

 

 

---