EVP

Indledende jordarbejder/borearbejder til metrostation  København H.

Metrostationen ved Københavns Hovedbanegård har fundet sin plads i Stampesgade, hvor både denne og noget af de omliggende gader er blevet afspærret i byggeperioden.

Oversigtskort over byggepladsen ved Københavns Hovedbanegård (Stampesgade).

Indgangen til byggepladsen for metrostation København H, Stampesgade/Colbjørnsensgade.   --   23. april 2015.

Stampesgade, set mod København H.   --   23. april 2015.

Store flotte ejendomme, men gaden ligger her -næsten- øde hen. Rent faktisk er alle de flotte, gamle døre til opgangene afspærret med plader, og der er på bygningernes bagsider bygget nogle "erstatningstrapper" for byggeperioden.

Sådan har det ikke været hele tiden ! ! !

 

Inden et så stort hul -stationsskakten- kan graves ud, skal der foretages omfattende afstivninger, der -naturligvis- udføres efter de nyeste / mest moderne metoder.

En enorm "boremaskine" opstilles lige udenfor "fru Hansen´s vinduer", som det udtryktes, ca. 1 m fra muren. Denne maskine skal bore en række store jernrør ned i undergrunden - 10 m længere ned end "gulvet" i skakten, for at være sikker på, at det hele er godt funderet, og bliver ved med at være det - i de næste 100 år.

Hvor man mange andre steder "banker", man fristes til at sige "tæver", disse rør ned i undergrunden med stort spektakkel og store rystelser til følge, har man her og nogle andre tilsvarende steder, valgt at bore rørene ned.

Når rørene er nede i den fulde dybde og jordmaterialet inde i rørene er suget op, fjernes disse yderste rør og i stedet nedsænkes en armering af op til 32 mm tykke armeringsjern. Herefter fyldes det borede "hul" med beton (se nedenviste illustration, øverste række "1".

Ovenfor: Tv: Boremaskinen, der skal forberede arbejdet med de 34 m lange/høje betonpiller.

Th:  Den færdige -2 m tykke- skaktvæg. Mellem de to vægge kommer de rullende trapper.

I siderne, indenfor væggene: Publikumsfaciliteter, teknikrum m.v.

Nederst: Den "dobbelte" skaktvæg   --->

"3" adskilt af gummimembranen. . . . .

 

 

 

Når disse betonpiller er klar til videreforarbejdning, bores en række tilsvarende huller mellem de første betonpiller, og på en sådan måde, at der til sidst opnås et indgreb mellem de første piller og de næste ("2" på illustrationen).  Sluttelig skulle den første "ydervæg" gerne se ud som "3", og være "rimelig tæt" for indtrængende grundvand. 

Imidlertid er trykket på væggene så stort, at selv disse 1 m tykke, armerede betonpille ville knække, hvis man ikke  -samtidig med udgravningen- indsatte nogle store vandrette afstivninger i form af jern-/stålrør.

 

 

Sikkerhed frem for alt.

Når hullet er udgravet, er noget af det første man gør, at støbe et "loft" over skakten, da disse lofter tilbageholder en stor del af den støj, der frembringes under arbejdet.  Helt lukke skakten af, kan man dog ikke, idet der -nødvendigvis- skal være et hul, der er stort nok til, at man kan hejse de komponenter op og ned, der er aktuelle i de enkelte skakter.  Den delvise lukning af stationsskakten tager få kun dage at udføre, men når stationsskakten er således delvist lukket, kan arbejdet med udgravningen af stationsskakten begynde. Denne udgravning tager ca. 6 til 12 måneder.

Samme sted  --  til højre ses "hullet" ned til "dybet", metrostation København H, --  24 m nede.   --   23. april 2015.

 

Det er stort grej, der skal til.   Stampesgade/Reventlowsgade.   --   23. april 2015.   ^---v

Det er store maskiner, der bruges til vægarbejdet. Maskinerne er op til 25-40 meter høje og vejer op 
mod 120 ton.

Støbningen af de afstivende vægge står på i cirka 6-14 måneder og er den mest generende periode i byggeriet i forhold til støj og vibrationer. 

I gennemsnit skal der bruges 24.000 ton beton til etableringen af en station. Omkring 1,1 millioner ton beton vil blive brugt til Cityringens tunneller og 17 stationer.

 

. . Igen:   Sikkerhed i forreste række.

 

De store vandrette afstivninger, set nede fra bunden af stationsskakten.

Her ses de udstøbte betonpiller og flere tværafstivninger.

  

Enderne af skakten skal naturligvis også sikres mod jordtrykket udefra.   ^---vv

Her ses enden af skakten mod Københavns Hovedbanegård.  Omtrent hvor det røde "skilt" er ophængt vil den kommende adgang til / fra den "gamle" København H komme ind i skakten, når den tid kommer.  Foran skiltet og ned mod fotografen vil nogle af trapperne ned fra / op til perronundergangen blive bygget op.

 

"Den opmærksomme seer/læser" vil måske bemærke, hvordan boremaskinerne klarer armeringen i betonpælene udfor tunnelhullerne ! ! !   Det er der tænkt på - dels kan man på billederne se, at der ikke er armeringsjern netop udfor "hullerne". Tilsvarende er der ikke armeringsjern i pælene på netop dette sted.

Bag betonkanonen, til venstre, vil det udadgående spor (mod vest) en dag komme til syne (desværre ikke mens vi var dernede), og tilsvarende i billedets højre side for sporet mod København H og videre ind i byen.

I forgrunden og nedenfor ses sporet for tunnelboremaskinen, når den en dag kommer frem . . . 

 

 . . . og her fortsætter sporet (tunnelboremaskinens) mod vest (depotet og "ringen")

 

"Hul igennem"

De første to huller er allerede boret ud.   ^---vv

 

  

Til venstre:  "Røret" for "ringen" fra (Frederiksberg) og depotet ---  til højre "røret" mod de samme to steder:

  
Armeringsjern i lange baner, under jordoverfladen og over.  Hertil een enkelt lille plante i al den tørre "jord",
det eneste grønne "i miles omkreds".

 

 . . . op til 32 mm tykke.   ^---v

 . . . og nedenfor i anvendelse som en begyndelse for den fremtidige "indervæg" (jfr. illustrationen ovenfor).

 . . . masser af jern . . . 

 . . . og masser af "jernbindere" der forbereder den kommende, 1 m tykke, indervæg med en gummidug imellem
(det gule bag jernet)   ^---v

 - - - 

 . . . alt mens DSB-medarbejderne, der kunne / turde tage trappen ned, lytter, studerer og fotograferer . . .

 . . . men tilsidst:  . . . 

De indre vægge bygges nu op, perronen og alle de tekniske installationer såsom ventilation skal etableres. Fliser skal sættes op, perrondøre og ovenlys etableres, inden pladsen ovenpå stationens tag bliver anlagt.

 

Der er således endnu et godt stykke vej, til metrotogene kører herfra for første gang i daglig drift.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 . . . "Nu går de gamle hjem" ! ! !

 

Grundvandet.

Anlæggelsen af Cityringen kræver dybe udgravninger til stationer og skakte, og udgravningerne kan påvirke grundvandsniveauet.

For at sikre et stabilt grundvandsniveau, så både bygninger og grundvandsressourcer beskyttes, sørger Metroselskabet for en løbende såkaldt "reinfiltration" af grundvandet under hele byggeperioden.

Ved reinfiltration bliver det oppumpede grundvand fra byggeskakten pumpet tilbage i jorden i området omkring byggeskakten. På den måde sikres det, at grundvandsstanden holdes på samme niveau i hele byggeperioden, og grundvandet overvåges omhyggeligt både før og under anlægget af Cityringen.

 

Boringer i nærliggende gader.

Før der kan udføres grund-vandskontrol, skal der først laves reinfiltrationsboringer i de nærliggende gader. Her bores der mindre brønde, som bruges til at tilbageføre det grundvand, som pumpes bort fra byggepladsen. 

Boringerne udføres af såkaldte borerigge, enten i form af en stor lastbil eller en bæltedrevet borerig. Boringerne vil være cirka 30 centimeter i diameteren og typisk gå ned til en dybde af cirka 20 til 35 meter under jorden. Når arbejdet er færdigt, vil der på overfladen være et dæksel på cirka en halv meter i diameter.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Reinfiltrations-dæksel (og masser af tyggegummiklatter) i nabogaden Reverdilsgade.

 

 

Tak til Metroselskabet, Brand & Redningschef Henrik F. Nielsen og Sct. Jørgens Gildet for en utrolig lærerig tur til og i Københavns underverden.

 

---