Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:
Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! ! Skulle man alligevel "falde over" evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".
Jeg finder det ganske utroligt, at nogle ikke kan holde "nallerne" væk fra andres private hjemmesider (uden at spørge først - uden at angive hvem / hvor man har dem fra). Går de også sådan og "smårapser" i grønthandlerens fortovsudstilling, bare fordi det er muligt, og mens grønthandleren ekspederer en anden kunde og dermed ser den anden vej ? ? ? ! ! ! *)
Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning. Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn). Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere. Spørg, -hvis der er tvivl.
Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde. Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.
Ved kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.
Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid.
Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 
Dagens foto(s).
Oktober 2013.
Dagens foto(s) må forventes at stamme fra hele landet.
(Skulle et foto eller to en dag have været vist før ! ! ! -- Beklager, så må det være "Et tilbageblik", som de skriver i TV-programmerne ved genudsendelser )
( Prøv og se, ...på evp )
.
- - o 0 o - -
31. oktober 2013.
DSB litra Mo, Depotværkstedet Helgoland, København. -- 1984.
DSB Mo 1873. Helgoland. -- 2. oktober 1984. ^---v
( en "ikke-royal" Mo-vogn . . . )
- - -
DSB Mo 1876. Helgoland. -- 2. oktober 1984. ^---v Skriften har kendt bedre dage.
(en -nåhh ja- "royal / ikke-royal" Mo-vogn . . . )
- - -
DSB Mo 1883. Helgoland. -- 2. oktober 1984. ^---v
( og en helt igennem "royal" Mo-vogn, . . . men lige meget hjalp det)
- - -
At de kunne nænne det ! ! !
(Fortsættes)
- -
30. oktober 2013.
DSB litra Mo, Depotværkstedet Helgoland, København. -- 1984.
Så er det SLUT med Mo-ere på Sjælland.
Når man ser på de nedenviste Mo-vogne (minus Mo 1878), vil nogle af dem se noget afpillede ud, og det er ikke uden grund. Faktisk er man ved at samle en stamme af de sidste tilbageværende Mo´ere for at køre dem mod Aarhus, hvor de skal udbydes for ophuggerne. Derfor har man sikret sig et antal komponenter / reservedele med henblik på at kunne holde liv i de få tilbageværende, der er udtaget til bevaring under en eller anden form - i DSB- eller privat regi.
Nu venter man stort set bare på den ME-er, der skal komme og trække stammen til Korsør.
DSB Mo 1878. Depotværkstedet Helgoland. -- 2. oktober 1984. ^---v
1878 her undgik dog sin skæbne, og var ikke med i "ligtoget". Den blev overdraget til Jernbanemuseet.
- - -
DSB Mo 1880. Depotværkstedet Helgoland. -- 2. oktober 1984.
DSB Mo 1881. Depotværkstedet Helgoland. -- 2. oktober 1984.
DSB Mo 1885. Depotværkstedet Helgoland. -- 2. oktober 1984. ^---v
- - -
At de kan nænne det ! ! !
(Fortsættes)
- -
29. oktober 2013.
Opsamling:
SKRJ, Hinge st. 1940, -- DSB litra A, 1958, -- Lars Iversen-busser, 1967, Ballerup, ca. 1973 og Prag ca. 1900.
Fra en af sidens læsere har jeg modtaget dette herlige gamle foto:
SKRJ. Hans & Villy Laursen. Hinge station. -- Maj 1940. Foto: Privateje.
DSB A 157. Odense. -- 23. februar 1958.
Lars Iversen-bus KB 78 626. Lörenskogvej v. Nyskiftevej. Rødovre. -- 31. marts 1967.
Lars Iversen-bus KB 78 626. Ejbyvej v. Lörenskogvej. Rødovre. -- 31. marts 1967.
Ballerup stationsvej (Stationsbroen / Centrumgaden). Poststemplet 1973. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.
Nationalmuseet. Prag. Ca.1900. Udateret postkort.
- -
28. oktober 2013.
Aarhus, Hornslet og Kalundborg-Aarhus. -- 1983.
Som afslutning på Aarhus-fotoserien, kan jeg nævne årsagen til netop denne rejse:
Min nærmeste foresatte ved DSB og jeg var et par dage på tjenesterejse til Aarhus for at træffe nogle aftaler med et par værkmestre på Depotværkstedet (Sonnesgade) i Aarhus. MRD´erne var under levering og "dryppede ind" fra Scandia, Randers i de dage (se nedenfor).
Nu er (var) sådanne reservedele ikke noget man "bare" køber. Nogle dele er "sliddele" med et mere eller mindre jævnt forbrug, andet er dele, der ikke går i stykker i det daglige, men måske kun skal indkøbes til brug ved mindre eller større eftersyn. Der er dele som egentlig ikke går stykker af sig selv, men kan være udsat for småuheld eller hærværk. Sidst, men ikke mindst, er der dele, der normalt kun går i stykke ved større uheld / ulykker.
Ser man f. eks. på en bogie, kan selve bogierammen være et eksempel på en af den sidste type reservedele, --den går sjældent i stykker, men mindre den bliver udsat for noget ganske voldsomt. Det samme gælder adskillige dele, der er fast monteret på den. Derfor kan det være dele, der ikke er behov for at have som reservedele, --dem bliver der kun brug for, hvis hele bogien er blevet beskadiget og skal fornys. Derfor er derfor rigelig tid til at få fremstillet disse dele samtidig med selve bogierammen. Omvendt er der ofte brug for nogle typiske sliddele: Bremseklodser / -belægninger. Her viser der sig ofte hurtigt et jævnt forbrug, som man som indkøber kan "læne sig op ad".
Ind mellem disse yderpunkter ligger så en masse dele, som helst skal være tilstede i netop det antal, der skal benyttes langs hen ad vejen, men heller ikke mere. Ubenyttede res.dele er dyre at have liggende på hylderne.
For en sikkerhedsskyld haves naturligvis en komplet bogie eller to på lager, hvis . . . ! ! !
Derfor skulle vi have en snak med de aktuelle værkmestre, om deres syn på indkøb af de nødvendige antal, afhængig af. f. eks. hvor på toget en del sidder / hvor udsat den sidder eller hvor "skrøbelig" den er.
MR + MR xxxx. Skolebakken. Aarhus. -- 13. juni 1983.
Under opholdet var vi indlogeret på et hotel på Skolebakken, og jeg havde udsigt til vejen og banen mod Grenaa. Som man kan se, har jeg (bevidst) fået lidt af vinduesåbningens mursten med på billedet i højre side. Så ved jeg selv senere, hvorfor jeg ikke drejede kameraet en anelse længere mod højre, for at få hele bussen med.
Hvis jeg ventede til hele bussen var inde i billedfeltet, ville "toget være kørt" i bogstaveligste forstand.
MR4044 + MRD xxxx. Skolebakken. -- 13. juni 1983.
På vejen til værkstedet gik vi ad Skolebakken / Havnegade med mulighed for at tage et billede af et forbikørende tog.
Stationsarealet ved Hornslet station, set mod Aarhus. -- 13. juni 1983.
Kosten skulle vi naturligvis selv sørge for, så den ene dag gik turen til Hornslet, hvor vi først var på en lille rundgang i byen. Herefter bestilte vi hver en hakkebøf med tilbehør.
Det er vist en af de største "Hakkedrenge" jeg har fået, og sovs (på dansk) og kartofler var der også rigeligt af. Kaffe bagefter og efterhånden var den dag og aften gået, så hjemturen til Aarhus kunne påbegyndes.
MRD 4263 og 4264 ankommer til Hornslet.
Set mod Aarhus.
13. juni 1983.
Vognene er helt nye, ankommet fra Scandia nogle få dage tidligere og netop sat i drift.
Hjemturen foregik via Aarhus-Kalundborg-over-farten, og da den pågældende, for MR/MRD-ansvarlige værkmester også skulle til København, fulgtes vi ad.
Under opholdet i ventebygningen, havde vi lejlig-hed til at betragte et MR-tog, der holdt ved per-ronen - med motorerne i gang.
"Jeg har sagt til dem MANGE gange, at de skal standse motorerne, når de holder over (nogle få) minutter. Nu skal i se, når han sætter toget igang".
Ganske rigtigt, stort set hele havneområdet blev indhyllet i grå/hvid kvælende dieselrøg.
M/F "Prinsesse Elisabeth". Kalunborg-Aarhus-overfarten. -- 14. juni 1983.
Om det er regn eller bølgeskvulp, der er sprøjtet op på ruderne husker jeg ikke - der synes ikke at være den store søgang.
- - -
- -
Søndags-ekstra-ekstra.
27. oktober 2013.
Café TRAMWAJ -- Prag, 2013.
Et par gamle sporvogne er her endt som en lille café midt på et større torv midt i Prag. -- Ganske god idé.
Om det er (var) specielt godt, ved jeg ikke, men det var dyrt ! ! ! Næsten dobbelt pris i forhold til andre, mindre restauranter / caféer i sidegaderne.
Ex. Prag-sporvogne 2077 og 1429. Prag. I baggrunden Nationalmuseet. -- 22. oktober 2013. ^---vv
Nationalmuseet var oprindeligt beregnet til at være en udstilling for naturvidenskab og historiske samlinger i begyndelsen af det 18.århundrede. Det varede dog ikke længe, førend det blev et sted for tjekkiske nationalisme.
I midten af det 20. århundrede overtog den tjekkiske regering Nationalmuseet og inddelte det i afdelinger for at forbedre samlingerne. Disse afdelinger er "Museum of Natural Science", det Historiske Museum, "Naprstek Museum of Asia, afrikanske og amerikanske kulturer", "Nationalmuseet", "Nationalbiblioteket" og "Det Centrale museologi". I 1976 kom en sjette afdeling til, "Museum of Czech Music".
Ex. Prag-sporvogn, motorvogn 2077, Vaclavske Namesti, Wenzelspladsen. -- 22. oktober 2013. ^---vv
Vognen er indrettet med de nødvendige køkkenfaciliteter for såvel indendørs som udendørs servering.
Fra motorvognen er der etableret en gang til midterperronen på bivognen ligesom der er ind- og udgang til det udendørs serveringsområde via vognens ene bageste indstigningsdør.
Lidt af det udendørs serveringsområde - der sad gæster på resten af arealet (derfor ingen fotos).
Ex. Prag bivogn 1729. Prag. -- 22. oktober 2013. ^---v
Som det ses, er der tale om en vogn med midterindgang og med en kupé på hver side. I begge kupéer er dermulighed for indendørs servering for enkeltgæster eller mindre selskaber.
- - -
Sporvognscaféen ligger midt på Vaclavske Namesti (Wenzelspladsen). Pladsen er centrum for handel i Prag og byens næststørste plads i kraft af sine 60 x 750 meter.
"Lige til modeljernbanen" . . .
Næppe vognene, men idéen.
- -
Søndags-ekstra-ekstra.
27. oktober 2013.
Prag, 2013.
I serien af tårne følger her "et par" fotos af kirker / -tårne fra den netop afholdte rejse med Sporvejshistorisk Selskab - Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm til Prag.
St. Nicholas-katedralen, Malostranske pladsen. . . ^--- Oktober 2013. ---^ . . . Jindrisska vez (Tårnet Henry).
Tv: Den monumentale katedral Saint Nicholas blev påbegyndt i slutningen af 1670'erne, mens tårnet stod færdigt i 1752.
Kirken, som dominerer Prags Malá Strana (Lesser Quarter), har længe været betragtet som et af verdens største eksempler på barok design. Interiøret er dekoreret med en fantastisk trompe freske *).
Th: Jindrisska / Henry-tårnet er byget i årene 1472-1476. Gennem århundrederne er det blevet ombygget til stilen barok, og i slutningen 1900-årene til gotisk stil. Tårnets ældste klokke er Maria-klokken fra 1518 og med en vægt på 500 kg, mens den største klokke "Jindrich" (Henry) er fra 1680 og vejer 3500 kg. Den sidste klokke "Dominik" er fra 1850 og vejer 1000 kg.
*) Kalkmaleri, som er malet på et fugtigt, friskkalket underlag, og som derfor bliver særlig holdbart. F. eks. brugt som udsmyk-
ning på en kirkes hvælvinger.
Jindrisska vez (Tårnet Henry)
St. Anthony i Padova. -- Oktober 2013.
Sognekirken "St. Anthony" i Padova er et væsentligt blikfang i bydelen Holešovice.
Grundstenen til kirken blev lagt i 1908, og anlægsarbejderne til denne pseudo-gotiske kirke blev udført i 1908-1911, hvorefter kirken blev indviet den 25. oktober 1914. Facaden med de to tårne fuldender området mod Strossmayerovo-pladsen på
dennes østlige side med de 59 m, fire etager, høje tårne.
Under første og anden verdenskrig blev ialt otte klokker konfiskeret fra de to tårne I tårnet på højre side hæmger i dag klokken "Climent" støbt i 1572 af Bell-founder Brikcí fra Cimperk og med en vægt på omkring 490 kg. Det andet tårn rummer klokken "Frihedsklokken", som er en kopi af den amerikanske "Bell of Freedom" fra 1753. Denne klokke var oprindelig en gave fra præsidenten Thomas Woodrow Wilson til TG Masaryk, til minde om en uafhængighedserklæring fra Den Tjekkiske Republik.
næsten "Lige til modeljernbanen"
- -
27. oktober 2013.
Netop hjemkommen fra en 5-dages, fantastisk sporvogns-fotosafari til Prag, kan der lige blive mulighed for at indlægge de sidste Mo-bogie-fotos fra 1983, --- Der bliver dog ingen Søndags-ekstra-ekstra i morgen kl 10.00,men mon ikke lige den vanlige søndags-ekstra kl. 12.00.
Mo-maskinbogier, Centralværkstedet i Aarhus -- 1983.
Atter er fotografierne optaget med henblik på modelbygning af de tidligere omtalte 1:87-modeller af Mo.
Mo-maskinbogie. Centralværkstedet i Aarhus. -- 14. juni 1983. ^---vv
. . . . . . . . 
- - -
- - -
Mo 1820 gemmer sig bag en række personvognsbogier på Centralværkstedet i Aarhus. -- 14. juni 1983.
- -
næsten "Lige til modeljernbanen"
22. oktober 2013.
Med denne lille fotoserie må jeg af forskellige årsager holde en mindre pause i udlægningen af fotos.
Udlægningen forventes genoptaget førstkommende mandag (28. oktober).
Mo-maskinbogier, Centralværkstedet i Aarhus -- 1983.
Atter er fotografierne optaget med henblik på modelbygning af de tidligere omtalte 1:87-modeller af Mo.
Mo-maskinbogier. Centralværkstedet i Aarhus. -- 14. juni 1983. ^---vv
- - -
- - -
. . . . . . . . 
- - - (Den ene dieselmotor er afmonteret.)
- - -
næsten "Lige til modeljernbanen"
- -
21. oktober 2013.
Kortskitser over FFJ-stationer.
De manglende skitser er til erstatning for de allerede indsatte midlertidige skitser her i "Dagens . . . ".
Skitserne her vil blive lagt på de relevante undersider snarest. Der mangler endnu et par skitser - også de følger snarest.
Dette er måske "jævnt kedeligt" - til gengæld følger der så det dobbelte antal af vanligt - og er dermed dobbelt så kedeligt. )
Måske skal jeg lige tilføje, at kortskitserne -her, som på alle de øvrige sider- er tegnet på basis af Geodætisk Institut´s målebordsblade 1928-40 (i vore dage Kort- og Matrikelstyrelsen). Skitserne har vel en vis lighed med forlægget, men de må ikke påregnes at være i målestoksforhold.
I rette målestoksforhold, ville der ikke være plads til at tegne de nogenlunde rigtige gengivelser af spor, perroner, bygninger m.v.
Egentlig er mange af dem vel også:
Lige til modeljernbanen.
- -
20. oktober 2013.
Søndags-ekstra.
(Apropos linie 2)
Københavns Sporveje - 1957, -mens vi havde dem endnu !
(. . . og i 2013)
I oktober 1957 ankom en ny type sporvogn til København. Vognen var lånt til prøvekørsel med henblik på evt. anskaffelse af et større antal, hvis forløbet faldt ud til vognens fordel.
Et godstog med vognen er ankommet til Lersøen, hvor sporvognen, RBG 2412, skal læsses af, for at blive transporteret til Aarhusgades remise til klargøring.
Foto: J. Steffensen, DMJK. ^---vv
"Man må sno sig", sagde ålen . . .
. . . der her har snoet sig ad "køkkentrappen" til bagsiden af remisen.
Som -i det mindste de ældre nok ved- endte denne og en anden sporvognstypes prøvekørsler med, at denne vogn "vandt" konkurrencen. Efter prøvekørslen blev vognen returneret til Rheinische Bahngesellschaft (RBG) i Düsseldorf.
Det endte med indkøb af 100 stk tilsvarende vogne, som efterhånden -som sporvognslinierne nedlagdes- stort set overtog hele kørslen indtil den endelige nedlæggelse i 1972.
RBG 2412 i året 2013.
Efter vognens "pensionering" som driftsvogn, er den nu langtidsudlånt til Sporvejshistorisk Selskab - Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvor den nu indgår i den almindelige drift.
På sporvejsmuseet går vognen (2412) i øvrigt til daglig under kælenavnet "Juleaften".
27. juli 2013. Fotos: Erik Hjetting. ^---v
- - -
Som det måske / sikkert er mange bekendt, blev vognene (minus een, der var brændt i driften) solgt til Egypten. To af disse solgte vogne (815 og 890) er dog købt "hjem" igen, og er nu under en MEGET tiltrængt restaurering.
. . . og hvad fik vi så i stedet for: Dieselos i massevis. 
Tak til Erik Hjetting.
Se mere evt. på: http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/KS/Linje%208/Linje8.htm
eller http://www.sporvej.dk/
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm: http://www.sporvejsmuseet.dk/
- -
20. oktober 2013.
Søndags-ekstra-ekstra.
SEAS-transformatorstation nr. 315 - Koster Færgegaard (Møn). Opført 1926.
En transformatorstation i "overstørrelse" (med "1. sal" ! ! ! )
SEAS nr. 315. Koster Færgegaard. September 1999.
Koster er anløbsstedet på Møn, for færgeruten Kalvehave-Koster, der var i drift indtil Dr. Alexandrines bro blev indviet i 1943.
. . . . . . . 
"Lige til modeljernbanen" . . . . . . .
Stubbekøbing kirke.
Stubbekøbing kirke. September 1999.
Tænk, at man kan finde på, at "behandle" en flot gammel kirke på den måde. Hvis man gjorde det i "klubben", så ! ! !
Kirken består af et romansk skib, en basilika, med kor i overgangsstil og sengotiske tilbygninger, nemlig et sakristi og kapel ved nordsiden, tårn mod vest. De romanske dele, fra begyndelsen af 1100-tallet, er overvejende opført i kridtkvadre.
Arkadepillerne, de piller, der er mellem hovedskibet og sideskibene, danner halvsøjler og skiftet mellem kridtsten og munkesten er bemærkelsesværdigt. Hvælvene i sideskibene har gjordbuer af kridtsten, der på ydermuren løber af på en lille udkragning, med skrå underkant, af samme materiale. Loftet i skibet er af træ.
Det senromanske kor er bygget af munkesten, og har lettilspidsede former i hvælv og vinduer.
Udenfor den nuværende præstedør i koret har tidligere været en bindingsværkbygning. Vinduet over døren er af nyere dato. Tårnet er sengotisk. Hvælvet ser ud til at være udført sent, måske i forbindelse med den sidste restaurering, hvor der også blev tilføjet kamtakkede gavle med større glamhuller til følge. Tidligere var det et pyramideformet tag.
Der blev bygget og ombygget meget på kirken igennem århundreder, men den var tilsidst i 1800 tallet så forfalden, at man overvejede, at rive den ned. I 1881-1882 blev kirken alligevel gennem restaureret.
Der er værdifulde kalkmalerier fra forskellige perioder.
. . . . . . . . 
Stubbekøbing kirke, alter og prædikestol. -- September 1999.
. . . næsten "Lige til modeljernbanen"
(. . . og i vore dage, hvor man kan fremstille "alt" i laserskåret karton ! ! ! )
- -
20. oktober 2013.
Flere Mo´ere på "dødsgangen", + en MT og en Mx, Aarhus -- 1983.
Henstillet Mo 1813. Aarhus. -- 13. juni 1983.
Henstillet Mo 1816. Aarhus. -- 13. juni 1983.
Henstillet Mo 1856. Aarhus. -- 13. juni 1983.
Henstillet Mo 1876. Aarhus. -- 13. juni 1983.
På "dødsgangen" stod også nedenstående to maskiner, dog kun som midlertidig parkering:
DSB MT 151. Aarhus. -- 13. juni 1983.
DSB Mx 1033. Aarhus. -- 13. juni 1983.
- -
19. oktober 2013.
Mo´ere på "dødsgangen", Aarhus -- 1983.
( . . . der var i det mindste ingen, der "overlevede".)
I går efterlod vi Mo 1999 efter fotografering udefra, --i dag er vi så indendørs:
. . . . . . . . . 
Henstillet Mo 1999. Rygere-kupéen.
Tv: Set mod rummet for oliefyr og adgang til "maskinen". Th: Set mod toilet, vognmidte og ikke-rygere-kupéen.
Aarhus -- 13. juni 1983.
Henstillet Mo 1951, den ene af de to B&W-byggede Mo-vogne . . . Aarhus. -- 13. juni 1983.
Henstillet Mo 1953. Aarhus. -- 13. juni 1983.
Henstillet Mo 1954. Aarhus. -- 13. juni 1983.
. . . og så den, der mangler lige ovenfor . . .
. . . Mo 552 / 1952 - den anden af de to B&W-byggede Mo-vogne.
Bemærk: Dengang havde den (de) stadig kurvepuffer.
Klampenborg, ca. 1952 eller 53.
. . . og er det ikke herligt - den 14-15-årige evp bliver mødt med et smil
dem kan der være meget langt mellem i vore dage ! ! !
- -
18. oktober 2013.
Mo -- 1999, Aarhus -- 1983.
Her ses endnu en af de "alternative" rørføringer uden om varmeaggregatet - de forhåndenværende rørs princip.
Henstillet Mo 1999. Aarhus. -- 13. juni 1983.
Den sorte skygge i fotografiets venstre side er ikke en egentlig fejl, men som det ses ovenfor: Pladsen var begrænset.Hvis vognen skulle med i hele sin længde, måtte lidt af fronten undværes.
Apparatkasse ---^ og luftbeholder ---v, Mo 1999. Aarhus. -- 13. juni 1983.
- - -
Midterindgangsdøren, Mo 1999. Aarhus. 13. juni 1983.
Midterindgangsdør m. trinkasse, luftbeholder og vandpåfyldningshane. Yderst til højre ses lidt af en trykluft-kompressor.
Mo 1999. Aarhus. -- 13. juni 1983.
Mo-undervognsarrangementer. -->
Øverst: Mo 1986 *),
nederst: Mo 1801-90 (opmålt på Mo 1885).
Bemærk: Arrangementstegningen er tegnet til model-bygningsbrug. Tegningen er derfor set nedefra - som når man står med sin model i hånden og vender bunden i vejret på den !
') Mo 1986 var iøvrigt den Mo´er, der allerede var solgt til ophugning, men -efter uheld på en anden Mo´er-, måtte tilbagekøbes og -efter et hurtigt eftersyn- gen-indsættes i drift, hvilket den var til Mo´ernes endelige udtagning fra driften i 1984.
Det er derfor et af "de gode spørgsmål" til julequiz´en ved julefrokosten i modeljernbaneklubben: Hvor mange Mo´ere havde DSB ? 139 lyder svaret omgående.
Ja-men, hvor mange købte de ? "Larmende tavshed".
Mere eller mindre: Lige til modeljernbanen.
(Fotografierne er optaget med henblik på mit hjemmebyggeri af et par 1:87-Mo´ere i 1983-84.)
- -
17. oktober 2013.
Detail-fotos af henstillede DSB-Mo -- Aarhus 1983.
Henstillet DSB Mo 1951. Aarhus. -- 13. juni 1983.
Tagudrustningen på Mo 1951. Aarhus. -- 13. juni 1983. ^---v
Når man ser dette, får man let tanken: De forhåndenværende rørs princip.
Sandheden er: Oprindelig gik de to rør lige bagud mod tagkølerne, hvor det ene "fangede" studsen på den synlige tagkøler, mens det andet rør gik ned langs den første/forreste kølergruppe til den bageste gruppe. Ved indbygningen af oliefyret til vognens / togets varmeforsyning, og senere ved større eftersyn, skulle hele oliefyrsaggregatet kunne hejses op af vognkassen, hvorfor man måtte foretage en udskæring i taget (befæstigelsen til taget anes pladen rundt). Derfor måtte rørene flyttes, så de var fri af hullet for ophejsningen.
Andre fotos af samme forhold på andre Mo´ere viser dog nogle andre spændende rørføringer - derfor:
"De forhåndenværende rørs princip".
- - -
Henstillet DSB Mo 1827. Aarhus. -- 13. juni 1983.
. .. . . . . . 
Førerrum /-plads. Mo 1827. Aarhus. -- 13. juni 1983.
Sic transit gloria mundi -- Således forgår alverdens herlighed . . .
Tagudrustning på Mo 1827. Aarhus. -- 13. juni 1983.
Mere eller mindre: Lige til modeljernbanen.
(Fotografierne er optaget med henblik på mit hjemmebyggeri af et par 1:87-Mo´ere i 1983-84.)
- -
16. oktober 2013.
Opsamling.
Randers-Hadsund Jernbane, RHJ. Dronningborg trinbræt blev senere anlagt her.
Ubrugt / udateret postkortet. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.
Varde-Nørre Nebel Jernbane, VNJ. Oxbøl Station. Udateret postkort.
Horsens-Juelsminde Jernbane, HJJ. Klakring station. Foto: "Danmarks Jernbaner." 1933.
Jernbanebroen. Masnedsund. Udateret postkort.
Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane, HFHJ. Harløse station. Foto: "Danmarks Jernbaner." 1933.
Farum Tegl- ell. Kalkværk. Arkiv: Postkortforum v. Niels Vad.
Fotografierne vil -hen ad vejen (banen)- blive indsat på de aktueller "undersider".
Tak til:
Hardy Bleibach.
Niels Vad, Postkortforum: Postkortforum.dk | Forside
Thomas Boberg Nielsen: Thomas Boberg Nielsen (Startside)
- -
15. oktober 2013.
Kalvehavebanen -- KB. -- 1958-59.
Fra en af sidens læsere, Hardy Bleibach, har jeg modtaget denne lille nydelige fotoserie fra:
"Jeg er født i begyndelsen af 1940´erne og er opvokset i Langebæk og Bakkebølle. Som følge deraf har jeg jo rejst en hel del med Kalvehavebanen. Jeg kan særligt huske togfører Peter Jensen, en meget rar mand over for os børn. Vi fik som regel lov til at sidde ved siden af ham, på motorkassen i skinnebussen, og det var altid en god oplevelse.
Af og til kunne man også få ham til at standse toget et sted mellem stationerne, så man ikke havde så langt at gå til hjemmet.
De to nedenviste billeder stammer fra ”togkatastrofen” ved Bakkebølle Trinbræt i 1958, hvor skinnebussen blev afsporet, formentlig pga. pakket is i sporet på overkørslen ved Bakkebøllevej. Jeg har noteret i mit gamle fotoalbum, at der ved ”katastrofen” kun var 7 overlevende (underforstået, at der ikke var flere med toget på den tur). Jeg kan ikke huske, om der kom nogen til skade."
"I det lille landsbysamfund, Bakkebølle, var det ikke hverdagskost, at der indtraf begivenheder af større ”international” interesse, men en togafsporing gav selvklart stof til samtale ud over sognegrænserne."
Foto. Hardy Bleibach.
"I baggrunden, under kranen, ses det lille hus ved Bakkebølle Trinbræt."
Foto. Hardy Bleibach.
"Sidste tur" på Kalvehavebanen.
Denne "Sidste tur" må dreje sig om den "afskedstur", som medlemmer af Dansk Modeljernbane Klub fik arrangeret:
Ankomst til Bakkebølle trinbræt.
Alle fotos. Hardy Bleibach. ^---vv
Bakkebølle trinbræt, --køreretning mod Kalvehave. ^---v
- - -
Afgang fra Bakkebølle mod Kalvehave.
Tak til Hardy Bleibach.
. "Tirsdags-tillæg" .
Nu er der jo efterhånden gået mode i, at lægge hele blade / bøger, eller dele deraf, ud på nettet - så derfor vil jeg da tillade mig også at deltage:
På byggeaftenerne i Dansk Modeljern-baneklub havde W.E. Dancker Jensen omtalt tur-projektet og byggeholdets medlemmer enedes om, hver at indskyde en hundredekroneseddel, "til kul", som vi sagde, for at fordele risikoen. Et sådant projekt var aldrig prøvet tidligere.
Alt som dagen nærmede sig, stod det klart, at der var så stor interesse, at det ikke kunne gå helt galt.
For mit eget vedkommende blev jeg dog indkaldt som soldat pr. 1. marts, så da kompagnikontoret i "Krutten" så min ansøgning om fri netop den dag, var sagen klar: Han skal ha´ vagt ! ! ! - og sådan blev det.
Nul særtogstur til ´83.
Spørg mig om min mening om militæret !!!
Jernbanebladet bringer i samme nummer også en noget større artikel om Kalvehavebanen:
Ingen af artiklerne nævner et forfatternavn(e) -- så rette vedkommende må modtage min tak her igennem.
- -
14. oktober 2013.
Lidt DSB, Fredensborg station og litra Mo -- 1983.
- - -
Fredensborg set mod Helsingør ---^ og mod Hillerød. ---v -- 13. maj 1983.
Stationsuret. Fredensborg. -- 13. maj 1983.
Mo 1873 og lidt af BHL, Fredensborg. -- 13. maj 1983. ^---v
DSB. BHS, BHL og Mo 1873. Fredensborg. -- 13. maj 1983.
- -
13. oktober 2013.
Søndags-ekstra.
Københavns Sporveje - 1969, -mens vi havde dem endnu !
Linie 2 på Godthåbsvej ved krydset med Sallingvej. 18. september 1969.
Stoppestedet Godthaabsvej / Sallingvej i køreretning mod Brønshøj Torv.
Dengang lå stoppestederne foran krydsene, hvor de i vore dage oftest ligger efter disse.
KS 837. Godthaabsvej / Sallingvej, også på vej mod Brønshøj Torv.
KS 832, Godthaabsvej / Sallingvej.
Det er ikke altid lige nemt at fotografere sporvogne. Normalt er det fodgængere, der "opstår som Nullermænd"
- man aner ikke hvor de kommer fra, men pludselig er de dér bare, -"altid" på de forkerte steder og tidspunkter.
Når bilen er væk, er sporvognen kørt (eller den næste bil er på vej ind foran).
I baggrunden til venstre anes Grøndalskirken. Trods sit udseende som gammel landsbykirke, er den dog først
opført i årene 1927-28 med hovedindgang i tårnet - frem mod gadekrydset.
KS 890. Godthaabsvej / Sallingvej på vej mod Sundbyvester Plads, men også mod snarlig nedlæggelse ! ! !
(Her er forgængerne dog "lovlig" undskyldt og helt forventelige.)
D. 19. oktober 1969 var det forbi. Ved driftens ophør var linien nedlagt (jeg var ikke med til "begravelsen").
Næste dag -søndag d. 20. oktober- var der kavalkade på den nedlagte linie.
Ved Sundby Remise:
. . . hvor vognene køres i remise -for nogles vedkommende- for sidste gang.
(De "runde former" . . . )
KS 190 bakker ind i Sundby remise. -- 20. oktober 1969. -- KS 825 efter kavalkadens afslutning.
(. . . og de "kantede" )
KS 545 og 1582, Sundby remise. -- 20. oktober 1969. For dem er udsigten afbrænding og skærebrænder.
Lunding-vogntog på linie 2´s endestation på Brønshøj Torv. Maleri formentlig fra 1950-60-erne.
Til trods for, at jeg havde familie boende på Brønshøj Torv, 4. sal, med udsigt over "Torvet", fik jeg aldrig taget ret mange fotografier derfra, og kun et par stykker fra lejligheden. Til gengæld malede lejlighedens indehaver engang dette maleri, som jeg på et tidspunkt fik overdraget.
Her er det pudsigt: Vandtårnet i baggrunden er også tegnet af sporvognenes tegner, arkitekt Ib Lunding.
Den stråtækte, hvide bygning, der ses lige over sporvognen er en del af Brønshøj Museum.
Brønshøj Vandtårn er i stilen funktionalisme og ejes af Københavns Energi. Det blev i 2000 fredet – det er dermed et af de i alt elleve fredede vandtårne i Danmark.
Tårnet er et vartegn for området og benyttes hyppigt som pejlemærke eller mødested. Faktisk kan jeg selv -i godt vejr og fra tagryggen på mit hus i Ballerup- se tårnet ude i horisonten.
I øvrigt er vandtårnet sat til salg: http://www.bha.dk/index.asp?SubDir=Artikler&Side=view.asp&ID=1363
Et vandtårn til salg. Den 6. februar 2011.
250 mennesker tog med Københavns Energi og Brønshøj-Husum Lokaludvalg til Brønshøj Vandtårn for at se bygningen indvendigt. Bagefter gik turen til Bellahøj Højdereservoire. Snart vil pumperne ikke længere køre og både Vandtårn og Højdereservoire er sat til salg og hvad kan et vandtårn så bruges til?
(2700 Bydelsportal for Brønshøj, Husum og Tingbjerg: http://www.2700bydelsportal.dk/bydelsplan/bydelsplan.aspx?ID=1 )
Brønshøj Museum beliggende på Brønshøj Torv, var en del af Københavns Museum. Selve bygningerne har tidligere rummet en gammel Rytterskole. Museet rummede meget materiale fra svenskekrigene 1658-1660. Det lykkedes dog ikke dengang svenskerne at erobre København. I de underjordiske sikringsrum på Brønshøj Torv kunne man i museets levetid bese en permanent udstilling om hvad der skete omkring København i årene 1658-1660.
Brønshøj Museum blev natten mellem 21-22 august 2010 hærget af en voldsom brand, der tog fat i museets stråtag. Efter en omfattende restaurering der blev færdig i foråret 2011 afstod Københavns Bymuseum efterfølgende Brønshøj Museum
----
. . . og hvad fik vi så i stedet for sporvognene: Dieselos i massevis.
Se mere evt. på: http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/KS/Linje%208/Linje8.htm
eller http://www.sporvej.dk/
- -
13. oktober 2013.
Søndags-ekstra-ekstra.
SEAS-transformatorst. nr. 221 -
Store Elmue, opført 1923.
SEAS transformator af standardtypen.
SEAS nr. 221. St. Elmue. -- 24. juli 2013. ^---vv
. . . . . . . . . . . 
. . . . . . . . .
Det skulle forbydes at nedrive de tårne, der ikke allerede er faldet for bulldozerne.
Se også et par fine artikler / hj.sider om såvel murede / støbte og ståltårne på:
Jens Klitgaards Kultursider:
http://www.jensklitgaard.dk/sonderjylland/oversete-kulturminde/transformatortarne
Sundborg MJ: I
http://sundborg.wordpress.com/2011/08/27/transformatortarne-%E2%80%93-elektricitet-til-folket/
og
Sundborg MJ: II
http://sundborg.wordpress.com/2013/05/19/transformatortarne-del-2-en-typisk-jyde/
men også meget andet godt på Sundborg´s sider.
Witzel Hobby: 8 forskellige transformatorstationer -tårne fra hele landet: http://witzelhobby.dk/index.php?cPath=21_26_36
"Lige til modeljernbanen"
(. . . og i vore dage, hvor man kan fremstille "alt" i laserskåret karton ! ! ! )
- -
13. oktober 2013.
Lige til modeljernbanen.
Detail-fotos af DSB-litra Mo (Helgoland Maskindepot 1983).
. . . . . . . . 
DSB Mo 1880 ---^ ---v . . . . . . . . . . . . . . . og . . . . . . . . . . . . . . . . . Mo 1885. ---^ Mdt.Helgoland. -- 11. maj 1983.
- - -
Tv: To såkaldte reguleringsmotorer og lidt af maskinbogien th. DSB Mo 1880. Mdt.Helgoland. -- 11. maj 1983.
Maskinbogien, DSB Mo 1880. Mdt. Helgoland. -- 11. maj 1983.
Lige til modeljernbanen.
Begyndelsen til bogiesiderne (til [bane-]motorbogien). Dåseblik, kobbertråd, diverse småsøm,
bronce-dørtætningsliste og kobbertråd vundet op som skruefjedre (beklageligvis snoet avedom).
- - -
Den færdige motorbogie (dog endnu umalet).
- -
12. oktober 2013.
Fra en af sidens læsere, Poul Andersen, har jeg modtaget denne lille nydelige fotoserie fra:
VGJ -- Ansager. -- 2013.
Ansager "station"
(Fortsat)
Først dog lige et par fotos af stationen, set i køreretning mod Grindsted:
1972.
Ansager station set mod NØ (køreretning mod Grindsted)... ^---v 18. marts 1972
. . . . . . . . . og med Sm 5, set mod nord.
2013.
VGJ. Ansager fhv. station. -- 7. oktober 2013. Foto. Poul Andersen. ^---vv
"Stationsbygningen fungerede fra nedlæggelsen i 1973 til 2012 som byens "Posthus", derfor den ikke særlig kønne
tilbygning. Herefter stod den tom i længere tid med fare for nedrivning, men fungerer nu som lokalhistorisk arkiv."
Jerndragerbroen over Grindsted Å.
1972.
. . . . . . M 3 på broen over Grindsted å, set mod ca. vest. -- 18. marts 1972.
Tv: M 3 set nedefra på vej mod Grindsted og (th) udsigten fra M 3, set mod øst over Grindsted å.
2013.
7. oktober 2013. Foto. Poul Andersen. ^---v
- - -
Desværre - et lidt trist syn.
Tak til Poul Andersen.
- -
11. oktober 2013.
Fra en af sidens læsere, Poul Andersen, har jeg modtaget denne lille nydelige fotoserie fra:
VGJ -- Ansager. -- 2013.
Først dog lige et par fotos af strækningen, set mod Ansager, i køreretning mod Grindsted, 1972.
VaGJ / VGJ. Ansager Plantage set fra M 3 med Ansager kirke i horisonten . . . ^---v
. . . og på noget kortere afstand. -- 18. marts 1972.
2013.
"Samme sted som EVP-foto med Ansager Plantage, hvor man er tættere på Ansager. På billedet herover ses gavlen på et gult hus i venstre side. Samme hus kan ses noget tydelige på det gamle billede, men ellers er træerne groet godt op, så kirken ikke længere kan ses".
7. oktober 2013. Foto. Poul Andersen. ^---v
Broen over Ansager Aa ved / i Ansager.
VGJ.Betonbroen over Ansager Aa i Ansager by. -- 7. oktober 2013. Foto: Poul Andersen. ^---v
Ansager "station"
VGJ. Ansager fhv. station, vejfacaden, (tæt på at blive nedrevet, men er nu overgået til lokalhistorisk arkiv).
7. oktober 2013. Foto.Poul Andersen. ^---v
- - - (Se også "siden": VGJ - Stationer. )
(Fortsættes)
Tak til Poul Andersen.
- -
10. oktober 2013.
Fra Erik, My 1 2 87 har jeg for nogle få dage siden modtaget denne lille herlige, men minderige fotoserie fra:
Svebølle. --- 2013.
Svebølle trinbræt , set mod Kalundborg. -- 29. september 2013. ^---vv
Set mod København. -- 29. september 2013. ^---v
- - -
(Lige en "indskudt bemærkning" angående mit ovenstående ordvalg: "Svebølle trinbræt". Som det ses er "trinbrættet" forsynet med perronudkørselssignaler (PU-signaler) i begge ender af stationen.
Ordvalget har lidt at gøre med mit gentagne "problem": At hj.siderne her skives / forsøges skrevet både for alment interesserede / lokalinteresserede, men naturligvis også/især for jernbaneinteresserede.
For den almindelige dansker / passager er Svebølle derfor nu nærmest at betragte som et trinbræt (uden stationsbygning og hvad deraf fulgte, blot med en overdækket ventebygning med et par bænke, en billetautomat og et cykelstativ.
Jernbanenørden kan imidlertid straks se, de ovennævnte PU-signaler, der "godtnok" er fin udrustning på et "trinbræt".
Forklaringen skal nok findes her ("sakset" fra siden om "Svebølle station 1874 - 2000" under 1974):
1974: Sådan forsvinder en station:
Meddelelse fra Generaldirektoratet, 1974 .
"Meddelelser fra Generaldirektoratet" 1974 (M 20 af 12. februar 1974), hvoraf det fremgår, at Svebølle station fra og med 1. marts 1974 omdannes til "ubemandet trinbræt med sidespor".
Det er en lidt pudsig betegnelse at anvende i en primærkilde som "Meddelelser fra Generaldirektoratet", idet der reelt var tale om, at Svebølle stations passagerekspeditionsmæssige status ændredes fra station til trinbræt, men at Svebølle station sikkerhedsmæssigt stadig var en fjernstyret togfølgestation, hvilket også fremgår af DJK´s medlemsblad "Jernbanen" nr. 3, juli 1974, side 17. )
Svebølle. Set fra vejen. -- 29. september 2013. (. . . og samtidig -næsten- set fra "Fru Frederiksens forretning")
Svebølle. Kaalunds ejendom. -- 29. september 2013. Engang byens store købmandsforretning -- hvad nu ???
Svebølle. Jernbanevej. -- 29. september 2013. ^---v
Svebølle. Jernbanevej. -- 29. september 2013. Trist at se, at forretningsdøren i gavlen er muret til - et trist
tegn på udviklingen i byen (i de små byer i det hele taget).
Tak til Erik, My 1 2 87.dk, Niels E. Holm og Thomas Boberg Nielsen.
- -
9. oktober 2013.
Sidste Ms-lyntog fra Berlin. -- 30. september 1973.
Gedser -- København (Helgoland Maskindepot).
Endelig kom tidspunktet og færgen med toget. Den sædvanlige kørsel fra borde blev klaret og toget kørte til perron, hvor vi -nogle andre entusiaster og "os"- først fik taget vore fotos, og derefter gik ombord i toget.
De sidste fotos af lyntoget (MS 402-Aa 431-Ms 401). Gedser. -- 30. september 1973.
Efterårskøreplanen 1973.
Efter fotograferingen gjaldt det om at finde en god plads i toget til den lange hjemtur, -men... Det kunne vi glemme alt om. Faktisk var toget fyldt til bristepunktet allerede ved ankomsten til Gedser. En stor del af passagererne var udenlandske gæstearbejdere, der havde været hjemme på weekend / ferie.
Det kneb derfor gevaldigt med plads til de omkring 15-20 entusiaster, der var taget til Gedser for at modtage toget. En kvik togfører /-betjent fandt dog på råd: Vi blev "installeret" i den gamle bar, der ikke længere var i brug. Her kunne de heldigste så ride på en af de gamle, høje barstole -uden servering- mens resten måtte stå.
Glade var vi alligevel - vi kom da med toget.
----
Formentlig nogenlunde til tiden ankom toget til København H, hvor vi blev mødt af ”en mur af fotografer”. Denne sætning -refereret i tids-skriftet ”SIGNALPOSTEN”- blev jeg efter-følgende kraftigt bebrejdet i et brev til bladets redaktør af en prof. fotograf P.P. ”Om jeg havde undersøgt, hvor mange af de fremmødte, der var uddannede fotografer”. Der måtte være tale om, og beskrevet, ”amatør-fotografer”. Ak ja. ! ! !
Da toget var tømt for passagerer, var vi et par stykker af de, der var med fra Gedser (Berlin), der fik lov til at køre med til Maskindepot Helgoland. Her opstod vist en misforståelse. Nogle på perronen fik det indtryk, at tilladelsen gjaldt alle, og i løbet af et par minutter var toget fyldt igen. At begynde at "smide" folk ud, opgav personalet hurtigt, og toget afgik til Helgoland med hele sit indhold.
Lyntoget holder for STOP ved Nykøbing F. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Mdt. Helgoland.
Sidste Ms-lyntog (MS 402-Aa 431-Ms 401). Mdt. Helgoland. -- 30. september 1973. ^---v
Det tynder ud blandt de uventede gæster. -- 30. september 1973.
Ankommet til Helgoland blev toget oprangeret ved siden af de to andre tog, og hermed er vi tilbage ved udgangspunktet for denne lille fotocollage. Såvel C. J. Kjærsgaard som jeg selv fik lejlighed til at tage det viste foto –hans i farve– mit i sort/hvid.
Selvom der endnu var en del entusiaster tilstede, var det -med en enkelt undtagelse og efter der var dannet fotokæde,-muligt at få et billede af de sidste tre lyntog (Tv: Mb 410-Fj 447-Ab 435-Mb 409. Midten: Ms 401-Aa 431-Ms 402. Th: Ms 403-Aa 432-Ms 404).
En måneds tid senere dukkede det første af de to kasserede tog (Mb-toget) op på afbrændingspladsen bag Centralværkstedet i København, og straks efter denne ophugning fulgte Ms-lyntoget (403/432/404).
Dette er gennemgået tidligere - se evt. billederne her: http://evp.dk/index.php?page=januar-2013 (21. januar 2013)
(Nogle af disse fotos blev også vist dengang som optakt til ophugningsbillederne.)
Som formentlig kendt -af de fleste af sidens læsere- er lyntoget Ms 401-Aa 431-Ms 402 bevaret i Jernbanemuseets regi og er pt. under vel snart afsluttet renovering.
- -
8. oktober 2013.
Sidste Ms-lyntog fra Berlin. -- 30. september 1973.
Gedser.
DSBs sidste Ms-lyntog (Ms 401-Aa 431-Ms 402). Gedser. -- 30. september 1973. ^---vv
Ventestillingen (håndstillingen) er den samme, men i dag har motorføreren "udgangsuniformen" på.
- - -
- - -
DSBs sidste Ms-lyntog (Ms 402-Aa 431-Ms 401). Gedser. -- 30. september 1973.
. . . Passagererne har indtaget deres pladser . . .
. . . nu mangler der bare et foto af personalet. Gedser. -- 30. september 1973.
(Fortsættes.)
- -
7. oktober 2013.
Sidste Ms-lyntog fra Berlin. -- 30. september 1973.
M/F WARNEMÜNDE / Gedser.
Gl. Færgeleje. Gedser. -- 30. september 1973.
M/F WARNEMÛNDE set gennem et nyt / moderne færgeleje. Gedser. -- 30. september 1973.
. . . . . . 
M/F WARNEMÜNDE med DSB´s sidste i drift værende Ms-lyntog. Gedser. -- 30. september 1973.
Sidste kørsel fra borde. Gedser. -- 30. september 1973 . . .
. . . . .
. . . hjemme venter ophugning ! ! ! Gedser. -- 30. september 1973. -- I dag ved vi noget andet ! ! !
(Fortsættes.)
- -
6. oktober 2013.
Søndags-ekstra.
Københavns Sporveje - 1969, -mens vi havde dem endnu !
KS 876. Vesterbrogade v. Frihedsstøtten. -- Marts 1969.
KS 853. Vesterbrogade v. Rådhuspladsen. -- Marts 1969.
KS 8x6. Rådhuspladsen.marts 1969.
KS 846. Rolighedsvej / Bülowsvej. -- 18. september 1969.
KS 855. Rolighedsvej / Bülowsvej. -- 18. september 1969.
KS 828. Rolighedsvej. -- 18. september 1969.
KS 818. Rolighedsvej / Falkonér Allé. -- 18. september 1969.
KS 825 ved Rolighedsvej / Falkonér Allé. -- 18. september 1969.
. . . og hvad fik vi så i stedet for: Dieselos i massevis.
Se mere evt. på: http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/KS/Linje%208/Linje8.htm
eller http://www.sporvej.dk/
- -
6. oktober 2013.
Søndags-ekstra-ekstra.
Roholte kirke.
Det gotiske langhus er påbegyndt i 1441 og er bygget af røde og gullige munkesten opmuret i bæltemuring sammen med kridtkvadre. Kirken gennemgik i 1883-84 en hovedistandsættelse, hvor våbenhuset blev helt fornyet og korgavlen ændredes. Kirken indeholder en meget smuk gotlandsk døbefont fra kirkens opførelsestid, --femkantet med fint udførte relieffer. Prædikestol med interessant snedkerarbejde og et "rimelig nyt" orgel fra 1963. Den ene klokke menes at være fra kirkens opførelsestid, en anden fra 1577 og en tredie fra 1600-tallet.
Roholte kirke. -- 24. juli 2013. ^---vv
Kirken består af et tresidet, afsluttet langhus med tårn mod vest og sakristi mod nordøst og et nyere våbenhus mod syd.
- - -
- - -
Roholte kirkes menighedshus.
Roholte kirkes præstegård. -- 24. juli 2013.
Næsten "Lige til modeljernbanen" --- flot ville den da være på et anlæg . . .
(. . . og i vore dage, hvor man (Gentofte Togcenter eller Epoke Modeller ) kan fremstille "alt" i laserskåret karton ! ! ! )
- -
6. oktober 2013.
Sidste Ms-lyntog til Berlin, -- 29./30. september 1973.
Gedser / M/F WARNEMÜNDE.
Michael og Thomas. Gedser. -- 29-30. september 1973.
Ankommet til Gedser måtte "ungerne" og jeg desværre forlade toget. Økonomien gjorde det desværre ikke muligt at fortsætte til Berlin og overnatte dér. Til gengæld tog vi alle tre af sted igen næste morgen, atter med Gedser som mål – ned for at modtage lyntoget ved tilbagekomsten.
Ligesom i TV "vil jeg benytte ventetiden" inden togafgangen hjem d. 29. og indtil lyn-togets tilbagekomst d. 30. til at se på noget af det andet materiel, der "rørte sig" på arealet:
Desværre -- jeg kunne have ønsket at have meget mere film til rådighed.
Bl. a. stod der en hensat (???) C-maskine. Oprindelig havde den stået henstillet med tenderen op mod en grusbunke (uden eller med sveller i pufferhøjde). Sådan stod den ikke længere. Formentlige talrige stødran-geringer op mod den - eller et ORDENTLIGT et af slagsen havde skubbet tenderen hen over grusbunken, der nu befandt sig netop mellem tender og maskine ! ! !
My 1113. Gedser. 29-30. sept. 1973. v--->
- - -
. . . med de sædvanlige "smilerynker".
DSB MH 385. Gedser. -- 29-30.1973. ^---v
. . . men her må også bemærkes det gamle firkantede remisevandtårn ---^ og det herlige runde vandtårn på fotografiet herunder ---v).
Om disse tårne skriver Morten Flindt Larsen i årsskriftet for DANMARKS JERNBANEMUSEUM, "Tog i tiden 2010":
"Andre idéer skulle også afprøves, blandt andet pasticher over romantiske runde borgtårne i Gedser (1906) og Nyborg H (ca. 1907). Borgtårne var på den tid en meget yndet inspirationskilde blandt arkitekter, ikke mindst når det drejede sig om vandtårne, hvilket kan ses i en del byer endnu i dag, selv om mange tårne er revet ned i årenes løb.
Vandtårnet ved Gedser-remiserne er lavere og mere bastant end Nyborg-tårnet og er en sær makker til det ældre remisevandtårn af sjællandsk type (se artiklens 1. del. (2008 - evp-bem.))"
SNNB M5 - DSB E 978 og E 980. Gedser. -- 30. september 1973. -- E 978 - 980 og GDS 11. Gedser.
(Fortsættes.)
- -
5. oktober 2013.
Sidste Ms-lyntog til Berlin, -- 29./30. september 1973.
Gedser / M/F WARNEMÜNDE.
. . . . . . 
Sidste Ms-lyntog (Ms 401-Aa 431-Ms 402) på vej mod Berlin. Gedser. -- 29. september 1973. ^---v
. . . . . . . 
- - -
Ms-lyntoget til Berlin ombord på færgen Warnemünde. . . -- 29. september 1973.
. . . . 
. . . på vej til Warnemünde.
Ankommet til Gedser måtte "ungerne" og jeg desværre forlade toget. Økonomien (min) gjorde det desværre ikke muligt at fortsætte til Berlin og overnatte dér. Til gengæld tog vi alle tre af sted igen næste morgen, atter med Gedser som mål – ned for at modtage lyntoget ved tilbagekomsten.
(Fortsættes.)
- -
4. oktober 2013.
Sidste Ms-lyntog til Berlin, -- 29./30. september 1973.
Næstved.
Sidste Ms-lyntog til Berlin - klar til afgang. Næstved. -- 29. september 1973.
Tilstrømningen til toget var ikke overvældende, --måske fordi toget iht. køreplanen slet ikke skulle standse her ! ! !
Jeg ved ikke, hvorfor vi så standsede alligevel, --måske for optagelse af en medarbejder fra Næstved Tidende, som en del af pressekorpset ???
Nykøbing F.
- - -
DSB Mo 1951 + CL, tog nr. 142, kl. 9.40, fra Nykøbing F. mod Næstved. -- 29. september 1973.
Gedser.
Sidste Ms-lyntog til Berlin ankommet til Gedser. -- 29. september 1973. ^---v
Den enlige / de få rejsende til Gedser har forladt toget og stationen. Toget skal nu rangeres ombord på færgen . . .
. . .
. . .
- - -
Hvad mon Tolderne er ved at finde ud af hér ??? Gedser. -- 29. september 1973.
Ankommet til Gedser måtte drengene og jeg desværre forlade toget. Min økonomi gjorde det desværre ikke muligt at fortsætte til Berlin og overnatte dér. Til gengæld tog vi alle tre af sted igen næste morgen, atter med Gedser som mål – ned for at modtage lyntoget ved tilbagekomsten.
Foreløbig skal toget dog en tur til Berlin Ostbhf.
(Fortsættes.)
- -
3. oktober 2013.
Sidste MS-lyntog til Berlin, -- 29./30. september 1973.
Et indslag på www.jernbanen.dk: I dag for 30 år siden på Mdt Helgoland ( http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=10745 ) mindede mig om tiden dengang:
Jahh, johh ! ! !
Egentlig begyndte det sidste af de tre "Neptun"-lyntog turen til Berlin Ostbhf. allerede d. 29. september 1973 kl. 7.55.
Vi var mange -DSB-folk såvel som jb.entusiaster- der imødeså dagen med en vis spænding.
------
Det var almindelig kendt, at de sidste tre tilbageværende tog ikke ”havde det for godt.” Formentlig var alle klar over, at togenes ”skæbne” var beseglet, når det sidste tog kom hjem d. 30. september 1973, og måske derfor -jeg ved det ikke – jeg havde ingen indflydelse på beslutningerne (heller ikke) dengang- men deres vedligeholdelsesstandard var vel, at de lige skulle holde måneden ud, --og så var det slut ! ! !
Fakta var: D. 26. september 1973 om eftermiddagen, blev Ms-lyntoget Ms 403-Aa 432-Ms 404 slæbt hjem fra Gedser af en My/Mx, og det samme gentog sig d. 27. september med fire-vognsstammen: Mb 410-Fj 447-Ab 435-Mb 409. I begge tilfælde forlød det, at de ikke ville komme ”på banen” igen.
D. 27. september 1973 var tre-vognstoget: Ms 401-Aa 431-Ms 402 sendt af sted som det eneste driftsklare tog, og til ”vor” store glæde kom det selvkørende hjem om eftermiddagen d. 28. september.
Nu kom så ”det gode spørgsmål: Ville det kunne køre turen igen allerede næste morgen ???
Normalt var der tre tog i drift: Et på vej til Berlin, et på vej hjem og et til klargøring i lyntogsremisen / maskindepotet ”Helgoland”. Der var derfor normalt 1-2 døgn til at klargøre togene, inden det/de igen skulle af sted. Nu kom Ms 401-Aa 431-Ms 402 hjem den næstsidste eftermiddag, men ville man kunne nå en hurtig klargøring / turde man sende det af sted igen allerede næste morgen ???
------------
Sommerkøreplanen, 3. juni -- 29. september 1973. -- Lyntoget "Neptun", Kbh. af: 7.55.
Der var derfor stor spænding på perronen på København H. om morgenen d. 30. september 1973 blandt nogle få fremmødte entusiaster: Ville Ms-lyntoget dukke op for sidste gang, eller ville man erstatte det af en (af den jævnligt benyttede) reservestamme: En Mx plus to eller tre personvogne ???
Øjnene var stift rettet ud i ”hullet” under hovedbanegårdens to haller, afgang- og ankomst.
Tiden sneglede sig af sted: Kommer, kommer ikke, kommer, kommer ikke.
Endelig dukkede lysene op: Det var tre-vognstoget: Ms 401-Aa 431-Ms 402.
Alle -entusiasterne- var glade, dagen var ”reddet”. -- 29. september 1973. ^---v
Det sidste Frichs/Scandia-Ms-lyntog "NEPTUN" (tog 321), København H, spor 7.
”7.55 – Berlin Ostbhf.” stod der som afgangstid og bestemmelsessted på togviserskiltet.
I baggrunden (spor 8) ses Ma-lyntoget "LIMFJORDEN" (tog 15) afg. kl. 8.05. 
^---v
Om tiden blev overholdt præcist, husker jeg ikke, men afsted kom toget. Det sidste ved jeg, --- for sammen med mine to dengang mindre sønner sad jeg i toget. De havde reddet sig en fridag. Den største af sønnerne havde prøvet lyntoget en gang tidligere som ganske lille samt på den tilsvarende ”sidste-dag” året tidligere (1972), men den mindre, havde aldrig prøvet andet end S-tog. Nu var de begge med.
Toget var ganske godt besat med passagerer, og turen / rejsen forløb ganske som man havde lov at forvente, --og dog ! ! !
Et sted på strækningen omkring Ringsted –lidt før / lidt efter– kom en ung mand ud fra togets lille bar og styrede lige hen mod os. Med et stort smil fik vi overrakt en engangs-tallerken med tre stykker wienerbrød og en mineralvand til hver af ”ungerne” samt en kop kaffe til faderen. Jeg har sikkert lignet ét stort spørgsmålstegn – hvad foregår der her ??? En eller anden "ubekendt bekendt" må have ”spottet” mig/os i toget, og velsignet os med lidt af det, der ellers var tiltænkt det til lejligheden inviterede pressekorps.
Hvad de øvrige, de nærmest-siddende rejsende har tænkt, ved jeg ikke. De fleste har sikkert ikke anet, at det var en ganske særlig dag – for dem var det bare dagen, hvor de skulle rejse.
NÆSTVED ^---v
Næstved -- 29. september 1973.
(Fortsættes)
- -
2. oktober 2013.
VGJ -- Ansager -- 1972 (og lidt "nutidsomtale").
- Ansager ligger i Varde kommune - tidligere Ølgod kommune
- Ansager har ca. 1500 indbyggere
- Ansager Å er kendt for sin fine ørredbestand
- Ansager er kendt for sin fine natur med mulighed for mange
vandreture
- Ansager har ikke mindre end 75 foreninger og klubber
- Ansager ligger kun ca. 25 km fra Legoland og lufthavnen
- Ansager ligger kun ca. 35 km fra Givskud Løvepark
- Ansager har en badesø kun 3 km fra centrum nemlig Kvie Sø.
Her er det også muligt at gå sig en tur langs stierne i det fantastiske
område omkring søen.
- Ansager har omkring 300 sommerhuse omkring Kvie Sø.
--------
Til byens øvrige fortræffligheder kan føjes Helge Engelbrecht´s "Musikgalleriet", som her de seneste år for alvor har sat byen på landkortet, efter de populære TV udsendelser "Sommersang i Mariehaven" er blevet bragt i TV, og efterfølgende har trukket flere tusind mennesker til Ansager.
http://www.musikgalleriet.dk/mariehaven.html
Står man på betonbroen over Ansager Å og ser ind mod byen (mod øst), ser man lige ned på Mariehavens store flotte scene, og omvendt kan man også få glimt af broen hvis man ser TV udsendelserne.
-------
På afskedsturen -som billederne her jo stammer fra- glædede jeg mig meget til lige at få et glimt af Ansager by.
Fra min tid på Københavns Godsbanegård (Gb), husker jeg, at der var ganske mange stykgodsforsendelser fra/til Ansager (hovedsagelig slagteriet) - slagtevarer sendt som letfordærveligt gods (ilgods til nedsat fragt) eller -nogle dage efter- emballagen, kasser m.v,. sendt retur som "Brugt emballage", afsendt fra "Emballagepladsen" til nedsat fragt, men også til noget nær "lejlighedsvis befordring".
Også synet af de store vidder / hedestrækninger, som man flere steder kom i "berøring med" var interessant. Som københavner (med "S") havde vi lært om dem i skolen, man havde læst dem i bøger, hørt om dem i radioen - her lå de lige udenfor togets vinduer ! ! !
VaGJ M3 på broen over Ansager å lige syd for Ansager by. -- 18. marts 1972. ^---vv
Ansager Å går gennem Ansager, hvilket har haft historisk betydning for byen, idet der allerede omkring år 1600 blev bygget en vandmølle til at kværne korn med. Ansager Mølle fungerede som kornmølle frem til midten af 1800-tallet, og siden betjente den i over 100 år meget forskellige erhverv i Ansager.
Åen er i vore dage meget kendt for sit fortrinelige bækørredefiskeri og med rette. De første kilometer er åen smal, dyb og meget klarvandet, hvorefter den fra broen ved hovedvejen fra Grindsted bliver større og mere grumset. På de mest kendte stykker omkring Ansager by er åen mellem 6 - 8 meter bred, rimelig strøm og lidt varierende vanddybde.
I Ansager er der kanoudlejning, og man kan f.eks. påbegynde turen i selve byen, hvor man også skal huske kaffekurven eller madpakken med og herefter stille glider afsted i den skønne natur. Ved Karlsgårde sø er der en primitiv overnatnings plads.
- - -
- - -
Mod Ansager (fra Varde).
VaGJ. Ansager Plantage set fra M3 med Ansager kirke i horisonten . . .
. . . og på noget kortere afstand. -- 18. marts 1972.
Ansager Kirke.
Bygningshistorisk er Ansager kirke et godt eksempel på befolknings-udviklingen i et hedesogn, hvor folke-tallet alene i indeværende århundrede er mere end fordoblet.
Tidligere bestod den beskedne kirke kun af et romansk kor og skib med et sengotisk tårn i vest, men i 1889-90 fik kirken en betydelig udvidelse i form af et tværskib, samtidig med, at man rev et våbenhus på sydsiden ned og flyttede indgangen til tårnrummet. Der er derfor nu kun få oprindelige enkeltheder i behold. I det indre har såvel den gamle del af kirken, som den nye, bjælkelofter. Alterbordet er bygget af munkesten, ahl og kamp. Altertavle i form af et maleri fra 1839, rigt udskåret prædikestol fra 1609, og romansk granit døbefont.
. . . . . 
. . . . . .VaGJ M3 v. Bolhede trb. 18. marts 1972.
. . . . . .Det må være advarselstavlen med lokomotiv-motivet,
. . . . . .der har været målet for et pludseligt, hurtigt "hofteskud".
. . . . . .Se evt. også: VGJ - Stationer. og VGJ - Rullende materiel.
- -
1. oktober 2013.
FFJ Vadum Kirke trb. - Voerbjerg trb. -- 1963.
Vadum Kirke trb. var et trinbræt med grusperron og svelleforkant. Et læskur med bræddebeklædning lå mere end 50 meter fra sporet --formentlig af hensyn til læskurets samtidige benyttelse til læ for buspassagererne udenfor "togtid". Trinbrætsignalet var en vendbar skive på en høj stander (en jernbaneskinne) og med mulighed for elektrisk lys ved nattetide.
(SIGNALPOSTEN - Fotohæfte "Nordenfjords" -- Delvis.)
Desværre viser min lille hurtige skitse ikke om trinbrættet lå ved den ene eller den anden af de to aktuelle veje. Her må jeg håbe på hjælp fra læserne/seerne.
FFJ. Vadum Kirke trb. -- 17. august 1963. ^---v
- - -
Voerbjerg trb.
Trinbræt med grusperron og og trinbræt-vingesignal af træ. Kort efter Voerbjerg kunne -fjernt i landskaber- ses en sporrist med mange opstillede godsvogne. Det var vist også beregnet til brug for lufthavnen, men der var forbudsskilte overalt, så der blev afstået fra fotografering.
(SIGNALPOSTEN - Fotohæfte "Nordenfjords" -- Delvis.)
Igen: Desværre viser min lille hurtige skitse ikke, hvor trinbrættet lå, og mine KMS-kort viser det desværre heller ikke.
Også her må jeg håbe på hjælp fra læserne/seerne.
Voerbjerg trb. -- 17. august 1963. v--->
- - -
DSB Mo 5xx. Nørresundby. -- 17. august 1963.
- -
Forrige side: November 2013.
Næste side: September 2013.