EVP.DK

Ballerup station

Jernbanen kom til Ballerup i 1879 i form af en enkeltsporet bane fra Frederiksberg til Frederikssund. 14. maj 1949 kom S-toget til byen med 20-min. drift. Den 27. maj 1989 overgik strækningen Ballerup - Frederikssund til S-tog.

Kopi af den originale byggetegning til stationen, ca. 1879.

Udsnit af selve stationsbygningen.

Stationsbygningens perronfacade, ca. 1906, -- tydeligvis en stor lighed med den gamle tegning.

Stationsbygningen, vejfacaden ca. 1910. Her er der foretaget en tilbygning ud i vejen foran ventesalen.

Ballerup station med persontog mod København ("blandet-tog" omend i en lidt anden betydning end den normale).

Ballerup station. -- Aarstal ukendt.

Ballerup station, --vel et af de bedste fotos, der er taget af Ballerup station. Fotografiet er "rimelig kendt" i Ballerup, idet det både har været vist i lokalbladene, men også ophængt som større fotostat i mindst een af de lokale banker. Fuldt fortjent. Foto: W. Dancker-Jensen.

Ballerup station. -- Udateret postkort.

Ballerup station. -- Udateret postkort. Bemærk hhv. varehuset (tv.) og vandtårnet lige bag sidste vogn.

DSB M1 og M 2? Ballerup 1925. Motorvognene er bygget hos De forenede Automobilfabrikker, Odense "TRIANGEL" i 1925 og var bygget / beregnet til at køre 2 og 2, bagende mod bagende ("ryg mod ryg"). Her har to af dem tilsyneladende fået lov at tage en prøvetur(?) til Ballerup. På både dette foto og fotografiet ovenfor er stationsbygningen udbygget (mod vest) til seks vinduesfag. Det kunne være sket samtidig med udbygningen ved ventesalen, men vides ikke.

Ballerup station. Postkort, postgået 1935. -- Arkiv.Thomas Boberg Nielsen. Til højre ses det gamle, nydelige posthus - ren idyl. I vore dage er kun skinnerne tilbage.

Bykort og luftfoto 1938.

Fotografiet er set mod nord-vest / Frederikssund, og sporet nederst derfor fører mod København. Nederst i det brede stationsareal, til højre for sporet, ses gavlen af posthuset og lige over anes stationsbygningen. Ca. midt for det brede sporareal, stadig til højre for sporet, ses(anes) stationens vandtårn.

I venstre side ses (anes) varehuset (overfor stationsbygningen), en svinefold ???, og yderst (øverst) stationens lille tosporede remise. Lige under midten, højre side, ses byens sportsplads, og mon ikke det hvide "kødben" står for de to afgræssede områder foran pladsens to fodboldmål.

Skønt meget er forandret, kan også meget stadig genfindes i vore dage, f. eks. de fire hvide villaer med manzard-tag sydøst for sportspladsen. Til gengæld er hele området til venstre for stationsarealet i vore dage bebygget, nederst med Ballerup Centeret, oven over med diverse andet byggeri, ligesom hele det nederste venstre hjørne idag er bebygget med boligejendomme.

ML 92. Ballerup d. 21. januar 1939. Foto: J. steffensen.

POLITIKEN: Danmark Rundt 1944.

Køreplanseksempler pr.: 25. april 1944. Køreplanen trådte i kraft pr. 25. april, men var kun gældende til krigens forhold / restriktioner gjorde det nødvendigt at sætte en ny køreplan i kraft.

Overkørselen for den gennemgående / nord/syd-gående Stationsvej. Foto: 1944.

Persontog mod København under udkørsel fra spor 2. Bygningen skråt over lokomotivet (litra O) er Ballerup Posthus / -kontor, medens stationsbygningen ses over lokomotivet og første vogn. Stationsbygningen har nu også fået tilføjet et trappetårn på østgavlen, ligesom den er blevet udvidet med eet vinduesfag i vestenden (ses ikke her).

Ballerup station set fra V-SV -mod København- før 1940 ??? S-togene fra 1949 og anlæggelsen af den kommende stationsbro ses ikke endnu, men er det en ikke (solo-kørende) motorvogn, der anes i indkørselen fra København (billedets øverste højre hjørne) ??? og perrontunnellen fra 1941 er heller ikke etableret endnu.

Det er -naturligvis- jernbanen, der går diagonalt gennem billedet, medens den gamle stationsvej skærer banen næsten midt i billedet. Lige op til Stationsvej / banelinien ses det gamle posthus og til venstre for dette anes forbindelsesvejen til stationen. Den store hvide villa på den modsatte side af vejen er "apoteks- / tandlæge-villaen" fra "De fire årstider" (næste foto), og bagved / rundt om denne villa er det alle villaerne i denne trekant, der omkring 1953 må lade livet for skabelsen af Banegårdspladsen. I nederste venstre hjørne ses stationens vandtårn, og på modsatte side af sporene ses varehuset ved læssesporet. Arkiv: Ballerup Stadsarkiv / evp.

Køreplanseksempel, sommer 1948.

S-toget ventes. Ballerup station, d. 14. maj 1949. I dagens anledning har -i det mindste- børnene i de mindre klasser reddet sig nogle fritimer for at byde det nye transportmiddel velkommen., men .... Hvad er der for et hus, der ligger lige bag børnene ??? I 1953 (?) måtte denne villa sammen med fire-fem andre nedrives for at give plads for en stationsplads. (Foto: Ballerup Museum).

Med mit kendskab til det gamle Ballerup og den gennemgående / nord-sydgående Stationsvej er(var) der noget helt forkert ved dette foto med en bombetjent overkørsel mellem stationsbygningen og posthuset ! ! ! Det mest normale er vel, at der bag en bom er en "gennemgående" vej, men et hus -- og i Ballerup ???

Hovedsporet København - Frederikssund (Ballerup spor 1) anes, men hvor er spor 2, og hvor er læssesporet, som normalt gik længere forbi dette sted, mod øst. Man aner køretråden for hovedsporet, men hvad er det for et spor, der tilsyneladende ender lige inden vejover-skæringen (til højre i billedet) og antydes af den endende køreledning ???

bane bøger´s bog: "S-banen 1934 - 2009" havde svaret:

De store ombygningsarbejder der var nødvendige for at ændre Ballerup station fra en større landstation til en moderne S-togsstation tog deres begyndelse allerede i 1939. Stationsbygningen forsynedes med et udvendigt trappehus på østgavlen samtidig med, at der foretoges en række nødvendige ændringer inde i bygningen, idet der dels indbyggedes centralvarme, publikumsfaciliteterne udvidedes. En perrontunnel etableredes i 1941 fra vejen foran stationen (Jonstrupvej ???) til en ø-perron mellem spor 1 og 2. Ved opgangen fra tunnellen til perronen opførtes et trappehus, der suppleredes med et perrontag i 1952/53. Stationen fik senere et nyt sikringsanlæg med et nyt danskbygget centralapparat (et såkaldt 12/46-apparat), der opstilledes i en mindre udbygning på perronen udfor stationskontoret.

For at kunne nedlægge den gamle, bombetjente niveauoverskæring for Stationsvej, lige inden stationen, måtte man udføre en stor overføring tværs over banelinien. Dette fordrede en midlertidig forlægning af overskæringen (i niveau). Denne blev etableret mellem posthuset og stationsbygningen, umiddelbart ved siden af / øst for perron-tunnellen. På grund af nogle forsinkelser i forarbejderne til byggeriet, nåede den store overførsel ikke at blive færdig til indvielsen af S-banen, hvorfor ovenstående optagelsen af ovenstående foto var mulig.

Ballerup-kort først i 1950´erne. Bemærk det lille kurvede, unavngivne vejstykke mod syd mellem posthuset og stationsbygningen, men på den anden side af banen: Den midlertidige erstatningsvej, -måske sammen med det lille vejstykke nord for banen, mod Kastanie Allé. Måske har de første villaer allerede på dette tidspunkt måttet lade livet til etableringen af denne vej ???

Selve vejoverførselens nordre opkørselsrampe var udført så "snedigt", at man i jordvolden op til selve broen, havde udført betonstøbningen således, at den senere ville kunne benyttes som fundament for en beboelsesejendom. Denne fire-etagers ejendom, Stationsgården, med forretninger i underetagen og beboelse ovenover var færdig i 1953. Et tilsvarende byggeri, Stationsgården II, opførtes syd for banen og var færdig i 1958. I 1965 byggedes en mellemliggende to-etages forretningsejendom med forretninger i underetagen og erhvervslokaler på øverste etage.

Foto taget fra den sydlige ejendom, Stationsgården II, ned over Stationsvej, den senere Centrumgaden (Stationsbroen). Bygningen til venstre er Posthuset, der blev nedrevet xxxx. Her ligger i vore dage Ballerup Bibliotek. I baggrunden anes ført og fremmest Ballerup kirke, men også bygningen for Ballerups biograf. Denne holdt til i bygningen, hvis gavl vender ud mod stationspladsen, lige over S-bane-skiltet. Foto: Ca. 1970.

Ved elektrificeringen i 1949 blev kun spor 1 forsynet med køreledning, der fortsatte til et depotspor i forlængelse af spor 1. Togene til Frederikssund henvistes herefter til spor 2.

Første S-tog nærmer sig

Mellem Herlev og Ballerup

Ingen elektrificering uden strøm: Omformerstationen i Skovlunde under bygning og indretning, foråret 1949. Tidsmæssigt burde dette foto have været bragt tidligere, men man kan ikke få alt: Strækningsmæssigt nærmer vi os Ballerup:

Omformerstationen eksisterer endnu, men den egentlig ganske nydelige bygning i blanke røde sten er i vore dage omkrandset af bebyggelse, og er flere gange blevet gråmalet for straks efter at blive flittigt dekoreret med en af vore dages svøber: Graffiti.

Ballerup station -- 1948-49

Den 15. maj 1949 kom S-toget til Ballerup:

Ballerup station -ventesalen/billetsalget- før og efter ombygningen. ^---v

. . . og så kom det første S-tog til Ballerup. -- 1949.

Ballerup station. -- Aarstal ukendt.

Ballerup station spor 1 (S-togets fremtidige ank./afg.-spor) på ombygningstidspunktet. De egentlige bygningsarbejder synes udført, men der er tilsyneladende endnu ikke ophængt køreledninger.

Den "nye" sporplan (desværre tegnet "på hovedet" i forhold til verdenshjørnerne).

Det er mange år siden, og sådan ser landskabet absolut ikke ud mere. Man fornemmer, at der er gjort plads til dobbelspor, men det er der stadig nogle år til. Også her er toget fotograferet bagfra. Der er tilsyneladende lys i øverste, gule, slutlygte, så toget må være på vej mod Ballerup.

Første S-tog til Ballerup. -- 1949.

Et par dage efter indvielsen, 17. maj 1949, var James Steffensen i Ballerup og tog dette foto af et af de ordinære tog. Udbygningen på perronen med de "strivererede" vinduer er kommandoposten, udbygningen for centralapparatet.

Dette var et såkaldt "12/46-apparat" efter udviklings- og fremstillingsårene. - I øvrigt en herlig type centralapparater - nemme at betjene, sikre og uopslidelige). ---v

Centralapparatet fotograferet af James Steffensen, DSB.

Samme anlæg, men i 1978, efter diverse ombygninger i takt med stationens/sporenes udvidelser.

For de mindre jernbanevidende: På sportavlen øverst aner man lige nogle forskellig-farvede lys i enkelte signaler/lamper. Rød/grøn i signalerne behøver næppe nærmere forklaring. I de hvide streger -sporene- er der med korte mellemrum hvide lamper -sporbesættelseslamper-, der lyser. Det gør de så længe, der IKKE holder tog i sporet/sporene, og de markerer således, at sporene er frie/ubesatte. Er en lampe slukket, er det tegn på, at sporet er besat, og at der ikke må (ikke kan) stilles signal til det pågældende spor. "Fidusen" ved dette -at der ikke er lys ved besat spor- er, at i tilfælde af, at en pære brænder over, virker det som, at sporet er besat, og der kan derfor ikke -uden videre- stilles signal til det pågældende spor.

De gule håndtag foran på apparatet er signalhåndtag, medens de røde er sporskiftehåndtag. Foto: Ole Gold.

Apparatetet eksisterer endnu og er overdraget til Ballerup Egnsmuseum.

Sporplan fra elektrificeringen 1949. Arkiv: Ole Edvard Mogensen.

Ballerup station. -- Aarstal ukendt.

1953: S-tog til Ballerup og derfra videre med damp- eller motortog til Frederikssund.

Køreplanseksempel: Sommerkøreplanen: 17. maj - 3. oktober 1953.

. . . og så den mere "populære" udgave. . .

Køreplan-oversigt: Sommer 1953.

Ballerup station -- 1959. Arkiv: Th. Boberg Nielsen.

Ballerup station og posthus. Poststemplet 1981, men fotograferet langt tidligere. Lige over strømaftegerne på forreste S-togsmotorvogn ses taget af det gamle vandtårn fra "dampen"s tid. Vagn Hou´s Boghandel, 101491. Arkiv: Thoms Boberg Nielsen.

Ved de efterfølgende fotos, er det ikke det rullende materiel, det drejer sig om, men omgivelserne: Tilsvarende går beliggenheden på strækningen -i et par tilfælde- forud for dateringen.

Glem vognen VNJ SB 1. Her drejer det sig om Ballerups gamle, firkantede "sjællandske" vandtårn, som måtte lade livet for en udvidelse af depot- / vendesporene først i 1970´erne. 7. november 1971.

En udvidelse i vestenden, langs nordsiden af stationsarealet, som skulle indeholde både nye depotspor og en S-togsremise blev indledt med ekspropriationer i 1952, men atter opgivet i 1953. Anlæggelsen af depotsporene blev dog gennemført, og de blev taget i brug i 1954.

S-toget er ankommet i spor 1, og mange forlader perronen, men nogle fortsætter med Mo 1976 mod Frederikssund.

Klar til afgang. -- 4. juli 1972. -- Varehuset anes stadig til højre.

Mo 1984. -- 4. juli 1972.

Mo 1813 på vej mod Frederikssund, og er her udfor en forlænget perron ved spor 2. 4. juli 1972.

Efter udvidelser af køreplanen til bl. a. 10 min-drift på S-banen blev det trangt med sporplads, og man måtte -først i 1970´erne- dels forlænge perronen mod vest, således, at Frederikssundstogene kunne køre ind og holde i forlængelse af S-togene, dels ændre sikringsanlægget, således at det blev sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Selv om man næsten dagligt fulgte byggearbejderne, var det ikke alt man lagde mærke til. Jeg husker tydeligt en morgen, hvor jeg kom op fra perronundergangen, og på min venstre hånd havde S-toget til København holdende ved perronen. 150-200 m længere ude var Frederikssundstoget under indkørsel - i samme spor. Det løb mig koldt ned ad ryggen: Indkørsel i belemret spor. Det husker jeg som noget af det første man lærte på Jernbaneskolen i Sølvgade, aldrig måtte ske. Her så jeg det med egne øjne.

Nå, --Mo-toget standsede. "Frederikssundsvikingerne" kom løbende det bedste de havde lært, for at få de bedste pladser i S-toget, og jeg spekulerede meget på det på vejen mod København. Tilbage om eftermiddagen skulle det undersøges nærmere.

Johhh, --der var opstillet signaler ved sporet, midt for perronen med en afstand på 50 meter og visende rødt lys mod hver sin retning, når der var behov for det (dvs. når der var planlagt indkørsel fra begge retninger til samme spor). Der var dog -som jeg husker det- den ene betingelse -udover de røde lys,- at der ikke måtte ske samtidig indkørsel. Det ene tog skulle være ankommet og holde stille, førend der måtte sættes signal for det andet tog.

Formalia var således åbenbart i orden, men tanken var mig ikke rar. Det måtte gå galt en dag . . .

. . . og det gjorde det ! ! !

For at lette omstigningsforholdene mellem S-togene fra "byen" og motortogene til Frederikssund, blev indkørselsproceduren på et tidspunkt ændret på en sådan måde, at man tillod indkørsel fra Frederikssund til et spor, hvor der allerede holdt et S-tog. Der var naturligvis taget højde for ALLE de signalmæssige forhold, der skulle tilgodeses, men --det måtte gå galt en dag --og det gjorde det d. 30. december 1972. Føreren slap efter sigende uskadt, men Mo 1962 blev ikke til Mo´er mere. Den ophuggedes nogle måneder senere på Centralværkstedet i København.

Således fortsatte dagligdagen nu nogle år, omend udviklingen hele tiden krævede sit.

1974: Fem villaer nedrevet for at skaffe plads til en stations-(for)plads nord for Ballerup station. Pladsen ses her, og den blev hurtigt endestation for alle oplandets store og små rutebilruter, senere busruter. Ganske smart havde man midt på pladsen lavet et stort fem- eller sekskantet fortov, hvis sider var netop så lange, at der kunne ankomme, holde og afgå en-to bus(busser) ved hvert stoppested, uden at genere / generes af de andre rutebiler/busser.

Ballerup by (centrum) 1984. . . . . . Forkortelser: De i artiklen omtalte bygninger / steder.

Ki: Ballerup kirke. N: NESA-transformator 147. Po: Det nye posthus. Bi: Bibliotek. Ce: Centrumgaden (Stationsbroen), --den røde streg = Bebyggelsen: Stationsbroen I + II samt mellembygning. Br: Brydehus-overførselen / -broen.

Kort før Ballerup nås -på strækningen fra København- møder man denne gamle viadukt:

Overkørselen for Brydehusvej 1988.

S-toget set fra broen mod Malmparken (København).

O-maskine passerer Pederstrup-overskæringen på vej mod Ballerup, nytårsaftensdag, 1952. (Ballerup Museum)

Et par kilometer nordvest for Ballerup station -på vej mod Frederikssund- lå denne niveauoverskæring -Pederstrupoverskæringen.

Nogle år før elektrificeringen blev overkørselen nedlagt og er i vore dage erstattet af blot en undergang.

Ca. 800 meter længere fremme mod Frederikssund lå indtil 1988 endnu en overkørsel:

Her er et af de sidste Mx-tog på vej mod Ballerup d. 27. maj 1989, efter at de første S-tog netop har indledt kørselen med Dronningen i det første tog.

Da man ikke ville ofre penge mere end een overskæring (undergangen ved Pederstrup) blev Tørveslettevej broen nedrevet i 1988.

Fotos: 23. marts 1988.

Varehuset på Ballerup station nedrives i august 1980.

Stationsbygningen nedrives, april 1988

I 1988 var dagene talte for den gamle stationsbygning. De moderne tider -i form af et større centerbyggeri- havde indhentet bygningen, og elektrificeringen af banelinien til Frederikssund "bankede også på."

Foto fra stationsbroen: April 1988 er det stationsbygningen, der står for tur.

Et sidste kik på bygningen. Udbygningen for centralapparatet er tom. Apparatet er flyttet til en lille barakbygning på stationens læssevej. Herfra betjentes stationen spor- og signalmæssigt i byggeperioden for det kommende forretningscenter. Publikumsekspeditionen fandt sted fra en mindre bygning på ø-perronen, indtil man kunne flytte ind i de nye stationslokaler, der skulle være en lille del i stueetagen i den store kontorejendom mod forpladsen.

Bemærk gitteret omkring perronnedgangen. 40 år tidligere lå den midlertidige vejoverkørsel lige netop her, hvor fotografen står(stod) nu.

Småbygningerne var erstattet af en mere moderne toilet- og materielbygning . . .

. . . og stationspladsens lyse og elegante fem-/sekskant-fortov var erstattet af denne enorme, mørke opbygning (til venstre) for at passagererne kunne gå i tørvejr ud til de ventende busser, der nu holdt i flere lige rækker med tre-fire stoppesteder i hver række.

Som jeg husker det, var der stadig stationsforstander på stationen på dette tidspunkt, men under alle omstændigheder en lejer, der boede i den gamle stationsforstander-lejlighed. Tænk hvilken "udsigt", der var efter denne opbygning, bredere end stationsbygningen, og hvor mørkt, der har været i lejligheden i de ca. xx år, dette stod på.

Jeg har ladet mig fortælle, at den bue, der var lige ud for lejlighedens 1. sals terrasse, lige nøjagtigt og som det eneste, gav udsigt til Ballerup kirke. En sikkert køn, men lidt alvorlig udsigt for en aldrende, måske snart pensions-moden stations-forstander.

Hvor gravemaskinen holder, var personalets cykelskur, som også "firmaets" andetsteds-arbejdende kunne få lov at sætte deres cykler i. - En stor betryggelse i dagligdagen.

Ballerup station. Beliggenhedsplan. -- 1956. Tegning: DSB.

Som det ses, er tegningen kun udført med to ligeløbstrapper helt til undergangens gang-niveau og uden de nævnte kiosker på begge sider af undergangen. En fejl eller var det først således ???

Stationen under begyndende nedrivning, April 1988. Man aner lige lidt af taget for den senere "Bladkiosk", mens den anden kiosk, chokoladekiosken, først anes på de efterfølgende fotos.

Det var den stationsbygning. Mellem S-toget og DSB-minibaren ses tagene af de to kiosker. Over "tomten" (i højre side) anes datidens posthus, som i vore dage (2019) selv går en uvis periode i møde.

Tagene af de to kiosk-bygninger, -- chokoladekiosken nærmest. I højre side anes gelænderne (side- som midtergelænder, der kunne være nok så meget brug for.

Kun kommandoposten er tilbage. Det tog længere tid at flytte den, end at rive stationsbygningen ned, og den var i brug under nedrivningen. Dengang brugte man ikke togbusser - i det mindste ikke i nutidens omfang.

Stationsforstanderens udsigt fra sin 1. sals lejlighed. På langs, gennem de to "halv-rør", kunne han i det daglige gå og se på kirken, hvor han måske skulle ende sine dage engang (som han selv udtrykte det).

De to kiosker. Bemærk den indtegnede trappe. Ikke alene går trappen -naturligvis- op/ned efter gangretningen, men samtidig hælder trinene også skråt nedad. Hertil kom, at trinenes forkanter var afrundede. Alt for at gøre trinhøjderne lavere og derved lette passagen af trapperne, dels for de gående, dels for rejsende med barnevogne (der var ikke elevatorer dengang).

Egentlig en fornuftig tanke, --men: Også dengang blev det vinter en gang om året, i regn, sne og frost var trappen nærmest livsfarlig. Umulig at stå fast på -- hvis man ikke havde et fast greb i gelænderne (det er ikke nemt når man skal skubbe/styre en barnevogn samtidig (for ikke at tale om kørestole). Hertil kom -formentlig med årene - jeg har ikke årstal- at der begyndte at trænge vand frem gennem brostens-belægningen på den højre/øverste trappe. I sommerperioderne var det "bare" vådt, som om nogen havde spildt vand, men efterhånden, når man kom der dagligt, undrede man sig. Ingen gjorde tilsyneladende noget ved det ? og en dag blev stationen (og dermed trappen revet ned).

Var det Ballerups "Sankt Jakob´s Kilde, der var sprunget frem her ???

Oversigt: Chokoladekiosk til venstre og Bladkiosk til højre . . . ^---v

. . . kioskernes placering . . .

. . . og de små afsatser foran kioskerne.

Grundstenen til det nye centerbyggeri -og dermed stationsfaciliteter- blev nedlagt d. 29. september 1988. Dette byggeri omtales nedenfor -sammen med nogle nutidige fotos- men er vist i øvrigt "ikke noget at skrive hjem om".

Den nye del af Ballerup Centeret over og ved siden af banelinien under bygning. Den sorte "kasse" på perronen, midt i billedet, er den midlertidige "stationsbygning", der forsvandt med byggeriets afslutning. Ballerup Bladet, 4. januar 1989.

Den 27. maj 1989 indviedes S-togsdriften til Frederikssund med dronningelig deltagelse.

Sidste eksempler på køreplaner inden elektrificeringen:

S-tog under rangering til de daværende depotspor. 26. maj 1989.

Mx 1019. 26. maj 1989, sidste dag med motordrift til Frederikssund.

Det nye Stationscenter har overtaget rollen som stationsbygning.

Ankommende tog fra Frederikssund.

Mx 1017 med sørgepyntning (!!!???) er ankommet med et myldretidstog fra Frederikssund . . .

. . . men er færdig med dagens arbejde og fortsætter i depot i København.

Her ses samtidig den -forholdsvis- nye trappe og elevatortårnet til Stationsbroen, og bebyggelsen af samme navn. 26. maj 1989.

Ballerup station i vore dage

( 16. juli 2011)

Stationsskilt. Service for nærsynede eller børnene ??? :-) . Skiltet er monteret kun lidt over en meter over perronen.

Perronen set fra Stationsbroen - Sammenlign evt. med foto ovenfor fra stationsbygningens nedrivning i 1988. Ja, --der er sket meget ved "banen" i årenes løb. Da jeg selv begyndte på Jernbaneskolen i Sølvgade, lærte vi om, hvordan banketterne op til sporet skulle være vel vedligeholdte og fri for plantevækst. Den slags -planterne for oven og rødderne forneden- holdt på vandet og fremmede svellernes fordærv. Den dyrere arbejdskraft har dog -i årenes løb- gjort, at det gør det -mærkeligt nok- ikke længere. ..Nu skal banketter og skråninger helst ligne en botanisk have ! ! ! . . . Ja, --tiderne skifter.

Perronundergangen fra 1941. Undergangen er netop (2010) i standsat med fornyelse af alt over jorden.

Se dette foto: Prøv at forestille dig en håndværker/blikkenslager siddende over skrevs på en wienerstige for at montere tagrender. Stigen forestilles stående på langs af perronen/sporet, med stigens yderste ben gående lodret op, ude ved den gule afstribning, som ikke må overskrides, når der ikke holder tog - somme tider endda lidt længere ude. Når håndværkeren skal flytte sig en meter i de ene eller anden retning, benytter han den gammelkendte metode, hvorved man bruger stigen som stylter, og "vandrer" sideværts.

Bemærk også S-togenes fødekabel lige oven over perronkanten. 1500 V jævnstrøm. Absolut ikke noget at spøge med. Hvorfor skal man så bemærke sig dette ??? Forklaring følger, "om nogle billeder" ved uret "Ballerupsløjfen".

Ankommende tog fra København på vej ind i mørket under den store Center-overbygning.

Lige som øjne vænner sig til manglende lys (nattesyn), gør kameraet det også, og det er jo herligt her, selv om der ikke er meget at se på. Egentlig ryddeligt har der vist ikke været siden Dronningen gæstede stationen i 1989.

I 2006 udskiftede Banedanmark ca. 500 meter af spor 1 fra Hold-an Vej, da sporet ind gennem stationen var slidt og skulle bygges om for at kunne overholde gældende normer for spor. Arbejdet gik ud på at fjerne de gamle skinner og sveller samt over 800 m3 skærver og jord, som efterfølgende skulle erstattes med nyt. Skinnerne boltedes i første omgang sammen, men blev på et senere tidspunkt svejset sammen og justeret. Samtidig byggedes desuden en ny forkant på perron 1 til erstatning for de gamle slidte.

Som jeg husker det, er der ikke foretaget en sådan udskiftning ved spor 2, og jeg mener, at de ”ar”, der er i perronkanterne midt på perronen, stammer helt tilbage fra sammenstødet mellem S-toget og Mo 1962 i 1972, hvor bagenden af bageste vogn i S-toget efter øjenvidner blev løftet op omkring en meter til halvanden, og atter faldt ned. Et af arrene ses formentlig på billedet ovenfor, over 2. og 3. gule prik i højre side af foto.

Ude af "tunnellen" på den anden side (mod Måløv/Frederikssund). Her ses stationens anden perronundergang fra elektrificeringen i 1989.

Mod Måløv / Frederikssund. Ude i horisonten, til venstre for sporene, har Banedanmark stadig nogle bygninger / værksteder og et par sidespor.

Benytter man denne perronundergang og går ud på Banegårdspladsen, ser man til venstre . . .

. . . Ballerups nye posthus (erstatningen for det gamle ved sporet i stationens anden ende).

På langs ad sporene ligger den nye (1989) stationsbygning m. m. og busholdepladsen foran . . .

. . . med af- og påstigningsbane samt Taxa-holdeplads.

Underetagen var oprindelig tiltænkt DSB / jernbanerelaterede forhold. F. eks. var der -lige inde i vinduerne til højre en DSB Minibar. Den var vist det første der lukkede. Herefter følger (stadig) toiletter. En større DSB-kiosk var det næste (ved hjørnet og med adgang til perronen). Her kunne man i nogle år også købe f. eks. klippekort til tog og busser som supplement til DSB-billetsalget på det modstående hjørne (lige til venstre for midtersøjlerne). Billetsalget / stationskontoret lukkede imidlertid og de tilbageværende DSB-funktioner flyttede over i DSB-kiosken. Denne kiosk er nu byttet ud med en 7-Eleven-forretning med billetsalg ! ! !

Nu er billetsalget erstattet af en forretning med to-tre ekspeditionspladser, hvoraf kun -ret ofte, også i myldretiden- den ene plads er betjent, med det resultat, at passagererne/kunderne står i en alenlang kø, og enten ikke når deres tog, eller vælger at gå uden at få købt deres billet eller slik/blade.Hvor dybt kan en statsinstitution som DSB falde ???

Personlig finder jeg, at det er noget rod. Det lokale personale skal ikke klantres for det, --den slags beslutninger kommer fra et sted højere oppe i "systemet".Der vil altid på en jernbanestation af en vis størrelse være mange årsager til, at der er travlt ved billetsalget: Mange mennesker i det hele taget, busser der kommer sent, og problemer med særlige billetter (herunder evindelige diskussioner om, hvor mange zoner, der skal klippes), men her står man også i kø med kunder, der skal købe ristede pølser og ugeblade, med forældre med mindre børn, der absolut VIL have noget af det slik, der -stratetisk- er anbragt lige ved betalingsstedet. Tiden går, og de passagerer, der skal i retning mod København, skal først op på 1. sal, hen over spor 1 deroppe og ned igen -blot for at opdage, "at toget er kørt" ! I øvrigt står de gamle stationslokaler tomme. Et forsøg med en 10-kroners-forretning i lokalerne varede kun ca. tre måneder ! ! !

Stille lørdag eftermiddag ved busserne. Her kan være et helt andet liv, en alm. hverdag-eftermiddag ved 16-17-tiden.

"Stationen" set fra modsatte ende med det forhenværende billetkontor midt i billedet, og -udenfor billedets kant til venstre- den gamle perronundergang og en fiskeforretning (udmærket forretning forøvrigt). Etagen over rummer -så vidt vides- stadig enkelte kontorer, og folkelokaler for de forskellige busruters / -selskabers personale ligesom et lægelaboratorium holder til her. Øverste etage -hele striben- er indrettet til fitnesscenter.

Med "fiskeforretningen i ryggen" ses Ballerup Bibliotek på højre side af Banegårdspladsen. Biblioteket har indgang i stueetagen på denne side, men indgang på 1. sal fra Stationsbroen på den anden side.

Årsagen til hele denne "side": Den gamle midlertidige omkørsel i moderne gengivelse, nu som bagtilkørsel for nogle af forretningerne i Centeret.

Stationsvej, set mod kirken. Motiv som set flere gange tidligere med hhv. led eller bomme (1900/1910 og 1944).

Stationsgården I, set fra banen mod kirken.

Samme set i modsat retning . . .

. . . her med den lave midterdel og Stationsgården II.

Meget negativt kan man vist sige om Ballerups arkitektur m.v, men netop denne bebyggelse må vist til gengæld siges at være lykkedes 110%.Man tænker overhovedet ikke på, at det er en overføring for en jernbanelinie, førend man står lige over sporene ! ! !

Det gør vi her, ved "bagsiden" af biblioteket med nedgangen til perronen fra stationsbroen (egentlig Centrumgaden). Uret og dets opstilling er en historie helt for sig:

Kunst i Ballerup - Ballerupsløjfen

"På stationsbroen henover baneterrænet svæver Per Nebles fantastiske dobbelte DSB-ur. Den krumme stander ser ud, som om den er skrællet op af gadebelægningen med en kæmpe ostehøvl. Oversiden har samme overflade som gaden, undersiden er grøn som gadens bund efter opskrælningen. Materialet er indfarvet fiberbeton og søsten lagt i fugemasse. Det er et kunstnerisk opgør med de traditionelle DSB-ure og med traditionel dansk flise-tradition."

Således skriver Ballerup Kommune om det kunstværk som i 1985 blev opstillet og indviet/afsløret under stor festivitas. Det gik (godt) i nogle år, men begyndte efterhånden at skrante. I flere år viste det forkert tid (-2 minutter på den ene side og -12 minutter på den anden side) indtil det efterhånden gik helt i stå. Opfordringer om at få det -først vasket og stillet- senere sat igang igen, direkte og i de lokale blade, gav ingen resultater. Det var efterhånden svært både at se skiven, og at finde ud af, hvem / hvilken instans ved "banen", der skulle vedligeholde uret. Alle henviste til "den anden", indtil man var raden rundt og kunne begynde forfra. Det endte med, at Ballerup Kommune overtog uret, --men det kom uret dog ikke til at gå af. (Her nærmer vi os så forklaringen på, hvorfor man skulle bemærke teksten om manden på wienerstigen på perronnen.)

Ballerupsløjfen ! ! ! . . . . December 2008 . . . . . . . . . . . . . og juli 2011.

Den officielle forklaring på, hvorfor der ikke skete noget, var -ifølge Ballerup Kommune- at DSB havde forlangt både sporspærring og afbrydelse af kørestrømmen medens uret blev vasket/renset, og det kunne der ikke være tale om ! ! !

Her sender jeg en tanke til blikkenslageren, der sad på sin wienerstige, og på det nærmeste lænede sig op af S-togets fødekabel ! ! ! Dér var der tilsyneladende ingen, der var betænkelige. Sikkerhed er en god ting - ingen tvivl om det - men skulle man så ikke have holdt uret inde over brobanen. Denne situation -med vask og evt. reparation af uret- vil helt sikkert opstå igen.

- - -

Godt et år gik - så skete der pludselig noget. Uret blev taget ned. Uret var væk nogen tid. Et nyt ur blev genopsat ved en mindre festlighed.

Og uret gik . . .

. . . i stå.

Nu var det nye ur ude af drift i et halvt års tid, men så:

Fredag d. 15 juli 2011 blev jeg -af et familiemedlem, der var kommet forbi-- underrettet om, at sekundviseren var set rotere med en fart som en mindre møllevinge.

Lørdag d. 16 juli 2011: Uret går . . .

Også "stationsbygningen" har sit ur ud mod forpladsen, et ur der bestemt ikke har været mindre problemfyldt. I de år, det har udfyldt "hæderspladsen", højt oppe, midt på bygningens facade, har det kun meget sjældent gået rigtigt, om overhovedet. Hertil kommer, at det på afstand er umuligt at aflæse korrekt.

Midt over indgangspartiet ses det famøse ur, -nedenunder trapper rullende som "manuelle", op og ned.

I sommeren 2009 så det ud til, at man gik i gang med en renovering af uret. Det gik atter i nogle få måneder, men endnu en gang gik det i stå kl. ca. 3.20 / 15.20, og der har det stået siden. En skandale ud mod en stations-forplads med så mange busser, med S-togene bag bygningen og et tusindtal af daglige rejsende, der har et ganske naturligt behov for at vide, hvad klokken er.

Der burde være PLIGT til at holde sådanne ure gående (og vise rigtigt), eller -i det mindste-, hvis dette ikke kan lade sig gøre- være stillet til et tidspunkt, der ligesom antyder, at uret er ude af drift, måske aller bedst: Tildækket. "De har vel selv et armbåndsur eller lign?" siges der ofte. Ja, --det har "de" måske, men hvorfor er uret så opsat i det hele taget ???

Hvis man så endda bare pillede viserne af, så kunne "resterne" måske virke en smule dekorativt, og forvirrede ikke de -vel efterhånden få- rejsende, der ikke kender forholdene. Således har uret så stået -i bogstaveligste forstand- til ca. januar 2012, hvor det pludselig gik i gang igen, men ca. to timer og ti minutter forud for "dansk normaltid". Nu, -d. 25. marts 2012- har vi så fået sommertid, så nu går det kun een time og ti minutter foran ! ! !

"HERLIGT" - på en stationsplads ! ! ! --men utroligt, at Ballerup Kommune ikke tager affære på borgernes vegne.

Næst-sidste:

NEJ, --det er ikke en tidlig APRILSNAR, --der er den skindbarlige virkelighed:

Dansk Normaltid siger: 10.37, men Ballerups stationsbygnings ur viser --UD MOD STATIONSFORPLADSEN-- 12.27-12.28.

Ja, men er det ikke mageløst. ------ Det skal vi som borgere i Ballerup / som tog-/buspasagerer finde os i. Jeg beklager, at mit fotografiapparat slet ikke kunne finde ud af, hvilket af urene, det skulle stille skarpt på. Det valgte da heldigvis det rigtige, stationsbygningens ur. Bemærk venligst samtidig, hvor svært det er, nøjagtigt at se, hvad klokken er ! ! !

. . . og så på en STATIONSFORPLADS med 10-15 buslinier foran bygningen og S-togene bag den.

------------------

Ballerup Kommune er i juni måned tilskrevet, om ikke det var en mulihghed, at de på vegne af byens borgere og pladsens, bussernes og S-togenes brugere, kunne foretage en henvendelse til Ballerupcenteret for enten at få uret til at gå rigtigt eller i det mindste sat i stå f. eks. kl. 12.00, der er et normalt anerkendt tidspunkt at stille ure, der ikke går.

Først i august 2012 modtog jeg Kommunens svar, at man havde rettet henvendelse til firmaet Datea, der ejer bygningen. Her havde man talt med en navngivet person, driftschef for bygningen, der havde oplyst, "at uret er automatisk styret, så hvis det virker bør det gå korrekt, men han vil undersøge uret" ! ! ! ???

Ja, men er det ikke mageløst: Uret har stort set ALDRIG gået rigtigt om overhovedet gået (siden 1989), og alligevel kan bygningens driftschef fremsige noget sådant sludder. Det tyder ikke på det store overblik over --i det mindste een af--vedkommendes arbejdsopgaver.

Det kan da også konstateres, at uret i slutningen af august måned stadig går lige så meget forkert, som det hele tiden har gjort !!!

30. september 2012

Ejendomsadministrationen DATEA har åbenbart ikke den store respekt for henvendelser fra Ballerup Kommune. Ved "kontrol" af uret d. 30. september 2012, var status således, at da klokken var 16.20, var uret mod stationspladsen kun 14.30. Det må derfor -trods uoverenstemmelse med de øvrige kommunale ure og de privates ure, konstateres, at Ballerup Centerets "driftschef" ikke har megen respekt for henvendelser fra Ballerup Kommune, --eller han kender måske bare ikke selv klokken ??????????

Juli 2013

Hvis nogen forventer / tror, at der er sket noget siden, --kan de roligt tro om igen. ALT er ved det gamle. Ejendomsadministrationen DATEA kan ikke have megen respekt for hverken kommunens borgmester, "Kommunen" i almindelighed eller byens indbyggere ! ! !

November 2013

Efter det sidste halvandet års tid at have gået 1 time og 50 minuntter for stærkt (+/- en time ---sommertid / vintertid), er uret nu "heldigvis" gået i stå. 7.37 eller 19.37 viser det nu, men - går da så --i det mindste-- "rigtigt" to gange pr. døgn.

2014

"Dagens melding": 3. februar 2014: minus -53 minutter

Ak ja, --intet varer evigt. På et tidspunkt må uret være blevet stillet således, at det nu kun var 5-7 minutter bagefter (i sig selv en skandale ud mod en stationsplads), men så kom sommertiden d. 30. marts, og så var uret igen en time og 5-7 minutter bagud.

. . . og nu -sommeren 2014- er det igen gået helt i stå ! ! !

2015

I løbet af 2015 kom uret atter til at gå, --men konstant 5-7 minutter for langsomt. Er der noget, der er ringe på en stationsforplads, så er det et ur, der går for langsomt.

Sidste, -absolut sidste -- for det ur ! ! !

Tidligt mandag morgen den 24. august 2015 udbrød der ild i uret midt på stationsbygningen. Ballerup Brandvæsen modtog en alarm fra Banegårdspladsen klokken 05.21.

Fire minutter senere stod brandfolkene på pladsen, hvor de kunne konstatere at uret på stationens facade brændte. Brandfolkene fik straks hejst deres lift og fik hurtigt branden slukket. Ilden nåede ikke at brede sig til andet end uret, men det var nødvendigt at fjerne nogle af de brændende/brændte bygningsdele, så brandfolkene kunne komme til, og få slukket branden i uret.

Branden er efter al sandsynlighed er opstået på grund af en kortslutning i det elektriske system omkring uret. Nu kan man næsten kun håbe -når ejendomsadministrationen alligevel ikke synes at ville vedligeholde deres ur- at de så udfylder det tilbageværende hul med nogle rødgule mursten.

2017

Perronundergangstrappen i januar 2017. "Skt. Jakob´s Kilde", "drikkevand" eller afløbsvand ??? ^---v

I 2017 blev der atter røre om det. Der blev vist ikke rengjort hver dag (?), men når det blev gjort, så der hurtigt lige så ulækkert ud igen. Herefter blev et større "hjørne" af området brækket op, renoveret ? og retableret. Fint så det ud.

2019

"Den gamle skade" sniger sig frem igen ??? -- Juli 2019.

I lokalpressen taltes der efterhånden om, at trappen blev oversvømmet ved kraftige regnskyl (??? -evp-bem.)

Det fik "nogen" (ejendomsadministrationen, BaneDanmark eller Ballerup Kommune ???) til at etablere denne forhøjning. Nu løber vandet i det mindste ikke ind/ned mere. Nu er det fodgængerne, der falder over "trinet", og folk med div. gang-køretøjer, der får endnu mere besvær !

. . . og der er stadig vådt nede i underføringen. Mon ikke det er "Sankt Jakob´s Kilde", der spøger igen ??? Pudsigt nok, har jeg aldrig set eller hørt om sådanne problemer med regnvand i den tilsvarende undergang i stationens modsatte ende (mod Frederikssund) !

Litteratur / kilder:

Hvad man ser fra Toget, Hefte III - Frederikssundsbanen. Levin & Munksgaards Forlag for "De danske Statsbaner", 1906

Af Ballerup-Måløv historie. Axel H. Pedersen, Justitsforbundets Forlag, 1973.

"Livet langs banen. Med Frederikssundsbanen i 100 år". Flere forfattere. Forlaget Thorsgaard, 1979. ISBN 87-9804224-6

Banen sætter spor. Knud B. Christoffersen. Forlaget Thorsgaard. ISBN 87-88165-72-8

Københavns S-bane 1934-1984. John Poulsen m. fl. Forlaget: bane bøger, 1984. ISBN 87 88632 01-6