København-Slangerup Banen

Slangerupbanen - KSB

Indhold

Løst og fast om KSB
Rullende materiel (på Jernbanen.dk)
København L
Emdrup
Dyssegaard
Vangede
Kildebakke
Buddinge
Stengaarden
Bagsværd
Skovbrynet
Hareskov
Syvstjernen
Værløse
Furesø
Farum
Vassingerød
Lynge
Uggeløse Skov
Lindholm
Slangerup

Løst og fast om Slangerupbanen

København L - Slangerup åbnede den 19. april 1906.
Slangerupbanen overgik til De Danske Statsbaner den 1. april 1948.
Farum - Slangerup blev nedlagt den 22. maj 1954

Læs historien om Slangerupbanen på Jernbanen.dk

Se også afsnittet om Hareskovbanen (fra 1948).

Kort over Slangerupbanen, 1906.

Sommeren før banens åbning var arbejdet så langt fremme, at der kunne arrangeres forevisning for Pressen. Her er man på vej gennem Hareskoven. Foto: Illustreret Tidende.

København L. station ca. 1906. Arkiv: D. kgl. Bibl.

DSB´s køreplan: Danmarks Jernbaner, gyldig fra 25. maj 1944.

Banemærker

De første mærker udkom ved banens åbning i 1906, og udkom løbende til 1929.

Banemærkerne nr. 1, 18 og 19.

Suppleringsmærke (nr. 7) - 15 øre.

Hvor andre privatbaner benyttede sig af overtryk med nye værdier på gamle mærker, benyttede man sig på Slangerupbanen af suppleringsmærker til udligningen mellem gamle og nye takster, idet man dette år gik over til en lidt mindre type med -sort set samme udseende:

Banemærker nr. 38 og 22.

Midt under krigen 1940 - 45, muliggjorde teknikken tilsyneladende nu tryk af banemærker i flerfarvetryk:

Banemærkerne nr. 39, 40 og 41 fra 1943.

Det hele afsluttedes i 1946, med udgivelsen af en række mærker af samme størrelse som de tilsvarende ovenfor.

De sidste banemærker nr. 42 og 43.

Herefter overtog DSB -som bekendt- banen i 1948, hvorefter DSB-mærker benyttedes fremover.

Noget helt specielt for Slangerupbanen må vel sides at være dens tilknytning til dansk skatteopkrævning:

Jordværdibeskatning.

Da der i 1903 blev indført en ny form for skat, var det imidlertid indkomstskat – og ikke grundskat. Inden da havde der dog været taget et privat initiativ med georgeistisk tilsnit. Det skete i forbindelse med anlæggelsen af Slangerup-banen omkring århundredeskiftet. Her skaffede man jernbaneselskabet en “ekstraordinær indtægt”.

Ifølge et forslag fra overretssagfører Amdrup, skulle egnens beboere afgive en procentdel af deres ejendoms værdistigning. En værdistigning, som de jo kun fik, fordi jernbanen gjorde det mere attraktivt at bo i det område, hvor jernbanen blev anlagt. - På den Kimåde finansierede de mennesker, der fik en økonomisk fortjeneste, altså anlæggelsen af jernbanen på en form for andelsbasis.

Her så man altså et praktisk resultat af “beskatningsformen”. Et positivt resultat. Også danske georgeister, herunder Sophus Bertelsen, talte varmt for dette forslag om “jernbaneskyld”.

I 1907 stillede Venstres trafikminister Svend Høgsbro et forslag om jernbaneskyld i forbindelse med anlæggelse af en række privatbaner. Loven blev vedtaget. Den gav ikke de store indtægter, men fastslog, at det offentlige har ret til en del af de grundværdier, som frembringes af samfundets udvikling.

Kilde: Den Danske Henry George Forening.

København L (Lygten) station - km 0,0

Citat fra en af Slangerupbanens repræsentantskab ca. 1910 udgiven "piece", der i sit udseende minder stærkt om de tilsvarende -af De danske Statsbaner udgivne- "Hvad man ser fra Toget".

"SLANGERUPBANEN har bygget sin kjøbenhavnske Station paa et Terræn, der endnu for et par aar siden levende mindede om ”de gode gamle Dage, da Nørrebro var en lille og fjærn Forstad til Kjøbenhavn. Tæt ved Stationspladsen laa den gamle ”Lygten Kro” med sine gulmalede Bindingsværks-Længer, sin Gæstestue, Kælderstue og Rejsestald og sin store frodige Have med ”Keglebane og Beværtning”. Den tid var længst forbi, da Bønder fra Hovedstadens Omegn satte Køretøjet ind i Rejsestalden og lod Hestene ”bede” ved Krybben, medens de selv ved en Kaffepunsch i Gæstestuen styrkede sig til Hjemturen ad Landevejene, men den gamle Kro blev staaende alligevel; i dens lavloftede Stuer afløstes de vejfarende Bønder af Murer- og Tømrersvendene og Arbejdsmændene fra de mange Byggepladser i det omliggende Kvarter. En skjøn Dag blev den gamle Kro med Gårdsplads og Have selv moden for Byggespekulationen, og så måtte den forsvinde."

"Lygten", eller Lygtekroen, Anno 1905.

"Den gamle Lygtekro er ikke mere. Den er som så meget andet i vor brutale, nivellerende Tidsalder bukket under for den stadig voksende Storstads Krav om Plads og let tilgængelige Kommunikationer. Det er ikke saa mange Aar siden, at det i Københavnernes Bevisthed var noget af en Rejse, naar man talte om at spasere ud til Lygtekroen for i den gamle Stue eller ude mellem de krogede Træer at indtage sin Forfriskning efter Strabadserne. Men saa kom Sporvognen, Distancen svandt ind, store Huse løftede sig rundt om den stråtækte Længe – Lygtekroen blev lillebitte, trykkedes af Omgivelserne og af Konkurrencen, dens Tid maatte snart være omme.

Et par Gange gjorde Flammerne forsøg på at gøre det af med Bøndernes gamle Bedested, men Brandvæsenet mødte for hurtigt og de skæve Mure hællede endnu en rum Tid paa det kendte Terræn, før Dødsdommen endelig blev eksekveret". Illustreret Tidende 1905.

Indvielsestoget klar til afgang fra København L i 1906.

"Var ”Lygten Kro” et minde om Nørrebros gamle Dage, saa var det Terræn hvorover Slangerupbanens kjøbenhavnske Station breder sine Perroner og Spor, det ikke mindre. Alle Kjøbenhavnere kender ”Lersøen”, dette Eldorado for den store Bys allerfattigste Existenser, som fra tidlig paa Foraaret til sent paa Efteraaret havde deres Tilflugtssteder Dag og Nat herinde i Pilekrattets Vildnis. Naar Politiet nu og da ansaa det fornødent at foretage en Razzia ind over den berygtede Mose, fandt men her og der, paa de bedst skjulte Steder, de løse Existensers ”Sommerboliger”, dannede af Pilekviste og Sivmaatter og ofte udstyrede med alt til en jævn Husholdning hørende Husgeraad.

Fremtidens Ferdinand Eriksen´er og Karen Spidsmus´er maa nu bygge deres ”Smuthuller” i andre Egne. ”Lersøen”s Saga er ude. Pilekrattet ligger ikke længere som en fredelig idyl paa et Sted, hvortil den arbejdende By endnu ikke var naaet ud. Nu har Slangerupbanen skaaren et stort Stykke bort af dens tidligere vidtstrakte Terræn, som Togene skærer midt igennem. Snart rejser Nørrebros nye Godsstation sig paa den anden del af Terrænet, og allerede nu omsluttes ”Lersøen”s sidste Rester paa alle Sider af Kolonihaver og Fabrikker og nye, stærkt befærdede Veje."

"Vort Tog ruller, strax efter at have forladt Stationen paa Nørrebro, hen under en af disse: Tagensvej. Indtil for et par år siden standsede Tagensvej ved ”Lersøens” Grænser. En Sti førte over Mosen op mod Bispebjærg, men det var kun ved højlys Dag, man vovede at bruge denne Genvej. Saa anlagde Kommunen den brede Chaussé, der nu forbinder den gamle Tagensvej med dens mange Fabrikker med den nye Kirkegaard oppe paa Bispebjærg. Samtidig med Slangerupbanens Anlæg byggedes saa den store Viadukt, som Toget passerer under, og inden længe vil rimeligvis den elektriske Sporvej løbe henover Broen for ved Bispebjærg at forenes med ”Alladin”-linien, der kommer hertil fra det fjærne Christianshavn."

Fra ovennævnte Piece udgivet ca 1910.

Udsigt over København L fra Tagensvejbroen i 1932.

Emdrup station - km 2,7

Saasnart Toget har passeret Tagensvej-Viadukten løber det ind i ”Emdrup-Bakken”, der paa en lang Strækning har maattet gennemgraves. Skraaningerne skjuler paa dette Stykke Udsigten til begge Sider, men fra Waggonernes Perroner har man netop fra dette Sted en ikke uinteressant Udsigt ind mod Kjøbenhavn. I den Aabning, som Gennemskæringen levner, viser sig en Samling af høje Taarne, hvoriblandt Raadhustaarnet, Frue Kirke og Petri Kirkes Taarne er de dominerende."

"Naar Gennemskæringen er passeret, aabner Udsigten sig atter frit til begge Sider, og naar vi start standser et Øjeblik ved Emdrup Holdeplads, ligger et stort og smukt Landskab aabent for Øjet. Til højre for Banelinjen (i Togets Retning Kjøbenhavn-Slangerup) ses oppe paa Bakken de høje, gamle Træer i Parken ved Højskolen "Emdrupborg", og noget længere tilbage Lunden omkring den smukke Lystejendom "Søholm". Til venstre aabner Udsigten sig over Marker og Enge ned mod den gamle "Søborg-Hus Kro", og paa en høj Bakke helt ude i Horisonten knejser Brøndshøj Kirke".

"Straks efter at Toget har forladt Emdrup Holdeplads, dukker det store Teglværk "Dysseværk" , der ved et Stikspor er sat i Forbindelse med Slangerupbanen, , frem, og Toget ruller ind over en 80 Fod lang Bro. Vandløbet under Broen er en Del af den kjøbenhavnske Befæstning, idet det hører ind under den saakaldte "Overrisling", hvis Øjemed er under en eventuel Belejring af Kjøbenhavn, at blive sat under Vand og dermed danne en naturlig Forhindring for en Fjende, der vil søge at trænge frem mellem den ydre Befæstningslinies Forter".

Fra ovennævnte Piece udgivet ca 1910.

Emdrup station i 1964. Foto: HBDS.

Stationsbygningen i Emdrup var af banens mindste type som f. eks. også Hareskov station og fik aldrig den store betydning, hvad persontrafikken angik, idet den ret tidligt fik konkurrence fra Københavns Sporvejes linie(r) til Bispebjerg/Søborg. Godsmæssigt var der nogen vognladningstrafik til stationens læssespor, der lå på den modsatte side af sporet ved siden af en større tømmerplads /-handel.

Foto af stationsbygningen har jeg desværre ikke. Den blev stående i nogle år efter ombygningen til S-togsdrift. Af en eller anden grund blev kun selve stationsbygningen -da det kom så langt- nedrevet, medens den lille retirade- / toiletbygning fik lov at blive stående ensomt, i -mener jeg- mange år derefter, --tilskoddet og overmalet med graffiti.

Dyssegaard trinbræt - km 3,7

"Paa den anden Side af Broen begrænses Landskabet til begge sider af de nye Villakvarterer, som i løbet af de sidste 5-6 Aar er voxede frem herude: Til højre ses Søgaard-Villakvarteret ved Gentofte, til venstre Søborg-hus-Villakvarteret, der strækker sig ned gennem Dalstrøget mellem Gentofte og Brøndshøj".

Fra ovennævnte Piece udgivet ca 1910.

Trinbrættet Dyssegaard, og dermed billetsalget, var ikke med fra begyndelsen, men blev først oprettet/åbnet efter motordriftens indførelse, i maj 1932, ved den skærende Dyssegaardsvej. På grund af de trange pladsforhold blev der kun tale om en lang smal jordperron med et mindre ekspeditionslokale bygget "svævende" over banegrøften.

Efter DSB´overtagelse erstattedes ekspeditionsbygningen bare af et åbent venteskur, ligesom der i 1954 etableredes endnu en perron på den modsatte, sydlige, side af Dyssegårdsvej for standsende tog i retning mod København, således at der også her kunne køres over den skærende vej inden standsning.

Vangede station - km 4,9

"Lidt længere fremme passeres holdepladsen ved Vangede, hvorfra man til højre ser Gentofte Kirke og Vandtaarnet paa "Ræveskovsbakken".

Vangede station i 1964. Foto: HBDS.

Heller ikke Vangede station var med fra begyndelsen, hvilket næsten fremgår af stationsbygningens byggestil. Holdeplads Vangede erstattedes i 1938 af den viste rødstensbygning (også tegnet af o.ark. Heinr. Wenck) og holdepladsen opgraderedes til station.

Var Vangede den sidst opførte station, blev den til gengæld også den første, der måtte lade livet på elektrifiseringens alter. Efter at man i et par år havde arbejdet på den kommende S-togsstation på den anden side af broen for Vangedevej, kunne man i 1968 tage den nye station i brug, og straks efter rive den gamle stationsbygning ned.

Kildebakke trinbræt - km 6,0

Kildebakke trinbræt, --igen et standsningssted der blev etableret på et sent tidspunkt i banens historie, dvs. i 1935. Klemt inde, som også dette trinbræt var, blev det bygget som en ganske smal træperron "svævende" over skråningen til den ret brede "Gentofte rende" og med adgangsvej i form af en bro over grøften (renden). "På land" var der opført en mindre bygning indeholdende billetsalg, venterum og toilet.

Kildebakke trinbræt i 1963. Foto: HBDS.

Budinge station - km 6,9

Buddinge station tegnet på grundlag af en sporplan fra 1942 samt fotos fra tiden deromkring.

Stengaarden trinbræt - km 8,6

Stengaarden trinbræt ca. 1962. Foto: Sv. Br. Jensen.

Bagsværd station - km 10,4

Bagsværd station. - Det lange grønne, sort-skraverede areal, er formentlig et areal, der er sikret til et eventuelt 2.-spor (dobbeltspor), ligesom på Amagerbanen, hvor der tilsvarende, fra meget tidligt, var reserveret plads til udvidelse til dobbeltspor. På amegerbanen kom det senere Metroen tilgode, og her blev det til glæde for S-toget.

"Medens vi nu nærmer os Bagsværd Station dukker den smukke og idylliske Bagsværd Sø frem til højre, liggende dybt nede og indrammet af Frederiksdals Skove. Den store hvide Villa umiddelbart ved Bredden på den anden Side af Søen tilhører "Ill. Familiejournals" Udgiver, Redaktør Aller; lidt nordligere i Skoven ses Tagene paa "Aldershvile". Over en Viadukt, der er bygget tværs over den gamle Landevej, som fører gennem Bagsværd By kører Toget frem mod Bagsværd Station".

"Nedenfor Stationspladsen ligger Landsbyens straatækte Gaarde og Huse og umiddelbart ved Stationen Byens nye Hotel, der er meget søgt af Turister som Udgangspunkt for Fodture i Skovene omkring Bagsværd Sø. I Skovkanten dukker allerede nu enkelte smukke Villaer op, og flere vil sikkert snart følge efter. Lige overfor Bagsværd St. ligger Byens nye, flotte Skolebygning samt Bagsværd Gasværk. Paa et højt punkt udenfor Byen ligger Dyrlæge Frederiksens nye Villa, der rummer en saa moderne Institution som en "kirurgisk Klinik for Husdyr".

Fra ovennævnte Piece udgivet ca 1910.

Et par hundrede meter inden Bagsværd station ved "Bindeledet", passerede toget over denne gamle, flotte jernbanebro.

Tidligt foto af Bagsværd station. Udateret postkort.

Bagsværd station. Udateret og ustemplet postkort.

Skovbrynet trinbræt - km 11,7

Strækningen gennem Hareskoven i 1906.

Skovbrynet trinbræt i 1960. Foto: HBDS.

Hareskov station - km 13,5

Hareskov station som den i sin tid lå "ganske alene" i Hareskoven på vel noget nær "2. sal" i forhold til den by, den -også- var anlagt for at betjene. Slangerupbanen kørte (og kører nu som Hareskovbanen) på kanten af Hareskovdalen, en smeltevandsdal fra Istiden. Kote 44 m.o.h for stationen og kote ca. 26 m lige nedenfor stationen ! ! !

Egentlig ikke er "rigtig" station, da den jo nok så meget var baseret på udflugtstrafik fra storbyen. Alligevel var den udstyret med svinefold ! ! ! og savværk med eget sidespor. I stationens anden ende (mod København L.) var der et vel ca. 100-150 m langt spor, der vist i ældre tid blev benyttet til hensætning af personvogne i dagtimerne ("myldretidsvogne" ???).

Det kan være svært at vise alle relevante sporforbindelser gennem ca. 70 år på een sporplan - og så alligevel kunne forstå meningen med det tegnede bagefter. Ovenfor viser de kraftige (ubrudte) streger -stort set- de oprindelige spor. Hensætningssporet er ikke oprindeligt, og det samme gælder de to små stikspor (afløbsspor) for enderne af læssesporet syd for stationen. Disse spor, der dårligt giver plads til en enkelt godsvogn, er formentlig alene anlagt som sikkerhed (afløbsspor), for at undgå utidig indkørsel i hovedsporene (spor 1 og 2, idet sporene nord for stationen har virket på samme måde, omend de også -samtidig- havde en anden -egentlig- anvendelse). - I de sidste år, dvs. under ombygningen til S-togsdrift var den østlige transversal --mellem spor 1 og det sydlige læssespor-- pillet op.

Hareskov station et par år efter åbningen. - - - Udateret postkort.

Hareskov stationsbygning var en af banens små typer som f. eks. Emdrup. I stuetagen var der -i enden mod København- plads til et stationskontor mod banen og et lille postlokale mod vejen. Disse lokaler stødte op til en -også- lille gennemgående ventesal i bygningens bredde. Hertil udgang til gårdspladsen og trappe til første sal, hvor der oprindelig var en lille beboelse for stationspersonalet. På nedlægningstidspunktet var lejligheden nedlagt og pladsen benyttedes blot til en blanding af opbevaring/arkiv samt beboelse og opholdslokale for en af de ansatte på stationen.

Hareskov station, udateret Rutherford-postkort. (Ca. 1924)

Endnu i 1948 kørte der "gammelt" KSB-materiel på strækningen til Farum. Foto: DSB´s årsskrift 1948.

Uddrag fra den tidligere nævnte Piece udgivet ca 1910:

"Banelegemet gennem Hareskovene har en længde af ca. ½ d. Mil. Midt i Skoven ligger "Hareskov Station" som et fortrinligt Udgangspunkt for Fodture i den ca. 1400 Tdr. Land store og hidtil saa lidet kendte Skov, der tilhører Staten. "Hareskoven" er Fællesnavnet for ikke færre end 7 Skove: Aldershvile Skov, Østerhegn, Bøndernes Hegn, Store Hareskov, Lille Hareskov, Egebjærgene og Jonstrup Vang.

Det er en for den store Masse af Hovedstadens Befolkning hidtil ukendt Skovegn, hvortil Slangerupbanen nu aabner en bekvem adgang. Kun Cyklisterne og et Faatal af meget ivrige Fodgængere opsøgte tidligere Hareskovene, hvortil den hidtidige nærmeste Jærnbaneforbindelse gik over Ballerup St. paa Frederikssundbanen. Nu fører Slangerupbanen Turisterne paa en halv Times Tid fra Nørrebro til Stationen midt i den store, skønne og i den mest fuldkomne Naturtilstand henliggende Skov.

Udsigt fra Hareskovpavillonen over Hareskov By. Bemærk det bakkede landskab. Slangerupbanen kører bag træerne til venstre, på kanten af bakkeskråningerne.

"Et Par Minutters Gang fra Stationen er paa et højtliggende Punkt lige ved Skovbrynet opført en Restaurant-Pavillonen, hvorfra der er en glimrende Udsigt, og hvor man vil kunne faa den Forfriskning, der er nødvendig efter en Sommerdags Vandring gennem Skoven. Trods den uberørthed, hvori denne hidtil har henligget, rummer den dog kun et meget sparsomt Dyreliv; der findes kun lidt Raavildt, Harer og Ræve: også det store Fugleliv som man ellers skulde synes, at der var udmærkede Eksistensbetingelser for i disse vidtstrakte Skove, har i en mærkelig Grad holdt sig borte herfra.

Hareskovpavillonen. Opført 1906 af journalist Michael Skandrup. Arkitekt: Thrue. Populært udflugtsmål for københavnere op til mellemkrigstiden. Nedbrændt 1950.

"Indtil for faa Aar siden fandtes der paa den saakaldte "Hejrebakke" en større bestand af Hejrer, men da de skadede Skoven, blev de høje Fyrretræer, hvori de havde deres Tilhold, fældede, og dermed forlod ogsaa Hejrerne Hareskoven. Hvad Skov saaledes mangler i Dyre- og Fugleliv ejer den til Gengæld i sin sjældne, rige Vege-tation og sin storslåede Naturskønhed. Skoven bestaar overvejende af Bøg, Fyr og Gran. Terrænet er overalt stærkt kupe-ret - høje stejle Bakker, hvor ved Vintertid Skiløberne og Kælkeagerne vil finde glim-rende Tumlepladser for den idræt, der ikke rigtig har kunnet komme til Udfoldelse i Dyrehavens stærkt begrænsede Terræn, veksker med dejlige dybe Dale, hvor der er læ for alle Vinde".

"Spredt omkring i den store Skov ligger en Række af prægtige Smaasøer og Damme, saaledes "Krebsedammen" paa Vejen fra Bagsværd St. til Frederiksdal og Hulsøen" paa Vejen mellem Hareskovens Station og Frederiksdal i "Egebjærgene" - over mod Jonstrup - (med Skovridderboligen "Ravnehus") findes flere idyllisk beliggende Skovsøer. En særlig smuk Spadseretur frembyder sig, naar man fra Stationen i Hareskoven søger ned gennem "Lille Hareskov" forbi Kjøbenhavns Kommunes Vandværk og Iltningsanlæg og langs Skovbrynet i Jonstrup Vang for sluttelig at naa Hotel "Søndersø" i Skovens Udkant".

"Fra Stationen fører en bekvem Vej til venstre ned gennem Skoven til "Hareskovens Villakvarter, der ligger lige udenfor Skovbrynet, i et lunt, hyggeligt Dalstrøg og med vid og herlig Udsigt mod Syd. Tæt herved ligger et Skovløberhus, hvor de Besøgende kan købe forskellige forfriskninger og indtage deres medbragte Maaltider. Spredt i Skovenligger iøvrigt 4-5 andre Skovløberhuse, hvor Forfriskninger kan faas, og som nu besøges stærkt af Familier, der paa gammeldags Vis har Madkurven med".

-- Sikkert nok vil Stationen i Hareskoven blive det punkt paa Slangerupbanens 4½ Mil lange Linie, som i Fremtiden kommer til at opviseden største Trafik, thi der er ingen Tvivl om, at de store, skønne Skove, som omslutter denne Station, vil komme til at øve en overordentlig Tiltrækning baade paa Hovedstadens Befolkning og paa de store Skarer fremmede Turister, der om Sommeren besøger København, og som ønsker at faa et Indtryk ikke blot af Byens Omegn, men af den danske Natur, som her udfolder sig i al sin Frihed og Skønhed".

Hareskov station opmålt på stationen nogle få dage førend nedrivningen.

Det bedes bemærket, at tegningerne er vist tilpasset til hj-siden, og derfor ikke er gengivet i korrekt målestok. Benyt derfor de indtegnede "hjælpelinier", "1o cm i H0 - 1:87".

Venteskur for et større antal rejsende, hvis vejret pludselig skiftede til ugunst for de mange søndagsskovgæster.

Syvstjernen trinbræt - km 15,2

Det oprindelige trinbræt lå som antydet, og fik senere "selskab" af "Syvstjernehusene", som blev bygget stort set for enden af den med stiplet streg angivne sti forbi den lille sø. Omkring 1954 blev trinbrættet flyttet til daværende Brådervej (den næsten lodretgående vej), hvor der blev etableret perroner på begge sider af vejen.

Værløse station - km 16,7

Værløse station. Udateret postkort.

Uddrag fra den tidligere nævnte Piece udgivet ca 1910:

. . . "Slangerupbanen ender dog ikke i Hareskovene Den fører videre ud i Landet, og blot et Par stationer længere fremme aabnerden, den umiddelbare Adgang til Landskaber, der ikke staar tilbage for Hareskoven, hverken i Henseende til storslaaet og ægte Naturskønhed eller til den fredelige idyl, som en stor By´s Befolkning, der til daglig lever i Gadernes Færdsel og Larm, med Forkærlighed opsøger. Naar Toget kommer gennem Hareskovene, og det frie Land atter ligger aabent for os, har vi til venstre en pragtfuld Udsigt mod Syd 4 Mil ind gennem Sjælland; i horisonten ser man i klart vejr Taarnene paa Roskilde Domkirke".

"Efter at have passeret Værløse Station - tæt ved denne er en fortrinlig Kro - kører Toget i en 4500 Alen lang Kurve langs den smukke Ryet Skov og fortsætter paa en høj Dæmning, hvorfra man har en herlig udsigt over Farum Sø og By med omliggende Skove og Marker. Hidtil har vi, fra Kjøbenhavn til Værløse,stadig kørt opad - nu bærer det atter nedad, idet Banelegemet fra Værløse til Farum falder med 70 fod. Et Blik ud ad Waggonvinduet" viser det stærke Fald, som er særlig karakteristisk, hvor banen skære gennem det lille"Mette Kirstines Hegn", hvorigennem Udsigten til venstre paany aabner sig til Ryet Skov og -l idt længere fremme - Farum Sø.paa hvis modsatte Bred, man ser Landsbyen med den gamle Kirke og den hvide "Farumgaard" dukke frem.Ude i Farum Sø, ret nedenfor Banelinien, ses den lille Ø "Klavs Nars Holm" . . .

Dæmningsarbejder ved anlæggelsen af Fiskebækbroen.

Begge fotos set mog Farum, med Fiskebæk Hotel og Restaurant i baggrunden.

Den færdige bro. - 1905/06.

Furesø trinbræt - km 19,8

Furesø trinbræt var beliggende kun nogle få hundrede meter syd for den gamle Farum station på København-Slangerup Banen (KSB). Det blev anlagt på grund af områdets smukke natur og vedved det daværende ”Fiskebæk kro & Hotel”. Da Slangerupbanen åbnede i 1906, så kroen sin chance for at øge antallet af kunder, fordi banen gik lige forbi kroen. Slangerupbanen ville dog ikke anlægge et trinbræt her ved kroen, da banen (på grund af Mølleåen) lå i en lavning, med en stejl stigningen mod både Farum og Værløse/København. Man var bange for at togene ikke kunne sætte i gang på den stejle stigning efter standsning -vel nok især tog mod København. Trinbrættet åbnedes dog alligevel d. 22. maj 1932.

Sådan så Fiskebæk Hotel ud først i 1900´erne -- Hotellet blev revet ned i 1970 i forbindelse med gennemføringen af Frederiksborgmotorvejen.

Furesø trinbræt i 1964. Foto: HBDS.

Farum station - km 20,5

Uddrag fra den tidligere nævnte Piece udgivet ca 1910:

"Fra Farum Station er der rig Lejlighed til herlige Fodture, til venstre ned omkring Farum Sø, til højre ad Stierne langs Furesøen tilbage til Hareskovstationen eller Bagsværd St. Det lønner sig fuldt ud at gjøre Farum til Målet for en Sommerdags Udflugt. Den lille By og dens idylliske Beliggenhed er ofte bleven besungen af vore Digtere. ("Kirkeklokken i Farum"); gennem "Farumgaards" smukke Skov naar man til "Præstebakken", hvor der findes et velbevaret Gravkammer fra Oldtiden. I Farum kan man leje bådetil sejlads og Fiskeri på Søen. På den anden side af Farum Station ses til højre Bregnerød og Ravnsholte Skove og til venstre dukker atter Farum By et Øjeblik frem med Ryet Skov i Baggrunden".

Sporplanen er tegnet på grundlag af KSB´s egen sporplan fra 1942 og diverse fotos fra tiden deromkring.

Et par tidlige, udaterede postkort visende Farum station - - - - ^---v

Banemærke nr. 20 stemplet på Farum st. i 1921.

Farum Hovedgade. Billedet er optaget af Farum-fotografen Niels Vang Larsen i 1941 (A.Kr.). Bebyggelsen Sportsvænget, som blev bygget på arealet til venstre for ishuset, stod færdigt i 1946. Billedet er taget fra taget af Williams Hotel (ejer William Jensen).

Der kom en mail:

"Hej Erik
Jeg sender dette billede fordi jeg vil tro det kunne have din interesse. Billedet er taget fra haven ved Nygårdsvej 16 i Farum, mod øst, mens toget kører på banedæmningen ca. 3-400 m nord for Farum Station, mod Slangerup. Nygårdsvej var i øvrigt kendt for, at mange af banens ansatte boede der. Først i halvtresserne var der 7-8 'banefolk', der havde adresse på denne vej. De fleste af husene blev bygget i perioden 1906-1920. I øvrigt hedder stedet, hvor banen til Slangerup krydsede Hovedgaden i Farum, nu Williams Plads efter hhv. hotellet og en af ejerne af "Williams Hotel".
Mvh. Anders Kristensen."

KSB M 1 med de to gamle styrevogne, FG 4991 og 92, 3-400 m nordvest f. Farum. -- 1950-54.

Vassingerød station - km 25,2

"Sporudfletningen" nordvest for stationen var oprindelig det gamle -normalsporede- grusgravsspor fra Nymølle til Lillerød (nu Allerød) station. Dette spor var datidens sporforbindelse til landets jernbanenet, som efter Slangerupbanens åbning nu blev omlagt til Vassingerød station. Sporet synes dog at have ligget der i mange år derefter. Endvidere ses længst mod nordvest et spor til KSB´egen grusgrav.

I den lille grønne "trekant" i øverste venstre hjørne, er antydet beliggenheden af et lille banevogterhus, hvis opgave det var -i de første år- at bevogte skæringen mellem Slangerupbanen og grusbanen. Også dette lille hus kan stadig (2011) genfindes på stedet, hvor det stadig ligger midt i den lille "trekant", tilsyneladende helt omgivet af træer.

Vassingerød station. - 1954. Foto: P.Thomassen.

Vassingerød - Juli 1954.

(Ovenstående foto af Vassingerød st. og de efterfølgende EVP-fotos af stationsbygningerne i Lynge og Lindholm samt Uggeløse Skov trinbræt er optaget med EVP´s daværende box-kamera til 6x9-film, og som kun havde een indstillings-mulighed - lukket eller åben. Lukkerhastighed var noget man bestemte ved at trykke hurtigt eller langsomt ned på "aftrækkeren" og afstandsindstilling var "en by i Rusland". Utrolig let, --til gengæld blev resultaterne også derefter.)

Banemærker stemplet i Vassingerød i hhv. 1925 og 1924.

Selv om Vassingerød station var en af banens mindste stationer, er det pudsigt nok den station, der optræder med flest fint stemplede banemærker når jeg ser på lille samling mærker.

Lynge station - km 27,8

Uddrag fra den tidligere nævnte Piece udgivet ca 1910:

"Fra Lynge St., som dernæst passeres, er der til venstre Udsigt over Badstrup By og Sø. Ved Søen ligger Ruinerne af en gammel Borg, kaldet "Badstrup Stenhus", som blev udgravet paa Foranledning af Kong Christian d. 8. Den er nu fredet Minde. Til venstre ses Krogenlund Skov 1 Fjerdingvej borte; bag denne ligger Bure Sø og Slagslunde Skov, hvori findes to meget gamle Bøgetræer med hængende kuppelformet Krone, der naar Jorden og danner et helt "Telt", som yde Læ og Plads til mange Personer".

Lynge - 23. maj 1954.

Uggeløse Skov trinbræt - km 29,9

Trinbrættet var på "moderne vis" todelt, således at togene altid kørte over vejen inden de standsede for afsætning eller optagelse af passagerer. Dette skete/sker fordi: Når toget kører over vejen inden standsning, slukkes blinklysene for vejen efter toget, og bilerne kan igen køre uhindret over jernbanen.

Standsede togene inden vejoverskæringen, ville man af sikkerheds-grunde være nødt til at lade blinklysene være tændt både inden toget ankom og standsede (hvis toget skulle køre forl angt). Billisterne ville helt sikkert lave vrøvl over, at skulle holde og vente på at passagererne steg af eller på et holdende tog, og herefter afvente, at der fløjtedes afgang og toget kørte, inden de selv måtte krydse jernbanelinien. Det er prøvet og vil aldrig gå godt, hvilket vist ingen kan være uenige i. De to perroner var dog her forskellige, idet perronen for tog mod Slangerup var en grusperron, medens perronen for tog mod København L. var en plankebeklædt perron.

Uggeløse Skov trb. - 23. maj 1954.

Uggeløse Skov trb. set fra KSB/DSB M 1 på vej mod Farum d. 22. maj 1954.

Uggeløse Skov set fra KSB/DSB M 1 på vej mod Farum d. 22. maj 1954.

Lindholm station - km 31,5

På billedet af stationsbygningen nedenfor ses resterne af en hævet betonrampe, hvorfra de smalsporede tipvogne kunne tømme deres last ned i de henstillede normalsporsvogne. Ca. 500 meter før Lindholm station nåedes (fra København), udgik ved banens anlæg et nordgående normalspor til grusgraven Langebjerg, men dette sper blev dog taget op i 1911.

KSB-styrevognstog. - 1954. Foto: SVJ.

Lindholm station. - 1954. Foto: P.Thomassen..

Lindholm - 23. maj 1954.

Slangerup station - km 34,2

Slangerup station: Var alt gået som det skulle, ville Midtsjællandsbanen være kørt ind på stationen fra øverste højre hjørne og ud i nederste venstre hjørne. Stfst.have = stationsforstanderens have. Sporplanen er tegnet efter hhv. banens egen sporplanskitse pr. 1942 samt en DSB-tegning pr. 1947.

Sporplan over Slangerup station. Det er sjældent, at man "falder" over en officiel DSB-sporplan-tegning, der kan bringes i fuld størrelse og så kan man alligevel se lidt af det, det drejer sig om. Det er vist tilfældet her, og derfor syntes jeg, at den skulle med på "siden".

Ved sammenligning med min egen sporplan ovenfor, skal man være opmærksom på, at min sporplan er tegnet retvendt med nord opad, medens DSB-tegningen er tegnet med de retliniede hovedspor som "vandrettet" linier og -uvidst af hvilken årsag- med nord nedad.

Uddrag fra den tidligere nævnte Piece udgivet ca 1910:

. . . Toget har nu passeret den sidste Station mellem København og Slangerup, og straks efter Udkørselen fra Stationen ser men til venstre først Hjørlunde Kirke og umiddelbart derefter Slangerup Kirke. I et Landskab, der aabner sig vidt ud til alle Sider ligger Rejsens Endemaal: Slangerup med den gamle minderige Kirke knejsende og smukt over Landsbyens Gaarde og Huse.

Slangerup Bys Historie rækker over 900 Aar tilbage i Tiden. Kong Erik Ejegods Fødsel her Aar 1055 er den tidligste historiske Begivenhed, hvortil Byens Navn knytter sig, men ogsaa den , som har bevaret Slangerup fra Forglemmelse. (...)

Indkørselen til Slangerup. Slangerupbanens spor ses til højre, medens det er Midtsjællandsbanens aldrig færdiggjorte tracé, der ses midt i billedet. 12. februar 1939. - Foto: J. Steffensen.