Stuttgart SSB 618 med totalreklame for Standseilbahn Stuttgart -- 18. september 2007. (Sammenkopieret foto.)

Standseilbahn Stuttgart

Stuttgarts schrägste sache / Stuttgarts ”skæveste sag”.

Tovbane / kabelbane / svævebane.

Jeg har altid ”lært”, at tovbaner var de baner som "kørte på skinner på jorden” og -to og to- blev trukket op og ned, medens kabelbaner/svævebaner var de gondoler, som hang svævende i et kabel. Når jeg ser i ældre litteratur -f. eks. ”Opfindelsernes bog” fra 1926-, bliver jeg bekræftet i min opfattelse – måske har jeg den selv derfra ???

Jeg vil derfor selv holde på betegnelsen ”tovbaner” (Seilbahn på tysk).

Alle nedenstående nye fotos er fra d. 18. september 2007.

-----------

Historie - generelt.

Denne type tovbaner "opfandtes" egentlig til bjergværksdrift, men udvikledes efterhånden også til persontrafik. I vore dage anvendes typen nok mest til turistbaner.

På tovbaner som denne, løber som regel to vogne, hvoraf den ene er nedadkørende samtidig med, at den anden er opadkørende. Vognene hænger i hver sin ende af et fælles træktov og modvirker således hinanden. Tovet er ført om en tovskive ved banens øverste punkt og det hviler i øvrigt på bæreruller anbragt midt i sporet. Rullerne er i kurver -der dog såvidt mulugt undgås- stillet skråt for at hindre tovet i at glide af.

Kørselen sker ved flere anlæg -vist især i ældre anlæg- ved påfyldning af vand som ballast, der giver den øvre vogn overvægt i forhold til den nedre. Vandet tappes af den nedre vogn ved banens nederste punkt, medens den anden vogn -den nu øvre vogn- samtidig bliver påfyldt vand. Hastigheden under kørselen bliver reguleret ved bremser. Ved andre, mere moderne anlæg (f. eks. i Stuttgart), sker kørselen ved f. eks. en elektromotor, der driver tovskiven ved banens øverste punkt.

Hjulsæt m. dobb.flange på det ene hjul og uden på det andet.

Baner af denne art er i reglen enkeltsporede med et krydsningsspor nøjagtigt på midten. Netop på midten ligger to tungeløse sporskifter, men hvordan kommer vognene så forbi hinanden på den korrekte måde; Det sker ved hjælp af de to vognes hhv. dobbeltflangede og "ikke-flangede" hjul (efter skinnecykel-princippet). De to hjulsæt på de to vogne er udrustet med to modsat vendende hjulsæt, som hver især følger de ubrudte yderskinner. Hjulsættet herover følger således den venstre ubrudte skinnestreng, svarende til vogn nr. 1, medens den anden vogns (vogn nr. 2) modsatvendte hjulsæt følger højre skinnestreng.

Såre enkelt - og det virker hver gang.

Kabelruller. Waldfriedhof.

Historie, lokalt.

Allerede tidligt, da mulighederne bød sig, ønskede man sig i Stuttgart en ”teknisk løsning” for at gøre byens øvre bydele mere tilgængelige.

Omnibusser og sporvogne var dengang hestetrukne, og derfor byggede man allerede i 1884 en dampsporvognslinie fra Filderstrasse i Stuttgart Süd til den øvre bydel Degerloch. Omkring 1910 var sporvognsdrift så vidt udviklet, at man også kunne bygge sådanne også på stejle skråninger, og derfor opstod der i midten af 1920´erne atter ønske om en forbindelse til og tilslutning mellem Waldfriedhof (Skovkirkegård – beliggende på Stuttgarts høje plateau) og den nedre by´s trafiknet. Kommunalbestyrelsen besluttede sig derfor for en kabelbane, og lovede opfyldelse af et krav om en kapacitetsmæssig tilstrækkelig og fleksibel forbindelse.

SSB. U-bahn linie 14, Haltestelle Südheim Platz. Stuttgart.

SSB U-bahntog 3310, linie 14, Haltestelle Südheim Platz. Stuttgart.

Standseilbahn Stuttgart åbnedes d. 30 . oktober 1929 og gik (går ) fra Südheimer Platz i bydelen Heslach (nedre station) til Waldfriedhof i bydelen Degerloch (øvre station), og erstattede samtidig en buslinie fra 1914.

Driften af banen skulle ledes af Stuttgarter Strassenbahn AG (SSB) som en del af byens trafiknet – fra 1990 som linie 20. I modsærning til mange andre tov-/kabelbaner kan denne bane næppe betragtes som en turistbane, men er nærmere at betragte som en lokal offentlig persontrafikbane.

Stuttgart Seilbahn. Udateret postkort, -- form. før 1940.

Opgaven med udvikling og bygning af tov-/kabelbanen blev af SSB overdraget til Maschinenfabrik Esslingen.

Målet var, at kunne afvikle driften med kun to mand -vognledsagere- i hvert skifte/arbejdshold. Hvis denne driftsmåde skulle være mulig, skulle automatisk styring af hastighed og opbremsning være indbygget i anlægget allerede fra banens åbning. I modsætning til andre tov-/kabelbaner ville der så ikke på noget tidspunkt være behov for betjeningspersonale ved maskinanlægget. Det betød dog, at det kørende personale også måtte kunne tage sig af mindre/simple driftsmæssige opgaver og prøver, f. eks. afprøvning af vognenes ”fangbremser”, der skulle træde i funktion ved tov-/ kabelbrud. I sådanne tilfælde træder en automatisk fangbremse i funktion, hvorved vognene bliver effektivt afbremset og forhindret i et ukontrolleret nedløb mod stationen i bunden.

Ovenstående mål lykkedes, og banen blev den første fuldautomatiske bane i verden, --allerede fra åbningen uden maskinbetjening. Til gengæld virkede vognledsagerne samtidig til f. eks. billetsalg (konduktører), indtil omstilling til billetautomater i 1970´erne.

Stuttgart Seilbahn. Udateret postkort, -- form. efter 1940.

Det originale kabeldrev -der var i drift til 2003- var udstyret med en 70 kw drejestrøms-asynkronmotor. Ved max.omdrejningstal på 725 omdr/min kunne vognene opnå en hastighed på 11,2 km/t. Levetiden for et kabel (diameter 35 mm) var dengang ca. 5 år.

Ved en modernisering i 2004 anskaffedes et nyt elektrisk drev samt nyt udstyr i vognene. Ordren på mekanisk udstyr og tov-/kabelruller gik til det østriske firmas Leitner GmbH, Wien, medens det elektriske anlæg incl. signalanlæg leveredes af Siemens AG, Innsbruck, Østrig. Den nye drejestrøms-asynkronmotor har en ydelse på 110 kw, og man forventer nu en gennemsnitlig kabellevetid på 15 år. Samtidig med moderniseringen tilpassedes banen nogle nye EU-sikkerhedsforskrifter.

Rull. materiel.

Som de fleste andre sporvogne i Stuttgart -indtil 1965-, blev også de to tovbane-vogne leveret af Maschinenfabrik Esslingen.
Det var også dette firma, der stod for bygningen af den mekaniske del af banens drev.

Vogene er opbygget på en stålundervogn med vognkasse af træ. Den udvendige beklædning består af teaktræ, medens den indvendige er mahogni. Da vognene altid står skråtstillet på en hældende banestrækning er vognenes tre kupéer bygget trappeagtigt, og så tilpas skråt, at vogn-/kupébundene altid ligger vandret på de to endestationer (hvilket i øvrigt er normalt ved alle tovbaner).

SSB.Seilbahn vogn 1, Waldfriedhof. --->

De to vogne -nr. 1 og 2- er 9.8 m lange, 2,2 m brede og vejer 7,8 t. og den maximale vognlast er 13,425 t. Antallet af siddepladser oplyses til hhv. 22 og ståpladser er 52. Hertil et klapsæde for vognføreren/-ledsageren. Disse tal passer dog ikke til opslagene i vognene ! ! ! ??? -- Vognenes belysning er elektrisk gennem overledninger og små, simple strømaftagere på vogntagene (se fotos nedenfor).

SSB-bomærke. - - - - - - . . . . . . . . - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Seilbahn vogn 1, førerrum. Waldfriedhof.

SSB. Seilbahn, vogn 1, interieur. ---^
Bemærk vognbundens trappeopbygning - set opad. . . . . SSB Seilbahn, vogn 1. Krydsningsstationen. ---^

. . . og set tilsvarende nedad.

SSB. Seilbahn vogn 1, Waldfriedhof. . . .

SSB. Seilbahn. Vogn 2, førerrums-interieur.

SSB. Seilbahn, vogn 2, interieur. Waldfriedhof. ^---v

SSB. Seilbahn. Vogn 2. Interieur / førerplads og -bord.

SSB. Seilbahn-vogn 1. Waldfriedhof. Vognføreren - vist også banens leder/bestyrer.

Seilbahn-vogn 1, Waldfriedhof . . . . . . . . . og . . . . . . . . . . .vogn 2, Waldfriedhof.

Nedre station v/ Südheim Platz.

Nedre station v. Südheim Platz. Stuttgart. ^---v

- - -

Yderst, begge sider: Overledningsophæng. I midten -begge fotos- nyere sikkerhedswirer iht. en EU-sikkerhedsforskrift.

Ruller for spil. Nedre station.

Banens sporvidde er 1000 mm / meterspor og kørestrækningen er 536 meter med en største stigning på 28 % (helt nøjagtigt 282 promille). Denne strækning tilbagelægges på fire minutter. Driften indledes kl. 9 om formiddagen og afsluttes igen kl. ca. 18 med 20-min.drift i den mellemliggende tid. Ved større trafik, er der mulighed for at indlægge en ekstratur mellem de to ordinære ture.

Skulle man et øjeblik blive i tvivl om, at det er en sådan "bjergbane" man kører med, skal man bare kikke mod vinduerne.

Hældningen er dog ikke så stor på stationerne.

SSB. Seilbahn vogn 1, Waldfriedhof. --->

SSB. Seilbahn. Vogn 1. Nedre station v. Sudheim Platz.

Tovbanen / strækningen set opad fra Nedre station, Sudheimer Platz, mod Waldfriedhof.

Kort efter afgangen nedefra- køres over en 70 meter lang jernbetonbro.

Huse undervejs på Burgstallstraße, set fra vogn 2,

Bemærk det lidt (venstre-)bagudhældende vindue. På endestationerne, med den lidt svagere hældning står -og ses- vinduer og døre lodret -således er banen beregnet og bygget- men på strækningen er hældningen større, og derfor de let bagudhældende vinduer.

Der er ingen mellemstationer på strækningen, -kun et krydsningsspor midtvejs:

Kabelruller undervejs, set fra vogn 2. . . . . . . . . . Krydsningssporet set opad med vogn 2 på krydsningssporet.

. . .

Strækningen set opad fra vogn 2 mod krydsningen . . . ^---v

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - . . . den modkørende vogn 1 dukker op, og kører --som altid.-- venstre om . . .

mens vogn 2 altid -tilsvarende- kører højre om - set fra vogn 1.

Det sidste af krydsningsstationen, set opad fra vogn 2. Der er nu to kraftige kabler at se, fordi vogn 1 er bagude.
Det er i øvrigt morsomt /i nteressant at stå og iagttage, hvor fint kablerne lægger sig ind i / ned i rullerne.

Bemærk det for jernbanefolk fremmedartede sporskifte og "virvaret" af skinner og kabler. Fint regnet ud - selvom der har været mange baner "at øve sig på" gennem årene.

Alt er "timet og tilrettelagt".

Strækningen set opad ---^ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . og nedad ---^. Waldfriedhof.

SSB. Seilbahn vogn 2 på vej ned. Waldfriedhof.

SSB. Seilbahn. Strækningen set nedad fra Waldfriedhof. ^---v

SSB. Seilbahn. Vogn 2 ankommer til den øvre station, Waldfriedhof.

Stækningen set opad fra vogn 2. Waldfriedhof. ^---v

- - -

Vogn 2 i vognhallen. Waldfriedhof.

Vognhallen. Waldfriedhof.

SSB. Seilbahn. Optrækket, Waldfriedhof. ^---v

- - -

SSB. Seilbahn. Optrækket, --det ny maskineri--, Waldfriedhof. ^---v

- - -

SSB. Seilbahn, --det gamle maskineri med bremse. Waldfriedhof. ^---v

- - -

SSB. Seilbahn, --det gamle maskineri. Waldfriedhof. ^---v

- - -

Overledningen til lyset i vognene. Waldfriedhof.

Øvre station, Waldfriedhof. Stuttgart.

Køreplansopslag, Waldfriedhof. Stuttgart.

SSB. Seilbahn vogn 2 afgår fra Waldfriedhof.

Seilbahn-vogn 2 afgår. Waldfriedhof.

På dette og de følgende fotos ses de små lys-strømaftagere. ^---v

Strømaftagere på SSB-vogn 2. Waldfriedhof.

For mit eget vedkommende, kom jeg -efter en lang dag, med "Sonderfart" og eget besøg på Stuttgarts tandhjulssporvognslinie, som alm. turist og ville lige også prøve en egen tur med "tovbanen". Jeg satte mig ind -på mit almindelige "Tageskarte"- og kørte op til Waldfriedhof. Så langt, så godt.

Her afventede jeg tilbagekørselen, --men . . . En af de ansatte -føreren- henvendte sig til mig, og gjorde opmærksom på, at der nu var lukket. Jeg var kommet op med sidste tur ! ! ! Herefter måtte jeg stige ud.

Jeg forsøgte at spørge om, hvordan jeg kom ned, og der blev peget i retning af en vej, jeg kunne benytte. Her kunne jeg så begynde "nedstigningen" hele vejen "udenom". Kort efter blev jeg overhalet af den ansatte, som kørte turen ned i bil. Et kvarter / tyve minutter efter var jeg atter nede ved "tovbanen"s nedre station, og kunne tage sporvognen hjem mod hotellet.