. . . . . . . . . . . . . . . . .
Dalmose-Skælskør Banen som veteranjernbane,
men inden da . . .
I juni 1974 havde Signalpost-redaktionen sin første trolje-tur, der gik til Skælskør.
Udgangsstationen var Slagelse, hvorfra vi en lørdag eller søndag formiddag kørte over Dalmose til Skælskør.
Turen foregik "retvendt" til Skælskør, som nåedes med flere "fotostop" undervejs, herunder et i Dalmose. Da vi ankom hertil begyndte straks den -for mig- vanlige fotografering af stationsbygningen, forfra, bagfra, stationsskiltet m. v. Også flere af de øvrige red.medlemmer fotograferede, så der blev pludselig liv på den ellers så stille station.
Indehaveren af såvel stationen som den nu etablerede radio- og tv-forrretning, Hashøj TV - radio, så køretøjet holdende ved perronen udenfor. Han kom hurtigt ud og spurgte om, hvad der foregik, og herefter om muligheden for at måtte køre med. Det var helt OK. Enten må han have lukket forretningen eller sat konen til at passe den - som jeg husker det, var det en lørdag formiddag - men det kan naturligvis have været søndag.
Som nævnt andetsteds på "siden" (under "Skælskør") blev vi i Skælskør budt velkommen af en ældre, rimelig sur / vred mand, der gik og ordnede sin kolonihave næsten lige ved siden af remisen. Hvad han var sur over, ved jeg egentlig ikke - det var han bare. Nå, --vi kunne jo ikke stå der hele dagen og lade os skælde ud. Der blev taget billeder, der blev målt op og taget notater af medlemmerne - hvert medlem - sit brug.
Efterfølgende gik turen via havnesporet til havnen, og naturligvis også retur:
Tilbagekørsel fra havnen.
Til turen var der sørget for siddepladser til nogle af medlemmerne på den lille "forløber" - en eller to mand pr. kabeltromle.
"Forløberen" var dog "bivogn" på turen mod Skælskør, så der må jo være "løbet om" med henblik på tilbageturen -- hvem der så er løbet om hvem ???
Tilbage i Dalmose.
Ole Buskgaardpå venstre kabeltromle, P.E. Jensen, formand for Slagelse Model-Jernbane Klub på den næste. Axel Gregersens hoved -med alpehue- ses lige over P.E. Jensen. I førerhuset anes Ole Faurhøj. Dernæst Ulf Holtrup (SP-redaktør) og Jesper Reinfeldt stående på troljen, samt Jørgen Groth (med tophue) på perronen. Manden langt fremme på perronen hørte også til selskabet, men navnet - det kunne måske være "stationsbestyreren", der er på vej hjem???
På en sådan tur taler man sammen om alt muligt, og stationsejeren fortalte, at han havde nogle skinnecykler stående. Jeg tænkte meget over det, og ved turens afslutning, tog jeg mod til mig, og spurgte, om man (jeg) kunne få lov at låne et par cykler en søndag med henblik på en familietur Dalmose-Skælskør og retur. Det var også OK.
Hjemkommet fortalte jeg min kone om idéen / tilbudet. Hun så på mig, som om jeg da måtte være totalt vanvittig. Hun vidste vel dårligt, hvad en skinnecykel var, samt hvordan "den virkede", og så køre på en sådan næsten 12 km både frem og tilbage !!! Efterhånden "modnedes tanken" dog, og turen blev aftalt til 14 dage senere.
Den pågældende søndag ankom vi i vor lille Mascot til Dalmose. Her var tre cykler klar, og vi drog afsted. Der er nok ikke så meget at skrive om selve turen, udover at det er noget nær den bedste form for cykeltur, man kan tænke sig. Bortset fra, at man skal træde cyklen, styrer den selv, --man kan ikke fare vild, og man ser hele landskabet "indefra"/"bagfra", fra dets aller kønneste side og udad - ofte ud mod den/de veje, hvor alt er mere "friseret".
Sol, sommer, fest og farver. -- Det går ned ad bakke mod Skælskør.
De 11,5 kilometer var tilbagelagt næsten inden vi var begyndt, og det var jo ned ad bakke næsten hele vejen til Skælskør. OK, --der var lige et ophold til frokost på vejen. Alt var pakket hjemmefra, og lå i tasker på det ene lille trekant-lad. En herlig frokost et skønt sted langs banen, mens de tre cykler holdt og ventede på os.
Ingen trafik, hverken modgående eller medgående, --bare lærkesang i massevis fra oven.
Ankommet til Skælskør (hvor vi også blev modtaget -med en masse tilråb- af den andetsteds på "siden" omtalte gamle, sure mand) parkerede vi cyklerne "et sikkert sted", forsvarlig låset, og gik en tur rundt i byen.
Desværre er det snart Dalmose igen ! ! ! Taskerne ser stadig fyldte ud, men nu er det "tom brugt emballage."
Tilbageturen mod Skælskør var op ad bakke, men --jævnet ud som baner er, og på en skinnecykel næsten uden køremodstand-- var det intet problem. Halvvejs mod Dalmose var der atter ophold i grøften - dennegang for indtagelse af den medbragte kaffe på termokande, vand af en art til "ungerne", og hertil en småkage el. lign.
Hjemme igen var alle enige om, at det var vist den bedste tur vi indtil da havde haft sammen - men den "rekord" er vist ikke overgået siden.
- o -
Dalmose-Skælskør Banen (fDSB) som veteranjernbane.
Lidt historie.
Sådan så M 2 -foreningens første vogn- ud da den kom til Dalmose . . .
. . . og sådan, da den var renoveret: M 2´s indvielse i Sandved. DSB var inviteret. Fra v. Pfkt B. I. Hansen, Slagelse og Bing W. Krall-Jensen, Bo Næstved.
I 1978 kørtes et arrangement med jubilæumstog på VNJ, og i Nr. Nebel fandt man samtidig M 2´s kofanger, som stod i remisen. Den fik man, og den kom med hjem !
I 1979-80 kom Stubbekøbingbanens materiel til. Dette materiel var købt af en privatmand, F. Hermind, ved banens nedlæggelse i 1966.
SNNB M4 og 5 havde stået i Gedser, og de var ribbet for alt messing og kobber. Selv de små håndtag til at løfte gulvlemmene var væk. Gashåndtagene var stjålet, men der blev bygget nye af messingplade og drejede dele, der blev slagloddet sammen. Dynamoen var væk, men til al held var reservedelslageret fra VNJ M 2 ret stort, så det lykkedes også at klare dette problem.
Langt fra hjemmet, --her i Skellebjerg på Høng-Tølløse Jernbane.
Foto: Michael Pedersen.
I Viborg stod SVJ M 1 og B 1, men her var man mere heldige. Lokomotivmesteren havde passet godt på dem. Mogle medlemmer var først "lige forbi" for at se, hvad der manglede. Det var ikke så meget: Et par kølerslanger, et nyt batteri, en smørekande og en fedtsprøjte. Så vi tog afsted med en godt læsset bil, og gik i gang med at gøre de to vogne køreklar. Lokomotivmesteren kiggede forbi et par gange for at se til os, og een af de gange sagde han grinende, at "den får I aldrig igang". Et af medlemmerne, Svend Ørnby, var med, og lå under førebordet for at fikse et eller andet, og svarede: "Nå, det tror du ikke", samtidig med, at der kom en sort finger op for at trykke på startknappen. Resultat: Motoren startede selvfølgelig !!! Lokomotivmesteren skiftede ansigtskulør: DET havde han ikke ventet!!! Nu havde den stået dér fra 1966 !!!. Der var ikke et øje tørt, og den skulle straks på teknisk prøvetur ud ad sporet mod Ålestrup.
Paa vej til Aalestrup for egen kraft.
Foto: Jesper Reinfeldt. ^---v
Her kørte den for egen kraft til Struer, og besøgte lige Skive på vejen. Selvfølgelig med en tur mod Skive N, så langt man nu kunne. Kørselen efter Struer skete dog koblet bag på en MO vogn, --man skal heller ikke udfordre skæbnen. M 1 kørte fint medens den var i Skælskør, --gad vide om den stadig kan ???
En betingelse for at vi kunne overtage M 1, var at den og B 1 skulle stå indendørs, hvorfor man måtte også lige bygge en hal.
Vi byggede remise.Skælskør.
Foto: Jesper Reinfeldt.
Stående rundt omkring, men ikke i fDSB-regi stod adskillige stykker materiel: OKMJ A 11 stod i Odense, og taget var hullet om en si. Den var også rimelig hærget og strippet for en del. De 2 Mp vogne fra SNNB stod på Lersøen og det var heller ikke godt --måske snarere slet ikke godt. Mp 1 havde stået uden tagdække i adskellige år og ALT var smadret inden i. Mp 2 havde dog fået nyt tagpap så det gik bedre, men indenfor var det ligeså håbløst som Mp 1. Ydermere var der tømt adskillige æsker Guldkorn (stjålet morgenmadsprodukt), som hærværksmændene havde strøet ud overalt i vognene. Alt havde været udsat for regnvejr og solskin, så enhver -med lidt fantasi- kan måske forestille sig resultatet. Vognene var flyttet lidt rundt på Lersøen i årenes løb, og man fandt de fleste af rudetrækkene og andre smådele rundt omkring på arealet. Med masser af knofedt, med beskæftigelsesarbejde i Korsør og med en masse penge, blev vognene til brugbare jernbanevogne igen.
Der fyres op en kold morgen 1981.
Foto Michael Pedersen. ---->
Til sidst bestod materiellet af:
1 damplok + det svenske i Sandved
5 2-akslede Triangel-vogne, heraf 4 køreklare
1 6-akslet Triangel-vogn med 2 mere som reservedele
2 Scandia skinnebusser
1 rangertraktor fra Frihavnen
3 2-akslede personvogne
5 4-akslede personvogne, heraf 4 køreklare
1 postvogn
2 rejsegodsvogne, heraf den ene lejet
og meget mere stort materiel fra DSB, NSB og SJ.
Alt for meget for så lille en forening, men det er en hel anden snak, som et af medlemmerne udtrykker det.
Alle der var med til at gøre M 2 køreklar.
Foto: Sv. H. Pedersen.
VNJ M 2. Dalmose. -- 7. august 1977. Fotografiet er optaget ved præsentation af motorvognen efter renovering, og døbtes ”Vestenvinden” ! ! ! Ugen efter var der byfest i Dalmose, og dér kørte man i fællesskab med ØSJK og deres VaGJ Mc 651. Senere var det LNJ M 4, der kørte et par sæsoner. I 1978 kom VGJ Sm 6 til.
Foto. Henning Petersen.
VNJ M 2, Tjæreby-Skælskør -- 23.10.1977.
Foto. Henning Petersen.
Det første veterantog på Skælskør-banen, VNJ M2. Dalmose. -- Oktober 1977.
Foto: Arkiv: Jesper Reinfeldt.
VNJ M2 blev købt for 4300.- kr i 1976, og motorvognen blev tilfældigvis både det første og sidste driftsklare køretøj på Skælskørbanen.
Der skete meget i de første år, og det kan være svært at holde tingene kronologisk adskilt, lad os se, om det går.
Hele den oprindelige skare af folk i foreningen, der først officielt blev stiftet i 1978, udsprang oprindelig som en protestgruppe omkring Slagelse-Næstved banen, og man havde store visioner om store tog osv. Det var en spændende og udfordrende tid.
VGJ SM 6 i Sandved. -- 27. marts 1977. (Bemærk de henstillede S-togsvogne i baggrunden - de oplevede ikke at blive veterantog).
Foto. Henning Petersen.
VGJ SM 6 i Sandved. -- 14. august 1977.
Foto. Henning Petersen.
SNNB 3 ved ankomsten til Skælskør. Fotografi fra den dag i 1978, hvor maskinen blev aflæsset fra vognbjørnen, der bragte den til Skælskør. Den var så beskadiget i lejerne, at den måtte trækkes af ! ! !
Foto. Jesper Reinfeldt.
I 1978 blev SNNB 3 udlånt til Skælskørbanen af den privatperson, der ejede det. Her gennemgik det en gennemgribende istandsættelse efter flere års henståen udendørs og ubeskyttet. På Skælskørbanen var det i drift i perioden 1988-92. Blev af ejeren solgt til Jernbanemuseet 1997, men dog først flyttet til Odense i marts 2009. Udstillet i Odense 2009-10.
SNNB 3, Skælskør. -- 4. oktober 1986. . . .
Foto. Henning Petersen.
. . . og mellem Sønder Bjerge og Dalmose. -- 4. oktober 1986.
Foto. Henning Petersen.
SNNB 3. på "udflugt til Dianalund. -- 4. september 1993.
Foto. Henning Petersen.
SVJ 1. -- 12. november 1989.
Foto. Henning Petersen.
SVJ 1 + FFJ EM 37. -- 19. august 1990.
Foto. Henning Petersen.
SVJ 1 mellem Hyllinge og Sandved. 15. september 1990.
Foto. Henning Petersen.
SVJ 1 i Næstved. -- 5. august 1990.
Foto. Henning Petersen.
SVJ 1 + SNNB M 5 på Næstved havnebane. -- 22. april 1994.
Foto. Henning Petersen.
SVJ 1 ved Slagelse. -- 18. august 1990.
Foto. Henning Petersen.
SNNB M 5, Skælskør, -- 5. august 1979.
Foto. Henning Petersen.
SNNB M 4, Skælskør. -- 6. juli 1980.
Foto. Henning Petersen.
2 ME vogne i Skælskør, LNJ M 4 og SNNB M 5 (foruden M 2 til højre).
Foto: Jesper Reinfeldt.
SNNB M 5 + VNJ M 2. -- 4. oktober 1986.
Foto. Henning Petersen.
SNNB MP 2. -- 6. juli 1980.
Foto. Henning Petersen.
SNNB MP 1 + MP 2 m. fl. Dalmose. -- 4. september 1993.
Foto. Henning Petersen.
Tog mod Dalmose ved Tystofte -- 1982.
Foto: Jesper Reinfeldt.
DSB F 441, Dalmose station.
Fotos: 13. juni 1982. -- Ole Edv. Mogensen. ^---v
E-maskine (991 ?) rangerer i Dalmose. 90-års-dagen
Fotos: 13. juni 1982. -- Ole Edv. Mogensen.
VLTJ M 6, Dalmose -- 11. juni 1983.
Foto. Henning Petersen.
SNNB 3, Dalmose 3. august 1986.
Skælskørbanen kørte også om vinteren, --her ved Stigsnæsvejen.
Foto. Michael Pedersen.
VGJ SM 6, Skælskør 5. december 1992.
Foto. Henning Petersen.
VLTJ SM 16 + VGJ SM 6. -- 15. maj 1994.
Foto. Henning Petersen.
VLTJ SM 16 + VGJ SM 6 mellem Sludstrup og Slagelse. -- 21. maj 1994.
Foto. Henning Petersen.
"Skinnebusbogen" - mm3 (bane bøger)
Den 21. maj 1989 havde forlaget "bane bøger" arrangeret en lille skinnebus-særtogsudflugt for forfattere, foto-leverandører og venner af forlaget, i anledning af udgivelsen af "Skinnebusbogen" - mm3. Turen udgik fra Slagelse, over Høng til HTJ og tilbage.
I dagens anledning havde man -i Skælskør- lejet to skinnebusser, VLTJ Sm 16 og VGJ Sm 6.
For foreningens medlemmer begyndte dagen allerede tidligt om morgenen med klargøring og kørsel af skinnebusserne mod Slagelse.
Det var forår, det var varmt, solen skinnede fra en skyfri himmel, og træerne var lige sprunget ud. Som sikkert bekendt, -når "jord" står ubrugt, "springer det i skov", hvis ikke noget bliver gjort for at holde plantevæksten nede. Dette vidste skinnebuspersonalet, og derfor havde man læsset et par håndsave ind i skinnebussen.
Fremme ved de aktuelle steder blev den del af bevoksningen, der var i vejen for kørselen, beskåret, og det afsavede blev -midlertidigt- henkastet i grøften - ude af "profil".
På tilbageturen mod Skælskør var det tid for oprydning. Dels hankaster man ikke bare afsavede grene i banegrøften, dels var der et ungt par, der -efter banens nedlæggelse- havde købt den foranliggende station, Flakkebjerg.
Dette par holdt geder, og nu skulle gederne have mad.
Grenene blev aflæsset på stationen, og der blev "festmåltid" hos gederne.
Inden der blev "drejet til højre" i Dalmose, var der lige tid til et fotostop. VLTJ Sm 16 og VGJ Sm 6 mellem Flakkebjerg og Dalmose.
Skælskørbanen.
Dalmose-Skælskør-strækningen i den nedgående sols -næsten- sidste stråler. Set forud mod Skælskør fra VLTJ Sm 16.
Tv: Vogterhuset v. Marbækvej. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Th: Lidt længere fremme mod Skælskør.
. . . . . .. FDSB-sporarbejde mellem Dalmose og Sønder-Bjerge.
Fremme i Skælskør: VLTJ Sm 16 og VGJ Sm 6.
Interiør: Førerrummet i VGJ Sm 6 (med VLTJ Sm 16 i synsfeltet), og vognens indre til højre. ---^
I baggrunden -mellem Sm16 og hjørnesprossen- skimter man lige Kalvehavebanens / HHJs / HHGB´s KB M1 / HHJ M4.
VGJ Sm 6 henstillet for natten og . . . for fremtiden. ^---v
. . .
Dalmose - Skælskør Banen 100 år.
15. maj 1992.
Den 15. maj 1992 fejredes Dalmose-Skælskør Banen´s 100-års dag med et større arrangement omkring stationen i Skælskør by og med en materiel-præsentation lidt udenfor byen. Fra København var der arrangeret jubilæumssærtog til Dalmose, og herfra fortsatte Skælskørbanens egne tog til Skælskør.
Vejret var som "bestilt" -- rigtigt forårsvejr - "fuld sol" (ret forstået) - og ligesom ved arrangementet omtalt ovenover, var træerne lige sprunget ud. Kan man ønske det bedre på sådan en dag.
Næsten alt, hvad der kunne rulle "på fire jul" (eller mere ;-) ) var trukket ud eller blev sendt ud på strækningen til fotografering.
SNNB 3, Skælskør.
SNNB 3 med lille togstamme -SNNB G 69 + SNNB Mp 1- ved materielpræsentationen lidt udenfor Skælskør (Stigsnæsvejen, overkørsel 158 a). ^---v
. . .
. . .
. . .
Der var desværre ikke meget festivitas over gamle KB M1, der stod tilbage i Skælskør og så trist ud.
Nå, --man kan ikke alt ! ! ! Desværre. -- (Der er taget revanche senere, efter den er kommet til Jernbanemuseet i Odense, hvor den er under genopbygning. -- Det ser utrolig lovende ud ! ! ! )
Årsagen til den manglende renovering skyldtes ikke FDSB, men manglende tilladelser til renoveringen fra lokomotivets private ejer.
SNNB M3 på Dalmose station med tilbringer-tog (med gæster) til festlughederne i Skælskør.
SNNB M4 + SNNB Mp2 + SNNB M5 (bagest). ^---v
. . .
SVJ No 1 + FFJ Em 37 på lånebasis fra Helsingør-Jernbklub, nuv. Nordsjællands Veterentog.
Nej, --den "stakkels" SVJ No 1 trækker ikke alt dette materiel. Det er SNNB-motorvognsstammen, der holder lige bagved.
VNJ M 2, Skælskør.
VLTJ Sm 16 + VGJ Sm 6 (bagest).
Frihavnstraktor KFA 3 + SNNB Pr 305 + DSB Ze 502 997. ^---v
. . .
SNNB Mp 1.
BC 21 Scandia 1910 Udr. og "ophugget" hos SNNB i 1951. Vognkasse til Skælskør i 1992. Vognkassen solgt til DJK (MBJ). Vognkassen blev oprindelig fundet i Marienlyst, hvorfra CF bjergede den til Skælskør.
SNNB BC 21, Skælskør -- 15. maj 1993.
Foto. Henning Petersen.
DSB D 5658, Skælskør. ex VLTJ EP 58.
(Af VLTJ købt i 1961 fra DSB (DP 5658). Hensat 1974 i Lemvig. Udlejet 1978 til FDSB. FDSB 1979-82. 1995 til Jernbanemuseet, atter som DSB DP 5658.
FFJ Em 37.
SNNB G 69 ^---v
--------
Skælskør-Dalmose, Lundstorpbakken -udenfor Skælskør- på vej mod Tjæreby i retning mod Dalmose.
Set fra motorvognen SVJ No 1.
Dagen er forbi . . .
SNNB 3 er ankommet til Dalmose med passagerer / gæster fra Skælskør, der kan/skal befordres videre med DSB-særtog til Slagelse / København. ^---v
(Betragt lokomotivets herlige banerømmer (kofanger). Flot, -ægte håndarbejde- fremstillet efter den originale tegning på en fabrik i Glumsø, og træet blev vakumbehandlet på en lille fabrik i Dalmose omkring 1988 ? -- Efter sigende har Jernbanemuseet afmonteret den og erstattet den med en plade-snenæse ! ! ! SNNB 3 i drift i Skæskør fra 1986 til 1995.)
Udveksling af passagerer. -- DSB Mo 554 og SNNB 3 m. stamme.
. . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . .. Man kan sige meget om Mo-vogne -og det er der også blevet i årenes løb - og ikke altid pænt, . . . . . . . . . .. . . . . . . .. . . . . . . . men det er da en af de flotteste danske motorvogne - med fuglegitre.
--------
"Diverse" fra jubilæumsdagen:
Der var også sendt et par rutebiler/busser ---^ en DSB-rutebil. Den var i flere år "henstillet urepareret" i Skælskør´s remise, men blev så fundet interessant og sat i stand, som den ses her.
Aarhus-bybus -- præsenteret af Sporvejshistorisk Selskab, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Sidste skud på stammen.
Det sidste nye, gamle materiel der kom til at køre på Skælskørbanen i ganske kort tid , var dette:
SSB Ym 4-Ys 12 ved Skælskør frugtplantage (kirsebærtræerne blomstrer) lidt uden for Dalmose. -- 18. april 2009...-Fotos: Daniel Kaaring Zøllner ---v
SSB Ym 4-Ys 12 ved Stigsnæsvej. -- 18. april 2009.
SSB Ym 4-Ys 12. Sønder Bjerge. -- 18. april 2009.
Fotos: Daniel Kaaring Zøllner. ---^
I året 2011 blev sporet mellem Skælskør og Dalmose taget op og strækningen ændret til --- cykel og gangsti !
- o -
Omstigningsklubben i Skælskør.
Omstigningsklubben blev stiftet den 6. maj 1973 med det formål at bevare sporvognen KS 598 fra Københavns Sporveje og drive en museumssporvej med denne vogn. Siden starten er der kommet tre andre sporvogne til - KS 267, 564 og 608 - alle fra Københavns Sporveje.
KS 598 under Tagensvej-broen i København.
Selv om det ikke er nemt at se, er der tale om KS nr. 598, der blev overtaget af den lille sporvognsklub ”Omstigningsklubben”.
Vognen blev bragt her til Nørrebro station (Lersøen) for at blive læsset på en åben godsvogn og sendt pr. jernbane til Slagelse, hvilket skete natten mellem d. 4 og 5. november 1973. Om denne "rejse" har jeg ladet mig fortælle:
Efter jernbanevognens ankomst til Slagelse blev 598 klargjort til den videre rejse på egne hjul til Skælskør. De dertil hørende beregninger om f. eks. strømforbrug blev foretaget og diverse tilladelser indhentet. Indvendig på gulvet blev vognen -i løbet af en lørdag- fyldt op med et passende antal bilakkumulatorer, der -forbundet i serie- skulle være i stand til at få vognen til at køre ved egen kraft.
Søndag morgen den 11. november 1973 var man -med de fornødne tilladelser i orden- klar til afgang, og det gik af sted ad Slagelse - Næstved-banen mod Dalmose vist nok både destineret ”Husum”, med de viste linie 5-skilte påsat og med Dannebrogsflag i flagholderne på taget.
Efter sigende skulle det have været et ganske forunderligt syn, når man passerede en vejoverskæring og med behørig brug af vognstyrer "Fodklang"s klokke, at se morgensøvnige bilister gnide øjnene endnu en gang. ”Drømmer jeg, eller er jeg vågen” ???
(Sådan en dag skulle man have været sporvognsentusiast og været ombord i vognen).
Et stykke før Dalmose var det dog sket med strømmen, og hurtigt gik der besked til de nærmeste venner og bekendte, hvorefter man fik fremskaffet endnu nogle akkumulatorer, om ikke så mange som første gang.
Igen gik det fremad mod Dalmose, og derefter endnu et mindre stykke ud ad strækningen mod Skælskør. Ved Sdr. Bjerge slap strømmen op for anden gang, og der var ikke mulighed for at fremskaffe flere akkumulatorer.
Imidlertid fik man fat i en mand med en traktor, der -med nr. 598 på krogen- kunne klare resten af vejen til Skælskør.
Efter sigende var det -i det mindste for traktorføreren- en ”rystende ” oplevelse.
Omstigningsklubben havde også hejst flagene i anledning af Skælskør-banens 100-års dag.
KS 608 og 598 foran Skælskør remise.
Kilder
Andreasen, Preben: ”på tur ad Slagelse – Næstved banen”, Jernbane-Bladet no. 4 1979.
Danscher, Bo: ”Et sted i provinsen - Min morfar”, http://home20.inet.tele.dk/karens/aner, 2004-05
HP/OJK: ”100 års jubilæet”, Banebørsten no. 2 1992
HP: ”Sidste tog!?”, Banebørsten no. 3 1990.
KD: ”Dalmose-Skælskør Banen”, Jernbanen no. 1 1998.
Lov om indskrænkning af driften på og eventuel senere nedlæggelse af visse statsbanestrækninger og færgefarten Glyngøre - Nykøbing Mors af 3. marts 1971.
Lundstrøm, Jan, Kernwein, Erik og Plagborg, Torben: ”Oprydning på lukkede baner”, Togfløjten no. 1 2005
N.N.: ”Gamle billeder”, Togfløjten no. 1 1986 (Her er et dejligt billede af en G-maskine i Dalmose, som er ankommet med persontog fra Skælskør ca. 1941)
N.N.: ”Y-tog på afveje”, Togfløjten no. 4 1987
N.N.: ”Fotos fra læserne”, Togfløjten no. 3 1990 (Her er et billede af MX 1042 med 33 godsvogne, som Jan Lundstrøm har optaget ved Sandved station, som på det tidspunkt stadig ligner en station på trods af at det ene spor er pillet op)
Pedersen, Sv. H: ” Selvom driften blev indstillet for 11 år siden, er strækningen fortsat intakt, og bestræbelserne for at få den genoplivet fortsætter. Storstilet markering af jubilæumsdagen med damptogskørsel på strækningen”, Næstved Tidende 1982
Petersen, Henning: ”Historien om Slagelse-Næstved Banen”, www.dn.dk, 2008
Petersen, Henning og Plum, Ole-Chr. M.:
”Toget går via Dalmose" –
Slagelse-Næstved og Skælskørbanen gennem 100 år”,
bane bøger 1992.
Plum, Ole-Chr. M.: ”Slagelse – Næstved”, Dansk Jernbane-Klub 1982
Viinholt-Nielsen, Lars: ”1971: DSB-sidebaner nedlægges”, Jernbanehistorisk årbog 1996, bane bøger 1996.
Vinnholt-Nielsen, Lars: ”1967:Baneplanudvalgets betænkning”, Jernbanehistorisk årbog 1992, bane-bøger 1992
Tak til:
Daniel Kaaring Zøllner,
Georg Schmidt,
Jesper Reinfeldt,
Henning Petersen,
Ole L. Nielsen,
Tom Jakobsen.
- o 0 o -
Forrige side: Dalmose
Næste side: Svendborg - Nyborg Banen.