Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:
Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! ! Skulle man alligevel "falde over" evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".
Jeg finder det ganske utroligt, at nogle ikke kan holde "nallerne" væk fra andres private hjemmesider (uden at spørge først - uden at angive hvem / hvor man har dem fra). Går de også sådan og "smårapser" i grønthandlerens fortovsudstilling, bare fordi det er muligt, og mens grønthandleren ekspederer en anden kunde og dermed ser den anden vej ? ? ? ! ! ! *)
Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning. Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn). Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere. Spørg, -hvis der er tvivl.
Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde. Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.
Ved kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.
Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid.
Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 
28. april 2014.
M/F Omø / Omøsund (fra 2004). -- 2001.
(Data om færgen: Se 27. april 2014.)
Omø under udsejling fra Stigsnæs. -- 1. april 2001. ^---v
"Udsigten" fra Omø. -- 1. april 2001.
Jahhh, --alt vejr er godt vejr, man skal bare klæde sig derefter ! -- Det kommer nu an på, hvad man "skal bruge" vejret til.
Omø ankommer til Omø. -- 1. april 2001.
Omø, Omø havn. -- 1. april 2001.
- - -
"Lige til modeljernbanen"
- -
27. april 2014.
Søndags-ekstra
M/F Omø / Omøsund (fra 2004). -- 2001.
Bygget i år 1962, ombygget 1967 / 1996.
Værft Søby Stålskibsværft, Danmark (byggenr.18)
Ejer Sakskøbing Motor- og Sejlbådsklub
Operatør Sakskøbing Motor- og Sejlbådsklub
Længde 18,75 m / 24,28 m / 30,99 m
Bredde 6,42 m
Dybdegående 2,4 m / 2,65 m
BRT 134
Maskineri Mercedes
Fart 10 kn.
Antal passager 100 (sommer) / 50 (vinter) ')
Antal biler 10
Hjemstedshavn Omø
*) Bl. a. et spørgsmål om opholdssteder (uden- og indendørs (sommer) / kun indendørs, opvarmede (vinter). Hertil: Da færgens (færgernes) personale skal indgå i redningsmandskabet, skal der være et vist forhold mellem antal passagerer / tjeneste-gørende.
Tidligere ejere:
A/S Omø Færgefart (1962-2000)Slagelse Vestsjællands Amtskommune (2000-2007)
Kommune (2007-2013)
"Saxet" fra: http://www.ferry-site.dk/index.php?lang=da hvor der er mange flere oplysninger og fotos.
Man siger, "at alt vejr er godt vejr, --man skal bare klæde sig derefter".
Det kommer nu lidt an på, hvad man "skal bruge" vejret til ! ! !
M/F Omø ankommer til Stigsnæs havn. -- 1. april 2001. ^---vv
. . . hvor den først sejler ind i havnen, for straks efter at "bakke" ind i lejet.
. . .
. . .
. . .
"Lige til modeljernbanen"
- -
27. april 2014.
Søndags-ekstra-ekstra.
Omø kirke -- 2001.
I middelalderen hørte Omø 0g Agersø under Skælskør (kirke), men i 1578 blev den første kirke, af træ, bygget på øen. Den blev i 1601 erstattet af en bindingsværksbygning, som dog efterhånden gik i forfald, så præsten kun med vanskelighed kunne og turde stå på prædikestolen.
Den nuværende, enkle bygning, bygget i 1828 på Skælskør kirkes bekostning, har foruden langhuset (skibet) et lille tårn i vest. Indgangen til kirken er i tårnets underrum, der samtidig tjener som våbenhus.
Alterbordet, der ses nedenfor stammer fra øens første kirke. Prædikestol og stolerader er fra kirkens opførelse i 1828, mens døbefonten er pudset murværk og fra samme tid.
Omø kirke. -- 1. april 2001, set mod NØ ---^
. . . mod NV, ---^
. . . og mod SV. ---^
Kirkerummet. Omø kirke. -- 1. april 2001.
Engang var "Omø" egentlig to mindre øer, men ved landhævningen der -nogle steder mere end andre- har fundet sted under hele Danmark, blev det til kun een ø, hvor sundet mellem de to småøer endte som Omø Sø.
Som det ses af kortene, ligger Omø´s "hovedby" ca. midt på øen, omkring en kilometer fra færgens anløbssted, Kirkehavn.
På Omø´s sydvestlige "hjørne" (de vestligste punkt), Langelandsøre, står øens 32 m høje fyr.
Alter og altertavle -- 1. april 2001. -->
Kapellet, Omø kirke. -- 1. april 2001.
"Lige til modeljernbanen"
- -
27. april 2014.
Rutschebanen, TIVOLI. -- 1900 / 1920 / 2014.
Netop i år er det 100 år siden, at den nuværende rutschebane i TIVOLI blev åbnet.
Denne anledning har ”Haven” benyttet til en renovering af selve banen, men samtidig til at genskabe de ”bjergtinder", der kunne ses indtil 1920, hvor de blev fjernet efter påbud fra Københavns Kommune. På rådhuset var man kede af det indtryk de mange turister, der kom ud fra Københavns Hovedbanegård, skulle få. Turisterne skulle ikke mødes med ”bjergtinder” ! ! ! . . . og hvorfor så ikke det, --de ventede vel heller ikke, at København lå på 1. sal ! ! !
40 millioner har det kostet at genskabe banen og de tre tinder, hvoraf den højeste er 26 m, og samtidig den, hvor en ”bjergbestiger” har plantet et flag med teksten: TIVOLI.
Rutschebanen, Tivoli, -- Anno 1900.
Rutschebanen, som den så ud i (ca.) 1920. Postkort stemplet 1920.
Rutschebanen. Tivoli, set fra Københavns Hovedbanegård, Bernstorffsgade. -- 2014. ^---vv
En ”bjergbestiger” har plantet et flag med teksten: TIVOLI øverst på "tinden".
Hvem skulle have troet, at der var (er) sørget for elektrisk "stibelysning" til bjergbestigerne.
"Bjerget var i øvrigt oprindelig skabt af træbetonplader beklædt med gips og malet grå og grønne for at illudere klipper og mos. Senere er man begyndt at bruge glasfiberplader i stedet. Al vedligeholdelse af Rutschebanen udføres på stedet af Tivolis egne specialister. Der skiftes planker og skinner ud efter behov, og løbende over året males og smøres vognene, og kablet til optrækket skiftes ud.
Rutschebanen i tal:
•Banen er 625 meter lang. Hertil kommer 95 meter sidespor og værksted.
•Tophastighed behersket (ca. 58 km/t).
•Banen dækker et areal inkl. perroner på ca. 1750 m2.
•Sporvidden er 750 mm.
•Rutschebanens sikkerhedsbøjler blev monteret i 1990.
•I 2012 kørte Rutschebanen 1,3 mio. gæsteture.
•Det siges, at det spøger inde i den 100 år gamle konstruktion.
Banen er opført i 1914 af tømrermester Valdemar Lebech, hvis efterkommere stadig driver nogle af Tivolis mange boder. Tivolis trærutschebane er én af verdens ældste trærutschebaner, der stadig er i drift.
Banen er konstrueret sådan, at der ikke tilføres energi til vognene, efter at de er trukket op på den første bakketop; det er m.a.o. tyngdekraften, der driver vogntogene. Et vogntog med passagerer vejer ca. 4000 kg. Vognene bremses af vognstyreren før alle sving, så hastigheden ikke bliver for høj. Bremsen består af to metalvinger, der manuelt presses mod banens sider, så der skal lægges kræfter i opbremsningen.
Under 2. verdenskrig var der strømrationering. Rutschebanevognene blev derfor trukket op på første bakketop ved at stærke mænd drejede på et spil, der var indrettet på banens tag."
Således skriver TIVOLI selv om deres rutschebane.
Se også "det gamle indlæg" om rutschebanen: http://evp.dk/index.php?page=rutschebanen-i-tivoli
- -
25. april 2014:
Ganske ekstra-ordinært: -- Der kom en mail i en sen nattetime:
"Undervejs gennem din webside om transformertårne "faldt" jeg over det
uidentificerede billede fra Lille Skensved - Køge. Jeg tror det var på
Bakkeleddet i kanten af Lellinge, på vej op fra Køge Ådal.
Se Google Streetview:
https://www.google.dk/maps/@55.468151,12.110022,3a,75y,221.28h,75.7t/data=!3m4!1e1!3m2!1s2jrs5nJxLSwXvKFDfv7MbQ!2e0
Hvis du træder et skridt fremad dukker det gule hus bag tårnet op bag
træerne".
Tak til Carsten Lundsten.
Mit foto:
SEAS-trsfst. i ???? -- 1958. --> Svaret er vore dages adresse: Bakkeleddet 7, Lellinge / Køge.
Fotografiet måtte stamme fra området Lille Skensved - Køge og lidt ind i landet mod vest. Her kørte jeg ofte rundt på vejene om aftenen -fritiden skulle jo gå med noget- efter dagens tjeneste som trafikelev på Lille Skensved station. Her var jeg stationeret i perioden maj-juli 1958, fortrinsvis med pasning af stationens postekspedition (den slags skulle vi også vide noget om dengang, hvor det ofte var DSB, der varetog postekspeditionerne på de mindre landstationer).
Det er et dia, og der var derfor ikke tale om at sætte i negativalbum, og notere detailler. Den hvide strimmel gav ikke meget plads, og det skulle gøres pænt og med alle oplysninger af hensyn til efterkommerne. -- Det måtte gøres senere ! ! !
Ja-men, --er det ikke mageløst (vist nogenlunde rigtigt citat fra "Olsenbanden på sporet").
- -
24. april 2014.
En tur til Agersø. -- 2001.
Brand- og sikkerhedsplan. Agersø-færgen. -- 1. april 2001.
Planen burde være fotograferet vinkelret på fladen, men i det halvmørke rum var blitz nødvendig, og så ville spejlvirkningen kun give een stor hvid flade. -- Derfor det "skrå snit". Mon ikke, at man alligevel kan fornemme færgens udseende, men tegningen er desværre ikke "Lige til modeljernbanen", som den ellers var tænkt.
- - - - - - - - - - - -
Agersø havn med færgen i baggrunden til venstre. -- 1. april 2001. Her dog: "Lige til modeljernbanen".
- - -
"Agersøfærgen" i havnen, Stigsnæs. -- 1. april 2001.
De to færger (til Agersø og Omø) havde hver sit leje i Stigsnæs. -- 1. april 2001.
- -
23. april 2014.
En tur til Agersø. -- 2001.
M/F AGERSÆRGEN, Agersø. -- 1. april 2001. ^---vv
- - -
. . . . . 
- - -
- - -
M/F AGERSÆRGEN i lejet i Stigsnæs. -- 1. april 2001.
- -
22. april 2014.
En tur til Agersø. -- 2001.
De sidste to "Dagens fotos" har vist fotos fra Storebæltsøen Agersø, ved Sjællands sydvestlige "hjørne".Nu må det vist -billedligt talt- være på tide, at tage færgen derover:
M/F "Agersøfærgen". Stigsnæs havn. -- 1. april 2001. --- Vejret er desværre lidt gråt og trist, men . . .
- - -
. . . med ankomsten til Agersø kom også det gode vejr. Måske var det "vandskellet", der gjorde forskellen ???
M/F "Agersøfærgen" ankommer til Agersø. -- 1. april 2001, ^---vv og så er det ikk´ en gang aprilsnar ! ! !
- - -
- - -
- - -
- -
21. april 2014.
Helligdags-ekstra.
- God påske -
Agersø kirke og mølle. -- 2001.
. . . . 
Agersø havde i middel-alderen ikke nogen kirke, og først efter reformationen, i slut-ningen af 1500-tallet, fik øen et lille kapel af træ. I 1805 blev kirken bygget i grundmur, men foreløbig umalet, indtil 1848.
Den nuværende bygning / udseende stammer fra 1878, og er en ganske enkel langhusbygning af røde teglsten og med et lille tårn i vest. Tårnets underrum virker som våbenhus.
Altertavlen er en kopi efter Carl Bloch. Den indskriftløse klokkeer fra slutningen af 1700-tallet.
Agersø kirke.
Et lille "efternøler-foto" -- Agersø kirke. -- 1. april 2001.
Agersø mølle.
Agersø Mølle er en hollandsk mølle fra i 1892.
Den var i drift til 1959 og blev siden overdraget til Danske Møllers venner, som har restaureret den, så den kan male korn til grut.
I 2011 fik møllen nye vinger og står nu smukt med udsigt til Agersø havn, parat til at tage imod gæster.
("Saxet" fra hj.siden: http://www.agersoe-net.dk/index-filer/Page382.htm )
. . 
Agersø mølle. -- 1. maj 2001. ^^---vv
. . . 
- - -
- - -
Agersø mølle. -- 1. maj 2001.
"Lige til modeljernbanen."
Utroligt, at ingen dansk modelfabrikant -stor eller lille- endnu har givet sig i kast med en sådan mølle -stor eller lille.
Omend hollandsk af type, er der da intet (ville der da intet være) så dansk på et dansk modeljernbaneanlæg.
- -
20. april 2014.
Søndags-ekstra.
Agersø kirke -- 2001.
Agersø kirke. Agersø. 1. april 2001.
Atter en kirke, hvor afstandene var(er) så små, at det hele ikke kunne være med på eet foto.
Døbefont.
Alter, altertavle.
Døbefont og alter.
Kirkerum. Agersø krike. -- 1. april 2001.
"Lige til modeljernbanen."
- -
20. april 2014.
Sønderborg og Agersø -- 2001.
Sønderborg.
Sønderborg. Den nedlagte nedkørsel fra Chr. X´s Bro til havnebanen. -- 14. maj 2001.
Sønderborg Bystation. -- 14. maj 2001.
Vejskilt mod færgeforbindelsen i BALLEBRO. -- 14. maj 2001. Denne overfart må "vi" dog have tilgode.
Agersø.
Agersø. -- 1. april 2001.
"Lige til modeljernbanen"
- -
18. april 2014.
Sønderborg Gasværk, 1949.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . .. .. . . . . . . . 
... . . .. . . . . . . .
Som bekendt er det i dag d. 18. april og dermed Dybbøldag, --dagen hvor vi mindes slaget ved Dybbøl Skanse (og -mølle), men i år er det ikke alene "dagen", men oven i købet 150 års-dagen.
Der var ikke tænkt på jernbaner på/til skansen dengang, så ikke noget derfra, men i Sønderborg blev der i 1898 anlagt en lille gasværksbane, hvis linieføring dog ændredes lidt i 1908 (se senere). Herfra fire fotos i dagens anledning.
Sønderborg Gasværksbane. KRAK, 1964.
Den smalsporede alsiske jernbane (1000 mm sporvidde), e Kleinbahn, blev anlagt i 1898. Sporene gik fra havnen, rundt om det gamle gasværk på Strandvej og bag om byen op til jernbanestationen. Da det nye gasværk bag Ladegården på Skovvej (det, der er vist her på siden) blev bygget i 1908-09, blev der ført et sidespor fra Strandvej og ud til gasværket. Den smalsporede bane blev nedlagt i 1933 på nær strækningen fra kulhavnen til gasværket. Gasværkstoget kørte indtil 1951, hvor kultransporten blev overtaget af lastbiler.
("Saxet" fra hj.siden: http://netudstillinger.netmuseum.dk/gas_2008/
Sønderborg gasværksbane. I baggrunden Kong Christian d. X´s bro. -- 3. maj 1949. Arkiv: evp.
Forhåbentlig kan lokale kræfter tilføje lidt om nøjagtig beliggenhed / stedfæstelse for nedenstående fotos. Bemærk, at der er to sporvidder, havnebanens "normalspor" / 1435 mm sporvidde, og indlagt i dette, gasværkets 1000 mm-spor.
- - -
Villaen i baggrunden, Strandvejen 9, er genkendelig og findes den dag i dag, --se: (http://netudstillinger.netmuseum.dk/gas_2008/).
Den gamle amtslige smalsporsbane løb langs havnen, rundt om et lille stykke af Strandvejen, op langs villaen på Strandvejen 9 og videre til banegården, senere rutebilstation. Passagen mellem villaerne på Strandvejen hedder i dag Ulvedalen. Banen til gasværket fortsatte på dette sted videre ud langs strandpromenaden.
(Teksten "saxet" på ovennævnte hj.side. Her ses også andre fotos og tekster dertil om gasværksbanen.)
Sønderborg. Gasværket er markeret i nederste højre hjørne. POLITIKEN. 1943.
(Sønderborg Kaserne (se nedenfor) ses i billedets øverste venstre hjørne)
Sønderborg. To skammel-vogne/-bogier fra Haderslev Amtsbaner og kendt under betegnelsen overføringsvogne. Det ses tydeligt på de to klemplader, som ligger ind mod midten mellem hjulene. -- 3. maj 1949. Arkiv: evp.
Jeg er meget "modtagelig" for yderligere oplysninger (og fotos), der kan tilføjes siden ! ! ! Man skal endelig ikke holde sig tilbage.
Tak til Rasmus Brandt Jensen for supplerende oplysninger.
Sønderborg 1960.
I efteråret 1960 afholdt forsvaret efterårs-manøvren "Hold fast" i Sønderjylland (omkring Sønderborg og Haderslev).
Undertegnede var med dengang, og med var også fotografiapparatet. Desværre blev det til mere efterårsmanøvre end til fotografering, men nogle fotos blev det da til.
Her lige en foreløbig smagsprøve taget på havnen - vist optaget nogenlunde nedenfor / i nærheden af Sønderborg Kaserne ("Slottet").
Gamle meterspor i Sønderborg havn. -->
- - - - - - - - - - - ---v
- - -
. . . men også en brandsprøjte kom forbi ! ! !
På nettet:
Sønderborg Gasværk: http://netudstillinger.netmuseum.dk/gas_2008/
Jernbanen.dk: http://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=30
- -
17. april 2014.
Svebølle -- 2014.
(Alle nye fotos: 11. april 2014)
Banelinien ved Svebølle. Udateret postkort. Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.
Set mod vest / Svebølle station.
Stort set samme sted i 2014.
Banelinie ved og set mod Svebølle. Km 96,2. Foto: Fl. Paulsen, Svebølle.
Indkørselssignal mod Svebølle, fra Jyderup. Foto: Fl. Paulsen.
Banestyrelsens skelpæl. Foto: Fl. Paulsen. ^---v
Banestyrelsens skelpæl er markeret med det hvide X, mens fotostedet for hhv. postkort og Fl. P´s foto, er
set fra den hvide ring, mod vest og Svebølle station.
Geod. kort, ca. 1930.
Banelinien ved Svebølle -km 96,8- set fra broen mod øst /Jyderup. Fl. Paulsen.
Det gamle vingesignal må have stået et stykke oppe ad skråningen lige ret forude. Det kunne ses -og skulle kunne ses- fra stationen som kontrol for, at signalvingerne var "fulgt med".
Tak til:
Fl. Paulsen for lån af fotos fra 11. april 2014.
- -
16. april 2014.
Stationsforstandere i Svebølle.
Svebølle station, 1916 med H.C. Andersens Conditori. Arkiv: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.
Svebølle station. Danmarks Jernbaner, ca. 1936.
"Kongerækken"
1874 -
1893 - 1903 C.N.W. Petersen.
1903 - 1909 E. Koefoed-Mortensen / Kofoed. *)
1909 - 1922 F.L.C. Grandjean.
1922 - 1932 J.H. Sinding-Jensen.
1933 - E.M.C. Pfeiffer.
. . .. . - 1940 . . . X
1940 - 1950 N.F.S. Kramhøft (Nikolaj Frederik Severin). **)
1950 - 1958 K. Brønsholm (Knud).
herefter stationsmester (Alfred Grumløse).
*)
Officielle meddelelser 1903:
Mortensen, Koefoed, E., Stationsforstander, ansat som Postekspeditør i Svebølle, S. 42.
---
Officielle meddelelser 1905:
"Mortensen, E. K., Stationsforstander, Postekspeditør i Svebølle, fører fremtidig Familienavnet Kofoed, S. 150."
---
Officielle meddelelser 1909:
Kofoed, E., Stationsforstander, entlediget fra den ham overdragne Bestilling som Postekspeditør i Svebølle, S. 18.
Kofoed, E., Stationsforstander, overdragen Bestyrelsen af Postekspeditionen i Borup, S. 17. (Samme Kofoed ???)
------------
**)
Nikolaj Frederik Severin Kramhøft. f. den 27-12-1880, d. 1-5-1957
stationsforstander i Svebølle 1-6-1940 til 31-5-1954.
. . 
E.M.C. Pfeiffer. Svebølle. --> Danm. Jernb. ca. 1936. <-- N.F.S. Kramhøft. Svebølle.
(Nikolaj Frederik Severin Kramhøft. f. den 27-12-1880 (???), d. 01-5-1957 .
Stationsforstander i Svebølle d. 1-6-1940 til 31-5-1950.)
Allerede da jeg var elev på stationen (1956), stod det klart, at når "for-standeren" gik af, ville der ikke længere komme en ny forstander. Stationen ville blive "nedrykket" til "mester-station" - et af de første tegn på den kommende neddrosling af -først de mindste, siden de største af- stationerne - og se bare, hvad der er tilbage i dag: Et halvtag, en billet-automat, en lille bænk og et cykelstativ på de mindre "stationer" og en Seven eleven-kiosk på de større stationer ! ! !
K. Brønsholm. Svebølle. Danm. Jernb. Ca. 1936. . . . . . . . . . . . . . .
- -
- -
15. april 2014.
Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane -- HFHJ.
Fotos fra det gamle bogværk: Danmarks Jernbaner.
Hillerød, DSB. -- Ca. 1936. Danmarks Jernbaner.
Hillerød Lokal. -- Ca. 1936. Danmarks Jernbaner.
Harløse. -- Ca. 1936. Danmarks Jernbaner.
Melby. -- Ca. 1936. Danmarks Jernbaner.
Dyssekilde. -- Ca. 1936. Danmarks Jernbaner.
Hundested, vejfacaden. -- Ca. 1936. Danmarks Jernbaner.
Dannmarks Jernbaner:
Illustreret historisk og biografisk Haandbog. Alex Kappels Forlag. 42(43?) dobbelt-hæfter (A4) med hhv. generelle oplysninger om jernbaner og fortegnelser over (næsten) alle DSB- og privatbane-ansatte medarbejdere på det pågældende tidspunkt. . . . Disse medarbejdere er oplistet i alfabetisk orden efter navn. Hertil begynder de fleste sider med et foto (som de viste) med en stor del af landets jernbanestationer, også oplistet alfabetisk.
- -
14. april 2014.
Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane -- HFHJ.
Gørløse.
Gorlose station. -- Ca.1960. Foto: U. Holtrup.
Skævinge st. Ustemplet postkort.
Kregme station. Danmarls Jernbaner. -- Ca.1935.
Frederiksværk. Postkort. -- Stemplet 1910.
Frederiksværk station. Danmarks Jernbaner. -- Ca.1935.
Hundested havn. Postkort.
- -
13. april 2014.
Søndags-ekstra.
Jernbanehistorie -- 1920.
I 1961 så "bogen" således ud -
A4, -- 37 maskinskrevne, duplikerede sider.
Jernbanehistorie, 1961.
- -
13. april 2014.
Søndags-ekstra-ekstra.
! ! !
. . . . . . . . . . - -
13. april 2014.
Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane -- HFHJ.
St. Hestehave trb.
St. Hestehave trb. -- Ca. 1960. Foto: U. Holtrup. Set mod Hillerød ---^ og mod Hundested ---v
Brødeskov
Brødeskov station. -- Ca. 1960. Foto: U. Holtrup
Brødeskov. Ca. 1960. Foto: U. Holtrup. ^---v (set mod vest / køreretning mod Hundested.)
- - -
fra den aldrig færdigbyggede Midtsjællandsbane. -- Ca. 1960. Foto: Ulf Holtrup.
- -
12. april 2014.
Et enkelt lille "pip". . .
. . . så man kan se, at jeg ikke er faldet i søvn.
Prøvestenen (Amagerbanen) -- Ca. 1950.
Fra fotografens side, er billedet sikkert udmærket, men som eneste foto på en hj.side: Dagens fotos, er det jo ikke meget at skrive hjem om. Dog: Billedet er faktisk kun gemt på grund af det, der står på den anden side af papiret ! ! !
"Historien" drejer sig om, at "i gaar" ankom den første skibsladning med varm asfalt. Fra skibet pumpedes den varme, flydende asfalt over i tankvog-nene, der ses på jernbanesporene. Disse tankvogne var indrettet som "termoflasker", og når lasten -nogle dage senere aftappedes, havde lasten kun tabt et par grader i varme.
Dette er den "næsten" ordrette billed-tekst, idet lidt af den er klippet af, herunder også datoen.
Imidlertid: Teksten er med gammel retskrivning, der indførtes i 1948, så billedet må vel stamme fra tiden kort derefter ! ! !
Prøvestenen. Foto: Berlingske Tidende. Ca. 1950.
I øvrigt kan jeg til nævne, at det ene af gårsdagens "Dagens fotos":
Banelinien ved Svebølle. Udateret postkort. Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.
Set mod vest / Svebølle station.
. . . ikke, som jeg troede, var fotograferet, mod Jyderup, men mod vest, Svebølle. "Vor mand i Svebølle", billedets donor, Fl. Paulsen, Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv, har siden i går været på åstedet, og konstateret dette.
Tak til Flemming Paulsen, Svebølle.
- -
11. april 2014.
Svebølle station og omgivelser i 1920-erne ???
Postkort stemplet 28.3.1925 (og det blev det sikkert ca. 5 m inde bag det store, mørke gavlvindue).
Der er endda gardiner for vinduerne på 1. sal. Det må da have været det daværende tyende, der var forvist dertil ???
Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.
Svebølle Grusgrav, beliggende lige øst for vejoverskæringen. Foto set mod vest / Kalundborg ---^.
. . . og grusgraven var endda "dobbeltsporet" !
Udateret postkort. Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.
Set mod vest / Svebølle station.
Dueodde fyr.
Dueodde nordfyr. Postkort. Stemplet 1957.
Arkiv: evp.
Se evt. mere på: Fyrtårne.
Lige til modeljernbanen.
- -
10. april 2014.
80 år med S-tog i København ---- 1934 - 2014.
Ikke S-togenes historie (den er der allerede skrevet tykke bøger om), --blot min markering af 80-års-dagen.
Lidt diverse til indsættelse på en samlet S-togs-side.
Køretrådsarbejder. Foto: DSB 1950.
Værkstedsarbejder - herligt gennemretoucheret foto. -- (Foto og tekst herunder: DSB 1952.)
"Bremsesystemet på S-banens vogne efterses for hver 1500 km, vognene har kørt, d.v.s. hver tredie dag.
Hver måned efterses og afprøves det elektriske anlæg i vognene.
Hvert år underkastes anlæggene et hovedeftersyn, hvorunder alle apparater fjernes fra vognen, adskilles, renses og defekte dele fornyes, hvorefter apparaterne atter anbringes og afprøves.
Bogierne fjernes fra vognene, når de har kørt 100.000 km, og sendes til Centralværkstedet, som foretager eftersyn af alle dele, herunder hjulafdrejning."
S-tog i regn (Østerport) Foto: Elektrof. Mandrup Hansen. Jernbanebl. nr. 1. 1959 -- og sol (v. Nordhavn). DSB 1950.
Bemærk de gamle kulkraner (Østre Gasværk - "Vestkajen" ved Nordbassinet.), der anes i baggrunden. Østre Gasværk.
Togviserskilt. JERNBANE-BLADET. nr. 8. August 1961.
"Fra et hovedur i Hellerup styres alle de elektriske ure på Københavns Hoved-banegård og samtlige S-banestationer.
Der findes to hovedure, af hvilke det ene automatisk træder ind som reserve, hvis det andet svigter.
De små ure er kontrol for urenes gang på de for-skellige strækninger.
Anlægget driver ialt ca. 300 biure."
(Foto og tekst: DSB 1952.)
Hoveduret i Hellerup. Foto: DSB. 1952.
DSB S-tog. Strækninger og køretider. Politiken 1943.
Brøndbyøster. Set fra nord mod syd, hen over jernbanen (<-- København -- Roskilde / Korsør -->). DSB 1954. Bemærk S-togs-bomærket, her og ovenfor. FLOT - og hvad har vi i stedet for i dag ???
- -
9. april 2014.
For de, som ikke kunne komme selv.
For at byens befolkning kunne få lejlighed til at stifte bekendtskab med de to sidst ankomne af de store tunnelboremaskiner, "Eva" og "Minerva", der skal indsættes på Cityringen, havde Københavns Metro åbnet mulighed for et nærmere "kik" på disse store maskiner i / ved et pakhus i Københavns Frihavn søndag d. 6. april 2014.
Tunnelboremaskinen EVA´s borehoved. 6. april 2014. -->
I går skrev jeg ganske vist "fort-sættes" efter Dagens fotos, --men desværre.
Egentlig er der adskillige fotos, der viser boremaskinen set fra siden, og uden nogen form for "inddækning" således, at man kan se en masse. Da jeg imidlertid ikke selv kender maskinens indretning, finder jeg ikke, at det i øjeblikket giver nogen mening at bringe en stribe fotos, som læserne så selv må gætte sig frem til anvendelsen af, --så: Desværre.
I stedet vil jeg anbefale et kik på Metroselskabet´s egen hjemmeside med både gode fotos og forklaringer af personer, der ved, hvad de skriver om: http://www.m.dk/#!/om+metroen/metrobyggeriet/om+cityringen
Borehovedets "bagside" og de første "halshvirvler". -- 6. april 2014. ^---v
- - -
- o -
80 år med S-tog i København ---- 1934 - 2014.
Ikke S-togenes historie (den er der allerede skrevet tykke bøger om), --blot min markering af 80-års-dagen.
2-vogns tog fotograferet foran Enghave Maskindepot ca. 1947. I baggrunden beboelsesejendomme i Ingerslevgade.
Foto: DSB.
Trængsel.
"Herligt" at følge en mindre debat på www.jernbanen.dk / http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=79608, hvor man diskuterer disse S-togs betydning for København.
"Raad og Rejsevink" -- 1943. Tegninger: Engholm.
Nok råd og rejsevink, men samtidig illustration på S-togenes dobbeltdøre (tv) og de små billetkontrol-bure fra de første år (th).
Ca. 1947. Foto: DSB.
Skiløbere på vej til skoven. Klampenborg. -- Ca. 1947. Foto: DSB.
"Cykeltrængsel" i Herlev (set mod København). Foto: DSB 1954.
Helt betydningsløse kan man vist ikke sige, at de var (er) ! ! !
- -
8. april 2014.
Cityringen. -- 2014.
Højdeforhold:
En -tror jeg- ca. 10 meter lang planche viste Cityringens højdeforhold. De veksende muligheder for fotografering blandt rundt regnet 500 andre gæster gjorde, at billed-bredden er lidt vekslende. Ville man have billeder, så var det forholdene.
Symbolforklaring, se nederst.
. . . . . København H . . . . . . . . . . . . . . . . Rådhuspladsen
Rådhuspladsen . . . . . . . . . . Gammel Strand . . . . . . . . . . . . Kongens Nytorv
. . . . . . . . . . . . . Marmorkirken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Østerport
Tunnelarbejdsplads Trianglen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Poul Henningsens Plads
Sortedams Sø.
Poul Henningsens Plads . . . . . . . . . . . . . . Vibenshus Runddel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skjolds Plads --->
. . . . . . . . . . . . . . Skjolds Plads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nørrebro
. . . . . . . . . Nørrebro . . . . . . . . . . . .Tunnelarbejdsplads . . . . . . . . . . . . . . . . . Nørrebros Runddel
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nørrebroparken.
Her mangler desværre stationerne Nuuks Plads, Aksels Møllers Have, Frederiksberg, Frederiksberg Allé og Enghave Plads på grund af at en TV-optagelse på stedet ikke gjorde det muligt at fotografere.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Enghave Plads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skakt-arbejdsplads
Sønderboulevard . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . København H. . . . . . . . . . . . . . . . . .Kontrol- og vedligeholdelsescenter
. . . . . . . . KVC, Otto Busses Vej.
Symbolforklaring.
(Fortsættes)
- -
7. april 2014.
For de, som ikke kunne komme selv.
For at byens befolkning kunne få lejlighed til at stifte bekendtskab med de to sidst ankomne af de store tunnelboremaskiner, "Eva" og "Minerva", der skal indsættes på Cityringen, havde Københavns Metro åbnet mulighed for et nærmere "kik" på disse store maskiner i / ved et pakhus i Københavns Frihavn søndag d. 6. april 2014.
Der var masser af plancher og personale til at fortælle om stort og småt (der var vist ikke noget småt )
"Minerva" ^---v
Nej, --dette ---^ er ikke maskinens længde: 110 meter i alt.
Man skal vist ikke ønske, at få en finger i klemme her.
"Eva" beundres.
Der var godt besøgt, -- kaffe til de voksne og popcorn og balloner til børnene samt brochurer til dem med interesse for den slags.
Det var langt ude i forhold til "alfar vej", ikke lige nemt at finde, men . . . Efterhånden opdagede man (jeg), at man skulle bare se efter dem, der gik imod een selv, men med brochurer i hænderne - så var man på rette vej.
---
Cityringen.
Kort over de forestående tunnelboringer. -- Kort: Københavns Metro.
Nu skal maskinerne -delvis adskilte- fragtes til området ved Otto Busses Vej / Vasbygade og atter samles i den næsten færdige -boremæssigt færdige- tunnelmunding, for derfra at "gnave" sig ind under hele den gamle godsbanegårds læssespor samt hovedbanegårdens spor, --i pilenes retning.
De to første boremaskiner, "Nora" og "Tria" er allerede i gang -dernede- på vej fra Nørrebroparken mod Frederiksberg Allé.
Se mere om hele projektet: http://www.m.dk/#!/om+metroen
(Fortsættes)
- -
5. - 6. april 2014 (Weekendens fotos ).
(Der skelnes ikke mellem datoerne, men siden udvides løbende i denne weekends løb.)
80 år med S-tog i København ---- 1934 - 2014.
Ikke S-togenes historie (den er der allerede skrevet tykke bøger om), --blot min markering af 80-års-dagen.
"Herligt" at følge en mindre debat på www.jernbanen.dk / http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=79608, hvor man diskuterer disse S-togs betydning for København.
For mig er der ingen tvivl - de har været en stor del af "tilværelsen" fra få år efter min fødsel, ved kørsel sammen med forældrene, egen kørsel med salg af alt fra "Høstblomster", "Dybbølmærker", "Børnehjælpsmærker" og hvad ved jeg. Ind af den ene dør, gennem vognen, ud af døren i den anden ende, ind af den næste dør osv. osv. Det må have været elektroførernes skræk, --men det tænkte jeg/vi ikke på dengang. Vi skulle have solgt vore mærker hurtigt, --vi havde fri fra skolen, når alle mærker var solgt, og indsamlingsbøssen var afleveret.
Ca. 1954 tilfældigt møde med en elektrofører på Vanløse station - det blev til mange ture i førerrummene.
Fra 1956 arbejde også med og i dem som trafikelev. Senere kørsel til og fra det daglige arbejde.
. . . og spørger man mig, er 1. generationstogene nogle af de flotteste tog DSB har haft (i konkurrence med seneste typer af 500-Mo, "Marcipanbrød" og Scandia-skinnebusser ved privatbanerne og Lunding-vognene og Scrap-vognene ved Københavns Sporveje).
. . . men allerede inden S-toget kommer ud at køre:
Strømmen.
Omformerstationerne.
Elektriciteten til Københavns nærtrafik leveredes af otte omformerstationer ("anlæg" der ændrer vekselstrøm med høj spænding til jævnstrøm med lav spænding): Enghave, Flintholm, Hellerup, Holte, Skovlunde, Glostrup, Østerport og Jægersborg.
Omformerstationerne fik elektriciteten fra Københavns Belysningsvæsen og Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab (NESA) med en spænding på hhv. 30.000, 10.000 og 6.000 volt. Ved hjælp af transformatorer og kvægsølv- /kviksølv-ensrettere omformedes strømmen til jævnstrøm med en mindstespænding på 1650 volt.
Af de otte omformerstationer var normalt kun Enghave betjent medens de syv andre stationer fjernstyredes fra Enghave ved hjælp af et anlæg, der kunne udvides til at omfatte flere nye omformerstationer. Ved hjælp af et vælger- og modtagerapparat var det muligt at foretage alle manøvrer (ind- og udkobling af apparater), modtage tilbagemelding på kontrollamper (at manøvren var udført) og modtage øjeblikkelig melding om indtrædende fejl på den fjernbetjente station ved hjælp af kun fire ledninger.
Ovennævnte beskrivelse stammer fra 1956, og er -i sin natur- ændret/moderniseret i årenes løb, --alene af den grund, at S-togsnettet -og dermed antallet af omformerstationer- er udvidet betragteligt i årenes løb.
Enghave Omformerstation, der leverer strøm til S-togene i den indre del af København. Ganske vist hører omformerstationen ikke med til Københavns Godsbanegård, men den ligger dog på den samme opfyldning.
Der er sket meget siden dette foto blev taget i ca. 1947, --og det er arealet desværre ikke blevet kønnere af.
Foto: DSB. -- Ca. 1947.
Skovlunde omformerstation eksisterer endnu, men den egentlig ganske nydelige bygning i blanke røde sten er i vore dage omkrandset af bebyggelse, og er flere gange blevet næsten dækket af vore dages svøbe: Graffiti. Herefter gråmalet for straks efter at blive flittigt dekoreret igen.
Omformerstationen. -- 22. august 2011.
DSB 1952.
Forsyningsmaster. DSB 1948. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Datidens lette, elegante køreledningsophæng. -- evp 1970.
. 
Storkøbenhavns Nærtrafik (køreplansomslag). -- 1944.
Tidligt foto optaget af James Steffensen, senere DSB. -- Her er der sat en signalskive i en særlig holder på fronten.
Bemærk også det hvid/sorte destinations-
skilt: København H-Vanløse.
Efter sigende var det på J.Steffensens foranledning, at man skiftede design til sort bund og hvid tekst, da teksten var næsten umulig at læse i den mørke del af døgnet, hvor hele feltet var lyst/"lyste hvidt", når lyset bag destinationsrullen var tændt.
S-togsnettet. -- 1941. -->
Første S-tog til Ballerup, her på Husum st. -- 15. maj 1949. Foto: DSB.
For mig er dette foto en lille smule morsomt / interessant: Det er nøjagtigt som at se min farmor i den sorte silhouet foran lysmasten. Denne del af familien boede 500 m fra stationen og benyttede dagligt (indtil den dag) "de gamle Frederikssundstog" fra Vanløse (G-maskiner med et antal personvogne eller Mo + Cr-vogne).
Hun blev spurgt i en sen alder, men huskede det ikke ! ! !
S-togsafsporing. Valby. -- Ca. 1952. Foto: Formentlig datidens "Nationaltidende", som blev holdt i en årrække.
Udklip foretaget i en ung alder og indklæbet i et skole-kladdehæfte. Teksten og datoen har ikke sagt mig så meget, så det blev-desværre- kun fotografiet, der fandt vej til hæftet.
Første S-tog til Glostrup. -- 17. juni 1953. Foto: evp.
Foto optaget med mit daværende box-kamera, 8 optagelser pr. film, 6x9 cm på træspoler, og otte dage til man tidligst så resultatet. Begrebet lukkerhastighed, var et spørgsmål om hurtigt eller langsomt tryk på kameraets udløser.
Vanløse. -- April 1966. Sommer eller vinter, --arbejdet skulle passes, S-togenes, men også mit.
. 
Dybbølsbro, perron mod Valby. -- Januar 1968. . . . . Michael og Thomas ved udk. fra P. Bangsv. mod Langgade.
Sept. 1970.
Fs xxx. Hvidovre. -- September 1970.
Udsigt fra Dybbølsbroen mod S-togsremisen, Enghave Maskindepot. ^---v 12. februar 1967.
Gamle S-togsvogne, forsøgsvis malet røde. Set på afstand fra perronen på Dybbølsbro. -- 14. marts 1972.
Jeg blev fortalt, at de var på vej til Scandia til en grundig renovering med henblik på endnu et par års kørsel på F-linien. Desværre blev projektet opgivet "midt i vadestedet". Københavnerne betragtede vognene som "gamle og udrangeringsmodne", renoverede og rødmalede eller ej.
Pludselig en dag var de bare væk, lidt hurtigere end vist egentlig beregnet.
(Udvides fortsat i løbet af weekenden og "Den danske Model" om disse S-tog i model er opdateret: S-tog. Københavnske 1. generations S-tog. )
- 
-
2. april2014.
Apropos ældre billetter (sporvognsbilletter).
Først et lille udsnit af "gårs-Dagens fotos".
Ups ! ! !
Ingen roser uden torne. En dag lykkedes det en trykkerimedarbejder at vende en papirrulle forkert /omvendt, hvorved alle billetterne fik påtryk på den/de forkerte sider af papiret, --men nej -det skulle blive værre:
Helt galt gik det dog en dag, da en medarbejder fik vendt klichéen omvendt, hvorved en hel dags billetproduktion blev trykt ”på hovedet”.
Ved et tilfælde "faldt" jeg -på et loppemarked- over nogle af disse særlige billetter:
Billetter ”på hovedet” (for- og bagside).
Minsandten:
I dag indløb en mail fra en læser (i Frankrig -- evp.dk kommer langt omkring), der kunne præstere en:
og incl. huller.
Tak til Niels Jørgensen (F)
- -
Nå, --- naturligvis:
(Det er da et held, at ikke alle læsere / seere tager webmastrenes indslag lige så alvorligt, som en af dagens kommentatorer på http://www.jernbanen.dk/forum/. Der var ikke megen humor bag hans svar (indlægget kan vist ikke ses mere) ).
Til gengæld, er det ingen aprilsnar, . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . at evp har valgt at lade "Dagens fotos" holde en tidlig "sommerferie" frem til d. 1. oktober 2014.
. . . . . . www.evp.dk lukker dog ikke af den grund.
Der vil stadig og jævnligt blive lagt fotos ud, blot ikkke hver eneste dag (nat) kl. 24.00/0.00, men måske på dage med regn. Den foranstående sommer skal ikke gå med "pligtscanninger" af gamle, støvede negativer. evp vil også ud og høre fuglene synge, måske efter en god lang nattesøvn i de mørke timer, og ikke fra noget over midnat til hen på de godt lyse timer.
Hertil kommer, at der er en masse ældre mails og scanninger, der skal ryddes op i og sendes til ekstern opbevaring, da pc-en pt er "proppet til randen".
Da "undersiden Dagens fotos" oprettedes for lidt over to år siden, var det tanken at vise nogle af de mange fotos, der var optaget, men måske ikke rigtig hørte til i de "undersider", der allerede var oprettet.
6 - 10 fotos hver dag siden (i gennemsnit vel ca. 8) eller omkring 6.300 fotos må det være blevet til. Under alle omstændigheder er de sort/hvide fotos stort set "sluppet op", og med hensyn til farvefotografierne er fremvisningen kommet helt hen til midten af 1990-erne (hertil kommer så alle de undersider, der allerede var oprettet, dvs. næsten 20.000 fotos ialt).
- -
1. april 2014.
Der kom en e-mail . . .
(...)
Hvad er den oprindelig brugt til ?"
Apropos ældre billetter (sporvognsbilletter).
Allerede fra indførelsen af de første (heste-)sporvognslinier i 1863 har man -naturligvis- opkrævet betaling for passagerernes transport.
Hestesporvogn fra FALKONERALLEENS SPORVEI.
Hestesporvognen "HØNEN" i Nørregade udfor Sct. Petri Kirke.
Som tegn på, at den aktuelle betaling havde fundet sted, udleveredes, ikke en billet som vi kendte / kender det i vore dage, men et ”kontroltegn / kontrolmærke”.
Kontroltegn af metal.
Disse kontrolmærker, som passagererne modtog fra konduktøren ved betaling, skulle ved afstigningen atter tilbageleveres, men nu til kusken. Mærkerne var aflange eller runde messingtegn lydende på hhv. 4 eller 8 skilling, som var præget i mærkerne ved udstansning. Mærkerne viste sig dog hurtigt upraktiske, og afløstes af mere praktiske papirbilletter i rulleform.
Eksempler på rullebilletter, i sin tid ugyldiggjort ved overstregning med blå farveblyant . . .
. . . og billetcylinderen, som billetterne opbevaredes i og blev afrevet fra.
Af ”Instruktion for Konduktører” ved Københavns Sporvej-Selskab fremgår af §4:
”Saa snart de vigtigste Sidegader ere passerede opkræves Betaling og afgives for samme den til Pengene eller Abonnementsbilletterne svarende Kontrolbillet, som afrives i Passagerernes Paasyn.
(…)
Konduktøren skal nøjagtig udfylde de paa Kjøresedlerne værende Rubrikker, navnlig indføre Rullernes Begyndelsesnumre ved Afgange fra Endestationerne og Slutnumrerne ved Stationerne undervejs, kort forinden han ankommertil disse.”
De udstedte, udleverede billetter annulleredes/ugyldiggjordes ved overstregning med blå blyantsmarkering.
Den 1. oktober 1912 indførtes et nyt billetsystem, hvorved klippetænger til "hulning" af billetterne afløste . . .
I begyndelsen faldt det vel nok lidt svært at finde sig til rette med det nye system. Navnlig for de ældre medarbejdere, hvis syn ikke længere var så skarpt, var det et problem, men hurtigt vænnede man sig tilsyneladende til de nye forhold, og ønskede ikke de gamle billetsystemer igen.
Samtidig med det nye billetsystems indførelse indførte man også billetkontrollører, der steg på vignene et sted, og gennemgik passagerernes billetter.
I begyndelsen blev billetterne naturlig vis ”sat” (trykt) på gammeldags måde med løse bogstavtyper og adskillelseslinier, men også på dette punkt arbejdede tiderne på nemmere løsninger. På et tidspunkt -vel midt i århundredet- anskaffedes en rotations-billettrykkemaskine, og nu kunne der trykkes billetter ”i lange baner”.
Rotations-billettrykkemaskine. --- I drift til 1993.
Ups ! ! !
Ingen roser uden torne. En dag lykkedes det en trykkerimedarbejder at vende rullen forkert /omvendt, hvorved alle billetterne fik påtryk på den/de forkerte sider af papiret, --men nej -det skulle blive værre:
Helt galt gik det dog den dag, da en medarbejder fik vendt klichéen omvendt, hvorved en hel dags billetproduktion blev trykt ”på hovedet”.
Ved et tilfælde "faldt" jeg -på et loppemarked- over nogle af disse særlige billetter:
Billetter ”på hovedet” (for- og bagside).
(Fortsættes.)
Forrige side: Marts 2014.
Næste side: Maj 2014.