EVP.DK

EVP logo

Københavns Metro - M2 - Københavns Lufthavn

Rejsegilde på "Lufthavnen" d. 8. september 2005.

Det er vist ikke enhver (Metro-) station, der kan fremvise en så flot adgang til den kommende perron.

Overborgmester Lars Engberg, Københavns Kommune, på talerstolen og nogle af tilhørerne.

Der blev naturligvis udtrykt mange gode ønsker for Metroen og den kommende station, om end en af dagens andre talere, amtsborgm. Vibeke Storm Rasmussen, Københavns Amt, -med et blink i øjet- omtalte stationen som ”et trinbræt” på vej ud i den store verden, og kunne konstatere, at der vist ikke var mange Metrostationer, der kunne prale af at have en så stor lufthavn ”i baghaven”.

Flere af talerne (det var endvidere fhv. overborgm, nu adm. direktør Lars Kramer Mikkelsen, Ørestadsselskabet og adm. direktør Niels Boserup, Københavns Lufthavne), var også inde på, at man her ville få en transporttid til Nørreport station på kun 14 minutter, lige som man rettede en tak til de tilstedeværende bygningsarbejdere, og udtrykte deres glæde over, at tidsplanen for byggeriet stadig holdt.

Festen er forbi.Talerstolen står ensomt tilbage. Perronen ses her fra indgangen til lufthavnsbygningen mod nord og dermed mod København.

Samme udsigt mod København, men blot fra enden af perronen.

Udsigten fra perronen over Øresund med et af ”baghavens” ankommende fly.

Yderst på perronen har man udsigt ned til godssporene mellem Danmark og Sverige.

18. september 2006

Lufthavnen (Københavns Lufthavn, Kastrup), der er endnu ikke opsat stationsskilte på perronen.

Tv / Midten: Strækningen set mod nord / København. Th: Perronen set mod syd og Lufthavnsbygningen. Den lange afstand fra standsningsstedet til lufthavnsbygningen skyldes bl. a. et krav om sikkerhedsafstand. Samtidig er der dog også mulighed for -ad åre- at etablere trappeforbindelser ned til DSB-sporene på København-Malmø-strækningen med mulighed for at udbygge perronsporskapaciteten på den eksisterende station ved at omdanne de hidtil rene godsspor til perronspor. Der er indgået en aftale mellem lufthavnen, metroen, DSB og Banedanmark om at reservere muligheden for en sådan senere udbygning.

Og hvor stor er så lige parkeringsafgiften for et henstillet Metro-tog ?

13. maj 2007

Der foretages testkørsel på strækningen Kastrup - Lufthavnen.

Lufthavnsstationen og broen forinden hhv. uden og med afgående prøvetog. Set på afstand, ligner "Lufthavnen" også en næsten færdig station, hvor der kun mangler, at den røde løber bliver rullet ud.

- Smiley -