EVP

 

 

 

- o 0 o -

 

Som det fremgår andetsteds, blev jeg selv ansat som elev, trafikelev, ved  De danske Statsbaner i 1956 og måtte sande, at det var en stor institution, jeg var blevet ansat i.    Bl. a. glædede jeg mig over, at den var så stor, at den på mange områder var selvforsynende. På virkelig mange områder fremstillede man selv sine fornødenheder, og ofte var det kun ved store opgaver, at man "gik ud i byen".

Ca. 28.500 ansatte ved jernbane- og færgedriften og lidt under 1.000 ved Rutebiltjenesten.  En sådan stor institution må vel naturnødvendigt have en masse skriftligt materiale, som benyttes i den daglige kommunikation med personalet inden for utrolig mange grupper/områder/fag og med lige så mange forskellige former for forudsætninger for det ene og det andet.

Vi elever havde ikke været mange minutter i "firmaet", førend vi blev kaldt ind på Jernbaneskolen´s kontor (Sølvgade 40, opg. C, stueetagen) for at afhente bøger.    Her skal begrebet bøger opfattes meget bredt: "Rigtige bøger" i stift bind, hjemmetrykte og -indbundne stencil-kopierede hæfter, tykke og tynde, adskillige -med klips samlede- A4-ark, og hvad ved jeg.

 

Således kommer vi ind på noget af alt det materiale, der fandtes (findes) i den daglige kommunikation. Det skal bemærkes/ huskes, at vi "taler" om materialet i disse år, først i 1940´erne og fremefter til slutningen af 1960´erne/først i 1970´erne, vel nogenlunde svarende til den epoke III, som -modelmæssigt- er så meget i fokus i disse år.

Yngre generationer må evt. tage sig af efterfølgende år/epoker.

 

 

Meddelelser fra Generaldirektoratet.

Reglementer.

Ordreserier.

Takster/tariffer.

Køreplaner, tjenstlige såvel som publikumskøreplaner.

Undervisningsmaterialer.

-----

 

Meddelelser fra Generaldirektoratet

 

Meddelelser fra Generaldirektoratet indeholdt næsten alle mulige interne meddelelser fra Generaldirektoratet til personalet, "almindelige" meddelelser, særlige meddelelser, meddelelser om udsendelse af rettelsesblade og tilhørende håndrettelser til den pågældende ordreserie, og som var af midlertidig eller blivende karakter.

Var meddelelserne af blivende karakter, var gyldigheden evt. begrænset til tiden, hvor meddelelsen var optaget i den relevante ordreserie.

Hvert nytår påbegyndtes en ny nummerrække, "1/år", idet man lagde ud med et optryk af alle de meddelelser, der stadig havde gyldighed i det nye år.

Eksempler kunne være:  Meddelelser om f. eks reduktion af billetpriser for foreninger m.v. til stævner o.lign. Som det ses her til venstre: Indkaldelse af ansøgninger om tildeling af legater, og nedenunder, meddelelse om antagelse af elever (trafikelever).

Elever antoges en eller to gange årligt, og kun dér.  Hvis elever henvendte sig udenfor disse tider, skulle de henvises til at søge, når "tiden var inde", hvilket kunne ses som opslag i dagspressen. Endvidere skulle stationen, hvor eleven henvendte sig, notere navn og adresse og underrette den pågældende.

 

 

 

Reglementer.

"Grundreglerne for Sikkerhedstjenesten på Statsbanerne er givet af Ministeren for Offentlige Arbejder i "Politireglement for Statsbanerne".  Dettes Bestemmelser herom er nærmere udformede og supplerede i "Signalreglement af 1935" og "Sikkerhedsreglement af 1935", --således fremgår det af nævnte Sikkerhedsreglement af 1935 og senere udgaver.

Signalreglememt.

Behøver næppe -blandt jernbaneentusiaster- nærmere forklaring:  Den samlede opremsning af signalbegreber og deres

betydning og deres anvendelse.

Sikkerhedsreglement.

Gennemgang af alle de grundliggende regler for jernbanedriftens sikkerhedsmæssige afvikling.

 

Signalreglement af 1944 og Sikkerhedsreglement af 1935. På mange områder nogle ganske specielle ordreserier ("bøger").  Her blev hvert ord "vejet på guldvægt" inden indholdet blev trykt.   Her måtte intet kunne misforstås.

Personbefordringsreglement.

Overordnede, grundliggende bestemmelser for persontrafikkens afvikling, takster m.v.    Reglementet var/er -som jeg

husker det-  vedtaget/godkendt af Folketinget, og er den samling regler, hvorfra alle andre bestemmelser på området, tager

deres udspring.

Godsbefordringereglement m.v.

Overordnede, grundliggende bestemmelser for godstrafikkens afvikling, takster m.v.    Reglementet var/er -ligesom

personbef.reglementet- vedtaget/godkendt af Folketinget, og er den samling regler, hvorfra alle andre bestemmelser på

området, tager deres udspring.

 

Både Person- og Godsbefordringsreglementet kunne i sin tid købes af det rejsende publikum (omend de ikke just lå fremme i kioskudsalgene :-)  )

 

 

Ordreserier.

 

Af ordreserier fandtes en stribe, alle betegnet med et bogstav og henvendende sig til forskellige grupper af ansatte:

A - (Organisations- og personaleforhold).

D - (Ordrer og bestemmelser for stationstjenesten vedrørende befordringen af personer og rejsegods m. m. ).

E - (Ordrer og bestemmelser for stationstjenesten vedrørende befordringen af gods m. m. samt levende dyr).

G - (Ordrer og bestemmelser for st.tjenesten; takstrettelser og medd. om udgivne taksttillæg, rettelsesblade og nye takster).

H - (Ordrer og bestemmelser for stationstjenesten vedrørende kasse- og regnskabsvæsen, bogføring m.m.).

J - (Ordrer og bestemmelser for stationstjenesten vedrørende vognmateriellet m.v.).

K - (Ordrer og bestemmelser for stationstjenesten vedrørende forskellige forhold , der ikke omhandles i serierne D-J).

L - (Ordrer og bestemmelser vedrørende plads- og pakhustjenesten).

M - (Ordrer og bestemmelser vedrørende togtjenesten).

N - (Ordrer og bestemmelser vedrørende skibstjenesten).

O - (Ordrer og bestemmelser vedrørende bane- og signaltjenesten).

P - (Ordrer og bestemmelser vedrørende maskintjenesten).

Q - (Ordrer og bestemmelser vedrørende værksteds- og remisearbejdere).

 

Som man kan se af ovenstående opremsning, dækker disse ordreserier i sig selv et utrolig bredt område. Hertil kom, at også de enkelte ordreserier dækkede utrolig bredt. Heri kunne man finde alt om de enkelte personalegruppers ansættelse og løn, rettigheder og til sidst, deres afsked. Om personbilletters udstedelse og klipning, om rejsegods og dets beklæbning med numre om stationsmærker. Om almindeligt stykgods, ekspres- il- og fragtgods, befordring af levende dyr, returgående emballage til nedsat fragt, vognladningsgods og meget andet.  Om "firmaet"s pengekasser, og hvordan man forholdt sig, hvis der manglede eller var for mange penge i "kassen". Hvordan alle de forskellige regnskabspapirer skulle udfyldes. Om månedsopgørelser og hvordan alle disse regnskaber skulle indsendes til Generaldirektoratet. Om vognmateriellets behandling i dagligdagen, indsendelse til "vognfordeleren" (kl. 12) af oplysninger om henstående vognmateriel og senere modtagelse af besked fra "Vf" om hvor disse vogne evt. skulle sendes hen og meget andet   Om det så var vask af gulve, var der instrukser, --hvilke rengøringsmidler, der skulle benyttes til hvilke typer gulve i ventesale og på kontorer.

Personlig tror jeg, at det eneste jeg aldrig har kunnet finde noget -på tryk- om, er den lidt specielle behandling, der kom brevduer til del. Naturligvis blev de behandlet (godt) og fragtet på lige fod med alle andre levende dyr, men forholdene omkring, og i hvilket omfang DSB-personalet deltog i det at slippe duerne løs på bestemte tidspunkter.  Det var ikke en DSB-opgave, men fandt dog alligevel sted mange steder.

 

Ordreserierne var/er kun til internt brug, og ikke tilgængelige/til køb for publikum.

 

^  Et lille udvalg af diverse ordreserier m.v, --tv "bøger" efter løsbladssystemet, th, og på foto til højre  ^ , "rigtige bøger", der var utroligt upraktiske, når der skete ændringer, og der derfor skulle foretages rettelser/tilføjelser.  Det var efter "klippe-klistre"-systemet, medens mindre rettelser kunne foretages ved udstregning og tilføjelse med håndskrift af den nye tekst.

Ved min egen ansættelse som elev i 1956, fik alle vi elever hver sin stak reglementer og ordreserier, som oftest totalt urettede.

Specielt husker jeg ordreserien "E", for gods.  "Ordren" var et ganske nyt og totalt ubrugt ekspl. og indlagt i "ordren" var lige så mange løse rettelsesblade, som "bogen" i forvejen indeholdt.  Værs´go´ og gå i gang.  Når man havde udskiftet alle disse rettelsesblade, skulle man i gang med håndrettelserne, og her kom det værste:  En eller anden DSB-ansat havde fundet ud af, at man nu skulle bruge ordet "Emballage" i stedet for "Indpakning", og derfor stødte man ustandselig på denne rettelse:  "Side xx, linie xx fra oven, ordet "indpakning" ændres til "emballage".  Nok mindst 75 steder blev det til i aftenens løb, at man (jeg) overstregede ordet "indpakning" og tilføjede "emballage". Dette skulle alle de gøre, der havde ordreserien = "ordren", idet den var udleveret som personligt eksemplar til en ganske stor del af de ansatte, der havde med gods at gøre. Ikke underligt, at "de gamle" nøjedes med at stikke de modtagne rettelsesblade ind bagest i ordren, og håbe på, at de ikke fik brug for denne eller hin  rettelse, de ikke havde foretaget.

Nu -mange år efter- er man heldig, når man støder på sådan et sådant urettet ekspl, hvor man både kan se det oprindelige i selve "bogen", og alle de senere rettelser i form af de indlagte rettelsesblade.

 

Ordreserie Q, P og M.  ---   "M" er en smule mindre end alle de andre, --formentlig fordi den har skullet kunne

ligge i en uniformsjakkelomme eller i den ene af de to "forlommer" på de til togpersonalet udleverede sorte læder-tjenestemapper, så den var lige ved hånden, hvis man kom ud for noget / et problem.

 

Langt de fleste af disse ordreserier har nok kun begrænset interesse for jernbaneentusiaster. Vi er så "langt inde" i det daglige arbejde, at det næppe fænger. Dog een ordreserie, "ordre J", der bl. a. rummer afsnit om godsvognes læsning, kan nok have interesse for modelbyggere, og især omkring, hvad man læsser i sine modelgodsvogne, og hvordan godset anbringes og surres fast.

 

 

 

 

Uddrag af Ordreserie J, Vognmateriellet m.v.

 

 

Instrukser / vejledninger.

INSTRUKS for udførelse af ledbevogtning.  Denne blev udleveret

som personligt eksemplar og stoffet indgik i den samlede eksamen som trafikelev, -medhjælper og senere trafikassistent.  Jeg fik endda lov til at beholde den efter eksamen *).

 

Kom så ikke her og sig noget om "Den store ledvogterprøve" eller så. Den fandtes rent faktisk.

 

 

*)   Ved eksamen skulle man ofte aflevere det udleverede undervisnings-materiale, og man blev ikke eksamineret førend lærer og censor havde set, at man havde lagt sine eksemplarer i bunken af afleveret materiale.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tjenestekøreplaner fra såvel 1. som 2. distrikt og fra forskellige tidsrum.

 

Tjenestekøreplan IA - 1´ste Distrikt (Sjælland og

Falster, ekskl. Nord- og Kystbanen, --15. juni 1940).

Publikumskøreplaner.

 

 

Lille specialkøreplan for den

storkøbenhavnske nærtrafik, 1948.

Bemærk prisen:  15 øre

 

Tv:  Krigskøreplan fra forår 1944. Planen omfatter kun tog og er med krigens mange restriktioner, kun 6-7 mm tyk.

Midten:  Togplan, maj 1951.  Som navnet siger, er der tale om en "ren" togplan på godt, men tyndt papir. Ca. 13 mm tyk.

Th:  Danmarks rejseforbindelser, september 1966. Heri fandt man "alt", hvad der rørte sig på skinner og veje, på vandet og i luften (de to sidste incl. udlandsforbindelser).  Alle offentlige rejseforbindelser kunne og blev optaget, hvis man da eller sørgede for, at sende planerne ind til tiden.  Utroligt, men mange steder har man mødt teksten: Planen forelå ikke ved køreplanens trykning" ! ! !

 

Moderne tjenestekøreplan som ringbind med løse sider og plastomslag.

 

Fortegnelse med -skematiske tegninger- over driftsmateriellet -det rullende materiel- (I), damplokomotiver, motormateriel, person-, post- og rejsegodsvogne.  Driftsmateriel II omfatter godsvogne, specialvogne og sneplove samt transportbeholdere.

 

Eksempler på tegninger i driftsmaterielfortegnelsen:

 

 

Tegningsskitser af driftsmateriel -for skitser" det må man vist kalde dem.  De er og bliver et arbejdsredskab, der skal give overblik over driftsmateriel- lets udseende og anden beskaffenhed -- ikke et hjælpe- middel til modelbyggere, hvilket man des- værre har set dem anvendt til i mange tilfælde.

Det er i øvrigt synd for begge parter/dele.

 

 

 

Også privatbanerne havde deres skriftlige materiale, -her to udgaver af Signalreglementet (1923 + 1936).

 

- o 0 o -

---