Sporvogne - Diverse.

 

 

 

"Sporveje er for Byernes Persontrafik, hvad Jernbaner er for Landenes; men medens Jernbanerne som Regel er eneraadende over den Vej, hvor de anlægges, er S henvist til de bestaaende Veje, og maa derfor indrettes saaledes, at de ikke i alt for høj Grad hindrer den øvrige Færdsel.     S.s Længdeprofil maa derfor rette sig efter Gadens, Skinnerne maa ikke rage op over Vejbanen, og Rillerne for Sporvognshjulenes Styrekranse maa ikke være for brede.   De første S., som for Kbhs Vedkommende anlagdes 1863, havde Langstrøer af Træ, der hvilede paa Tværstrøer, og hvortil flade Rilleskinner var spigrede. (...)."

 

Således og meget mere "(...)" skrives der i "Hagerup´s illustrerede KONVERSATIONS LEKSIKON" , "tredie gennemsete Udgave", 1925.

 

Og hvad er så en sporvogn: Hvordan virker den, --i "gamle dage" og de aller nyeste ! ! !

Egentlig lige en opgave at beskrive for Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm (forslaget er  stillet).

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Div/gennemskaaret_sporvogn,ks%20422-446.jpg

 

Gennemskåret sporvogn, KS 422 - 446.

(Opfindelsernes Bog, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1923.)


---

 

 

 

 

 

Der kom en mail:

 

"Kære Erik.

(...)

Jeg var i lære hos Irma, og i årene 1975-1976 var jeg ansat på Korsdalsvej, hvor jeg en dag havde mit kamera med. 

(...) 

Da jeg ved at du også har en stor interesse for sporvogne, synes jeg at du skal se og have dem. Du er velkommen til

at sætte dem på din hjemmeside….

Irma sporvognen,  Korsdalsvej.   --   Fotos: Lars Kragh.   ^---vv

 

. . . Det jeg kan huske er, at Irma fik fat i dem, da de ikke mere skulle bruges ved KS. Hvornår de kom til Korsdalsvej ved jeg ikke, men de var i rimelig pæn stand dengang.

 Læg mærke til at den er litreret både linje 5 og linje 2.

 Kan huske, at der var sat en sodavands-automat (Irmas egen sodavand) op i bivognen, hvor vi kunne få en vand, formeldes for en dansk krone."

 

 

Motorvognen, KS 257, blev bygget i 1907 og sluttede sin tilværelse som totalreklame-vogn for IRMA. Den kørte dog kun én dag i 1966 på hhv. linie 2 og 5 (som vognen stadig er beskiltet på billederne).

Den blev i xx købt af IRMA og -sammen med en bivogn,  KS 1381 (1917), opstillet foran firmaets hovedkvarter på Korsdalsvej i Rødovre.

 

I 1980 blev vognene overtaget af SHS – Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvor de nu begge afventer, hvad tiden kunne føre med sig.

 

Tak til Lars Kragh.

 

 

Ovenviste  "IRMA-vogntog" havde imidlertid en forgænger:

 

Københavns Sporvejes "Irma-sporvogn"  KS 39, der som den første blev opmalet som "total

reklame-vogn" omkring 1953-54.

  Linie 5 -  Backersvej ?

 

Linie 6 - Ryparken.

  Linie 10 - Emdrupvej ?

 

 

Linie 16 -

 

 

 

 

 

 

 

 

15. oktober 2014.

Københavns Sporveje  --  1964-65.

"Det er herude (Pumpehusvej i Sydhavnen - evp-bem.) de trofaste sporbetvingere stedes til evig hvile ......."

"Der gøres kort proces ."

Afbrændte vogne på Pumpehusvej - gårsdagens (negative) produktion . . .    Foto: Jørgen Henneke.

 . . . og dagens/morgendagens: KS 1387-x-x til afbrænding samme sted.      Foto: Jørgen Henneke.

 

 

 

Københavns Sporveje, --  Sundby remise.  1956-57.

KS. Sundby remise.   --   Juli 1956.

 

KS.  Linie 19-myldretidsvogne. (174 ?, 153 og 76)  Sundby remise.   --   Juli 1956.

 

 

 

 

1. april 2014.

Der kom en e-mail . . .

"Jeg er ved at rydde lidt op i gemmerne og er nu kommet til en taske fra Amagerbanen, som jeg købte på et loppemarked i Rørvig omkring 1990. Brugte den i nogle år ( den er jo gevaldig solid !! )
(...)

Hvad er den oprindelig brugt til ?"
 
Her var jeg overbevist om, at det var en slags billettør-taske, men efter aftale med spørgeren, blev spørgsmålet sat på www.jernbanen.dk , hvor dette senere viste sig at holde stik.
 
Det fik mig imidlertid til at spekulere lidt over datidens billettering ved jerbnaner og sporveje:
 
 

Apropos billetter (sporvognsbilletter).

 

Allerede fra indførelsen af de første (heste-)sporvognslinier i 1863 har man -naturligvis- opkrævet betaling for passagerernes transport.

Hestesporvogn fra FALKONERALLEENS  SPORVEI.

 

Hestesporvognen "HØNEN" i Nørregade  udfor Sct. Petri Kirke.

 

Som tegn på, at den aktuelle betaling havde fundet sted, udleveredes, ikke en billet som vi kendte / kender det i vore dage, men et ”kontroltegn / kontrolmærke”.

 

Kontroltegn af metal.

 

Disse kontrolmærker, som passagererne modtog fra konduktøren ved betaling, skulle ved afstigningen atter tilbageleveres, men nu til kusken.  Mærkerne var aflange eller runde messingtegn lydende på hhv. 4 eller 8 skilling, som var præget i mærkerne ved udstansning.   Mærkerne viste sig dog hurtigt upraktiske, og afløstes af mere praktiske papirbilletter i rulleform.

 

Eksempler på rullebilletter . . .

 

 

 . . . og billetcylinderen, som billetterne opbevaredes i og blev afrevet fra.

 

Af  ”Instruktion for Konduktører” ved Københavns Sporvej-Selskab fremgår af §4:

”Saa snart de vigtigste Sidegader ere passerede opkræves Betaling og afgives for samme den til Pengene eller Abonnementsbilletterne svarende Kontrolbillet, som afrives i Passagerernes Paasyn.

(…)

Konduktøren skal nøjagtig udfylde de paa Kjøresedlerne værende Rubrikker, navnlig indføre Rullernes Begyndelsesnumre ved Afgange  fra Endestationerne og Slutnumrerne ved Stationerne undervejs, kort forinden han ankommertil disse.”

De udstedte, udleverede billetter annulleredes/ugyldiggjordes ved overstregning med blå blyantsmarkering.

Den  1. oktober 1912 indførtes et nyt billetsystem, hvorved klippetangen afløste . . .

 

Foto af klippetang.

 

I begyndelsen faldt det vel nok lidt svært at finde sig til rette med det nye system. Navnlig for de ældre medarbejdere, hvis syn ikke længere var så skarpt, var det et problem, men hurtigt vænnede man sig tilsyneladende til de nye forhold, og ønskede ikke de gamle billetsystemer igen.

Samtidig med det nye billetsystems indførelse indførte man også billetkontrollører, der steg på vignene et sted, og gennemgik passagerernes billetter.

I begyndelsen blev billetterne naturlig vis ”sat” (trykt) på gammeldags måde med løse bogstavtyper og adskillelseslinier, men også på dette punkt arbejdede tiderne på nemmere løsninger.  På et tidspunkt -vel midt i århundredet- anskaffedes en rotations-billettrykkemaskine, og nu kunne der trykkes billetter ”i lange baner”. 

 

 

Rotations-billettrykkemaskine.   ---   I drift til 1993.

 

Ups ! ! !

Ingen roser uden torne.   En dag lykkedes det en trykkerimedarbejder at vende rullen forkert /omvendt, hvorved alle billetterne fik påtryk på den/de forkerte sider af papiret, --men nej -det skulle blive værre:

Helt galt gik det dog den dag, da en medarbejder fik vendt klichéen omvendt, hvorved en hel dags billetproduktion blev trykt ”på hovedet”.

Ved et tilfælde "faldt" jeg -på et loppemarked- over nogle af disse særlige billetter:

 

 

Billetter ”på hovedet” (for- og bagside).

   

Flere eksempler kan ses her:   Sporvognsbilletter.

 

.