Siden er fortsat under opbygning.
Anlæggelse.
DSB - Assens station 2009. .
Assens Sukkerfabrik og dens fire saftstationer er opført i 1883-84. Fabrikken blev anlagt uden for Assens by for at kunne udnytte den nærliggende havn, den nyanlagte jernbane fra Tommerup, vandet fra Kærum Å og ikke mindst byens arbejdskraft.
Forud for anlæggelsen var dog gået en periode, hvor De danske Sukkerfabrikker og C.F. Tietgen havde forsøgt at overbevise bønderne på Lolland og Fyn om fordelen ved at dyrke sukkerroer. I begyndelsen af 1880'erne steg interessen for roeproduktionen, og sukkerfabrikken i Assens var blot en af mange fabrikker, der blev anlagt i provinsen. Sukkerroer var en populær vekselafgrøde, der reducerede brakmarkernes areal. Samtidig kunne roetoppene, og det øvrige produktionsaffald, anvendes som foder, til det stigende antal husdyr.
Sukkerfabrikken fremstillede oprindelig rå- og puddersukker, men blev i 1963 ombygget til melisproduktion. I takt med en mekanisering, ændredes transportformer, og med indførelsen af ny teknik blev antallet af ansatte på Assens Sukkerfabrik i de seneste år skåret ned. Fabrikken var dog i 2004 endnu en af byens største virksomheder med ca. 180 ansatte og ca. 400 beskæftigede i roekampagnen.
Bygninger og anlæg.
Sukkerfabrikkens ældste del, der er tegnet af arkitekt Ove Petersen, består af grundmurede teglstensbygninger i forskellige størrelser. Anlægget er udvidet og forandret løbende siden opførelsen i 1884. Nogle af de senere udvidelser er tilpasset den oprindelige byggestil, mens andre bryder radikalt hermed. Da fabrikken i 1963 blev ombygget til melisproduktion, blev der desuden opført en række siloer.
Betydelige dele af det oprindelige anlæg er bevaret. Det er således stadig muligt at iagttage Ove Pedersens enkelt udformede fabriksanlæg, der har dannet forbillede for andre, senere sukkerfabrikker.
Fabrikken blev lukket i 2006. Ved lukningen mistede Assens omkring 100 arbejdspladser. Årsagen til lukningen var, at Danisco ikke længere anså det for sandsynligt at køre en rentabel produktion på fabrikken efter EUs sukkerreform.
Den betyder, at en stor del af støtten til europæisk sukker bortfalder.
Rull. materiel (damploko).
Sporvidde: 700 mm.
Nr. Type Byggeår . Fabr. . . . . . Udr/oph. . . . . . . . . Noter.
1 0D0t 1910 Henschel
2 0D0t 1910 Henschel
3 0D0t 1910 Henschel
4 0D0t 1910 Henschel 1960
5 0D0t 1910 Henschel
6 0D0t 1910 Henschel 1960
7 0D0t 1921 Henschel 1922 til Sakskøbing, Da 7. Retur Assens 1923, til Maribo 1934, til Saks-
købing 1935. Til DTM 1966. Kører driftsklar hos Industribaneklubben, .
Hedehusene.
8 0D0t 1922 Borsig 1946 til Salbrovad
9 0D0t 1922 Borsig 1946 til Salbrovad
Rundt om A.D.d.S. no 2, Assens, november 1959.
Gangtøj i nærfotos.
For ...
... og bag.
A.D.d.S. No 8.
Foto-kvaliteten beklages.
Rundt om A.D.d.S. No 9.
A.D.d.S. No. 9, Affotografering - Fotograf ukendt.
M/F "SØNDERJYLLAND" ankommer til Assens med sukkerroer . . .
. . . desværre pr. "gummitog", . . .
. . . der her bliver trukket land med et spil. . . . . . . . . . . . . . November 1959.
Som det tydelig ses: Dette er ikke "historien" om Assens Sukkerfabrik. Der er alene tale om de fotos,
som jeg kan supplere med.
Herudover må jeg henvise til f. eks. bøgerne:
"Roebanerne", Tom Lauritsen og John Poulsen. bane bøger 1987. ISBN 87 88632 16-4
"Danmarks smalsporede Industribaner", S.A. Guldvang, bane bøger, 1998. ISBN 87 88632 76-8,
smalspors-"Biblen".
"Roer på skinner - Jernbanernes rolle i dansk sukkerproduktion", Morten Flindt Larsen, Per Topp Nielsen og John Poulsen, bane bøger, 2008. ISBN 978-87-91434-174 -- roebane-"Biblen". Især denne sidste bog indeholder mange interessante fotos fra banen og virksomheden.
- o 0 o -
Forrige side: Roebaner.
Næste side: Gørlev Sukkerfabrik.