Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:
Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! ! Skulle man alligevel "falde over" evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".
Jeg finder det ganske utroligt, at nogle ikke kan holde "nallerne" væk fra andres private hjemmesider (uden at spørge først - uden at angive hvem / hvor man har dem fra). Går de også sådan og "smårapser" i grønthandlerens fortovsudstilling, bare fordi det er muligt, og mens grønthandleren ekspederer en anden kunde og dermed ser den anden vej ? ? ? ! ! ! *)
Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning. Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn). Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere. Spørg, -hvis der er tvivl.
Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde. Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.
Ved kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.
Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid.
Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 
Dagens foto(s).
Juni 2013.
Dagens foto(s) må forventes at stamme fra hele landet.
(Skulle et foto eller to en dag have været vist før ! ! ! -- Beklager, så må det være "Et tilbageblik", som de skriver i TV-programmerne ved genudsendelser )
( Prøv og se, ...på evp )
.
- - o 0 o - -
Det måtte jo komme:
Dagen, hvor det daglige, gennemsnitlige antal seere/læsere faldt til under 400 (tæt ved 500 i april). "Husk: Det er sommer" hører jeg i øresneglen ! ! ! Rigtigt ! ! !
Det er imidlertid også sommer i Ballerup, og ikke ligefrem tiden, hvor webmaster derfor ønsker at sidde og finde gamle støvede negativer frem. Det må vente.
Måske, --hvem ved, nogle få billeder kan det måske blive til. En dag bliver det måske regnvejr, eller jeg kan ikke holde fingrene fra tasterne ! En bornholmsk søndags-ekstra og -ekstra-ekstra, der allerede er planlagt kommer også i weekenden.
Herefter må mine læsere have en god sommer.
Forventet daglig genoptagelse: 1. september 2013.
---------------------
30. juni 2013.
Søndags-ekstra.
Københavns Sporveje - 1963/64.
KS 259. Aalholm Plads. -- Nov.1963.
KS 559. Toftegårds Plads. -- 11. august 1964.
KS Skinneslibevogn nr. S1. Enghave Plads. 20. august 1964. ^---v
Vognen er både bevaret som skinneslibevogn, og i dette udseende, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Bygget: 1900, Længde: 9,7 m , Bredde: 2,1 m.
- - -
- - -
- - -
. . . og hvad fik vi så i stedet for: Dieselos i massevis. 
30. juni 2013.
Søndags-ekstra-ekstra.
Apropos Midtsjællandsbanen: Vrangstrup kirke.
Vrangstrup kirke. Vrangstrup. -- 13. september 1981.
..
Vrangstrup Kirke.
Kirke i landsbyen Vrangstrup 6 km SV for Ringsted og er en lille, malerisk bygning, opført i romansk tid.med romansk kor og skib, skævt anlagt og på særegen vis udbygget med bl.a. bindingsværkstårn oven på et blændingssmykket våbenhus. Kirken rummer sengotiske kalkmalerier fra efter 1490 samt altertavle og prædikestol af Abel Schrøder d.y. fra ca. 1650. Kirken har 40 siddepladser og et orgel, et Conrad Christiansen-orgel fra 1971 med 5 stemmer.
Altertavlen.
Vrangstrup kirke.
Altertavlen er et overdådigt snit-værk fra omkring 1650, og skåret i Abel Schrøders værksted med motiver fra kors-fæstelsen og Kristi lidelseshistorie.
Lige til modeljernbanen.
- -
23. juni 2013.
Søndags-ekstra.
. . . og når vi nu er (var) på Bornholm, -- skal vi da lige se på en af de (andre) vogne, der i øjeblikket er til restaurering i Østermarie v/. Jesper Reinfeldt.
Tilbage-restaurering af Københavns Sporveje (KS) 267 til KS 567.
Alle store fotos: Jesper Reinfeldt, 2013.
Bygget: 1907.
Længde: 9,5 m.
Bredde: 2,1 m.
Siddepladser: 20.
Ståpladser: 31.
Projektet gik i gang i 2010. Vognen skal tilbagerestaureres til udgaven med perronskærme før den store ombygning i 1920’erne. Der er fremstillet nyt perronblik, stødskinne og per-ronskærme. Restaureringsarbejdet foregår i Østermarie på Bornholm.
Der er ikke nogen dato for, hvornår projektet er færdigt.
. . . . . . Foto: Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
%20og%20paa%20den%20tid%20var%20nummeret%20567.jpg)
KS 267 under ombygning til KS 567. Vognen restaureres til årg.1911-1915 (1921) og dengang var nummeret 567.
%20med%20forstaerket%20bundramme%20og%20ny%20perrondragere.jpg)
KS 267 / 567 med forstærket bundramme og ny perrondragere.
Tagenden fra KS 29, ikke den originale, men den fra Nyfremstillede "smørrebrætter" i der skal monteres
1910. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - der skal sættes på KS 567 -- maghoni - originalt.
Smørebrætter: Skilt med linieoversigt, anbragt på midterste vinduessprosse, og forgængeren for den linieoversigt, der senere blev malet på den såkaldte "sideplanke" over vognsidens vinduer.
%20i%20afkortet%20tilstand%20til%20ks%20567.jpg)
Düsseldorff-undervogn (ex. Graz) i afkortet tilstand til KS 567. ^---v
%20i%20afkortet%20tilstand%20til%20ks%20567.jpg)
- - -
Se meget, MEGET mere på: www.shsbornholm.dk
Tak til "Vor mand i Østermarie": Jesper Reinfeldt.
- -
23. juni 2013.
Søndags-ekstra-ekstra.
Østermarie ny kirke. -- 2013.
Østermarie ny kirke. -- 15. juni 2013. Alle fotos: Jesper Reinfeldt.
Den nye, nuværende Østermarie kirke forekommer at være en mørk, lidt dyster kirkebygning bygget af stenbrudsgranit og med skifertag.
Bygget og indviet i oktober 1891.
Dens stil og grundplan er en forstørret kopi af dens forgænger med yderligere et par korsarme, og med flade trælofter i det rummelige indre. Kirken er på en vis måde indgået i litteraturhistorien, idet Martin Andersen Nexø arbejdede her som håndlanger, i begyndelsen for murerne, senere for den tyske glar-mestersvend, der indsatte korvinduets galsmosaik, og som fik stor betydning for den kommende forfatter ("For lud og koldt vand" side 142 ff.).
På kirkegårdsdigets østside, tæt ved nordhjørnet, ses denne stenvæg med binderinge og indhugget indskrift, hvor Kofoedsgårdens kirkegængere tøjrede deres heste.
Måske / næsten: Lige til modeljernbanen ? ? ?
Tak til "Vor mand i Østermarie": Jesper Reinfeldt.
- -
21. juni 2013.
Midtsjællandsbanen - et lille tilbageblik.
Midtsjællandsbanen. Tjenestekøreplan, 1933.
2 sider af "samme sag" - Desværre står alle kilometerangivleserne på en side der udelukkende viser køreplanseksempler fra Ringsted - Næstved . . .
. . . og på den anden blev alle stationsnavnene desværre "væk" under arbejdet. Der arbejdes på "sagen".
Så meget kan man dog alligevel se -ved at sammenholde med stationsnavnene ovenfor- at en rejse fra Frederikssund til Næstved kunne vare 4 (fire) timer (på nær nogle få minutter). Ikke underligt, at man valgte andre befordringer, --og når man tilmed, på forhånd, skulle undersøge, ikke om toget var forsinket, men om det overhovedet kørte ??? ! ! !
Midtsjællandsbanen. Dæmningen ved Hvalsø. -- Foto. SAG. Jernbanebladet. Nr. 6 - Juni 1961.
Den op til 18 meter høje dæmning ved Hvalsø, --og når man så ret betænker, at der var næsten lige så mange meter mosebund nedenunder, der dels skulle "fortrænges", dels "flydes på" -- jfr. forklaring under "Dagens fotos" d. 12. juni 2013.
Ortved station, 1955. Foto: Helge Pedersen. ^---v
- - - Farvel og god sommer . . .
Frederikssund-øst.
"Dagens fotos" og Midtsjællandsbanen ender -indtil september- her.
- -
20. juni 2013.
DBJ --- Apropos: Folkemøde på Bornholm.
Aakirkeby. -- 1968.
(Fortsat fra 19.6.13)
Remise, Aakirkeby. -- 21. september 1968.
Togviserskilt. Aakirkeby. -- 21. september 1968.
Aakirkeby, set mod Nexø. -- 21. september 1968.
DBJ M 5, Aakirkeby, set mod Rønne. -- 21. september 1968.
Remisen og det nu tomme stationsareal. -- Om en uger er det helt forbi ! ! ! Aakirkeby. -- 21. september 1968.
Lad mig i øvrigt minde om bogen/bøgerne:
...med en masse gode gamle og nye fotos og tegninger af alt på DBJ. Skal jeg være helt ærlig, er der nok desværre meget, man ikke finder omtalt i bogen. Lidt trist, for hvornår tør andre udgive en bog i den "vægtklasse" igen om DBJ (m.fl.), og sålænge må vi savne, det vi mangler ! ! !
Til gengæld må det nok også erkendes, at der er utrolig mange gode ting, som man slet ikke ville vente, men som er med til at hævet bogens kvalitet væsentligt ! ! !
De Bornholmske Jernbaner --- 1900 - 1968. Ludvig Mahler, 1993. ISBN: 87-88134-03-2 .
Denne bog giver egentlig svar på mange af de spørgsmål, man (jeg) savner svar på i bogen ovenover. A4, 208 sider, sort/hvid, mange illustrationer.
Bornholmsk sporstopper. Aakirkeby. -- 21. september 1968.
Hermed holder DBJ for denne gang.
om der kommer til at gå et år, førend toget kører videre til Nexø, --ja, det må tiden vise.
- -
19. juni 2013.
DBJ --- Apropos: Folkemøde på Bornholm.
Folkemødet er forbi for i år, men vi fortsætter på Bornholm nogle dage endnu.
Aakirkeby,
DBJ M 5 + 324, Aakirkeby, set mod Rønne. -- 21. september 1968. ^---v
- - -
Aakirkeby, set mod Rønne. -- 21. september 1968.
Aakirkeby, set mod Rønne. -- 21.9.1968.
Aakirkeby, set mod Nexø. -- 21. september 1968.
Aakirkeby, vejfacaden, set mod Neksø. -- 21. september 1968.
- -
18. juni 2013.
DBJ --- Apropos: Folkemøde på Bornholm.
Folkemødet er forbi for i år, men vi fortsætter på Bornholm nogle dage endnu.
Lobbæk. -- 1968.
DBJ M 5 v. Køllergaarde, set mod Rønne ---^ og mod Nexø ---v -- 21. september 1968.
- - -
Endnu en gang må jeg mindes en episode, der skulle være fundet sted på en sådan særtogstur:
Det er en stille tidlig formiddag, ganske vist i efterårssæsonen, men ellers meget lig denne dag.
Fred hviler over land og by, da en flok fotografiapparatbehængte jernbaneentusiaster kommer løbende frem ad sporet ved en mindre bane, og de fordeler sig over de tilstødende marker for at komme på godt "skudhold".
En søndagsjæger har ligget -som en død, totalt stille- på marken hele morgenen for at få skudlejlighed mod en stakkels fasan, and eller lign. Han rejser sig fortvivlet og spørger en af de fremstormende -tilfældigvis Jernbanemuseets daværende leder, W. Dancker-Jensen,- hvad der foregår. "Nu har I totalt spoleret hele min jagt".
Hertil skulle W.D-J have udbrudt, idet han pegede mod udflugts-toget: "Vi jager også ædelt vildt, --se, dér kommer det" ! ! !
Der er "rimeligt mange" unge mennesker med på fotografiet, --nogle må kunne genkende sig selv eller andre deltagere. Skriv venligst genkendte deltagere / navne. Jeg mener selv at kunne genkende Erik Schou Andersen og John B. Dyrkilde (uden at ville angive placeringen lige nu), men kendes andre ?????
Lobbæk station, set i køreretning mod Nexø . . . -- 21. september 1968.
. . . og set tilbage mod Rønne. -- 21. september 1968.
Trinbrætsignalet. Lobbæk. -- 21. september 1968.
- -
17. juni 2013.
DBJ --- Apropos: Folkemøde på Bornholm.
Folkemødet er forbi for i år, men vi fortsætter på Bornholm nogle dage endnu.
Køllergaarde. -- 1968.
DBJ Køllergaarde station, set mod Rønne. -- 21. september 1968. ^---v
DBJ M 5 + 324.
Køllergaarde og DBJ M 5 + 324, set mod Rønne. -- 21. september 1968.
Køllergaarde, set mod Nexø. -- 21. september 1968.
Køllergaarde og DBJ M 5, set mod Rønne. -- 21. september 1968.
- -
16. juni 2013.
Søndags-ekstra.
Frederiksberg Sporveje (FS) - 1899 / 2013.
. . . og når vi nu er på Bornholm, -- skal vi da lige se til de to gamle Frederiksberg-sporvogne, der i øjeblikket er til restaurering i Østermarie v/. Jesper Reinfeldt, der også har taget alle de nyeste fotos.
-------
FS nr. 22 og 31.
En omfattende restaurering af vognene er igangsat i begyndelsen af 2012.
FS 22 vil blive restaureret som oprindelig udgave med åben forperron og førstesal. Der bliver fremstillet en ny undervogn hos Trio i Nexø på Bornholm, mens Ølene Snedkeri fremstiller nye tagender og meget andet. Selve restaureringen foregår i Østermarie.
FS 31 vil blive tilsvarende restaureret i en udgave som efter, at forperron var lukket og førstesalen delvist overdækket . Også her bliver der fremstillet en ny undervogn hos Trio i Nexø på Bornholm, mens Ølene Snedkeri fremstiller nye tagender og meget andet. Selve restaureringen foregår i Østermarie.
Der er ikke nogen dato for, hvornår projekterne er færdige.
Stort set sådan så Frederiksberg Sporveje nr. 22 ud ved ankomsten til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm (efter omkring 50 år som sommerhus), og sådan så den -i det mindste- ud ved afgangen mod Bornholm, efter yderligere 28 års henstand i et hjørne af museets remise 1.
Foto: SHS.
FS nr. 31 efter afsendelsen fra Skjoldenæsholm til Østermarie for restaurering. -- Foto: SHS.
Restaureringen på Bornholm.
Et kik gennem værkstedet. - I forgrunden FS 22 og i forlængelse KS 567. FS 31 står i baggrunden ved siden af FS 22.
Foto: 15. juni 2013. Foto: Jesper Reinfeldt.
Frederiksberg Sporveje nr. 22. -- Foto: 15. juni 2013. Foto: Jesper Reinfeldt.
Foto: 15. juni 2013. Foto: Jesper Reinfeldt.
Det indre af FS 31.
I baggrunden den ny tagende, der læner sig op af skillevæggen til den lukkede forperron (mellem 1. og 2. vindue set fra bagenden --som billedet er taget fra--, dog skal døren blændes). Skillevæggen i bagenden af vognen, mod kupeen, mangler derimod. Denne skillevæg er under total fornyelse, -iøvrigt på begge vogne- de var simpelthen i for ringe stand efter mange års brug som sommerhuse.
Undervogne, trapper og øvrige metaldele bliver -som ovenfor nævnt- fremstillet hos firmaet Trio i Nexø, men selve vognkasserestaureringen foregår i Østermarie.
Foto: 15. juni 2013. Foto: Jesper Reinfeldt.
Foto: 15. juni 2013. Foto: Jesper Reinfeldt.
Den første trappe til en af FS-vognene . . .
. . . og er man kommet op på førstesalen . . .
. . . skal man have noget at sidde på under kørselen: Stolestativer til FS-vognene.
Foto: 15. juni 2013. Foto: Jesper Reinfeldt.
. . . og en skønne dag kommer de til at se næsten sådan ud (under hensyntagen til de beskrevne udgaver):
Frederiksberg Sporveie nr. 35. Allegade remise.
Denne vogn (35) har stadig åben forperron (1905-08). FS 31 får lukket forperron også (1908-15), medens FS 22 bliver åben (1899).
Se meget, MEGET mere på: www.shsbornholm.dk
Tak til "Vor mand i Østermarie": Jesper Reinfeldt.
- -
16. juni 2013.
Søndags-ekstra-ekstra.
Østermarie ødekirke. -- 2013.
Når vi nu er i området, så lad os lige tage en afstikker til den nærliggende Østermarie ødekirke.
Østermarie gl. kirke / ødekirke. -- 15. juni 2013. Foto: Jesper Reinfeldt. ^---v
Østermarie kirke (den nuværende) - en mørk, dyster kirkebygning bygget af stenbrudsgranit og med skifertag. Bygget og sluttelig indviet i oktober 1891. Dens stil og grundplan er en forstørret kopi af dens forgænger med yderligere et par korsarme, --men . . .
Tæt ved, mod syd, står den gamle, "øde-kirke" bygget af kløvet kamp, nu bevaret som ruin. Indtil 1885, da den hårdt medtagne kirke måtte nedrives, bestod den på vanlig vis af apsis, kor, skib og et bredt tårn i vest. Hertil våbenhus både i nord og syd.
Kirken skulle have været nedrevet i 1890, men under nedrivningen af skibet og korets tag, fremkom der så mange ejen-dommelige, hidtil ukendte træk, at man indstillede nedrivningen, og -tværtimod- fredede den tilbageværende rest, nu som den ruin, der stadig står bevaret.
- - - (Det er den nye kirkes tårn, der ses i baggrunden over ødekirken).
- - -
- - -
Koret indvendig, set i retning mod apsis.
Til sidst: Et kik ud af den nordre våbenhusdør.
Måske / næsten: Lige til modeljernbanen ? ? ?
Tak til "Vor mand i Østermarie": Jesper Reinfeldt.
- -
16. juni 2013.
DBJ --- Apropos: Folkemøde på Bornholm.
Robbedale grusgrav. -- 1968.
DBJ M 5 v. Rønne Ø -- på vej mod Neksø. -- 21. september 1968.
Robbedale grusgrav. -- 21. september 1968.
DBJ M 5 + 324, Robbedale grusgrav. -- 21. september 1968.
Robbedale grusgrav. -- 21. september 1968. ^---v
DBJ-kilometersten, 6,0 km, Robbedale grusgrav. -- 21. september 1968.
- -
15. juni 2013.
DBJ --- Apropos: Folkemøde på Bornholm.
DBJ, Rønne - (Aakirkeby) - Neksø -- 1968.
Rønne H, Rønne N og Rønne Ø -- så var der vist . . .heller ikke plads til flere stationer i Rønne. ...
Kort: POLITIKEN´s turisthåndbog
"DANMARK RUNDT", 1944.
DBJ M 5 + 324 på vej langs Nordstranden, Rønne. -- 21. september 1968.
(Ved foto-optagelsen lod jeg billedets "lodrette linier" følge vognkassen. - Det ser ikke for godt ud, når man kommer hjem og får fremkaldt / kopieret filmen. Sporets overhøjde var ikke det jeg tænkte mest på dengang. Den slags kan man beskære sig ud af, men så forsvinder vognkassen eller bliver bare til en "ubestemmelig sort trekant" i øverste højre hjørne -- det er da også synd ! )
DBJ M 5 + 324, Rønne, -på vej mod Neksø. -- 21. september 1968.
Nordstranden fortsætter, Rønne. -- 21. september 1968.
Af en eller anden grund holdt vi ikke på Rønne N. på turen mod Neksø.
(Ubrudt negativ-nummerrække mellem de to standsningsstationer, ---så det var ikke filmskift.)
Rønne Ø.
"Sti til Rønne østre Trinbrædt". -- 21. september 1968.
Rønne Ø. -- 21. september 1968. ^---v
DBJ M 5, Rønne Ø, -på vej mod Neksø. -- 21. september 1968.
Rønne Ø. -- 21. september 1968.
- -
14. juni 2013.
DBJ --- Apropos: Folkemøde på Bornholm.
DBJ, Rønne -- 1968.
DBJ - Rønne st. -- 21. september 1968.
DBJ M5 + 324, Rønne. -- 21. september 1968.
DBJ 323, Rønne. -- 21. september 1968.
DBJ 174, Rønne. -- 21. september 1968.
DBJ. Ankomstsporene, set mod havnen, Rønne. -- 21. september 1968.
Til højre ses et af de åbne vognskure (vognporte).
DBJ. Remiseområdet, Rønne, set mod Nexø. -- 21. september 1968.
På fotografierne ovenfor er man ved at klargøre vort DMJK-særtog, M 5 + 324. Senere -til hjemturen- skulle M5 støde til i Neksø, --den står også klar her i baggrunden med særtogsplade til returkørselen.
- -
13. juni 2013. ("Erstatning")
DBJ --- Apropos: Folkemøde på Bornholm.
DBJ M 3, Rønne -- 1968.
DBJ M3, Rønne. -- 21. september 1968. ^---vv
Disse fotos er egentlig optaget med henblik på modelbygning af vognen. Ud fra de hovedmål jeg havde på vognen, kunne jeg så kopiere papirbilleder i netop det størrelsesforhold, jeg havde tænkt mig / havde brug for, og derefter enten benytte fotografierne som "modelbyggetegning" eller som grundlag for at tegne en tegning. ^---vv
DBJ M 3, Rønne havn. 21. september 1968.
- -
13. juni 2013.
DBJ --- Apropos: Folkemøde på Bornholm.
OK, --et egentligt folkemøde var det jo ikke, --men et "møde" var det da, --da DMJK afholdt deres nedlæggelsestur på DBJ, Rønne - Neksø, i september 1968.
Ankommet med færgen fra København lørdag formiddag beså vi Rønne station, og ikke mindst det lille noget specielle postarrangement, der foregik på stationsarealet overfor stationsbygningen hver morgen (Se -i vore dage- Signalposten: http://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1968&nr=6 ) med sortering af morgenpost fra København m.v. til div. postbil og jernbanepostvogne -- det vender jeg tilbage med, --også her på siden.
Snart efter var vort nedlæggelses-særtog oprangeret og klar til afgang:
Den opmærksomme læser vil næppe være længe om at konstatere, at det er blevet til næsten samme indledning som de første side(r) i 2012.
UPS.
Selvom sidste års DBJ-sider var fotos fra 1960, havde jeg altså også medtaget disse fra 1968, fordi det syntes mig som en god indledning på "dagen".
Netop hjemkommet fra Modeljernbaneklubben H0, Albertslund, opdagede jeg det 10 minutter før "deadline", og da var det umuligt at nå at lave om.
Jeg må kompensere for det i morgen ! ! !
Det kan til gengæld give mig anledning til at minde om, at alle sidste års DBJ-fotos er samlet til de DBJ-sider, der ses her:
De Bornholmske Jernbaner - DBJ
Datidens tilbud om transport til øen: 66-bådene-SAS . . .
Vi kom med 66-bådene. "HAMMERSHUS"s ankomst til Rønne, set fra ??? --- 21. september 1968.
DBJ-traktor 10+26+Sp 42+326, Rønne. 21. september 1968.
DBJ-traktor 10 + 26, Rønne. -- 21. september 1968. ^---v
- - -
DBJ 26, Rønne. -- 21. september 1968.
Posttoget, traktor 10 + 26 + Sp 42 + 326, Rønne. v---^ 21. september 1968.
En tilsvarende -lidt besynderlig- brev-/post- sortering syntes dengang at ske om aftenen: Jeg vidste det ikke - men det blev jeg klar over efter hjemkomsten til København.
Jeg havde sendt et postkort fra Bornholm til hjemmet i Rødovre, --vel vidende, at det ikke blev udbragt før mandag formiddag (...og jeg kom hjem søndag aften) - det skulle bare være et kort fra Bornholm.
Ved hjemkomsten fra arbejde (Københavns Godsbanegård) dagen efter, blev jeg straks spurgt af min kone: "Hvor har Du været i weekenden ???" -- "Bornholm."
"Har du det ! ! ! --- Prøv at se dette postkort", der var stemplet i "Omkarteringen" i København.
Post blev indsamlet fra alle øens postkasser og kørt til Rønne postkontor. Her blev det sorteret i "to bunker" - det til øen og alt det andet. Det til øen blev tilbageholdt til omdeling næste dag, men alt "udenøs" blev sendt ubehandlet til København med 66-båden.
Ankommet til København blev det kørt til et større københavns postkontor (Købmagergade / Bernstorffsgade ???). Her blev det stemplet og sorteret og udbragt ganske efter forskrifterne.
At jeg havde et forklaringsproblem, efter hejm-komsten, var nok en ubetydelig småting ! ! !
- -
12. juni 2013.
Midtsjællandsbanen.
Strækningen mellem Ringsted og Glumsø.
Som nævnt i indledningen (9.6.2013):
Jordarbejdet gav store og uforudsete vanskeligheder med vandførende lag, der krævede afvandingsarbejder, og funderinger her i det vandførende flydesand, og ved Glumsø og Vrangstrup skete der store dæmningsskred.
Det viste sig efterfølgende, at der var flydesand under dæmningen i indtil 8 m dybde. Arbejdet(-erne) blev ustandseligt forsinket af mindre jordskred, men sidst på året 1921 var jordarbejderne i det store og hele tilendebragt, således at ballastering og sporlægning kunne påbegyndes. Dette arbejde kunne -for den ene entreprenørs vedkommende- ske med eget normalsporet jernbane-materiel, der transporterede stenballasten fra Mogenstrup Skærvefabrik.
Allerede fra ”de ældste tider” (før jern-banerne) kendte man problemerne med passage af moseområder, og i særdeleshed moser med langt ned til fast bund.
Af jernbanernes udbudsmaterialet (generelt) ville det normalt fremgå, hvad entreprenørerne måtte forvente at have med at gøre. Resultaterne af boringer på stederne var oplyst så godt man kunne.
Undersøgelser af gamle dæmninger har vist, at man tidligere valgte ”at føre sig lempeligt frem” -så godt som muligt- over de bløde strækninger. Med grenfaskiner og ved at udføre jordarbejdet i brede tynde lag, søgte man at fordele trykket jævnt over de mindre bæredygtige jordlag for derved at begrænse nedsynkningen. Medvirkende til et godt resultat har også det langsomme tempo i jordarbejdet været, men fremgangsmåden havde den kedelige følgevirkning, at nedsynkningen fortsatte i årene fremover med deraf følgende vanskeligheder ved sporvedligeholdelsen.
Illustrationer: De danske Statsbaner 1847 - 1947.
Ved nyere baneanlæg gik man derfor over til -ganske modsat- straks at fremtvinge en nedsynkning af dæmningerne ved at udføre dem så smalle som muligt, om fornødent ved tilførsel af ekstra jordbelastning (”skære” sig ned gennem den bløde bund). Når dæmningen så var faldet til ro, kunne det overflødige jordfyld atter bortgraves.
I enkelte tilfælde har man -for at opnå det ønskede resultat- foretaget betydelige sprængninger for at fjerne den ”dårlige” bund under dæmningerne (bl. a. ved Fredericia Mølleeng i 1926-30).
Det har måske hjulpet her, da man sprængte den første bro væk ???
Vestsiden af Susåbroen med en vandfattig å nedenunder. -- 11. juni 2013. Foto: Tommy Nilsson.
Et regionaltog triller over broen i moderat fart. -- Om der er fast hastighedsnedsættelse på broen kan en lokofører sikkert oplyse om. -- 11. juni 2013. Foto: Tommy Nilsson.
Susåbroen på 800 meters afstand med en 200 mm tele. 11. juni 2013. Foto: Tommy Nilsson.
Her er broen set fra øst. Det kneb lidt med motivationen til at kæmpe mig igennem en rapsmark for at få et bedre billede.
11. juni 2013. Foto: Tommy Nilsson.
Vrangstrup.
Kunne du tænke dig at bo nær denne idyl, så er her et håndværkertilbud (entreprenørtilbud - evp-spørgsmål???).
Vrangstrup. -- 11. juni 2013. Foto: Tommy Nilsson.
Glumsø.
Glumsø. -- April 1991. ^---v
- - -
Tak til:
"Vor mand i Ringsted-området": Tommy Nilsson - www.jernbanen.dk
- -
11. juni 2013.
Midtsjællandsbanen.
Strækningen mellem Ringsted og Glumsø.
Susåbroen -- "der er højt ned."
DSB MX 1020 med persontog på Susåbroen ved Vrangstrup, på vej mod Næstved.
28. august 1980. Foto: Johnni Lassen.
De største problemer ved strækningen Ringsted--Næstved opstod ved bygningen af broen over Susåen, nord for Vrangstrup. Banen blev ført over åen på en hvælvet bro af jernbeton med en spændvidde på ca. 20 m. På begge sider af broen skulle der foretages store opfyldninger til de 15 m høje dæmninger, men i 14 meters højde gav engbunden efter, broen revnede og måtte rives (sprænges) ned og opføres på ny.
. . . og set nede fra evp´s kano:
Susåbroen v. Vrangstrup. - 12. september 1981. ^---v---^
- - -
Bro for Høm-Englerup-vejen.
Midtsjællandsbanen. Havrebjerg huse, Skellerød. 25.6.1992.
- - -
Bro for Høm-Englerup-vejen over Sydbanen ca. 5 km SV for Ringsted. -- 29. september 1997. ^---vv
Robert Storm Petersen har engang forfattet en "læresætning": "Når et legeme nedsænkes i vand, -så ringer telefonen", . . .
. . . hvilket her kan "oversættes" til: "Når en lille Mascot parkeres i to minutter, mens "føreren" tager et billede af en bro, . . .
. . . så kommer der en traktor ! ! ! - - - - - - - - - - - - - - ---^
"Lige til modeljernbanen"
Tak til Johnni Lassen for fotohjælp.
(Fortsættes)
- -
10. juni 2013.
Midtsjællandsbanen.
(Der er ikke nogen egentlig sammenhæng mellem tekst og fotos - men disse indsættes i den kommende "side"-tekst.)
Inspektion af den -formentlig- endnu ikke indviede strækning (som også er set på nogle af de tidligere viste fotos).
Hvorfor blev det aldrig til mere ???
Egentlig har jeg vel ikke svaret / hele svaret, --jeg kan kun læse og evt. videregive:
I det berørte område glemmer man ikke, at Midtsjællandsbanen kørte som vinden blæste med idelige driftsforstyrrelser og et underskud, der blev større og større, år for år.
Rutebiler, lastbiler og små privatejede transportfirmaer vandt frem i tiden midt i 1930´erne, men alligevel syntes de lokale folk ikke, at det gik retfærdigt til. ”Ville ikke også banen København-Korsør have givet underskud, hvis man aldrig havde lagt skinnerne Slagelse-Sorø".
Der blev kun grædt tørre tårer over afskeden med Midtsjællandsbanen som lokalbane, men her kommer måske det mærkeligste: Havde man afventet bare et par år med at tage beslutning om banens fremtid, så var den sikkert aldrig blevet nedlagt, for under 2. verdenskrig ville der have været god brug for den – tyskerne ville simpelthen have været henrykte for den. Både DSB og SJ ville vist have givet meget for at have den bane i årene efter krigen, selvom de dårligt kan sige det uden at slå sig selv på munden eller skyde skylden på afdøde og politikerne.
De rejsende var dog ikke altid tilfredse med det på banen anvendte motormateriel. Bl. a. skrev en kendt læge fra Glumsø et læserbrev i den sydsjællandske presse: DSB´s generaldirektør burde aflægge banen et besøg og prøve turen med én speciel af banens ME-vogne (med angivelse af litra og nummer). I henvendelsen blev vognen betegnet som ”et sygdomsfremmende lysthus på otte-kantede hjul”.
Det skulle dog blive meget værre, og der kom i tidens løb mange alvorlige klager og læserbreve, som -desværre berettiget- kritiserede Midtsjællandsbanen´s toggang sønder og sammen, men det var først da strækningen blev forlænget til Hvalsø, og senere Frederikssund, at det blev helt galt.
-----------------
Danmarks Radio bragte i november 1958 en herlig radioudsendelse, ”En jernbane-fiasko, der ville være sukces i dag”, hvori en medarbejder, Jørgen-Bent Kistorp, besøgte banens opland og talte med en masse mennesker, der i sin tid havde haft med banen at gøre, --entreprenører, ansatte og et par rutebil-/taxachauffører, der havde kørt i konkurrence med banen.
Der fortaltes om entreprenørernes store problemer med mosestrækningerne, hvor man læssede jord på dæmningerne den ene dag, og når man kom næste morgen, var alt sunket i dybet. Til gengæld var mosejorden skudt op et andet sted langt fra banen. Flere entreprenører gik konkurs i forsøgene på at rette dæmningerne op, og der var besvær med at få andre til at overtage. Rutebilchaufføren fortalte om konkurrencen (parallelkørsel) med banen og taxachaufføren om, hvordan han var indbudt til banens indvielse, men undlod at tage mod indbydelsen i ærgrelse over banen, der ville ødelægge hans forretning. Otte år efter ville han dog heller ikke møde op til og deltage ved ”begravelsen”. De, der skulle have været rejsende med banen, fortalte om, hvordan de i de første år ringede til stationerne for at høre, hvor meget toget var forsinket, --men i de sidste år ringede og spurgte, om toget i det hele taget kørte ! ! !
----
Jeg kan i ( ) bemærke, at jeg nogle gange har henvendt mig til Danmarks Radio med ønske om en genudsendelse. De første gange (desværre uden svar, for da havde man måske udsendelsen endnu), men til sidst med svaret, at udsendelsen ikke længere var i arkivet ! ! !
Virkelig ærgerligt, jeg husker udsendelsen som var det i går. Jeg stod og skulle i modeljernbaneklubben (DMJK på Nørrebro station), da udsendelsen blev bragt. Behøver jeg at fortælle, at jeg kom tre kvarter forsent den dag ! ! ! . . . og så ”smider” DR bare udsendelsen væk ! ! !
Som nævnt under omtalen af isbryderfærgen ”VALDEMAR”, har jeg også en båndoptagelse af en Ole Kühnel-udsendelse om isbryderen (1954 eller 56). Det ville være rart, om vi kunne rejse et ”folkekrav” om en genudsendelse, inden den også ryger i papirkurven, -hvis ikke . . . ! ! !
-------
Femhøj-foto fra driftstiden, 1928-36. Jernbanebladet.
Skibby-foto fra driftstiden, 1928-36. Jernbanebladet.
En tanke.
Efter nedlæggelsen gik man straks i gang med at fjerne spor, skinner og sveller, og tilbage lå de ”nøgne” banetracéer, triste og øde, som det sikkert har fremgået af mange fotos. Hertil en ”stribe” stationsbygninger – næsten som nye.
Sælges: Stationsbygning med have.
Indeholder: Entre, køkken, spisestue, dagligstue, kontor, ventesal med faste bænke i stuetagen samt soveværelser og bad i loftsetagen. Hertil fine udhusbygninger / pakrum, separate toiletter for damer og herrer samt areal med plads til vigespor. Udseende: Smukt og solidt. Indvendigt: Mange overraskelser, f. eks. den rummelige ventesal, hvor man kan isolere støjende gæster og række hånden ud til ”goddag” gennem en lille ekspeditions- ”serveringslem”.
Kun én ejer.
Må ses ! ! !
Sådan kunne en salgsannonce have lydt dengang.
En lille DSB-kommission, der skulle forestå salget af banen og dens tilbehør, drog ned gennem Hornsherred, hvor de -udenfor de tomme stationsbygninger- holdt møder med sognenes autoriteter og private liebhavere. Femhøj, Krogstrup, Kirke Hyllinge og Kirke Saaby, der var ens, var velegnede til mange kommunale foretagender. Skibby, der var større, kunne tænkes anvendt til et endnu større formål.
Stationer og arealer solgtes således i ”småbidder” til højstbydende, --også banedæmningen (-erne) – alt efter om man betragter den som én lang eller flere mindre enkeltstykker på rad, var til salg, men næppe noget tilløbsstykke, ---den/de ses stadig i rigt mål her ca. 75 år efter.
------
Den 1. juni 1964 kunne den ældste del (Ringsted–Næstved), der samtidig er den sidste rest, fejre 40 års jubilæum. Dagen blev dog forbigået i tavshed hos DSB, –der var næppe mange, der sendte jubilæet en tanke. Til gengæld var den lille banerest ikke glemt i DSB´s ledelse, hvor man puslede med tanker om at nedlægge to af banens mindste stationer, Herlufmagle og Vrangstrup, hvilket da også skete kort efter. Glumsø´s skæbne var ikke på bane her, men i vore dage (2013) kan vi da konstatere, at den ”lever” endnu som eneste standsningssted på strækningen.
.
Skibby. Politiken, "Damnark rundt".1943. . . . . . . . . . . . . . Hvalsø. Politiken. "Danmark rundt". 1943.
Viadukt ved Ebberup. Jernbanebladet, 1961.
Litteratur / kilder:
Vor Stand, 1924.
Jernbanebladet (Verner og S.A. Guldvang): 17. årg. nr. 2. febr. 1960.
Jernbanebladet (Verner og S.A. Guldvang): 18. årg. nr. 6 og 8. juni - aug. 1961.
Danske jernbaner 1847-1997.
(Fortsættes)
- -
9. juni 2013.
Søndags-ekstra.
Københavns Sporveje - 1963.
KS 228 - Linie16. Frederiksborvej v. Bispebjerg kirkegård. -- September 1963.
KS 556 - Linie16. Frederiksborvej v. Bispebjerg kirkegård. -- September 1963.
KS 563 - Linie16. Frederiksborvej v. Bispebjerg kirkegård. -- September 1963.
KS 836 - Linie 16. Frederiksborvej v. Bispebjerg kirkegård. -- September 1963.
KS 805 som´turistvogn´, Svanevej. -- September 1963.
KS 805-turistvogn. Linie19´s endestation, Bispebjerg. -- September 1963.
. . . og hvad fik vi så i stedet for: Dieselos i massevis.
- -
9. juni 2013.
Søndags-ekstra-ekstra.
Vigersted Kirke, øst for Ringsted. -- 2002.
Når vi nu er i området, så lad os lige tage en afstikker til den nærliggende Vigersted kirke.
Vigersted kirke. 23. februar 2002. ^---v
. . . . . . . . 
Stræbepiller med "sprængbuer" ved nordvæggen. . . . . . . . . . . . .
Kirken, der er fra middelalderen ligger på en banke midt i byen. Skib, der senere er udvidet med et langhuskor. Dette havde oprindelig apsis, der nu kun ses spor efter. Til gengæld bærer den ni-takkede korgavl nu en cirkelblænding med reliefkors i midten, alt mellem ”almindelige” lodrette højblændinger af forskellige længder. Ved sydvæggen én og ved nordvæggen to kraftige stræbepiller med lave ”sprængbuer” (åbninger), og I vestenden af kirken et tårn og våbenhus i syd.
I skibet og tårnrummet er der flotte kalkmalerier fra midten af 1400-tallet, med Kristi lidelser, Eva´s skabelse, Syndefaldet, Kain og Abel og andet. I Kappefligene ses morsomme småfigurer af satirisk art -- gå selv på "jagt".
Kalkmalerierne blev i 1928 restaureret af (Ballerup-)maleren Ole Søndergaard.
. . . . . . . . .
. . . . . . . . 
Vigersted kirke. -- 23. februar 2002.
Lige til modeljernbanen.
- -
9. juni 2013.
Midtsjællandsbanen.
Indledning.
Alt var stort og fremsynet. Store forhold satte sit præg på byggerierne, der var en fremsynet plan om en transitbane udenom Københavns overbelastede godsbanegård, ad ruten Helsingør-Hillerød-Slangerup-Frederikssund-Skibby-Hvalsø-Ringsted-Næstved, men samtidig tænkt som lokalbane for de baneløse områder i Hornsherred. Store kurveradier, alle skæringer med andre baner og næsten alle vejskæringer var ført ud af niveau med banen. At flere viadukters gennemkørselsbredde / lysvidde så var utrolig lille, vidner måske mere om omfanget af den daværende trafik.
Ved Statsbanerne var man meget interesseret i den såkaldte Midtsjællandske Jernbane fra Hillerød over Frederikssund-Ringsted til Næstved. Et sådant anlæg havde været med som statsbaneanlæg allerede i 1908-anlægsloven, men var blevet lavt prioriteret til fordel for nogle jyske strækninger. Man stredes dog også om, hvorvidt banen skulle anlægges som privatbane eller som ”ministerbane” (betegnelse for en bane, som var blevet vedtaget efter pres fra en minister af lokalområde-interesser).
En vis modgang mødte projektet dog på den anden side af Øresund, idet man i Sverige ikke var interesseret i denne forbindelse, men satsede mere på en direkte forbindelse over Trelleborg – Sassnitz.
Forarbejderne trak dog i langdrag, og bevillinger udeblev, --til sidst kom 1. verdenskrig i vejen, men i dennes sidste år, kunne man påbegynde jordarbejderne, som var meget omfattende, fordi man ville have den fuldt moderne bane, der -som nævnt- gik over eller under de andre baner og veje den mødte på sin rute. Desuden var der et par fæle mosestrækninger at slås med undervejs. Dæmningerne skred ud for et godt ord.
I 1915 fik man fremrykket forberedelserne til baneanlægget, hvor man -som omtalt- allerede så småt var gået i gang med udstikningen af den sydligste delstrækning Næstved-Ringsted, der blev ”lovliggjort” i 1917 – endda med anlæg af dobbeltspor pga. banens forventede store betydning for trafikken mod syd.
Næstved – Ringsted.
I efteråret 1917 blev jordarbejdet påbegyndt, efter at være blevet udbudt i flere lokale entrepriser. På denne måde, var det muligt at beskæftige en del ledig, lokal arbejdskraft.
På grund af efterkrigstidens ernæringsforhold, havde man problemer med bespisningen og indkvarteringen af de mange arbejdere, og man greb da til den udvej, at opføre nogle store baraklejre og marketenderier ved Glumsø og Vrangstrup for de langvejs fra kommende arbejdere. Her kunne det gå meget livligt til om aftenen efter lønudbetalingsdage, og det dertil indforskrevne jernbanepoliti fik nok at holde styr på.
Banebørster under anlægsarbejdet. Jernbanebladet.
Jordarbejdet gav store og uforudsete vanskeligheder med vandførende lag, der krævede afvandingsarbejder, og funderinger i det vandførende flydesand, og ved Glumsø og Vrangstrup skete der store dæmningsskred.
Dæmningsskred og opskud af tørvemosen. Foto: Vor Stand.
De største problemer opstod dog ved bygningen af broen over Susåen, nord for Vrangstrup. Banen blev ført over åen på en hvælvet bro af jernbeton med en spændvidde på ca. 20 m. På begge sider af broen skulle der foretages store opfyldninger til de 15 m høje dæmninger, men i 14 meters højde gav engbunden efter, broen revnede og måtte rives ned og opføres på ny.
Det viste sig efterfølgende, at der var flydesand under dæmningen i indtil 8 m dybde. Arbejdet(-erne) blev ustandseligt forsinket af mindre jordskred, men sidst på året 1921 var jordarbejder i det store og hele tilendebragt, således at ballastering og sporlægning kunne påbegyndes. Dette arbejde kunne -for den ene entreprenørs vedkommende- ske med eget normalsporet jernbane-materiel, der transporterede stenballasten fra Mogenstrup Skærvefabrik.
Næstved og Ringsted stationer blev udvidet kraftigt i anledning af Midtsjællandsbanen, som man ventede sig meget af ! ! !
Strækningen Ringsted–Næstved blev taget i brug allerede søndag d. 1. juni 1924, som den første del af ”Midtsjællandsbanen”. Der skulle ikke -i denne anledning- ske noget særligt, og fra DSB´s side var der -udover at Dannebrog vajede over stationerne- intet gjort. Derimod havde beboerne langs banen hejst flagene, og mange steder hilste man det første tog velkommen med tilråb og viften med lommetørklæder og flag.
Ringsted – Hvalsø.
Strækningen fra Ringsted til Hvalsø blev påbegyndt med jord- og betonarbejde i efteråret 1919. For at undgå niveauoverskæringer med Vestbanen (Ringsted) og Nordvestbanen / Kalundborg-banen (Hvalsø), blev den nye bane ca. tre km øst for Ringsted og ca. 1,5 km vest for Hvalsø ført over de pågældende baner via broer. Strækningen fik hertil flere betydelige dæmningsanlæg (syd for Hvalsø) på op til 18 m højde, beliggende på en bund af lige så mange meters tørvemasse, der gav formidable jordarbejder idet jordbunden, pga. dens kalkholdighed i forbindelse med vand, var stærkt tilbøjelig til at skride ud.
Anlægsarbejder v. Hvalsø. Foto: jernbanebladet.
Dæmningen lige efter Hvalsø, mod Ringsted siges at være Danmarks højeste med ca. 18 m. ikke mindst pga. overføringen over Nordvestbanen, måtte Midtsjællandsbanen bygges så høj. Dæmningen gav anledning til adskillige vanskeligheder og måtte efterfølgende forstærkes ved tilførsel af yderligere mængder af jord for at stabilisere.
Dæmningen dannede –i det mindste i 1960´erne- en fin spadseresti over dalen.
Opfyldningerne medførte betydelige vanskeligheder, men værst ved Vigerdal å, hvor man arbejdede i moseterræn. For at undgå store oversvømmelser måtte man ændre ålejets løb, og utallige gange var man udsat for dæmningsskred og andre ubehageligheder.
Endelig var jordarbejdet færdigt, og man kunne begynde at ballastere. Sporet blev lagt med 37 kg/m skinner i grusballast.
Lørdag d. 15. august 1925 kl. 6.07 kørte det første officielle tog fra Ringsted mod Hvalsø. Uden udsmykning og ganske stille kørte toget fra Ringsted med nogle højtstående repræsentanter for DSB og nogle repræsentanter for pressen. På Oldgaard billetsalgssted -17 km fra Ringsted- var der (også) udsmykket med blomster og flag. Det var i øvrigt Sjællands højest beliggende station med 83.7 m over havet.
Hvalsø – Frederikssund.
På denne strækning blev jordarbejdet indledt i 1919 og afsluttet omkring 1924, men på gr. Af landets økonomiske situation (også dengang ) så regeringen sig nødsaget til at indstille arbejdet for en tid.
Arbejdet blev dog snart efter genoptaget, måske nok mest på gr. af den store arbejdsløshed, der herskede i disse år.
Anlægsarbejde v. Thorkildstrup ---^ og ved Skibby ---v. Foto: Jernbanebladet.
- - -
Anlægget af denne del af banen bød dog ikke på så store vanskeligheder for entreprenørerne, idet terrænet ikke voldte større problemer.
Et meget stort problem var dog bygningen af jernbanebroen over Roskilde fjord samt opførelserne af dæmningerne op til broen, idet fjordbunden var dækket af et mudderlag, --visse steder i en dybde af en halv snes meter, men vanskelighederne blev overvundet lidt efter lidt.
Banebørster ved arbejdet med Frederikssundsdæmningen. Foto: Jernbanebladet.
Entreprenørarbejdet voldte besvær og blev forsinket pga. langvarig isvinter og deraf følgende forsinket fundering med pæle. På østsiden derimod valgte entreprenøren at køre store jordmasser ud hvor dæmningen skulle gå, og ved materialets vægt lykkedes det -trods isen- ret hurtigt at få lagt bund og skinnelægningen blev her afsluttet til tiden.
Jernbanebroen blev leveret af Allerups nye Maskinfabrik i Odense med et 37 m langt klapfag.
Frederikssundsbroen. Postkort.
Tre år efter Ringsted–Hvalsø-strækningens indvielse, kørte man for første gang på linien Hvalsø–Frederikssund, der åbnedes d. 17. november 1928.
Hornsherred havde ikke fint vejr på indvielsesdagen, og dagens højeste antal rejsende i et tog blev: 13. Et enkelt tog måtte køre med kun én rejsende.
Var der ikke mange rejsende, var der meget gods, så meget at det gav store forsinkelser. Forsinkelserne blev i nogle tilfælde på op mod en hel time, og det blev nødvendigt at lade et ekstratog afgå, for at opsamle de ventende rejsende.
! ! ! ???
Toggangen var alene beregnet på motordrift, men af hensyn til godset, måtte der anvendes damplokomotiver i nogle tog. Her kneb det med at få klaret påfyldningen af kul og vand på endestationerne.
Frederikssund – Hillerød.
I 1925 var arbejdet på strækningen Frederikssund-Hillerød blevet stillet i bero, om end man stadig håbede på / troede på en fortsættelse af arbejdet på et senere tidspunkt. Det tidspunkt blev nået i 1930, hvor arbejdet fortsattes og banens færdiggørelse fastsattes til 1934/35. Dette var sandsynligvis til Statsbanernes store irritation, da strækningen på forhånd var dømt tabsgivende og ville fordre store ombygninger og indgreb på Hillerød station.
Først i 1930´erne var jordarbejderne på strækningen så godt som færdige, og viadukterne var bygget.
Omkring 1932 begyndte det så at rumle med nedlæggelsesplaner, selvom man samtidig stadig bevilgede flere penge til færdiggørelsen – nu skudt ud til 1935/36.
Så langt kom man imidlertid aldrig.
Hele banen.
Jernbane tidende skrev d.1. februar 1930 således: … at der inden banens åbning var adskillige vanskeligheder, og at der under den første del af driften var endnu flere. Derefter tilføjer man, at når man hertil lægger motordriftens utallige genvordigheder, forstår man, at banens navn fik en vis ironisk klang.
I februar 1933 fremsattes et lovforslag om bl. a. indstilling af anlægsarbejderne på Hillerød-strækningen og nedlæggelse af det meste af den kørende del af Midtsjællandsbanen (Frederikssund-Hvalsø-Næstved). Hertil kom planer om at flytte klapbroen ved Frederikssund til en ny baneforlægning ved Gudenåen, og bruge der dér. Samtidig kunne man bruge alle Midtbanens nye, (gamle ) ubrugte skinner, der lå og rustede i store stabler i Frederikssund, til en eller anden nedslidt jysk bane.
Enden på bro-spørgsmålet blev dog, at broen -efter nedlæggelsen i 1936- blev nedtaget og flyttet til Limfjorden ved Aalborg, hvor den (gen-)indviedes i 1938 (og stadig er i brug !!!).
Den dobbeltsporede strækning Ringsted-Næstved fik dog lov at blive liggende, og er i dag en af hovedforbindelserne sydpå.
I 1942 blev det besluttet at forlægge HFHJs inderste strækning fra Hillerød mod Frederiksværk til tracéen for den nedlagte Midtsjællandsbane (Hillerød–Favrholm / HFHJ: Hillerød–Brødeskov), og man fik derved nytte af en del af den aldrig fuldførte banelinie.
Litteratur / kilder:
Jernbanebladet (Verner og S.A. Guldvang): 17. årg. nr. 2. febr. 1960.
Jernbanebladet (Verner og S.A. Guldvang): 18. årg. nr. 6 og 8. juni - aug. 1961.
"På sporet 1847-1997". DSB - Jernbanemuseet. 1997.
Tak til Uffe B. Pedersen for fotohjælp.
Fortsættes ! ! !
- -
8. juni 2013.
Midtsjællandsbanen: Bøstofte - Ringsted -- 1961.
Stations-skitserne:
Der var naturligvis tale om "normale" stationer med de relevante spor, men jeg har ikke sporplanerne -- derfor den rette linie. Skitserne er ikke i målestoksforhold, idet f. eks. stationsbygningerne er tegnet i overstørrelse for udseendets/oversigtens skyld.
<--- Bøstofte. -- 11. juni 1961. ---v
- - -
Skæringen med Vestbanen. -- Omkring indvielsen ? Foto: Vor Stand.
Skæringen med Vestbanen. -- 4. december 1938. Foto: James Steffensen.
Sporet benyttedes i mange år derefter som rangerudtræk. -- 11. juni 1961.
Ringsted gamle station, som måtte ofres pga. udvidelserne af stationen ved Midtsjællandsbanens åbning.
Udateret postkort.
Mon ikke nogle blandt læserne kender sammenhængen mellem (rute-)bilernes alder og stationens ??? ! ! !
For de lokale modeljernbanebyggere: Er der en bekendt forretning ?
Se evt mere på en af de mange "sider", der er om Midtsjællandsbanen, -f. eks:
http://www.jphist.dk/hf/index.php?SMExt=SMPages&SMPagesFilename=midtbanen
eller
http://midtbanen.wordpress.com/2012/04/01/bro-fra-midtbanen-pasejet/
Fortsættes ! ! !
- -
7. juni 2013.
Midtsjællandsbanen: Jystrup - Ortved -- 1961.
Stations-skitserne:
Der var naturligvis tale om "normale" stationer med de relevante spor, men jeg har ikke sporplanerne -- derfor kun den rette linie. Skitserne er ikke i målestoksforhold, idet f. eks. stationsbygningerne er tegnet i overstørrelse for udseendets/oversigtens skyld.
Jystrup station under anlæg.
Jystrup station med Valsølille Sø i baggunden. -- Udat. postkort.
Jystrup station, -- for en gangs skyld et foto fra driftstiden, --men man skulle jo også være hurtig. -- 1928-36.
Set i køreretning mod Frederikssund. -- Foto: Jernbanebladet nr. 8 - august 1961.
Egentlig sørgeligt, at en så fremtidsorienteret jernbane kun holdt til otte års drift ! ! !
Viadukten over hovedvej 1 (København - Korsør), set i retning mod København. -- Formentlig er en inspektions-kolonne på vej mod Ringsted før banens indvielse.
Foto: Vor Stand.
Ortved station under anlæg. -- Foto: Vor Stand.
Ortved er en landsby på Midtsjælland med 232 indbyggere (2013).
Byen er beliggende i Vigersted Sogn tre kilometer nordvest for Vigersted, tre kilometer syd for Jystrup og otte kilometer nordøst for Ringsted.
Byen tilhører Ringsted Kommune, --og i vore dage beliggende i Region Sjælland.
Ortved. -- 11. juni 1961. ^---v . . . . . . . . . . . Egentlig ser det vel ganske hyggeligt ud, --et lille "jagt-slot" ! ! !
Gavl- og vejfacaden i juni 1961.
Tak til Uffe B. Pedersen for fotohjælp.
Fortsættes ! ! !
- -
6. juni 2013.
Midtsjællandsbanen: Vievadbro - Jystrup -- 1961.
Stations-skitserne:
Der var naturligvis tale om "normale" stationer med de relevante spor, men jeg har ikke sporplanerne -- derfor kun den rette linie. Skitserne er ikke i målestoksforhold, idet f. eks. stationsbygningerne er tegnet i overstørrelse for udseendets/oversigtens skyld.
Vievad Bro. -- 11. juni 1961. ^---v
- - -
Jystrup. -- 11. juni 1961.
Jystrup station under anlæg. "Vor Stand".
Jystrup er en landsby, der ligger ca. 10 km nord-øst for Ringsted.
I den sydlige del af byen, der omkring 1370 blev betegnet som Jurstorp, er de fleste bygninger fra omkring 1900 og nogle årtier frem. Jystrup kirke ligger mod øst i den sydlige del af byen, hvor kirkebygningen markerer sig ved at ligge højt i forhold til det omgivende gadeniveau.
Umiddelbart øst for kirken ligger den, efter branden i 1865, genopførte præstegård, midt i den gamle bygade, hvor flere andre gårde er bevaret. Hvor Jystrup Bygade ender mod øst, ligger et parcelhuskvarter fra 1960´erne imellem de to veje, der grener sig ud fra bygaden.
Syd og øst for Brugsen ligner Jystrup en stationsby. Her er det andelstidens bygninger, der præger byen med den gamle mejeribygning og brugsforening fra 1870eme, forsamlingshus, den gamle skole fra 1828 samt en række håndværkerhuse, læge- og dyrlægeboliger fra 1890erne. Denne bebyggelsesstruktur opløses nord for bygadens udmunding i Skjoldenæsvej. Skjoldenæsvej, der for en stor del blev anlagt ved stationens opførelse i 1925, forbinder den sydlige og den nordlige del. Nordligst i byen ligger skolen omgivet af de tidligere lærerboliger.
På det skrående terræn ved overgangen til den nordlige del af byen ligger, på den gamle savværksgrund, en større andelsboligbebyggelse, tegnet af Tegnestuen Vandkunsten i 1984. Omkring denne bebyggelse er der enfamiliehuse og villaer fra 1940-60eme, opstået ved stationens nedlæggelse i 1936.
Læs meget mere på: http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php/Jystrup hvorfra ovenstående er "lånt".
Jystrup, perronfacaden ---^ og vejfacaden ---v -- 11. juni 1961.
Fortsættes ! ! !
- -
5. juni 2013.
Midtsjællandsbanen: Hvalsø - Odgaard. -- 1961.
Hvalsø-sporplan i årene 1928-36. Det "enlige" indkørselssignal er signalet der ses på fotografiet d. 4. juni.
Der var "naturligvis" også indkørselssignaler ved de andre indkørselstogveje, men dem har jeg udeladt for overskuelighedens skyld. Det skal -især her- erindres, at sporplanen ikke på nogen måde er målfast. Stationen er afkortet MEGET i forhold til stationens bredde, da den ellers ville fylde flere skærmbilleder ved siden af hinanden.
Midtsjællandsbanen- og Nordvestbanen krydser. Hvalsø. Foto er set i køreretning mod Holbæk.
Ebberup. -- 11. juni 1961. (Foto af viadukten blev bragt 4. juni)
(Der synes ikke at være tvivl om, hvor banen skar sig igennem skoven i baggrunden.)
Oldgaard(e) billetsalgssted. -- 4. december 1938. Foto: James Steffensen.
Oldgaard(e). -- 11. juni 1961, --en stor "have" at grave for en ældre mand ! ! !
Fortsættes ! ! !
- -
4. juni 2013.
Et "tilbageblik".
Kirke Hyllinge eller Kirke Saaby ??? -- 4. december 1938. Foto: James Steffensen.
---------------
Midtsjællandsbanen: Hvalsø - Ebberup. -- 1961.
Hvalsø´s indkørselssignal -fra Ringsted- står stadig på "Stop" to år efter nedlæggelsen og sporenes optagelse ! ! !
4. december 1938. Foto: James Steffensen.
Nedenfor: ---v
Hvalsø´s sydvestlige overføring -over Nord-vestbanen mod Kalundborg- tydeligvis i for-ventning om anlæg af dobbeltspor.
Der skulle gå 75 år, førend det blev aktuelt, --og da var broen revet ned for mange år siden ! ! !
4. december 1938.
Foto: James Steffensen.
- - -
Banedanmark:
"Vi forbedrer banen mellem Roskilde og Holbæk
Vi øger kapaciteten mellem Holbæk og Roskilde og videre mod København ved at bygge et dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød - en strækning vi betegner Nordvestbanen.
Vi opgraderer strækningen mellem Roskilde og Holbæk, så togene kan køre op til 160 km/t.
Arbejdet startede i marts 2012, og det nye spor vil stå færdigt i 2015.
Når vi er færdige, er der dobbeltspor på hele strækningen mellem Holbæk og Roskilde og videre til København. Passagererne på strækningen kan derfor se frem til flere togafgange og kortere rejsetid.
Under udbygningen af banen ombygger vi Lejre, Hvalsø, Tølløse og Vipperød stationer, nedlægger alle overkørsler og laver alternative veje de fleste steder. Endelig ombygger vi en række broer, og enkelte steder bygger vi nye.
Læs mere om anlægsarbejdet her: http://www.bane.dk/visIFrame.asp?artikelID=18731
Næsten samme motiv: Den nu nedrevne bro. Hvalsø. -- 11. juni 1961.
"Småt, men godt" ! ! ! Det er allerede hér mange år siden, der gik en vej under broen, --og som jeg er orienteret,
skulle den stå der endnu ! ! ! Tingerup. -- 11. juni 1961.
Ebberup. -- 11. juni 1961.
Fortsættes ! ! !
- -
3. juni 2013.
Midtsjællandsbanen: Kirke Saaby - Bjærgskov. -- 1961.
Kirke Saaby ligger i Hvalsø kommune, der er beliggende i Roskilde amt - midt mellem Roskilde og Holbæk. Byen er en lille landsby, der ligger i den nordlige del af en driftig kommune, og den har godt 7.000 indbyggere. Af disse bor knapt 50 % i den nordlige del af kommunen. Denne del af kommunen dækker det, der i gamle dage hed Saaby-Kisserup sogn.
Byen har ca. 571 boliger fordelt med 157 i og omkring den gamle landsby (heraf er de 25 ældreboliger og de 19 alminnyttig udlejning). Omkring den gamle landsby ligger der 2 parcelhuskvarterer Fuglevang med 222 boliger og Christiansminde med 81 boliger. Endvidere er der 2 andelsboligforeninger, Heibergshave med 25 boliger og Skovåsen med 27 boliger. Så er der et almennyttigt område, Granhaven med 48 boliger og endelig udstykningen Munkevænget med 11 boliger ! ! !
Kirke Saaby station. -- 11. juni 1961.
Stationen er stadig station, --men det er politistation ! ! ! --og "stationsforstanderen" er ude for at rive i "forhaven", mens politibilen sikkert står (står sikkert) parkeret i den forhenværende retiradebygning.
Bjærgskov. -- 11. juni 1961.
Bjærgskov. -- 4. december 1938. Foto: J. Steffensen.
Bjærgskov. -- 11. juni 1961.
Bjærgskov-Hvalsø. -- 11. juni 1961.
- -
2. juni 2013.
Søndags-ekstra.
Midtsjællandsbanen: Skjoldenæsholm. -- 1961 og 2008.
Da sporvogne ofte er emnet i Søndags-ekstra, er "Skjoldenæsholm" -lidt udenfor rækkefølgen- rykket et par dage frem.
Overføringen ved vejen "Skjoldenæsvej" mod Skjoldenæsholm (se tegn. nedenfor). "1920" står der over brobuen.
11. juni 1961.
Efterhånden blev brobuen for smal og man ønskede overføringen fjernet. Som jeg lige husker det, fik "nogen" (hjemmeværnet ?) opgaven som en slags "øvelse". Booommm ! ! ! og så var den slået til brokker, ---desværre. Den ville sikkert også have været en attraktion for Sporvejsmuseet, der i det mindste ville kunne have kørt endnu nogle få meter over broen, og måske kunne have drømt om en sløjfe på den anden side (nedenfor ---v).
Strækningen set mod Hvalsø / Ringsted . . . -- 11. juni 1961.
. . . og set mod Frederikssund, -- den strækning, der nu optages af Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm´s smalsporsstrækning, "Aarhus-strækningen" pga. den/de Aarhus-vogne, der jævnligt trafikerer strækningen, og kører museets gæster til Museumsmrådet.
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, og vejen dertil.
Oversigtsplan over museumssporvejen - Tegn: Erling Nederland. - Herover ses vej-"T-et" ved Skjoldenæsvej (1. foto).
Se meget mere på: http://www.sporvejsmuseet.dk/
Københavns Sporveje nr. 470. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. -- 16. august 2008.
16. august 2008.
16. august 2008.
Se meget mere på: http://www.sporvejsmuseet.dk/
- -
2. juni 2013.
Søndags-ekstra-ekstra.
Selsø Kirke. -- 2000.
Når vi nu er i området, så lad os lige tage en afstikker til den nærliggende Selsø Kirke og Selsø Slot, tilsammen et par herlige turistatraktioner.
Selsø Kirke. -- 2. september 2000. ^---vv
På et bakkedrag i landskabet ligger Selsø kirke, tæt ved Selsø slot og på kanten af Selsø sø.
Kirken, fra omkring 1150, er en af de tidligste på Hornsherred. Oprindelig en del af befæstningen af Selsøgaard, der var forløberen for Selsø Slot. Kirken består af skib og et romansk kor med en stor, næsten cirkelrund apsis. Oprindelig blev kirken påbegyndt som rundkirke, men blev hurtigt revet ned igen, og i stedet opførte man det nuværende skib af frådsten. Sidst i middelalderen byggede man våbenhus og tårn i granit.
Borebillers nedbrydning af træværket skaber store problemer i mange middelalderkirker i Danmark, således også i Selsø Kirke. I juli 1987 gik Skadedyrscentralen ind for at give skadedyrene en dosis af giften metylbromid, men gasningen skabte omgående problemer. Fire af de tilstedeværende -ved en begravelse to uger senere- fik bagefter alvorlige forgiftningssymptomer, og kirken blev lukket. Adgang til kirken måtte herefter kun ske med de nødvendige værnemidler - i form af friskluftforsyninger udefra. - Der er aldrig nogen, der har fundet ud af, hvad det var, der gjorde kirken så giftig, men det kostede 12 millioner kroner at få den gjort brugbar igen.
Enkelte positive sidegevinster var der dog: F. eks. to gamle kalkmalerier blev fundet under renoveringen.
Kirkens 150 siddepladser kan nu benyttes igen, og man kan nyde kirkens orgel, et Frobenius orgel fra 1979 med 7 stemmer.
- - -
- - -
- - -
. . . . . . . 
Selsø kirke. - Alter og prædikestol. ---^ ---^
Som ovenfor omtalt, er der tale om nogle utrolige turistatraktioner, kirken slottet og søen.
I vikingetiden var den nuværende Selsø sø en åben vig og dermed et herligt sted for en af datidens vikingeflåder. Her kunne vikingeskibene ligge godt i det stille vand (i fredstid), men samtidig kunne de ligge i fred i urotider, idet vigens smalle ind-/udløb var hurtigt og nemt at afspærre, hvis fjenden kom forbi.
På land lå Selsø slot som en mindre fæstning. Omkring 1830 blev slottet dog forladt og henlå nu øde og mennesketomt i en tornerosesøvn, som skulle vare i 144 år. Dog, --helt forladt var det ikke, idet slottets "gyldne sale" blev benyttet som kornmagasiner, --selv den flotte riddersal blev benyttet som sådan, medens høns og gæs (mus og rotter ?) forlystede sig med kornet, når de kunne se deres snit til det.
For at standse forfaldet bekostede Det særlige Bygningssyn sidst i 1950`erne en delvis udvendig istandsættelse af hovedbygningen, men slottet blev igen overladt til ensomheden.
I 1972 overtog ægteparret Grete Gunnar Nielsen og Bernhard Linder forpagtningen af slottet med det formål at restaurere og indrette det til museum. I samarbejde med Det særlige Bygningssyn og Nationalmuseets Konserveringsafdeling påbegyndte de en møjsommelig og nænsom restaurering af de ærværdige sale og gemakker. Ægteparret Linder har fået mange anerkendelser for den store indsats, de gennem 25 år har gjort for at redde "Danmarks mest jomfruelige herregård", som Nationalmuseet har udtrykt. Selsø-projektet er bl.a. i 1983 hædret med Europa Nostras diploma of merit.
Selsø Slot, med porthus og voldgravsterræn, står i dag som et fornemt minde om dansk herregårdskultur.
Se MEGET mere om slottet på: http://www.selsoe.dk/Historie.htm
eller http://www.visitfrederikssund.dk/nordsjaelland/attraktioner/selsoe-slot
Selsø Kirke som udklipsark.
I 19xx opnåede Selsø Kirke at komme på udklipsark i ugebladet Søndags-B.T.
"Lige til Modeljernbanen".
- -
2. juni 2013.
Midtsjællandsbanen: Biltris - Jenslev -- En "oase"-tur. -- 1961.
Stations-skitserne:
Der var naturligvis tale om "normale" stationer med de relevante spor, men jeg har ikke sporplanerne -- derfor den rette linie. Skitserne er ikke i målestoksforhold, idet f. eks. stationsbygningerne er tegnet i overstørrelse for udseendets/oversigtens skyld.
Biltris.
Biltris, der tidligere hørt under godset Egholm, er en lille landsby midt på Hornsherred mellem Skibby og Kirke Hyllinge, beliggende dër hvor Hornsherredvej og Elverdamsvej krydser hinanden. Hovedvejen går dog -i vore dage- uden om byen.
Landsbyen er en såkaldt forteby med stjerne-blokudskiftede jorde. Mønstret kan fortsat ses, men der er kun få rester tilbage af udskiftningsgærderne.
Ligesom mange af de andre landsbyer, der blev anlagt i middelalderen, er mange af gårdene for ca. 200 år flyttet ud på markerne ("udskiftet"), men nogle ligger stadig inde i landsbyen. Her ligger de i en skønsom blanding med gamle romantiske bindingsværkshuse og nyere parcelhuse.
Som en lille "oase" i alt det grønne ligger Biltris. -- 11. juni 1961.
Kirke Hyllinge.
Kirke Hyllinge er en central by på det sydlige Hornsherred. Den var oprindelig en lille landsby, hvilket byen stadig bærer præg af, med gadekær, gamle gårde og præstegård. Senere blev Kirke Hyllinge stationsby på Den sjællandske Midtbane.
På Hornsherred er der stadig en del spor fra banen og bl.a. finder man den gamle stationsbygning i Kirke Hyllinge.
Stationsbygningen er af den såkaldte midtsjællandske type, og den er identisk med dem, man finder i f.eks. Krogstrup og Kirke-Saaby, dvs. rødstensbygninger med 1.sal, tjæret sokkel, hvide vinduer og rødt tegltag.
Stationsmesterens bolig var på 58 m2 fordelt på 4 værelser. Til stationen hørte 1000 m2 have og der var postekspedition på stationen.
----
I dag er huset klubhus for en idrætsforening.
Kirke Hyllinge - vejfacaden. -- 11. juni 1961.
Kirke Hyllinge - perronfacaden. -- 11. juni 1961.
Kirke Hyllinge kirke. -- Udateret postkort.
Tekst om kirken følger.
Kirke Hyllinge kirke. Foto ca. 1960.
Jenslev.
Jenslev er en såkaldt forteby, dvs. en by bygget op omkring et åbent fællesareal med gadekær mellem gårdene. Byen er præget af blandet bebyggelse med bygninger fra slutningen af 1700-tallet med bindingsværk, stråtækte tage og småsprossede vinduer - tillige med byggeri fra slutningen af 1900-tallet - opført i pudset gasbeton, fortrinvis med tegl- eller eternit tag.
Jenslev blev først ”udskiftet” i 1805, hvor landbrugs-ejendommene flyttede ud af byen til markerne, for derved at optimere driften. Sporerne fra før udskiftningen ses stadig i byen i form af husenes placering, vejforløbet, de delvist udfyldte tomter efter de udflyttede gårde samt gadekæret og dele af det åbne fællesareal, grønningen, mellem de tidligere gårde i byens centrum.
Endnu en lille "oase" i alt det grønne: Jenslev. -- 11. juni 1961.
Fortsættes ! ! !
1. juni 2013.
Midtsjællandsbanen: Krogstrup -- Skibby. -- 1961.
(Fortsat fra Maj 2013.)
Stations-skitserne:
Der var naturligvis tale om "normale" stationer med de relevante spor, men jeg har ikke sporplanerne -- derfor den rette linie. Skitserne er ikke i målestoksforhold, idet f. eks. stationsbygningerne er tegnet i overstørrelse for udseendets/oversigtens skyld.
Ved Krogstrup.
Midtsjællandsbanen. Krogstrup. -- Marts 1960.
Krogstrup. -- 11. juni 1961. ^---v
"Lige til modeljernbanen"
. . . og man behøver næsten ikke hverken tegning eller byggebeskrivelse, -- man kan se det hele ! ! !
Bonderup.
. . . . . . . . 
Viadukt i Bonderup. -- 11. juni 1961. Der er ikke meget at se, men det er også længe siden, der kørte tog her ! ! !
Mellem Bonderup og Krogstrup . . .
. . . krydsede banen og landevejen, dengang i form af en viadukt,
men efter banens nedlæggelser, er vejen atter bragt ned i et mere
jordnært niveau.
Når man ser det samme område i vore dage, ville man ikke tro, det
var /er samme sted. Nu indgår hele området i det (som det) nordlige
Skibby, totalbebygget med alt til et moderne byområde, med bygge-
marked som nærmeste nabo til den gamle gård.
Den store gård, Hanghøjgaard, ses i baggrunden.
Skibby.
Der er desværre ikke meget at se, men det var nu
privat ejendom, og det bør man som bekendt respektere.
Skibby er en af de byer, hvor man kan møde et vejskilt -"Stationsvej"- selvom, det snart er 80 år siden, banen blev
nedlagt.
11. juni 1961.
Fortsættes ! ! !
- -
Forrige side: Juli 2013.
Næste side: Maj 2013.