Maskindepot Gb, København.

 

 

 

Lokomotivremisen Mdt. Gb, Otto Busses Vej 2.  Oktober 1959.

Forbudt område - jeg "sneg mig" lige indenfor en dør fra OBV, --tog mit billede og skyndte mig væk ! ! !

 

 

Kulforsyningsanlægget på Maskindepot København Gb. 1943 - 1976.

"Lokomotiver, som indgaar til Lokomotivdepoter, foretager paa vej til Remisens Kul- og Vandforsyning, Rensning af Fyr og Røgkammer og Drejning paa Drejeskive. Kulforsyningen sker ved ældre Remiser ved en kran, hvis Optrækskæde trækkes af det paagældende Lokomotiv eller ved elektrisk Motor. Ophejsningskasserne har Bundklap og fyldes for Haanden. Ved nyere anlæg tippes Kullene dog fra selvtømmende Jernbanevogne direkte ned i Kasserne, og ved det nyeste Anlæg i København, køres de 18 Tons Selvlosservogne fra Statsbanernes Havnekulgaard, hvor de daglig fyldes ved hjælp af de samme Kraner, som losser Kulskibene, ad en Rampe op ovenpaa nogle over Lokomotivsporene byggede Siloer og losses direkte i disse. Udløb fra Siloerne sker gennem cirkulære Aabninger med ca. 1 m Diameter, og under hvert Udløb er vinkelret paa Lokomotivsporet anbragt en vandret "Rysterende" med Udmunding over Sporets Midte. Kapaciteten er pr. Rysterende ca. 2 Tons pr. Minut. Naar Rysterenden sættes i Gang, glider Kullene fra Renden ad en nedsænket skraa Slidske ned i Tenderen. Slidskerne kan ved elektrisk Kraft hæves og sænkes efter Tenderhøjden og forskydes i Lokomotivets Længderetning, saaledes at hele Tenderen kan fyldes uden Flytning af Lokomotivet. Betjeninger foretages af Lokomotivføreren ved ialt 8 Trykknapper anbragt i aflaaset Rum ved Siden af Sporet. Dørens laas er i en saadan elektrisk Afhængighed af Anlægget, at Føreren først kan komme ud, naar Slidskerne er løftet i Topstilling. Den udleverede Kulmængde maales, og et Tælleværk indrettet til Billetstempling muliggør Kontrol med det enkelte Lokomotivs Forbrug."

(DSBs 100 års jubilæumsskrift "DE  DANSKE  STATSBANER  -  1847 - 1947")

 

 

 

Det store kulforsyningsanlæg blev opført  under 2. verdenskrig (i 1943), og revet ned i 1976,   --- men hvor lå det:  . . .

 

 . . . Anlægget lå bag den store lokomotivremise på Otto Busses Vej, tæt ved de to store drejeskiver, hvoraf den ene (den venstre) stadig kan ses ved vejens udløb i Kalvebod Brygge. 

 

 

Kulforsyningsanlægget / kulbroen, Maskindepot Gb / Mdt.Gb.   --   September  1947. 

Betonkonstruktionen er udført i en jernknap tid (under 2. verdenskrig) som uarmerede betonbuer. Ad rampen køres de selvlossende kulvogne op ovenpå de tre sammenbyggede jernbetonsiloer, én  vogn over hvert af de tre lokomotivspor, og hver rummende 80 tons. Højdeforskellen mellem lokomotivspor og kulspor er 11,6 m, og stigningen ad rampen op mod selve udleveringsanlægget er på 30 promille. 

Man aner de løftede kulslidsker, som under kuludleveringen sænkes og bevæges i tenderens længderetning.

Arkiv: evp.

 
Anlægget blev -som nævnt- bygget midt under krigen (1943) som en stor (jern-)betonkonstruktion. Det have 4 spor, --set fra nord mod syd var det spor 221, 222, 223 og 224.

Spor 221 var udelukkende beregnet til rangering og henstilling af askevogne mv. og der kunne ikke udleveres kul herfra. Sporene 222 og 223 var hovedindkørselssporene, og ved hvert spor var der mulighed for at få to forskellige sorter kul, f. eks. Wales kul og Sort kul. Det vil sige, at der var to kuludleveringssteder på hvert af de to spor. Spor 224 var fortrinsvis reserveudkørselsspor. Kuludleveringsstedet på dette spor var hovedsageligt til supplering for udkørende lokomotiver.

Kulsiloen blev fyldt af vogne litra PS, 23 stk  , der blev trykket op på siloens top, hvor de udtømtes ned i siloens indstyrtningsåbninger, der var forsynet med risteværk. Her opfangedes kulstykker, der var for store til sønderdeling.

Anlægget var beregnet til selvbetjening, og lokomotivførerne sørgede selv for betjening af kulføderne og slidskenes bevægelse. Det hele var elektrisk betjent.  Anlægget betjentes fra hvert deres betjeningsskab på platformen. Først sænkedes en kulslidske ned i tenderen. Derefter kunne slidskevognen forfares (sideforskydes i sporets retning), og der åbnedes for vandventilen (a.h.t. støv). Herefter aktiveredes fødeskuffen og kullene styrtedes ned i tenderen. Når tenderen var fyldt med det ønskede kvantum kul, kørtes det hele tilbage i stilling "0", og der kvitteredes, afstempledes og betjeningsskabet lukkedes.

Normalen var, at lokomotiverne tog kul og vand ved ankomst til maskindepotet, kørte i hus og først herefter overtog remisepersonalet lokomotivet.
 

P 911 på kulforsyningsanlægget,  Mdt. Gb.  --   1957.

Arkiv: evp.

 

Betjeningsvejledning:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Arkiv: Steff.  ---^ 

 

P 920 og G 606  ---^ ,  E 982  ---v  hensatte, samt F 462 på kulbroen.  Mdt. Gb.   --   Januar 1960. 

 . . .

 

Tak til:  Steffen Dressler for oplysninger / scanninger.

Se i øvrigt tråden:  http://jernbanen.dk/forum/index.php?id=4011  på  www.jernbanen.dk, hvor der er yderligere nogle gode gamle fotos af anlægget.

 

 

DSB,  Kuludleveringsanlægget, Maskindepot København Gb.   --   Marts 1960.

 

 

I 1973 var det slut:

D 825,  Mdt Gb.   --   September 1973.

I baggrunden er man ved at grave kulforsyningsanlæggets store rampe væk, men selve betonkonstruktionen blev dog stående nogle år endnu (til omkring 1976).

 

Anlægget set fra Otto Busses Vej.   --   September 1973.  ---v

"Adgang forbudt", . . . og det respekterede jeg naturligvis . . .

 . . .

 . . .  

 . . . næsten ! ! !

  

I årenes løb, er der flere modelbyggere, der har spurgt mig om fotos af kuludleveringsanlægget (og fået dem) med henblik på modelbygning.  Der er sikkert også andre, der har kastet sig over opgaven ! ! !

 

Det kunne være interessant at se nogle fotos af resultaterne.

 

Se i øvrigt tråden:  http://jernbanen.dk/forum/index.php?id=4011 på www.jernbanen.dk, hvor der er yderligere nogle gode gamle fotos af anlægget.

 

Omkring Otto Busses Vej.   --  1992.

Området omkring Otto Busses Vej (på begge sider af vejen), var engang en del af Øresund/Køgebugt, men blev opfyldt i forbindelse med anlægget af den nuværende tredie Københavns Hovedbanegård.  Området her omkring Maskindepotet, Centralværkstedet og Godsbanegården (senere også områderne omkring H.C. Ørstedsværket) er således opfyldt areal, med fyld af overskudsjord fra gennemskæringen af Valby Bakke (da jernbanen først i 1900-erne blev "genanlagt" gennem Kongens Enghave, men "en etage" længere nede), "overjord" / "affaldsjord" fra grusgraven / teglværket i Hedehusene samt såkaldt "Dagrenovation" (alm. husholdningsaffald) fra de københavnske boligområder. 

Fundne sager  (Næsten:  "Depotet for fundne sager").

  

Glasflasker fundet ved gravning på området. -- Da jeg engang "sparkede" til en lille bunke jord, kom resterne af denne lille figur frem.  --   Den har nok engang pyntet på en hylde i et københavnsk hjem ! ! !

"Knækket" på Otto Busses Vej. -- Her i baggrunden -ved My-eren- endte broen for kulforsyningsanlægget på  Mdt. Gb  (se lige ovenfor).

Lige udenfor billedets højre kant lå engang en stor bygning - i daglig tale kaldet  "Baderumsbygningen" (for personalet på maskindepotet).

Denne bygning skulle rives ned for at give plads til opførelsen af en ny lagerbygning for maskindepotet:

Egentlig en ganske flot bygning:  "Baderumsbygningen" på det sidste, d. 28 august 1992.  (OBV. nr. 2)

 - - -

 

- o -

 

---