DSB MZ''' til Australien

DSB Mz til Australien

Tekst og fotos: Palle Klitgaard.

16 af DSB´s gamle MZ'''-lokomotiver blev i 2007 solgt til det australske Lachlan Valley Rail Freight, hvor de i et sølvfarvet design kører som godslokomotiver i New South Wales. De 16 maskiner var: Mz 1427, 1428, 1429, 1431, 1432, 1433, 1434, 1435, 1437, 1438, 1440, 1441, 1443, 1444, 1445 og 1446.

Lokokirkegården på Gb inspiceres i forbindelse med det amerikanske køb af 23 hensatte MZ lokomotiver. “David Barnhard Assosiates” fra North Carolina købte med denne handel samtlige 20 MZ III lok. Det er Dan Behr, konsortiets projektmand og vores direkte kontakt, som ses her. 3. marts 2005.

Mystisk grafittibesked på 1438, – hvad er det lige, som ikke går i nat ??? Alle hensatte maskiner var i øvrigt svært grafitti-“pyntede”.

Dan og undertegnede (Palle Klitgaard - evp-bem.) på mit kontor, --der er mange detaljer at vende i forbindelse med istandsættelse af lok, der har stået ude i flere år.

Dan og David ved Mz 1427, der blev taget ind i værkstedet som den første.

Uden ret meget forarbejde og uden problemer starter vi 1427 op og prøver om den kan køre, – det kan den og vi lister forsigtigt udenfor på havnesporet ! ( det var aldrig gået i dag ! ).

“Yes ! “ Stor begejstring over, hvor fin stand 1427 var i. Det gav nok anledning til overdreven optimisme mht, hvor let det ville gå med resten ! --

En efter en ruller de ind fra "kirkegården" til “genfødsel” og nyt liv. Lige præcis denneher fik dog ikke noget langt liv efter rehabiliteringen. Sammen med 1441 “omkom” den under en orkan i Caribien under den tredje og sidste transport til Australien. Mere om det senere.

Vel inde i værkstedet adskilles lokomotiverne og tagene hober sig op på platformene.

Dan og David ved Mz 1427, der blev taget ind i værkstedet som den første.

Rust

Et hold til at tage sig af projektet er dannet, håndværkernes base døbes hurtigt “Cafe Rust”, --ikke uden grund !

Sjakket kaldes i begyndelsen “USA sjakket” efter køberen, fordi slutdestinationen ved købet endnu ikke var kendt / oplyst !

- Ja, hvorfor hedder sjakket “Cafe Rust” ?

Herunder er dørk, kølevandsrør og mere dørk i den stand de var i, da maskinen kom ind. ---v

Stærkt tæret dørk. På nogle maskiner har det regnet direkte ind i årevis !

Kølevandsrør.

En maskinrumsgang før (5. april 2006) og efter (9. maj 2008) renovering.

Frank og Henrik i gang med at løfte turbolader ud, mens Ronald checker hovedgeneratorens tilstand. 22. marts 2007.

Tv: Henrik er i gang med at male i trykluftrum. -- 27. juni 2006.

Th: Carl forbereder udtagning af cylinderenheder til det store eftersyn, stempeleftersynet, som gennemføres ved 800.000 km. Kun de australiere (maskiner, der skulle til Australien -evp-bem.), der var i nærheden af de 800.000 km siden sidste stempeleftersyn fik dette eftersyn. -- 14. marts 2007.

Tv: Carl forbereder udtagning ---^ af cylinderenheder til det store eftersyn, stempeleftersynet, som gennemføres ved 800.000 km. Kun de australiere (maskiner, der skulle til Australien -evp-bem.), der var i nærheden af de 800.000 km siden sidste stempeleftersyn fik dette eftersyn. -- 3. september 2007.

Th: Enhederne landes og stempel + plejlstang udtages. - - - - ---^

Snart er alle 20 enheder ude på gulvet. 3. september 2007.

Frank trækker forsigtigt cylinderforingen fri af stemplet. 3. september 2007.

Motorbagende efter demontage af turbolader. De to store tandhjul driver knastakslerne. 3. september 2007.

Alle 20 stempler med plejlstænger klar til en tur i “Baglandet”, værkstedet bag perronerne, for adskillelse, kontrol og oparbejdning. 26. september 2007.

Ikke alle enheder så lige pæne ud indvendig, her har været vand på spil. 3. september 2007.

Efter delvis tømning af motor ---^ og hovedgenerator kan rengøringen begynde. 10. august 2007.

Nogle gange blev arbejdet unødvendigt gjort mere besværligt, – og dyrt, – her i 1429 ---^, hvor kobbertyve har været på spil. Andre gange var der tale om klare “selvmål”, dyre reservedele var simpelthen smidt ud for at spare “kapitalomkostninger” ! De måtte selvfølgelig købes en gang til. Teknikere og økonomer har ikke altid forstået hinandens logik ! 14. august 2007.

Carl, Henrik, Frank og Josva må konstatere, at håndbremsemekanikken er fuldstændig rustet sammen. 16. januar 2006.

Ofte var store dele af tryklyftsystemet så medtaget af tæring, at rørene måtte udskiftes med nye eller slanger.

Tagkølerne udtages, adskilles og renses. ^---vv De fleste trængte rigtig meget, der var ikke meget køling tilbage ! !

Tagkølerne udtages, adskilles og renses. ---^^ De fleste trængte rigtig meget, der var ikke meget køling tilbage ! !

Carl samler de rensede tagkølerelementer.

Frank gør tryklufttanke pæne og rene igen.

Kraftig spuling af tryklufttanke. 19. september 2006.

Friske og reviderede cylinderenheder samles i “Baglandet”. Det var dog kun 1431, 1433, 1438 og 1445, der fik “den store tur” på grund af kilometerstanden siden sidste store eftersyn, 800.000 eller 1,6 mill km. 16. januar 2008.

Et kig ned til krumtapakslen. 20. november 2007.

Det rengjorte motorstativ er nu klar til at modtage de reviderede enheder. 17. januar 2008.

Carl og Josva klargør cylinderenhederne, pakninger og fedt. 11. december 2007.

De samme to bakser enhederne på plads. 11. december 2007.

Den nyreviderede turbolader hjælpes på plads på motorbagenden. 21. november 2007.

Drev til centralventilator og hjælpegenerator monteres.

Tandhjul mærket af tidens tand !

Centralventilator og hjælpegenerator venter på perronen på at komme “hjem”.

Hele elvarmeanlægget udtages generelt, - gear, generator og apperatskab. Lokomotiverne skal kun køre gods i Australien. Tilbage sidder koblingen til varmegeneratoren på bagenden af hovedgeneratoren, den bliver dækket af en “høj hat” for ikke at gribe fat i noget !

I den anden ende af motoren ( forenden ) er kølevandspumper, regulator, kompressor og “Sputnik” ( ramme med div. kølevandstank, olieskøler og andre hjælpekomponenter ). Den hule akser er til kompressoren.

Bjarne ved at montere diodepanelerne i hovedgeneratoren. Her er det et 400.000 km eftersyn.

Forenden ved at være på plads igen med revideret indhold.

Nyrevideret hovedgenerator landet på sin plads. Det var dog ikke den almindelige procedure, kun på 1431 kom hovedgeneratoren ud for revsion.

Michael Monrad i gang med frem – bak kontaktorerne i apparatskabet.

SCR panelet, som styrer hiovedgeneratorens magnetisering, sættes på plads af Bjarne.

De færdigrenoverede MZ´ere begynder at hobe sig op i “bunken” udenfor. Det er mange gange svært at komme til, så der må gang på gang flyttes rundt med “bunken”s medlemmer for at få plads til den øvrige produktion.

Indendørs fylder Australien også godt op. Lejlighedsvis op til 3 lok i gang i Hal 1.

De store komponenter, der er taget ud, lægger også beslag på meget plads i værkstedet, her varmegenerator med gear, som ikke kommer tilbage igen, lyddæmper, luftfiltre og tagkøler.

MZ 1428 og 1432 får ordnet de sidste småting i Hal 2.

De brændstoftanke MZ III blev født med, var udmærkede og tilstrækkelige for danske forhold, men i Australien skal man have noget mere med ! Vi måtte konstruere nye supplerende tanke til yderligere 4000 l, som kunne passes ind i den i forvejen ret fyldte undervogn.

Tanken med tilhørende ramme svejses på undervognen, således at tanken kan frigøres fra rammen med et “IKEA” skruesystem !

Den kan lige være der ! Det ser ud til, at John fra ALO Smeden, som har bygget tankene, bærer det hele på hovedet !

Den nye tank forbindes med den oprindelige med et flexibelt rørsystem.

Bogierne fik også en overhaling. Omfanget blev bestemt af km tal og restlevetid på hjul. På et tidspunkt i forløbet blev bogieværkstedet flyttet til Århus, angiveligt for at reducere udgifterne. De 23 tons tunge bogier blev herefter sendt ad landvejen, - én ad gangen, - til Århus, adskilt, hvorefter de 6 stk 3 tons tunge banemotorer blev sendt tilbage til København, hvor banemotorværkstedet befinder sig. Efter revision rejste banemotorerne, – igen ad landevejen, – til Århus, hvor de blev monteret i de reviderede bogier, som så blev kørt til København, én ad gangen !

Det lykkedes os aldrig at finde ud af, hvor meget, der blev sparet ved det arrangement. Her læsses en MZ III bogie på Hjælpevognens blokvogn, for senere på dagen ...

... at blive læsset af på bogieværkstedet i Århus, som dengang lå i Spanien ( gaden, ikke landet ! ).

Adskillelse i bogieværkstedet.

Reviderede banemotorer venter på vognmanden til København, en lille last på 18 tons.

Efterhånden blev visse bogiearbejder dog udført på Lokomotivværkstedet. Her monteres akselkasser.

Banemotorskift.

En komplet bogierevision blev gennemført, når hjulene var slidt ned efter sidste afdrejning. Her er en ladning nye hjul fra USA.

Hvis der var mere restlevetid i hjulene fik de en afdrejning på underfloor hjuldrejebænken.

Færdige og halvfærdige MZ III bogier i Bogieværksted København, inden det hele blev flyttet til Århus.

Revideret og grundmalet bogie retur fra Århus.

1441 kører ud fra det tidligere vognværksted på Centralværkstedet efter vognkassereparation.

Vognkassereparation, tærede plader udskiftes.

Se næste billedtekst

En aktivitet, som var helt speciel for Australiensprojektet var rengøring, indvendig som udvendig, til standard, som kunne godkendes af de australske karantænemyndigheder. Det er sådan, at efter nogle miljøkatastrofer forårsaget af indslæbte dyrearter, nærer man i Australien en næsten paranoid skræk for mikrober i organisk materiale, som lander i det australske miljø med importerede varer. Den møgbeskidte undervogn skulle således befries for tykke lag af bremsestøv og olie for at fremstå med en overflade, der var et hospital værdig ! Her er 1437 i bad i vaskehallen på Otto Bussesvej. 1437 var det eneste af de 16 lokomotiver til Australien, som blev malet silvermetallic i Danmark. Det skete i Århus.

Mz 1437 i vaskehallen.

Så ren har undervognen ikke været siden den blev bygget ! Selv hårdt sammenrustede kager af bremsestøv skulle fjernes.

Ved så hårdhændede rensemetoder er det svært at undgå skader, træforingen i batterikasserne kunne ikke klare det hårde tryk.

Så der måtte nyt træ til.

Værre var det med banemotorkablerne, grimme skader, hvis ikke højtryksspulingen foregik meget kontrolleret.

Så må der jo repareres, Frank og Jesper i gang med ny isolering.

Inden spuling måtte brændolie - og tryklufttanke samt kabler monteret på undervognen nedtages og renses separat. Her genmonteres rensede kabler på den rensede undervogn.

Sådan ser en spulemand ud efter endt rengøring af undervogn !

. . . til gengæld er undervognen ren ! ! !

Montering af nye tyfon-horn.

Se næste billedtekst

Når undervognen er renset og malet er den klar til at forenes med de nyrenoverede bogier. En del af sjakket poserer på bogien, fra venstre Henrik, Frank, Bjarne, Michael og Carl.

Carl og Josva forbinder bogierne med vognkassen.

1444 kigger ud fra Hal 2 med friske bogier. Bemærk, DSB logo malet over, dekret helt fra toppen, der må ikke stå DSB på rustbunker, hvis noget går galt ! Og det gjorde der jo med bl. a. 1444 ! Men det er en anden historie til senere !

Se næste billedtekst.

Efter større eller mindre istandsættelsesarbejder er tiden kommet til den første start. Det kunne være en krævende proces for de maskiner, der ikke havde gennemgået det store 800.000 km eftersyn. Af hensyn til det ofte langvarige startforløb blev en ekstra maskine tilkoblet som starthjælp.

Se næste billedtekst.

At opretholde en meget stor strømstyrke, ca 2500 A, i adskillige sekunder er meget belastende for de involverede komponenter. Hvis forbindelserne til batteriet har den mindste overgangsmodstand eksploderer de ganske enkelt !

Jesper klar med ildslukkeren ved apparatskabet. Startrelæerne bliver meget, meget varme !!!

Når de første sorte røgskyer kommer efter store mængder hvide skyer af uforbrændt diesel går maskinen igang med et brøl og...........

....Sorte rust- og sodflager regner ned fra himlen. Et minut senere spinder motoren som en kat og røgskyerne ophører, de ses kun ude i horisonten, drivende ind over byen !

Starten foregår uden tag på, så kan indikatorskruerne åbnes i den ene side for at lette starten. Det giver en del os i maskinrummet ! Indikatorskruerne åbner direkte adgang til forbrændingsrummet over stemplet. Måske nogle husker “snøfteren” på den gamle knallert ?

Når startforløbet kulminerer indhylles alt i sort røg ! Lejlighedvis klager kontorfolkene på 1. sal, mens vi andre jubler over endnu en vellykket start !

Ingen startrøgskyer er ens !

Efter vellykket start og diverse forarbejder er det blevet tid til at se, hvad dieselmotor og hovedgenerator duer til. Det foregår på belastningen, en kæmpestor modstand, hvor effekten fra hovedgeneratoren kan brændes af og derved belaste motoren, som om den accelererede et tog. Her er 1431 anbragt i lydskærmede bås og leverer sin traktionsstrøm til den store “brødrister” i stedet for banemotorerne.

Det meste kan overvåges i kontrolrummet, her sidder Jesper.

Nogle målinger foregår dog i maskinrummet, bl. a. indikatormålinger på hver enkelt cylinder. Forbrændingstryk i forhold til krumtapvinkel optegnes og kan afsløre fejl og fejlindstillinger. Her fastlægges referencen i tomgang, - der kan stadig arbejdes med bare hænder !

Regulatoren efterindstilles af Bruno.

Indikatormålinger tages ved fuld last. Lydtrykket og varmen er nu mærkbar ! Undertegnede og en håndværker går en rundgang og måler alle 16 cylindre. Nu går det kun med handsker og undertrøjen kan vrides bagefter !

Hasse og Jesper i kontrolrummet.

Jesper kontrollerer magnetiseringsregulatorens bevægelser.

Se næste billedtekst.

De første belastninger viste, at rust og aflejringer, som -efter mange års stilstand- havde dannet sig i kølevandssystemet, blev revet løs og hurtigt tilstoppede tagkølerne, så maskinen fik kølevandsalarm, og tagkølerne måtte demonteres igen og renses. For at spare den ærgrelse blev der bygget en filterkasse, som blev koblet ind mellem motor og tagkøler. Herefter blev der kørt en kortvarig “rensebelastning” og filteret afmonteret og tømt.

1440 ruller ud efter bogieskift.

Belastningen sikrer, at motor og hovedgenerator fungerer som de skal. Resten af lokomotivet, transmission, banemotorer etc. skal afprøves ved en prøvekørsel. Det foregår med et bremselokomotiv, som er en ME med eldynamisk bremse, som kan tåle at bremse med høj hastighed i længere tid. Her oprangeres ved drejeskiven på lokoværkstedet, Fisketorvet i baggrunden.

Nogle gange sparede vi en tur ved at køre to MZ på én gang. 1435 og 14?? vender i spor 4, Ringsted.

Hurtigt en ny pakning i luftslangen ved kobling med ME ! Vi skal jo hjem nu !

Mz 1446 i Slagelse. Foto: Johnny Lassen.

Mz 1428 vender i Ringsted en iskold dag, vinteren 2006 – 07.

Mz 1441 i Ringsted.

ME 1536 og Mz-ere i Borup.

Jan Jacobsen overvåger maskinens elektriske opførsel under testen. Der accelereres med fuldlast mod en bremsende ME, serie –> parallel banemotor opkobling kontrolleres. Herefter bremser ME éren MZ´eren så langt ned i hastighed, som den kan, gerne så langt, at korrekt parallel –> serie nedkobling kan konstateres.

Mz 1428 vender i Ringsted en iskold dag, vinteren 06 – 07.

Mz 1428 + ME i Ringsted.

ME i Ringsted.

Mz 1446 + ME xxxx. Et sted på Sjællandske Vestbane. -- Foto: Johnny Lassen.

En anden dag ! Så er der koblet, og vi kan melde klar til hjemkørsel !

Er der nogle der får tanker om "Olsenbanden i Jylland". Er Ole Bjerg ved at få "granatchock", og må ringe efter hjælp? Nej, Det er 1434, der får centralkobling.

Den tilrejsende montør fra det britiske stålstøberi prototypen på 1434.

Den færdige montage. Det hele kom til at passe, og 1434 kan få sin skruekobling igen.

Mz 1437 var den eneste, som blev malet silvermetallic i Danmark, mest for at gøre ankomsten til Australien lidt mere festlig og spektakulær. Resten ser jo ikke for kønne ud med lapper og grafitti !. Ellers skulle resten males i Australien. Undervognen skulle jo ombygges og forstærkes derovre og desuden, – og ikke mindst, – var vi her i landet væsentlig dyrere til malerarbejdet !

Efter at have undersøgt en hel del alternativer, bl. a. OHJ i Holbæk og Odderbanen i Odder, – den var desværre for stor ! - endte arbejdet på DSB´s malerværksted i Århus og her står 1437 klar til malersprøjten. Det blev dyrt ! 1437 blev jo alvorligt beskadiget ved den tragiske ulykke i Roskilde d. 28. december 1992, men blev efter en del overvejelser om det modsatte, allivevel genopbygget.

Sådan præsenterede den sig på vej fra malerværkstedet. Tak til fotografen, som jeg har glemt, hvem var !

Den nu meget flottere maskine danner baggrund for årets julekort !

Omsider er det så langt, at 5 MZ III kan forlade “hjemmet” for aldrig at vende tilbage ! Banemotorkablerne er afkoblet for at lette demontagen af bogierne i havnen. Skibets kraner kan “kun” løfte 60 t hver, så det går ikke for det 126 t tunge lokomotiv. Derfor skal vognkassen ( 80 t ) løftes for sig selv og bogierne ( 2 x 23 t ) ligesådan.

Bemærk at dette og de følgende billeder fra transporten ned i havnen ikke alene er fra første transport, men blot fortæller generelt om turene, der fandt sted i 2007-08 !

Klar til afgang.

Trækket vender på Godsbanegården Post Kt, kendt fra Olsenbanden på Sporet !

Nu går det den rigtige vej !

Et usædvanligt tog på Hovedbanegården !

Fotograferne (tak til de mange, der sidenhen har sendt billeder !) har taget opstilling mange steder, her ved Østerport.

Vi venter på Østerport på at få lov til at køre til Frihavnen.

Trækket passerer Kalkbrænderihavnsgade. Tak til Jan Lundstrøm, som har placeret sig i en meget fin fotoposition !

Overkørselssignalerne virker ikke, og undertegnede (P.K.) må stoppe trafikken. Tak til ukendt fotograf !

Omløb på Nordhavn. Ellers kan komme ME 1537 ikke komme hjem igen ! Sporet ender uden omløb. Igen tak til Jan Lundstrøm.

Trækket parkeret på Laventkajen. Skibet kommer i nat ! Tak til ukendt fotograf !

Afskibning af de første fem, 1427, 1428, 1432, 1437 og 1443 begynder meget tidligt d. 14. februar 2007.

De bukke, som vognkasserne skal stå på er ved at blive bragt i stilling. Dengang vidste ingen, at de ikke var stærke nok til at modstå en storms kraftige bevægelser. Det blev ulykken for 1441 og 1444 under den sidste transport !

Ole Bjerg og US projektleder Dan Behr, – det er stadig tidligt på dagen.

Baltship, som er befragter, vil gerne sætte sit fingeraftryk på den specielle transport, og sætter et banner på første maskine, 1427.

Den meget flotte solopgang kaster glans over forestillingen !

Har vi glemt noget ? Vkm. Finn Wessmann og PK inden afgang.

Morgenkaffe, Finn og Ole.

Den nymalede 1437 bliver udsmykket med et australsk og et dansk flag. Der skal være stil over ankomsten !

Jesper skruer “kløerne” af centertappen, så vognkassen kan løftes fri.

Allerførste løft, 1427, også første MZ III, – man skal øve sig lidt ! Hvis ikke der løftes absolut lodret, svinger vognkassen til siden, og stigen fanger bogien og hænger fast !

Endelig fri !

Der indlægges et lille stop på vejen op, der skal spules igen for det møg, der er samlet op på vej ned i havnen.

Det er især hjulene, der samler møg op fra det mudrede havnespor.

Så bogierne skal også spules grundigt, – igen.

Således rengjort kan turen op fortsættes.

Der mangler endnu 4 lok, 1437 er næste – set fra skibet.

Edmongracht er hollandsk

Pufferne skal også være rene !

Den stolte nye ejer, Steve Heraghty, direktøren for Independent Railways of Australia

Der er stadigvæk ikke helt styr på at løfte helt lodret, – der røg lige en stige igen !

Det meste af Cafe Rust holdet plus Ole Bjerg, mig selv, Dan Behr, karantæneinspektør Tom Lushey, og Alex Olsen fra Baltship, alle tappert frysende !

Sidste spul . . .

MZ i to etager.

Tungen lige i munden og forsigtigt ind over siden !

På plads til den lange rejse.

Bogier på rad venter på deres tur.

1429 bliver den sidste i denne omgang.

Da anden sending skulle lastes var der optræk til drama, da en kranwire begyndte at springe. Lastningen blev afbrudt, wiren skiftet og næste dag kunne man fortsætte.

Rejsen er overstået, 1437 hejses op i lyset i Newcastle, Australien. Ukendt fotograf.

De nyankomne samles på kajen bag en ældre indfødt kollega.

De sidste 6 står klar til at bliver taget ind i værkstedet til en ny tilværelse. -- 28. oktober 2006.

De første af de sidste er nu taget indenfor, her 1446 i Hal 2.

Den noget sent anmeldte inspektion er i gang.

De australske myndigheder har sendt Kerry Norton, som starter med at inspicere nogle mistænkelige banemotorbælge, her passerer jo luft med alt muligt i !

Et hold fra Sydslam renser videre på undervognen med bank og skrab efter at den er blevet højtryksspulet i Vaskehallen.

Trods de mange anstrengelser var der intet, der hjalp. Det var ikke den samme inspektør, som ved 2. serie fastlagde den rengøringsstandard, som han kunne godkende. Den standard var nu ikke længere god nok, og det hele blev kasseret ved ankomsten til Newcastle, Australien !