Gribskovbanens Driftselskab

Gribskovbanen - GDS

Indhold

Løst og fast om GDS
Rullende materiel (på Jernbanen.dk)
Hillerød
Slotspavillonen
Kildeport
Gribsø
Kagerup
Storkevad
Maarum
Saltrup
Græsted
Paarup
Gilleleje
Duemose
Høbjerg
Helsinge
Lavø
Ørby
Vejby
Holløse
Godhavn
Tisvildeleje

Løst og fast om Gribskovbanen

Hillerød – Græsted åbnede den 20. januar 1880.
Græsted – Gilleleje åbnede den 14. maj 1896.
Kagerup – Helsinge åbnede den 16. juni 1897.
Helsinge – Tisvildeleje åbnede den 18. juli 1924.

Læs historien om Gribskovbanen på Jernbanen.dk

. . . og mere er der vel ikke at sige til det ! ! ! -- (Nåhh, jahh - der er måske nogle omkring Horsens-Bryrup-Silkeborg, der ikke vil skriver under på det). Gad vide, om de holder der endnu? Måske står passagererne og spejder/tænker: "Kommer der ikke snart et lokomotiv".

GRIBSKOVBANEN, Hillerød. -- 24. marts 1963.

Gribskovbanens grydespor. Foto: GDS.

Princip-skitse for indretning og "maskinskift"/reparation på en Rowan-dampvogn. Gavlen i den ene ende kunne åbnes, og maskinbogien kunne køres ud. Nu kunne man enten reparere den evt. beskadigede bogie, eller straks køre en anden -køreklar- bogie ind i stedet for, lukke "gavldørene", --og køre igen. Herefter kunne den beskadigede bogie sendes på værkstedet.

Samme princip anvendtes også senere ved motorkøretøjer, omend det normale blev, at man i stedet for løftede vognkassen op, hvorefter tilsvarende bogieskift kunne foretages. Illustr. Scandia.

Dampvogn ved Gribsø. Det må have været et populært motiv i de dage, når man ser de mange samtidige illustrationer, postkort m. v. der findes fra stedet gennem årene (under GDS-stationer kan man se, at evp også holder meget af stedet :-)

Skinnerbusser i Hillerød

Så sent som i 1969 kunne man ikke undvære skinnebusserne i den daglige drift på Gribskovbanen - i hvert fald ikke om lørdagen. Her bringes en lille billedserie omkring den (for øvrigt interessante) skinnebus-rangermanøvre i Hillerød Interessant fordi: Ved at omløbe med -kun- det ankomne togs forreste motorvogn, går kabalen op, og hele toget kan returnere mod Kagerup.

Det netop ankomne tog gør klar til at køre til drejeskiven. Foto: SBJ.

Drejeskiven i Hillerød den 24. marts 1963. Foto: evp.

Den afkoblede motorvogn kører på drejeskiven. Foto: SBJ.

Der dog her kun benyttes som sporskifte, hvorefter omløbet er igang. Foto: SBJ.

Motorvognen er på plads i den anden ende af togstammen (nu i retning mod Gilleleje/Tisvildeleje). Foto: SBJ.

Oprangering:

Sp+Sm(til Tvl)+Sp+Sm(til Gll) med adskillelse i Kagerup.
Tvl= Tisvildeleje, Gll= Gilleleje.

Det færdigoprangerede tog er klar til afgang. Foto: SBJ.

Køreplaner

GDS køreplan. Gyldig fra 25. maj 1944.

GDS køreplan. Vinter 1948-49.

GDS sommerkøreplan 1951.

Hillerød station (DSB)

Helsinge-tog på Hillerød gamle station, ca. 1900.

"Alt vejr er godt vejr," siger man, "man skal bare være klædt på til det." Det gælder dog ikke altid, når man skal ud og fotografere jernbaner, --men der kan blive nogle udmærkede stemningsbilleder ud af det. GDS-perronen, Hillerød. 24. marts 1963.

GDS, Remise- og værkstedsområdet, Hillerød. -- 24. marts 1963. ^---v

GDS, Hillerød. -- 24. marts 1963.

Slotspavillonen trinbræt - km. 1,6

Slotspavillionen. -- August 1966. Foto: J. Reinfeldt.

GDS-HFHJ-IC2-tog 1143/1043. Slotspavillonen. -- 2.10.2002.

Kildeport trinbræt - km. 4,2

Kildeport.

I 1930´erne havde Zoneredningskorpset en afdeling i Esbønderup, der formentlig var en "bistation" til redningsstationen i Helsinge. En gang var der slået alarm om en brand i Gadevang, og man var på vej fra Esbønderup gennem Gribskov, da brandbilen -ved Kildeport trb.- blev torpederet af Gribskovbanens tog. Umiddelbart før overskæringen skråner den smalle grusvej ned mod jernbanesporet. Da chaufføren, Thorkild Hansen, så toget, bremsede han, men bremserne var ikke, hvad de er i dag - så bilen standsede først, da forhjulene stod midt mellem skinnerne. Motoren var gået i stå - og skulle startes med et håndsving, hvilket ikke var aktuelt, da toget kun var 20-30 m borte. Det lykkedes Thorkild Hansen og Rasmus Nielsen, som sad ved siden af, at komme ud af bilen, men ikke langt nok væk, hvorfor de blev ramt af brandbilen, som blev slynget rundt af lokomotivet.Rasmus Nielsen mente, at han (til alt held) blev slået bevidstløs, så han lå helt stille på den udragende ende af svellerne, mens toget rullede forbi. Thorkild Hansen røg til den modsatte side, efter et kraftigt skub af den torpederede brandbil.

Hele beretningen -der også indeholder andet om brandstationen- kan læses i en bog om Zoneredningskorpset.

GDS. Kildeport trb. -- 2. marts 1969. ^---vvvv

Set i retning mod Gilleleje. ^---v

En af Gribskovs andre gamle brændepladser, formentlig beliggende ved nærmeste nordligere overskæring. Set mod Gilleleje 2. marts 1969. Foto: evp.

Kildeport trb. -- "Lige til modeljernbanen".

Bygningen er iøvrigt "hjemtaget" af Frilandsmuseet i Sorgenfri med henblik på opstilling i forbindelse med den kommende lille jernbane fra "Øresundsvej station" i Andelsbyen til museets Brede-indgang.

Kildeport trb. -- 2. oktober 2002. ^---vvv

De mange små hvide pletter på de røde plankevægge er ikke fejl ved scanningen, men rester af plakater, der er sat op med en hæftemaskine og senere revet ned uden den store omhu.

GDS/HFHJ-Y-tog. Kildeport trb. -- 2. oktober 2002.

Gribsø trinbræt - km. 7,1

Gribsø trinbræt. Udateret postkort.

"Fra Damphest til Lyntog". Carlo Andersen. Carl Allers Bogforlag, 1957.

Gribsø trinbræt, set mod Hillerød. -- August 1966. Foto: Jesper Reinfeldt.

GDS. Gribsø trinbræt. -- 1. juli 1995. ^---vvv

"Lige til modeljernbanen".

Gribsø trinbræt. -- 2. oktober 2002. ^---vv

Opslag og zone-kort.

GDS-HFHJ 1043. Gribsø trinbræt. IC2-tog mod Kagerup. -- 2. oktober 2002.

Gribsø trinbræt. set i køreretning mod nord / Kagerup -- 2. oktober 2002.

Tænk hvis man . . .

. . . kunne gøre dette efter på modeljernbanen med samme skønhed.

Gribsø trinbræt. -- "Lige til modeljernbanen".

Store Gribsø

. . . og vi skal da også lige have et billede af den navngivende Gribsø, der i sig selv er en ganske speciel sø.

Gennem en lang årrække blev der ad skovens grøfter ledt store mængder surt overfladevand fra moser og granbevoksninger ud i søen. Dette bevirkede, at søen, der engang indeholdt over 100 dyrearter, var ved at uddø. Den eneste fiskeart, der var tilbage i 1999, var aborren. Nu er de fleste af disse grøfter lukket, og nogle af de omkringliggende granarealer er ændret til vådområder og løvskov. Nu får søen igen mulighed for at få en bedre vandkvalitet og et rigere dyreliv.

Sagnet om Store Gribsø siger, at den er bundløs, og at det skyldes Guds vrede. Engang lå her et nonnekloster. Nonnerne interesserede sig imidlertid mere for munkene oppe i Esrum Kloster end for Vorherre. Derfor åbnede jorden sig og opslugte klosteret med de elskovssyge nonner, og klosteret blev ved med at synke. Således opstod søen. I stille aftener kan man stadig høre klokkerne dernede fra dybet.

Selv om søen med sit mørke vand ser bundløs ud, er forklaringen nu en ganske anden. Økologisk er Gribsø en såkaldt dystrof sø. Udover at være sur har den et meget højt indhold af humusstoffer, dvs. delvist omsatte organiske stoffer i meget små partikler, som i større mængder farver vandet brunt. Derfor er det umuligt at skimte søens bund, selv om søen kun er 11 meter dyb. Søen har ingen afløb.

Kagerup station - km. 8,6

GDS skinnebustog i Kagerup. - Forrest S 3, derefter T 2 (med lodrette pladesamlinger). 24. februar 1963. Foto: N. Munch.

Kagerup station, set mod Tisvildeleje / Gilleleje. -- 1963. Foto. J. Reinfeldt.

"Kommandoposten" i Kagerup 1964. Foto. J. Reinfeldt.

Kagerup station, set mod Tisvildeleje, -- uden og med tog. ^---v Foto. J. Reinfeldt.

Kagerup station. Udkørsel mod Hillerød -- 1964. Foto. J. Reinfeldt.

Helsingør Jernbane Klub / HgJK - ØSJS Nr. 7 med jueltræstog i Kagerup. -- 10. december 1972. Foto N. Munch.

GDS Y-tog. Kagerup station. -- September 1973. Foto: Torben Rasmussen.

GDS. Kagerup station. -- 2. oktober 2002.

Stationsbygningen set mod nordvest, køereretning mod både Tisvildeleje og Gilleleje. ^---v

Vej- eller "gårdfacaden" med retiradebygning, set mod sydøst . . .

. . . og mod nord/nordøst.

Vandtårnet, banefacaden, -- set mod nordøst - sydvest. -- 2. oktober 2002.

Kagerup, indkørsel fra Gilleleje. -- 2. oktober 2002 . . . ^---v

Sporudfletningen nord for stationen. -

Bemærk den herlige lille "krølle" lige efter hjertestykket i sporskiftet til højre, --kommer man ikke til at tænke på f. eks. et sæt Märklin-sporstykker, hvor man lige skal have klaret et baneforløb ud fra de for hånden værende materialer. Se også sporskiftet i nederste højre hjørne.

. . . hvis sporskiftetrækbuk ses i nærfotos efterfølgende. ^---vv

Trækbukke er set før, --men årsagen her er sporskiftelåsen. God gammel nøgleaflåsning, herligt system. En låsepal går ned i indgreb i et hul i den lille, men kraftige bøjle, og sporskiftet er låst. Vil man omlægge sporskiftet for at komme ind på sidesporet/læssesporet, må man først udtage en stor kraftig nøgle (så stor, så man ikke glemmer den i bukselommen) af sportavlen (eller lign.), hvorefter signalgivning for indkørsel er umuliggjort.

I Kagerup deler Gribskovbanen sig i to grene: Kagerup - Gilleleje og Kagerup - Tisvildeleje. "Vi" fortsætter mod Gilleleje.

Storkevad trinbræt - km. 12,3

GDS. Storkevad trinbræt. -- August 1966. ^---v Foto: J. Reinfeldt.

Sidespor og trinbræt ved Storkevad. -- August 1966. Foto. J. Reinfeldt.

Storkevad trinbræt. "Lige til modeljernbanen".

Maarum station - km. 13,7

Maarum station, set mod Gilleleje. -- August 1966. Foto: J. Reinfeldt.

Saltrup station - km. 16,6

Saltrup station, set mod Hillerød. -- August 1966. Foto: J. Reinfeldt.

Græsted station - km. 19,7

GDS III i Græsted ca 1895.

Græsted Jernbanestation. Udateret postkort.

Paarup station - km. 23,1

GDS S 1 i Paarup i 1971. Foto E. Borg.

Paarup 1975. Foto P. Nørgaard.

Gilleleje station - km. 26,0

Gilleleje 1915.

Gilleleje station set diagonalt mod nordøst, med Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banens spor i forgrunden. 23. maj 1963. ^---v

Gilleleje station. -- 23. maj 1963. ^---v

Stationsbygningens sydøstlige hjørne med Gribskovbanens drejeskive foran. 23. maj 1963.

Varehuset, på venstre side af stationsforpladsen. 23. maj 1963. ^---v

GDS. Remisen, Gilleleje. -- 23. maj 1963.

GDS. Kulgården, Gilleleje. -- 23. maj 1963.

Midt i billedet ses indkørselssignalet på "Stop" og i højre side ses HHGB-sporene sydvest for drejeskiven . . .

. . . næsten samme synsvinkel, men lidt nordligere, og her er det GDS-sporene, der ses.

Gilleleje. GDS perronsporet . . .

. . . med skinnebusmotorvogn, GDS S 2 under omløb.

Svinefolden, remisen m. vandtårn og kulgården.

Herefter fortsætter "vi" med strækningen Kagerup - Tisvildeleje.

Duemose trinbræt - km. 10,7

Duemose trb. -- August 1966. ^---v Foto: J. Reinfeldt.

Udkørsel fra Duemose trinbræt, set mod Kagerup. -- August 1966 -- Bemærk sidesporet til Maarum teglværk. Foto: J. Reinfeldt.

Duemose trinbræt. -- 1. oktober 2002.

Duemose trinbræt. -- 15. september 2002.

Duemose trinbræt. -- 2. oktober 2002.

Hvis seerne/læserne undrer sig over, at man ikke ser skinner/spor på ovennævnte fotos, er årsagen, at venteskuret er placeret ved den krydsende vej i forbindelse med den stedlige buskørsel. Togpassagererne må trykke på skurets knap for "STOP" ved perronen og stole på det. Passagererne, der skal med toget mod Hillerød, kan dog følge med, idet de har udsyn over den tilstødende mark, men passagerene mod Tisvildeleje må alene stole på signalet eller tage opstilling på perronen.