Faxe Kalkbrud  /  Faxe Jernbane.

 

 

 

 

 

 

 

. . . . . . . . . . .  

Datostempel fra Faxe Ladeplads benyttet 28. juli 1969.  .  - - . . . .

 

 

Dog indledningsvis nogle fotos fra A/S Faxe Kalkbrud´s jubilæumsskrift, 1934.

 

Faxe Kalkbrud.  Udsigt med Faxe by i baggrunden.   --   Ca. 1930. 

 

 

Endnu et vue over Faxe Kalkbrud, --mod Faxe by, men her fra bruddets og værkets første tid som A/S Faxe Kalkbrud.

 

A/S Faxe Kalkbrud - den første tid.

 

. . . og et par indledende ord fra et Rich´s-album, ca. 1938:  "Vort flittige Folk".

 . .

 

       . . .

. .. . Faxe Kalkbruds bomærke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .En sprængning.

 

 

Faxe Kalkbrud.  Nordre brud.  Ca. 1930.

 

 

Faxe Kalkbrud.  Søndre brud.   Ca. 1930.

 

 

"Et  Kalkværk."  ---   Rich´s-album:   "Vort Flittige Folk",  1940.  . . . . . . . . . . . . . . .  Faxe Kalkbrud- ældre ovne.   Ca. 1930. 

Her kan der ikke være tvivl om, at fotografierne er optaget samme sted  . . .

 

 

Faxe Kalkværk.  Bygning med ny rotérovn .    Ca. 1930.

   

Ovennævnte rotérovn.  Ovnene blev også vist i det -også andetsteds benyttede- RICHs-album fra 1940.

 . . . og heller ikke her, kan der være tvivl om, at det er samme ovn - selvom der allerede er sket et par ændringer.

 

 

Faxe Kalkbrud. Teglværket ved Faxe Ladeplads.   Ca. 1930.

 

  

Havnen ved Faxe Ladeplads.  ---v  Begge fotos:  Ca.  1930.  ^---   Gødningsfabrikken ved Faxe Ladeplads havn.

 

 

 

 - - -

 

Faxe Jernbane.

Normalsporet, 1435 mm sporvidde:

Faxe Jernbane var et privat jernbaneselskab under aktieselskabet Faxe Kalkbrud, der etablerede strækningen Stubberup-Faxe Ladeplads i 1864 for transport af kalk fra Faxe Kalkbrud til havnen, Faxe Ladeplads. 

Den 6,5 km lange strækning er i dag en del af Østbanen.

 

 

FJ 509509.  Fakse Kalkbrud.  Stubberup.  Sept.1958.   ^---v

FJ Z 509509  --  Aflæst på vognen:  "Faxe Jernbane  /  Faxe Kalkbrud  /  Hjemstedssted Stubberup  /
 Z 509509  /  Rev. 4.8.44  /  Akselafst. 2,5 m  /  Tara.  7770 kg".    På gavlen:  109.

FJ 509509.  Fakse Kalkbrud.  Stubberup.   --   September 1958.    --    "Lige til modeljernbanen".
Bemærk i øvrigt påskriften på gavlen  109.  --  Oprindelig FJ 109 ?

 

 

Stubberup station  --  1958. 

Fakse Kalkbrud / Faxe Jernbane med såvel normalspor 1435 mm og smalsporet, 785 / 791 mm (se nedenfor).     September 1958.   ^---v

 - - -

 - - -

Fakse Kalkbrud / Faxe Jernbane.   --   September 1958. 

 

 

Smalsporet.

Den første banestrækning fra kalkbrudet til Faxe Ladeplads blev anlagt af den mange steder driftige og engagerede løjtnant C.F. Garde, der i 1863-64 stod bag et byggeri af en smalsporet bane over de 6,5 km mellem brudet og ladepladsen.  Banen var tænkt som delvis hestetrukken, således at forstå, at man læssede vognene med kalk i bruddet, og skubbede dem "udover kanten", så de ved tyngdekraftens hjælp (og en "bremser" eller to) selv kunne køre ned til ladepladsen, hvor heste overtog den sidste del af transporten.  Samme heste fik til opgave at trække de tomme vogne op til bruddet igen.  Til kalktransporten anskaffedes 180 vogne.

I nedennævnte bog, Østbanen 1879-2004, angives sporvidden til 2½ fod eller 791 mm. Ikke destomindre anskaffede Garde i 1866 et brugt tysk minelokomotiv med sporvidden 785 mm. Denne forskel i sporvidde-målene umuliggjorde dog ikke brugen af lokomotivet, der var i drift på banen helt til 1921.

Dette er måske en af årsagerne til den tvivl, der hersker om banens egentlige sporvidde, der flere steder angives til både 785 mm (evp har selv et sådant eksempel) og 791 mm.*)  Således nævner Wikipedia:

"Der er noget tvivl om strækningens oprindeligt anvendte sporvidde. Den angives ganske vist flere steder i litteraturen som 791 mm, men i leveringsprotokollen hos lokomotivfabrikken Krauss angiver i 1874, 1907, 1914 og 1927 at have leveret lokomotiver med sporvidden 785 mm.

Det er noget uklart, hvorfor der omtales en på sporvidde 791 mm. Der må sandsynligvis være sket et skift i løbet af årene, eftersom Faxe Kalkbrud omkring 1970 bestilte 2 diesellokomotiver hos Schöma med en ønsket sporvidde på 791 mm."

 

*)  Noget tilsvarende ses i øvrigt også "i stor størrelse" (normalspor). Således anlagdes/angaves sporvejen i Rostock med sporvidden 1435 mm, men måtte i virkeligheden konstateres at være 1440 mm. Gentagne opretninger hjalp kun meget kortvarigt, og tilsidst besluttede man at opgive opretningsarbejdet og angav i stedet sporvidden til 1440 mm ! ! ! (Det samme var gældende for den oprindelige sporvej i Schwerin.  Således kørte man helt til de store genopbyningsarbejder efter 2. verdenskrig, hvor man nu kunne genopbygge sporene i nøjagtig 1435 mm sporvidde. I denne genopbygningsfase måtte man så køre med det nyanskaffede materiel (1435 mm) således, at dette kørt "med forsigtighed" på de gamle 1440 mm spor, medens det gamle rullende materiel tilsvarende kørte med forsigtighed på de nye, genopbyggede spor.  De 5 mm forskel i sporvidden var således ikke en hindring for kørselen. Til gengæld, er der heller ikke i Rostock nogen, der kan give en holdbar forklaring på problemet.

 

De to lokomotiver, FJ nr. I og IV.

 

 

FJ I og IV,  Fakse Kalkbrud.   --   Februar 1960.   ^---v

 

 

FJ IV og I.  Fakse Kalkbrud.  Februar 1960.

 

 

 

FJ nr. I  --  1960.

FJ I.  Fakse Kalkbrud.   --   Febr.1960.   ^---v

- - -    Bygget:  Lokomotivfabrikken Krauss og Co, München. 1926,  -  Byggenr. 8388.

 - - -

1960.

 

FJ I.  Fakse Kalkbrud.  Februar 1960.   ^---v

 

 

 

 

FJ nr. IV  --  1960. 

FJ  IV.   --    Fakse Kalkbrud.  Februar  1960.   ^---v

 

Bemærk den skovlfuld kul, der "svæver´i luften"  lige til højre for den store lanterne. 
Pålæsning af kul ved "ægte håndkraft".

 

 - - -

 - - - Bygget:  Lokomotivfabrikken Krauss og Co, München. 1907,  -  Byggenr. 5599.

Der er nu noget særligt over sådan noget gangtøj på et damplokomotiv ! ! !

 

 . . .  kommer bakkende hjem fra graven med læs . . .

 . . . og trænger til lidt både fast og flydende ved depotet/remisen . . .

 . . . bemærk kulskovl-bladet, der lige er kommet med i højre billedkant ---^ - - - - - - - - - - - - - - -

 . . .  og mere kul . . .  

 . . . inden der atter køres . . .

 . . . ud til graven efter et nyt læs  . . .     
Februar 1960.

 

 

. . .  og på vej tilbage.    ---     FJ I "på toppen" (til højre --^ ) og FJ  IV på vej hjem fra kalkbrud´et med endnu et læs. 
Februar 1960.   ^---v

 

 

 

 

 

FJ  IV på vej hjem fra kalkbrud´et.  Fakse Kalkbrud.   --   Februar 1960. 

 

 

Ca. 1965.

En af "siden"s læsere, Palle Klitgaard, har tilbudt en fin serie af fotos fra  A/S Faxe Kalkbrud.    
Stor TAK til Palle Klitgaard for interessen.

FJ I  og  V.  Fakse.  --  Foto.  Palle Klitgaard.

 

FJ I.  Kulpålæsning i Fakse Ladeplads. --  Foto. Palle Klitgaard.

 

FJ I. Fakse.  --  Foto. Palle Klitgaard.

 

FJ V.  Fakse.  --  Foto. Palle Klitgaard.

 

FJ V. Fakse.  -  Foto.  Palle Klitgaard.

 

.

Faxe nr. I.   --   Foto:  Palle Klitgaard.       Bemærk vognen efter lokomotivet, en "mellemvogn". 

Mellemvognen var en normalsporet godsvogn, der var udstyret med to pufferplanker i hver ende, --den normale for sammenkobling med normalsporet materiel og en lavere siddende beregnet for sammenkobling med smalsporsmateriel på banens tre-strengede spor.

Her er vi så heldige, at den tredie skinne (illustrativt) ligger på den "rigtige" side. Derved kan man se, at den brede normalsporsvogn -mellemvognen (og de øvrige vogne)- kører med hjulene på den yderste køreskinne i forhold til fotografen, mens smalsporslokomotivet kører på "midterskinnen".  Begge typer kører -naturligvis- samtidig på den fælles skinne i modsatte side af sporet.

 

Faxe kalkbrud.  Graven.   Foto:  Palle Klitgaard.

 

FJ nr I  paa vej gennem skoven mod ladepladsen.   --   Foto:  Palle Klitgaard.

 

FJ nr I ankommet fra "graven" til Faxe Ladeplads st.   --   Foto:  Palle Klitgaard.

Her ses de tre-strengede spor måske lidt tydeligere.  Smalsporsmateriellet kører på de to nærmeste skinnestrenge, mens normalsporsmateriellet kører på de to yderste skinnestrenge.

 

FJ nr. I  krydser Hovedgaden ved  Faxe Ladeplads havn, på vej mod Faxe Lp. station.   --   Foto:  Palle Klitgaard.

I baggrunden ses spiret af Hylletoft kirke, --kirken i Faxe Ladeplads.  Teksten om kirken er medtaget her, fordi den først er opført i årene fra 1877-78 for overskuddet ved kalkbrydningen. Dette gav anledning til, at Frederik G. J. greve Moltke og Vemmetofte Kloster i fællesskab betalte opførelsen af den nye kirke til den hastigt voksende befolkning ved Faxe Strand.

Kirken er opført i en tillempet engelsk nygotisk stil, bygget af røde sten med tårnet i vest og spidsbuede vinduer. Kirken er 34 meter lang med skib og kor. Tårnet er ialt 39 meter højt og har en ottekantet overbygning og et slankt kobberbelagt spir. I murværket er mange fine udsmykningsdetaljer.

 

FJ nr. I  ud for Sømandshjemmet (nu børneinstitution), Hovedgaden 1,  Faxe Ladeplads havn.

 

 

1973. 

 

FJ V,  Fakse Ladeplads.   --   Juli 1973. . . . . . . . Foto: (nm).
Bygget:  Lokomotivfabrikken Krauss og Co, München. 1914,  -  Byggenr. 6951. 

 

Maskinen stod i nogle år opstillet - som "Denkmal" -  på en stump spor ved Fakse Ladeplads station sammen med den gamle mellemvogn og en smalsporet kalkvogn.  

 

 

Sneploven.  

FJ-sneplov.  Fakse Kalkbrud.  Februar  1960.   ^---v

 - - -

 - - -

 

 

 

Fakse Kalkbrud  1958.  

Fakse Kalkbrud.     --    September  1958.   ^---v

 - - -

 - - -

  

Et hul i jorden ! ! !   ^---v

Fakse Kalkbrud.   --   Sept.1958.

  . . . . . 

 - - -

 

 

   

Fakse Kalkbrud.  Stubberup.   --   September 1958.   ^---v

 - - -

 

Fakse Kalkbrud.  Stubberup.   --   September 1958. 

 

 

 

Set gennem Palle Klitgaard´s kamera:

"Og historien !

Jeg havde dengang i ´65 af den flinke lokofører fået lov til at futte rundt i bruddet på Faxe I og efterfølgende køre med til Faxe Ladeplads med hele trækket, så vidt jeg husker sagde de, at det var på 350 tons !

Nogle af vognene har bremseplatforme bemandet med bremsere ligesom i de helt gamle dage, men bremseprocenten må jo have fået vore dages sikkerhedesfolk til at korse sig ! På det her tog var der tre bremsere, men de havde også andre opgaver, dvs. opsyn med toget, og det var et tegn fra en af disse agtpågivende folk, som undervejs til ladepladsen fik lokoføreren til at standse toget. En af ståltipvognene var gået på gulvet med begge aksler. Så var der brug for alle mand, for ØSJS toget fra Køge forventedes 20 minutter senere ! Først blev vognen tømt, bare ud i grøften, og bagtoget koblet af. Så blev “rugbrødene” bragt på banen, og efter et par kiksede forsøg rullede begge hjulsæt lige så fint op af indføringen, det ene hjul op og hen over skinnen og det andet bare op og lidt til siden og på plads !

Toget fra Køge blev vist nok lidt forsinket, men det lod ikke til, at sådan en lille hændelse var noget sjældent eller specielt, bare “another day at the office”.
 

Faxe Kalkbrud.   --   1965.  Fotos:  Palle Klitgaard.   ^---vv


UPS.  Den klarede de dog rutinemæssigt med de medbragte "rugbrød", – sådan nogen har man jo altid med !

"Rugbrødet" må,  som vi resonnerede os frem til,  være et sønderjysk et med runde ender, for et almindeligt firkantet rugbrød kan ikke være egnet til at trække hjul op over !  

Faxe Kalkbrud   --   1965. 

Sporpåsætningen fortsætter . . .    Faxe Kalkbrud.   --   1965.  Foto:  Palle Klitgaard.

Ankommet til værket,  Faxe Kalkbrud A/S.   --   1965.  Foto:  Palle Klitgaard. 

.

I "graven".  Faxe kalkbrud.   --   1965.  Foto:  Palle Klitgaard.   

Stubberup station med perronen for ØSJS nederst til venstre og "værket" ret forude.   --   1965.  

Foto:  Palle Klitgaard. 

 

 -

 

En entusiast-udflugt.   --   1960.

  . . . . . . . .

ØSJS nr 7,  Stubberup.   --   26. juni 1960.   ^---v                  Hvad er nu det ! ! !???.  Kører de på Märklinspor ???

Nej, --det er ØSJS´s og Fakse Kalkbrud´s sammenflettede spor..  .. . . .

 

 . . .

 . . .

 . . . i øvrigt en herlig udflugt ! ! !

Sol, sommer og "kogende vand" på Østsjællandsbanen - hvad kunne (kan) man ønske sig mere ???

  

 

Tak til:

Niels Munch og Palle Klitgaard.

 

Litteratur.

 

 Faxe Kalkbrud 1884-1934.  C.A. Clemmensen. København 1934.

 

 Danmarks Smalsporede Industribaner. S.A. Guldvang. 1998  bane bøger. ISBN 87 88632 76-8

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum. Dansk Jernbane-Klub, nr. 56. 2004.  ISBN 87-87050-49-8

 

 

 

 Tidsskriftet  LOKOMOTIVET   nr. 108. Maj  2012 . Torben Andersen m. fl.   ISSN 0l08-9307

 

 

- o 0 o -