En lettisk sneplov i Riga.

I maj 2007 var jeg med på min første "egentlige" udlands-sporvognsrejse med Sporvejshistorisk Selskab, Skjoldenæsholm, til Riga i Letland. 

En herlig rejse med fly fra Kastrup til Riga i Letland.  Her skulle vi -naturligvis- først og fremmest stifte 
bekendtskab med hovedstaden Riga´s sporvogne og sporvejsnet ( Maj 2014. ), men også på et par 
"dagsrejser" til hhv. Liepaja i det nordlige Letland ( Maj 2014. ) og Daugapils i det sydlige (  April 2015. ).

 

Et par timer af besøget i Riga blev tilbragt på Jernbanemuseet i byen Riga.  Her faldt mine øjne næsten 
øjeblikkelig på en herlig gammel russisk sneplov.  Et udseende som kun en mor kan holde af 
(og så EVP). Med dagens skarpe sol NØJAGTIG på langs ad sporet og ploven stående lige op ad hegnet, 
var det ikke nemt at fotografere.

Sneplov 107-21080003, Jernbanemuseet, Riga.   --   5. maj 2007.   ^---vv

 

 

 

 

Sneplov 107-21080003, Jernbanemuseet, Riga.   --   5. maj 2007.

 

Museet var "godtnok" ikke en stor sag (al begyndelse er svær - og det har det danske jernbanemuseum jo 
heller ikke altd været.   Indendørs var der et lokale med diverse forskellige genstander og et lokale med et 
mindre modeljernbaneanlæg.  Hertil et indgangslokale med et lille billetsalg - en ældre mand, der sikkert 
havde fået et aftrædelsesjob her.  

Måske var det min fejl, men lettisk var ikke lige mig, så jeg forsøgte mig med engelsk. Det var desværre ikke 
nogen succes.  

Jeg havde det ønske, at jeg på min nye "opfindelse", udlandsrejserne med SHS, ville jeg have en lille lokal

modeljernbanevogn (person / gods) med hjem som souvenir.  

 

Det var nu hurtigt overstået. En lokal borger og hans mindre søn, blev ekspederet før mig.  Han ville også

købe en modeljernbanevogn -til sønnen-, og den ældre billetsælger trak billetkontorets skrivbordsskuffe ud. 

Der stod 10-12 tilfældige, ældre, uemballerede H0-vogne løst mellem hinanden, og fra "hele verden", dog ikke Letland.  Tydeligvis nogle vogne, de havde "arvet", eller måske købt brugt.   Det var ikke dér, jeg skulle

forvente at købe min souvenir.

Det endte med -så godt jeg nu kunne- en forespørgsel, om der var en modeljernbane forretning i byen. 
Heldigt - faderen kunne både engelsk og lettisk, så det lykkedes. Jeg fik en adresse på en forretning i midtbyen. 

Det var lørdag eftermiddag ved 16-tiden, og forretningerne lukkede kl. 17.  Hurtigt ud til sporvognen mod 
bymidten, som nåedes. Efter nogen søgen, fandt jeg da også forretningen.  I en ældre ejendom -der sikkert 
havde været flottere engang- lå forretningen på 1. sal. 

Op ad en arkitektonisk flot, gammel trappe, der ikke havde set maling i mange år.  Inde i forretningslokalet 
gik en yngre dame og vaskede gulv.  Jeg forsøgte -det bedste jeg havde lært hjemmefra- at undgå at sætte 
fodaftryk på det nyvaskede gulv, mens jeg forsøgte at gøre hende klart, at jeg ønskede noget lokalt.  
Hun rystede på hovedet - ikke muligt.

Pludselig fik jeg øje på et nydeligt, et FLOT, model-eksemplar af den sneplov, jeg lige havde set på museet.

Ingen tvivl - den skulle med hjem til Danmark ! ! !

 

Pludselig fik jeg øje på et nydeligt, et FLOT, model-eksemplar af den sneplov, jeg lige havde set på museet.

Ingen tvivl - den skulle med hjem til Danmark ! ! !

Model i størrelse 1:87  --  H0.

Sneploven med indslåede "skovle" / "vinger".

Ved mindre mængder sne, kan man evt. klare sig uden at skulle slå skovlbladene ud  ----^

 

mens man ved større mængder, må slå det ene eller begge skovlblade ud.  ----^

På dobbeltsporet bane kan man ikke kaste sneen ud til den side, hvor det modgående spor ligger.  Derfor kan skovlbladene -på de virkelige sneplove- også slås fremad, således at al sneen smides ud til -kun- den ene side.

Åhhh ja.  Et teknisk flot model-eksemplar, for . . .    egentlig køn er den vel ikke.

 

Denne sneplov, som før bare var "morsom", var nu blevet interessant.  Med min nyindkøbte sneplov i tasken 
og min sporvogns-dagsbillet i hånden, gjaldt det nu om at komme tilbage til Jernbanemuseet  --  i håb om, 
at der stadig var åbent.  Som allerede antydet / nævnt, letternes lukkelov syntes ganske anderledes end vores i Danmark.

Desværre.   Porten var lukket og hunden, vagthunden, der hele dagen havde stået bundet i en lang snor lige 
ved siden af museumsgbygningen, løb nu løs rundt og så ikke særlig venlig ud.

"Hjem" igen uden det ønskede resultat.  Det "gnavede" dog. 

Næste formiddag skulle vi rejse tilbage til Danmark ved 10-tiden, så der var ikke megen tid at spilde, hvis . . .     
Endnu en gang afsted til Jernbanemuseet, hvor der "naturligvis" var lukket.   Der var ikke andet for, end at 
følge ståltrådshegnet ned til sneploven og se, om der kunne fås endnu "et par" billeder.  Nu kunne 
solen i det mindste ikke stå lige på langs ad sporet, som dagen før. 

Vagthunden var på sin plads, lysvågen og så just ikke ud, som om den havde fået hverken aftens- eller 
natmad. Den fulgte mig lige i hælene på den anden side af hegnet. 

Sneplov 107-21080003,  Jernbanemuseet,  Riga.   --   6. maj 2007.

 

Ganske vist var solen stået op, og stod nu ikke på langs ad sporet, men til gengæld på tværs af dette.  ---^

 

Sneplov 107-21080003,  Jernbanemuseet,  Riga.   --   6. maj 2007.

 

Lige til modeljernbanen.

(hvis man ikke allerede har købt sin model ! )

 

 

-  -

 

 

---