Stubbekøbing - Nykøbing F: 26. maj 1911 - 31. marts 1966
Stubbekøbing-Nykøbing F-Nysted Banen.
.
0,0 km
Som man kan se af fotografierne nedenfor, blev den endelige udformning af Stubbekøbing station ikke helt som den oprindelige plan. Mest synligt er nok, at stationsbygningen blev opført for enden af sporene, i stedet for langs disse, men også at drejeskiven kom ned for enden af indkørselssporet.
At stationen så også senere er udvidet efterhånden som trafikken steg, må vel siges kun at være naturligt.
Bemærk, at hele stationens øst-ende, fra cirka midt under den tegnede drejeskive, er opført på et opfyldt areal. Dette var en del af Grønsund indtil banen blev anlagt.
Stubbekøbing stationsbygning og varehus i original streg. - Se større / tydeligere gengivelser på siden "Stationstegninger m. m."
Stubbekøbing station set fra taget af korn-og foderstofsiloen lige overfor stationsbygningen. Bemærk: Ca. midt på stationsarealet, anes stadig den lille -formentlig hævdvundne- gangsti tværs over sporene, inden perronsporene. Stien, der forbinder byen med den østlige havnemole, ses allerede indtegnet på planlægningskortet ovenfor.
31. marts 1966.
Ved et tidligere besøg i Stubbekøbing (JS-DMJK-udflugt i 1964), havde vi (turdeltagerne) til vor store "ærgrelse" konstateret, at der lige overfor stationsbygningen, "i forlængelse" af sporene, var opført en kolossal korn- og foderstofsilo. Næsten lige meget hvordan man ville fotografere stationsbygningen set mod perronfacaden, så fik man denne kolos med på billederne.
Nu -dvs. banens sidste driftsdag, d. 31. marts 1966- kørte tidsskriftet "Signalposten"s redaktør Ulf Holtrup og jeg langs banen -i bil-, for at tage de alllllersidste fotos af den driftsklare bane, og vi nærmede os Stubbekøbing, som var endemålet for vor fotografering, inden vi skulle køre den sidste tur med banens sidste tog. Da vi på lang afstand fik øje på siloen, udbrød vi næsten i kor, "ååhhh, nej", samtidig med, at vi fik den tanke, at den måske "kunne bruges til noget".
Ved ankomsten til Stubbekøbing, styrede vi da også straks over til foderstoffirmaet for at høre, om det var muligt at få lov at komme op i siloen og tage nogle fotografier ned over stationsarealet. Intet problem, --og en af de ansatte tilbød straks, at køre med os (der var elevator næsten helt op til toppen). Efter at have tilbagelagt de sidste etager via et par "hønsestiger", stod vi på siloens tag, på den lille platform, hvorfra man kunne/skulle hejse flaget, når dette var aktuelt. Herfra var der dog et stykke vej ud til kanten, dvs. udenfor rækværket, for at man kunne komme til at fotografere stationsbygningen lige nedenfor siloen. I fællesskab (med den ansatte) gik vi derfor næsten helt ud til kanten for at få de bedste fotos. Jeg må erkende, at det --den dag i dag, hvor dette skrives-- stadig giver nogle sammentrækninger i mit mellemgulv, ved tanken om afstanden fra taget ned til jorden, hvis .....
Nå, --der var ikke en vind, der rørte sig, og vi fik taget vore billeder, og kom godt og velbeholdent ned igen, en oplevelse og nogle gode billeder rigere.
Vel nede kom endnu nogle fotografier i jordhøjde i "kassen", hvorefter vi spiste en gang aftensmad på et stedligt spisested, inden aftenens sidste tur med skinnebussen.
Stubbekøbingbanen: 1911.
Indvielsen.
Samme synsvinkel ...
på to udaterede postkort.
Tre ovenstående fotos: Lokalhistorisk Arkiv, Stubbekøbing.
... og set mod nordøst (EVP) d.31. marts 1966.
Vejfacaden set mod sydøst
31. marts 1966 ...
... og fra en vinkel, hvorfra man næsten aldrig ser den fotograferet, det "fjerde" hjørne, - set direkte mod siloen.
18. oktober 1964.
En af denne "side"s læsere, John Schøler Nielsen, har sendt nedenstående fotos og skriver hertil bl. a.:
"Jeg tog en række billeder med nogenlunde de samme motiver som du tog dengang, et par stykker af dem har jeg lavet om til sort/hvid for at kunne sammenligne. Min idé var at man kunne lægge billederne på ”siden” evt. under rubrikken før og nu !!!" ...
Stubbekøbing stationsbygning set fra forpladsen ved færgelejet for Bogø-færgen,
og set fra kajgaden mod sydvest.
7. august 2008. Fotos: John Schøler Nielsen.
Vidste man ikke bedre, kunne billederne være taget medens banen endnu var i drift.
Efter nedlæggelsen forblev der stadig at være station, men nu var det politistation.
Pt. (2008) holder LOKALHISTORISK ARKIV, STUBBEKØBING til i bygningen.
----
Stationsarealet set mod vest fra remiseområdet.
SNNB nr. 7 ved drejeskiven.
Fotograf og optagelsesår ukendt.
Lokalhistorisk Arkiv, Stubbekøbing.
Perronfacaden, "bagsiden".
18. oktober 1964...
... og d. 31. marts 1966.
SNNB nr. 5 ...
... vendes på drejeskiven ...
... inden den skal kobles foran togstammen til ...
... JS-DMJK´s særtogstur
den 18. oktober 1964.
Næsten samme motiv, blot 53 år tidligere, ved indvielsen af banen d. 26. maj 1911.
Den dag fejrede man indvielsen, og nu -ret beset- kører udflugts-særtoget ovenfor, fordi det er ved at være sidste chance. Ganske vist eksisterer banen endnu, men hvorlænge vil det være muligt at køre turen med et damplokomotiv som trækkraft ???
TV: "Udsigten" fra ventesalen over den fungerendes bil mod drejeskiven og skinnebussen til Nykøbing F. ved perronen. 31. marts 1966.
Th: Returbilletter (dobbeltbilleter) købt på banens sidste driftsdag.
Såkaldte "Edmonsonske" billetter (efter navnet på "opfinderen" af billettypen). De to billetter repræsenterer to typer udseende: Den gamle type med hvid midterstribe, hvor diverse klip i billetten under rejsen sker i venstre, brune stribe på henrejsen og i højre brune stribe på tilbagerejsen.
Af besparelsesgrunde indførtes i 1950´erne ensfarvede edmonsonske billetter til alle typer rejser. Nu betegnedes rejsetypen alene ved et bogstav:
E = Enkeltbillet for en rejse.
D = Dobbeltbillet (returbillet) for rejser frem og tilbage,
M = Militærbilletter (billetter til nedsat takst for menige soldater),
W = Weekend-billetter osv. osv.
Måden at klippe billetterne var den samme.
Og så var der manden, der kom hen til billetlugen og forlangte en returbillet.
"Hvortil", spurgte billetsælgeren.
"Hertil", svarede manden ! ! !
Endnu nogle eksempler på billetter fra Stubbekøbing til f. eks:
Egebjerg på SNNB.
Og ud i "den store verden":
Tingsted, DSB, nord for Nykøbing F.
Væggerløse, DSB, syd for Nykøbing F, mod Gedser, og sidst
Fiskebæk trb. DSB, lidt nord for Gedser.
Fiskebæk trinbræt, ikke at forveksle med trinbrættet "Furesø" på København-Slangerupbanen (senere Hareskovbanen), trinbrættet hvis største betydning nok var som afstigningssted og senere påstigningssted for gæster til det dengang eksisterende "Fiskebæk Hotel" ved Farum.
Billetter: Arkiv: Svend Brandt Jensen.
Samme Nykøbing-skinnebus, her fotograferet fra den parallelt løbende Jernbanevej.
31. marts 1966.
Skinnebus til Nykøbing F.
SM 12 og SP 10, 18. oktober 1964.
Perronen set fra stationsbygningen mod øst (mod Nykøbing F.)
18. oktober 1964.
Samme motiv, dog ca. 100 m. længere mod øst.
Det skæve skilt, der ses lidt længere bagude, til højre for stationsskiltet, må være et "Pas paa Toget"-skilt. Allerede fra før banens anlæg var der en offentlig sti / vej på dette sted (se anlægsplanen ovenfor), og den har banen tilsyneladende måttet affinde sig med skulle bibeholdes. Sikkert til stor gene for toggangen.
18. oktober 1964.
Det gamle stationsskilt, eller i det mindste et stationsskilt af gammel type, med flotte udskæringer og stående på to svære planker.
Normalt rådnede plankerne hurtigt ved jordoverfladen, og efter at plankerne var skiftet en gang eller to, blev selve stationsskiltet -navnepladen- skruet af stolperne, og i stedet for anbragt på stationsbygningen, mod perronen.
Her er det gamle stationsskilt -til det sidste- holdt oprejst af et par "støttepædagoger".
31. marts 1964.
Drejeskiven og retirade-/toiletbygningen, hhv 18. oktober 1964 og 31. marts 1966.
Varehuset med en af banens egne hvidmalede I-vogne. Bemærk det -nok lidt primitive- profilmål, der hænger på gavlen. Hvis en åben godsvogn tegnede til at være læsset helt op til/ud til den tilladelige grænse, kunne man stille dette profil op over sporet, og her skulle vognen så kunne køre igennem, uden at berøre træværket. Hvis ikke ...., om igen !
18. oktober 1964.
Varehuset, vejfacaden -- 17.april 2012.
Foto. Hans-Henrik Landsvig.
To af banens egne vogne, SNNB I 70 og 71, ved varehuset. "Kun til lokale transporter", som de var mærket, kan det ikke være langt de kommer omkring.
31. marts 1966.
Den gamle svinefold, her beklædt med lodrette brædder/planker og indrettet til opbevaring eller som lokale for baneafdelingen ???
18. oktober 1964.
M 3 og M 5 ved remisen ...
... og sammen med lokomotivet nr. 5
Begge: Stubbekøbing 18. oktober 1964.
Sne over Stubbekøbing:
Lokomotivet nr. ? ved kulgården med remisen i baggrunden.
Foto: 27. februar 1965. Foto: Niels Krøyer, der skriver:
"Jeg var på besøg hos mine forældre i Vordingborg, og da det havde været/var godt med sne, var der en chance for at SNNB kørte med sneplov. Jeg lånte min fars firmabil og kørte til Stubbekøbing. Der så jeg, at SNNB Nr 5 var ved at få kul på. Jeg spurgte om de skulle køre sneplovstog, --næh det skulle de ikke. De skulle til Egebjerg og hente en skinnebus, som ikke kunne komme videre.Jeg fik et par fotos af Nr 5 deriblandt ovennævnte. Datoen var 27 februar 1965.Herefter sprang jeg tilbage i bilen og kørte -nok lidt hurtige end jeg burde- til Egebjerg station. Der var snedriver, et par meter høje, på begge sider, på et stykke af vejen og kun med en vejbane. Jeg nåede Egebjerg, hvor Nr 5 allerede var ankommet, og de havde lige sat nødkoblingen mellen skinnebusen (SM 12) og Nr 5 på. Jeg tog flere fotos og noget smalfilm. Et af fotos blev brugt i banebøgers skinnebusbog (MM 3). Jeg kom godt tilfreds tilbage til Vordingborg med både smalfilm og disse s/h fotos."Filmen jeg brugte var Ilford 27 DIN, for det var jo vinter. Derfor er fotoet lidt grynet."
Remisebygningerne hhv. 18. oktober 1964 og 31. marts 1966.
I Foreningen Dalmose-Skælskør Banens medlemsblad, "Banebørsten" skriver en tidligere SNNB-ansat, Jørgen Skafte, om en anden og endnu tidligere SNNB-ansat, Gunnar Jacobsen, SNNB 1943-1966.
”Motorvognene fik en ”ordentlig omgang”, når de var til revision. Vognkassen blev løftet af undervognen – helt op under loftet. Dette foregik pr. håndkraft; så gik man ellers i gang med det store arbejde at skrabe gammel lak af. Når det var gjort, gik ”eksperten”, som ikke var en ”herr Hvem som helst” i gang. Nej, det var en ganske bestemt mand, der fik denne tjans. Ingen andre fik lov at lakere! Lakeringen foregik også med håndkraft og en bred pensel. Efter at første gang lak var smurt på, blev der slebet med fint slibepapir inden næste gang lak blev smurt på. Foruden lakeringen af vognkassen blev undervognen renset og malet, og hvis hjulene trængte til afdrejning, blev de sendt til Lollandsbanens værksted i Maribo, som havde grej til at klare dette. Efter en sådan omgang var vognene, som da de forlod fabrikken i Odense.”
Lokomotivremisen...
...og motorvognsremisen.
18. oktober 1964.
Remiseområdet i april 2012.
SNNB - Stubbekøbing. Den -nu- gamle remise. -- 17.april 2012.
Foto. Hans-Henrik Landsvig.
SNNB - Stubbekøbing. Den anden af de -nu- gamle remiser. -- 17.april 2012.
Foto. Hans-Henrik Landsvig.
-------------------
Noret og Fribrødre å.
Begyndende dæmningsarbejder
ved Stubbekøbing Nor og Fribrødre Å´s udløb i Grønsund.
Den færdige dæmning ...
Lokalhistorisk Arkiv, Stubbekøbing.
... og den sidste driftsdag.
Remiseområdet set fra indkørselen til stationen (fra Fribrødre Å).
Det trediesidste tog mod Nyk. F.
(Stubbekøbing afgang kl. 17.30) under udkørsel -og passage af Fribrødre Å- den sidste driftsdag, 31. marts 1966.
Broen over Grønsundvej.
Udateret postkort.
Lokalhistorisk Arkiv, Stubbekøbing.
Stubbekøbing. -- 2016.
" www.jernbanen.dk : 22. maj 2016.
Stubbekøbing station er fortsat til salg - nu hos en anden ejendomsmægler.
(Fotos)
Den modsatte vej var en stor byggeplads, og jeg skulle videre, så der blev ikke tid til yderligere arkæologiske undersøgelser.
(EVP du bruger bare hvad du mener at kunne bruge)
--
Venligst
Michael Deichmann"
Stubbekøbing st, vejfacaden . . . -- 2016. Foto: Michael Deichmann. ^---v
. . . og "bagsiden af medaljen".
Som altid med den store korn-og foderstofsilo bagved - en bygning, der kan "dræbe" ethvert foto.
- o -
Der kom en mail:
"Hej Erik
I maj måned 2016 havde du lidt om stationsbygningen i Stubbekøbing der er til salg. Jeg skulle en tur med IDA til Bogø, og der var lidt ventetid, så jeg så mig lidt omkring i havnen. Den er udbygget med nyt kajanlæg og ny belægning, men der var stadig en rest af havnesporet, men det forsvinder nok også snart.
Venlig hilsen,
Torben Rasmussen."
Stubbekøbing havn med en rest af Stubbekøbing-Nykøbing F.-Nysted Jernbane. -- Maj 2016.
Tak til Torben Rasmussen.
... og skal vi lige afslutte med endnu et par fotografier, optaget fra taget af
foderstofsiloen:
Stubbekøbing by og kirke.
Lige til modeljernbanen.
Bogø-Stubbekøbing-overfarten
18. oktober 1964.
Havnen med færgelejet for de små færger "GUDRUN", "GRØNSUND" og "IDA" mod Bogø.
"FÆRGE TIL BOGØ / MØN".
Færgen "IDA" i lejet.
Alle tre fotos: 31.marts 1966.
Det kan bemærkes, at "IDA" endnu sejler på samme rute hver sommer i den mest travle del af sæsonen.
I forsommeren 1971 var en af mine venner -som værnepligtig i Søværnet om bord i P 534 NAJADEN- i 3 måneder stationeret i Stubbekøbing. "Dengang var der rigeligt med "arbejde" til de tre færger - der var hele tiden 1 færge på vej over Grønsund", oplyser han.
Hertil vil jeg så tillade mig at føje den lille "færge" GRØNÆRT", der skulle være et resultat af en krydsning mellem "IDA" og "Grønsund". - Alvorligt talt: En lille "færgemodel" bygget af eleverne på Bogø Produktionsskole / Kostskole ?, --men det er en ganske anden historie.
Fartplan/Sejlplan for færgefarten
over Grønsund, efteråret 1965.
Arkiv: Sv. Brandt Jensen.
Tak til:
Hans-Henrik Landsvig,
Sv. Brandt Jensen
- o O o -
SIDSTE:
Sidste tog SNNB banen 1966 - ny indspilning.
"Den sidste dag toget kørte på SNNB-banen -- 31. 3. 1966"
https://www.youtube.com/watch?v=pBJo6dbn_XM
- o O o -
Forrige side: SNNB - Rullende materiel.
Næste side: 2 - Stationer: (Stubbekøbing) - Nykøbing F.