Borup station

Borup 1885. På Borup lokalarkiv er dette et af de ældste fotografier. (Ca 1885). Nærmeste hus er fra 1858, og naboen er fra 1855. Derefter ses “Kornlageret” og bagest Kroens rejselade fra 1855. Borup station, kro og købmandsgaard 1885. Foto: Skovbo lokalarkiv.

Borup station. -- 1898. Arkiv: H.E. Pedersen.

Bemærk pakhuset yderst til venstre: I “gamle dage” var bygningen reserveret ilgods og var -som det ses- oprindelig opført med bindingsværk. Mens postvæsenet holdt til her, blev bygningen brugt til opbevaring af pakker.

Akvarel af stationskontoret ca. 1925 udført af stationsforstander Kofoed. Skovbo Lokalarkiv.

Den 8. juni 1926 var der langt mellem togene, så stationsforstander Kofoed kunne afse tid til akvarellen af stationen. Skovbo Lokalarkiv.

DSB E 989 + 996 passerer Borup. -- Juli 1957.

Som trafikelev var jeg på afløsning i Borup tre-fire dage for at sælge billetter og passe post. Midt på dagen var der lukket et par timer (middagslukning), og hvad laver en udenbys trafikelev så i de to timer ??? Den dag havde jeg besluttet, at jeg ville se herregården Svenstrup vest for stationen. Sådan blev det, og jeg gik mod stedet. Pludselig blev jeg "vækket" af en lyd bag mig, men jeg nåede da at få kameraet frem.

Ms-lyntog u. udkørsel mod København. <--- Borup. -- Sommer 1957.

Næppe nogen vil beskylde dette foto for at være et præmiefoto, underbelyst, elendige farver og en anelse uskarpt. Ja, -men er der da slet ikke noget godt at sige om det ??? Johhh. Man kan da se (næsten høre), at stakittet råber "GORI". Det var "godtnok" ikke opfundet endnu, --men hvid maling var. Nok så interessant er imidlertid udkørselssignalet, der ses over lyntoget. Allerede i 1944 (da signalreglementet af 1944 blev udsendt) var signalet optaget bagest, under "Signalformer, der efterhånden bortfalder". Signal 202. "Kør" Udkørsel tilladt fra Togvejssporet længst til højre" (Her skriver vi 1957.)

Billederne er optaget under Borups stations store ombygning i / omkring 1957. Stationen blev her ombygget til at have midtliggende overhalingsspor samt nyt sikringsanlæg m. bl. a. daglyssignaler i st. for de gamle vingesignaler. Forarbejderne til den ny (og nuværende) perronundergang er godt begyndt. (se også nedenfor).

MB-lyntog mod København. Borup. Sommer 1957.

Borup st. u. ombygning. -- 1957. . . .og her i fuld gang.

"Søren" (? - stationeret i Signaltjenesten, Ringsted.) Borup station u. ombygning. -- 1957.

Bemærk "kassen" Søren sidder på. Det er ikke en kasse, men hans værktøjstaske - de havde alle en stor kraftig lædertaske til deres værktøj, så de -når de blev sendt til andre stationer end hjemstedsstationen. Mange af "signalfolkene" havde også udleveret en noget større trækasse, til at bære -over skulderen- i en kraftig læderrem. Når de kom til en anden station, var det altid / oftest med toget, så man "smuttede ikke bare lige ud i bilen" efter det man stod og manglede. ALT skulle medbringes hjemmefra.

Bemærk også trådtrækket / trådene til mastesignalerne og den store trådstrammer, der synes at have udspillet sin rolle.

E 999. Borup. -- 1957.

Borup Station, set mod København. I baggrunden til venstre Andelsmejeriet fra 1888. Akkurat sporfri lå Borup Kiosk for enden af perronen indtil 1971. Juni 1962 - Foto: HEP.

Stationsbygningen med "ilgodset" til højre og varehuset helt i baggrunden. -- 1. Juni 1963. Foto: HEP.

Læssevejen. -- Ca. 1965. Foto: HEP.

Fra venstre ses Kroens rejselade - Tuborgvej - Købmandsgaarden og midt for skimtes savværkets røde “stuehus”, og i højre side lidt af det efterhånden noget omtalte Varehus.

Borup station, set mod nord. -- 1964. Foto: H.E. Pedersen.

“8 toget” og varehuset 1964. Efter vandtårnet var revet ned, stod der stadig en virksom vandkran foran lysmasten i billedets forgrund. Var der til ca 1940.

Den største fordel ved at rive krobygningen ned var, at i februar 2005 var det endelig muligt at fotografere stationsbygningen i fuld længde. Toiletbygningen ses til vestre. Den blev revet ned 2 år senere for at give plads til en elevator. Foto: HEP

En reminiscens er de nedgravede stumper jernbaneskinner, der oprindelig har været en del af et stakit nær fortovet. Foto: HEP.

En såkaldt "Blanco- / blankobillet", håndskrevet til lejligheden, når man ikke havde "faste"/ fortrykte billetter til den ønskede rejse, --her Valby Langgade-Borup. "D" = Dobbeltbillet (returbillet). "(Vat.A)" solgt i billetsalg "A" på stationen (når der var flere billetsalg). Arkiv: HEP.

Borup station. -- 5. august 2015. ^---vv

Sporene set mod København. -- 5. august 2015. ^---vv

Sporene set mod København. -- 5. august 2015.

. . . og et tilbageblik til 1957, da stationen fik sin perrontunnel.

Borup station u. ombygning - 1957. Her udgravning af perrontunnel / -undergang. Dengang lagde man et par ståldragere i sporet og kørselen fortsatte. I vore dage aflyser man driften og sætter busser (gummitog) ind i stedet for. . .

Samme fotovinkel i 2015. ---v

Borup station. -- 5. august 2015. ^---v

Borup station, pakhuset. -- 5. august 2015. ^---v

Vejfacaden

Borup station, vejfacaden. -- 5. august 2015. ^---v

Borup station, pakhuset, vejfacaden. -- 5. august 2015. ^---v Nedlagt ! nedlagt i maaange år ! ! !

Allerede som trafikelev -på afløsning nogle dage hertil fra Sorø- overværede jeg en ekspedition af en cykel som rejsegods fra Borup til Viby. En mandlig cyklist kom i Borup, og ville have sin cykel indskrevet som rejsegods til Viby (han var vel blevet træt på forhånd ???), og han har formentlig spurgt den fungerende, om det nu var helt sikkert, at den kom med samme tog som ham selv ! ! !

Nej, var svaret, det gør den ikke. Den er først fremme i morgen.

Cyklisten: I morgen ??? ! ! !

Fungerende: Ja, den skal med en lastbil herfra til Ringsted og med godstog i nat til Roskilde. Derfra bliver den så kørt ud til Viby i morgen tidlig/formiddag ! ! !

Jeg husker det ikke, men mon ikke cyklisten alligevel foretrak at cykle de 7-8 km.

Borup station, vejfacaden. -- 5. august 2015. (Set i køreretning mod København, hvilket er næsten nord.)

Sydenden af stationen

Borup station, sydenden. -- 5. august 2015. Set mod København ---^ og mod Ringsted ---v

Borup, overføringen i stationens sydende. -- 5. august 2015. ^---vv

I vore dage, skal der ikke ventes mange minutter, førend der kommer et tog. <--->

Overføringen set mod øst / Borup . . . -- 5. august 2015.

. . . og mod vest. -- 5. august 2015. ^---v Umiddelbart er billederne næsten ens, men "hullet" er dog lidt lysere på det sidste foto.

Der kom en mail:

"Hej Erik V. !

Fra i morgen mandag den 11. juli er der atter stor aktivitet i den gamle Borup stationsbygning, da apoteket fra 1899 fortsætter sin eksistens ved at flytte over gaden.

Hilsen fra
Erik i Borup"

Borup Apotek er flyttet og måske blevet Danmarks længste med sine 42 meter ! ! ! Apoteket er flyttet ind i den af DSB nedlagte stationsbygning. Håndværkere har ryddet bygningen og al indmaden i bygningen udskiftet til sit nye formål. Det også lykkedes apotekeren at få det gamle pakhus med i lejeaftalen. Det ellers var DSB's plan, at det skulle rives ned.

Borup Apotek. Foto. HEP.

Borup station, vejfacaden, mens bygningen stadig var station -- omend en lukket station. -- 5. august 2015.

Dele af vejfacaden efter ombygningen til apotek. -- April 2016. Foto: HEP. ^---vv

. . . gavlen mod syd / køreretning mod Korsør.

Borup Apotek. -- April 2016. Foto: HEP. ^--vv

Gavlen mod nord/København før og efter at maskineriet er blevet afskærmet.

Borup Apotek. -- April 2016. Foto: HEP.

Borup by og lidt af byens omegn

Kirken

I 1400-tallet fik Borup hele to nye kirker. Det skyldes den omstændighed, at den første simpelthen var for lille. Miseren har efterladt en seværdig østgavl, hvori den oprindelige mindre gavl er integreret i venstre side. På et maleri fra ca.1840 bemærkes at tårnet endnu ikke er forsynet med kamtakker.

Maleriet er udført af landskabsmaleren August Vilhelm Boesen (1812 - 1857). Kilde: Sven Erik Østergård www.maleriArkivet.dk

Da tårnets rygning er orienteret nord/syd, er tårnet tidligere omtalt som “Det forkerte tårn i Borup”. Imidlertid findes der landet over et utal af kirker opført efter dette koncept.

Foto: -- 1900. Skovbo Lokalarkiv.

Ældre foto af kirken. -- 1 Juni 1963. Foto: HEP

Fotos: HEP 2008. ^---v

Borup. Hovedgaden / Lindevej. -- 5. august 2015. ^---vv

Var det en bank i gamle dage ??? Der synes at være en afmonteret / afspærret hæveautomat på Lindevej og en fin opkørselsrampe for fru Møghe´s kørestol, tilpas lille hældning, så selv Misse kan klare stigningen ! ! ! Ellers lige et kvistværelse for en jernbaneentusiast med ønske om en god udsigt.

Netop Borup´s hovedgade med station på den ene side og småbygninger med forretninger på den anden side, har altid -for mig- stået som et herligt eksempel på det ideelle for-billede til en modeljernbane.

Der var lidt af hvert, stort og småt, beboelse og erhverv, mange forskellige typer byggestil og små sideveje vinkelret på den parallelle vej/gade: Hovedgaden.

Alene den udformning er noget nær håbløs på et modelanlæg ! ! !

Sporene tænker jeg mig nærmest "de kørerne"/"personalet", Herefter stationsbygningen, lang og smal, efterfulgt af Hovedgaden.

De mange huse kræver en sikker hånd, men at klare overgangen mellem modelhusenes 3D-facader og bemaling af bagvæggens flade med husene ned ad sidevejene ! ! !

Her kræves vist både en sikker hånd, men også et "godt øje".

Lindevej -- Værsgo´: Byg / mal.

Sjællandske Vestbane - alligevel ligger stationen nord/syd ! ! ! Se bare parabolantennen på gavlen.

. . . og så "en rigtig" ISENKRAM. Lige til modeljernbanen.

Se også et tilsvarende forretningsmotiv under Glumsø: Midtsjællandsbanen -- Stationer: Ringsted - Næstved.

Borup Apotek. Foto. HEP.

Banken

Banken for Ringsted og Omegn -- Borup Afdeling. -- Ca. 1915. Foto: Skovbo Lokalarkiv..

Borup Bank -- 1948, hvor mejeriet iøvrigt fik sin første lastbil - en Ford Thames - der ses til venstre. I baggrunden ses en Dodge lastbil, der også kørte for mejeriet. Den hyggelige overkørsel blev nedlagt ca. 1951, som et første tiltag til stationens ombygning i forbindelse med overgang til fjernstyring. Foto: Skovbo Lokalarkiv.

Motivet med armsignaler og bomme er fra 1904 - 05. Helt til højre ses en ejendom som Laurentius Hansen ejede. Han blev en meget gammel mand, 102 år. Postkort: Skovbo Lokalarkiv.

Borup Bank. Postkort. Arkiv: Skovbo Lokalarkiv ^---v

Borup Bank-bankbog, for-og bagside. "Foto": HEP.

Efter første fusion var navnet:

. . . og efter fusion nr 2:

Foto: HEP.

Da jeg (HEP) fik kontakt med Borup i 1962, blev bygningen af “urbefolkningen” kaldt “Tårnborg". Foto: HEP

Efter 3’die fusion var navnet:

. . . og efter den fjerde var det sidste navn:

Danske Bank. -- 2005. Foto HEP.

Borup Bank’s 100 års jubilæum 1’ November 2005 (regnvejr). Foto: HEP

. . . og så ellers slut prut efter 112 år i 2012:

Det var så den bank ! ! ! Foto: HEP.

Sådan så der ud i 2015:

Borup. Hovedgaden / Lindevej. -- 5. august 2015.

Brand / redning

Små nuttede sprøjtehuse kan vi ikke byde på i Borup og der kendes heller ikke til nogen i omegnen, men der kan berettes lidt om brandsluknings-udstyret i Borup.

Byen fik i 1931 et frivilligt brandkorps, som her er foreviget ca 1935 med alt udstyret, som vittige hoveder kaldte “Krogh’s legetøj” jfr. byens karetmager Krogh, der var Brandmajor. Lastbilen var en Ford TT, der var købt brugt hos Ford i Køge, i hvis opland den havde udbragt olie og benzin for BP. Foto: Skovbo Lokalarkiv.

Opbevaringsstedet for såvel pumpe som bil var i værkstedet hos mekaniker Pettersson, der også solgte Shell benzin. Pettersson var selv brandmand og sørgede for at udstyret altid var klart til udrykning.

Pettersons hus fotograferet i 1928 af Shell til reklameformål. Foto: Skovbo Lokalarkiv

Et af Laurentius Hansens postkort fra 1913. Motivet er den første bygning i Borup, der udelukkende blev opført til skoleformål. På grunden lå tidligere byens første smedje, som blev nedrevet ca. 1880 for at blive genopført i stationsbyen, (Østergade 33). Længen til højre blev opført i 1882, og i 1905 tilkom den korte fløj. Postkort Skovbo Lokalarkiv.

I 1912 stiftede byens håndværksmestre og andet godtfolk "Borger og Håndværker Foreningen”.

Man havde et stort projekt i tankerne, og i 1915 kunne man indvie Borups tekniske skole. Bygningen eksisterer stadig på hjørnet af Hovedgaden og Elmevej. På førstesalen boede en arkitekt, der var “enelærer” for den brogede skare af lærlinge. Ca. 1956 ophørte undervisningen og bygningen blev solgt til kommunen, der i en årrække havde kommunebibliotek her. Foto: Skovbo Lokalarkiv.

Da banen kom til byen var der endnu ingen vejnavne, så derfor sagde man, at folk enten boede i Gammel Borup (omkring kirken) eller i Borup Stationsby. Postalt gjalt "Borup st” for begge områder. Langt tilbage i tiden har Borup været benævnt Kirke Borup. I 1913 var der -stadig- ingen vejnavne i Borup, men det havde skræddermester Laurentius Hansen sin egen løsning på, idet han udgav en lille postkortserie med påtrykte vejnavne “opfundet” af ham selv.

Fiskergade (Lindevej). Foto: Postkort. Skovbo Lokalarkiv.

Laurentius Hansen var iøvrigt ejer af ejendommen (bygget 1895), der stadig ligger på hjørnet af nutidens Lindevej og Hovedgaden. Laurentius benævnte Lindevej for Fiskergade, da der boede en fisker i nr 6. Hovedgaden benævnte han meget naturligt for Jernbanegade. Hvor karetmageren boede blev navnet “Vognmagergade”.

Købmandsgården

“Købmandsgaarden”. Stenen eksisterer stadig, men er placeret lidt vestligere (for enden af sydgavlen). Foto: H.E. Pedersen.

I Wandel-Petersens Købmandsgaard i den sydlige ende af Hovedgaden, ca. 1941. Arkiv: H.E. Pedersen.

Et minde fra krigens tid. -- Den gamle Købmandsgaard. Grundet mørkelægningen måtte man ikke nøjes med een dør mellem butikken og det fri. På fotografiet ses tydelig den påbudte lyssluse. Wandels efterflg. havde i årevis en annonce i lokalavisen som lød: "Såvel vor Kaffe som vort Telefonnummer er Nummer et"

Indkørslen til gårdspladsen, hvor Købmandens Ford V8 stod parkeret. -- 1. juni 1963. Foto: H.E. Pedersen.

Købmandsgaarden er opført i gule mursten meget lig de kedelige, som blev anvendt af Sjællandske Jernbane Selskab. Her Sorø station (HEP-bem). Foto: H.E. Pedersen.

Købmandsgården. Borup. -- 11. januar 1969. Foto: H.E. Pedersen.

Et kik ind i Købmandsgaardens nordre ende.

Købmandsgården. Borup. -- 1. juni 1963. Foto: H.E. Pedersen.

Købmandsgården set fra Tuborgvej. -- 1. juni 1963. Foto: HEP.

Ny vareindlevering set fra Tuborgvej (opført i 2004) Foto: HEP.

Borup. Hovedgaden, set mod nord. -- Foto: H.E. Pedersen. -- 1964.

I baggrunden ses kroens rejselade fra 1855, hvilket årstal var på gavlen. En forhenværende lægebolig tæt på har årstallet 1858, og nabohuset har 1855. Alle de bygninger som baronen på Svenstrup lod opføre i denne periode, har et årstal, men ikke den gule bygning (den store bygning yderst til højre - der ikke er blevet gul endnu, men det bliver den !).

Jeg (HEP.-evp-bem.) har tidligere brugt tid på at finde et opførelsesår, men forgæves. Bedste bud er 1856-57, da bygningen er opført som “mellemlager” for kornafgrøder, der skulle transporteres til hovestadens korngrosserere ad den nyanlagte jernbane.

I bygningen var der endda et korntørringsanlæg.

Lidt af læssevejen / Tuborgvej - i baggrunden 31. maj 1964. Foto: H.E. Pedersen.

Det ses, at det ene af træerne er en del tyndere. Det skyldes, at her lå oprindelig det sidespor, der havde forbindelse til stationen. Sporforbindelsen blev afbrudt ca. 1948, og så blev det manglende træ i rækken plantet. Kornlageret blev efterhånden førende af dagligvarer m.m. I 1962 kunne der stadig købes drænrør og petroleun i løs vægt. Butikken er udvidet flere gange og har i dag både egen slagter og bageri. I farten husker jeg navne som HOKI - SUPER BEST og SPAR.

Borup. Hovedgaden, set mod nord. -- Juli 1967. Foto: H.E. Pedersen. Midt for den gamle købmandsgård lå indtil ca.1922 Borups vandtårn nr. 2, og iøvrigt meget nær varehuset på læssevejen.

Købmandsgaardens første udvidelse på “gårdspladsen”. -- Juni 1970. Bemærk skiltet OCEKA. Foto: HEP.

Med et areal på 130 kvadratmeter tog butikken ved juletid i 2012 den sidste udvidelse i brug. Dermed var den sidste rest af “Gårdspladsen” bebygget. Foto: HEP.

I 1988 var Købmandsgaarden både gul og rød.

Købmandsgården. Borup. -- Foto: H.E. Pedersen. ^---v

Købmandsgården. Borup. -- Foto: H.E. Pedersen.

Foto af det “jern” i nordgavlen hvorfra en hejseanordning betjente bl.a. godsvogne på det forhenværende sidespor (se nedenfor). 2006.

Jernet blev (endelig) fjernet i forbindelse med gavlens genopførelse efter en kort-slutningsbrand d. 16 april 2012.

Borup. Hovedgaden, set mod nord. -- 5. august 2015. . . . og sådan ser bygningen ud i dag. Den store udskiftning af bygningens tagbelægning, skyldes kortslutningsbranden i 2012. Bemærk den gamle sten "Købmandsgaarden" for enden af bygningen.

Tuborgvej

Denne optagelse er fra 1986, --og der findes stadig et skilt. Foto: HEP.

På et tidspunkt ophængte kromanden den kendte Tuborgplakat ud mod den plørede vej. Ifølge overleveringen var det årsagen til, at lokalbefolkningen efterhånden benævnte vejstumpen “Tuborgvej”.

I nyere tid vedtog kommunen at ophøje navnet til “Lov” og opsatte et vejskilt. Det var ingen god ide, for nu blev skiltet et samlerobjekt. Der blev sat ca. 5 nye skilte op inden kommunen opgav.

Plakaten er tegnet af Erik Henningsen.

Denne plørede vejstump -der senere blev til "Tuborgvej"- er fotograferet ca. 1920. Fotografen har stået på DSB’s læssevej. Til venstre ses kroens hestestald fra 1877. Foran denne og altså ud mod Hovedgaden lå en vognvægt, som blev betjent af kroens staldkarl, der altså også var “Kgl Vejer og Måler”. Vægten blev ofte anvendt til vejning af kreaturer, inden de skulle gennes over Hovedgaden for transport med DSB. Bag fotografen var der en læsserampe med læssemulighed både fra enden og fra siden. I billedets højre side ses noget af Købmandsgaardens “grovvarelager”.

Det gamle, egentlige, varehus, som var tilsidst var tilholdssted for banekolonnen, ses her for enden af Tuborgvej. Januar 1969. Foto: H.E. Pedersen.

“Varehuset", hvortil der i de gode tider, ankom stykgodsvogne. DSB havde aftale med en lokal hestevognsejer, om at køre godset det sidste stykke ud til modtagerne, som afregnede direkte til kusken. Bygningen er revet ned for længst. Den eksisterende bygning -nord for stationsbygningen, og som apotekeren har lejet, er altid benævnt “Ilgodset”.

Fra min barndom (HEP) i Næstved husker jeg, at man også der havde en lokalitet benævnt "Ilgodset". I rejsegodsindleveringen (i stationsbygningen) kunne sendes de såkaldte banepakker, også ofte benævnt “frimærkepakker”. Det var tider.

Akkurat sporfri lå Borup Kiosk for enden af perronen. Dette luftfoto fra 1955 viser tydeligt, at man er igang med lægning af nye spor. Kiosken blev nedrevet i 1971. Foto: Skovbo Lokalarkiv.

Dette er da "Lige til modeljernbanen" -- ja, jeg tror endda, at jeg kender en modeljernbaneklub, hvor man ville sige: Den slags har man virkelig ikke - i virkeligheden, --- og det har man så alligevel ! ! !

Den hyggelige overkørsel ved Lindevej blev nedlagt ca. 1951 som et første tiltag til stationens ombygning i forbindelse med overgang til fjernstyring.

Foto i anledning af Andelsmejeriets 50 års jubilæum i 1938 optaget fra overkørslens østside af den lokale fotograf Knudsen. Skovbo Lokalarkiv.

"8-toget” d. 30 maj 1964. Bemærk knægten der er kravlet op på stakittet (afløseren for den tidligere bom) for rigtigt at kunne se. Foto: HEP.

Lokalgodstog Roskilde - Borup med Mo 1998 ved varehuset. . -- 7 august 1964. I baggrunden ses læssevejens 10 tons kran. Helt til venstre anes enderampen. Foto: H.E. Pedersen.

I 1923 var man udenfor Borup ved at rydde et areal til etablering af nogle husmandsbrug. Den viste kævle stammer fra denne rydning og transporten er passende stoppet op ud for Købmandsgaarden, hvor det på et af skiltene fremgår, at her købes Huder og Skind. Med min (HEP) maskintekniske baggrund har jeg haft særlig opmærksomhed rettet på de ting der er placeret på jorden langs stakittet. Alt tyder på at det er rester fra det nedrevne vandtårn nr 2 ! Foto: Skovbo Lokalarkiv.

Savværket

Savværksforpagter Niels Nielsen fik i 1906 skøde på grunden og lod huset med butik opføre i 1910. I dag fremstår huset uden det skrå indgangsparti og har adressen Hovedgaden 11. Skovbo Lokalarkiv.

Et måske nok så interessant luftfoto fra 1938 - 39.

Øverst ses Varehuset incl. vandkranen syd for. Den lange bygning genkendes som Købmandsgaarden. Nord for denne kan akkurat anes det skur, som havde med vognvægten at gøre. Syd for Købmandsgaarden ses savværket. Skovbo Lokalarkiv.

Niels Nielsen ses stående helt til højre. -- Optagelse fra 1889 - 90. Skovbo Lokalarkiv.

SEAS-trsfst. 98, Borup. -- 2005

SEAS-trsfst. 98, Borup. -- 7. december 2005. Foto: H.E. Pedersen. ^---vv

SEAS-trsfst. 98, Borup. -- 7 december 2005. Ca. 2013-14 var det slut og tårnet blev nedrevet. Foto: H.E. Pedersen.

Se mere om tårnets tidligere tilværelse på Transformatorstationer (-tårne). Borup, ca. 1/3-del nede på siden.

Svenstrup Gods

Svendstrup gods. -- Juli 1957. Foto: EVP.

"Hvad man ser fra Toget" 1906:

"Borup station.

T. h. Hovedgaarden Svenstrup (omtrent 900 Tdr. L.), der oprindelig hørte til Antvorskov Kloster og derfor undertiden kaldes Brødre Svenstrup, kom senere under Kronen. Rigsraad Jørgen Rosenkrantz, kendt fra Kristian IV´s Mindreaarighed, havde den en Tid i Forlening. 1666 købtes den af Ærkebisp Hans Svane, der spillede en vigtig Rolle ved Enevældens Indførelse, og 1751 af Krigsraad P. Johansen Neergaard, hvis Søn Jens Brun Neergaard overtog den i 1763. Han var en meget virksom Godsejer, der øgede Jordegodset, ombyggede Hovedbygningen og satte flere betydelige Foretagender i Gang. Særlig drev han meget stærkt paa at faa Bønderne til at sætte Stengærder om Bymarkerne, hvad de for Resten ikke var meget villige til. Godset er siden forbleven i Familien Neergaards Eje, og danner nu med Skjoldnæsholm et Fideikommis.

Nuværende Ejer Hofjægermester J. Wedel Neergaard." (1906 - evp-bem.)

Svenstrup. Frilagt mindesten i skoven syd for Hovedbygningen. -- 2007. Foto: HEP.

Svenstrup. Snelandskab set fra syd. -- 18. december 1967. Foto: HEP.

Svenstrup gods. Der stod godtnok "Ingen adgang" på et skilt, men jeg dristede mig alligevel nogle få meter ind (godsejeren har efterfølgende fået billedet tilsendt med min undskyldning). Juli 1957. Foto: EVP.

Samme motiv næsten 60 år senere. -- 2005. Foto: HEP.

Svenstrup. Parken øst for Hovedbygningen. -- 2005. Foto: HEP.

Svenstrup. Efterår ved Thepavillonen øst for Hovedbygningen. -- 2005. Foto: HEP.

Skolestien

. . . og nu til noget helt andet, da det bostaveligt ligger langs med jernbanen: “Skolestien”, ad hvilken skolebørnene fra Dyndet fik den mest direkte vej til Borup Skole.

DSB-strækningen Borup-Dyndet (næsten). Man aner skolestien som en stiplet linie til venstre for jernbanen fra overføringen i Borup og ned til Hestehave H. Banehus 32 (nævnes nedenfor) anes her på kortet ud for højdeangivelsen "38" på den anden side af banelinien.

Kort: Geodætisk Institut.

Stien ender ved Borupvej (vejen til Svenstrup Gods). -- Juli 1965. I venstre side ses i baggrunden lidt af taget på Banehus 31A. Huset blev nedrevet i 1983. Foto: HEP.

Selvom hus 31A således ligger på den anden side af Borupvej, skal vi alligevel se et foto:

Banehus 31A. Borup. -- 24 oktober 1967. Foto: HEP.

SEAS trsfst. nr. 681. Borupvej, Borup. Juli 1957. Foto: EVP.

Længere mod syd passeres Banehus 32. Syd for huset lå en overkørsel, som forsvandt i den periode hvor Borup Station blev ombygget. Den tynde “streg” vest for banen (kan stadig ses på vore dages luftfotos) var skolestien. Oprindelig skulle børnene altså benytte overkørslen her for at komme frem eller hjem igen. Vejen til Banehuset endte blindt. Banehus 32 er i dag privat beboelse.

Samtidig med overkørslens nedlæggelse blev der -et par hundrede meter nærmere Borup- udført en smal underføring (for gående og cyklister).

E 988 nær Dyndet (v. Borup) på vej mod Ringsted. -- 13. marts 1965. Foto: HEP.

Skolestien ses i begge tilfælde at følge hegnet og ind gennem overføringen. ^---v

MY 1150 nær Dyndet (v. Borup) på vej mod København. -- 13. marts 1965. Foto: HEP.

DDR prestigetoget "NEPTUN" kunne også opleves fra Skolestien (der ses i forgrunden). - 23. maj 1965. Foto: HEP.

“I den synkende sols sidste stråler” E-lok. syd f. Borup med tog mod Ringsted. (Skolestien ses mellem hegnet og kornmarken, der tilhører godset Svenstrup). -- Juli 1965. Foto: HEP.

(Godset Svenstrup anes i vintertiden mellem træerne omkring hovedbygningen, til højre i kørselsretningen, lige efter passage af Borup st. på vej mod Ringsted. I sommertiden må man nøjes med at se godsets fire skorstene over trætoppene. (evp-bem.)). En pudsig ting var, såfremt stien var ufremkommelig pga. sne, så sørgede kommunen for rydning, så børnene kunne komme nogenlunde rettidige i skole. Hvorlænge denne ordning har fungeret vides desværre ikke.

EVP.DK