Borup by og lidt af byens omegn. 

 

Kirken.

I 1400-tallet fik Borup hele to nye kirker. Det skyldes den omstændighed, at den første simpelthen var for lille.
Miseren har efterladt en seværdig østgavl, hvori den oprindelige mindre gavl er integreret i venstre side.

På et maleri fra ca.1840 bemærkes at tårnet endnu ikke er forsynet med kamtakker.

Maleriet er udført af landskabsmaleren  August Vilhelm Boesen (1812 - 1857).     Kilde:   Sven Erik Østergård     www.maleriArkivet.dk

.

Da tårnets rygning er orienteret nord/syd, er tårnet tidligere omtalt som “Det forkerte tårn i Borup”. 

Imidlertid findes der landet over et utal af kirker opført efter dette koncept.

Foto:   --   1900.   Skovbo Lokalarkiv. 

 

Ældre foto af kirken.   --  1 Juni 1963.   Foto: HEP

 

Fotos:  HEP  2008.   ^---v

 - - -

 

 

Et lille tilbageblik, -her ned ad den nordlige, "skæve", del af Hovedgaden.   1957.

Ms-lyntog under udkørsel mod København. <---  Borup.   --   Sommer 1957.

Endnu er det "den gamle station", men den er under kraftig ombygning, som det ses andetsteds nedenfor.   Sammenlign evt. med tilsvarende nye 2016-fotos.

 

Borup.  Hovedgaden / Lindevej.    --   5. august 2015.   ^---vv

Var det en bank i gamle dage ???  Der synes at være en afmonteret / afspærret hæveautomat på Lindevej og en fin opkørselsrampe for fru Møghe´s kørestol, tilpas lille hældning, så selv Misse kan klare stigningen ! ! !

Ellers lige et kvistværelse for en jernbaneentusiast med ønske om en god udsigt.

 

Netop Borup´s hovedgade med station på den ene side og småbygninger med forretninger på den anden side, har altid -for mig- stået som et herligt eksempel på det ideelle for-billede til en modeljernbane.

Der var lidt af hvert, stort og småt, beboelse og erhverv, mange forskellige typer byggestil og små sideveje vinkelret på den parallelle vej/gade: Hovedgaden.  

Alene den udformning er noget nær håbløs på et modelanlæg ! ! !

Sporene tænker jeg mig nærmest "de kørerne"/"personalet", Herefter stationsbygningen, lang og smal, efterfulgt af Hovedgaden.  

De mange huse kræver en sikker hånd, men at klare overgangen mellem modelhusenes 3D-facader og bemaling af bagvæggens flade med husene ned ad sidevejene ! ! !

Her kræves vist både en sikker hånd, men også et "godt øje".

 

 

 

Lindevej   --   Værsgo´:   Byg / mal.

 

Sjællandske Vestbane - alligevel ligger stationen nord/syd ! ! !    Se bare parabolantennen på gavlen.

 . . . og så "en rigtig" ISENKRAM.    Lige til modeljernbanen.

Se også et tilsvarende forretningsmotiv under Glumsø:  Midtsjællandsbanen -- Stationer: Ringsted - Næstved.

 

Borup Apotek.    Foto.  HEP.

 

Banken.

Banken for Ringsted og Omegn  --  Borup Afdeling.   --   Ca. 1915.       Foto: Skovbo Lokalarkiv..    

 

 

 

Borup Bank   --   1948, hvor mejeriet iøvrigt fik sin første lastbil - en Ford Thames - der ses til venstre. 
I baggrunden ses en Dodge lastbil, der også kørte for mejeriet.  Den hyggelige overkørsel blev nedlagt ca. 1951, 
som et første tiltag til stationens ombygning i forbindelse med overgang til fjernstyring.

Foto: Skovbo Lokalarkiv.

 

Motivet med armsignaler og bomme er fra 1904 - 05.   Helt til højre ses en ejendom som Laurentius Hansen 
ejede. Han blev en meget gammel mand, 102 år.

Postkort:  Skovbo Lokalarkiv.

 

Efter 3’die fusion var navnet:

 

 

 . . . og efter den fjerde var det sidste navn:

 

Danske Bank.   --   2005.   Foto HEP.

 

Borup Bank’s 100 års jubilæum  1’ November 2005 (regnvejr).   Foto: HEP

 

 . . . og så ellers slut prut efter 112 år i 2012:

Det var så den bank ! ! !        Foto:  HEP.

 

Sådan så der ud i 2015:

Borup.  Hovedgaden / Lindevej.    --   5. august 2015. 

 

Brand / redning.

Små nuttede sprøjtehuse kan vi ikke byde på i Borup og der kendes heller ikke til nogen i omegnen, 
men der kan berettes lidt om brandsluknings-udstyret i Borup.

Byen fik i 1931 et frivilligt brandkorps, som her er foreviget ca 1935 med alt udstyret, som vittige hoveder kaldte “Krogh’s legetøj” jfr. byens karetmager Krogh, der var Brandmajor.  

Lastbilen var en Ford TT, der var købt brugt hos Ford i Køge, i hvis opland den havde udbragt olie og benzin for BP.

Foto: Skovbo Lokalarkiv.

 

Opbevaringsstedet for såvel pumpe som bil var i værkstedet hos mekaniker Pettersson, der også solgte Shell benzin.
Pettersson var selv brandmand og sørgede for at udstyret altid var klart til udrykning.

Pettersons hus fotograferet i 1928 af Shell til reklameformål.

Foto: Skovbo Lokalarkiv

 

 

Et af Laurentius Hansens postkort fra 1913. Motivet er den første bygning i Borup, der udelukkende blev opført til 
skoleformål.    

På grunden lå tidligere byens første smedje, som blev nedrevet ca. 1880 for at blive genopført i stationsbyen, 
(Østergade 33).  Længen til højre blev opført i 1882, og i 1905 tilkom den korte fløj.

Postkort Skovbo Lokalarkiv.

 

I 1912 stiftede byens håndværksmestre og andet godtfolk "Borger og Håndværker Foreningen”.

Man havde et stort projekt i tankerne, og i 1915 kunne man indvie Borups tekniske skole. Bygningen eksisterer 
stadig på hjørnet af Hovedgaden og Elmevej. På førstesalen boede en arkitekt, der var “enelærer” for den brogede 
skare af lærlinge. Ca. 1956 ophørte undervisningen og bygningen blev solgt til kommunen,
der i en årrække havde kommunebibliotek her.

Foto: Skovbo Lokalarkiv.

 

 

Da banen kom til byen var der endnu ingen vejnavne, så derfor sagde man, at folk enten boede i Gammel Borup (omkring kirken) eller i Borup Stationsby. Postalt gjalt "Borup st” for begge områder.
Langt tilbage i tiden har Borup været benævnt Kirke Borup.

I 1913 var der -stadig- ingen vejnavne i Borup, men det havde skræddermester Laurentius Hansen sin egen 
løsning på, idet han udgav en lille postkortserie med påtrykte vejnavne “opfundet” af ham selv. 

Fiskergade (Lindevej).   Foto:  Postkort.   Skovbo Lokalarkiv.

Laurentius Hansen var iøvrigt ejer af ejendommen (bygget 1895), der stadig ligger på hjørnet af nutidens Lindevej og Hovedgaden. Laurentius benævnte Lindevej for Fiskergade, da der boede en fisker i nr 6.
Hovedgaden benævnte han meget naturligt for Jernbanegade.  Hvor karetmageren boede blev navnet “Vognmagergade”.

 

En reminiscens er de nedgravede stumper jernbaneskinner, der oprindelig har været en del af et stakit nær fortovet.

Foto: HEP.

 

En såkaldt "Blanco- / blankobillet", håndskrevet til lejligheden, når man ikke havde "faste"
/ fortrykte billetter til den ønskede rejse, --her Valby Langgade-Borup.  "D" = Dobbeltbillet (returbillet).
"(Vat.A)" solgt i billetsalg "A" på stationen (når der var flere billetsalg).

Arkiv: HEP.

 

.

 

Borup 1885.  

På Borup lokalarkiv er dette et af de ældste fotografier. (Ca 1885).  Nærmeste hus er fra 1858, og naboen er fra 1855.
Derefter ses  “Kornlageret” og bagest Kroens rejselade fra 1855.  Borup station, kro og købmandsgaard 1885.

Foto: Skovbo lokalarkiv.

 

 

 

Købmandsgården.

.

 

“Købmandsgaarden”.  Stenen eksisterer stadig, men er placeret lidt vestligere (for enden af sydgavlen).
Foto: H.E. Pedersen.

 

.

 

I Wandel-Petersens Købmandsgaard i den sydlige ende af Hovedgaden,  ca. 1941.  Arkiv: H.E. Pedersen.

Et minde fra krigens tid.  --  Den gamle Købmandsgaard.

Grundet mørkelægningen måtte man ikke nøjes med een dør mellem butikken og det fri. På fotografiet ses tydelig 
den påbudte lyssluse.

Wandels efterflg. havde i årevis en annonce i lokalavisen som lød: "Såvel vor Kaffe som vort Telefonnummer er Nummer et"

 

 

 .

Købmandsgaarden er opført i gule mursten meget lig de kedelige, som blev anvendt af Sjællandske Jernbane
Selskab.   Her Sorø station (HEP-bem).

Foto: H.E. Pedersen.

 

.

Købmandsgården.  Borup.   --   11. januar 1969.   Foto:  H.E. Pedersen.

 

 

 

Et kik ind i Købmandsgaardens nordre ende.

Købmandsgården.  Borup.   --   1. juni 1963.   Foto:  H.E. Pedersen.

.

 

Købmandsgården set fra Tuborgvej.   --   1. juni 1963.  
Foto: HEP.

 

Ny vareindlevering set fra Tuborgvej (opført i 2004)
Foto: HEP.

 

 

 

Borup.  Hovedgaden,  set mod nord.   --   Foto: H.E. Pedersen.   --   1964.

I baggrunden ses kroens rejselade fra 1855, hvilket årstal var på gavlen. En forhenværende lægebolig tæt på har årstallet 1858, og nabohuset har 1855. Alle de bygninger som baronen på Svenstrup lod opføre i denne periode, har et årstal, men ikke den gule bygning (den store bygning yderst til højre - der ikke er blevet gul endnu, men det bliver den !).

Jeg (HEP.-evp-bem.) har tidligere brugt tid på at finde et opførelsesår, men forgæves. Bedste bud er 1856-57, da bygningen er opført som “mellemlager” for kornafgrøder, der skulle transporteres til hovestadens korngrosserere ad den nyanlagte jernbane.

I bygningen var der endda et korntørringsanlæg.

 

.

 

Lidt af læssevejen  /  Tuborgvej - i baggrunden *)   31. maj 1964.    Foto:  H.E. Pedersen.

Det ses, at det ene af træerne  -------^  er en del tyndere.  Det skyldes, at her lå oprindelig det sidespor, der havde 
forbindelse til stationen.  Sporforbindelsen blev afbrudt ca. 1948, og så blev det manglende træ i rækken plantet.  

Kornlageret blev efterhånden førende af dagligvarer m.m.  I 1962 kunne der stadig købes drænrør og petroleun i løs vægt.

Butikken er udvidet flere gange og har i dag både egen slagter og bageri. I farten husker jeg navne som HOKI - SUPER BEST og SPAR.

 

 

Borup.  Hovedgaden, set mod nord.   --    Juli 1967.   Foto: H.E. Pedersen..

Midt for den gamle købmandsgård lå indtil ca.1922 Borups vandtårn nr. 2, og iøvrigt meget nær varehuset på læssevejen.

 

 

Købmandsgaardens første udvidelse på “gårdspladsen”.   --   Juni 1970. Bemærk skiltet OCEKA

Foto: HEP.

 

Med et areal på 130 kvadratmeter tog butikken ved juletid i 2012 den sidste udvidelse i brug. Dermed var 
den sidste rest af “Gårdspladsen” bebygget.

Foto: HEP.

 

I 1988 var Købmandsgaarden både gul og rød. 

Købmandsgården.  Borup.   --     Foto:  H.E. Pedersen.   ^---v

Købmandsgården.  Borup.   --      Foto:  H.E. Pedersen.

 

Foto af det “jern” i nordgavlen hvorfra en hejseanordning betjente bl.a. godsvogne på det forhenværende sidespor (se nedenfor). 2006.

Jernet blev (endelig) fjernet i forbindelse med gavlens genopførelse efter en kort-slutningsbrand d. 16 april 2012.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2006.

Borup.  Hovedgaden, set mod nord.   --   5. august 2015.     . . . og sådan ser bygningen ud i dag.   

Den store udskiftning af bygningens tagbelægning, skyldes kortslutningsbranden i 2012. Bemærk den gamle sten "Købmandsgaarden"  for enden af bygningen.

 

Tuborgvej.

Denne optagelse er fra 1986, --og der findes stadig et skilt.
Foto: HEP.

 

 

 

 

 

 

 

På et tidspunkt ophængte kromanden den kendte Tuborgplakat ud mod den plørede vej.

Ifølge overleveringen var det årsagen til, at lokalbefolkningen efterhånden benævnte vejstumpen “Tuborgvej”.

I nyere tid vedtog kommunen at ophøje navnet til “Lov” og opsatte et vejskilt. Det var ingen god ide, for nu blev skiltet et samlerobjekt.

Der blev sat ca. 5 nye skilte op inden
kommunen opgav.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Plakat tegnet af Erik Henningsen   --->

 

 

Denne plørede vejstump -der senere blev til "Tuborgvej"- er fotograferet ca. 1920.  Fotografen har stået på DSB’s læssevej.  

Til venstre ses kroens hestestald fra 1877. Foran denne og altså ud mod Hovedgaden lå en vognvægt, som blev betjent af kroens staldkarl, der altså også var “Kgl Vejer og Måler”.  Vægten blev ofte anvendt til vejning af kreaturer, inden de skulle gennes over Hovedgaden for transport med DSB.  

Bag fotografen var der en læsserampe med læssemulighed både fra enden og fra siden.   I billedets højre side ses noget af Købmandsgaardens “grovvarelager”.

 

Det gamle, egentlige, varehus, som var tilsidst var tilholdssted for banekolonnen, ses her for enden af Tuborgvej. 
Januar 1969.  Foto:  H.E. Pedersen.

 

“Varehuset", hvortil der i de gode tider, ankom stykgodsvogne. DSB havde aftale med en lokal hestevognsejer,
om at køre godset det sidste stykke ud til modtagerne, som afregnede direkte til kusken.  Bygningen er revet ned 
for længst. Den eksisterende bygning -nord for stationsbygningen, og som apotekeren har lejet,*)  er altid benævnt
“Ilgodset”.

Fra min barndom (HEP) i Næstved husker jeg, at man også der havde en lokalitet benævnt "Ilgodset".

I rejsegodsindleveringen (i stationsbygningen) kunne sendes de såkaldte banepakker, også ofte benævnt “frimærkepakker”.

Det var tider.

 

Den anden side af Hovedgaden  (banesiden).

Akkurat sporfri lå Borup Kiosk for enden af perronen.   Dette luftfoto fra 1955 viser tydeligt, at man er igang med lægning af nye spor.  Kiosken blev nedrevet i 1971.

Foto: Skovbo Lokalarkiv.

Dette er da "Lige til modeljernbanen" -- ja, jeg tror endda, at jeg kender en modeljernbaneklub, hvor man ville sige: Den slags har man virkelig ikke - i virkeligheden,  --- og det har man så alligevel ! ! !

 

 

Den hyggelige overkørsel ved Lindevej blev nedlagt ca. 1951 som et første tiltag til stationens ombygning i forbindelse med overgang til fjernstyring.

 

"8-toget”  d. 30 maj 1964. 
Bemærk knægten der er kravlet op på stakittet (afløseren for den tidligere bom) for rigtigt at kunne se.

Foto: HEP.

Lokalgodstog Roskilde - Borup med Mo 1998 ved varehuset. .   --    7 august 1964.   I baggrunden ses læssevejens 
10 tons kran.   Helt til venstre anes enderampen.    Foto:  H.E. Pedersen. 

 

I 1923 var man udenfor Borup ved at rydde et areal til etablering af nogle husmandsbrug. Den viste kævle
stammer fra denne rydning og transporten er passende stoppet op ud for Købmandsgaarden, hvor det på 
et af skiltene fremgår, at her købes Huder og Skind. Med min (HEP) maskintekniske baggrund har jeg haft 
særlig opmærksomhed rettet på de ting der er placeret på jorden langs stakittet. Alt tyder på at det er rester 
fra det nedrevne vandtårn nr 2 !

Foto: Skovbo Lokalarkiv.

 

Det nye Apotek.

Borup Apotek er flyttet og måske blevet Danmarks længste med sine 42 meter ! ! !   Apoteket er flyttet ind i den af DSB nedlagte stationsbygning. Håndværkere har ryddet bygningen og al indmaden i bygningen udskiftet til sit nye formål.

Det også lykkedes apotekeren at få det gamle pakhus med i lejeaftalen. Det ellers var DSB's plan, at det skulle rives ned.

Borup Apotek.    Foto.  HEP.

 

 

Den gamle station / det nye apotek.

Borup station, vejfacaden, mens bygningen stadig var station -- omend en lukket station.  --   5. august  2015.

 

Borup  Apotek.

Dele af vejfacaden efter ombygningen til apotek.   --   April  2016.   Foto: HEP.   ^---vv

 

 . . . gavlen mod syd / køreretning mod Korsør.

 

Borup Apotek.   --   April 2016.   Foto:  HEP.   ^--vv

 

Gavlen mod nord/København før og efter at maskineriet er blevet afskærmet.

Borup Apotek.   --   April 2016.   Foto:  HEP.

 

 

 

Savværket.

Savværksforpagter Niels Nielsen fik i 1906 skøde på grunden og lod huset med butik opføre i 1910. 
I dag fremstår huset uden det skrå indgangsparti og har adressen Hovedgaden 11. 
Skovbo Lokalarkiv. 

 

Et måske nok så interessant luftfoto fra 1938 - 39.

Øverst ses Varehuset incl. vandkranen syd for. Den lange bygning genkendes som Købmandsgaarden. 
Nord for denne kan akkurat anes det skur, som havde med vognvægten at gøre.  Syd for Købmandsgaarden ses savværket.

Skovbo Lokalarkiv. 

 

 

Niels Nielsen ses stående helt til højre.   --   Optagelse fra 1889 - 90.        Skovbo Lokalarkiv. 

 

 

 

SEAS-trsfst. 98,  Borup.   --   2005.

SEAS-trsfst. 98, Borup.   --   7. december 2005.  Foto:  H.E. Pedersen.   ^---vv

 

 

 

SEAS-trsfst. 98, Borup.   --   7 december 2005.    Ca. 2013-14 var det slut og tårnet blev nedrevet.
Foto:  H.E. Pedersen.

 

Se mere om tårnets tidligere tilværelse på  Transformatorstationer (-tårne).  Borup, ca. 1/3-del nede på siden.

Tak til H.E. Pedersen (fotos og tekster).

Lige til modeljernbanen.

 

 

Svenstrup Gods.

 

 

 

 

"Hvad man ser fra Toget"  1906:

"Borup station.

T. h.  Hovedgaarden Svenstrup (omtrent 900 Tdr. L.), der oprindelig hørte til Antvorskov Kloster og derfor undertiden kaldes Brødre Svenstrup, kom senere under Kronen.  Rigsraad Jørgen Rosenkrantz, kendt fra Kristian IV´s Mindreaarighed, havde den en Tid i Forlening.  1666 købtes den af Ærkebisp Hans Svane, der spillede en vigtig Rolle ved Enevældens Indførelse, og 1751 af Krigsraad P. Johansen Neergaard, hvis Søn Jens Brun Neergaard overtog den i 1763.  Han var en meget virksom Godsejer, der øgede Jordegodset, ombyggede Hovedbygningen og satte flere betydelige  Foretagender i Gang.  Særlig drev han meget stærkt paa at faa Bønderne til at sætte Stengærder om Bymarkerne, hvad de for Resten ikke var meget villige til. Godset er siden forbleven i Familien Neergaards Eje, og danner nu med Skjoldnæsholm et Fideikommis *) 

Nuværende   Ejer Hofjægermester J. Wedel Neergaard." (1906 - evp-bem.)

 

 

 

 

 

 

 

 

Svenstrup. Frilagt mindesten i skoven syd for Hovedbygningen.   --   2007.   Foto:  HEP.

 

"Med sine 25 km2 er Svenstrup Gods et af de største godser på Sjælland, og drives i dag som moderne landbrugsvirksomhed, der dog gør en dyd ud af, at holde fast ved godsets stolte gamle traditioner. Svenstrup Gods har en lang historie bag sig og lige fra Frederik II byggede et jagthus på stedet, har det været et yndet udflugtsmål. De store skove og den gode jagt har tiltrukket flere danske konger gennem tiden, som har beæret godset med besøg og overnatning.

De smukke skove, de idylliske søer og parken, der omkranser hovedbygningen er alt sammen med til at gøre Svenstrup til et attraktivt sted, hvor man får en fornemmelse af, hvordan fortiden har taget sig ud hos en adelig familie og hvordan nutiden tager sig ud, når der skal drives skovbrug og landbrug på en god og forsvarlig måde.

Svenstrup forener på smuk vis en flot historie med en moderne nutid."

 

(Tekst "lånt" fra Godsets hjemmeside. http://svenstrup.dk/om-godset/ )

 

Svenstrup.  Snelandskab set fra syd.   --   18. december 1967.   Foto: HEP.

Indkørslen fra Borupvej.   1957 /  2015.

 

Samme motiv næsten 60 år senere.   --   2005.  Foto: HEP.

 

Svenstrup.  Parken øst for Hovedbygningen.   --   2005.  Foto: HEP.

 

Svenstrup.   Efterår ved Thepavillonen øst for Hovedbygningen.   --   2005.   Foto:  HEP.

 

')  Betydning:

Båndlagt formue, dvs. gods eller kapital, hvis afkast bruges til varigt underhold af en institution eller en bestemt gruppe personer.

 

 

 Skolestien.  

. . . og nu til noget helt andet, da det bostaveligt ligger langs med jernbanen:

“Skolestien”, ad hvilken skolebørnene fra Dyndet fik den mest direkte vej til Borup Skole.   

 

 

 

---