Egentlig var denne "Helligdags-ekstra" tiltænkt gårsdagen, d. 17. maj, som er Norges Nationaldag.  En større, hyggelig familiekomsammen satte dog en stopper for projektet. Her kunne jeg så vente et år, til næste 17. maj, men der er længe til, og hvem ved, hvordan verden ser ud til den tid. 

Derfor håber jeg, at man kan tilgive mig, at "siden kommer på " en dag for sent.

 - - -

Som jeg er underrettet, har denne "side" også læsere/seere i Oslo/Norge.  Mon ikke en eller to af disse besøgende kan hjælpe med nøjagtigere stedfæstelser og/eller supplerende oplysninger (og det skete så kun et par timere senere - se nedenfor).

Når vi nu ikke "må" have sporvogne i Danmark, må vi glæde os over de flotte, lyseblå vogne i f. eks. Göteborg eller -som her-  Oslo,
hvilken by vi besøgte som et jubilæumsarrangement i anledning Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm´s  40 års jubilæum i 2005.

 

Gammelt vogntog. Oslo Sporveier. Postkort, ca.1960.   ---   Et herligt syn.

 

  

Oslo Sporveier nr.70.    --   12. marts 2005. Foto: EVP. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Interiør: Foto. Henning Hansen.

Vogntypen, der er en god, gammel ”Oslotrikk”, blev anskaffet i store antal omkring første verdenskrig af begge de to daværende private sporvejsselskaber i det daværende Kristiania.   Vogn 70 blev bygget af Falkenried i Hamburg, med elektrisk udstyr fra Siemens-Schuckert og leveret til ”Grønntrikken” i 1913. Vognen var i ordinær drift til 1968 og blev siden brugt i mange år som arbejdsvogn.

 

Oslo Sporveier 121.  Linie 3 mod fra Sinsen til Skøyen i Stortingsgata ved Eidsvolls plass.   --   Juni 1959.  
Denne vogn er bevaret og nu udstillet på det norske sporvejsmuseum, Vognhall 5, i Majorstua, i Oslo. 

 

  

Oslo Sporvejer nr. 121 på Oslo´s sporvognsmuseum sammen med en tilsvarende bivogn / tilhenger nr. 634.
Sporvognsmuseet, Vognhall 5, Majorstua, Oslo.        12. marts 2005.

 

Farvebillederne er optaget på denne 40 års jubilæumsrejse med Sporvejshistorisk Selskab, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Vognene121-137 samt 156 og 157 blev bygget i årene 1922-25 ved at 19 ældre små motorvogne blev ombygget på selskabet Kristiania Sporveisselskab´s (KSS) *) eget værksted i Homansbyen. Vognkasserne blev forlænget med en meter, idet vognene fik helt nye bundrammer, lukkede platforme, nyt understel og nyt elektrisk udstyr således, at det i realiteten drejede sig om helt "nye" vogne. Denne ombygning forøgede siddepladsantallet fra 20 til 24. Vogn 121 var oprindelig nummereret 505, men i 1924 fik den sit blivende nummer, 121, og blev malet i normale Oslo-farver. I 1944 blev vognen beslaglagt af de tyske myndigheder med henblik på kørsel i München, men undervejs strandede den i Köln, hvor den blev indsat i driften dér. Her var den i drift til den blev beskadiget ved et bombeangreb i 1945. Vognen kom tilbage til Oslo i 1946, og blev repareret i 1950. Som eneste Oslo-vogn, fik den seks vinduer i kupéen. Vogntypen generelt blev udrangeret i 1966-67. Efter en årrække med udendørs opmagasinering trænger vognen til en større istandsættelse, inden den igen kan blive køreklar.

 

Bivogn nr. 634. 

De 34 vogne af denne type, nr. 601-34, er af fabrikat HaWa (Hannoversche Waggonfabrik) og bygget i årene 1921-24 for Kristiania Sporveisselskab. Vognene var de sidste, nyeste og største traditionelle bivogne som blev anskaffet af sporvejene i Oslo, heraf nr. 634 i 1924.
Da Oslo Sporveier overtog vognene, blev de ommalet fra KSS' grønne farver til Oslo Sporveiers blå og creme-gule design. Disse bivogne var også de første som blev leveret med skinnebremser. Alle vogne undtaget tre stykker var i drift til 1966-67, og nr. 634 blev udrangeret i 1967. Desværre måtte 634 hensættes under ugunstige forhold i en årrække før den fik plads inde, og må således gennemgå en større revision før den igen kan sættes i drift.

 

 

*) Her må det erindres, at Oslo indtil 1925 hed Kristiania, opkaldt efter den danske konge Christian IV. 

Oslo Sporveier  67 + 498.  Linie  mod Briskeby.   --   Juni 1959.    ^---v

Nr. 67 er leveret af Skabo i 1914 til Kristiania Sporveisselskab som nr. 502 . Elektrisk utstyr fra Siemens - Schuckert. Tilhørte serien 66 -102 (501 - 502, 68 - 100, 503 - 504) som blev leveret dels af Skabo og dels af Falkenried 1913-14.  De sidste blev udrangeret i 1968.
Her som ekstravogn til Briskeby, også i Stortingsgata.

 

Oslo Sporveier  498 + 67.   --   Juni 1959.
 
498 er bivogn til 67 og er også fotograferet i Stortingsgata.

498 blev leveret til Kristiania elektriske Sporvei i 1913 som nr. 348. Serien 487- 505. Vognene nr. 67 og nr. 498 tilhørte de såkaldte SS-vognene.

 

Oslo Sporveier 148 + 611 mod Sagene.  Oslo.   --   Juni 1959.    ^---v 

Bivognene 148 og 611 er begge på Stortorvet i linje 5 Majorstua - Frogner - Sagene.  Begge er af type HaWa leveret 1922-24. Motorvognene havde nummer 138 - 154 (522 - 538) og 601 - 634 (samme nummer hos KSS).
Elektrisk utstyr Siemens - Schuckert. Typen udrangeret 1966-67.

 

Oslo Sporveier 611 + 148. Oslo. Juni 1959. 

 

 

Oslo Sporvejer biviogn/tilhenger nr. 647.   --   12. marts 2005.

 

Bivogn nr. 647.

Desværre havde man ikke bevaret en bivogn, der typemæssigt svarede til den bevarede motorvogn nr. 70.
I anledning 100-årsjubilæet i 1994 så Oslo Sporveier sig derfor nødsaget til at rekonstruere en sådan vogn, baseret på en gammel motorvogn, som man havde bevaret flere dubletter af. Rekonstruktionen blev udført i 1993 i sporvejens daværende værksted i Sagene. De "ægte" bivogne af tilsvarende type var nummereret op til nr. 646. Man valgte derfor nummer 647 til denne nyskabning. "Råmaterialet" var motorvogn 71, leveret fra Falkenried til Grønntrikken i 1913. 

 

Oslo Sporveier 187, en såkaldt "Gullfisk"   --   .Juni 1959.

Bemærk bagklappen til "bagagerummet"   Som danskere, var vi flere på SHS-turen, der undrede os:  Bagagerum på en sporvogn,    -- til hvad ???    Til passagerernes ski i vinterhalvåret (se foto nedenfor).

Motorvogn nr. 187

Blev leveret til Oslo Sporveier i 1938 og sat i drift i februar 1939 på Østensjø-Bærumsbanen. Serien 184 - 203 blev leveret af Strømmens Værksted og Metropolitan-Vickers med ELIN motorer.  Multippelkørbare indbyrdes. Typebetegnelse B1 hos Bærumsbanen. Typen blev udrangeret 1976 - 85.  Dette er en af "Gullfiskene".  Også denne er i Stortingsgata.

 

  

Oslo Sporvejer.  Postkort købt 1946-47 . . .  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  . . . . . . Oslo Sporvejer 163,12. marts 2005.
Til venstre ses bagenden af bivogn nr. 513 og til højre ”Gullfisk” nr. 179.

 

Ekebergbanen 1015. Oslo.   --   Juni1959.

1015 er fotograferet på Stortorvet i Oslo. Tilhører Ekebergbanen som dengang kørte mellem Stortorvet og Ljabru.
Nummesreien 1013 - 1016 er leveret af Skabo og Siemens i 1932.  Typen blev udrangeret 1974.

 

 

Oslo Sporveier  242.  Linie 6 mod Etterstad. Oslo.   --   Juni 1959.

Nr. 242 ses her på Kirkeveien ved Middelthunsgade ("Frogner stadion") på linje 2/6.  Typen kaldes sædvanligvis for "Høkavogn" (nr. serie 204 - 253).  Leveret 1952-53 og 1957-58. Udrangeret 1997. 

 

---

 

Tak til:

Bjørn Andersen / Tom-Arne Nygaard, Oslo, for hurtige supplerende oplysninger (blå tekster)

 

I øvrigt ser jeg dette lille indlæg som et godt eksempel på nogle fotos, der ikke har nogen sammenhæng med noget af det øvrige indhold på "siden"/"siderne", og som derfor ellers er "uanvendeligt".  Billederne er optaget på en kort rejse til Norge/Oslo i en ganske anden anledning, men med kort mulighed for optagelse af enkelte fotos.

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Oslo Sporveier 203.   --   26. juli 2014.

Bygget:             1953 af HØKA
Længde:           15,0 m
Bredde:             2,5 m
Motorer:            4 stk. Hägglund MBL á 45 kW
Siddepladser:   36
Ståpladser:       66
Ex. OS 263, ex. OS 222
Udtaget:            2000
Overtaget af Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i 2000.   Her tilbringer den nu sin alderdom.

 

 

 

Tur til Oslo Sporveier  --  2005.

I februar 1990 havde Sporvejshistorisk Selskab 25 års jubilæum, og arrangerede i den anledning en jubilæumsrejse til Oslo.

Desværre var jeg ikke selv med dengang, men , , ,

I februar 2005 havde selskabet så 40 års jubilæum, og arrangerede en tilsvarende tur. Det var min første tur med selskabet, men hvilken tur / rejse, og det er blevet til mange rejser siden.  Virkelig fine rejser mod nord og syd, korte og lange rejser.

 

I 1946 var jeg i Oslo ca. 14 dage i skolesommerferien, også en uforglemmelig rejse. Under opholdet i Oslo købte en lille træmodel af en "Oslo-trik."   Den ville jeg utrolig gerne gense - i 1:1-udgave, hvis der var bevaret en af netop den type på det norske sporvejsmuseum. 

Oslo-trikken købt som træmodel i Oslo i 1946.  Trods eftersøgninger er det kun lykkedes mig at finde frem til endnu een anden model - utroligt nok også her i Stor-københavn.  To modeller i Danmark --- ingen i Norge ! ! ! ???

 

Turen rundt i Oslo begyndte på deres museum, der ligger midt i byen, i en af de gamle remiser.  Der var bevaret et vogntog af typen, men desværre var den ikke færdigrestaureret, og var derfor totalt "indemuret" mellem de andre bevarede, men henstående vogne. Der var ikke stort mere plads mellem vognrækkerne, end at man lige netop kunne gå "retvendt" mellem vognrækkerne, så præmiefotos, var der ikke "plads" til.

Forespørgseler i museets salgskiosk, hos det kørende personale på vor sær-sporvogn og hos det norske sporvejsmuseum har vist, at modellerne tilsyneladende er ganske ukendte i Norge ! ! !

Modellernes "historie" er nævnt nogle gange, og skal indtil videre ikke gentages her.

 

Modellernes forlæg:

 

Oslo Sporvejer nr. 121.   --   12. marts 2005.

 

 . .

Oslo Sporvejer nr. 634.   --   12. marts 2005.

 

 

 - o -

 

 

 

Oslo Sporvejer.   2005.

 

Som nævnt (17.5.) stammer fotografierne fra en rejse med SHS - Sporvejshistorisk Selskab/Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm til Oslo i året 2005.  Denne dags "udflugt" begyndte i en af Oslo Sporvejers gamle remiser, "Vognhall 5", midt i Oslo.

Var der ikke så god lejlighed til at fotografere indendørs i remisen, "Vognhall 5" (17.5.), så blev der til gengæld meget bedre mulighed, efter nogle hundrede meters gang til Kirkevejen, hvor dagens særkørsel i "egen vogn" skulle tage sin begyndelse. 

Pudsigt nok mødte jeg her den moderne Oslo-sporvogn med nummeret 121.

Oslo Sporvejer nr. 121 v. Majorstua.   --   12. marts 2005.    

Det var lige på det sidste, at jeg fik fotograferet den, men den blev klaret.

 
Ved Kirkevejen kunne vi stige op i de to sporvogne, der indgik i dagens arrangement, en utrolig flot restaureret nr. 70 og en tilsvarende flot ”almindelig” driftsvogn nr. 106, en såkaldt 2-led-trikk SL79, der skulle bringe os rundt i Oslo´s gader.

 

  

Oslo Sporveier nr.70.    --   12. marts 2005. Foto: EVP. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Interiør:  Foto: Henning Hansen.

 

Motorvogn nr. 70. 

Vogntypen, der er en god, gammel ”Oslotrikk”, blev anskaffet i store antal omkring første verdenskrig af begge de to daværende private sporvejsselskaber i det daværende Kristiania.   Vogn 70 blev bygget af Falkenried i Hamburg, med elektrisk udstyr fra Siemens-Schuckert og leveret til ”Grønntrikken” i 1913. Vognen var i ordinær drift til 1968 og blev siden brugt i mange år som arbejdsvogn.
Vognen blev totalrestaureret til 100-årsjubilæet for Oslo´s elektriske sporvejsdrift i 1994. Farver og udstyr svarer til det, som var sporvejens standard i årene omkring 1950.  
Hvor vi i Danmark benyttede træsæder eller læderbetræk, er her benyttet ” Rotting" / bast, dvs. det samme som man anvender i kurvestole. 

Oslo Sporvejer nr. 106.   --   12. marts 2005.

2-led-trikk SL79 nr. 106:
Forkortelsen SL79 står for ”Sporvogn Ledd, bestilt i 1979”.  Oslo Sporveje har 40 stk. af disse, som er leveret i 2 serier. De første 25, (serie 1) nr. 101 - 125, blev sat i drift i 1982 og 1983, de næste 15, (serie 2) nr. 126 - 140 blev sat i drift i 1989 og 1990. De 10 første (101-110) er bygget af Duewag i Düsseldorf, de øvrige på licens hos ABB Strømmen (i dag Bombardier).

  

Selvom det var lørdag formiddag blev der kørt ”friskt” til i de snævre gader i Oslo´s indre bydel, hvor også ”den gamle” nr. 70 klarede sig fint. 

Ikke alene ser (så) de godt ud, sporvognene, men de var også behagelige at køre i, behagelige accelerationer,

"rimelig høj" hastighed i de snævre gader og endelig behagelige opbremsninger. Fra bustrafikken i København er man jo vant til den recept, som vi husker fra Ulf Pilgårds gamle, men stadig aktuelle, monolog: ”Kursus for Københavns Sporvejes buschauffører”, …”Fuld gas og bremsen i, --fuld gas og bremsen i”.

Og så skulle det endda -ifølge nogle avisreferater- fremgå af en dansk- planredegørelse, at sporvognene i Oslo skulle være tre gange så farlige som bilerne, når det gælder færdselsuheld, og at der i Göteborg over en tiårig periode er dræbt lige så mange mennesker i forbindelse med sporvognsulykker, som i den almindelige biltrafik ! ! !

For mig -som gammel københavner- var det imidlertid en herlig tur. Her behøvede man ikke at tænke sig til at køre i sporvogn. Selv en blind kunne føle det med sin stok, og resten kunne han høre sig til. Måske er denne tandhjulsstøj, som vognen frembragte, ikke sød musik i en rigtig sporvognsmands ører -jeg ved det ikke- men for mig bibragte det mange erindringer fra omkring 30 års sporvognskørsel i København.

Oslo Sporvejer,  Remisen i Grefsen.  Farvel til nr. 70 og nr. 106 og goddag til nr. 158.    --   12. marts 2005. 

Ved Grefsen remise skulle vi desværre tage afsked med nr. 70, men ved siden af stod endnu en flot repræsentant for de norske sporvogne i form af en moderne 3-ledvogn type SL 95.

Med dette vogntog fortsatte turen rundt i byens snævre gader, på kanten af Oslo´s omgivende fjeldknolde, og på dele af turen med den flotteste udsigt ud over den indre del af Oslofjorden. ”Vort skib” det enormt store -må man nok sige- ”Pearl of Scandinavia”, lå der nede i havnen, og lignede et af de små modelskibe, som vi -som modeljernbaneentusiaster- ofte har liggende på anlægget derhjemme.

Oslo Sporvejer nr.158 v. Holtet.   --   2. marts 2005.

Ledvogn type SL95  --  nr 158.
Forkortelsen SL95 står for ”Sporvogn Ledd, bestilt i 1995”. Oslo Sporveje har 32 af disse ”trikkene”, som er bygget i Italien af Ansaldo/Firema (nu Ansaldobreda). De nye sporvogne er to-retningsvogne (der har førerplads i begge ender), og er 33 meter lange. Hver vogn er udstyret med fire to-akslede bogier med træk på alle aksler. Motorerne er asynkronmotorer og yder til sammen 840kW (ca. 1120 HK). Tre af fire døre i hver retning har lavgulvs indstigning, og ca. 50% af gulvarelalet er lavgulv. Indstigningshøjden er kun 350 mm. Denne vogntype har væsentlig bedre komfort end de andre ”trikker” i Oslo, og er bl.a. udstyret med aircondition.

 

Hvor vi i Danmark kun har haft et enkelt forsøg med totalreklame på vore sporvogne -de legendariske IRMA-vogne (omend dette forsøg blev gennemført af to gange og med to forskellige motorvogne)-, har man i Oslo et større antal totalreklamevogne.

SL79-vogne i totalreklame-bemaling.

Oslo Sporvejer nr. 115.   --   12. marts 2005.

 

Oslo Sporvejer nr. 111 i Grefsen remise.   --   12. marts 2005.

 

Oslo Sporvejer nr. 134 i Holtet remise.   --   12. marts 2005.

 

Skulle nogen blandt læserne have lyst til yderligere studier af norske sporvogne, kan jeg henvise til Lokaltrafikkhistorisk forenings hjemmeside:   http://www.ltf.no/vognpark/oversikt.htm  hvor der er mange andre gode fotografier af / fra Oslos forskellige sporvogne såvel som lokalbaner.

 

Tak til

Bjørn Andersen og Tom-Arne Nygaard, LTF, Oslo, for bistand ved denne artikel (de blå tekster).

 

Og skulle nogen have lyst til at komme med på en eventuel næste tur til Oslo, er jeg sikker på, at  Sporvejshistorisk Selskab: ( http://www.sporvejsmuseet.dk/ ) gerne modtager dem som medlemmer allerede nu.

 

 

 - o -

 

---