Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:
Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! ! Skulle man alligevel "falde over" evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".
Jeg finder det ganske utroligt, at nogle ikke kan holde "nallerne" væk fra andres private hjemmesider (uden at spørge først - uden at angive hvem / hvor man har dem fra). Går de også sådan og "smårapser" i grønthandlerens fortovsudstilling, bare fordi det er muligt, og mens grønthandleren ekspederer en anden kunde og dermed ser den anden vej ? ? ? ! ! ! *)
Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning. Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn). Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere. Spørg, -hvis der er tvivl.
Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde. Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.
Ved kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.
Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid.
Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 
DSB.
Stationer -foreløbig- uden at være optaget på andre sider:
Borup.
Borup st. u. ombygning. -- 1957.
Ms-lyntog u. udkørsel mod København. <--- Borup. -- Sommer 1957.
Næppe nogen vil beskylde dette foto for at være et præmiefoto, underbelyst, elendige farver og en anelse uskarpt.
Ja, -men er der da slet ikke noget godt at sige om det ??? Johhh. Man kan da se (næsten høre), at stakittet råber "GORI". Det var "godtnok" ikke opfundet endnu, --men hvid maling var.
Nok så interessant er imidlertid udkørselssignalet, der ses over lyntoget. Allerede i 1944 (da signalreglementet af 1944 blev udsendt) var signalet optaget bagest, under "Signalformer, der efterhånden bortfalder". Signal 202. "Kør" Udkørsel tilladt fra Togvejssporet længst til højre" (Her skriver vi 1957.)
Billederne er optaget under Borups stations store ombygning i / omkring 1957.
Stationen blev her ombygget til at have midtliggende overhalingsspor samt nyt sikringsanlæg m. bl. a. daglyssignaler i st. for de gamle vingesignaler.
Forarbejderne til den ny (og nuværende) perronundergang er godt begyndt . . .
(se også nedenfor).
MB-lyntog mod København. Borup. Sommer 1957.
"Søren" (? - stationeret i Signaltjenesten, Ringsted.)
Borup station u. ombygning. -- 1957.
Bemærk "kassen" Søren sidder på. Det er ikke en kasse, men hans værktøjstaske - de havde alle en stor kraftig lædertaske til deres værktøj, så de -når de blev sendt til andre stationer end hjemstedsstationen. Mange af "signalfolkene" havde også udleveret en noget større trækasse, til at bære -over skulderen- i en kraftig læderrem.
Når de kom til en anden station, var det altid / oftest med toget, så man "smuttede ikke bare lige ud i bilen" efter det man stod og manglede. ALT skulle medbringes hjemmefra.
Bemærk også trådtrækket / trådene til mastesignalerne og den store trådstrammer, der synes at have udspillet sin rolle.
Brande.
B = Brande
E = Ejstrupholm
T = Thyregod
RM = Rask Mølle
H = Horsens
Brande og Horsens Vestbaner, som næsten "omkransede" stationen.
Det høje, flotte vandtårn i Brande.
Tårnet blev opført i 1914 ved maskindepotet i Brande.
Jysk-fynsk tårn af bred type. Svagt konisk højt, rundt tårn med bredt, tolvkantet, træbeklædt beholderhus, med højt pyra- midetag.
Indtil årene efter 2. verdenskrig var beholderhuset forsynet med "pyntelister" øverst og nederst på beholderens træbeklædning.
Tårnet blev både "nedlagt" og nedrevet i 1971.
Se Morten Flindt Larsens beskrivelser af DSB´s vandtårne: "Statsbanernes vandforsyning af damplokomotiver" i årsskriftet for Danmarks Jernbanemuseum, "Tog i Tiden", 2008, 2009 og 2010.
Alle fotos: 14. januar 1962. v--->
DSB J 1 foran remisen i Brande.
Person- og blandettogsmaskiner for lette baner, tegnet af Otto Busse og bygget hos Borsig,Tyskland og Nohab, Sverige i årene 1886-93. Vægt 20-23 t + tender 12-15 t. Kedeltryk. 10 atm. Et antal af disse maskiner blev i 1920´erne forsynet med overheder, hvorved der fremkom et lokomotiv, der var fortrinligt egnet til sidebaner med let spor, og som udmærkede sig ved et meget lille brændselsforbrug.
Efter ombygningen kørte J-maskinerne først de lette avistog Nyborg-Strib, senere lokaltogene Slagelse-Næstved og Slagelse-Kalundborg, Dalmose-Skælskør indtil 1936 og Sorø-Vedde 1927-33. De sidste år af deres levetid kørte de på banen Tommerup-Assens og på Himmerlandsbanerne. Nr. 15 blev allerede 6 år efter ombygningen udrangeret. Da 2. verdenskrig brød ud i 1939, var 5 af dem allerede ophugget, men nu blev der der atter brug for disse maskiner, og 13 af de resterende 15 fik trykluftudrustning og trykluftbremse.
J 1 blev i 1954 udrangeret, hensat og overdraget til Jernbanemuseet.
HV L 106 foran DJK-særtoget. Brande.
Henschel & Sohn, 1928 som HV 2. Omlitreret i 1953: L 106, og i 1962 til HOJ 406. 1968 solgt til VBV, men hensat 2006.
Maskinen, som nu er "tilbage-litreret" til HV 2, eksisterer stadig, ikke i bedste velgående, men dog i hel stand. Den er hensat i VBV´s store vognhal, med henblik på restaurering. Denne restaurering er dog så bekostelig, så man har oprettet en særlig konto, hvorpå der hvert år bliver hensat en del af billetindtægterne, til formålet.
"Desværre mangler vi en rig onkel", som man siger, fra foreningen.
- o -
Den gamle hedeby Brande i Midtjylland blev stationsby i 1914 og fik sin opblomstring i forbindelse med jernbanen. I 1916 var indbyggertaller 1.202 og var blevet fordoblet siden 1911. Brande har i vore dage næsten 7000 indbyggere (2011)
Jernbanen, der kom til byen i 1914 var del-strækningen Give-Holstebro (Vejle -Struer) og i 1917 kom strækningen Grindsted-Brande til, og denne strækning videreførtes til Funder i 1920 (som en del af den senere "skæve bane": Bramminge-Laurbjerg [Langå-Randers]). Denne "skæve bane" blev dog (undtaget Bramminge-Grindsted) nedlagt igen d. 23. maj 1971.
Omkring 2. verdenskrig var Brande by centrum for brunkulsproduktion ikke mindst fra de nærliggende Søby Brunkulslejer.
---
Jfr. det ovenstående er Brande således et godt eksempel på det, der betegnes som en "ægte" stationsby, i modsætning til de tilsvarende "uægte" af slagsen. Forskellen er, at de ægte stationsbyer er "ingenting" eller en ganske lille bebyggelse, hvor jernbanen får en station, og en større by herefter opstår. Dette i modsætning til de uægte stationsbyer, hvor der allerede ved banens anlæg er en større by, som måske nok bliver endnu større, --den er dog "uægte" ! ! !
( Se i øvrigt den utroligt interessante / flotte hjemmeside http://www.lgbertelsen.dk/cykelture/banestier/banesti_skaev_bane.pdf om "Den skæve bane" / Grindsted-Funder som natursti.)
-o-
Indrømmet - disse lokomotiver kan allerede ses på mine "side": "Skrotbunken", DSB. men kun i nogle meget mindre gengivelser, hvilket forhåbentlig retfærdiggør, at de bringes her i en noget større gengivelse. Til gengæld får læserne så alle seks fotos på een gang.
Tre K-maskiner.
DSB K 5xx. Brande. -- 14. januar 1962.
DSB K 511. Brande. 14. januar 1962.
DSB K 599. Brande. -- 14. januar 1962.
Bemærk den lille kulvogn bag lokomotivet. Denne var beregnet til at blive fyldt med kul (skovlet op med håndkraft), hvorefter lokomotivet -ved hjælp af en wire og en kran- trak vognen op således, at den kunne anbringes lige over tenderen, og tømmes der.
To Hs´ere.
DSB. Hs 406. Brande. -- 14. januar 1962.
DSB Hs 422. Brande. -- 14. januar 1962.
En F´er ("F-gris").
DSB F 450. Brande. -- 14. januar 1962.
Flere oplysninger -- f. eks:
"Odin og Roeskilde". Dansk Lokomotivmandsforening. 1952. (Bibliotekssag )
"The locomotives of the Danish State Railways". Will. Bay, ca. 1962. -- " --
jernbanen.dk: http://www.jernbanen.dk/damp.php?selskab=1&litra=J&typenr=2
"Danske privatbaners damplokomotiver". Will. Bay. 1966. (Bibliotekssag: )
jernbanen.dk: http://www.jernbanen.dk/pbane_main.php?s=148&g=d
Det høje, flotte vandtårn i Brande.
Tårnet blev opført i 1914 ved maskindepotet i Brande.
Jysk-fynsk tårn af bred type. Svagt konisk højt, rundt tårn med bredt, tolvkantet, træbeklædt beholderhus, med højt pyra- midetag.
Indtil årene efter 2. verdenskrig var beholderhuset forsynet med "pyntelister" øverst og nederst på beholderens træbeklædning.
Tårnet blev både "nedlagt" og nedrevet i 1971.
Se Morten Flindt Larsens beskrivelser af DSB´s vandtårne: "Statsbanernes vandforsyning af damplokomotiver" i årsskriftet for Danmarks Jernbanemuseum, "Tog i Tiden", 2008, 2009 og 2010.
Alle fotos: 14. januar 1962. v--->
DSB J 1 foran remisen i Brande.
Person- og blandettogsmaskiner for lette baner, tegnet af Otto Busse og bygget hos Borsig,Tyskland og Nohab, Sverige i årene 1886-93. Vægt 20-23 t + tender 12-15 t. Kedeltryk. 10 atm. Et antal af disse maskiner blev i 1920´erne forsynet med overheder, hvorved der fremkom et lokomotiv, der var fortrinligt egnet til sidebaner med let spor, og som udmærkede sig ved et meget lille brændselsforbrug.
Efter ombygningen kørte J-maskinerne først de lette avistog Nyborg-Strib, senere lokaltogene Slagelse-Næstved og Slagelse-Kalundborg, Dalmose-Skælskør indtil 1936 og Sorø-Vedde 1927-33. De sidste år af deres levetid kørte de på banen Tommerup-Assens og på Himmerlandsbanerne. Nr. 15 blev allerede 6 år efter ombygningen udrangeret. Da 2. verdenskrig brød ud i 1939, var 5 af dem allerede ophugget, men nu blev der der atter brug for disse maskiner, og 13 af de resterende 15 fik trykluftudrustning og trykluftbremse.
J 1 blev i 1954 udrangeret, hensat og overdraget til Jernbanemuseet.
HV L 106 foran DJK-særtoget. Brande.
Henschel & Sohn, 1928 som HV 2. Omlitreret i 1953: L 106, og i 1962 til HOJ 406. 1968 solgt til VBV, men hensat 2006.
Maskinen, som nu er "tilbage-litreret" til HV 2, eksisterer stadig, ikke i bedste velgående, men dog i hel stand. Den er hensat i VBV´s store vognhal, med henblik på restaurering. Denne restaurering er dog så bekostelig, så man har oprettet en særlig konto, hvorpå der hvert år bliver hensat en del af billetindtægterne, til formålet.
"Desværre mangler vi en rig onkel", som man siger, fra foreningen.
- o -
Den gamle hedeby Brande i Midtjylland blev stationsby i 1914 og fik sin opblomstring i forbindelse med jernbanen. I 1916 var indbyggertaller 1.202 og var blevet fordoblet siden 1911. Brande har i vore dage næsten 7000 indbyggere (2011)
Jernbanen, der kom til byen i 1914 var del-strækningen Give-Holstebro (Vejle -Struer) og i 1917 kom strækningen Grindsted-Brande til, og denne strækning videreførtes til Funder i 1920 (som en del af den senere "skæve bane": Bramminge-Laurbjerg [Langå-Randers]). Denne "skæve bane" blev dog (undtaget Bramminge-Grindsted) nedlagt igen d. 23. maj 1971.
Omkring 2. verdenskrig var Brande by centrum for brunkulsproduktion ikke mindst fra de nærliggende Søby Brunkulslejer.
---
Jfr. det ovenstående er Brande således et godt eksempel på det, der betegnes som en "ægte" stationsby, i modsætning til de tilsvarende "uægte" af slagsen. Forskellen er, at de ægte stationsbyer er "ingenting" eller en ganske lille bebyggelse, hvor jernbanen får en station, og en større by herefter opstår. Dette i modsætning til de uægte stationsbyer, hvor der allerede ved banens anlæg er en større by, som måske nok bliver endnu større, --den er dog "uægte" ! ! !
( Se i øvrigt den utroligt interessante / flotte hjemmesidehttp://www.lgbertelsen.dk/cykelture/banestier/banesti_skaev_bane.pdf om "Den skæve bane" / Grindsted-Funder som natursti.)
- o -
- - -
Dybbølsbro trb -- 1972.
Dybbølsbros nye, nyopsatte st.skilt (ny typografi og netop monteret). -- 13. oktober 1972. ^---v
- - - (og dér i baggrunden ligger det gamle skilt "henslængt" --- Således forgår alverdens herlighed )
Ny type læskur. Dybbølsbro trb. -- August 1972. ^---v
- - -
Ny type læskur. Dybbølsbro. -- August 1972. ---^
"Lige til modeljernbanen" -- Det var da -i sin tid- også til det formål. at billederne blev optaget.
2. generations S-tog som prøvetog. Dybbølsbro trb. -- August 1972.
(Bemærk det midlertidige læskur af "Champignon-type" mellem de nyopstillede vente-bygninger.
- - -
Ejstrupholm.
(Endestation for den nordlige gren af Horsens Vestbaner (Horsens-Rask Mølle-Ejstrupholm).
E = Ejstrupholm
T = Thyregod
RM = Rask Mølle
H = Horsens
Også denne dag, 16. februar 1962, -og især natten forud- var det kraftig storm. Turen fra Horsens om morgenen og formiddagen forløb ganske som dagen før. Vi blev igen mødt af motorføreren, der på perronen i Horsens kunne oplyse, at der ikke var telefonforbindelse til Ejstrupholm, så der måtte ventes væltede træ(er) på strækningen.
Denne dag slog det da heller ikke fejl. I en lille skov -jeg husker ikke lige hvor - skrev det ikke dengang- lå der ganske rigtigt et grantræ over sporet. Da vi vidste besked, farten var vel heller ikke stor, var der ingen fare på færde. Vi kunne holde stille og roligt, og da føreren (ret forstået) havde ekstra mandskab med, gik vi igang med at slæbe træet væk (samtidig med, at jeg ind i mellem smalfilmede lidt med det dengang moderne 8mm smalfilm [dobbelt-8]). Træet blev flyttet, og vi kunne fortsætte.
Jeg husker ikke, hvordan og hvad vi spiste, men der var ingen kokke, der skulle forsøge sig som beskrevet under "23.2." -desværre.
DSB. Ejstrupholm. -- 16. februar 1962. ^---v
Desværre er de to fotos næsten ens - det havde været bedre med et foto fra hver ende af stationen, -men desværre.
- o -
Esbjerg.
Den store station:
Egentlig var der ikke nogen særlig grund til foto-optagelserne. -- En jernbanerejse med togskifte i Esbjerg, på vej til en -som jeg husker det- DJK-sættogsudflugt til den nedlæggelsesramte Varde-Grindsted Jernbane. Ventetiden skulle gå med noget, og fotografiapparatet lå i tasken. Desværre havde jeg problemer med apparatet, så de fotos jeg tog af andre emner på stationen, blev ikke til noget.
Heldigvis gik det ikke ud over hverken VGJ-fotografierne, eller fotografierne fra en "bonus-tur", dvs. en hurtig efterfølgende biltur langs Varde-Nørre Nebel Jernbane. (VNJ), der forløb helt uden problemer.
Esbjerg station -- 18. marts 1972. ^---v
Stationen -ikke bygningen- blev åbnet i 1874, samtidig med anlægget af Esbjerg Havn. Stationsbygningen -som stadig i brug- er tegnet af DSB´s overarkitekt Heinrich Wenck, og den blev indviet i 1904.
Gedser.
Sidste Ms-lyntog til Berlin ankommet til Gedser. -- 29. september 1973. ^---v
Den enlige / de få rejsende til Gedser har forladt toget og stationen. Toget skal nu rangeres ombord på færgen . . .
. . .
- - -
Hvad mon Tolderne er ved at finde ud af hér ??? Gedser. -- 29. september 1973.
Lyntoget er på vej til Berlin Ostbhf. for sidste gang.
Vandtårne i Gedser.
DSB MH 385. Gedser. -- 29-30.1973. ^---v
. . . men her må også bemærkes det gamle firkantede remisevandtårn ---^ og det herlige runde vandtårn på fotografiet herunder ---v).
Om disse tårne skriver Morten Flindt Larsen i årsskriftet for DANMARKS JERNBANEMUSEUM, "Tog i tiden 2010":
"Andre idéer skulle også afprøves, blandt andet pasticher over romantiske runde borgtårne i Gedser (1906) og Nyborg H (ca. 1907). Borgtårne var på den tid en meget yndet inspirationskilde blandt arkitekter, ikke mindst når det drejede sig om vandtårne, hvilket kan ses i en del byer endnu i dag, selv om mange tårne er revet ned i årenes løb.
Vandtårnet ved Gedser-remiserne er lavere og mere bastant end Nyborg-tårnet og er en sær makker til det ældre remisevandtårn af sjællandsk type (se artiklens 1. del. (2008 - evp-bem.))"
Sidste Ms-lyntog (Ms 401-Aa 431-Ms 402) på vej mod Berlin. Gedser. -- 29. september 1973. 
. . . . . . . 
- - -
. . . . 
. . . på vej til Warnemünde.
- o -
Gørlev station.
DSB. Gørlev station. -- 15. maj 1960. . . . ^---v
. . . vejfacaden. -- 15. maj 1960.
- o -
Haderslev Amtsbanegård, 1960.
Medens Haderslev statsbanegård havde et noget trist udseende, var Haderslev Amtsbanegårds arkitektur mere festlig og præget af den preussisk arkitektur, som også prægede flere af de andre amtsbanestationer.
Den blev opført i 1899 som hovedstation for Haderslev Amts Jernbaner. Da et par af disse baner var blevet nedlagt, førte Statsbanerne fra 1934 sine persontog til Amtsbanegården, der således blev endestation for for strækningen Vojens-Haderslev.
Stationen var dog stadig hovedstation for amtsbanerne og disses rutebiler frem til nedlæggelsen af de sidste amtsbaner i 1939.
Først i 1940’erne skiftede amtsbanegården hos statsbanerne navn til ”Haderslev Bystation”.
Haderslev Amtsbanegaard ca. 19xx.
To HAJ-motorvogne, M 81 og 82 på Haderslev Amtsbanegård, ca. 1938. ---^
Foto: J. Steffensen.
Sammenlign foto med nedenstående foto. Samme billedvinkel, men 22 år senere. Stationsterrainet er bebygget og tilbage er kun et godsspor mod havnen ! ! ! ---v
Den gamle stationsbygning og sporet, set mod vest / Vojens.
26. september 1960.
Da man -af trafikale grunde- ønskede et nyt holdested, indrettedes i 1950 et billetsalgssted ved den stærkt trafikerede Nørregade, og billetsalgsstedet overtog navnet ”Haderslev Bystation”.
Amtsbanegården som den så ud d. 26. september 1960. ^---v
Da Statsbanerne/DSB havde forladt Amtsbanegården i 1950, fortsatte den som rutebilstation.
D. 1. november 1961 indviedes Haderslevs nye rutebilstation ved Nørregade som erstatning for den gamle amtsbanegård på Jomfrustien. Herefter blev banegården i 1962 nedrevet –med meget besvær.
To år senere, i 1962, var det hele forbi ! ! !
- o -
Havrebjerg. -- 1989.
VLTJ SM 16. Havrebjerg, med Høng bagude (t.v.) og Slagelse forude (t.h.). -- 21. maj 1989.
- o -
Hjørring.
Hjørring station. -- 17. august 1963. ^---v
. . .
Mx 1034 under indkørsel fra Aalborg. -- 17. august 1963.
- o -
- o -
Hvidovre -- 1972.
Fjerntrafik-tog mod København. Hvidovre. -- Maj 1972.
Ny type læskur. Hvidovre. Maj. 1972.
- o -
Kvissel
Fra en af "siden" s læsere, Corty Causer, har jeg modtaget nedenstående to fotos -
%20sommer%202002.Foto.Corty%20Causer.jpg)
Kvissel station (Brovej-broen i baggrunden), sommer 2002. Foto: Corty Causer.
%20sommer%202002.Foto.Corty%20Causer.jpg)
Kvissel station, set fra Brovej (broen), sommer 2002. Foto: Corty Causer.
Tak til Corty Causer.
- o -
Limfjordsbroen.
Fra en af "siden" s læsere, Corty Causer, har jeg modtaget nedenstående fotos.
Limfjordsbroen, sommer 2002. Foto: Corty Causer.
- o -
Maskindepot Nyborg.
DSB F 662. Mdt. Nyborg. -- 28. maj 1961.
DSB R 936. Mdt. Nyborg. -- 28. maj 1961. ^---v
DSB Za 503811. Nyborg. -- 28. maj 1961.
DSB F 651 på "skiven". Maskindepot Nyborg. -- 28. maj 1961.
JFJ F 2804.
Scandia, Randers. 1865.
Omlitr. 1893 fra JFJ F 2804 til DSB QA 2804.
Fra 1924 kun til lokale transporter mellem Tinglev og Padborg.
Fra 1929 kun til lokale transporter på Nyborg station.
Fra 1934 kun til lokale transporter på Vejle station.
Oml. 1941 til QA 22804.
Oml. 1949 fra QA 22804 til QA 23019.
Udr. 1954 og overdraget til Jernbanemuseet som JFJ F 2804.
(Se mere på www.jernbanen.dk)
JFJ F 2804. Nyborg. -- 28. maj 1961.
- o -
Nyborg havn Storebælt, og D/F Christian IX -- Februar 1964.
Ankomst til Nyborg.
- - -
- - -
- - -
D/F Christian IX, Nyborg havn. -- Februar 1964.
Nykøbing F.
- - -
DSB Mo 1951 + CL, tog nr. 142, kl. 9.40, fra Nykøbing F. mod Næstved. -- 29. september 1973.
Gedser.
Sidste Ms-lyntog til Berlin ankommet til Gedser. -- 29. september 1973. ^---v
Den enlige / de få rejsende til Gedser har forladt toget og stationen. Toget skal nu rangeres ombord på færgen . . .
- - -
Hvad mon Tolderne er ved at finde ud af hér ??? Gedser. -- 29. september 1973.
Ankommet til Gedser måtte drengene og jeg desværre forlade toget. Min økonomi gjorde det desværre ikke muligt at fortsætte til Berlin og overnatte dér. Til gengæld tog vi alle tre af sted igen næste morgen, atter med Gedser som mål – ned for at modtage lyntoget ved tilbagekomsten.
Foreløbig skal toget dog en tur til Berlin Ostbhf.
Michael og Thomas. Gedser. -- 29-30. september 1973.
Ankommet til Gedser måtte "ungerne" og jeg desværre forlade toget. Økonomien gjorde det desværre ikke muligt at fortsætte til Berlin og overnatte dér. Til gengæld tog vi alle tre af sted igen næste morgen, atter med Gedser som mål – ned for at modtage lyntoget ved tilbagekomsten.
Ligesom i TV "vil jeg benytte ventetiden" inden togafgangen hjem d. 29. og indtil lyn-togets tilbagekomst d. 30. til at se på noget af det andet materiel, der "rørte sig" på arealet:
Desværre -- jeg kunne have ønsket at have meget mere film til rådighed.
Bl. a. stod der en hensat (???) C-maskine. Oprindelig havde den stået henstillet med tenderen op mod en grusbunke (uden eller med sveller i pufferhøjde). Sådan stod den ikke længere. Formentlige talrige stødran-geringer op mod den - eller et ORDENTLIGT et af slagsen havde skubbet tenderen hen over grusbunken, der nu befandt sig netop mellem tender og maskine ! ! !
My 1113. Gedser. 29-30. sept. 1973. v--->
- - -
. . . med de sædvanlige "smilerynker".
DSB MH 385. Gedser. -- 29-30.1973. ^---v
. . . men her må også bemærkes det gamle firkantede remisevandtårn ---^ og det herlige runde vandtårn på fotografiet herunder ---v).
Om disse tårne skriver Morten Flindt Larsen i årsskriftet for DANMARKS JERNBANEMUSEUM, "Tog i tiden 2010":
"Andre idéer skulle også afprøves, blandt andet pasticher over romantiske runde borgtårne i Gedser (1906) og Nyborg H (ca. 1907). Borgtårne var på den tid en meget yndet inspirationskilde blandt arkitekter, ikke mindst når det drejede sig om vandtårne, hvilket kan ses i en del byer endnu i dag, selv om mange tårne er revet ned i årenes løb.
Vandtårnet ved Gedser-remiserne er lavere og mere bastant end Nyborg-tårnet og er en sær makker til det ældre remisevandtårn af sjællandsk type (se artiklens 1. del. (2008 - evp-bem.))"
SNNB M5 - DSB E 978 og E 980. Gedser. -- 30. september 1973. -- E 978 - 980 og GDS 11. Gedser.
- -
Sidste Ms-lyntog til Berlin, -- 29./30. september 1973.
Gedser / M/F WARNEMÜNDE.
. . . . . . 
Sidste Ms-lyntog (Ms 401-Aa 431-Ms 402) på vej mod Berlin. Gedser. -- 29. september 1973. ^---v
. . . . . . .
- - -
Ms-lyntoget til Berlin ombord på færgen Warnemünde. . . -- 29. september 1973.
. . . .
. . . på vej til Warnemünde.
Ankommet til Gedser måtte "ungerne" og jeg desværre forlade toget. Økonomien (min) gjorde det desværre ikke muligt at fortsætte til Berlin og overnatte dér. Til gengæld tog vi alle tre af sted igen næste morgen, atter med Gedser som mål – ned for at modtage lyntoget ved tilbagekomsten.
Gedser.
DSBs sidste Ms-lyntog (Ms 401-Aa 431-Ms 402). Gedser. -- 30. september 1973. ^---vv
Ventestillingen (håndstillingen) er den samme, men i dag har motorføreren "udgangsuniformen" på.
- - -
- - -
DSBs sidste Ms-lyntog (Ms 402-Aa 431-Ms 401). Gedser. -- 30. september 1973.
. . . Passagererne har indtaget deres pladser . . .
. . . nu mangler der bare et foto af personalet. Gedser. -- 30. september 1973
Gl. Færgeleje. Gedser. -- 30. september 1973.
M/F WARNEMÛNDE set gennem et nyt / moderne færgeleje. Gedser. -- 30. september 1973.
. . . . . . 
M/F WARNEMÜNDE med DSB´s sidste i drift værende Ms-lyntog. Gedser. -- 30. september 1973.
Sidste kørsel fra borde. Gedser. -- 30. september 1973 . . .
. . . . .
. . . hjemme venter ophugning ! ! ! Gedser. -- 30. september 1973. -- I dag ved vi noget andet ! ! !
- -
Greisdalen.
Grejsdalen. -- Vejle, Kilde: UgeAvisen, Juli 2000.
- -
Gørlev station.
DSB. Gørlev station. -- 15. maj 1960. . . . ^---v
. . . vejfacaden. -- 15. maj 1960.
Haderslev Amtsbanegård, 1960.
Medens Haderslev statsbanegård havde et noget trist udseende, var Haderslev Amtsbanegårds arkitektur mere festlig og præget af den preussisk arkitektur, som også prægede flere af de andre amtsbanestationer.
Den blev opført i 1899 som hovedstation for Haderslev Amts Jernbaner. Da et par af disse baner var blevet nedlagt, førte Statsbanerne fra 1934 sine persontog til Amtsbanegården, der således blev endestation for for strækningen Vojens-Haderslev.
Stationen var dog stadig hovedstation for amtsbanerne og disses rutebiler frem til nedlæggelsen af de sidste amtsbaner i 1939.
Først i 1940’erne skiftede amtsbanegården hos statsbanerne navn til ”Haderslev Bystation”.
Haderslev Amtsbanegaard ca. 19xx.
To HAJ-motorvogne, M 81 og 82 på Haderslev Amtsbanegård, ca. 1938. ---^
Foto: J. Steffensen.
Sammenlign foto med nedenstående foto. Samme billedvinkel, men 22 år senere. Stationsterrainet er bebygget og tilbage er kun et godsspor mod havnen ! ! ! ---v
Den gamle stationsbygning og sporet, set mod vest / Vojens.
26. september 1960.
Da man -af trafikale grunde- ønskede et nyt holdested, indrettedes i 1950 et billetsalgssted ved den stærkt trafikerede Nørregade, og billetsalgsstedet overtog navnet ”Haderslev Bystation”.
Amtsbanegården som den så ud d. 26. september 1960. ^---v
Da Statsbanerne/DSB havde forladt Amtsbanegården i 1950, fortsatte den som rutebilstation.
D. 1. november 1961 indviedes Haderslevs nye rutebilstation ved Nørregade som erstatning for den gamle amtsbanegård på Jomfrustien. Herefter blev banegården i 1962 nedrevet –med meget besvær.
To år senere, i 1962, var det hele forbi ! ! !
- o -
Hjørring.
Hjørring station. -- 17. august 1963. ^---v
. . .
Mx 1034 under indkørsel fra Aalborg. -- 17. august 1963.
- o -
Hvidovre -- 1972.
Fjerntrafik-tog mod København. Hvidovre. -- Maj 1972.
Ny type læskur. Hvidovre. Maj. 1972.
- o -
Maskindepot Nyborg.
DSB F 662. Mdt. Nyborg. -- 28. maj 1961.
DSB R 936. Mdt. Nyborg. -- 28. maj 1961. ^---v
DSB Za 503811. Nyborg. -- 28. maj 1961.
DSB F 651 på "skiven". Maskindepot Nyborg. -- 28. maj 1961.
JFJ F 2804.
Scandia, Randers. 1865.
Omlitr. 1893 fra JFJ F 2804 til DSB QA 2804.
Fra 1924 kun til lokale transporter mellem Tinglev og Padborg.
Fra 1929 kun til lokale transporter på Nyborg station.
Fra 1934 kun til lokale transporter på Vejle station.
Oml. 1941 til QA 22804.
Oml. 1949 fra QA 22804 til QA 23019.
Udr. 1954 og overdraget til Jernbanemuseet som JFJ F 2804.
(Se mere på www.jernbanen.dk)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . JFJ F 2804. Nyborg. -- 28. maj 1961.
Storebælt, D/F Christian IX og Nyborg havn -- Februar 1964.
. . . Ankomst til Nyborg . . .
- - -
- - -
- - -
D/F Christian IX, Nyborg havn. -- Februar 1964.
. . . og skal vi så lige tage et tilbageblik til 1940 og den anden verdenskrig: 20. april er datoen, -Adolf Hitlers fødselsdag:
Bumm ! ! ! --- D/F Christian IX efter minesprængningen d. 20. april 1940 (Udateret postkort. Fotograf ukendt. Arkiv nm.)
Tak til:
Niels Munch (nm)
- o -
Odense.
Kommandoposten, Odense. -- Februar 1964.
Ringe.
Signaltrækbuk. Ringe. -- 28. maj 1961.
DSB. Sporskiftelås, en såkaldt "Rhombe-lås". Ringe. 28. maj 1961.
Personlig har jeg altid været meget imponeret af denne type sporskiftelås. Utrolig enkel, og alligevel opfylder den vist alle de krav man kan stille til en sådan lås.
Når man betragter låsen (begyndende i nederste venstre hjørne) er det åbenbart, at den lille tryk-/trækstang på bedste måde fastholder sporskiftetungen så effektivt mod sideskinnen, at tungen ikke "har en chance" for at flytte sig under et togs kørsel (især)modgående/mod tungespidsen. Til gengæld er det lige så åbenbart, at skiftet -hvis ikke andet var gjort- ville være håbløst i en opskærings-situation. Hele skiftet ville blive "splittet ad", hvis ikke ! ! ! Her er det arrangeret/indrettet så praktisk (smart), at i en opskærings-situation vil flangen ved den fraliggende tunge (i billedets øverste højre hjørne) først påvirke denne tunge, og derved tvinge den ind mod "sin" sideskinne. Herved trækkes rhomben med af den anden tryk-/trækstang, og når hjulsættet når frem til "det kriminelle sted" ved tungespidsen, hvor det ellers ville have ødelagt skiftet, er skiftet "låst op" og der er fri passage for dette hjuls flange.
Trækstangen fra sporskiftets trækbuk er fæstnet i rhombens hul modsat omdrejningspunktet, og er derved i stand til at skifte sporskiftet på ganske normal ved hjælp af den vanlige trækbuk ved siden af sporet (bemærk trækstangen fra trækbukken, der kommer ind i billedet skråt over / til venste for træk-/trykstangen for den tilliggende tunge).
- o -
Slagelse station, 1957.
Alting har en ende også:
. . . Slagelse-Næstvedbanen. Slagelse station.
Jaeger-sporstopper. -- 1. september 1957. ^---v
Nogen undrer sig måske over den stålwire, der ligger i sporet foran stopperen: Den er beregnet til at trække stopperen tilbage på plads, hvis det skulle gå galt ! ! !
"Sporskiftelygten" oven på stopperen er tegnet på/ signalet for, at sporet ender her og er (var) natbelyst på samme måde som almindelige sporskiftelygter.
- o -
Sønderborg 1960.
I efteråret 1960 afholdt forsvaret efterårsmanøvren "Hold fast" i Sønderjylland (omkring Sønderborg og Haderslev). Undertegnede var med dengang, og med var også fotografiapparatet. Desværre blev det til mere efterårsmanøvre end til fotografering, men nogle fotos blev det da til.
Her lige en foreløbig smagsprøve taget på havnen - vist optaget nogenlunde nedenfor / i nærheden af Sønderborg Kaserne ("Slottet").
Gamle meterspor i Sønderborg havn. -->
- - - - - - - - - - - ---v
. . . en brandsprøjte kom forbi . . .
<-- . . . DSB-traktor 76. Sønderborg. Ca. 20. september 1960.
v
. . .
DSB-traktor 76. Sønderborg. --- ca. 20. september 1960. ^---v
. . .
Flere oplysninger om traktoren og den "kolleger" (dog med førerhus fra 1935/37) : 
(www.jernbanen.dk)
- o -
Sønderborg Bystation (nedlagt).
Sønderborg Bystation. -- 14. maj 2001.
Sønderborg. Den nedlagte nedkørsel fra Chr. X´s Bro til havnebanen. -- 14. maj 2001.
- o -
Thyregod.
Horsens Vestbaner (HV).
E = Ejstrupholm
T = Thyregod
RM = Rask Mølle
H = Horsens
. DSB. Thyregod station. -- 14. januar 1962.
Se også: Luffoto af Thyregod station via dette link.
DSB. Thyregod. -- HV-drejeskiven. -- 14. januar 1962.
HV-remisen. Thyregod.14. januar 1962.
Det er i denne tid lige 50 år siden. Hvorfor jeg ikke tog flere fotos i Thyregod den dag, husker jeg ikke. Den konstante mangel på kontanter, at jeg måske fik lejlighed en anden gang, eller hvorfor ellers ??? -- I det mindste: Jeg gjorde det desværre ikke. Måske fordi det jo vrimlede med turdeltagere, og dem undgår jeg normalt i videst muligt omfang - på mine fotos - ellers kan de da være flinke og rare nok ! ! !
En måned senere, d. 16. februar 1962 var jeg der rent faktisk igen ! ! ! -- men se om det blev til mere end eet foto. Hvorfor ???
DSB - Thyregod, 16. februar 1962.
Min trafikelev-kammerat fra Sorø og jeg blev i 1962 enige om, at vi kunne tænke os en lille foto-safari på Horsens Vestbaner, og havde i den anledning skrevet pænt til driftsbestyreren, dir. Damgaard Andersen, og vedlagt en stribe fotos fra vor fælles nedlæggelsestur til Juelsminde i september 1957 (Se evt. Horsens-Juelsminde Jernbane. ). Nu var persontrafikken nedlagt, ikke alene dér, men også på HV, så hvordan med evt. at komme med godstoget. Som skrevet - en kuvert med fotos fra Juelsminde-turen, og vejen var banet. Der fulgte omgående et Fripas og tilladelse til kørsel på begge baner i de ønskede to dage.
Nu var tiden inde. -- Det var en gevaldig orkanagtig storm over hele landet -turen over Store Bælt husker jeg ikke, men vi lever da endnu, begge to. Om morgenen d. 16. februar mødtes vi med motorføreren på perronen i Horsens. Her fik vi straks at vide, at på grund af stormen, var der væltet nogle træer, og der var ingen telefonforbindelse ad banen til hverken Thyregod eller Ejstrupholm.
Af-og tilbagemelding har været afskaffet -som ren godsbane- men den eventuelle afgangsmelding, der er givet, er vel klaret over by-telefonenen.
Imidlertid - godstoget skulle jo afsted, så nu måtte vi så se, hvor langt vi kunne komme. Jeg husker ikke lige, om vi måtte flytte træer på turen til Thyregod -i givet fald har de næppe været så store- men vi fik da "gnavet" os frem helt til Thyregod.
Vejret var som en måned tidligere, vådt, regnfuldt og hertil STORM. Vi var ærlig talt sultne, da vi ankom. Føreren havde sin madpakke og sit eget, vanlige spisested, så vi fandt en kro/hotel nede i byen, hvor vi gik ind og bestilte to-tre stykker smørebrød til hver, og fik den vanlige øl, mens vi ventede.
Pludselig blev vi opmærksomme på, at der skete noget ude i gangen / forstuen til restaurationslokalerne. Tjeneren og kokken diskuterede kraftigt og højlydt. Hvad skete der dog ! ! ! Jeg tror ikke, at de skændtes, men højlydt var det.
Lige så pludseligt blev vi klar over, hvorfor: De havde vædet om kokken turde gå over vejen og måske lidt ned ad en sidevej MED kokkehuen på. Kokken havde tabt, og måtte afsted. Han havde næppe nået kantstenen, førend et vindstød løftede hans fine hvide kokkehue af, og sendte den ned ad gaden. Naturligvis: Kokken efter huen, som han indhentede 100-150 meter længere nede ad gaden.
- o -
Tølløse.
"Tølløseminder" -- Juli 1957.
Som trafikelev var jeg på afløsning (billetsalg/post) på Tølløse station.
Stationens elektromekaniske 12/46-anlæg(apparat). Rullen foran sportavlen er køreplanen for stationen, hvor en omgang svarer til et døgn. Planen er udskrevet og opklæbet på rullen, og en gennemsigtig "linial" gør det nemmere at følge linien med angivelserne for det enkelte tog: Tognummer/-art, tid, sporbenyttelse og andre relevante oplysninger for toget.
Når rullen var kommet omgangen rundt, var døgnet gået, og man kunne begynde forfra - ganske fikst.
Jeg har ikke selv set disse ruller andre steder - men mange andre DSB-trafikuddannede læser med her på siden - måske kender de noget til brug af sådanne andre steder ?
Man hører mange historier i ny og næ, og en af de fungerende fortalte således om, hvordan han en dag -på en eller anden måde- havde været uopmærksom og glemt at stille indkørselssignal for Høng-Tølløse-toget fra Høng.
Efter at toget havde holdt et stykke tid -og føreren af toget formentlig næsten havde slidt en fløjte op- mistede han tålmodigheden . . .
Pludselig stod han i stationskontoret, rimelig rød i ansigtet, --det var kr......... for galt, nu havde han holdt så og så længe for "Stop", og sluttede "ballen" af med noget om indberetning.
Stationsbestyreren havde set roligt på ham: "Hvordan er du kommet ind". Han var da kørt ind ! ! ! "Så skal vi vist ikke tale mere om indberetning, --vel" ??? --- Det blev der så ikke.
Tølløses indkørselssignal for tog fra Holbæk, og telefonmast næsten samme sted, hvor signalet er fotograferet.
Bemærk de -vist- for DSB / banerne lidt specielle isolatorer / isolationsklokker. Selvom de (kun) er til telefonlinier, er de ganske anderledes i udformningen i forhold til telefonselskabernes mindre, lidt mere "fikse" til samme formål.
Se i øvrigt banedanmarks beskrivelse af de store ombygninger af strækningen Lejre-Vipperød: http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=12816
Tolne station.
.
Tolne station, på Danmarks-kortet og på KMS-kort: 1928-1940. <--- 21 km Hjørring -- Frederikshavn 15 km --->
DSB. Tolne station + Mz m. tog, set mod Frederikshavn. -- April 1977. Foto: Lene K.
Tolne station, set den modsatte vej, fra viadukten ovenfor. -- Udateret postkort.
Omkring Tolne. -- Udateret postkort.
- o -
Viborg -- 1975.
DSB. Viborg st. -- 15. juni 1975. ^---v
Når man ser samme "udsigt" i vore dage ( http://da.wikipedia.org/wiki/Viborg_Station ) synes jeg "godtnok",
at det er gået tilbage for Viborg. --- Nå, --hvis de kan lide det i Viborg, så . . .
- - -
Tak til Lene K. for tilsendelse af foto (1977).
- o -
"Hvad skrivebordsskuffen gemte"
Kommandopost Vigerslev / dværgsignal i Hellerup. -- 1950.
Et gammelt 12/46-centralapparatet i Vigerslev. -- 24. maj 1950. Arkiv: JSt./evp.
Sportavle i Vigerslev. -- 24. maj 1950. Arkiv: JSt/evp.
Denne sportavle måtte da have glædet Nordisk Film til "Olsenbanden på sporet".
- o -
Aalborg.
Aalborg station, gadefacaden. -- 17. august 1963.
- o -
Diverse.
DSB ZE 503599 og De danske Sukkerfabrikker´s lokomotiv C 5.
DSB ZE 503599. Gørlev. -- 15. maj 1960.
Bemærk: Trods ligheden mellem fotografierne, er der tale om to vogne, 503599 ---^ og 503600 ---v
Litrering m.v. på DSB ZE 503600. Gørlev. -- 15. maj 1960.
Jeg husker ikke hvorfor, fotografierne er optaget således, men gætter på, at det ikke var muligt -pladsmæssigt- at gøre det anderledes. Den mørke skygge i nederste højre hjørne på fotografiet af 503599 antyder muligheden af en forhindring, og jeg er overbevist om, at jeg ville have taget dette foto mere diagonalt, hvis muligheden havde været der.
Da nu turen gik til Gørlev, fortsattes der videre forbi Gørlev Sukkerfabrik, hvor der blev lejlighed til et enkelt foto af sukkerfabrikkernes Sakskøbingmaskine C5, der i 1958 var blevet overført fra Sakskøbing.
Se evt. Gørlev Sukkerfabrik. , hvortil dette foto også vil blive overført.
. . . . . ADdS C 5, Gørlev Sukkerfabrik. -- 15. maj 1960.
- o -
Mo + EK i Høng.
DSB Mo 572. Høng. -- 15. maj 1960.
(Dette foto er vist før, -på siden Litra Mo men ses her i en bedre gengivelse.)
DSB Mo 569 + Ek6944. Høng. -- 15. maj 1960.
DSB Ek 6944. Høng. -- 15. maj 1960.
- o -
HFHJ 10, ex. DSB G 605.
En dag i 1958 skulle jeg besøge en familie i Hillerød, ca. 200 m. fra den nedlagte/forlagte HFHJ-strækning ved Rønnevang, Frerslev hegn og trb. Turen foregik på knallert, NSU Quickly, og på vejen tilbage til København skulle jeg da lige forbi Brødeskov station, for at se, om der var noget at se ! ! !
Det var der:
HFHJ 10, ex. DSB G 605. Brødeskov. -- August 1958. ^---v
Saronno, 1896, fabr. nr 2849. Forsynet med overheder i 1923 og forhøjet kedeltryk til 12 atm. i 1926 samt trykluftbremse i 1949. Året efter, 1950, solgt til HFHJ som nr. 10. Udr./oph. 1959 . . .
. . .
. . .
. . . og her fortsætter HFHJ 10 / ex. DSB G 605, mod Hillerød med et mindre godstog. -- August 1958.
Se mere på www.jernbanen.dk / http://www.jernbanen.dk/damp.php?s=1&litra=G&typenr=3
Som ovenfor beskrevet, boede familien jeg besøgte ca. i Rønnevang, tæt ved den forlagte/nedlagte HFHJ-strækning ved Freerslev hegn og trb. Tæt ved, vil i denne forbindelse sige ca. 100 meter.
En dag, da jeg som stor dreng gik og roede i jorden ved adgangsvejen til det lille sted, stødte jeg på det mindste af de to viste skinnespigre. Lige siden har jeg undret mig over, hvorfor det lå der. Det må formodes at være for lille til selv en spinkel udgave af HFHJ´s tidlige spor, og det er større end de spigre jeg kender til fra div. tipvognsbaner.
Kunne det tænkes at være fra arbejdsspor lagt ved anlægget af HFJ, som det må have heddet dengang ???
Kortet viser et ganske lille hjørne af Freslev Hegn i nederste venstre hjørne, men også noget der synes at vise en langstrakt grusgrav eller lign. op langs kortets venstre kant, og ikke mindst den lille flot kurvede sti.
Skulle det måske dække over et gammelt anlægsspor?
Om dette trinbræt skriver HFHJ´s driftsbestyrer C. Kuhlman, -i debatten om forlægningen af banen-, at "Freerslev Hegns Trinbræt er det rene Tilsæt at holde ved, (...)". .
Lige til venstre for kortets kant lå Freerslev trb. før forlægningen.
En gang under 2. verdenskrig blev man dog nødt til at holde ved trinbrættet, beretter C. Kuhlman om i HFHJs 50 års jubilæumsskrift.
"Den 24. Marts 1945 skulde vi befordre et langt tysk Tog læsset med Eenmands-Torpedoer og højeksplosive Bomber, bevogtet af 300 Mand, fra Hillerød til Frederiksværk. Ved en Konference med de ledende indenfor 1. Distrikt (DSBs 1. Distrikt - evp.bem.) den foregående dag, maatte jeg nægte at lade Toget overnatte her paa Banen ved Freerslev Hegn - D. S. B. vilde nødig lade Toget holde nær bebyggelse om Natten - jeg maatte oplyse, at der var Tegn til Sabotage paa Sporet ved Freerslev, da forrige Tog passerede, - naa - Tyskerne krævede nu, at Toget netop holdt ved Bebyggelse.
Kl. ca. 15.00 saa jeg Toget gaa fra D. S. B. Station i Hillerød, og jeg sad paa Banens Kontor og ventede spændt paa Knaldet, der ogsaa kom i Freerslev Hegn. Det blev en livlig eftermiddag, for Tyskerne skød i flere Timer paa Træerne og rasede som vilde Dyr i Banens Linietelefon og den offentlige Telefon - det ene Hold krævede hele Toget til Frederiksværk - det andet hele Toget til Hillerød. - Jeg forsøgte at brøle lige saa højt i Telefonerne, at den ene Halvdel kørte vi til Frederiksværk og den anden til Hillerød igen, og de beskadigede Vogne lod vi staa. Da Militæret i Frederiksværk hørte, at det var Gestapo i Hillerød, der stillede Krav om at faa Toget tilbage, steg Raseriet: Gestapo maatte intet røre. Jeg tror nok, jeg bandede kraftigt, da jeg bad dem (selv at) ordne deres indbyrdes Sager, men et Held for os var det, at de to Parter kom i Haarene på hinanden, saa Gestapo glemte at undersøge vore Forhold, hvad der havde medført en Katastrofe, da Værkstedets Indhold af Panserbil og Vaaben havde været fuldstændig kompromitterende for os - ligesom selve Sabotagen. Desværre blev den Aften under Hillerøds Afspærring to ganske uskyldige cyklister skudt ned.
Næste Dag ryddedes Banen ved D. S. B.s Hjælpetog, og jeg var enig med den gæve D. S. B.-Mand, der, efter at have besigtiget Skaden, udbrød: "Det kunde vi skam have lavet meget bedre."
Og således kom det lille ubetydelige Freerslev trinbræt alligevel "på Danmarkskortet".
- o -
Forrige side: Tønder-Højerbanen. -- Begrænset indhold.
Næste side: Div. DSB-stationer m.v.