EVP.DK

EVP logo

Københavns Sporveje linje 9

Frederiksberg — Østerbro — Amagerbro.

Lanterner: 1 grøn og 1 rød.

Nummerskilte: Grøn og rød grund, hvide bogstaver.

Sideskilte: Frederiksberg — Østerbro — Amagerbro.

Rute: Kammasvej — Frederiksberg Runddel — Allégade — Falkonér Allé — Nørrebros Runddel — Jagtvej — Strandboulevard — Østerport — Kg. Nytorv — Christianshavn — Amagerbrogade — Holmbladsgade.

Længde: 12,2 km.

I rækken af skilte var linie 9 den første med to-farvede (tre-farvede)diagonaltmalede, nummer- og sideskilte, som ovenfor nævnt: Grøn / rød.

-----

Billedet viser KS 575 på Strandboulevarden, linie 9´s sidste driftsdag d. 30. april 1966.

-----

Sporvognslinie 9 åbnedes d. 27. 9. 1904 og kørte fra Lille Vibenshus til Holmbladsgade, hvor den vendtes i et trekantspor. Ruten oprettedes for at dække et trafikalt behov der opstod i forbindelse med anlæggelsen af Københavns Frihavn.

Allerede fra 1. april 1906 stationeredes liniens vogne i Sundby Remise, ligesom der kørtes en vis "myldretidstrafik" ad Amagerbrogade hertil. Som de måske er bekendt, forlangte Københavns Kommune i de første år med elektrisk drift, at der i den indre by benyttedes to køreledninger, både + og - ledning. Der skulle således være to trolleystænger på motorvognene, og disse skulle bægge være i brug på strækningen fra Østerport station til Holmens Bro.



Dateringen af dette billede kan måske give lidt problemer ? Kronprins Christian eller Kong Christian d. X. (?) til hest ved Østerport station.

Når man betragter vognens destinationsskilt, er destinationen "Holmbladsgade". Billedet kan således være optaget, allerede før april 1906, medens linien kun kørte til Holmbladsgade, men det kan også være et senere fotografi med en vogn udenfor "myldretiden", der således kun kører til Holmbladsgade.

På den anden side må fotografiet være optaget inden 25. april 1912, hvor kørsel med to trolleystænger ophører. Det fremgår af billedet, at den fotograferede, nærmeste, motorvogn har begge stænger tilsluttet køreledningerne, medens den motorvogn, der anes bagved, har fået sænket sin "minus-stang". To-stangs-driften må således stadig være aktuel på dette tidspunkt. Imidlertid bliver Kronprins Christian først Kong Christian X. d 14. maj 1912, men red den Kong Christian X. allerede rundt i byen som kronprins ?

Ligesom alle andre sporvognslinier har linie 9 været gennem utallige ændringer af linieføringen, omlægninger, forlængelser såvel som afkortninger. I årenes løb har der også været lagt planer for, at linie 9 skulle være en ringlinie. Skinnerne blev lagt, men planerne blev dog aldrig ført helt ud i livet, da man aldrig fik lagt den sidste nødvendige kilometer. Medens linie 9 i langt den længste tid, i liniens ene ende, vendtes ved først trekantkørsel, siden sløjfekørsel rundt om ejendomsblokken Prags Boulevard-Skånegade-Holmbladsgade-Amagerbrogade, vendtes den tilsvarende i mange år (1920-1951) ved trekantvending i vejkrydset Pile Allé-Vesterbrogade/Roskildevej.

Denne meget besværlige vending foregik ved, vogntogene ved ankomsten til endestationen kørte lidt forbi Vesterbrogade/Roskildevej, for herefter at bakke med bivognen forrest rundt om hjørnet til et kort stikspor i Roskildevej, lige nedenfor Valby Bakke. Herfra kunne vognene så -efter et venstresving- atter påbegynde tilbageturen ad Pile Allé.

1. juli 1951 forlænges linien med eet stoppested til Kammasvej, hvor der også kørtes sløjfekørsel rundt om en husblok, Pile Allé-Kammasvej-Rahbeks Allé-Pile Allé. En stor lettelse i forhold til trekantvendingen ved Roskildevej. Dette varer dog kun til 21. juli 1958, hvor linie 18 nedlægges, og linie 9 forlænges til Toftegårds Plads, som er endestationen frem til nedlæggelsen. Linie 9 kørte sidste gang som sporvogn den 30. april 1966.

Herfra kan "siden" sættes op på flere forskellige måder, i tidsmæssig orden, i orden efter materieltyper, som sort/hvide og farvefotos hver for sig eller i strækningsorden. Jeg har valgt det sidste.

En tur gennem byen

Hvor intet andet er nævnt, er de sort/hvide fotos fra næstsidste driftsdag, d. 29. april og farvefotografierne fra sidste dag, d. 30. april 1966.

Scrapvogntog 475+10xx, Skånegade. Næstsidste driftsdag, 29. april 1966.

Bogievogntog 575+15xx samme dag.

KS 586 + 1524, i Skånegade, dagen efter, dvs. sidste driftsdag, 30. april 1966.

KS 586+1524 passerer Aladdin-teateret.

KS 570+15xx, Amagerbrogade / AB.

Selv en forårsdag kan der være mørkt mellem de store etageejendomme. Her krydser sporvognstoget DSB-sporet til Amagerbanen på sin vej mod Holmbladsgade.

KS 578 + 1579, Christmas Møllers Plads.

Lige inden Chr. Møllers Plads, bogievogntogene 578+1579 på vej mod Holmbladsgade og 543+15xx på vej mod Christianshavn og "byen" (udfor Amager Ravelin).

Knippelsbro. "Scrap" 458+10xx.

Knippelsbro. "bogie" 599 m. scrapbivogn 1027 på vej over broen mod "byen".

KS 537 + 1581 på vej over broen på sidste driftsdag, 30. april 1966.

Vogntogene KS 458 + 10xx og KS 599+1027. Holmens Kanal.

To gamle vogne KS 182 + 1457 samme sted, men med hhv. Kjøbenhavns Handelsbanks og Den danske Landmandsbank´s bygninger i baggrunden. Indenfor ovenstående sidste fire fotos, ses således hele tre vogntyper repræsenteret på liniens næstsidste driftsdag, gamle to-akslede vogne fra først i århundredet, bogievognene fra 1930´erne og scrapvognene fra 1940´erne.

KS 602 foran Det kongelige Teater, oktober 1959.

Samme sving, og stoppestedet foran Det kongelige Teater (KS 557 + 1062 ).

Fra Kongens Nytorv fortsætter linie 9 ad Bredgade og Grønningen til Østerport station, ...

Endnu et gammelt linie 9-vogntog, her på vej fra Grønningen mod Østerport station i januar 1964. I baggrunden ser man ned langs den nordligste ende af Store Kongensgade, som sporvognene benyttede på deres vej fra Østerport station mod Kongens Nytorv.

Et bogievogntog på vej mod "byen" og eet for udadgående (578 + 1579) v. Østerport station, 30. april 1966.

Samme sted som denne "side"s indledningsbillede, der således viser udviklingen fra -næsten- start til slutning. Bemærk også den noget uskønne, "påklistrede" kommandopost på stationsbygningens tag. Endnu på dette tidspunkt var den ikke nedtaget og erstattet med en kopi af det lille, oprindelige, karakteristiske tårn. Det skete først i 1984.

Strandboulevarden. KS 583 + 15xx (tv) og 575 + 15xx (th).

Strandboulevarden var et af de steder, hvor linie 9 kørte i eget tracé midt i gadearealet. -- Stadig Strandboulevarden, men om hjørnet ved Middelfartgade, hvor et opslag meddeler, at linien nedlægges og erstattes af busser.

KS 599 + scrapvogn 1027.

Herfra går turen ad Jagtvej, igen i eget tracé midt i gaden, mod Nørrebros Runddel. Netop denne strækning var "i folkemunde" den strækning, der gav anledning til, at scrapvognene fik øgenavnet "Swingpjatterne". Her -på det lange lige stykke i eget tracé- var der mulighed for en "rimelig høj" hastighed, der fik især scrapvognene til at vugge ganske kraftigt (jeg har selv prøvet det, --en ganske spøjs fornemmelse).

Trængsel ved Nørrebros Runddel, hvor linie 9 krydsede linierne 5, 7, og 16 på den tværgående Nørrebrogade. Til gengæld er runddelen væk. Den "faldt" til fordel for en lyskurv og på grund af den voldsomme trafik, som den egentlig skulle regulere. (Scrapvognene 461+1050.)

Med trolley-stangen tværs gennem sig ses i baggrunden det i disse tider -december 2006- så meget omtalte ungdomshus på Jagtvej.

Bogie-vogntog på Jagtvej, umiddelbart efter passage af krydset Rantzausgade og Borup Alle (altså ud for Jagtvej nr. 2). I baggrunden ses krydset Hørsholmsgade, Hans Egedes Gade.

Passagererne står af sporvognen.

... og efter grønt lys, går det her afsted ad Allegade mod Frb. Rådhusplads. (KS 537 + 1581, v. Frederiksberg Allé med Storm P-museet i baggrunden på de to første billeder.)

Fotografiet viser (ved udgravningen) linie 9´s daværende stoppested, inden den -med bivognen forrest, under ivrig klokkeklemten og mod trafikken- bakkede ud på den allerede dengang godt befærdede Roskildevej (mod højre i billedet).

Selv om det strider mod min overbevisning er ovenstående kortskitse vendt på hovedet (med nord nedad) for at passe bedre sammen med fotografiet. ...Fra 1. juli 1951 videre ad Pile Allé, ét stoppested til den nyetablerede sløjfekørsel rundt om husblokken Pile Allé-Kammasvej-Rahbeks Allé-Pile Allé. ...

Endestationen, Kammasvej, ca. 1957. Indtil 21. juli 1958 kørte sporvognene herfra ca. 50 meter ad Rahbeks Allé og retur ad Pile Allé.

... Efter linie 18´s nedlæggelse d. 21. juli 1958 fortsattes herfra videre ad Valby Langgade og Toftegårds Allé til Toftegårds Plads.

KS 597 på Toftegårds Plads.

Litteratur

”Københavns Sporveje –-- 1911 - 1. august – 1936”
Udgivet af Københavns Sporveje 1936.

”100 år – Sporveje i København 1863 – 1963”
Udgivet af Københavns Sporveje 1963.

John Kåre Bjørnson: "Linie 9 – Radiallinien, Tværlinien og Ringlinien".
Sporvejshistorisk Selskab, 1987. 120 sider, heraf 19 i farver. ISBN 87-87589-54-0

Herudover vil jeg henvise til Sporvejshistorisk Selskab´s øvrige liniebøger og anden litteratur udgivet af dette selskab, herunder foreningens medlemsblad "Bytrafik".

- Smiley -