. 

 Hvis intet andet er nævnt:  Alle fotos © : Erik V. Pedersen.

 

Damplokomotiver.

 Postkort.

 

oNPMB 3.  Præstø.  -  19. marts 1961.  . . . ^---v

 

Fabriks- og nummerplader for NPMB 3.

 

NPMB 4, Præstø.  -  19. marts 1961.  . . . ^---v

. . .

. . .

. . .

. . .

Fabriksplade på NPMB 4.

 

 

 

Motormateriel.

 

En tur rundt om NPMB 6 . . .

Præstø.  -  19. marts 1961.  . . . ^---v

. . .

. . .

. . .

. . .

 

 

NPMB M 7.  Præstø.  - Juni 1959.

 

NPMB M 8,  Præstø.  -  19. marts 1961.

 

 

Skinnebusser.

"Persontrafikken steg stærkt i 1940´erne, og da man i Efteråret 1944 afhændede den 3-akslede Motorvogn, fordi denne ikke var særlig egnet for Strækningen, hvis Stigninger voldte den Besvær, manglede man Materiel. Motorvognen solgtes forøvrigt meget fordelagtigt for Kr. 89.000.

Direktør Wedel-Wedellsborg havde allerede før Krigen studeret de svenske Skinnebusser, og han fik gjort Banens Bestyrelse interesseret i en saadan."

Således skrives der i Næstved-Præstø Mern Banans 50´års jubilæumsskrift, og der fortsættes:

"Man indhentede Tilbud fra Scandia-Fabrikken i Randers, der også var interesseret i denne Vogntype. Der var dog endnu ikke leveret Skinnebusser fra Fabrikken, og den i Tilbudet projekterede var for tung.

 

Delegationen til Sverige.

Skinnebussernes fine omdømme var fra Sverige naaet over Øresund til Sjælland. Næstved-Præstø-Mern Banens Direktør, var klar over, at der i denne opfindelse laa et Stykke Fremtid, for de danske Privatbaner. Det gjaldt blot om at komme på Talefod med de svenske Myndigheder, under hvem dette Fremtidens Køretøj sorterede.

I dette Ærinde blev der fra Præstø en skønne Septemberdag i 1945 sendt en Delegation til Sverige bestaaende af Dir. Wedel-Wedelisborg og Sogneraadsformand N. Geert-Jørgensen, Snesere, udrustet med alt, hvad en saadan Rejse kræver, bl. a. en likvid Kapital paa ca. 800 Kr.

Der hørtes ikke noget fra Delegationen ud over et enkelt Prospektkort. Der gik det meste af en uge herhjemme i Usikkerhed og tiltagende Spænding. En Præstøborger med Udsyn, forøvrigt en af Banens tro Venner, udtalte som sin Overbevisning, at man vilde ikke se Delegationen tilbage, saalænge der blot var en Tikrone tilbage af de 800 kr.

Ikke destomindre kom de tilbage, og de mere end kom. De saa og de vandt, fordi de kom tilbage med et stort Resultat: en højmoderne Skinnebus i Forpagtning for fire maaneder sikret pr. Kontrakt. Det var et Kup, som gjorde Næstved-Præstø-Mern-Banen kendt over det ganske Land, hvor den ikke var det i Forvejen. Aldrig havde Banen givet 800 Kr. bedre ud !

(...)

Man havde som nævnt kun faaet den svenske Skinnebus til Leje i fire Maaneder, men det vilde have været en kedelig Sag, om man efter fire Maaneders "trafikalt Paradis" skulde falde tilbage til de gamle "Rumlekassers elendighed". Der maatte derfor gøres et alvorligt Forsøg paa at formaa de svenske Statsbaner til at sælge Bussen til Præstøbanen.

Direktør Wedel-Wedellsborg rejste derfor til Stockholm i Slutningen af Marts 1946 sammen med Direktør P. Harboe (Tilsyneet med Privatbanerne (evp-bem.), der havde været så elskværdig at indvillige at yde sin Bistand. Forhandlingerne var ikke lette; thi selvom Statens Järnväger i forvejen havde ca. 200 Skinnebusser, var Kravet om flere saa stærkt, at Forraadsdirektør Engvall, som de Herrer først forhandlede med, var "mycket tvekande", om Generaldirektøren vilde sælge.  Direktør Engvall foreslog de danske Liebhavere at rejse hjem, for senere at faa Besked (Afslag!?). Dette protesterede man imod, og der blev derfor arrangeret et Møde samme Eftermiddag med selveste Generaldirektør Dalbeck, som med en yderst elskværdigGestus overlod Præstøbanen Skinnebussen til en meget rimelig Pris, nemlig 110.000 danske Kroner, Bivognen inclusive.

Hvor billigt det var, vil forstaas, naar det nævnes, at en Skinnebus med Bivogn fabrikeret i Danmark i Dag koster 230.000 Kr., men hertil må bemærkes, at de danske Skinnebusser paa flere Punkter er bedre, end de svenske var det i 1946. Saaledes er de danske Vogne staalbyggede, medens de svenskehar Træskelet, hvilket gør de danske Skinnebusser sikrere i Trafikken.

En Decemberdag i 1945 kom den nyerhvervede Skinnebus til Præstø, hvor den modtoges af en prominent Forsamling. (...)

Alle beundrede den Nyerhvervelse, Delegationen havde hentet hjem som den første i Danmark.

Det blev en stor dag for Præstø og for Præstøbanen og samtidig en Begivenhed i de danske Privatbaners Historie. En Epoke, som i de siden da forløbne Aar tilfulde har godtgjort, hvad den er værd mellem Brødre og videre ud.

I begyndelsen af Januar 1946 var Skinnebussen på Demonstrationstur til Randers, en Tur, der var arrangeret af Privatbanernes Fællesrepræsentation, og derefter indgik den i den daglige drift på strækningen Næstved-Præstø-Mern."

Således skrives der -som ovenfor nævnt- i 1950 i NPMB´s 50-års jubilæumsskrift.

Skinnebusmateriellet på Præstø station.

Det svenske skinnebussæt, Sm 1 - Sp 51, fotograferet på Faksinge trb.

 

 

 

Den svenskbyggede motorvogn Sm 1, Mern.  Juni 1959.

 

 

. . .  og Scandias Sm 2 i remisen i Præstø.  -  Den var af gode grunde ikke ude at køre d. 19. marts 1961.

 

 

 

 

<  "Jernbanebladet",  marts 1961.

 

Den svenskbyggede person-bivogn, Sp 51.  Præstø.   -  19. marts 1961.

 

. . .  og den Scandia-byggede  Sp 52, Pæstø.  -  19. marts 1961 ---^ . . . . . og  26. marts 1961 ---v

 

NPMB C 31,  Præstø.  -  26. marts 1961.

 

NPMB C 34,  Præstø.  -  26. marts 1961.

 

NPMB  41,  Præstø.  -  26. marts 1961.

Det afbillede emailleskilt anvendtes, når vogne med postkasser (postvogne eller andre vogne med postkupé og betjening af postpersonale) ikke havde den omtalte postbetjening. For at passagerer eller postkunder ikke skulle lægge deres post i disse således ubetjente postkasser, anbragtes skilte som disse lige under brevindkastet.

 

NPMB Q 113, udlånt til DSB og med deres midlertidige nummer: LQ 557.  

Foto. P.E. Clausen, DMJK.

 

 

Hvis intet andet er nævnt:  Alle fotos © : Erik V. Pedersen.

 

- o 0 o -

 

 

SIDSTE.

https://www.youtube.com/watch?v=frvKanq8g-E

Sidste tur med Næstved-Præstø-Mern Banen 1961

"Min far, Jørn Toxværd og Poul Thorborg filmede den sidste togtur med NPMP, Næstved-Præstø-Mern Banen den 31. marts 1961.
Jeg var selv med på turen, og er også med på nogle af de filmklip af livet på Præstø Station, som også er med i filmen.
Jeg håber, at denne film kan være til glæde for gamle Præstø-drenge og piger, samt de, som "blot" har interesse for gamle jernbaner i Danmark

Ole Brinck Toxværd 2012"

- o O o - 

.

---