Fællesside

Denne hj.side er oprettet som "Fællesside", en side, hvor så mange som muligt hjælper med til at indsamle/indsende deres relevante scanninger af materiale: Fotos, tegninger, køreplaner, billetter eller lign.

Fotos/scanninger indsendes i størrelsen mindst 800 pixels i bredden eller -for fotos/scanninger på højkant- 600 pixels i højden. Evt. fotos/scanninger må være egne materialer eller i det mindste sådanne, man har tilladelse til / ret til at videresende til offentliggørelse.

Indtil videre medtages kun fotos frem til 1990/2000. Det må senere vise sig, om disse årstal skal udvides.

Fotos indsendes til e-adressen: erikvpedersen[snabel a)mail.dk .

 

 

 

----------

 

 

 

Siden er under opbygning.

 

 

 

-->-- Frederikssundsbanen --<--

 .

.

.

.

.

Første tanker om jernbane til/fra Frederikssund begyndte omkring 1869 på et tidspunkt, hvor alle egne af landet ville have hver deres jernbaneforbindelse. Der var i begyndelsen tale om to muligheder, en nordlig forbindelse, fra Nordbanen, udgående fra Lillerød over Slangerup til Frederikssund eller en måske mere direkte sydlig forbindelse med tilslutning til Vestbanen på Frederiksberg station (Vestbanen gik jo over Frederiksberg dengang).

 

 

Kort over baneforløbet - via Frederiksberg - ca. 1906.  ("Hvad man ser fra Toget")

Det blev den sydlige linieføring der vandt. Ved lov af 24. maj 1875 blev der givet koncession til Det sjællandske Jernbaneselskab, og de nødvendige ekspropriationer blev sat i gang. Jordarbejderne, det viste sig at være af større omfang end beregnet, blev påbegyndt i 1876, men færdiggørelsen måtte udskydes nogle gange.  Den endelige åbningsdato blev dog efterhånden fastsat: Tirsdag d. 17. juni 1879, medens den officielle åbning blev sat til søndag d. 15. juni 1879.

I 1880 blev banen -sammen med resten af Det sjællandske Jernbaneselskab- overtaget af Staten.

 

Som ovenfor nævnt, blev udgangspunktet Kjøbenhavns Hovedbanegaard, men ikke den hovedbanegård vi kender i dag. Der var tale om Københavns anden hovedbanegård, den som lå dér, hvor biografen Palads Teateret ligger i vore dage.

 

 

Efterhånden som København voksede blev  den første banegård for lille, og der opstod ønsker om baner mod nord, over Hellerup til Hillerød og Helsingør og til Frederikssund. Der dukkede derfor flere forskellige forslag op til såvel de nordlige baner, som til en ændret indføring af Korsørbanen til København.

Et af disse forslag ses her, hvor man tænkte sig en bane fra Korsørbanen, langs med, og på indersiden af søerne over Triangelen og Hillerød videre mod Helsingør med en sidebane fra Hellerup til Klampenborg.

Ligesom flere andre forslag, blev denne plan heller ikke til noget, men man enedes efterhånden om et projekt, hvor man byggede en ny (hoved-)banegård nord for Vesterbrogade (Frihedsstøtten) på et større areal dér og i øvrigt ved siden af den Klampenborg-banegård, man allerede var ved at opføre.

For at undgå niveauskæringer med netop Vesterbrogade skulle Korsørbanens indføring til København herved føres fra Vigerslev over Frederiksberg og over dæmningen over Søerne ved Søpavillonen.

 

Københavns anden hovedbanegård, blev opført nord for Vesterbros Passage (på kortet markeret med rødt i den røde indramning, medens Klampenborgbanegården er markeret med en grøn pil.

 

Den nye hovedbanegård på nordsiden af Vesterbrogade (rød pil, bag værkstedsbygningerne).

 

I forhold til den nuværende, tredje hovedbanegård, var det på den modsatte side af Vesterbrogade, på det store område, der -groft beskrevet-  indrammes af Vesterbrogade, Hammerichsgade, H.C. Andersens Blvd./Gyldenløvesgade, . . --->- Vester Søgade, Trommesalen og Vesterbrogade.

 

Under den anden hovedbanegård ses de flotte omgivelser rundt om  Friheds-støtten, og derunder, ved "egerhjulet" (drejeskiven) ses Københavns første banegård.

 

Når man ser gamle fotos af flere af arealerne, som blev inddraget til - - - -  ----> banegårdsbyggerier, her og ved senere lejligheder, var det helt utroligt kønne områder, der -beklageligvis- forsvandt for stedse.

 

 

 

 

Den anden hovedbanegård som den så ud, set fra et sted, omkring hvor Axelborg-bygningen ligger i vore dage.

Banegårdshallen i den 2. hovedbanegård.

 

. . . og som fotografi.

 

Hovedbanegården set fra Frihedsstøtten.

 

Allerede inden denne nye hovedbanegårds åbning/ibrugtagelse, havde man opført en mindre filial-banegård, Klampenborg-stationen, hvorfra togene til Klampenborg kom til at udgå fra juli 1863.   Selvom illustrationen ovenfor er fra den store (hoved-)banegårdshal, har den alligevel en vis relevans i forhold til Klampenborgbanen, idet togene -i vintersæsonen- afgik herfra til Klampenborg, og banens egen station var lukket.

Denne filial-banegård, Klampenborg-banegaarden, ses på tegningen nedenfor (lige i midten --  jeg vil nødig markere stedet med grimme pile ! ! !).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

<

 

<

 

 

<

 

. .-  . . . . . . . . .  . . . . . . . . . . . . . .. .^ . . .. . . ^. . . . . . . . . . . . . . . . . ^

. . . . . . . . . . . . . . . . .  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1887-1921 . . .1883-87 . . . . . . . . . . .  . . .. . . . . . . . 1864-1917.

Klampenborgbanegården - 1883-87(prøv at følge et par tænkte linier fra pilene ind over kortet). Ved de tilsvarende grønne pile ses den anden hovedbanegård og yderst i billedkanten ses drejeskiven. Senere opførtes endnu en Klampenborg-banegård 1887-1921, mens den gamle station blev omdøbt til Nordbanegården.  Frederikssundsbanen udgik fra selve hovedbanegården fra 1869.

 

 

Som det ses nedenfor, førte banen ud over dæmningen ved Søpavillonen mod hhv. Frederiksberg (Vestbanen) og Nørrebro(Nordbanen), med forgreningspunkt stort set under det gamle Radiohus i Rosenørns allé.

Stationerne set i en lidt større sammenhæng.

 

Med udgangspunktet Kjøbenhavns Hovedbanegård kørtes ud mellem de to søer Peblingesøen og Skt. Jørgens sø, hen over arealet, hvor -vore dages- gamle radiohus senere blev bygget, krydsede Bülowsvej ved den Veterinære Landbohøjskole mod Frederiksberg.  Herfra fortsattes mod Vanløse ad den strækning vi kender som S-togslinien "F" og nu som Metrostrækningen fra Vanløse mod Kastrup Lufthavn / Vestamager.

Ved åbningen af Københavns tredie Hovedbanegård i 1911 flyttedes linieføringen til København H - Valby Vanløse, som vi kender det i dag.

 

Fra Vanløse mod Herlev - Ballerup til Frederikssund, ganske som i vore dage.

  

Først dampdrift og senere (fra 1925) også motordrift indtil 22. september 1941, hvor strækningen København H - Vanløse blev elektrificeret. Fra dette tidspunkt returnerede togene i Vanløse, og de rejsende måtte foretage togskifte i Vanløse.

Således, men med hhv. damp- eller motordrift, gik det til 14. maj 1949, hvor S-banedriften udvidedes til Ballerup, og Frederikssundstogene nu returnerede herfra. I begyndelsen stadig med både damp og diesel, men efterhånden kun dieseldrift indtil den endelige elektrificering i 1989.

.

.

Efter 1945

.

Som resultat af en "tråd" på Forum´et www.jernbanen.dk har Henrik Tolderlund lavet en sammenfatning om driften på Frederikssundsbanen efter 2. verdenskrig (med enkelte ændringer/tilføjelser - evp):

.



O-maskine passerer overskæringen på vej mod Ballerup, nytårsaftensdag, 1952.

(Ballerup Museum)

.

Før 2. verdenskrig var personvognsmateriellet typisk to-akslede vogne, såsom litra CU og CY, men også de gamle to-etages vogne fra århundredeskiftet og endnu ældre kupévogne kunne ses.

Efter 2. verdenskrig blev MO indsat i driften igen. Enkelte persontog blev dog fremført af O-maskiner indtil omkring 1951-52. Trækkraftmangel i julen 1952-53 forårsagede nok engang anvendelse af litra O, men det var så også sidste gang med dampfremførte persontog. I mellemtiden var MO-vognene blevet så talrige (2. serie blev påbegyndt leveret i 1951), at de kunne klare al persontrafik mellem Ballerup og Frederikssund.

Efterhånden kom nærtrafikvognene litra CR til, og de blev snart enerådende efter krigen. Da S-togsdriften kom til Ballerup i 1949 udgik "Frederiksundstogene" herfra, og fra 1951, da CRS-styrevognene fremkom, kunne den typiske oprangering mellem Ballerup og Frederikssund være MO + CR + CRS.

.

CRS 3672 + Crs 36xxx, Her fotograferet i Roskilde, oktober 1957. I baggrunden Vor Frue Kirke.

.

I begyndelsen af 1960'erne blev et antal vogne af den sidste del af leverancen af de nyere CL-vogne udstyret med styreledninger (= litra CLL), og indsat som mellemvogne mellem MO-motorvognen og CRS-styrevognen. Også CR-vognene havde styreledninger og fik med tiden litra CRL, og i store tog kunne man se oprangeringer som eksempelvis MO + CLL + CRL + CRS. I midten af årtiet forsvandt både CRL og CRS – som de sidste trævogne på Frederikssundsbanen - og blev erstattet af flere CLL (snart omlitreret til Cll) og styrevognsvarianten CLS (Cls).

Omkring 1970 begyndte man konsekvent at køre med to MO i hvert tog - én i hver ende af toget. Således var oprangeringen mandage til fredage MO + Cll + Cll + MO, mens man i weekenden kunne nøjes med MO + Cll + MO.

I takt med at mere moderne personvognsmateriel dukkede op på andre baner, begyndte passagerne at finde Cl-vognenes indretning (1940'er-stil med slidte lædersæder) gammeldags, og fra december 1975 var Cl-vognene udskiftet med de nye Bn-vogne, som med MO-styreledning fik litra Bno. Komforten var nu i orden, men pladsen var navnlig i myldretiden trang, da de to MO-vogne ikke kunne have mere end to mellemvogne at slæbe på, hvis køreplanen skulle holdes.

Strækningen fra Ballerup mod København var i 1949 blevet S-bane.

.

Mo´er af omtalte "2. serie", her Mo 1813, på vej mod Frederikssund. Med en Mo´er i hver ende af toget og en eller to CL /CLL-vogne i mellem, var man i stand til at holde den stramme køreplan.

4. juli 1972.

.

Godstrafikken fortsatte med litra G (typisk togart G 310/400 tons) indtil oktober 1952, hvor D-maskinerne overtog godskørslen, både lokalt til Ballerup, men også på hele strækningen til Frederikssund (togart D 450).

G 611, Lersøen, 1. september 1957.

.

Kort før 1960 begyndte S-maskiner at optræde planmæssigt på Frederikssundbanen. Ifølge DSB´s tjenestekøreplan 1B fra 31. maj 1959 blev godstoget København Gb-Frederiksberg-Ballerup og retur fremført af S-maskine som togart S 540.

.

Godstrafikken videre mod Frederikssund klaredes med MO-vogne eller måske en MO-stamme. Her på denne yderste delstrækning var litra S kun tilladt som hjælpemaskine. Det skyldes sandsynligvis en svagere overbygning (et svagere spor - formentlig 37 kg/m-skinner mod 45 kg/m-skinner på S-banen). Muligheden for at bruge den større S-maskine som hjælpemaskine på Frederikssundbanen var i øvrigt til stede allerede fra 1943-44, idet tilladelsen blev givet i 1943 og derefter anført i TIB i 1944. Denne passus kunne findes i TIB i hvert fald frem til maj 1963.

.

Fra omkring midten af 1960'erne (i hvert fald fra 1966) fremførtes godstogene på hele strækningen København Gb-Frederikssund af MX-lomomotiv. Ud som MX 600, tilbage som MX 400. MO-godstogene helt til Frederikssund blev kørt som togart MO 185 (MO + tre bogiepersonvogne) i flere år fremover, også i 1970'erne, hvor man kørte med to MO i hvert tog.

.

I 1960'erne kørte desuden et posttog (bl.a. anført i tjenestekøreplanen fra 1959 og 1966). Efter morgengodstogets ankomst til Ballerup kom snart efter et MO-fremført posttog (MO 185), som efter et kvarters ophold fortsatte til Frederikssund.

Imidlertid betød leveringen af seneste serie MZ, at et antal MX-lokomotiver kunne frigøres og indsættes på Frederikssundbanen fra januar 1978.

Dieselelektr. lokomotiv litra Mx 1019. -- Ballerup, 26. maj 1989.

Hermed kunne antallet af vogne øges, således at et myldretidstog nu bestod af MX + 3 Bn + Bns (Bns = en styrevogn på samme måde som den tidligere nævnte CRS), og fra først i 1980´erne blev visse tog kørt som 5-vognstog (MX + 4 Bn + Bns). Udenfor myldretiden slap MX'erne med kun at trække (skubbe) to-tre vogne.)

Ankommende tog fra Frederikssund. Forrest en styrevogn litra Bns.

Ballerup, 26. maj 1989.

.

I 1980'erne skete det ofte - i tilfælde af mangel på MX - at MY-lokomotiver blev indsat i regionaltogene i stedet. Derimod har litra MZ og ME været sjældne, selvom det nok har forekommet ganske få gange. Et par gange om året var banen trafikeret af militærtog, og de blev ind imellem fremført af MZ.

.

Som nævnt ovenfor var det nu udelukkende Bn- og Bns-vogne, passagerne kunne opholde sig i, men helt ekstraordinært var der nogle dage i oktober 1984 indsat to Bv-vogne (ex. ABg; kupévogne med "deklasserede" 1. klassekupéer).

.

Fra 1989 blev hele Frederikssundsbanen omdannet til S-bane, men helt strømlinet var den nu ikke blevet, idet der fortsat var enkeltspor med togkrydsninger i Veksø og Ølstykke, ligesom der fortsat var en række overkørsler med bomme.

.

Aftengodstoget fortsatte også i de første år efter overgangen til S-bane. Først var trækkraften som regel nogle af de MX, der tidligere havde trukket banens persontog, men snart - i takt med at de sidste idriftværende MX-lokomotiver koncentreres i Østområdet, kunne man også se "jyske" MX. I den sidste køreplansperiode (1992-93), hvor der kørte godstog på banen, var trækkraften planmæssigt MY-lokomotiver.

.

.

Tilbage står dog endnu nogle spørgsmål, bl.a:

.

Hvornår begyndte MX at fremføre godstogene hele vejen til Frederikssund ?

Hvornår kørte omtalte posttog med MO for sidste gang ?

Hvornår/ hvor hurtigt forsvandt D-maskinerne, da S-maskinerne kom, eller kørte de i en periode side om side ?

Til gengæld er fotos af S-maskine på Frederikssundsbanen vist endnu aldrig set ?

.

.

Køreplanseksempler.

.

1944

Køreplanseksempler pr.: 25. april 1944. ^---v

Køreplanen trådte i kraft pr. 25. april, men var kun gældende til krigens forhold / restriktioner gjorde det nødvendigt at sætte en ny køreplan i kraft.

.

.

1948

Køreplanseksempel, sommer 1948.

.

.

1987/88

Vinterkøreplanen 1987-88. -- Ikke alle tog standser ved Oppe-Sundby. På andre udsnit af planen, ses tog der er gennemkørende ved trinbrættet.

.

.

Billetter

Dato: 7.5.1964. Tillægsbillet -dobbeltbillet- fra Husum til Ballerup, men købt på Jyllingevej st, hvor den er solgt i billetsalg 2 (Jyt 2). Hvis man i forvejen havde billet (eller anden "rejsehjemmel") til en del af den foranliggende strækning, kunne man købe en tillægsbillet gældende fra denne station frem til bestemmelsesstationen.

Bemærk den lille, tynde blyantsstreg lodret ned gennem billettens løbenummer. Denne streg viser, at det er den første billet af denne type, der er solgt siden sidste opgørelse, i dag, i går eller måske for længe siden.

.

Dato: 12.5.1963. Dobbeltbillet gældende fra Københavns Bybane til Ballerup (og tilbage senest 3. dagen). Her er billetten solgt fra Jyllingevej st, billetsalg 1. Billetten er påstemplet "Forhøjet", hvilket er ensbetydende med, at der har været en takststigning, men man bruger stadig de "gamle" billetter, og en evt. revisor, der præsenteres for billetten -som dokumentation for en afholdt udgift- har her en forklaring på, at udgiftsbeløbet er større end det påtrykte beløb.

.

Dato: 21.3.1975. Dobbeltbillet gældende fra Ballerup til Københavns Bybane og tilbage. 2. klasse. Billettens tryk er så tilpas dårligt, at man ikke kan læse yderligere nøjagtige oplysninger om billetten, men det, der står under den vandrette streg, er de samme oplysninger i forkortelse. Der er tale om billettens "Barnebillet-afsnit", som kan afklippes i tilfælde af, at billetten sælges til brug for et barn. I så fald er billettens pris kun den halve, og det fraklippede barnebillet-afsnit tæller så i billetsælgerens pengekasse for det manglende beløb.

Det rød/grønne datostempel --Ba (Ballerup) 21 03 (kl.) 11.59-- stammer fra en af de billetstempelmaskiner, man dengang benyttede for både at gøre billetten gyldig (kunne købes i forsalg), men også ugyldiggøre den ved dagens udløb.

.

Dato: 22.1.1976. Dobbeltbillet, Ballerup - Københavns Bybane og tilbage. 2. klasse. Her ses billettens barnebillet-afsnit tydeligere, og det kan ses, at angivelserne er de samme som på billettens hovedafsnit.

.

"Klippe-billet"

2 klasse er ved tryk angivet på billetten, resten angives/klippes med en billettang ved huller i billetten:

Datoangivelse: 24 - 2 - 12 = : 24. februar (ingen angivelse af årstal) kl. 12-13. Gældende fra Ballerup til Københavns Bybane. Pris: kr. 2.80.

Endvidere har man ved klip (nederst på billetten kunnet angive "over Snekkersten" eller "over Hellerup" i de tilfælde, hvor dette har været aktuelt.

.

.

.

.

Tak til:

Erik Hjetting og Henrik Tolderlund for fotos og oplysninger.

.

.

.

.

.

- o 0 o -

EVP. Fotos følger (forhåbentlig :-) .

.

.

.

^ Top

Forrige side: Ny Ellebjerg.
Næste side: København H - (Ballerup)

---