KS 165, linie 19, Holmbladsgade/Østrigsgade, august 1963.

 

De ældre vogntyper.

Ligesom jernbaner har sporveje interesseret mig lige så langt, som jeg kan huske tilbage (se evt. indledningssiden, ”Man tror, at det er løgn”. Efterhånden som jeg blev ældre, blev jeg også drengen, der altid stod ved siden af vognstyreren, og fulgte med i hver en bevægelse. Der blev ikke sagt et ord, det turde man(jeg) ikke, for over vognstyreren var opskruet et lille emailleret skilt, sort tekst på hvid bund: ”Det er ikke tilladt Vognstyreren, under kørselen, at besvare Spørgsmål fra Passagererne”, og oven på den ”svada” turde man jo ikke sige et ord.

 

Nedenfor vil jeg vise nogle af de sporvognsfotografier, som i tidens løb er kommet i ”kassen”. Billedrækken kunne have heddet ”Mine bedste sporvognsfotografier”, men det ville måske nok være lidt af en overdrivelse. Hvilket er for øvrigt det bedste ??? Så skal vi ikke nøjes med nogle af : ”Mine bedre sporvognsbilleder".

----------

Det første foto viser en af de såkaldte ”Syrevogne”, et navn de fik på grund af den lugt, som akkumulatorbatterierne afgav under kørselen. Billedet, et fotografi fra 1961, af en museumsvogn er måske nok udmærket, men er dog nærmest medtaget på grund af evt. sammenligning med de næste sporvognsfotografier af tilsvarende vogne. Én meget positiv ting er der dog at sige om fotografiet: Det er optaget i 1961 og kopieret samtidig. I dag, 41 år efter, føler jeg ikke, at der er sket nogen som helst reduktion i farverne. Det var kvalitet. Gad vide, hvordan vore dages ”1-times-billeder” ser ud om 41 år. Nå, --eet er sikkert, --det bliver ikke mit problem !!!

KS 17, Bellahøj Dyrskueplads, 1961.

Fotografiet er ganske vist en museumsvogn og taget ved en sporvognsudstilling i 1961, men er medtaget for at vise den oprindelige sporvognstype, som er ”grundlag” for vognene på de næste fotografier.

KS 17 og 283, Dyrskuepladsen, Bellahøj.   --   14. maj 1961.

 

-----

Ex. KS 16, Søvilla, Køge, 1957.

Nr. 16 endte sine dage som iskagebod ved restaurationen ”Søvilla” på Gl. Køge Landevej, nord for Køge. Her fotograferede jeg den i 1957, men hvornår den forsvandt derfra, er jeg ikke klar over.

NB

En af denne sides læsere, John S. Nielsen, har tilsendt et par billeder af sin modelsporvogn bygget efter inspiration af ovenstående billeder.


Vognen er en ombygning/fordanskning af en tysk modelsporvogn, og vognkassen -nu iskageboden- skal fremover indbygges i og stå på et modul-anlæg, der pt. er under opbygning.

På dette modul, skal vognen indgå i et tilsvarende sceneri som dens forgænger i Køge.

Foto af den færdige vogn på dens fremtidige plads kan ses her på siden, Man tror, det er løgn ! under omtalen her af KS nr 16.

Inde i vognen -den virkelige- sad endnu i 1957 både vognens små nummer- og motorskilte. Ved en høflig forespørgsel, fik jeg lov at skrue det ene sæt ned:

. . . . . . . .
Desværre har tidens tand gnavet en del i nummerskiltet.

-----

KS S 1, Tietgensgade/Bernstorffsgade og S 2, Christiansborg Slotsplads.

De to ovenstående fotografier viser ligeledes et par forhenværende ”Syrevogne”, men er dog ombyggede to-etages vogne, nr. 22 og 23. Efter deres ophør i alm. drift, blev de ombygget til slibevogne.

S 1 kørte tidligere som nr. 23 og S 2 kørte tidligere som nr. 22. De kørte begge som driftsvogne sidste gang i 1951 og blev ombygget til slibevogne i 1952.   De sås jævnligt i arbejde i dagligdagen, og således også her.

En tilsvarende vogn, nr. 24, var den såkaldte Glasgow-vogn, også kaldet Kongevognen på grund af dens røde plyssæder.

-----

Øresundsvej Endestation

Postkort visende ”linie 19´s endestation ved Øresundsvej”. Dette er sådant set også rigtigt, for sådan så denne endestation ud, men der er vist ”kradset” godt i nummerskiltene på en linie 5, for at få den til at ligne en linie 19.

Når fotografiet er taget med her, skyldes det nok så meget, at det egentlig repræsenterer/viser så mange forskellige ting med -også- jernbanemæssige relationer: Dels ses vandtårnet, som jeg har brugt utrolig mange timer i leg rundt om. ”Lergravsparken”, som området hed, var vort -næsten- daglige værested i barndomsårene. Sandkasse, gynger, vipper, klatrestativ og karrusel for de mindre børn, og en stor græsplæne til boldspil om sommeren og skøjteløb om vinteren for de større børn. Et herligt område.

I baggrunden ses en stor gasbeholder og nedenfor den, til venstre lidt af det gamle Sundby Gasværk. Læsere af bøger om Amagerbanen vil nikke genkendende til dette gasværk, som havde sidespor fra banens Øresundsvej st.

Pludselig en dag -længe efter flytningen fra området- kunne man læse i aviserne, at vandtårnet ville blive bortsprængt førstkommende lørdag kl. ca. 14 (?). Det måtte jeg da se, og selvom jeg dengang boede i Rødovre, gik vejen til det gamle vandtårn, med en vis vemod i sindet.

BANG, og som den letteste sag af verden faldt dette flotte vandtårn sammen som et korthus. Da røg og støv havde lagt sig, sås det, at toppen stod nok så nydeligt nøjagtigt lodret under det sted, hvor den tidligere havde siddet 25-30 meter længere oppe. Flot arbejde.

I vore dage ligger metrostationen ”Lergravsparken” under græsplænen der ses mellem billedets venstre kant og vandtårnet, og når den bliver videreført til Kastrup, vil det blive stort set lige ”under tårnet”.

-----

KS 171, Øresundsvej Endestation, ca. 1955.

Linie 19 blev fotograferet en aften med mit første, gamle bokskamera. Måske ikke noget særlig, men ….

-----

KS 171, 153, og 76, Sundby Remise, 1956.

Efter ”fyraften” blev de overflødige myldretidsvogne henstillet bl.a. på Sundby remise, hvor de afventede næste arbejdsdag.

-----

KS 208, Formosavej Endest.

Endnu et aften-/nat-foto, her fra Formosavej endestation, der lå et stykke længere ude på (sydligere på) Amager end den tidligere viste Øresundsvej endest. I første omgang blev ”femmeren” forlænget til en ny endestation ved Italiensvej (Sundby Hospital) og herefter til Formosavej.

-----

KS 323, Mozarts Plads, ca. 1957.

Linie 11 var en rute med en ret kort levetid. Jeg kan selv huske den oprettelse under krigen 1940-45, og den sås i store dele af driftstiden alene som enkeltkørende motorvogne. I årene efter krigen blev den og linie 19 ofte(dagligt ?) i et bestemt forretnings avisreklamer lanceret som ”møbelsporvogne” med tegning af en sporvogn med møblerne ”strittende” ud af dørene. Som jeg husker det, var det fordi forretningen lå i Ranzausgade, som begge linier kørte gennem.

Jeg nåede lige at få nogle fotografier af den på diapositiver, ganske gode billeder, men enten har de skiftet en anelse farve, eller er det vore dages kopieringsmaskiner, der bare ikke kan klare opgaven ???

-----

KS 325, Bodenhoffs Plads, juli 1956.

Linie 8 har vist altid fremkaldt et lille ubevidst smil, ikke fordi den vel var så meget anderledes end andre sporvogne/sporvognslinier, men af én eller anden grund, har den altid tiltrukket sig ”vittighedstegnernes” intresse (se f. eks. POLITIKEN´s bagside ”ATS” om vognstyrer Fodklang og kondutør Strop). Den har vist -rutemæssigt- haft en ret omskiftelig tilværelse og kørte næsten altid med det ældre materiel. Måske var det derfor den kom til at virke lidt komisk.

Dette foto betragter jeg som et af mine bedste, men det er jo ikke ligefrem fordi der er det store liv over billedet.

-----

KS ?, Fasanvej, formenlig midt i 1950´erne

Sporvogn i gadebilledet -Fasanvej- på Frederiksberg.

Foto ?, arkiv: EVP.

-----

KS nr 39 som reklamevogn for IRMA KAFFE, ca. ?

Københavns Sporvejes "Irma-sporvogn"  KS 39, der som den første blev opmalet som "total

reklame-vogn" omkring 1953-54.

  

Linie 5 -  Backersvej ?
16. september 1959. 

 

   Linie 6 - Ryparken.
   22. september 1959.

 

 

 

Linie 10 - Emdrupvej ?
20. september 1959.

 

   Linie 16 -  Nørre Voldgade.
   21. september 1959.

 

 

Der kom en mail:

"Kære Erik.

(...)

Jeg var i lære hos Irma, og i årene 1975-1976 var jeg ansat på Korsdalsvej, hvor jeg en dag havde mit kamera med. 

(...) 

Da jeg ved at du også har en stor interesse for sporvogne, synes jeg at du skal se og have dem. Du er velkommen til

at sætte dem på din hjemmeside….

Irma sporvognen,  Korsdalsvej.   --   Fotos: Lars Kragh.   ^---vv

 

. . . Det jeg kan huske er, at Irma fik fat i dem, da de ikke mere skulle bruges ved KS. Hvornår de kom til Korsdalsvej ved jeg ikke, men de var i rimelig pæn stand dengang.

 Læg mærke til at den er litreret både linje 5 og linje 2.

 Kan huske, at der var sat en sodavands-automat (Irmas egen sodavand) op i bivognen, hvor vi kunne få en vand, formeldes for en dansk krone."

 

Motorvognen, KS 257, blev bygget i 1907 og sluttede sin tilværelse som totalreklame-vogn for IRMA. Den kørte dog kun én dag i 1966 på hhv. linie 2 og 5 (som vognen stadig er beskiltet på billederne).

Den blev i xx købt af IRMA og -sammen med en bivogn,  KS 1381 (bygget 1917), opstillet foran firmaets hovedkvarter på Korsdalsvej i Rødovre.

I 1980 blev vognene overtaget af SHS – Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvor de nu begge afventer, hvad tiden kunne føre med sig.

 

Tak til Lars Kragh.

 

 

 

KS 39 blev indsat på forskellige linier hver dag (se linieskiltene) og kørte således rundt,medens der blev serveret Irma kaffe i vognene under kørselen.

Senere blev nr. 39 erstattet af en anden motorvogn, KS 257, der også blev opmalet som reklamevogn. KS 257 nåede dog -efter sigende- kun at køre rundt i Københavns gader een enkelt dag.  

Efter sporvejenes nedlæggelse blev vognen overtaget af IRMA og henstod i mange år udenfor Irma´s hovedsæde i Rødovre,  -sammen med en tilsvarende bivogn nr. 1381, der var indkøbt/overtaget af IRMA bare til dette reklameformål og for at danne "et helt vogntog".

Vognene er nu overtaget af Sporvejshistorisk Selskab i Skjoldenæsholm, hvor de afventer "en mand med en "cigarkasse" under armen"..

--------------
For mig repræsenterer netop disse fotografier en helt speciel oplevelse.

I gaden, hvor jeg boede, var der -lige overfor vor opgang- en lille virksomhed, med en mindre græsplæne med flagsang, indhegnet bag et mindre ståltrådsgitter.

Hver nytårsaften, var det gadens ungers største fornøjelse at se, hvor mange juletræer man kunne få hejst op i flagstangen, uden at snoren knækkede. Virksomheden havde ansat en vicevært til at holde orden på, hvad der nu skal holdes orden på (og det gjorde han i øvrigt ganske udmærket). Det siger vel næsten sig selv, at han af og til (og især efter nytårsaften) kunne have et ”rimelig anstrengt” forhold til gadens drenge.

Af en eller anden grund -jeg husker ikke hvilken- kom jeg en dag i snak med ham, og på én eller anden måde, blev vi begge klar over, at vi havde en fælles interesse i sporvogne. Talen faldt herunder på den Irma-sporvogn, som Københavns Sporveje -i de tider havde kørende- bemalet i Irma-farver, som en ”levende reklamesøjle” (det hedder vist ”totalreklame” i vore dage).

Hvis jeg havde lyst, kunne jeg komme hjem og se hans fotosamling en dag. Det var jeg så -til kaffe og blødt brød- og ved den lejlighed fik jeg foræret disse tre fotografier (og et fjerde, der ikke var plads til på posen).

Behøver jeg at sige, at der fra den dag var én dreng færre til at hejse juletræer op i flagstangen, -og som snarere talte de andre fra det.

På den måde, var vi to, der havde glæde deraf.

Foto: ?, arkiv: EVP

Nu bliver det bare spændende at se, hvornår -eller om- vognene bliver restaureret af Sporvejshistorisk Selskab.

-----

KS 258, Valby Langgade Endestation, oktober 1963

Linie 15 ved endestationen på Valby Langgade, med remisen som baggrund, medens det kørende personale får en lille -sikkert velfortjent- pause. Jeg mindes et rille rim / digt, som jeg hørte engang, og lærte udenad. Desværre husker jeg ikke her, hvem der har skrevet det, EPE, Poeten eller ?. Jeg beklager, og håber på forfatterens tilgivelse, indtil jeg kommer på det igen:

Én siger, at livet har gråsort kulør,
en anden, at livet er skæmten.
Jeg tænker ofte på den konduktør,
som kører på linie femten.

Han følger den rute, -i tykt og i tyndt,
som sporet nu én gang har givet,
han ringer med klokken, og han veksler mønt.
Hvorfor ? For at bjerge livet.

Og livet, hvortil han har købt sig sin ret
ved småpenge vekslen og klemten,
hvad bruger han det til ? Tja svaret er let:
Til at køre på linie femten.

-----

. . . og medens vi er ved konduktøren og hans arbejde …………

Sporvognsbillet: ”Lige-ud”. Årstal ? men formentlig omkring 1945-50

Da jeg for nogle år siden købte en bog antikvarisk,
lå denne ”lige-ud”-billet i bogen, velsagtens som
angivelse af, hvortil vedkommende var kommet.

-----

Eksempler på københavnske sporvognsbilletter

Ved ”Lige-ud”-billetten, som var den billigste, kunne man kun foretage én rejse, med én linie, men til gengæld i hele rutens længde (indenfor KS-området). Som det ses var billetten forsynet med fire bogstaver i hjørnerne, svarende til de fire verdenshjørner. Ved udstedelsen af billetten afrev konduktøren det hjørne, som angav vognens køreretning.

”Omstignings-billetter” (hvide) gav ret til benyttelse af flere linier indenfor 1 time fra udstedelsestidspunktet (indenfor KS-området). Til angivelse heraf var der på billetten trykt en stor ”skive” med tal-angivelse af alle de timer på døgnet, hvor der -planmæssigt- kørte sporvogne. Hertil en masse felter, som kunne angive 1, 2, 3 og 4. kvarter indenfor den pågældende time.

Under denne ”skive”, var der felter til angivelse af dato og måned. (Desværre indeholdt skrivebordsskuiffen ikke en sådan omstigningsbillet, derfor mangler den i øverste højre hjørne).

I samarbejde med DSB, benyttede man sig af en billettype: ”Fællesbillet” (lysviolet), som gav samme muligheder som ”Omstigningen”, men med mulighed for også at benytte S-tog indenfor den såkaldte ”Bybane” (Ydergrænser: Hellerup, Husum, Hvidovre).

Ud over billetterne kunne man så købe et såkaldt ”Hæfte”, et antal (lysegule) omstigningsbilletter (10 ?) til en reduceret pris (svarende til vore dages 10-turskort). Ved kørsel afrev man selv en billet fra ”Hæftet”, som konduktøren så klippede på behørig vis, hvorefter den gjaldt som øvrige omstigningsbilletter.

Ved en rationalisering af billetsystenmet (omkring 1950), ændredes disse billettypers udseende, ligesom man gik over til ”Klippekort” (både ”Lige-ud” og ”Omstigningskort”), medens der -mig bekendt- aldrig har været tilsvarende rabatkort for ”Fællesbilletterne”.

-----

 

KS 569, Formosavej Endestation, 4. maj 1956.

De nyere vogne.

I slutningen af 1920´erne tegnede arkitekten Ib Lunding en ny type sporvogne til Københavns Sporveje.

Ikke uden grund, blev disse meget berømte for deres udseende. Også jeg har altid været meget betaget af dem.

Som dreng havde disse vognes bivogne et klart fortrin frem for de øvrige bivogne: Det lille håndhjul for rangerbremsen i begge vognens ender. Herligt, --herfra kunne man lege vognstyrer og "køre" sporvognen. OK, -det var ikke samme type håndtag, men det kunne da drejes på tilsvarende vis indtil konduktøren kom farende, ”gasblå” i ansigtet. Vognstyreren havde formentlig meddelt ham, at det var næsten umuligt at slæbe bivognen under de omstændigheder. Jo, –det var tider dengang.

Én tur med en sådan Lunding-vogn husker jeg dog ganske specielt.

Det var en tur fra Rådhuspladsen til Østrigsgade med en natsporvogn ”Linie E”, der netop den dag (nat) var tildelt den ombyggede nr. 617. Jeg mindes ikke tidligere at være kommet så hurtigt hjem over den pågældende strækning. Selvom jeg efterhånden havde kørt meget i sporvogn (og som andetsteds nævnt ved siden af vognstyreren), mindes jeg ikke tidligere at have kørt så stærkt i en københavns sporvogn –og ikke på nogen måde hasarderet / uforsvarligt. (Jeg ved godt, at den ikke havde bivogn med som natsporvogn, men det havde de andre natvogne heller ikke).

-----

KS 533, Husum Endestation, 1955-56.

.....

Min interesse for disse vogne, var så stor, at jeg dengang drømte meget om at købe en af dem, når jeg blev større og de evt. skulle erstattes af nyere. Én bestemt vogn var udvalgt hertil, nr. 533, som jeg i tidens løb havde kørt meget med på mine ture til og fra Brønshøj/Husum.

Tiden gik, og det gjorde 533 også, men det blev op i røg, sammen med de fleste andre sporvogne i 1960-erne og først i 1970-erne.

-----

KS 5X1, Formosavej Endestation, 1955-56.

-----

KS 549, Dyrskuelinien, "Linie Buh", Rantzausgade v/ Borups Plads, august 1960.

Sporvogn i "gadebilledet".

Vogntoget er her på vej hen mod Sporvejenes skinneplads i billedets venstre side og Telefonhuset i højre side.

Se flere fotos fra denne linie i næste afsnit, Københavnske sporvogne, III.

-----

KS 504, Degnemose Allé, 29. april 1965.

Tiden er nu blevet nedlæggelsestiden, hvor hvert år bragte sin(sine) nedlæggelser af københavnske sporvognslinier, ovenfor således en linie 8, og rækken fortsættes desværre nedenfor:

---

 KS 555, Toftegårds Plads, 22. oktober 1968,

-----

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KS 575, Strandboulevarden, 30. april 1966.

-----

 

  KS 576, Valby Langgade v. Valby Tingsted, 1. oktober   1968.

-----

 

 

 

 

 

 

 

KS 586, Skånegade, 30. april 1966.

-----

 KS 590, Kongens Nytorv / St. Kongensgade-    Gothersgade, november 1959.

-----

 

Den sidste sporvognsdag var jeg på gaden med fotografiapparatet fra omkring middag (efter datidens halve arbejdsdag lørdag var forbi).

Dagen blev fejret på behørig vis, med udvidet drift på den sidste tilbageværende linie 5, idet man havde indsat Lunding-vognene / 500-1500-vognene med 20-minuttersdrift på en lidt afkortet rute Brønshøj / Øresundsvej.

Der var således nok at se til, idet man også gerne ville finde nogle ideelle steder at fotografere, enten fordi lyset var godt, eller en karakteristisk bygning dannede baggrund.

Til alt held, var det godt vejr, høj flot, blå himmel. Lige et ideelt vejr til at fotografere sporvogne.

Da jeg efterhånden -sidst på dagen- havde fotograferet mig vej til Husum, og kom forbi den stedlige biograf, Husum Bio, viste det sig, at de havde en meget aktuel film ”på plakaten":

KS 595 og KS 598+1576, Dronning Louises Bro, på den sidste(officielle) sporvognsdag i København, 22. april 1972.    ^--->

"En god dag at dø".

Man skulle næsten tro, at den var bestilt til lejligheden. Det kunne have været morsomt med et billede af såvel en linie 5 og biografreklamen, men med de efterhånden lange intervaller mellem vognene og risikoen for, at når sporvognen så endelig kom, ville der køre en lastbil ind imellem mig og -mindst- eet af motiverne, --ja så blev det kun til af et fotografi af biografen. Herefter videre til Husum Endestation til fotografering af de sidste dagslysbilleder.

Efter en hurtig gang aftensmad i hjemmet af sted igen, og klokken ca. 20.30 satte jeg mig op i den vogn (896) som skulle være den sidste vogn overhovedet, med afgang fra Husum kl. 0.11.

-----

 

”Düsseldorferne” (800-vognene).

Udskiftningen af det gamle materiel måtte komme en dag, og det gjorde da også. Efter et par forsøg med forskelligt udenlandsk materiel, besluttede Københavns Sporveje sig for at anskaffe i alt 100 sporvogne fra Tyskland, de såkaldte ”Düsseldorfere”, leveret af fabrikken ”Düvag” i Düsseldorf.


803, Vigerslev Allé v/ Carlsbergbroen, maj 1966.

”Den opmærksomme seer” vil bemærke, at vognen har en skade på højre side af fronten, således at fordørene ikke kan lukkes. Vognen er derfor på vej til Enghavevej Remise (KS´s hovedværksted), for reparation.

Da den atter kom på gaden, var den lakeret gul/hvid i lighed med de øvrige vogne.

KS 804, maj 1961.
Optagelsesstedet er krydset Gammel Kongevej - Alhambravej / H.C.Ørstedsvej.

De første to vogne (801 og 802) var lakeret i en vel nærmest creme-gul farve med gråt tag, ”mavebælte”, ”skørter” og bogier, medens de næste to (803 og 804), havde røde vognsider under vinduerne.

Alle vognene blev senere omlakeret i de normale gul/hvide farver.

805, linie 5, Husum Endestation, 6. november 1960.
KS 805 er her fotograferet endnu inden den blev forsynet med rammer for de store nummerskilte, som alle vogne ellers var forsynet med.

KS 819, Frederikssundsvej v/ Risvangen, maj 1961.

En dag i 1961 var jeg på besøg hos mine forældre på Frederikssundsvej i Brønshøj. Medens vi nød en kop kaffe ved vinduet mod vejen lød der pludselig et temmelig højt brag. Hvad var dog det ??? Et blik ud af vinduet vise hurtigt, at det var en linie 5, der havde nedlagt en mindre varebil. Begge køretøjer var kommet kørende ad Frederiksundsvej mod København. På vej ned ad bakken fra Brønshøj Torv, vil chaufføren af varebilen dreje til venstre ad Risvangen, og har åbenbart ikke bemærket den bagfra kommende sporvogn.

KS bus 225 og sporvogn 895.
Optagelsessted: Det forsatte kryds Holmbladsgade - Østrigsgade/Vermlandsgade.

Billedet er måske ikke lige det helt store sporvognsfoto, men er medtaget pga. bussen, linie 37, der i vore sidste år på Amager blev et meget benyttet alternativ til sporvognen. Hertil kom, at der på netop denne linie var et meget godt forhold mellem mange af de faste passagerer og chaufførerne, der ofte hurtigt kom til kende og tale med hinanden. Dette var herligt på trafiksvage tidspunkter, idet chaufføren -når man havde trykket stop- med et hurtigt blik i spejlet, konstaterede hvor mange/hvilke passagerer der var med, og om det evt. var muligt at stoppe mellem stoppestederne ved bopælen) uden at andre passagerer tog notits af det.

Tilsvarende gjaldt, hvis man ikke havde nået stoppestedet, når bussen kom. Vognen standsede og man blev samlet op. En ganske normal situation ”på landet”, men dejligt her næsten midt i København.

Carlsberg-ølvogn og KS 8--, Tietgensbroen, 10. juli 1968.

Dette foto er egentlig taget af hensyn til Carlsberg-ølvognen. Man var begyndt at tale om at afskaffe udkørselen af øl med disse hestevogne, og så måtte jeg da lige have nogle billeder af dem inden. Et godt sted var Tietgensbroen, hvor en meget stor del af vognene dengang skulle passere på deres vej til Carlsberg.

Blandt disse fotos, synes jeg, at dette er det bedste. Hestene er ”frosset” lige medens de begge går i takt og bemærk Carlsberg-kuskens hyggelige smil til vognstyreren, som -set med mine øjne gennem sporvognens frontrude- synes at have øjenkontakt.

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm:

Lundingvogne:

Københavns Sporveje  -  KS 587.   --   25. juli 2015.

KS 587.  Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.   --   25. juli  2015.    I dagslys . . . 

 - - - 

 . . . i den begyndende mørkning . . . 

 . . . og sent på aftenen, lige inden museets lukketid denne aften.

Køreretningen vendes for at køre i remise . . . 

 . . . og det blev (atter) lys.

 

-  - 

------------

 

Litteratur.

Her må jeg nøjes med at henvise til Sporvejshistorisk Selskabs righoldige samling af f. eks: Bøger om sporvogne i almindelighed, liniebøger og foreningens medlemsblad "Bytrafik".

På "Nettet.

Sporvejsmuseet / Sporvejshistorisk Selskabs hjemmeside.

Sporvogne

 

- o -

---