EVP

Tømmerup

8,1 km - 3,9 km

Stationsskiltet maj 1957.                                                                               Sporplanen maj 1957.

Hvis man spørger tilfældige mennesker rundt i landet, er det vist ikke mange, der umiddelbart ved, hvor Tømmerup ligger, -måske ligger byen lidt i ”skyggen” af såvel København som Lufthavnen, og er vel også blevet kraftigt ”amputeret” af sidstnævnte. I ”gamle dage” gik landevejen (Amager Landevej) lige gennem byen på sin vej til Store Magleby og Dragør. Det gør den for så vidt endnu, men lige syd for byen, ud for den stadig eksisterende Tømmerup Stationsvej, skal man i vore dage dreje til højre, for ca. 1 km længere mod vest, at komme til den ”nye” omfartsvej (Englandsvej) uden om -og alligevel også under- start- og landingsbanerne for den udvidede Københavns Lufthavn i Kastrup.

 

Banemæssigt er stationen vel først og fremmest kendt for transporterne af ”Natrenovation” (latrin, også kaldet) på specialvogne til udkørsel på markerne til de omkringliggende gårde og gartnerier. Herudover er den vel også kendt for sit sidespor til den landsdækkende virksomhed: Jens Villadsens Fabrikker A/S.

 

 

Latrinvogne under tømning . . . 

AB 1-4 foran latrintog ca. 1912.

 

 . . . her på Tømmerup station i  1907, 1912 eller 1917 (alle årstal er set).

 

Lignende transporter fandt sted på privatbanen København-Slangerup Banen og DSB-strækningen Frederikssundsbanen. I begge tilfælde til nogle af de mindre stationer yderst på strækningerne

Fra stationerne kørtes indholdet ud på de omkringliggende gårdes marker, hvor det blev spredt som gødning for de dyrkede grøntsager ! ! !

Hvidkålseksport omkring 1920´erne.
Foto: Taarnby Kommunes Lokalhistoriske Samling.

Især i mellemkrigsårene var der en stor eksport af hvidkål fra stationerne Tømmerup og Store Magleby.

 

Det kunne være på markerne her omkring, at latrinen er kørt ud.  

Kortet er fra omkring 1950, men da billederne blev optaget, var der ikke tænkt på lufthavn.

Disse tanker opstod senere, og den lille landsby Maglebylille, øst for Tømmerup, blev brutalt jævnet ved jorden 
-i fremskridtets ”hellige” navn- og tilbage er kun navnet og nogle få bygningstegninger af enkelte huse, som -vist- nogle arkitektstuderende fik opmålt og tegnet umiddelbart inden nedrivningen.

 

Se et udpluk af Maglebylille-tegninger her:   http://mittaarnby.dk/maglebylille.html

 

 

Tømmerup station m. omgivelser fotograferet 2. august 1945.
Bemærk -i fotografiets underkant- dels sidesporet ind på lufthavnsområdet, og lige nedenunder en kraftig hvid "stribe", der er en af den tyske besættelsesmagts rullebaner for fly, der skulle i flyverskjul.
Foto: Arkiv: Dines Bogø, Dragør.

 

 

 

 

 

 

 

 

På grund af lufthavnens udvidelse i slutningen af 1950´erne, måtte Amagerbanen nedlægges fra Kastrup til Dragør, men det varede dog til 1968, førend stationen blev revet ned. Samme skæbne overgik den lille landsby Maglebylille, der lå lidt øst for Tømmerup, ”midt” på startbanerne for den nuværende lufthavn. Her blev hele byen brutalt jævnet ved jorden -i fremskridtets ”hellige” navn- og tilbage er kun navnet og nogle få bygningstegninger af enkelte huse, som -vist- nogle arkitektstuderende fik opmålt og tegnet umiddelbart inden nedrivningen.

Mange år senere fik jeg tilsendt et par kopier af disse tegninger fra det lokale historiske arkiv. Resultatet -i model- vil snarest kunne ses på siden ”Amagerbanen i model”.

 

Tømmerup station.   --   Maj 1957.   --    Set mod NV  ---^  og mod  SV / Dragør  ---v

 

            

Den 30. april 1957 blev driften på strækningen Tømmerup – Dragør nedlagt, medens fotografierne er taget i maj 1957. Stationen havde således stadig på dette tidspunkt et par måneder tilbage, inden også den skulle lukke.

Således omtales Amagerbanens (delvise) nedlæggelse i Social-Demokraten d. 1. maj 1957.

Stationsbygningen i juni 1959.   

Tømmerup station set mod NV / køreretning mod Amagerbro --->   --   1960.
Foto: Helge Erlandsen.   ^---vv

 

Tømmerup station set mod syd / køreretning mod Dragør  <---.   --   1960.
Foto: Helge Erlandsen. 

 

Tømmerup station, "vejfacaden" set mod nord.
Foto:  Helge Erlandsen.   Ca. 1960.

Stationsbygningen blev først revet ned i 1968.

Banemærke stemplet i Tømmerup i maj 1941.

Postale forhold: Der har ikke været postekspedition på Tømmerup station.

I stationens nordende blev allerede
i 1915 anlagt et sidespor ind til firmaet Jens Villadsens Fabrikker, der gjorde god brug af sidesporet helt til delstrækningens nedlæggelse i 1957.

Jens Villadsen startede i 1894 en virksomhed, der gennem hans sønners dygtighed voksede og blev af verdensformat. Han begyndte som tømrer i sin fødeby, Aalborg, og fik i 1872 borgerskab som tømrermester i København. J.V. grundlagde i 1894 en fabrik, der ifølge hans egne erfaringer og gennem talrige eksperimenter kunne fremstille tagpap af en bedre kvalitet end den hidtil kendte.

Da fabrikken i 1912 blev omdannet til et aktieselskab blev firmaets danske fabrik flyttet fra Frederiksberg til Maglebylille (Tømmerup).

En desværre meget mørk fotokopi fra "Demokraten" i Aarhus, 13. maj 1933:

"Gigantiske Røgmasser skød sig i Gaar Middags op fra Amagerland og blev for en let vestlig Vind ført ud over Øresund. (...) Det var A/S Jens Villadsens Tjære- og Tagpapfabrikker i Tømmerup, der brændte.

Ilden var opstået ved godt 11-Tiden, og saa vidt man kunde få konstateret i Gaar, skyldtes den en Eksplosion i et Destilationslokale, der lå ved siden af Maskinhallen. (...)

I 1940 beskæftigede man 125 medarbejdere med fremstilling af vej- og bygningsmaterialer samt isolering og tjæredestillation.

Efterhånden voksede virksomheden i Tømmerup såvel som en tilsvarende stor fabrik ved Malmø. Begge steder fremstilledes det verdenskendte ICOPAL, som bedre end noget andet er et godt tag; desuden tagpixtjære, tagpap, vejmaterialer og isolationsmaterialer. En fabrik ved Oslo laver det samme, men tillige råpap af en sådan beskaffenhed, at det er blevet muligt for de øvrige fabrikker -med dette pap som grundlag- at fremstille en bedre Icopal, end der fremstilles noget andet sted i verden. - Også bogbinderpap og kunstlæder af verdenskendt kvalitet laver denne fabrik.

Vejmaterialer spiller en stor rolle nu om stunder, og til fremstilling heraf har koncernen nu fabrikker også ved Horsens, Randers, Ringsted, Sønderborg og ved Tønsberg og Stavanger i Norge. Desuden ved Stockholm (Söndertälje) og ved Helsingfors i Finland, i alt 11 omfattende fabrikker, hvis produktion er kendt overalt som en så fin vare, at ingen har kunnet måle sig med den. Hertil kommer en fabrik, der i de senere år har fremstillet VILLADIUM, der ligner linoleum og bruges til belægning af gulve, køkkenborde o.l.

(Kort sammendrag af forskellige oplysninger om Jens Villadsens Fabrikker)

I stationens sydøstlige "hjørne" anlagdes omkring 1914 (?) et sidespor ind til en større virksomhed, "AMA".

 

Denne virksomhed tørrede og videreforarbejdede grøntsager fra hele landet. De tørrede produkter kunne -under 1. verdenskrig- eksporteres til store dele af Europa. Virksomheden -med en filial i Herlev- beskæftigede ca. 200 mand. Den lukkede i 1924, hvor efterspørgslen på disse ”krigsvarer” ikke længere var tilstrækkelig stor.

Siden har fabriksbygningerne været anvendt til forskellige andre virksomheder.

Illustrationerne stammer fra ca. 1918.

 

Store Magleby

10,0 km - 2,0 km.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stationsskiltet og sporplanen i maj 1957.

Store Magleby (i ældre tid også benævnt Hollænderbyen) er, om end den ikke er stor, nok en del mere kendt end Tømmerup.

I 1521 indkaldte Christian II 24 hollandske familier, der blev bosat i Store Magleby, med henblik på, at de skulle levere gode og friske grøntsager til Kongen og hans Hus. De blev fritaget for stavnsbånd og hoveri, og fra St. Magleby spredte de sig efterhånden ud over øen, der i generationer blev stærkt præget af det hollandske. Helt op til ca. 1800 prædikedes der således på hollandsk eller tysk i byens kirke. Egentlig stammer kirken helt fra middelalderen, men blev totalt ombygget i 1611.

Det hollandske særpræg smittede også af på øens folkedragter, nogle af landets smukkeste. I øvrigt benyttede amagerbønderne deres folkedragter længere op i tiden, end de fleste andre steder i landet.

 

Som dreng cyklede jeg af og til ud til Dragør, og jeg husker, at man lige før Store Magleby, på højre side af landevejen, så den gamle milepæl, 1 mil fra København. Pælen er i vore dage -på grund af lufthavnsudvidelsen- flyttet til den omtalte ”omfartsvej”, Englandsvej, hvor den nu står til venstre for vejen, kort før Store Magleby.

Den gamle milepæl, i baggrunden Store Magleby.
Foto: Ca. 1920. Taarnby Kommunes Lokalhistoriske Samling.

I baggrunden -på ovenstående foto- ses den nordlige del af Store Magleby, og lige bag disse første gårde/huse møder man Amagermuseet.

Amagermuseet.

Postkort visende en af museets opstillinger ca. 1950. Kortet købte jeg -som dreng- på en af mine omtalte cykelture til Sydamager.

Hollænderne viste sig at være meget dygtige grøntsagsavlere, og kom efterhånden til også at levere grøntsager til store dele af den københavnske befolkning. Således stammer navnet ”Amagertorv” fra den tid, hvor hollænderne -i deres hestevogne- endnu bragte deres grøntsager til byen og solgte dem på torvet. ”Københavns Spisekammer” er også et af de ord, der derfor ofte hæftedes på hele Amager´s sydlige område, Tømmerup, Ullerup og Store Magleby. Amagergårdene leverede senere også hvidkål til eksport, hvor kålen sendtes pr. skib til bl. a. så fjerne steder som USA og Rusland.

Slår man f. eks. op i POLITIKEN´s Danmark Rundt, 1943, kan man læse følgende:

 

”Amagermuseet, Store Magleby: Indeholder Almueting fra Amager. Aaben…… Telefon: Dragør 250. Entré: Voksne 50 Øre, Børn 25 Øre.
Store Magleby Kro. Tlf. 314. Mad: Morgen (Complet) Kr. 2,00 / Frokost Kr. 2,00 / Middag Kr. 2,50. Tip 15 % (Drikkepenge ?) Største Lokale: 250 Pers. Have, Keglebane, Billard, Radio. Nabo til Amagermuseet. Aarets store Dag er Fastelavnsmandag.”

Det var dengang, men Amagermuseet eksisterer da endnu, endda i kraftigt udvidet form. Til gengæld brændte kroen for efterhånden en del år siden, og er vist aldrig blevet genopbygget, --i det mindste ikke til datidens forhold.

Et endnu levende levn fra hollændertiden er -som nævnt- tøndeslagningen til fastelavn, der stadig holdes i hævd. Tøndeslagningen foregår til hest Fastelavns mandag, hvor heste og ryttere møder op i fineste mundering, efter at man dagen igennem har redet rundt til byens større gårde, hvor der serveres forfriskninger.

(Amagerbanken  --  ja, --det var dengang.  Nu er den også "nedlagt")

 

Klokken 16 går (gik) det så løs i hovedgaden. På dette tidspunkt kommer rytterne til byen, og i strakt galop gennem gaden gør de -hver for sig- deres til, at tøndens sidste time er kommen.

Fastelavnsoptog, 1989.

Inden dette har der normalt været (orgel-)koncert i Store Magleby´s gamle hollandsk inspirerede kirke. Når koncerten er forbi, drager koncertgængerne til hovedgaden for at se tøndeslagningen, der foregår lige udenfor Amagermuseet.

Af øvrige minder fra hollændertiden er de hollandske navne på mange af kirkegårdens gravsten: Dirchsen, Wybrandt, Jansen, Kempen, Zibrandtsen o.s.v, navne som i øvrigt stadig også ses i rigt tal i den stedlige telefonbog.

Den gamle del af Store Magleby -nord for kirken- har i det væsentlige beholdt sin gamle landsbystruktur med gennemgående hovedgade og to parallelgader med små stræder imellem. I sin tid, var der en sti over markerne fra den østligste af disse parallelgader -Østersiden- til stationen, der lå alene på et markområde ca. 100 meter fra byen.

 

Toget ankommer fra Dragør......
Postkortet er stemplet 14. 11. 1907, så man har været ”hurtigt ude” dengang.


Hvis man ser godt efter -nederst i det sorte græs- på dette foto, kan man se, at der er indkopieret ”Tømmerup Station”. Denne fejltagelse synes at gå igen på flere andre postkort, hvorfor billedteksterne i flere bøger om Amager bliver forkert.

Sammenligning mellem billeder af de to stationsbygninger synes ellers at udelukke enhver tvivl.

Travlhed på stationen. . . . . . . . . . . . . .
Store Magleby ca. 1925.

Luftfoto over Store Magleby (nederst til højre i billedet).
29. august 1945.
Foto: Arkiv: Dines Bogø, Dragør.

Indkørselen til Store Magleby sttion, set fra udkantn af lufthavnsområdet, mod syd / Dragør   --   Maj 1957.

 

Store Magleby station.   --   Maj 1957.   Set mod nv ---^  og mod SV / Dragør  ---v

 

Den 30. april 1957 blev driften på strækningen Tømmerup – Dragør nedlagt, medens fotografierne er taget i begyndelsen af maj 1957.

Umiddelbart efter må sporoptagningen være begyndt.

D. 14. maj 1957, hvor der i øvrigt var valg til det danske Folketing, kom fotografen til de næste tre fotos, Erling Quaade, forbi, og det viser sig, at sporoptagningen er i fuld gang.

Sporoptagelsestoget (-teamet må det vel hedde i vore dage)
er her nået til den store kurve mellem Dragør og Store Magleby, tæt på stationen.


Det må formentlig være de allersidste fotos, der er fotograferet af skinner (spor) ved og på Store Magleby station, hvor alle spor -helt bogstaveligt- blev fjernet umiddelbart efter.

Fotos: Erling Quaade, 14. maj 1957.

100 meter længere fremme (mod København) havde man set banen som på det næste foto, bare med spor.

Den nedlagte strækning, set fra St. Magleby mod nord, dvs. ind over lufthavnen mod Tømmerup, juni 1959.

.

Postale forhold.

I 1865 oprettedes et brevsamlingssted i Store Magleby, men det nedlagdes dog allerede igen i 1869. Adskillige beboerprotester blev imidlertid hørt, og fra 1. maj 1872 blev brevsamlingsstedet genoprettet, med en hjulmand som brevsamler. Han døde i 1906, men hvervet kunne heldigvis overdrages til hans enke, der var godt inde i sagerne. Ved Amagerbanens åbning i 1907 blev brevsamlingsstedet -der var beliggende i selve landsbyen- nedlagt og der oprettedes er jernbanebrevsamlingssted på Store Magleby station (under Dragør postkontor).

Til brug for postvæsenet var der på jernbanestationen indrettet et lokale -6 x 6 meter- som indeholdt et skrivebord, et stempelskab og 2 sorteringsreoler, der var overtaget fra det gamle brevsamlingssted. Her sorteredes forsendelserne til de tre landpostruter, der dengang udgik 2 gange dagligt. Postekspeditionen havde ikke indgang fra gaden, hvorfor publikumsekspeditionen som regel foregik fra stationskontoret.

Postekspeditionen blev i næsten alle årene klaret af stationsmester Søren Andreas Skarving og hans hustru, Christine.

S.A. Skarving kom til Amagerbro station som portør i juni 1907, og blev i april 1908 gift med Christine. 1. maj 1908 forfremmedes S.A. Skarving til stationsbestyrende portør på Øresundsvej station, ligesom Christine Skarving -pr. samme dato- blev ansat som ekspeditrice på stationen. 1. august 1909 flyttede de til Store Magleby, hvor Søren S. også blev postekspeditør samt fra 1909 Kongelig Måler og Vejer.

Da Amagerbanens bestyrelse i 1932 besluttede, at Store Magleby station fremover kun skulle være ubetjent holdeplads, havde postvæsenet nu ikke længere interesse i at bevare postekspeditionen i stationsbygningen, som lå ret isoleret i forhold til byen. Christine Skarving blev afskediget pr. 1. april 1932, men parret flyttede igen til Øresundsvej, hvor de passede stationen til 1962.

I stedet for lokalet på Store Magleby station, lejede postvæsenet sig fremover ind i et forretningslokale på Hovedgaden.

Ved at se ovenstående fotografier her på siden, mindedes  Erling Quaade en lille tildragelse på Store Magleby station.

Erling Quaades fader ventede en pakke, som han vidste var afsendt til ham, og han gik hen på stationen for at hente den.

Quaade sen. gik ind gennem døren fra perronen, og kom ind i stationskontoret, hvor han mødte stationsforstanderen, S.A. Skarving, og forelagde sit ærinde. Skarving vidste sikkert nok, hvad han havde liggende, men kikkede alligevel efter på reolerne med "banegods".
"Nej", der er ikke kommet en pakke til Dem, Hr. - Er De sikker på, at den er afsendt ?"
"Ja".
"Tror De så ikke den er sendt som postpakke ?"
"Måske."
"Så må de henvende dem i postekspeditionen !"
"Hvor finder jeg den ?"
"De går hen ad perronen, til venstre og ind ad døren dér."
"Tak."

Et øjeblik efter stod Quaade sen. i nøjagtigt det samme lokale foran stationsforstanderen, der i mellemtiden havde skiftet stationsforstanderkasketten ud med en postkasket: "Hvad kan jeg hjælpe den Herre med ?"

Og pakken var kommet som postpakke.

”Posten” i Store Magleby hed Larsen.

I et lille hundred år hed ”posten” i Store Magleby Larsen. Først var det faderen, og så kom Lars Chr. Larsen, der indtil 23. januar 1964 i næsten 50 år bestred sin landpostrute.

Når morgentoget fra København kom til Store Maglebys lille grå station ved 5-tiden, stod Larsen trofast og tog imod. Og når posten var udsorteret, gik turen (på cykel) gennem Store Magleby, Strøby, Ullerup, Viberup helt ud til Kongelunden og tilbage over Store Magleby Fælled – en tur på 45 km.

Men det var ikke alene postforretninger Larsen foretog på ruten. Der var bl. a. en gammel dame, der havde en gammel hund, der hverken kunne det ene eller det andet. ”Ka´ du ikke skyde den for mig, post ?” ”Joh”, sagde Larsen og tog bøssen med, men da det kom til stykket, så nænnede hun alligevel ikke. Tre gange måtte han slæbe bøssen med, og først tredje gang, fik han skudt den, inden hun fortrød.

Det skete også tit, at han måtte slagte høns og kyllinger, fordi ingen nænnede at gøre det.

Der var også en gammel mand, der boede helt alene. ”Du må endelig se, om jeg er død. Post;” sagde han – og så råbte Larsen hver dag ind til ham: ”Er du levende endnu ?”

I 1964 blev Larsens rute overtaget af en fin gul bil, der herved havde overtaget slæbet.”

Ovenstående er ”sakset” fra et særnummer af Sønderbro Postkreds´ ”KREDSPOSTEN”, v./ Allan Meyer og Lars Laursen: "Fra fodpost til moderne postvæsen -nogle glimt af Amagers posthistorie" i anledning af Dragør og Sønderbro Postkontorers 90 års jubilæum d. 1. september 1992.

...................................................................

I juli 1979 så Store Magleby´s gamle station således ud. Endnu kan side-(toilet-)bygningen anes tv. for stationsbygningen. Den og det mellemliggende halvtag blev senere revet ned i forbindelse med en modernisering af bygningen.

Varehuset, som det så ud i juli 1979.

 

 

 

 

 

 

 

Efterhånden det sidste varehus,

Store Magleby,  1997.           ---->

 

Store Magleby station.

Store Magleby station set mod sydøst / Dragør.   --   7. august 2012.   ^---vv

 

 

Varehuset, som Nationalmuseet / Frilandsmuseet "havde på hånden" til overtagelse og (gen-)opførrelse sammen med Øresundsvej station i museets "Stationsby" ! ! !   7. august  2012.

Man kendte øjensynlig ikke sin "besøgelsestid" ! ! !   ^---v

 

"Stationsvej"  ---   Vejen fra Ndr. Dragørvej til stationen.   --   7. august  2012.

 

Det gamle stationsterræn, set fra Ndr. Dragørvej mod syd.   --   7. august  2012.

 

Store Magleby.  ---   Stien fra St. Magleby hovedgade mod stationen, der ses i baggrunden.

7. august  2012.

 

Ad den videre vej mod Dragør møder man -lige inden Dragør by nås- passerer man øen Amager´s højeste punkt -7 meter- til venstre for banen.

 

 

---